Kvalitetsrapport fra børneinstitution for 2011

Transkript

1 Børn og ungesekretariatet Juni /42352 Kvalitetsrapport fra børneinstitution for 2011 Distrikt, Institution, Enhedsinstitution Vipperød Børnegård og Dagpleje Leder, mail, tlf. Annie Kronborg, / Antal børnehuse 1 Antal pædagogiske ledere Antal børn (enheder) 230 Bestyrelsesformand, navn, mail 1 souschef Thomas Vigild, Vigild@gmail.com Kvalitetsrapport fra Vipperød, institution 2011

2 Indhold Formål 1. Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse 2. Opsamling og vurdering af evalueringerne af de pædagogiske læreplaner 3. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med sprogindsats og sprogvurdering 4. Opsamling af data vedrørende børnehusenes arbejde med overgang til skole og SFO 5. Orientering om medarbejderes uddannelsesmæssige baggrund. 6. Orientering om uddannelsesniveauet for ledere i distriktet 7. Beskrivelse af distriktets fælles indsatser 8. Beskrivelse af styrker og kommende fælles udfordringer i distriktets/ institutionen/ enhedsinstitutionen 2

3 Formål Formålet med udarbejdelsen af en kvalitetsrapport er at udvikle et redskab, der kan fungere som et dialogog udviklingsredskab mellem dagtilbud, administrationen og byrådet til drøftelse af såvel status som udvikling og fastsættelse af mål på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten vil i sammenhæng med tilsynsrapporterne udgøre grundbestanddelen i det kommunale pædagogiske tilsyn, som kvalificeres yderligere af en dialog. Udgangspunktet for kvalitetsrapporten er dagtilbudsloven, og det er hensigten, at kvalitetsrapporten skal opsamle resultater og tilkendegive retning for den grundlæggende udvikling på dagtilbudsområdet. Kvalitetsrapporten udkommer hvert andet år i løbet af 1. kvartal. Kvalitetsrapporten er et samlende redskab. De faglige resultater bygger på detaljerede rapporter fra de enkelte dagtilbud, herunder dagtilbuddenes arbejde med de pædagogiske læreplaner. De øvrige oplysninger er oplysninger, som administrationen genererer. Kvalitetsrapporten skal imødekommer krav på tre niveauer: Politisk -, bestyrelses - og børnehusniveau. Kvalitetsrapporten til politiske niveau skal gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport til bestyrelsesniveau: Hensigten er, at distriktet opsamler resultater og tilkendegiver, hvordan distriktet samlet set arbejder indenfor dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover suppleres med oplysninger om distriktets egne mål og resultater, og de indsatser som distriktet har prioriteret. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for at opstille kvalitetsmål i forhold til, hvad der er brug for lokalt. Kvalitetsrapport fra et børnehusniveau: Hensigten er, at rapporten skal opsamle resultater og tilkendegive, hvordan børnehuset arbejder inden for dagtilbudslovens rammer og målsætninger. Derudover supplerer børnehuset med egne mål og resultater og de indsatser, som prioriteres. Kommunen er forpligtet i kvalitetsrapporten at oplyse data inden for nedenstående temaer. Formålet er at gøre det muligt for kommunen at sammenligne egne resultater og oplysninger med andre kommuners. Oplysningerne kan tillige være udgangspunkt for, hvordan kommunen opstiller kvalitetsmål i forhold til, hvad der lokalt er brug for. Temaerne er: Faglige resultater Ressourcer Medarbejdere Ledelse Lokale indsatser 3

4 Bestyrelsens udtalelse om den samlede kvalitet i distriktets børnehuse Den samlede kvalitet i distriktets børnehuse "Forældrebestyrelsen i Vipperød Børnegård vurderer, at kvaliteten i distriktets tilbud til børn holder en høj standard både i lokaliteter, personale og pasningstilbud. Der er generelt set gode rammer for både dagpleje-, vuggestue- og børnehavebørn, og særligt tæller et velfungerende skole-indslusningsforløb i Pavillionen ved Vipperød Børnegård samt en solid integreret vuggestue. Derudover tæller en stor og velstruktureret legeplads, der både har træer, sand, bakker og græs, samt en ny mindre og kreativ legeplads i form af et skib for vuggestue-børnene i forhaven. Det er forældrebestyrelsens indtryk, at Dagplejen i Vipperød er velfungerende. Det er vores indtryk, at dagplejepersonalet er kompetente og dygtige. I dagplejen er der modsat andre steder på børneområdet ikke blevet strammet på normeringen, så der er tid til nærvær med det enkelte barn, det glæder os. Dagplejebørn samt dagplejere har stor glæde af at mødes i legestuen ugentligt, hvor børnene får mulighed for at lege med andre jævnaldrende børn og samtidig blive fortrolige med de andre dagplejere, så de ikke skal i gæstedagpleje hos en ukendt person. Vi ser det desuden som en stor kvalitet, at det fornyligt er blevet muligt for dagplejen at benytte Vipperødhallen, så børnene kan udfordres motorisk, lignende tiltag ser vi gerne flere af i fremtiden. Dog bærer Vipperød Børnegård også præg af tidens tand, og flere af lokalerne og udendørsarealerne trænger jævnligt til vedligeholdelse eller genopbygning. Derudover efterlyser bestyrelsen øget fokus på udendørslivet og frisk luft, samt at der fra kommunalt hold også er budget til flere ekskursioner til f.eks. teater, musik og kulturoplevelser for børnene. Bestyrelsen vurderer også, at Vipperød Børnegård er økonomisk set rosværdigt veldrevet, og at dette mådehold og mere nidkære behandling af budgetterne i langt højere grad bør resultere i konkrete belønninger til institutionen f.eks. i form af indkøb af nye legeredskaber, flere brætspil eller personalets efteruddannelse. Derudover ser bestyrelsen med glæde, at den bliver hørt og kan komme til orde, selvom der kan efterlyses mere opbakning fra forældrene. Her ville forslag eller tilbud om flere kommunale fællesaktiviterer i lokalområdet eller i Holbæk både rettet mod institutions-børnene, men også for disses forældrene/bestyrelsesmedlemmerne gøre, at forældergruppen ville føle større udbytte og tilknyning til institutionen." 4

5 De pædagogiske læreplaner 1 Her beskrives dagtilbuddenes evalueringer af de pædagogiske læreplaner, herunder også det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov. Der skal i beskrivelsen lægges vægt på resultater og effekter, frem for metoder og processer. Oplysningerne hentes fra det enkelte dagtilbuds læreplan og evaluering, hvori det pædagogiske arbejde indgår. Måned og årstal for seneste evaluering: Januar 2011 Beskrivelse af evalueringsværktøj Vi arbejder ud fra SMTTE-modellen Evaluering i dagplejen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, observationer og ved dialog med forældrene. Evalueringen foregår også i dialog med de øvrige dagplejere i legestuen og med dagplejepædagogen i legestuen og på de tre årlige hjemmebesøg. Der laves en udviklingsplan når barnet fylder 2½ år, som forelægges og drøftes med forældrene. Evaluering i vuggestuen: Målene evalueres ved daglig kontakt med barnet, dialog med forældrene samt observationer, som vi har dokumenteret bl.a. ved brug af stuens dagbog og barnets udviklingsplan. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelings- eller institutionsniveau, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. Ved de årlige forældresamtaler evaluerer vi målene for det enkelte barn. Evaluering 3-4 år: Evaluering er baseret på samtaler med børnene og observationer i det daglige, som vi har dokumenteret og udvekslet med kollegerne. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelingseller institutionsniveau samt de årlige forældresamtaler, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. Evaluering storebørnsgruppen: Evaluering er baseret på samtaler med børnene og observationer i det daglige, som vi har dokumenteret og udvekslet med kollegerne. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelingseller institutionsniveau samt de årlige forældresamtaler, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. SPU en giver input til en samlet vurdering af 1 Dagtilbudsloven 8, 9 og 10. 5

6 det enkelte barn, og anvendes vejledende i forhold til status, udvikling og underbygning af evt. tvivl omkring skoleparathed, men almen modenhed er også en vigtig parameter i den endelige vurdering. Evaluering børn med særlige behov: Evalueringen er baseret på observationer, som vi har dokumenteret i handleplanen. Handleplanen evalueres og justeres løbende i et samarbejde mellem forældre, kontaktperson, ledelse og eventuelle eksterne samarbejdspartnere. Alsidig personlig udvikling Evalueringsresultat 0-2 år Barnet kommunikerer verbalt/nonverbalt og tager initiativer til leg og andre aktiviteter. Barnet kontakter voksne og andre børn. Barnet er aktivt deltagende i påklædning og spisning. 3-5 år Barnet kan sige til og fra, fortælle om oplevelser og give udtryk for følelser. I gruppen fungerer barnet selvstændigt og udviser social ansvarlighed/omsorg. Barnet kan samarbejde med de andre om en leg, fordele/indtage roller, lave kompromisser og kan i stigende grad sætte sig i de andres sted. Udvikling Vi vil fortsat i videst mulig omfang holde fokus på at understøtte og planlægge aktiviteter i hverdagen, således at de mange daglige praktiske gøremål tillige får et pædagogisk sigte og indhold. Udfordringen bliver at få de pædagogiske ambitioner til at mødes med den praktisk mulige virkelighed. Sociale kompetencer Evalueringsresultat 0-2 år Barnet viser interesse for andre og søger kontakt. Barnet kan i stigende grad vente på tur, hjælpe andre og indgå i fælles lege og andre aktiviteter. 3-5 år Barnet deltager aktivt i fælles aktiviteter. Børnene tilbyder deres egen hjælp til de andre og henter hjælp, når der er behov for det. Barnet deltager i rollelege, kan lave kompromisser og løse konflikter. Udvikling Vi bruger en del pædagogisk aktivitet på at hjælpe børnene med konfliktløsning og sociale spilleregler. Det vil vi fremadrettet også komme til at gøre, men udfordringen bliver at få færre og mindre konflikter, ligesom opøvning af sociale kompetencer for de mere stille eller forsigtige børn må have opmærksomhed. Det handler om venskaber. 6

7 Sproglig udvikling Evaluerings- Resultat 0-2 år Barnet går fra at bruge lyde og fagter til at anvende enkelte ord og hen imod længere sætninger til at forklare sig med. Barnet kan forstå stadigt længere beskeder. Barnet begynder at deltage når vi synger, siger rim og remser og fortæller om oplevelser i omgivelserne. 3-5 år Vi har i den daglige omgang med børnene fokus på det enkelte barns måder at udtrykke sig på i leg, til samling, i konflikter og i den daglige kontakt med de øvrige børn. Barnet bruger sproget alderssvarende. Udvikling Vi vil fokusere særligt på sproget i foråret, hvor vi har prioriteret at sende 4 medarbejdere på kursus i sprogpakken. Efterfølgende vil vi arbejde med sprogudvikling og implementere den nye viden i institutionen. Krop og bevægelse Evalueringsresultat 0-2 år Alt efter alder har barnet et alsidigt og varieret bevægelsesmønster. Barnet kravler, går, løber, klatrer, gynger. Barnet deltager i på- og afklædning. 3-5 år Børnene taler om sund/usund kost også til daglig når madpakken åbnes. Der ses fremskridt i barnets motoriske udvikling, at barnet udviser bevægelsesglæde og større kropsbevidsthed samt mod til nye udfordringer. Udvikling I løbet af 2012 vil alle medarbejdere deltage i DGI-projektet, så institutionen kan blive certificeret bevægelsesinstitution. Vi har i forvejen stor fokus på krop og bevægelse i hverdagen, og ser DGI-projektet som en inspirationskilde i forlængelse heraf. Naturen og naturfænomener Evalueringsresultat 0-2 år Børnene viser interesse for dyr og planter og vil gerne ud på tur eller på legepladsen. 3-5 år Børnene viser omsorg for dyrene og er opmærksomme på ikke at ødelægge træer og buske samt ikke at smide papir eller affald i naturen. Når børnene kommer til de voksne med deres fund, spørger ind til dyrenes navne og lignende, viser de interesse og nysgerrighed for naturen. Børnene kender sammenhængen mellem de mørke skyer og den kommende regn - de kan læse naturen. Børnene kan vurdere hvilket tøj der passer til vejret. 7

8 Udvikling Vi vil i efteråret sætte særlig fokus på natur i et særligt tilrettelagt forløb over 2 måneder, men det er fortsat gennem hverdagen og de daglige aktiviteter på legepladsen og af og til på ture, at vi vil arbejde med børnenes kendskab til naturen. Naturen skal (op)leves og mærkes hele året rundt, og den er derfor hele tiden med i vores planlægning. Projektets formål er derfor først og fremmest at skærpe opmærksomheden (og dermed læringen) på det vi allerede gør i forvejen! Kulturelle udtryksformer og værdier Evalueringsresultat 0-2 år Børnene synger med eller lytter opmærksomt når vi synger. De er med til at lave fagter ol. til sanglegene, lytter eller spørger til de historier vi læser/fortæller. Børnene vil gerne være med til kreative aktiviteter. 3-5 år Vi kan se, at børnene gennem legen videreudvikler den oplevelse de har fået, f.eks. ved at se et teaterstykke. Det bliver tydeligt, når børnene i legen bruger bestemte fraser, ord eller betegnelser, de har tilegnet sig gennem de forskellige aktiviteter og oplevelser, som de har haft i og udenfor børnehaven. Udvikling Vi vil forsøge at fastholde et kulturelt fokus gennem teater, koncerter mv. og prioritere fællesskabsoplevelser og at være et supplement til hjemmet prioriteringen skal ses i forhold til og indenfor de givne rammer. I det omfang vi ser os nødsaget til at fraprioritere disse kulturelle aktiviteter, vil vi søge at erstatte med andre og mindre ressourceforbrugende tiltag det vi i forvejen gør i hverdagen I perioden januar/februar retter vi særligt opmærksomheden på kulturelle udtryksformer og værdier, for at skærpe vores fælles opmærksomhed på det vi gør i forvejen. Børnehusenes forebyggende og støttende indsats i forhold til børn med særlige behov 2 Evaluerings- Barnet er i en positiv udvikling og tilegner sig færdigheder i forhold til målene i resultat udviklingsplanen. Udvikling Vi modtager stadig flere og flere børn med behov for særlig opmærksomhed, og vi vil tage udfordringen op og sætte ind med den bedst mulige pædagogiske indsats så tidligt som muligt, for at udnytte vores rammer bedst muligt. Nogle gange er vi udfordret på viden og skal sikre hurtig og relevant assistance. Oftest bliver vores udfordring at finde tid nok til den særlige pædagogiske indsats, som vi ser behov for hos det enkelte barn Når rammerne er uændrede, må vi til stadighed forsøge at effektivisere, men det kan synes vanskeligt at effektivisere tid til omsorg og nærvær 2 Dagtilbudsloven 1 8

9 Det pædagogiske arbejde med børn med særlige behov indenfor de pædagogiske læreplaner Evaluerings- Barnet er i en positiv udvikling og tilegner sig færdigheder i forhold til målene i resultat udviklingsplanen. Udvikling Vi vil fortsat have opmærksomheden rettet på at arbejde målrettet og individuelt med det enkelte barns behov og potentialer ud fra de givne ressourcer. Arbejdet med et godt børnemiljø 3 som en integreret del af det pædagogiske arbejde Evalueringsresultat Udvikling Vi har med stor succes arbejdet med venskaber og fri for mobberi i Det har givet øget fokus på de gode samværsformer og trygge relationer. Vi vil forsøge at fastholde eller udvikle det gode arbejde bedst muligt i henhold til de givne rammer. Samlet vurdering af arbejdet med de pædagogiske læreplaner i distriktets børnehuse Arbejdet med de pædagogiske læreplaner forløber planmæssigt og revideres med jævne mellemrum. Den største og mest betydningsfulde indsats sker i hverdagen og ikke gennem mange store forkromede projekter. Vi har dog valgt at sætte fokus på de enkelte områder i perioder af ca. 2 måneders varighed, for derigennem at øge vores opmærksomhed på det enkelte område. Sprogindsats og sprogvurdering af 3-årige 4 Her beskriver distriktet børnehusenes plan for mål og rammer for sprogvurdering og den sprogunderstøttende pædagogiske indsats. Resultaterne af sprogvurderingerne beskrives og antallet af børn, der har taget imod tilbuddet, gøres op. Oplysningerne hentes hos det enkelte dagtilbud. 3 Dagtilbudsloven 8, stk. 5 4 Dagtilbudsloven 11 9

10 Plan for mål og rammer for sprogvurdering Hvilket materiale DCUM sprogkufferten / Sprogvurdering anvendes? Hvordan organiseres Hvis der er behov for det, tilbydes forældrene en sprogtest af barnet. sprogvurderingerne? Hvem udfører sprogvurderingerne? Beskrivelse af den sprogunderstøttende indsats? Det gør barnets kontaktpædagog på stuen i samarbejde med forældrene. Generel indsats Vi synger, laver rim og remser, læser højt og dialogisk læsning med børnene. Vi taler med børnene og sætter ord på det vi gør og forsøger at finde tid i hverdagen til at føre en almindelig dialog med hvert enkelt barn frem for massekommunikation Fokuseret indsats I samarbejde med forældrene arbejder vi med udtale og sprogforståelsen ud fra det enkelte barns behov og udfordringer. Særlig indsats Vi samarbejder med talepædagog og forældre omkring barnets særlige udfordringer med udgangspunkt i barnets styrker og interesser. Vi har især fokus på at vejlede forældrene i at styrke indsatsen i hjemmet, men arbejder naturligvis også med det enkelte barn i forskellige sammenhænge (alene eller i mindre grupper), i det omfang rammerne tillader. Dato for opgørelse af sprogvurderingerne: Sprogvurdering Indsats Antal børn Antal af sprogvurderede 3- årige, der er blevet anbefalet: Generel indsats Fokuseret indsats Særlig indsats Alle børn 19 børn 12 børn Overgang til skole og SFO Her beskriver distriktet, hvordan arbejdet og organiseringen med børns overgang til skole og SFO sker. 10

11 Distriktets organisering af og arbejde med børns overgang I august flytter de kommende skolebørn til storegruppen, hvor vi arbejder målrettet med at bringe denne gruppe sammen og fortsætter arbejdet med børnenes mange forskellige kompetencer, således at de har de bedst mulige forudsætninger for en god skolestart. Vi samarbejder med skolen, hvor vi bl.a. har holdt et møde med lærerne for at afstemme forventninger hvad forventer lærerne at børnene kan, når de starter i skole og hvordan kan de tilpasse skolestarten til den børnegruppe, som de skal modtage. Vi deltager i et møde med skolen, hvor vi drøfter klassesammensætning mm. Vi tager på udvekslingsbesøg, således at storegruppens piger tager på besøg hos 0. klasses piger, mens drengene fra 0. klasse besøger vores drenge i storegruppen. Næste besøg sker omvendt. Det gør vi for at give børnene en introduktion til det skolestartsforløb, de får efter sommerferien. Samtidig får de kommende klasselærere en mulighed for at opleve deres kommende elever, mens børnegruppen bevarer kontakten til de børn de allerede kender fra tidligere i børnehaven. Når skolen har arrangementer bliver vi ofte inviteret, og så møder vi op. Sammen med skolerne i området arrangerer vi en fælles Ågerød-dag, hvor vi på skift afholder arrangementet med forskellige aktiviteter for børnene. Opgørelser over antal skoleudsættelser i det kalenderår, hvor børnene bliver seks år. Kalenderår: Skoleudsættelser Antal Drenge 2 Piger 1 I alt 3 1 Dagtilbudsloven 7 stk

12 Medarbejdere Dette afsnit fokuserer på de pædagogiske medarbejderes uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne levere ydelser og service i forhold til de mål dagtilbuddene har. Kommunens udfordringer er blandt andet at skabe balance mellem dagtilbuddets behov og den enkelte medarbejders ønsker og at sikre et godt arbejdsmiljø. Det pædagogiske personales uddannelsesniveau Personale med en pædagoguddannelse Personale med en kortere pædagogisk uddannelse (PGU/PAU) Personale uden en pædagogisk uddannelse 5 Personale med relevant diplomuddannelse Personale, der er i gang med relevant diplomuddannelse Antal fuldtidsstillinger Børnegården 14½ Dagplejen 19/37 t. 0 Børnegården 6½ Dagplejen Fuldtidsstillinger i % af det samlede pædagogiske personale Børnegården 69 % Børnegården 31 % Ledelse Dette afsnit fokuserer på ledelsens uddannelsesmæssige forudsætninger for at kunne omsætte kommunens visioner, mål og rammer for opgaveløsningen af daglig drift og handlingsplaner i dagtilbuddet. Dato for opgørelse: Ledelsens uddannelsesniveau Ledere med diplomuddannelse eller med minimum tilsvarende uddannelse (minimum 60 ECTS) Ledere, der er i gang med diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 1 1 (souschef) 0 Ledere uden diplomuddannelse i ledelse eller tilsvarende uddannelse 5 Elever tæller som ikke uddannet personale. 12

13 Lokale indsatser Her beskrives resultaterne af arbejdet med de kommunale mål og indsatser samt egne lokale mål og indsatser. Resultat af arbejdet med kommunens indsatser Vi rummer de børn der er i distriktet, og langt de fleste fortsætter i skole uden særlige foranstaltninger. Vi bruger SPU til at kvalificere arbejdet med overgang til skolen. Resultat af arbejdet med distriktets egne lokale mål Vi har arbejdet med børns venskaber, hvilket har bevirket en større accept børnene imellem. Her beskrives distriktets vurdering af børnehusenes faglige niveau Helhedsvurdering af det faglige niveau Det faglige niveau vurderes som tilfredsstillende/højt. Vi har behov for løbende vedligeholdelse af det faglige niveau. Styrker Bredt funderet personalegruppe med mulighed for at trække på særlige kompetencer på tværs af afdelinger. Udfordringer Normering, usikkerhed om arbejdssituation, børn med behov for individuel kontakt, tid til efteruddannelse. Skabelonen er udarbejdet i 2009/2010 i kvalitetsprojektet God kvalitet og høj faglighed i da gtilbud, som var et partnerskab mellem 35 kommuner og KL. Holbæk Kommunes handleplan Her beskrives resultaterne af kommunens handleplan Mål Handlinger Resultater Inklusion: Børn i udsatte situationer og positioner, tilbydes rammer og vilkår der understøtter deres trivsel og udvikling Udvikling af et inkluderende pædagogisk miljø via anerkendende og værdsættende almenpædagogisk praksis. Alle børn indgår i lærerplanernes 6 temaer, alt efter deres forudsætninger. Alle der til daglig er omkring barnet både familie og personale kender til problemstillingen og arbejder med de fastsatte mål. Afdelingens personale har kendskab til barnets 13

14 På vej i skole: Overordnet hensigt, at flere børn bliver indskolingsparate. Pædagogiske læreplaner: Sikre et målrettet lærings og udviklingsmiljø, som understøtter temaerne og fokus på læreplanen. Gennem de pædagogiske læreplaner skal der arbejdes systematisk på at hjælpe de børn, der må forventes at blive ekstra udfordret af struktur og læringskrav i indskolingen. Igennem fokuseret indsats på udarbejdelse af læreplaner som konkrete planer for at gennemføre læreplanerne i praksis. Herudover skal der være fokus på dokumentation af læreprocesserne og bestyrelsernes inddragelse i evaluering af læreplanerne. udviklingsplan og vikarer informeres om evt. særlige forholdsregler og arbejdsmetoder. Indsatsen bygger på et gensidigt samarbejde forældre og personale imellem. Her er det kontaktpersonen, der er tovholder i udarbejdelse og opfølgning af handleplanen. Vi foretager observationer af barnet alene og i samspil med børnegruppen. Der igangsættes voksenstyrede aktiviteter, der inddrager barnet i fællesskabet. Vi evaluere udviklingen baseret på observationer, som vi har dokumenteret i handleplanen. Handleplanen evalueres og justeres løbende i et samarbejde mellem forældre, kontaktperson, ledelse og eventuelle eksterne samarbejdspartnere. Evaluering er baseret på samtaler med børnene og observationer i det daglige, som vi har dokumenteret og udvekslet med kollegerne. Dette vendes i et personaleforum på stue-, afdelings- eller institutionsniveau samt de årlige forældresamtaler, hvor der også tages stilling til gældende praksis effektivitet og eventuelle behov for justeringer. SPU en giver input til en samlet vurdering af det enkelte barn, og anvendes vejledende i forhold til status, udvikling og underbygning af evt. tvivl omkring skoleparathed, men almen modenhed er også en vigtig parameter i den endelige vurdering. Der er lavet årsplan, hvor temaerne for lærerplanerne fordeles over året. Emnerne i læreplanerne diskuteres løbende, og evalueres efter et afsluttet forløb. 14

15 Implementering af tilsyn: På baggrund af årsrapporten gennemføres tilsyn jævnfør rammen for Tilsyn i dagtilbud. Tilsynet udføres af chef / konsulent på børneområdet. Holbæk den 15. juni Opsamling af tilsyn i Vipperød Børnegård Generelt: Vipperød Børnegård er et stort hus med 5 børnehavegrupper og to vuggestuegrupper. Der er gode fysiske rammer for børnene både inde og ude. Dagplejen er tilknyttet børnehuset. Generelt vurderes det, at der er et godt arbejdsmiljø i huset og at børnene mødes med en anerkendende tilgang. Det pædagogiske indhold: Vipperød Børnegård arbejder med stueopdeling og afdelingsopdeling. Vuggestuen har sin egen afdeling med tilhørende legeplads og børnehaven er opdelt i to afdelinger med fælles faciliteter på legepladsen. Dagplejen har egen legestue. Der arbejdes med læreplaner, som revideres hvert andet år. Læreplansarbejdet foregår via daglige aktiviteter og henover året også via temaer for hele huset eller for de enkelte afdelinger. Der arbejdes med barnets udviklingsplan i huset og der tages udgangspunkt i de mange intelligenser. Førskolebørnene samles i en afdeling og det sidste år de er i børnehaven og der arbejdes i den afdeling med skoleparathed. Der er et godt samarbejde med skolen om overgangen til børnehaveklasse. Der arbejdes med sprogscreening og kompetenceløft til medarbejdere og forældre omkring børns sprogudvikling. TUF organisering er velfungerende og huset oplever at de får den 15

16 fornødne hjælp til udsatte børn. Der er organiseret jævnlige udviklingsmøder hvor medarbejderne kan få råd og vejledning af proceskonsulenterne. Der er mange udendørsfaciliteter i børnehuset som udfordrer børnene motorisk. Ledelse: Vipperød Børnegård har en ledelse som er enige om retning og om det pædagogiske grundlag og det vurderes at stedet er et godt sted at være for børn og forældre. Det vurderes at ledelsen har fokus på tilpasning til omverdenen samt udvikling af institutionen. Hygiejne: Der har en periode sidste år været fokus på forebyggelse af sygdom blandt børn og den kommunale børnelæge har været inddraget i arbejdet. Der er lavet flere tiltag i huset og flere er på vej. Sikkerhed: Der benyttes seler til alle de børn der sover og huset opfordres til, at ændre denne praksis. Hvis der fremover skal benyttes seler til børn der sover, skal børnene være under tæt opsyn. Der må være sket en misforståelse under tilsynet, alle børn sov ikke med seler, børn under 2 år sov med seler, børn over to år i vuggestuen sov med seler, hvis forældrene ønskede det, og de skrev under på at de måtte sove med sele. Nu sover ingen børn over 2 år med seler. Anbefalinger: Tilpasning af institutionen til 16

17 Et sundt frokostmåltid: Måltidet der tilbydes lever op til de krav og forventninger der er beskrevet i udbudsmaterialet. Der udarbejdes en kostpolitik for dagens øvrige måltider gældende for distriktets børnehuse. nye børnetal. Tættere samarbejde mellem dagpleje og børnehus Certificering til idrætsinstitution Tilsynet er udført: 15. juni Tilstede: Leder, souschef Connie Klinkby Børn og Unge sekretariatet Tlf: ckh@holb.dk Kostpolitik for Vipperød Dagpleje & Børnegård Børnenes mad skal hovedsagelig bestå af sunde ting. Slik, kager og saftevand er ikke hverdagskost. Se evt. Dagplejen: Morgenmad: Børn der møder før kl i dagplejen kan spise medbragt morgenmad. Vi henstiller til at morgenmaden er sund og ernæringsrigtig. Frokost: Dagplejerne sørger for en sund og varieret kost, frugt om formiddagen, rugbrød med varieret pålæg, grønt og mælk til frokost. Eftermiddagsmad: Der serveres ofte frugt, brød og vand. Specialkost skal forældre selv medbringe. Børnegården: Morgenmad: Der serveres morgenmad mellem kl og kl Morgenmaden der serveres er økologisk I vuggestuen serveres der havregrød, havregryn, cornflakes og mælk. I børnehaven serveres der havregryn, 17

18 Overgang mellem dagtilbuddene og overgang mellem dagtilbud og skole: Sikre sammenhæng og kontinuitet i overgangene og Der udarbejdes en strategi for børnenes overgang fra et tilbud til et andet tilbud. Der udarbejdes en samarbejdsaftale mellem cornflakes, brød, ost, marmelade, honning, smør og mælk. Sukker anvendes i begrænset mængde, f.eks. en teskefuld sukker til en portion havregryn. Frokost: Børnene medbringer selv madpakker. Vi henstiller til at madpakken indeholder grovbrød eller rugbrød, forskellige slags pålæg, også gerne fiskepålæg, frugt og grønt. Madpakken må gerne være pakket, så det er let at spise den af flere omgange, mange børn vil gerne spise lidt flere gange om dagen. Eftermiddagsmad: Der serveres ofte frugt og vand om eftermiddagen. Frugten der serveres er ikke økologisk. Nogle dage bliver der bagt til eller med børnene, men vi anbefaler at børnene har et ekstra stykke brød med til om eftermiddagen. Fælles: Fødselsdage og andre festlige lejligheder: Server gerne frugt og grønt, evt. en kage eller is og saftevand. Husk at der er rigtig mange fødselsdage i vuggestuen og børnehaven. Jul, fastelavn og andre dage der festligholdes som f.eks. Dagplejens dag og Børnegårdens fødselsdag får børnene ofte tilbudt kage og saftevand, vi ønsker ikke at være fanatiske, men lægger vægt på at børnenes daglige kost er varieret og sund. Vi fraråder slikposer, men kan alternativt anbefale en sund godtepose, som f.eks. kan indeholde tørrede frugter, klementiner, æbler, et flot klistermærke eller tegnekridt. Overgange mellem dagplejen og Børnegården sker ved besøg af barn og dagplejer, og barn og forældre, udviklingsplan medfølger. Vi samarbejder med skolen, hvor vi 18

19 gøre overgangene mellem tilbuddene sammenhængende og alderssvarende udfordrende for børnene. distriktsinstitution og skole. Ved udgangen af 2011 garanteres alle børn ved indskrivning plads i et bestemt børnehus ved 3 års alderen. bl.a. har holdt et møde med lærerne for at afstemme forventninger hvad forventer lærerne at børnene kan, når de starter i skole og hvordan kan de tilpasse skolestarten til den børnegruppe, som de skal modtage. Vi deltager i et møde med skolen, hvor vi drøfter klassesammensætning mm. 19