Kvalitetsrapport fra Distrikt Jyderup for 2011

Transkript

1 Børn og ungesekretariatet Juni /42352 Kvalitetsrapport fra Distrikt Jyderup for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Børnedistrikt Jyderup Leder, mail, tlf. Lisbeth Petersen, Antal børnehuse 4 Antal pædagogiske ledere 4 Antal børn (enheder) 263 (365) Bestyrelsesformand, navn, mail Lisa Toft, toft.lisa@yahoo.dk Kvalitetsrapport fra Distrikt jyderup 2011

2 Indhold Formål 1. Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse 2. Opsamling og vurdering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner 3. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med sprogindsats og sprogvurdering 4. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med overgang til skole og SFO 5. Orientering om medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund. 6. Orientering om uddannelsesniveauet for ledere i distriktet 7. Beskrivelse af distriktets fælles indsatser 8. Beskrivelse af styrker og kommende fælles udfordringer i distriktets/ institutionen/ enhedsinstitutionen 2

3 Formål Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialogog udviklingsredskab mellem dagtilbud, administrationen og byrådet til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i løbet af 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Kvalitetsrapporten skal imødekommer krav på tre niveauer: Politisk -, bestyrelses - og børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til politiske niveau skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan distriktet samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres med oplysninger om distriktets egne mål og resultater, og de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport fra et børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder inden for dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater og de indsatser, som prioriteres. Kommunen er forpligtet i kvalitetsrapporten at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 3

4 Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Vi finder, at den samlede kvalitet på dagsinstitutionsområdet i distrikt Jyderup er god. Den består af et engageret personale, som arbejder aktivt og målrettet med børnene. Nye redskaber i det pædagogiske arbejde bliver afprøvet, og der tænkes i sammenhænge, så den røde tråd fra vuggestue-/dagplejestart og til de begynder i skole bevares til stor tryghed for børnene. Ligeledes er den store fokus på krop og bevægelse til gavn for alle i børnehusene. Der fokuseres meget på dette område, hvor børnene udover at have en aktiv hverdag, også bliver bedre til at tackle eventuelle konflikter og disse bliver reduceret, som et resultat af den fysiske aktivitet. Dog finder vi, at der er plads til forbedring på området for børn med særlige behov. Der går for lang tid inden de pågældende børn får den hjælp, de skal bruge. Den langsommelige proces bliver både på bekostning af barnet selv og deres forældre, men også på de øvrige børn i børnehusene. Vi mener, at de pædagogiske ledere og distriktsleder Lisbeth Petersen gør et stort stykke arbejde med at skabe udvikling og bibeholde entusiasmen og den faglige stolthed i arbejdet med børnene på trods af en del udfordringer med besparelser/effektiviseringer og økonomien i kommunen. 4

5 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der skal i beskrivelsen lægges vægt på resultater og effekter, frem for metoder og processer. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: Der evalueres løbende og en endelig evaluering på personalemøder i husene og i bestyrelsen sidst på året til brug for planlægning af næste årsplan, der starter i januar Beskrivelse af evalueringsværktøj Sølyst bruger et konkret redskab: SMTTE modellen. De øvrige børnehuse bruger ikke et bestemt værktøj. Dialog bruges til udveksling af erfaringer med arbejdet med læreplaner. Dialogen er både mellem leder og medarbejdere, kollegaer imellem og mellem forældre og personale. Vi arbejder på at finde en model, der kan involvere forældrene mere. En model, der gør det lettere for bestyrelsen både at følge med i arbejdet med læreplanerne i de forskellige huse hen over året og at evaluere dette arbejde. I 2011 blev bestyrelsen forelagt arbejdet med læreplaner mest på en måde, der orienterede dem om alle de gode aktiviteter, der foregik i de enkelte huse, end det var arbejdet med læreplaner, og hvilke tegn vi kunne se i børnegrupperne. Vi afprøver en ny metode i Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat I alle børnegrupperne ses børn, der tør afprøve egne grænser, de har større selvtillid og selvværdsfølelse. Vi ser børn, der har lært at ville og kunne selv, at kunne udtrykke egne følelser og at fremvise en stærk personlighed. De ældste børn er godt på vej til at blive selvstændige, modige og klar til skolelivet. Vi ser at indsatsen med at inkludere børn med særlige behov i nogen grad lykkes, og at de mere almindelige børn lærer at være rummelige og accepterende. Vi ser også at nogle børn med særlige behov er så tidlig følelsesmæssig skadede, at vores indsats ikke altid er tilstrækkelig til at få disse børn på et alderssvarende niveau; deres personlighed har fået varige men. Alle medarbejdere uddannes i 2012 i ICDP. En uddannelse, der giver kompetencer i relationspædagogik 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 5

6 Sociale kompetencer Evalueringsresultat I børnegrupperne ser vi børn, der kan udtrykke medfølelse overfor andre. Vi ser færre drillerier mellem børnene. Vi oplever, at børnene er blevet bedre til at vente på tur og til at hjælpe hinanden. Vi ser at børnene trives, at venskaber udvikles og nye opstår. Vi ser at vores børn med særlige behov kan opleve sig betydningsfulde for fællesskabet i gruppen og nogle af dem kan til dels udvikle sig socialt, dog er nogle af dem er så skadede, at de ikke kan have andre tæt på sig hverken socialt eller fysisk. Øget fokus på hverdagens pædagogik og alle medarbejdere uddannes i 2012 i ICDP. En uddannelse, der giver kompetencer i relationspædagogik Sproglig udvikling Evaluerings- Resultat Vi har stadig forholdsvis mange børn, der har brug for en ekstra støtte til udvikling af deres sprog. Vi kan også se, at den indsats, der er gjort, giver en markant udvikling, både for 2-sprogede og andre børn. Vi sender udvalgte pædagoger til udannelse jf. Sprogpakken, der arbejdes med sproggrupper i børnehusene og det daglige fokus på det sproglige miljø fortsætter. De medarbejdere, der arbejder med de yngste børn, har mulighed for at arbejde med baby-tegn Også ved dette tema vil ICDP uddannelse virke. Krop og bevægelse Evalueringsresultat Vi ser børn, der er glade for at bevæge sig og som er frie og fantasifulde i deres bevægemønstre. Vi ser børn, der har udviklet deres motoriske færdigheder og dermed er blevet mere modige. I Mariendal arbejdes med vægt på sansemotorik Børn med særlige behov kan have særlige udfordringer ved enten at være for voldsomme eller ved ikke at kunne have andre tæt på sig. I børnegrupperne har vi børn, der ved meget om sammenhænge mellem sund kost og fysisk udfoldelse. I Idrætsbørnehuset ser vi børn med et højt aktivitetsniveau. Alle medarbejdere øger fokus på temaet gennem DGI kurser 6

7 Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Vi har børn, der viser glæde ved at opholde sig i naturen omkring børnehusene. Børnene viser nysgerrighed, de udforsker og er videbegærlige, når de stiller spørgsmål. Vi ser børn der eksperimenterer i naturen både på legepladser og i skovene. Børn med særlige behov inkluderes og udviser ofte en særlig interesse og glæde ved at være ude i den friske luft og i den megen plads, vi ser færre konflikter Vores børnehuse og dagplejere bliver ved med at fokusere på mulighederne i aktiviteter i naturen, da den er så let tilgængelig, og fordi både børn og voksne trives og finder megen læring der. Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Vi har børn, der kender årets traditioner og de ved, hvad vi gør, når der fejres fastelavn, påske etc. Vi ser børn, der tør klæde sig ud og spille en rolle, når der arbejdes med dramatik. Vi har børn, der har udviklet kendskab og respekt for hinandens kultur og religion. Vi har børn, der behersker de belærende spil, vi har til computerne i børnehusene. Vi har børn, der elsker at høre historier og oplæsning. Og børn der er gode til at udtrykke sig kreativt f.eks. gennem vandmaling, ved at modellere i forskellige materialer eller til at tegne Fremover sættes stadig fokus på kendskab til andre kulturer. Årets traditioner fastholdes og udvikles. Måske udvikling af det teknologiske område. Børnehusenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings- Alle børnehuse har et udvidet fokus på børn med særlige behov og har i tæt resultat samarbejde med BKC og TUF opnået resultater, der i nogle eksempler giver en gode resultater og god udvikling for barnet og barnets forældre eller plejeforældre. I andre eksempler har vi haft en oplevelse af at barnet og dets familie ikke fik den hjælp, der var brug for. Personalet i børnehusene yder et stort arbejde for at skabe rammer, der virker for børn med særlige behov. Vi ser at forældreinddragelse er en vigtig faktor for at give det enkelte barn optimale forudsætninger for udvikling. Personalet bliver mere strukturerede gennem beskrivelser og handleplaner. Personalet skal have mulighed for gensidig sparring og supervision. ICDP uddannelsen giver personalet kompetencer til at forebygge og støtte børn med særlige behov. af det tværfaglige samarbejde 2 Dagtilbudsloven 1 7

8 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat I den udstrækning, det kan lade sig gøre, er der i børnehusene arbejdet med bl.a. piktogrammer, forudseelighed og synlighed i hverdagen, hvilket bevirker at børn med særlige behov føler en større grad af tillid og tryghed i hverdagen. Vi arbejder med den anerkendende pædagogik som udgangspunkt for vores tilgang til børnene. Vi ser rigtig gode resultater i vores arbejde og kan i det daglige se at det virker. Vi kan se at børnene trives og har en bedre udvikling, når der er fokus på relationerne end på barnets særlige behov. Fortsat udvikling af den anerkendende pædagogiske tilgang og relationskompetence bl.a. gennem uddannelsen i ICDP Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Resultaterne af børnehusets sidste børnemiljøvurdering har betydet at børnenes ønsker og meninger har fået indflydelse på indretning af både legeplads og rammerne indenfor. På legepladserne gives udfordringer, der passer til børnenes niveau. Indenfor skal børn have mulighed for lidt privatliv bl.a. ved f.eks. toiletbesøg uden at andre kigger. Når vi indretter stuerne og andre rum, har børnenes ideer indflydelse, ligesom vi trækker på andres erfaringer og viden om, hvordan f.eks. belysningen har betydning for, hvordan børnene leger. Vi har opmærksomhed på akustik og lyd og har investeret i lyddæmpende foranstaltninger i børnehusene og i skolens gl. gymnastiksal, som benyttes ofte af både dagplejere og de øvrige Medarbejderne skal fortsat være opmærksomme på børnenes udsagn om børnemiljøet og indarbejde deres meninger og forslag hvor det vil være passende. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i distriktets børnehuse Jeg synes, alle er godt på vej med arbejdet med de pædagogiske læreplaner. Børnehusene griber opgaven forskelligt an, og det synes jeg, der skal være plads til, da det er vigtigt både at arbejde efter distriktets mål, men også efter personalegruppens egne mål og årsplaner, ligesom der skal være plads til at den enkelte pædagog kan bruge egne kompetencer og egen motivation i det pædagogiske arbejde. Min vurdering er, at børnedistrikt Jyderup består af dygtige og engagerede personale, der året rundt gør et stort og seriøst pædagogisk arbejde med at udvikle og udfordre alle børn udfra deres niveau og kompetencer. Alle har en særlig udfordring med at udvikle arbejdet med de pædagogiske læreplaner, og vi skal især blive bedre til at evaluere og til at se tegn. 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 8

9 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Her beskriver distriktet børnehusenes plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale Sprogstimuleringsmaterialet fra familieministeriet og TRAS anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Forældrene får tilbuddet, når vi mener deres barn har et behov, hvorefter sprogvurderingen foretages, som regel 2-3 mdr. efter børnehavestart, så børnene er faldet til og er trygge fra ca. 3 års alderen Børnehusene har udpeget en eller flere sprogansvarlige Generel indsats: Daglig opmærksomhed gives gennem samtaler med barnet, både en til en og i gruppen. Der er fokus på det sproglige miljø f.eks. støj, uro, tydelighed, sætte ord på alle handlinger, på det at lytte til hinanden, på fagter og mimik Fokuseret indsats I børnehusene gives sproget en fokuseret indsats ved f.eks. én gang ugentlig at samle børnene i mindre grupper, der modtager tilrettelagt sprogstimulering. Gennem sproglege, huske lege, og mundmotoriske øvelser og med fokus på udtale, benævnelse af begreber, forholdsord, konkret sprogbrug mm stimuleres børnene til udvikling af deres sprog Særlig indsats I ét af børnehusene gives sprogstimulering til 2-sprogede jf. 4a. Nogle børn der ikke udvikler sig tilstrækkeligt ved egen indsats tages på TUF og indstilles til talepædagog. Nogle få børn har haft brug for ekstern sproggruppe Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: _Nov./dec Dagtilbudsloven 11 9

10 Sprogvurdering Indsats Antal børn Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: 13 (M+S) Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats 46 børn 15 børn 6 børn Overgang til skole og SFO Her beskriver distriktet, hvordan arbejdet og organiseringen med børns overgang til skole og SFO sker. Distriktets organisering af og arbejde med børns overgang Børnedistriktet har i samarbejde med skolen og Sfoen udarbejdet en procedure for overlevering til børnehaveklasse. For at sikre en positiv udvikling for barnet og med fokus på de børn, som børnehaven har gjort en særlig indsats for, afholdes et møde, hvor pædagogerne redegør for eget arbejde. Børn, der vurderes til at tilhøre normalområdet, drøftes ikke. Børnedistriktet samarbejder med Sfoen om Før-sfo: Februar/marts: Mens de kommende skolebørn endnu går i børnehave, mødes de fra 3 børnehuse i hallen eller skoven med det formål at lære hinanden lidt at kende gennem nogle aktiviteter, der passer til aldersgruppen. Marts: Sfoen inviterer til Snus til Før-sfo. I lokaliteter tilhørende Før-sfoen møder de kommende skolebørn personale fra sfoen, hører om regler og om, hvad det vil sige at skulle starte i en Sfo, hvor der går ældre børn, som går i skole. Børnene indstiller sig på at sige farvel til livet i børnehaven. April: Før-sfoen starter. I 2 hold begynder de kommende skolebørn deres nye dagligdag i Sfoen. 0-6 års området sender medarbejdere med, der i samarbejde med personale fra Sfoen er ansvarlige på de pædagogiske aktiviteter i perioden frem til skoleferiens start. Derudover inviteres børnenes forældre til et informationsmøde, hvor de bliver orienteret om ordningen, som foregår frem til skoleferien starter. Børnenes forældre og børn inviteres til Åbent hus dage. Ordningen giver barnet en glidende overgang til skolemiljøet, fordi det under trygge rammer bliver fortroligt med pasning i sfoen og lærer sine nye venner at kende inden den egentlige skolestart. Opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår:

11 Skoleudsættelser Antal Drenge 2 Piger 2 I alt 4 1 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger 14,375 57,906 % 1,75 10,578 % Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale uden en 7,82 31,516 % pædagogisk uddannelse 5 Personale med relevant diplomuddannelse Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse Ingen Ingen 5 Elever tæller som ikke uddannet personale. 11

12 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen af daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: 11. jan 2012 Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af arbejdet med de kommunale mål og indsatser samt egne lokale mål og indsatser. Resultat af arbejdet med kommunens indsatser Indsatsområdet om at arbejde med øget Inklusion, har i høj grad påvirket opmærksomheden på dette tema. Ét børnehus har således haft det som overordnet tema i 2011, hvilket bl.a. har givet nogle erfaringer, der kunne deles med de øvrige børnehuse, især på lederteammøderne. Resultat af arbejdet med distriktets egne lokale mål Vi har i børnedistriktet brugt tid på at udvikle fællesskabsfølelsen børnehusene imellem. Det har vi gjort faglige temaer på fælles personalemøde, uddannelsesdage og for at fremme noget socialt kendskab til hinanden har vi indført en årlig sommerfest. Børnehusene har haft forskellig fokus på øget inklusion, hvilket har givet anledning til erfaringsudveksling på bl.a. MED-udvalgsmøde. Gennem arbejdet med læreplaner har vi i løbet af 2011 fået en øjenåbner og har erfaret at vi bør udvikle vores arbejde med de pædagogiske læreplaner. Arbejdet med overgange har vi fået ind i nogle tilfredsstillende rammer og fremover skal disse vedligeholdes og udvikles 12

13 Her beskrives distriktets vurdering af børnehusenes faglige niveau Helhedsvurdering af det faglige Styrker niveau Rigtig mange er fantastisk gode til at strukturere det pædagogiske arbejde og til at yde det, der forventes. Der findes både åbenhed og vilje til nytænkning og udvikling. Det faglige niveau i børnehusene er forskelligt, hos nogle medarbejdere er det højere end hos andre ligesom engagementet er forskelligt. Vi har i flere år tilrettelagt fælles faglige udvikling for hele børnedistriktet, hvilket har givet os et fælles udgangspunkt, et fælles sprog og et godt kendskab til hinandens arbejdsområder og vilkår Mange af vores medarbejdere har meget høj faglighed og spidskompetencer, af hvilke der gerne deles ud af til andre. Udfordringer Mere faglig viden til at arbejde med inklusion og børn med særlige behov fremover af arbejdet med læreplaner Stadig udvikling af personalets faglige niveau og engagement Det er også en udfordring at give tid til implementering at det ene tiltag før det næste dukker op. Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i da gtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL. Holbæk Kommunes handleplan Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan Mål Handlinger Resultater Inklusion: af et inkluderende Vi ser at flere af vores børn med Børn i udsatte situationer og pædagogisk miljø via særlige behov udvikles både positioner, tilbydes rammer anerkendende og værdsættende personligt, socialt og sprogligt, fordi og vilkår der understøtter almenpædagogisk praksis. de mærker, at de er deres trivsel og udvikling betydningsfulde for fællesskabet på stuen og har gennem en inkluderende praksis i dagligdagen udviklet bl.a. deres tilgang til de andre børn og voksne. Det betyder, at de f.eks. har lettere ved at få venner, som er en stor forudsætning for, at man har et godt børneliv. Et andet vigtigt resultat er vores erfaring med at involvere barnets forældre i diverse På vej i skole: Overordnet hensigt, at flere børn bliver indskolingsparate. Gennem de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen. problemstillinger. Som følge af den indsats der gives til børnehavernes ældste børn ser vi, at børnene har lettere ved at klare overgangen til det nye skolemiljø og de nye udfordringer end tidligere. Tilbagemeldinger fra skolen er tilfredsstillende, da de melder om at de modtager skoleparate børn. 13

14 Pædagogiske læreplaner: Sikre et målrettet lærings og udviklingsmiljø, som understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Implementering af tilsyn: På baggrund af årsrapporten gennemføres tilsyn jævnfør rammen for Tilsyn i dagtilbud. Et sundt frokostmåltid: Måltidet der tilbydes lever op til de krav og forventninger der er beskrevet i udbudsmaterialet. Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som konkrete planer for at gennemføre læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i evaluering af læreplanerne. Tilsynet udføres af chef / konsulent på børneområdet. Der udarbejdes en kostpolitik for dagens øvrige måltider gældende for distriktets børnehuse. Der udarbejdes en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem distriktsinstitution og skole. Ved udgangen af 2011 garanteres alle børn ved indskrivning plads i et bestemt børnehus ved 3 års alderen. Resultatet er, at vi gennem det sidste år er blevet opmærksomme på at visse forbedringer er nødvendige. Og som tidligere nævnt i denne kvalitetsrapport, arbejder vi på at udvikle andre og eventuelt fælles værktøjer til brug for udvikling af arbejdet med læreplaner. Herunder redskaber til dokumentation og evaluering, både i børnehusene og i bestyrelsens inddragelse Connie Klinkby gennemførte i september 2011 pædagogiske tilsyn i alle børnehusene. Opsamling af tilsynene har været forelagt bestyrelsen og MED-udvalget. De anbefalinger vi har modtaget følges i vid udstrækning. Hvor der kan udarbejdes fælles retningslinjer og procedurer gøres det i MED, ellers ligger forpligtelsen i de enkelte børnehuse Kun én vuggestuegruppes forældre takkede ja til et sundt frokostmåltid, og modtager nu mad fra Fru Hansens kælder. Børnedistriktet har i samarbejde med bestyrelsen udarbejdet en kostpolitik, der er suppleret af, at de enkelte huse har en egen måltidspolitik. Børnedistriktet har i MED-udvalget udarbejdet procedurer for overgang fra dagpleje til børnehave. Dagplejerne giver udtryk for at dette er et kvalitetsløft i samarbejdet med børnehaverne, så det er uden tvivl til gavn for børnene. Børnehusene har udarbejdet en procedure for overgang fra vuggestue til børnehave, hvilket tydeliggør for forældrene, at det er skift for barnet, selvom det er indenfor rammerne i samme hus. Børnehusene har en procedure for overgange mellem børnehusene. Procedure for overgang til skole og før-sfo er omtalt tidligere i rapporten 14