Kvalitetsrapport fra børneinstitution for 2011

Transkript

1 Børn og ungesekretariatet Juni /42352 Kvalitetsrapport fra børneinstitution for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Distrikt Store Merløse Leder, mail, tlf. Mette Dyring Jørgensen, Antal børnehuse 1 Antal pædagogiske ledere 0 Antal børn (enheder) Bestyrelsesformand, navn, mail Huset : Børn 79. Enheder 106. Dagplejen 8 børn Lykke Egelund, lykkepoul@mail.dk

2 Indhold Formål 1. Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse 2. Opsamling og vurdering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner 3. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med sprogindsats og sprogvurdering 4. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med overgang til skole og SFO 5. Orientering om medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund. 6. Orientering om uddannelsesniveauet for ledere i distriktet 7. Beskrivelse af distriktets fælles indsatser 8. Beskrivelse af styrker og kommende fælles udfordringer i distriktets/ institutionen/ enhedsinstitutionen

3 Formål Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialogog udviklingsredskab mellem dagtilbud, administrationen og byrådet til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i løbet af 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Kvalitetsrapporten skal imødekommer krav på tre niveauer: Politisk -, bestyrelses - og børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til politiske niveau skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan distriktet samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres med oplysninger om distriktets egne mål og resultater, og de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport fra et børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder inden for dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater og de indsatser, som prioriteres. Kommunen er forpligtet i kvalitetsrapporten at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser

4 Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Bestyrelsens evaluering Læreplaner Bestyrelsen har ikke været inddraget i den seneste evaluering af læreplanerne, men generelt set beskriver læreplanerne meget godt motiverne bag hverdagen i Huset og den tilhørende dagpleje. Set med bestyrelsens øjne tegner distriktets evaluering nedenfor dog et for rosenrødt billede af den nuværende situation i Huset. Husets situation er kendetegnet af flere års tumult på leder- og personalefronten, som naturligvis har påvirket dagligdagen og arbejdet med lærerplanerne. Bestyrelsen ser frem til at blive inddraget i udarbejdelsen af den næste udgave af læreplanerne. Sprogindsats og sprogvurdering Bestyrelsen er tvivlende over for udbuddet af sprogscreening, idet den pædagog, der har det ansvarsområde, har været sygemeldt i store dele af Vi vil dog gerne fremføre, at vi er meget positive over for traditionen både i vuggestue/dagpleje og børnehave med samlinger med sange, rim og remser. Overgang til skole og SFO Bestyrelsen er enig i, at Huset har gode erfaringer med etablering af stor-gruppe, hvor der sættes gang i skolemodenhedsprocessen. Medarbejdere Vi i bestyrelsen kunne godt tænke os, at procentsatsen i tabellen tog hensyn til de medarbejdere, der hhv. er på barsel eller sygemeldte. Vi tvivler på, at de viste procentsatser giver et realistisk billede af den reelle situation, især i børnehavedelen, hvor der er en stor andel af ikke-faglærte vikarer. Ledelse Huset fik afsat sin leder i 2010, og fik derefter et års tid med en konstitueret leder på deltid. Den nuværende leder er også konstitueret og var tidligere pædagogisk medarbejder i Huset. Vi i bestyrelsen ser mange tegn på forbedringer, men det er klart at de seneste års tumult, samt det faktum at vi nu har en uerfaren, ikke-lederuddannet leder, påvirker situation. Vi er fuldt tilfredse med samarbejdet med vores nuværende leder, som både er lydhør og samarbejdsvillig. Lederens situation, hvor hun i en midlertidig periode skal fungere som leder for sine kolleger, for så på et senere tidspunkt måske skulle indgå i medarbejderstaben på lige fod med samme kolleger, kan dog også være en svær situation. Lokale indsatser Som nævnt senere i rapporten har børnehavedelen kørt et projekt i november med fokus på samvær og sociale kompetencer blandt børnene. Vi er enige i, at der har været en direkte positiv effekt. For så vidt angår det faglige niveau er vi enige i, at der er mange erfarne og kompetente medarbejdere i Huset, men når det er sagt, sætter den lave normering sine tydelige præg, både på faglighed og sygefravær. Vi har i børnehaven 3 fastansatte og 2 korttidsansatte pædagoger. Af de fastansatte er 1 på barsel og 1 er langtidssygemeldt. Ingen af vores pædagoger er på fuld tid. Af medhjælpere har vi 2 fastansatte. Resten af børnehavepersonalet består af vikarer, hvoraf størstedelen er skiftende tilkaldevikarer. Det har en mærkbar negativ effekt på faglighed, såvel som trygheden blandt børn og forældre. Bestyrelsens helhedsvurdering er, at det faglige niveau ikke er højt nok. Afsluttende bemærkninger Det er jo ingen hemmelighed, at Husets største udfordring er, at de ydre fysiske rammer er i en utrolig dårlig stand, når man ser på Husets alder, og på trods af ekstrabevillinger fra kommunal sider, er dette stadig en økonomisk belastning for vores institution. Den udfordring indvirker naturligvis også på andre ting, som fx faglighed og personaletrivsel.

5 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der skal i beskrivelsen lægges vægt på resultater og effekter, frem for metoder og processer. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: December 2011 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi bruger læreplansskema som udfyldes før et projekt eller en pædagogisk aktivitet. Vi bruger evalueringsskema til at evaluerer endte projekter samt pædagogiske aktiviteter. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Udvikling For at støtte og styrke barnets alsidige og personlige kompetencer, så barnet føler sig værdsat og får styrket selvværd og selvtillid, arbejder vi både i Huset og dagplejen med at gøre børnene selvhjulpne, at kunne sige til og fra og selv tage initiativer. I dagplejen og vuggestuen 0-3 år: Den daglige øvelse med børnene, når de skal have tøjet af og på, lære renlighed mm. I børnehaven 3-4 år: Hjælpe med at dække bord, selv tage tøj af og på eller klare toiletbesøg. Lære at sige fra ved drillerier, lære selv at sige til hvis der er noget de gerne vil f.eks. lege med et andet barn. Styrke troen på dem selv. I børnehaven 4-6 år: Støtte børnene i konflikthåndtering, lære dem at være en del af et fællesskab. Lære dem at være gode ved hinanden og at forskelligheder er ok. Vi vil i det daglige arbejde fortsat have fokus på styrke børnene, så de bliver selvhjulpne og får styrket deres selvværd gennem de daglige pædagogiske aktiviteter. Det er vigtigt børnene bliver selvhjulpne både i børnehaven, men også på længere sigt i forhold til skolestart. Sociale kompetencer Evalueringsresultat Vi arbejder generelt med at børnene skal have mulighed for at udvise nysgerrighed til omverden og opleve tryghed og tillid i relationer til både børn og

6 Udvikling voksne. Børnene skal opleve sig som en del af fællesskabet og lære de sociale spilleregler. Det gør vi i det daglige ved at have en anerkendende tilgang til børnene og rose børnene, når de gør noget godt. Vi prøver, i stedet for at skælde ud, at vejlede børnene i hvilke handlemuligheder de har, f.eks. hente en voksen til at hjælpe sig, hvis de er i en konflikt. Vi prøver at være tydelige voksne og at vejlede og vise børene, hvordan man er en god kammerat, eller hvordan man kan komme ind i en leg via dialog frem for at slå. Vi ser, at børnene er blevet gode til at komme og bede om hjælp i diverse situationer, samt børn der øver sig i at være en god kammerat, og de er blevet bedre til at hjælpe hinanden (eksempelvis med at tage tøj på, de store hjælper de små). Vi har haft et projekt "gode kammerater", i november 2011 i børnehaven, og det kan vi se har haft en god virkning på børnene. Vi vil fortsat arbejde med at have fokus på de sociale kompetencer bl.a. i form af samtale og dialog med børnene i samlingerne på de forskellige stuer. Sproglig udvikling Evaluerings- Resultat For at styrke børnenes sproglige udvikling bruger vi rim og remser og vi synger dagligt i vores samlinger på stuerne. Der er højtlæsning, hvor børnene har mulighed for at snakke om historien og genfortælle noget af det de har fået læst. Det giver mulighed for at udvikle deres sprog samt deres hukommelse. Børnene er gode til at høre historier, synge, sige rim og remser, lytte til hinanden - alderen taget i betragtning. I vores samlinger oplever vi stor fortællerglæde og glæde ved at synge. Udvikling Vi vil fremadrettet fokusere på sproget ved at vi voksne så vidt muligt sætter ord på de handlinger, vi gør sammen med børnene. Det vil også være med til at stimulere børnenes sproglige kompetencer. Krop og bevægelse Evalueringsresultat Udvikling Alle børn har god mulighed at bevæge sig. Vi bruger på skift skolens gymnastiksal, hvor der er forskellige materialer der kan bruges bl.a. ribber, tove, bolde mm. Vi har et stort fællesrum hvor der kan leges "vilde lege, eller laves planlagte fysiske aktiviteter. Der er en masse puder til at tumle med og en stor madras til at hoppe på. Vi har en stor legeplads med rig mulighed for motorisk udfoldelse. Vi har træer som børnene kan klatre i, samt en masse bakker til at løbe og trille på. Vi har cykler, løbecykler og mooncars. Vi som personale deltager i DGI kursus om leg og bevægelse, her har vi mulighed for at lære endnu mere om muligheder for at udvikle børnenes motorik og glæden ved bevægelse og leg. Der skal udarbejdes en bevægelsespolitik midt februar 2012 for Huset.

7 Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Udvikling Vi følger årets gang i naturen. På vores gåture i nærmiljøet samler vi naturens egne materialer bl.a. blade, kastanjer, sten mm. Det bruger vi til at lave små kreative ting ud af, bl.a. til at lave "kastanje-dyr, billeder med pressede blade osv. I børnehaven har børnene f.eks. samlet affald i naturen eller på vores legeplads. Huset har hvert år et Høst projekt, hvor vi har fokus på høst og årstidens frugter. Vi vil fortsat bruge vores legeplads og arealer uden om Huset til at gå på opdagelse i naturen, finde småkravl i græsset og plaske i vandpytter. Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Vi følger årets traditioner med begivenheder som bl.a. fastelavn, påske og jul. Ved hver tradition laves der aktiviteter, som hører emnet til. Dette gør vi for at give børnene kendskab og oplevelser til de traditioner vi har. Vi holder også børnenes fødselsdage, og tager foto af denne særlige dag for det enkelte barn. Vi giver børn mulighed for at udtrykke sig gennem forskellige udtryksformer: male, tegne, forme med modellervoks, danse til musik, sang, leg og højtlæsning. Udvikling Vi fortsætter arbejdet med forskellige udtryksformer og vores traditioner. Børnehusenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings- Vi har tilrettelagt det pædagogiske arbejde ud fra barnets behov i det omfang vi resultat kan med de ressourcer vi har. - vi er tydelige voksne - vi strukturerer barnets dag - vi giver barnet en overskuelig hverdag - vi voksne prøver at hjælpe hinanden på tværs af stuerne med råd og vejledning omkring barnet. Vi prøver at aflaste hinanden i pressede situationer. - vi samarbejder med forældrene og holder løbende opfølgningsmøder. - vi samarbejder eventuelt med tværfaglige samarbejdspartnere. - vi bruger UM- møder hvor vi får råd og vejledning i forhold til børn med særlige behov. Udvikling Da børn udvikler sig i fællesskab med andre børn og voksne, skal vi arbejde med at blive bedre til at inkludere børn med særlige behov. Det skal ske via kurser og viden til medarbejderne. Da vi har flere end 2 børn med særlige behov er det en udfordring hver dag, at skulle inkludere dem pga. de ressourcer vi har. Børnene 2 Dagtilbudsloven 1

8 vi har i Huset med særlige behov kræver ekstra opmærksom/ voksenkontakt, hvilket bevirker at der desværre går meget tid / voksenkontakt fra andre børn. Vi ønsker os flere hænder i hverdagen. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat Udvikling Vi har ikke specielle læreplaner til børn med særlige behov, de indgår på samme måde som de andre børn. Men vi er obs. på disse børn, og gør så vidt muligt som tidligere beskrevet i ovenstående indramning. Vi skal være endnu mere opmærksomme på disse børn, de skal føle sig som en del af fællesskabet og ikke anderledes. Vi skal have fokus på barnets sociale kompetencer og barnets alsidige personlige udvikling i hverdagen, så de kan lære spilleregler for samvær med andre børn og voksne. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Udvikling Der er ikke udarbejdet en børnemiljøvurdering siden Men ved at arbejde med en anerkendende tilgang til børnene, bliver de trygge og føler sig værdsat, set og hørt. Vi tilrettelægger aktiviteterne så vidt muligt ud fra børnenes alder. Stadig arbejde på, at barnet / børnene trives i Huset og føler sig trygge og tilfredse. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i distriktets børnehuse Distrikt Store Merløse består kun af et børnehus og to dagplejemødre. Vi skal i 2012 have revideret vores læreplaner i samarbejde med bestyrelsen. Vi har i en periode haft problemer med at nå at lave det skriftlige arbejde, der ligger i forbindelse med læreplansskemaerne i børnehaven, bl.a. pga. sygdom i personalegruppen og som følgende af nedskæring i personalegruppen pga. det faldende børnetal. 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5

9 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Her beskriver distriktet børnehusenes plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Sprogvurderingsmateriale fra Ministeriet for Familie- og Forbrugsanliggender. Bliver vi opmærksomme på et barn med sprogproblemer, taler vi med forældrene og udfører derefter en sprogscreening. Sprogscreeningen bliver foretaget af en pædagog i Huset, som er kendt med det materiale der skal anvendes for at kunne foretage en sprogscreening. Pædagogen som laver sprogtestene, har dog været fraværende pga. barsel. Så der har været en periode, hvor vi har stået uden en pædagog der kunne udføre opgaven. Vi har nu fået endnu pædagog lært op i det materiale der anvendes, så vi fremover er dækket ind ved barsel, sygdom mm. Generel indsats Vi bruger rim og remser, synger, læser højt for børnene. Vi sætter ord på dagligdags gøremål. Fokuseret indsats Vi samarbejder med forældrene og laver en sprogscreening, for at se hvor vi skal have opmærksomhed, samt hvor der skal støttes op om barnets sproglige kompetencer Særlig indsats Vi samarbejder med forældrene og talepædagog til de børn der er blevet indstillet til talepædagog via TUF. 4 Dagtilbudsloven 11

10 Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: Decmber 2011 Sprogvurdering Indsats Antal børn Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Alle børn 2 børn 4 børn Overgang til skole og SFO Her beskriver distriktet, hvordan arbejdet og organiseringen med børns overgang til skole og SFO sker. Distriktets organisering af og arbejde med børns overgang Vi starter "storgruppe" ca. midt september hvor de børn der skal starte i skole efterfølgende sommer kommer på samme stue og tilknyttes 2 faste voksne. I storegruppen arbejdes der målrettet med samling, fælles beskeder, udvikling af venskaber, at være selvhjulpne, have orden på sin egen garderobe samt lære at være åben og rummelig over for hinanden. I januar starter vi besøgsdage, hvor storegruppen besøger SFO en og den tilknyttede SFO pædagog samt deres kommende børnehaveklasseleder. Det giver børnene mulighed for at lære de nye omgivelser at kende samt de "nye" voksne. Det giver dem en tryghed, og vi kan se fra sidste år, at det er en rigtig god måde at forberede børnene på alt det nye, de vil møde i forbindelse med deres SFO- og skolestart. Opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: 2012 Skoleudsættelser Drenge 3 Piger I alt Antal 1 Dagtilbudsloven 7 stk. 5.

11 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Antal fuldtidsstillinger 6,27 58,27 Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en 4,49 41,73 pædagogisk uddannelse 5 Personale med relevant diplomuddannelse Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse 5 Elever tæller som ikke uddannet personale.

12 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen af daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: December 2011 Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 0 0 1, er i gang med LEO. Men det er ikke diplom. Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af arbejdet med de kommunale mål og indsatser samt egne lokale mål og indsatser. Resultat af arbejdet med kommunens indsatser - Deltager i fællespasning på lukkedage - Arbejder med læreplaner - Arbejder med inklusion - Arbejder på overgangene mellem dagtilbuddene (dagpleje/ børnehave, vuggestue / børnehave og mellem børnehave og skole). Resultat af arbejdet med distriktets egne lokale mål Vi deltager i fællespasning Vi arbejder med læreplaner ud fra Husets årshjul Vi inkluderer alle børn i dagligdagen / inklusion Vi sikrer sammenhænge mellem afdelingerne via samarbejde/ besøg. Her beskrives distriktets vurdering af børnehusenes faglige niveau Helhedsvurdering af det faglige niveau Der er et godt fagligt niveau i Huset. Alle medarbejdere arbejder målrettet og ansvarligt på at sikre børnenes trivsel og udvikling. Da vi har en barsel og Styrker Personalet rummer mange forskellige styrker og kompetencer. Det giver tilsammen en personalegruppe med en bred faglig viden. Vi bruger hinandens kompetencer, og herved styrkes vores Udfordringer Vi har nogle udfordringer som følge af alle de nedskæringer der har været gennem en årrække. Vi er blevet færre voksne, hvilket kan mærkes i pressede situationer. Det er en kæmpe udfordring at skulle

13 langtidssygemelding på 2 pædagoger, er der ikke den rigtige andel af pædagoger og medhjælper. Så det pædagogiske arbejde med læreplaner mm, er nogle af de pædagogiske arbejdsopgaver, vi desværre har måttet fravælge i perioder pga. manglende pædagogressourcer. faglighed yderligere. prioritere arbejdsopgaver fra, pga. vi ikke har tiden og ressourcerne til det. Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i dagtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL. Holbæk Kommunes handleplan Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan Mål Handlinger Resultater Inklusion: Børn i udsatte situationer og positioner, tilbydes rammer og vilkår der understøtter deres trivsel og udvikling Udvikling af et inkluderende pædagogisk miljø via anerkendende og værdsættende almenpædagogisk praksis. - Vi har holdt ekstra forældresamtaler,der hvor vi har vurderet der har været behov. - Vi har UM-møder hvor vi har modtaget råd og vejledning. Vi har brugt møderne til at få sparring med vores tværfaglige samarbejdspartner. - Stadig kunne vi sikkert opnå endnu bedre resultater med at inkludere de udsatte børn, hvis vi fik mere viden om de udsatte børn, og ikke mindst flere personale-ressourcer. - Ekstra ressourcer er særlig vigtigt, når vi har mere end 1 barn med særlige behov. På vej i skole: Overordnet hensigt, at flere børn bliver indskolingsparate. Gennem de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen. - Vi laver handleplaner i samarbejde med forældre til de børn, som har nogle fokusområder der skal støttes op om før skolestart. - Vi arbejder målrettet i "storegruppen" på at gøre alle børnene skoleparate med forskellige opgaver der er skoleorienterede. Pædagogiske læreplaner: Sikre et målrettet lærings og udviklingsmiljø, som Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som konkrete planer for at gennemføre - Vi laver læreplaner på traditionerne i Husets årshjul. - Der evalueres på stuemøderne eller

14 understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Implementering af tilsyn: På baggrund af årsrapporten gennemføres tilsyn jævnfør rammen for Tilsyn i dagtilbud. Et sundt frokostmåltid: Måltidet der tilbydes lever op til de krav og forventninger der er beskrevet i udbudsmaterialet. Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i evaluering af læreplanerne. Tilsynet udføres af chef / konsulent på børneområdet. Der udarbejdes en kostpolitik for dagens øvrige måltider gældende for distriktets børnehuse. Der udarbejdes en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem distriktsinstitution og skole. Ved udgangen af 2011 garanteres alle børn ved indskrivning plads i et bestemt børnehus ved 3 års alderen. på p-møder. Det har vi dog ikke gjort længe, men det skal vi blive bedre til på vores fremtidige personalemøder. Vi skal i 2012 revidere vores læreplaner i samarbejde med bestyrelsen, da de nuværende læreplaner er fra På baggrund af vores pædagogiske tilsyn skal der arbejdes med den anerkendende tilgang til hinanden. Vi skal arbejde på at blive en "hel" institution og ikke som 2 selvstændige afdelinger. Der skal udarbejdes en handleplan for Huset. Et af Husets fokus områder i 2012 er revidering af læreplaner. - Vi har udarbejdet en kostpolitik i samarbejde med bestyrelsen. - Vi har bl.a. revideret kostpolitikken i 2011, med hensyn til hvad der må medbringes ved fødselsdage. - Vi tilbyder i institutionen et sundt morgenmåltid med mælk til. - Børnene har medbragte madpakker til frokost, og der serveres vand til maden. - Til eftermiddagsmaden har børnene 1 stk. frugt med, og vi tilbyder 1 stk. brød eller knækbrød. Der serveres vand til frugt. - Ved overgangen mellem dagpleje og børnehave afholdes der et møde med forældre, dagplejer og personale fra børnehaven. Dagplejeren besøger sammen med barnet børnehaven et par gange før start. Barnet har herved mulighed for at blive tryg ved de nye omgivelser og voksne. - Ved overgangen mellem vuggestue og børnehave afholdes der et overleveringsmøde med forældre, personale fra vuggestue og børnehave. Vuggestuen besøger børnehaven med barnet op til barnet skal starte, så der sikres at barnet

15 kender de "nye" voksne før start. Vores kommende skolebørn besøger både SFO og børnehaveklassen inden start. Vi har besøgsdage hvor børnene kommer over i SFO en og lærer de nye omgivelser at kende, samt de nye voksne. - Vi afholder skolekonference i marts, med SFO-personale og børnehaveklasseleder. Pædagogerne fra børnehaven informerer de "nye" voksne om de kommende skolebørn.