Kvalitetsrapport fra børneinstitution for 2011

Transkript

1 Børn og ungesekretariatet Juni /42352 Kvalitetsrapport fra børneinstitution for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Idrætsinstitutionen Tusenfryd Leder, mail, tlf. Anna Granqvist, Antal børnehuse 2 Antal pædagogiske ledere 2 Antal børn (enheder) i dgpl Bestyrelsesformand, navn, mail Kamilla Sørensen,ksse@regionsjaelland.dk Kvalitetsrapport fra Tusenfryd Institution i Tuse 2011

2 Indhold Formål 1. Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse 2. Opsamling og vurdering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner 3. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med sprogindsats og sprogvurdering 4. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med overgang til skole og SFO 5. Orientering om medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund. 6. Orientering om uddannelsesniveauet for ledere i distriktet 7. Beskrivelse af distriktets fælles indsatser 8. Beskrivelse af styrker og kommende fælles udfordringer i distriktets/ institutionen/ enhedsinstitutionen 2

3 Formål Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialogog udviklingsredskab mellem dagtilbud, administrationen og byrådet til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i løbet af 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Kvalitetsrapporten skal imødekommer krav på tre niveauer: Politisk -, bestyrelses - og børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til politiske niveau skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan distriktet samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres med oplysninger om distriktets egne mål og resultater, og de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport fra et børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder inden for dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater og de indsatser, som prioriteres. Kommunen er forpligtet i kvalitetsrapporten at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 3

4 Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Kvalitetsrapport 2011 Tusenfryd Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Tusenfryd og dagplejen Evigglad har en kompetent ledelse og nogle rare, dygtige og engagerede medarbejdere, som gør deres bedste for at vores børn har en god og stabil hverdag i deres pasningstilbud. Der gøres en indsats for at sikre gode og flydende overgange fra såvel dagpleje og vuggestue til børnehave samt fra børnehave til skolen. Lokalområdets faciliteter benyttes meget i hverdagen, og ligesom Tuse skole, benytter vores små børn også det lokale idrætsområde. Tusenfryd har et godt samarbejde med Tuse Skole, som institutionens store børn og forældre er vældig tilfredse med. Vi er derfor som forældre og bestyrelse kede af, at ikke alle Tusenfryds børn er garanteret og har mulighed for at begynde deres skolegang på Tuse Skole fra skolestart. Vi synes at det ødelægger den røde tråd for de af vores børn, som hvert år ikke kan følges med deres kammerater over på skolen, blot fordi deres hjemmeadresse ligger på den forkerte side af vejen! Efter næsten seks års tryg tilknytning til Tuse (dagplejen/vuggestue og børnehave) bør vores børn være garanteret skolegang på Tuse Skole fra skolestart for at bevare den røde tråd i barnets opvækst, ligesom det er vores opfattelse at det vil bevare og styrke vores i øvrigt velfungerende lokalsamfund. Dagplejen Evigglad tilbyder vores børn små trygge og familielignende rammer, bl.a. men særlige muligheder for børn med behov for små og rolige omgivelser. Dagplejerne sikre vores børn god udvikling og et godt netværk ved bl.a. at benytte legestue, lokalområdets legepladser og naturområder til at mødes med kollegaerne og de øvrige dagplejebørn. I Tusenfryd har bl.a. disponeringen omkring oprettelse af en ekstra stue i Vuggeriet i 2011, betydet at børnehavens stuer er blevet aldersdelt, hvilket synes at give personalet i børnehaven bedre mulighed for tilgodese alle udviklingstrin, med de ressourcer der nu engang er til rådighed. Vuggestuebørnene opdeles i formiddagstimerne ligesom i børnehaven efter alder ( små og store ), således at man bedst muligt tilgodeser børnenes sociale udviklingstrin. Ligeledes sørger personalet for en positiv, nærværende, tryg og rar hverdag for husets mindste med udviklende aktiviteter og daglige rutiner. Vores vurdering er, at Tusenfryd, som er en DIF - certificeret idrætsinstitution, styrker vores børns sundhed, udvikler dem, sikre deres daglige trivsel og gør dem skoleparate. Legene med de bevægelsesorienterede pædagogiske bagtanker samt arbejdet i aldersdelte grupper samt temadelte grupper styrker vores børn. Tusenfryd og Evigglad bærer dog præg af de foretagende afskedigelser i efteråret 2011 pga. udeblivelse af de forventede børn til opnormering af vuggestuegruppen. Det at gå i usikkerhed om hvem af kollegaerne der skal siges farvel til er en svær situation for en personalegruppe. Personalet har bevaret energien og arbejdsglæden så at hverken børn eller forældre har bemærket situationen i hverdagen. I Tusenfryd arbejdes det med anerkendende pædagogik. Personalet yder en stor indsats over for 4

5 børn med specielle behov. Vi synes at inklusion er et fantastisk godt tiltag, men vi ønsker at gøre opmærksom på at det kræver der forsat er personaleressourcer til at sikre opmærksomhed, anerkendende tilgang og kvalitet til børn med almindelige behov. Bestyrelsens samlede vurdering er dog, at der forsat er god kvalitet i de tilbud der tilbydes vores børn her i Tusenfryd og Evigglad. Vi synes Tusenfryd har rigtig meget at tilbyde potentielle børn og deres forældre, og vi har plads til flere dejlige børn.. De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der skal i beskrivelsen lægges vægt på resultater og effekter, frem for metoder og processer. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 5

6 Måned og årstal for seneste evaluering: Beskrivelse af evalueringsværktøj Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Sociale kompetencer Evalueringsresultat Sproglig udvikling Evaluerings- Resultat Krop og bevægelse Evalueringsresultat Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat 6

7 Børnehusenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings- I år 2011 har vi haft 4 børn med specielle behov. Vores evaluering tager resultat udgangspunkt i hvordan børnene kommer videre herfra børnehaven til skole. Vi ser på om vores indsatser har virket, om det har styrket børnene og om de er parate til at forlade børnehaven med en ballast som gavner. To børn er kommet videre i skolesystemet i en lille speciel Sprog gruppe på Udby skole. Det ene barn har diagnosen ADHD og den anden er to sproglig, med forsinket sprogforståelse. Vores tilrettelagte hverdag her i børnehaven med piktogrammer og faste struktur har medvirket til at de to drenge fungerer godt i det rette skolemiljø for dem. De er tilknyttet Tuse skoles SFO for at bevare kontakten til nærmiljø og kammerater. De to andre børn er to plejebørn med tidlige følelsesmæssige og sociale vanskeligheder. Her evaluerede vi, at de ikke var skoleparate og er blevet skoleudsat indtil sommeren Vi har lavet arbejdsplaner hvordan vi skal styrke dem både socialt og emotionelt til at kunne starte skole på det tidspunkt, og har et tæt samarbejde med psykolog og plejeforældre. Det er krævende at have to udadreagerende børn på samme stue og personalet yder en kæmpeindsats for at får hverdagen til at hænge sammen. Ikke mindst også for at de andre børn skal have en velfungerende og lærerig dagligdag. Der er fastlagt piktogrammer for de to børn og indlagt bestemte pauser, for at give dem ro og overskud til en lang dag. I mange situationer kræver den ene af børnene en fast voksen ved sin side hele tiden. Dette er en udfordring i hverdagen. Vi bliver bedre og bedre til at bruge vores erfaring med børns specielle behov. Piktogrammer og overskuelighed i alt hvad vi foretager os er et godt værktøj. Detsamme er de bestemte indlagte pauser i løbet af dagen, der giver børnene ro og fred i hovedet. Vi sætter et æggeur så ved barnet hvornår pausen er færdig. Alle de indtryk de skal forholde sig til i løbet af dagen er trættende og udløser tit konflikter. Det er vi blevet meget bedre til at forudse hvornår de kommer, så at vi kan forebygge situationerne. Personalet er enig i holdninger til børnene, og alle ved hvad der kræves af den voksne i de bestemte situationer. Alle er fælles om dette ansvar. Det gør at arbejdet glider lettere med disse børn. De voksnes forudsigelighed er enormt vigtig for børn med følelsesmæssige handikap., er yderligere en erfaring vi har gjort. 2 Dagtilbudsloven 1 7

8 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evalueringsresultat Børn med specielle behov inddrages i vores pædagogiske arbejde på lige fod med alle andre børn. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Vi arbejder med Mobbe kufferten og gør meget ud af at vi skal være ordentlige over for alle sammen. Vi taler pænt til hinanden og løser konflikter på en stille og rolig måde.vi arbejder med Marte Meo og tager udgangspunkt i hvad børnene kan og hvordan vi styrker deres selvværd og positive tænkning. Hver afd. holder ugentlige stuemøder hvor der evalueres på daglig praksis og videregivelse af episoder og forløb. Dette styrker det fælles ansvar over forudsigelighed i vores pædagogik. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i distriktets børnehuse Vi arbejder med læreplaner i det praktiske via vores Idrætspædagogik. Vi tilrettelægger vores emner og aktiviteter udefra børnenes behov og udfordringer. I vores idrætspædagogik arbejder vi med nogle redskaber der tager udgangspunkt i de fire temaer vi fokuserer udvikling på: Social- fysisk- sproglig og Kognitiv.( Disse ligger fint op ad de 6 kompetenceområder i læreplanstemaerne) Vi bruger nogle arbejdsskemaer hvori vi nedskriver mål- metoder- resultat evaluering. Når vi tilrettelægger en leg. Ex Tag fat kan vi skrue på sværhedsgraden ved at tilføje elementer i legen der gør den sværere eller enklere. Vi ser på hvert enkelt barn hvad det kan klare og hvor det skal støttes til udvikling. Bagefter ser vi på resultater og fokuserer på positiv udvikling. Vi arbejder også med øje for udvikling med alle seks kompetence områder fra læreplans temaerne, men ikke helt struktureret. Vi dokumenterer vores dage/aktiviteter/ emneuger med at vise billeder på billedskærme samt skrive dagbøger med daglig information til forældre. Små historier og fortællinger er til baggrund for vores iagtagelser. Vi er bevidste i vores tilrettelæggelse af aktiviteter. Ex Har vuggestuen tema uger med læring for øje. Ex Din krop. Hvor sange, aktiviteter, lege tager udgangspunkt i at lære sin krop at kende og udforske. Ex. Med hænderne siger vi klap, klap, klap, med fødderne siger vi tramp, tramp, tramp. Vi er godt klar over at der forlanges mere dokumentation fra vores læreplansarbejde, men det vil vi have fokus på Vi har god samvittighed i forhold til at opfylde hvad vi mener der skal forlanges af et godt, aktivt, engageret og kompetent børnehus. 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 8

9 Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Her beskriver distriktet børnehusenes plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Indtil den nye Sprogpakke implementeres har vi brugt os af Sprogscreening af de tre års børn. En fast pædagog på hver stue har været /er ansvarlig for at sprogscreene de tre års børn. Tre personaler, to fra børnehaven og en fra vuggestuen starter uddannelsen til sprogpædagoger iflg. Den nye lov om Sprogpakken. De starter uddannelsesforløbet i henholdsvis jan- marts 2012 Generel indsats Vi er her i huset meget obs på børns sproglige udvikling. Vi er i tæt dialog med forældre hvor vi har nogle undringer eller bekymringer. Vi holder tre måneders samtaler med nystartede børn, hvor også vi vender barnets sproglige kompetence og videre fokus. Fokuseret indsats Hvis et barn har brug for extra støtte og guidning er vi obs på dette i en periode og øger indsatsen af stimulering. Det kan være at en pædagog tager en lille gruppe børn( heriblandt det barn der har brug for extra indsats) over i vores lille mini børnehave i Minifryd. Her leger de stimulerende Lege for at støtte og lære lidt extra. Særlig indsats Ved særlig indsats får vi tilrettelagt et samarbejde med tal og hør lærere i vores TUF regi. Dette foregår selvføleligt i et tæt samarbejde med forældrene. 4 Dagtilbudsloven 11 9

10 Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: _fra jan dec Sprogvurdering Indsats Antal børn Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats Alle vores vuggestue og tre årige børn får en generell indsats vedr. sprogudvikling. Fokuseret indsats 10 stk Særlig indsats 5 stk Overgang til skole og SFO Her beskriver distriktet, hvordan arbejdet og organiseringen med børns overgang til skole og SFO sker. Distriktets organisering af og arbejde med børns overgang I Tusenfryd arbejder vi med aldersopdelte grupper. Røde børn er dem der er på sidste år i bhv. Og på vej i skole. Dette år er et forberedelsesår i mange sammenhang. I september måned afholdes et møde mellem SFO, o-klasserne samt pædagoger fra Tusenfryd, hvor der samles op på hvordan starten for de nye børn i skolen har været. Er der nogle ting der stiller undre n og hvordan fortsætter det gode samarbejde. Vi evaluerer på opstarten af årets børn. Sidst i oktober afholdes et Forældremøde for kommende skoleforældre på Tuse skole i samarbejde med Tusenfryd.Her fortæller0- klasse lærere og SFO personale hvad der forventes af børnene når de starter skole. Hvad kan forældre forberede derhjemme og hvad kan man øve sig på. Tusenfryd følger op på dette og indleder et samarbejde med forældrene om hvad der særligt skal arbejdes med deres barn om, for at gøre overgangen til skole så blød og nem som muligt. Tillige afholder vi i Tusenfryd en s.k Cafe aften i oktober for alle forældre i rød gruppe. Her fremlægges årsplanen for aktiviteter og hvad der lægges vægt på for at skoleforberede børnene. Ex. Skal børnene lære at kunne sige farvel til sine forældre uden hjælp til at vinke med en voksen. I skole og SFO er der ikke ressourcer til dette, og dette sidste år øver vi os på dette. I juni måned besøger skolelærerne Tusenfryd og møder alle de nye børn de skal have i sine klasser. Personalet og røde børn besøger også skolen en hel dag i juni måned. Vi får besøg af vores gamle børn i november måned og det er en FESTDAG, at møde kære venner igen Vi er i tæt samarbejde med skole og SFO personale vedr. børn med specielle behov.vi laver profilark på hvert barn som følger børnene i skole.( Selvføleligt med forældreaccept) Da Tuse skole og Tusenfryd har den samme matrikel har vi et tæt samarbejde med brug af hal, multibane og andre lokaler. Vi prøver at koordinere vores forskellige forældrearrangementer så at vi har et tæt samarbejde. 10

11 Opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: _ Skoleudsættelser Antal Drenge 2 Piger 2 I alt 4 1 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Antal fuldtidsstillinger 2 1o stk Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale 12.5 % Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) 2 stk Personale uden en pædagogisk uddannelse 5 3 stk + 8 dgpl. Personale med relevant diplomuddannelse 0 Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse 0 5 Elever tæller som ikke uddannet personale. 11

12 Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen af daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: dec.2011 Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 2 leder i LEO forløb med eksamen i personale ledelse og Innovation Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af arbejdet med de kommunale mål og indsatser samt egne lokale mål og indsatser. Resultat af arbejdet med kommunens indsatser Da vi er en Idrætsinstitution under DIF er vi i allerhøjeste grad fokuserede på udvikling af Børns Sundhed og Bevægelse. Vi arbejder også målrettet med at inkludere børn med særlige behov. Dette gøres i et tæt samarbejde med vores TUF team. Vi har høj prioritet af at opdage tidlig indsats hos børn og familier med særlige behov. Personalet er yderst kompetente til dette. Vi vægter højt vores forældresamarbejd.vi afholder cafeaftner i alle grupper både efter og forår. Der afholdes tremåneders samtaler samt en årlig forældresamtale med profilark beskrivelse på alle børn. Disse profilark følger børnene i skole( aftale med forældre) Resultat af arbejdet med distriktets egne lokale mål Vores mål er at være en attraktiv og velfungerende børneinstitution, hvor personale og børn trives og er glade. Vores kunder skal være tilfredse, og det synes vi at huset bærer præg af at de er. Forældrene roser for vores aktiviteter og vi ser dejlige, glade børn vokse og gro her i Tusenfryd. Vi er godt på vej, men slår os ikke til tåls. kræver ideer og nye tiltag, og det er vi gode til her. I efteråret har vi omstruktureret hele huset og arbejder nu med aldersopdelte grupper hvilket giver øget fordybelse på de forskellige afdelinger. Dette er til stor tilfredshed hos personale og forældre. Børn er jo nemmere at gøre tilfreds.når de mødes af positive nærværende voksne er de glade og parate til udvikling. 12

13 Her beskrives distriktets vurdering af børnehusenes faglige niveau Helhedsvurdering af det faglige niveau Her i Tusenfryd har vi et meget højt fagligt niveau. All personale er aktive og gør hver sit for at udvikle sig og sin viden. Vi vægter at uddanne os og vil gerne på kurser og gør brug af vores uddannelseskonto. Vores styrke er at vi tør sige hvad vi ser og vi tør handle på det. Styrker Vi tør sige ting til hinanden og tager fat på problematikker inden de løber løbsk. Vi er ansvarlige overfor hinanden. Alle Børn i Huset Er Alles Ansvar. Vi kan rigtigt godt lide hinanden og at arbejde sammen uanset forskellige holdninger. Udfordringer At få flere børn ind i huset så at vi ikke skal ud og afskedige flere medarbejdere. ( Har afskediget tre medarbejdere per 1/ Grundet reduceret børnetal.det tærer meget på ressourcer når man er ude i en så svær process) Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i da gtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL. Holbæk Kommunes handleplan Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan Mål Handlinger Resultater Inklusion: Børn i udsatte situationer og positioner, tilbydes rammer og vilkår der understøtter deres trivsel og udvikling af et inkluderende pædagogisk miljø via anerkendende og værdsættende almenpædagogisk praksis. Vi arbejder målrettet med støtte og vejledning af familier med særlige behov. Vi afholder UM møder sammen med vores psykolog for at vejlede /støtte forældre i forskellige situationer. Vi arbejder med udgangspunkt i Marte Meo principper, hvilket vil sige at vi styrker det som er godt og lægger fokus på dette.vi anerkender børnene i vores dialog og bruger positive sætninger. Fra vores psykolog anbefaler vi metoden insisterende omsorg, som På vej i skole: Overordnet hensigt, at flere børn bliver Gennem de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, middel til forældre. Vi har med vores nye struktur mulighed for at helt målrettet arbejde med begrebet gøres 13

14 indskolingsparate. Pædagogiske læreplaner: Sikre et målrettet lærings og udviklingsmiljø, som understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Implementering af tilsyn: På baggrund af årsrapporten gennemføres tilsyn jævnfør rammen for Tilsyn i dagtilbud. Et sundt frokostmåltid: Måltidet der tilbydes lever op til de krav og forventninger der er beskrevet i udbudsmaterialet. Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen. Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som konkrete planer for at gennemføre læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i evaluering af læreplanerne. Tilsynet udføres af chef / konsulent på børneområdet. Der udarbejdes en kostpolitik for dagens øvrige måltider gældende for distriktets børnehuse. Der udarbejdes en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem distriktsinstitution og skole. Ved udgangen af 2011 garanteres alle børn ved indskrivning plads i et bestemt børnehus ved 3 års alderen. skoleparat.vi arbejder med fortællinger, tema-måneder, ansvarsområder m.v Fokus er på at styrke svagheder så barnet bliver parat til skolen( Også forældrene, de kan også være en udfordring til at gøres skoleparat. Mange forældre er skole-tvivlere ) Vi arbejder i dagligdagen med mål og emner via vores uddannelse som Idrætspædagoger( Hele personalet er uddannet under DIF) I idrætspædagogik har vi fire fokus områder: Motorisk, kognitiv, sproglig og social. Disse fire udviklingsområder er vi fokuserede på i tilrettelæggelse af vores aktiviteter og emner. Vi dokumenterer hver dag vores arbejde på Billedskærme rundt i huset og i dagbøger til forældrene på, hver stue. Vi skal dog blive bedre at indrage læreplanerne skriftligt. Vi har haft tilsyn og evaluering på tilsynet af Connie Klinkby i maj og dec. Måned Tilsynet var godkendt. Forældrene stemte nej tak til madordning.vores bestyrelse er ved at udarbejde nye kostpolitik. Den gamle er fra Distrikt Tuse inkl. Vestervang. Forældrene vil gerne have sin egen kostpolitik med lidt læmpelser.( afholdelse af fødselsdag, særlige dage m.v) Se tidligere beskrivelse for overgange. 14