Kvalitetsrapport fra børneinstitution for 2011

Transkript

1 Børn og ungesekretariatet Juni 2011 Kvalitetsrapport fra børneinstitution for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Undløse Børnehus Leder, mail, tlf. Dorte Hansen, mail: tlf Antal børnehuse 1 Antal pædagogiske ledere 1 Antal børn (enheder) 120 Bestyrelsesformand, navn, mail Martin Hansen, mail: vognmandmh@mail.dk Kvalitetsrapport fra Undløse Institution 2011

2 Indhold Formål 1. Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse 2. Opsamling og vurdering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner 3. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med sprogindsats og sprogvurdering 4. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med overgang til skole og SFO 5. Orientering om medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund. 6. Orientering om uddannelsesniveauet for ledere i distriktet 7. Beskrivelse af distriktets fælles indsatser 8. Beskrivelse af styrker og kommende fælles udfordringer i distriktets/ institutionen/ enhedsinstitutionen 2

3 Formål Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialogog udviklingsredskab mellem dagtilbud, administrationen og byrådet til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i løbet af 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Kvalitetsrapporten skal imødekommer krav på tre niveauer: Politisk -, bestyrelses - og børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til politiske niveau skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan distriktet samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres med oplysninger om distriktets egne mål og resultater, og de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport fra et børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder inden for dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater og de indsatser, som prioriteres. Kommunen er forpligtet i kvalitetsrapporten at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 3

4 Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Forældrebestyrelsen udtaler : Som forældre i Undløse Børnehus føler vi os mødt af personalet med respekt, åbenhed og forståelse. Vi føler at personalet møder både børn og forældre på en anerkende måde. Det har i 2011 kunne mærkes at Lederen også har varetaget ledelse af et andet Distrikt, det har givet oplevelsen af at den daglige styring har manglet. Den daglige/ugentlige dokumentation, i form af plancer, udstilling af hverdagsaktiviteter, ophængte læreplaner m.m har i perioder været presset grundet travlhed. Madordningen: Bestyrelsen har i 2011 arbejdet meget konstruktivt i forhold til de udfordringer madordningen har givet. Vi oplever madordningen som en kvalitetsforringelse, idet de valgte vilkår blev ændret ( efter valget), her tænkes på time/minut tildelingen til forberedelse, indkøb, madlavning og oprydning. Repræsentanter fra bestyrelsen har gennem det sidste år haft dialog med politikerne og børn og ungesekretariatet vedr. evt. ophævelse af kontrakten. Der bliver brugt timer fra børnene for at kunne yde denne service til vuggestuebørnene/forældrene. Lukkeugen: Indførelse af en ekstra lukkeuge har givet kvalitetsforringelser for både børn og os brugere. Lukkeugen har indflydelse på både normering og forældrenes ret til at vælge ferie. Undløse Børnehus er et velfungerende børnehus der har megen fokus på trivsel. Læring og udvikling. Der arbejdes med fællesuddannelse af alle personaler i LP-modellen, projekt med fokus på Sund trivsel og DGI. Tilfredsheden blandt forældrene er stor og Børnehuset er et godt sted at være for både børn og forældre. 4

5 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der skal i beskrivelsen lægges vægt på resultater og effekter, frem for metoder og processer. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: December 2011 Beskrivelse af evalueringsværktøj I Undløse Børnehus arbejder vi med lp-modellen (læringsmiljø og pædagogisk analyse), hvor vi via lp-modellen laver en handleplan på barnet og skal efter 14 dage evaluerer på den indsats man har igangsat. Lp-analysen og Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat Udvikling Større selvværd og selvstændighed Sejre og succesoplevelser Udvidelse af egne grænser. Ved at arbejde med barnets personlige kompetencer i projekterne, er børnene blevet udfordret så de har fået et større kendskab til egne og andres grænser, fået udviklet selvværd, selvtillid og selvstændighed Sociale kompetencer Evalueringsresultat Tryghed og tillid til både voksne og andre børn Anerkendelse af hinanden og hinandens forskelligheder Styrkelse af venskabsrelationer Anerkendelse og respekt af det enkelte barns personlighed At ingen børn bliver udsat for mobning og drillerier Udvikling Vi arbejder kontinuerligt med de sociale kompetencer, hvor vi arbejder med empati, sociale relationer, Vise nærvær og omsorg overfor børnene, respekteret af det enkelte barn og dets personlighed. Børnene bliver mere bevidste omkring deres grænser og deres venners grænser. De lærer at samarbejde med andre og være en del af fællesskabet samt være medbestemmende i forskellige beslutningsprocesser. 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 5

6 Sproglig udvikling Evaluerings- Resultat Udvikling Udvidelse af barnet viden og derved ordforråd. Nysgerrighed og interesse omkring sprog og skriftssprog. Brug af sproget til at skabe sociale relationer. Have adgang til forskellige kommunikationsmidler. Ved at arbejde med sproget har børnene fået et større ordforråd, udtale, forståelse og kommunikation. De er blevet bedre til at sætte ord på følelser og behov. Er blevet bedre til at lytte, og aflæse det non-verbale sprog og derved også bedre til at læse konflikter verbalt. I det sproget er blevet bedre er barnets selvværd og selvtillid ligeledes blevet større. Krop og bevægelse Evalueringsresultat Styrkelse af barnets kropsbevidsthed. Erfarer at man kan udforske og tilegne sig verden gemmen alle sanser. Styrkelse af barnets fin og grov motorik. Skabe glæde ved at være fysisk aktiv. Lære barnet hvad der er sundt/usundt og hvilken betydning det har for kroppen. Anerkendelse af kroppens signaler fx ifht. sult og tørst. Styrkelse af fælleskabet i form af fysisk aktivitet. Anerkendelse og respekt for det enkelte barns kropslighed. Udvikling Vi er med i DGI projektet, hvor vi skal certificeres som bevægelses institution. Børnene er i løbet af projektet blevet mere bevidste omkring deres krop og dens funktioner. Børnene viser større interesse for at bevæge sig både inde og ude. De begynder selv at lave forhindringsbaner inde og udfordre deres motorik. Vi har udarbejdet en tre måneders bevægelsesplan, hvor der hver dag er planlagt fysiske aktiviteter med udgangspunkt i de enkelte børn. Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat Glæden ved at være i naturen. Aktivt udforsker og tilegne sig viden omkring naturen gennem alle sanser. Oplever naturens skiftende årstider Oplever naturen som et rum for leg, fantasi, nysgerrighed og kreativitet Respektere natur og miljø. Udvikling Lærer at respekterer naturen og tage hensyn. Lærer at benytter og passer på naturens ressourcer. Inspirerer til at bruge sin nysgerrighed og kreativitet. Udfordrer barnet i naturen, så det også udfordrer sig selv og naturen. Bruger naturens materialer i legen. Tilegner sig forskellige erfaringer med natur, naturfænomener og miljø( vand luft og jord. Viser nærvær og forståelse for det enkelte barn i naturen. 6

7 Observerer og vejleder børnene i brugen af naturen. Viser glæde ved at være i naturen. Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat Forståelse for normer og traditioner i forskellige kulturer. Styrket kreativiteten på forskellige områder. Forståelse for og brug af forskellige udtryksformer både visuelt, kropsligt og sprogligt. Udvikling Ved at arbejde med kulturelle udtryksformer og værdier, får børnene kendskab til vores kultur gennem sang, musik, dans, fortællinger, computer og ved at fejre forskellige traditioner. De har fået en forståelse for normer og traditioner i forskellige kulturer. De har fået styrket deres kreativitet ved at bruge mange forskellige materialer på forskellige måder. Eksempelvis har vi har et projekt omkring genbrug, hvad er det for en kultur vi har i forhold til genbrug og hvad er tingene lavet af og hvordan/hvad kan man bruge affaldet til. Børnehusenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings- Inkludering resultat Udvikling Der er på hvert barn med særlige behov en individuel lp-handleplan, som evalueres løbende og i samarbejde med forældrene. Hvis vi vurderer, at vi har brug for noget ekstra i forhold til at udvikle disse børn, så tages de op på TUF. Her vurderes der hvilke tiltag der skal gøres i forhold til det enkelte barn, det være sig UM-møde, ressource pædagog eller talepædagog. Dette sikre at vi holder fokus på barnets udvikling og sikre evaluering af det pædagogiske arbejde. Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evaluerings- accept og inklusion af det enkelte barn og dets udvikling resultat hensynstagenhed til de enkeltes behov arbejde i små og overskuelige grupper Uddannelse Udvikling Vi arbejder bevidst med børn med særlige behov og har under hver læreplan beskrevet hvordan vi vil arbejde med disse, så vi sikrer deres udvikling og inkludere dem i dagligdagen og institutionen. I det vi skal inkludere flere og flere børn med udfordringer, så er vi i Undløse Børnehus meget bevidste omkring 2 Dagtilbudsloven 1 7

8 uddannelse. Hvad er det for nogle børn med særlige behov og har vi de kompetencer vi har, kan vi understøtte disse børn eller skal vi ud og indhente viden omkring disse særlige børn vi har. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Udvikling Vi arbejder med den anerkendende og systemiske tankegang. Vi lægger vægt på de positive relationer børn- børn og voksen-børn imellem. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i distriktets børnehuse Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Her beskriver distriktet børnehusenes plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud. Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale anvendes? Hvordan organiseres sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Vi benytter materialet fra ministeriet for familie og forbrugeranliggender, som er sprogscreeningen. Vi laver når de er cirka 3 år. Pædagogerne på stuerne vurderer hvilke børn der har behov for denne screening eller hvis forældrene ønsker en sprogscreening. Der er en person der står for disse sprogscreeninger, som også har et godt samarbejde og sparring med talepædagogen. Generel indsats Den generelle indsats foregår dels på stuerne, hvor man har fokus på den sproglige stimulering til samlingerne. Fokuseret indsats 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 4 Dagtilbudsloven 11 8

9 Når vi har sprogscreenet et barn og det viser sig, at barnet har brug for en fokuseret indsats, så laver vi i børnehaven en handleplan for det enkelte barn. Her beskrives hvad der skal arbejdes med og hvordan vi vil gøre det. Derefter indkaldes forældrene til et møde, hvor vi fremlægger denne handleplan og inddrager/guider forældrene i hvad det kan gøre hjemme, for at hjælpe barnet bedst muligt. Særlig indsats Når der er brug for en særlig indsats, så laver vi ligeledes en handleplan. Snakker med forældrene om vi må vende handleplanen på tuf, for at få et overblik over, om den handleplan er ok, samt får et indblik i hvordan vi skal handle fremadrettet om vi skal arbejde med barnet i 3 måneder og derefter lave en ny sprogscreening eller vi skal indstille til talepædagog med det samme Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: december 2011 Sprogvurdering Indsats Antal børn Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats 12 børn 1 børn 1 børn Overgang til skole og SFO Her beskriver distriktet, hvordan arbejdet og organiseringen med børns overgang til skole og SFO sker. Distriktets organisering af og arbejde med børns overgang Vi har hvert år en storgruppe, som i år er startet allerede den 1. oktober pga. mange børn. I storgruppen arbejder man med læreplanerne. I år har vi især fokus på de sociale kompetencer, hvor vi arbejder med samarbejde, fællesskab, anerkendelse af hinanden og hinandens forskelligheder, styrkelse af venskaber, konfliktløsning og kommunikation hvordan taler man til og med hinanden. Til februar plejer der at komme en medarbejder fra sfo en og er sammen med storgruppen om formiddagen, så sfo medarbejderen lærer de kommende skolebørn at kende og børnene lærer den voksne at kende, så de er mere trygge, når de starter i sfo én den 1 april. 9

10 I løbet af februar og marts måned besøger vi sfo én og børnehaveklassen, hvor børnene får et indblik i hvordan det er at gå i sfo og skole. Opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: Skoleudsættelser Drenge 1 Piger I alt Antal 1 Dagtilbudsloven 7 stk. 5. Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Antal fuldtidsstillinger 10 1 Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Personale uden en 7 pædagogisk uddannelse 5 Personale med relevant diplomuddannelse 5 Elever tæller som ikke uddannet personale. 10

11 Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen af daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: december 2011 Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 1 2 ( 1 er stoppet 31/ ) Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af arbejdet med de kommunale mål og indsatser samt egne lokale mål og indsatser. Resultat af arbejdet med kommunens indsatser Vi er ved at blive certificeret til bevægelsesinstitution, så det er den indsats vi arbejder med i øjeblikket. Vores formålet med Resultat af arbejdet med distriktets egne lokale mål Vi arbejder stadigvæk med implementeringen af Lp-modellen og starter et nyt modul op i 2012 omkring ledelse af børnegrupper. Resultatet af 11

12 denne indsats er, at fremme fysisk, psykisk og social sunde hos børn og voksne. Gøre bevægelse til en naturlig del af hverdagen. Udfordre og udvikle børnene på en sjov og naturlig møde. Skabe lyst, motivation og rum for udvikling og læring. arbejdet med lp-modellen har gjort, at vi anskuer udfordringer med børn, på en anderledes måde. Vi tager udgangspunkt i det miljø eller den kontekst barnet er i og prøver at ændre det i stedet for at se barnet som problemet. Her beskrives distriktets vurdering af børnehusenes faglige niveau Helhedsvurdering af det faglige niveau Vi har et fagligt højt niveau i Undløse Børnehus. Det er en dynamisk gruppe medarbejdere, som gerne vil udvikle og dygtiggøre sig. Styrker Undløse børnehus styrker er: Højt fagligt niveau. Engageret og rummeligt personale Udfordringer Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i da gtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL. Holbæk Kommunes handleplan Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan Mål Handlinger Resultater Inklusion: Børn i udsatte situationer og positioner, tilbydes rammer og vilkår der understøtter deres trivsel og udvikling Udvikling af et inkluderende pædagogisk miljø via anerkendende og værdsættende almenpædagogisk praksis. På vej i skole: Overordnet hensigt, at flere børn bliver indskolingsparate. Pædagogiske læreplaner: Sikre et målrettet lærings og udviklingsmiljø, som Gennem de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen. Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som konkrete planer for at gennemføre Hvis vi vurderer at et barn har brug for noget ekstra i forhold til at blive skoleparat, så laver vi en lp-model på barnet for at se, hvor det er vi helt konkret skal sætte ind. Derefter laver vi en handleplan for, hvordan vi kan gå ind og arbejde og støtte dette barn bedst muligt. Denne handleplan bliver løbende revurderet. Vi er ved at revurdere vores læreplaner, som er en implementeret del af vores hverdag. Dette gøres i 12

13 understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Implementering af tilsyn: På baggrund af årsrapporten gennemføres tilsyn jævnfør rammen for Tilsyn i dagtilbud. Et sundt frokostmåltid: Måltidet der tilbydes lever op til de krav og forventninger der er beskrevet i udbudsmaterialet. Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i evaluering af læreplanerne. Tilsynet udføres af chef / konsulent på børneområdet. Der udarbejdes en kostpolitik for dagens øvrige måltider gældende for distriktets børnehuse. Der udarbejdes en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem distriktsinstitution og skole. Ved udgangen af 2011 garanteres alle børn ved indskrivning plads i et bestemt børnehus ved 3 års alderen. samarbejde med bestyrrelsen. Vi har ophængt lærerplaner rundt i institutionen, så de er synlige for forældrene. Vi har skærme, ved hver stue, hvor vi viser de billeder vi har taget i løbet af dagen samt vi har tavler og bøger, hvor vi dokumentere, hvad vi arbejder med i forhold til læreplanerne. Se bilag Vi har i forbindelsen med opsamling af tilsynsrapporten. Lavet retningslinier omkring brug af seler. Vi har nedsat et udvalg, som er ved at udarbejde en politik omkring seksuelle lege. Vi er ved at udarbejde en politik omkring brug af uddannelsesmidler og procedure for hvordan man udvælger, hvem der skal af sted. Vi har netop i efteråret revideret vores kostpolitik/vejledning. Se bilag. Vi har en samarbejdsaftale med skolen om at der kommer en personale fra sfoen ned i Børnehaven fra starten af februar eller at vi sender en medarbejder med i førsfoen 1 april. Så overgagen fra børnehave til sfo bliver så god og tryg, som overhovedet muligt. Ligeledes besøger institutionen skolen, så børnene får et indtryk af, hvordan det er at gå i skole, lære de voksne at kende og de besøgsvenner de får, når de skal starte i skole. Dette samarbejde bevirker, at børnene får en god skolestart. 13