NOTAT. Byfornyelse Ryslinge Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur Emner i notat:

Transkript

1 Byfornyelse Ryslinge Sag: P Trine Hedegård Jensen Plan og kultur Emner i notat: Afgrænsning af byforskønnelses område i Ryslinge Vægtning af byfornyelse og områdefornyelse Budget Delegering af kompetence i bygningsforbedringssager til Teknik-og Miljøudvalget Tids- og procesplan Bevarende lokalplan Afgrænsning af byforskønnelsesområde i Ryslinge Kortet viser afgrænsningen af det forslåede byforskønnelsesområde i det centrale Ryslinge, der efter en besigtigelse af området, er vurderet til at have det største behov for byforskønnelse og som samtidigt vil afstedkomme den mest synlige og virkningsfulde effekt for Ryslinge. Begrundelse: By- og gaderummene i det udvalgte område er i dag præget af nedslidning primært på grund af bebyggelsens fysiske tilstand og de mange forsømte friarealer og en brandtomt. Den ubebyggede grund på et centralt sted langs hovedgaden understøtter også gaderummenes slidte 1

2 udtryk. Det eksisterende bymiljø skygger væsentligt for områdets karakterfulde og historiske bygninger. Ved gennemførelse af en bygningsfornyelsesindsats i området vil karakteren af gaderummene få et tiltrængt løft, og byens forskellige historiske lag vil fremtræde tydeligere, og de vil i højere grad understøtte byens kvaliteter.. Desuden bør gaderummene bearbejdes og løftes omkring de to centrale hjørner hovedgaden/hestehavevej og hovedgaden/højskole-vej som i dag benyttes til henholdsvis offentlig p- plads og privat p-plads til et autoværksted, samt det grønne areal v. højskolen/dammen. 2

3 Vægtning af byfornyelse og områdefornyelse Byforskønnelsesprojektet i Ryslinge er det første større projekt i kommunens indsats for at skabe attraktive by- og boligmiljøer. 3 væsentlige redskaber vil blive taget i brug under byforskønnelses processen i Ryslinge for at opnå den størst mulige effekt af de kommunale investeringer i området. - Byfornyelsesmidler: Kommunen tildeles hvert år et rammebeløb fra staten til byfornyelse. Beløbet (ca ) kan bruges til bl.a. facaderenoveringer på private ejendomme, udlejningsejendomme etc. Pengene forudsætter at kommunen og private boligejere, hver investerer et tilsvarende beløb. Private kan søge støtte til et renoveringsarbejde, hvorefter kommunen så godkender ud fra de retningslinjer man har valgt at sætte op for byfornyelsesprojektet. - Områdefornyelse: En ekstra pulje i Velfærdsministeriet, hvor kommunen kan søge om støtte til byforskønnelse af bl.a. friarealer, vejmiljøer, p-pladser i det afgrænsede byforskønnelsesområde. Kommunen kan kun søge én gang for hvert projekt, og det kræves at et byfornyelsesprogram godkendes af ministeriet. Støtten kræver at kommunen investerer det dobbelte i projektet, samt at der er en høj grad af borgerinddragelse. - Kondemnering: Som en del af byforskønnelsesprojektet vurderes det, at der bliver behov for 1-3 kondemneringer (nedrivning af boliger der ikke anses for at være egnede til beboelse). Kommunen kan opnå væsentlig støtte til disse via Velfærdsministeriet byfornyelsespulje. Budget Kommunens byforskønnelsespulje for 2008 er overført til 2009, hvilket giver en samlet pulje på kr. Vi foreslår midlerne fordelt på de 3 byforskønnelsesredskaber der er nævnt ovenfor, hvilket giver mulighed for at skabe en helhedsorienteret indsats og samtidigt sikre maksimal medfinansiering af kommunens midler. Det skønnede budget for et byforskønnelsesprojekt, der giver mulighed for at give byens mest trængende område og huse støtte til bygningsforbedringer og til områdefornyelse af 2 centrale parkeringspladser og af Rørdamsvej, er beregnet til kr. De kr rækker ikke helt til dette budget. Det vil imidlertid blive muligt at gennemføre hele projektet, hvis puljen på kr. til byforskønnelse i budgettets overslagsår 2010 også anvendes til byforskønnelsesprojektet i Ryslinge og såfremt kommunens ansøgninger resulterer i støtte, og at der er den fornødne lokale investeringslyst. Dette budget danner grundlag for ansøgning om områdefornyelsesmidler, men forpligter ikke kommunen til at investerer det anførte beløb. Men da det kun er muligt at ansøge om områdefornyelsesmidler en gang til samme projekt, så er der ansøgt om støtte til et beløb, der giver mulighed for at gennemføre hele projektet. 3

4 Bygningsfornyelse Områdefornyelse Kommunale midler afsat 2009(byforskønnelse): kr kr. Statens kommunale rammebeløb 2009: Private midler til bygningsfornyelse(min.): Kr kr. Statens midler til områdefornyelse(ansøgt): kr. Total: kr kr. Ekstra tilførte midler til projektet Byforskønnelsespulje for 2010 Fonde Statens områdefornyelsesmidler: Total: kr kr kr kr. Totaler: Bygningsfornyelse: Områdefornyelse: Samlet beløb til byfornyelse over 4-5 år i Ryslinge: kr kr kr. Midlerne er fordelt således: Statens andel: (heraf kr. til områdefornyelse og kr. til bygningsfornyelse) Kommunens andel: Privates andel: (erfaringsmæssigt tilføres markant mere) Fonde kr kr kr kr. 4

5 Delegering af Kommunalbestyrelsens kompetence i bygningsfornyelsessager Alle sager om støtte i forbindelse med bygningsfornyelse af ejer- og andelsboliger, jf. byfornyelseslovens kap. 4, skal enkeltvis aftales og godkendes af kommunen i Faaborg-Midtfyn Kommune er det Kommunalbestyrelsen. Det vurderes at kunne sinke fremdriften i projektet og i kommende byforskønnelsesprojekter unødigt, såfremt alle sager skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. Derfor anbefales det at Kommunalbestyrelsen delegerer denne kompetencen til TMU for at smidiggøre den politiske godkendelsesproces. TMU vil kunne opbygge en erfaring der gør sagsbehandlingen hurtigere og mere effektivt. Alternativt kan man også vælge at oprette et bygningsforbedringsudvalg se nærmer beskrivelse nedenfor. Bygningsforbedringsudvalg Bygningsforbedringsudvalgets beføjelser Bygningsforbedringsudvalget kan nedsættes af kommunens kommunalbestyrelse til helt eller delvist at udøve kommunalbestyrelsens opgaver i forbindelse med bygningsfornyelse af ejer- og andelsboliger, jf. lovens kap. 4. (byfornyelsesloven). Kommunalbestyrelsen fastsætter selv retningslinierne for bygningsforbedringsudvalgets virksomhed, hvori bl.a. udvalgets kompetence afgrænses nærmere. Kommunalbestyrelsen kan således overlade bygningsforbedringsudvalget at udøve alle kommunalbestyrelsens beføjelser efter kap. 4, eller den kan beslutte at begrænse udvalgets kompetence. Kommunalbestyrelsen kan eksempelvis beslutte, at udvalget skal behandle ansøgninger og udarbejde indstillinger, men ikke træffe afgørelser. Kommunalbestyrelsen kan også beslutte, at alle eller visse sager skal forelægges kommunalbestyrelsen, inden udvalget træffer afgørelser. I det omfang kommunalbestyrelsen benytter sig af at overlade kompetence til et bygningsforbedringsudvalg, vil bygningsforbedringsudvalgets afgørelser kunne indbringes for kommunalbestyrelsen, jf. almindelige forvaltningsretlige regler om administrativ rekurs. Sammensætning af et bygningsforbedringsudvalg: Et bygningsforbedringsudvalg består af 5 medlemmer, der udpeges af kommunalbestyrelsen: - to medlemmer repræsenterer kommunale interesser - to medlemmer repræsenterer grundejerinteresser - et medlem repræsenterer bevaringsinteresser Der kan samtidigt udpeges en eller flere suppleanter for de forskellige medlemmer. De to kommunale repræsentanter kan efter kommunalbestyrelsens ønske være politikere eller embedsmænd (fx en politiker og en arkitektfaglig embedsmand). 5

6 Tids- og procesplan for byforskønnelse i Ryslinge Projektet forventes at strække sig over 4-5 år. Det kommer til at indbefatte både en byfornyelse og en områdefornyelse(hvis denne godkendes at Velfærdsministeriet), samt evt. andre lokale aktiviteter der relaterer sig til udvikling i Ryslinge, men som ikke finansieres af byfornyelsesprojektet. Tidsplan: 1. fase planlægning, ansøgninger og organisering kommer på plads Fokusområder: Bl.a. at få sat gang i det lokale engagement, så fokus rettes mod byforskønnelsesprojektet og de tiltag der kan ske inden for de rammer. Det skal blandt andet ske gennem borgermøder og løbende information til byen og i særdeleshed til de borgere der bor indenfor projektområdet. Program for byfornyelsen udarbejdes i samarbejde med en lokal arbejdsgruppe, hvis vi får positiv tilbagemelding på vores forhåndsansøgning hos Velfærdsministeriet. Dec. 2008: Ansøgning om områdefornyelsesmidler i velfærdsministeriet. Marts 2009: Registrering fra gaden af de bygninger i Ryslinge som kan blive involveret i byfornyelsen borgere informeres gennem brev inden registrering igangsættes. Bygningerne gives point efter vedligeholdelsesstand, så vi har et redskab til at vurderer behov og kan foretage en prioritering af indsatsen. April september 2009: Hvis kommunens forhåndsansøgning om reservation af midler til områdefornyelse godkendes i Velfærdsministeret, skal der udarbejdes et byfornyelsesprogram i samarbejde med en lokal forankret arbejdsgruppe. Dette program er samtidigt den endelige ansøgning som Velfærdsministeriet skal tage stilling til og bevillige støtte ud fra. Svar på endelig ansøgning forventes først at komme i efteråret Normalt bliver alle godkendte forhåndsansøgninger også endeligt godkendt men vi kan ikke regne 100% med at det sker. Programmet lægges frem til politisk afgørelse sensommer Forår 2009: Der nedsættes styregruppe, projektgruppe og lokal arbejdsgruppe.(se nærmere beskrivelse nedenfor), samt afvikles borgermøde om projektet. Borgerinddragelsen er vigtig i forhold til at sikre en lokal forankring af projektet, og er også en del af de krav, der stilles for at komme i betragtning til områdefornyelsesmidler. Forår 2009: Der lægges op til at en bevarende lokalplan for Ryslinge forberedes og udarbejdes, til støtte for byforskønnelsesarbejdet. 2. fase bygningsforbedringsproces opstartes Fra sommer 2009 forventes de første bygningsforbedringsprojekter at kunne gå i gang. Der indledes evt. sager om nedrivning af enkelte huse. Der nedsættes evt. et bygningsforbedringsudvalg til at varetage de sager der måtte kommer i forbindelse med private renoveringer. 3. fase områdefornyelse igangsættes og bygningsforbedringsprojekter fortsættes Fra efterår 2009 ved vi om vi får støtte fra Velfærdsministeriet pulje til områdefornyelse : Det anbefales at områdefornyelsen deles op i delprojekter. Herunder vej, park og gademiljø der afvikles over 4-5 år. Dette i forhold til den praktiske tilrettelæggelse af kommunens anlægsarbejder. Sideløbende vil der blive gennemført private investeringsopgaver, så længe der er penge til det i puljen. 6

7 Organiseringsplan: NOTAT Umiddelbart vil en organisationsmodel kunne se således ud: Kommunalbestyrelse, øverste besluttende myndighed(evt. suppleret af et bygningsforbedringsudvalg) Styregruppe: Afdelingschefer og projektleder Projektgruppe: kommunale medarbejdere fra forskellige afdelinger. Plan og Kultur er ansvarlig for projektledelse, projektets fremdrift og inddragelse af borgere og interessenter Arbejdsgruppe(r): sikring af lokal forankring og engagement og kan eksempelvis bestå af repræsentanter fra: Ryslinge Lokalråd Ryslinge Højskole Husejere inden for projektområdet Lokale erhvervsdrivende, f.eks. bageren, håndværkere, arkitekt Plan og kultur, tovholder Kommunikationsplan eksternt Der er etableret kontakt til Lokalrådet i Ryslinge, der er gået positiv ind i projektet og kan fungere som bindeled til forskellige lokale aktører de bliver løbende informeret. I marts udsendes brev til alle involverede borgere(adresser inden for det udvalgte område) der varsler en registrering af husene og hvorfor dette gøres. Når projektbeskrivelsen er politisk behandlet informeres hele byen og pressen. Der afholdes borgermøde når resultatet af forhåndsansøgningen om at komme i betragtning til at søge områdefornyelsesmidlerne foreligger sandsynligvis i april. På borgermødet vil kommunen informere om hele byfornyelsesprojektet Pressen håndteres løbende pressemeddelelser udsendes ved vigtige begivenheder som f.eks. borgermøde, tilsagn om midler, igangsættelse af projekter etc., samt ved de gode historier. Folkestemningen er afgørende for resultatet af hele projektet og her er pressen en vigtig medspiller. Bevarende lokalplan Begrundelse for en bevarende lokalplan Ryslinge by har brug for et bymæssigt kvalitetsløft for, at skabe gode vilkår for bosætning, herunder for at understøtte byens udviklingspotentialer via byens placering ved motorvejen. Dette kræver en række private og offentlige investeringer i området, som skal foregå over en længere årrække, der også rækker ud over byfornyelsesprojektet tidsperiode. Her kan en bevarende lokalplan være et nyttigt styringsværktøj. Da projektet sandsynligvis ikke løser alle bygningsforbedringsbehov, så vil der være behov for et redskab, der kan sikre at efterfølgende renoveringer af ejendomme sker efter samme retningslinier som byfornyelsesprojektet. Alternativt risikeres det, at nye ejere, eller nye renoveringsprojekter ikke tager hensyn til de offentligt støttede forbedringer, hvorved den samlede forskønnelsesindsats kan gå tabt efter få år. 7

8 Byforskønnelsesområdet er den ældste del af Ryslinge by, og er derfor også det område, hvor de største omdannelser løbende foregår. Vi kender problematikken fra Faaborg og Ringe, hvor omdannelsen af bymidterne er en løbende proces. Her har man set, at det er bydende nødvendigt at have en god bevarende lokalplan til at styre udviklingen. Man kan ikke forlange, at folk ser på mere end deres egen ejendom, når de bygger om. De færreste ser på helheden, derfor er det nødvendigt, at kommunen hjælper med at styre udviklingen, så der bliver en vis harmoni i området, og sikrer, at kommunens investeringer får størst mulig effekt. Derudover kan et evt. bygningsforbedringsudvalg give mindre tilskud til enkelte dele af klimaskærmen(facade, vinduer og tag), hvor tilskuddet gøres afhængig af, at arbejdet udføres på en bestemt måde. Det vil også i dette tilfælde være godt, at have en bevarende lokalplan at støtte sig til, når betingelserne skal fastsættes. En bevarende lokalplan kan fastsætte bestemmelser om de enkelte dele af klimaskærmen (tag, ydermur, vinduer og døre). Der er dog vigtigt at give plads til, at der kan foretages skøn, og at husene skal udformes efter den tidsalder og stil de er opført i. Det er ligeledes vigtigt for både udseende og holdbarhed, at bygningerne udføres med gedigne, holdbare og arkitektonisk gode materialer. Byfornyelse Ryslinge plangrundlaget. Byfornyelse lykkes bedst når plangrundlaget er i orden. I henhold til planlovens 15 stk. 2 kan der i en lokalplan optages en række bestemmelser fra nr Følgende bestemmelser har stor betydning for, at en god og varig byfornyelse kan gennemføres. Nr. 2 områdets anvendelse. Det er vigtigt at området anvendes i overensstemmelse med en samlet plan for området, så det kan fremstå som en bæredygtig helhed, så vi undgår tilfældige oplagspladser og fremmer harmoniske sammenhængende funktioner. Nr. 3 ejendommens størrelse og afgrænsning. Denne del styrer, at der ikke sker utilsigtede udstykninger og sammenlægninger. Nr. 4 vej og stiforhold. Her kan fastlægges bestemmelser om adgangsforhold og adskillelse eller samling af færdselsarter. (vej- og parkprojekter) Nr. 6 bebyggelsens beliggenhed og terrænhøjde. Det er vigtigt, at fastlægge byggefelter, hvis man vil opnå et harmonisk gaderum. Terrænhøjden har stor betydning for hvordan bebyggelsen opleves i forhold til omgivelserne. Den kan fastlægge, hvor meget bygningerne forskydes i forhold til hinanden både frem og tilbage og op og ned. Nr. 7 bebyggelsens omfang, udformning og tæthed. Under dette punkt reguleres bygningens højde, så man kan få en styring af bygningsvolumenerne, og dermed igen harmonien i bebyggelsen. Under udformning, kan reguleres det ydre udtryk af bygningen, herunder tage, facader og vinduesudformning. Vi skal gerne sikre, at hvis vi giver tilskud til vinduer i det ene hus, så de er i overensstemmelse med husets stil, så skal naboen ikke have lov til at udskifte til det modsatte. Det må han, hvis der ikke er en lokalplan, der fastsætter bestemmelser om den ydre udformning. Nr. 8 anvendelse af enkelt bygninger. Her kan fastsættes om vi ønsker, at nogle dele af området skal være forbeholdt henholdsvis bolig, butikker eller erhverv. Nr. 9 udformning, anvendelse og vedligeholdelse af ubebyggede arealer. Her kan fastsættes bestemmelser om terrænregulering, hegnsforhold, bevaring af beplantning og belysning. Disse elementer er alle væsentlige for at bevare det bevaringsværdige og undgå utilsigtede støjvolde og andre terrænopbygninger, ligesom beplantning kan styres og bevares. Dette punkt kan være med til at opnå et koordineret og harmonisk ydre miljø. Nr. 14 bevaring af eksisterende bebyggelse. Dette punkt kan i høj grad bevare gode huse og miljøer, så de ikke nedrives eller ombygges. Nr. 17, 18 og 19 er særlig blevet indsat i forbindelse med byfornyelseslovens indførelse. De handler om sammenlægning af lejligheder, isolering mod støj og forbud mod større bygningsarbejder uden kommunalbestyrelsens tilladelse. Disse punkter sikrer, at kommunalbestyrelsen kan styre bebyggelser, der ellers ville 8

9 være umiddelbart tilladt i henhold til byggelovgivningen. Dette sikre, at byfornyelsesmidlerne på disse områder ikke bliver spildt. Nr. 21 isolering mod støj. Her kan indsættes bestemmelser om isolering mod støj i blandede områder. Nr. 22 krav om at ny bebyggelse skal være lavenergibebyggelse. Nr. 23 anvendelse af vandområder i byomdannelsesområder. Dette kan være aktuelt ved udformning af parkområdet. Som det ses af ovenstående punkter vil byfornyelse let kunne blive spildte penge, hvis ikke området fremover udvikles ved hjælp af en lokalplan. Det der bliver fornyet i harmoni med området den ene dag, kan blive ødelagt af private velmenende initiativer den næste. Samlet set anbefales det, at der udarbejdes en bevarende lokalplan for byfornyelsesområdet i Ryslinge. 9