Bevægelsesboxen Lærervejledning

Transkript

1 Bevægelsesboxen Lærervejledning

2 INDHOLDSFORTEGNELSE VELKOMMEN TIL B-BOXEN!... 1 HVAD ER B-BOXEN?... 2 LÆRERVEJLEDNINGENS OPBYGNING... 2 HVORFOR B-BOXEN?... 3 NI TRIN TIL DEN FÆRDIGE B-BOX... 4 UNDERVISNINGSMATERIALE TIL B-BOXEN... 5 LÆRER- OG VEJLEDERROLLEN... 6 VÆR ROLLEMODEL I UDVIKLINGSPROCESSEN... 6 HAV MOD TIL AT FEJLE... 6 SKAB TILLID OG KLARE RAMMER... 6 HOLD FOKUS PÅ AKTIVITETENS FORMÅL... 7 INVOLVÉR KROPPEN I UDVIKLING... 7 ACCEPTÉR DET KONTROLLEREDE KAOS... 7 PLANLÆG FORLØBET ALENE ELLER SAMMEN MED EN KOLLEGA... 7 HVAD ER BEVÆGELSE?... 8 KONCENTRATION OG OPMÆRKSOMHED KOORDINATION PULS TILLID OG SAMARBEJDE INSPIRATIONSLITTERATUR NOTEHENVISNINGER... 14

3 Velkommen til B-boxen! Hvordan laver jeg god, sjov og meningsfuld bevægelse med de ældste elever? Hvorfor skal jeg overhovedet lave bevægelse med min 8. klasse? Kan mine elever involveres i udviklingen af gode og lærerige bevægelsesaktiviteter? Spørgsmålene trænger sig måske på hos dig og dine kollegaer, for når det gælder de ældste elever, opleves det ofte udfordrende at implementere bevægelsen i udskolingen det peger både danske og internationale undersøgelser på. Mange lærere nævner manglende tid til forberedelse, manglende kompetenceudvikling, manglende tid til at nå pensum og manglende motivation fra udskolingseleverne som nogle af årsagerne. Med Bevægelsesboxen (B-boxen) ønsker vi at imødekomme lærernes ønske om at skabe meningsgivende bevægelse for elever og lærere, således at bevægelse bliver et didaktisk greb til at skabe en varieret undervisning, hvor eleverne lærer mere. God fornøjelse! Signe Bøtter-Jensen & Torben Hansen Projektledere Sæt Skolen i Bevægelse, Dansk Skoleidræt. 1

4 Hvad er B-boxen? Hvis eleverne i skolens ældste klasser skal tage bevægelsesaktiviteter i undervisningen seriøst, så vil de have medejerskab. Med Bevægelsesboxen (B-boxen) skal eleverne fra klasse selv udvikle bevægelsesaktiviteter og tage ansvar for at styrke egen læring. Eleverne skal gennem en undervisningsproces med deres lærere udvikle aktiviteter inden for bevægelseskategorierne: Puls, Koncentration og opmærksomhed, Tillid og samarbejde samt Koordination. Målet er at arbejde med nye læringsmetoder, der kan skabe gode kognitive effekter. Det kan fx være, hvordan man som klasse bliver bedre til at koncentrere sig. Helt konkret skal hver aktivitet beskrives i en særlig skabelon på B-boxens hjemmeside hvor eleverne også uploader billeder af aktiviteten. Efter dialog og råd fra klassens lærer kan klassen efter eventuelle småjusteringer vælge at tilføje et antal af de præfabrikerede aktivitetskort som teamet Sæt Skolen i Bevægelse har udviklet. Tilsammen udgør de et komplet klassesæt med fx 50 aktivitetskort, som altid kan hives frem, når der er behov for at sætte god, selvproduceret bevægelse på programmet. Klassens udvalgte aktiviteter kan altid tilgås via hjemmesiden her, men de første 750 klasser får også mulighed for at sende deres aktiviteter til tryk, hvorefter de vil modtage en fysisk boks med alle aktiviteterne. Lærervejledningens opbygning Lærervejledningen er opbygget således, at du i afsnittet Hvad er B-boxen får en grundlæggende introduktion til hele konceptet. I afsnittet Hvorfor B-boxen? imødekommes de udfordringer, som mange udskolingslærere oplever at stå over for, når der skal tænkes bevægelse ind i undervisningen. Ni trin til den færdige B-box giver et overblik over den proces, som I skal arbejde jer igennem, hvilken understøttes af didaktiske fif i afsnittet Lærer- og vejlederrollen. Lærervejledningen afrundes med afsnittet Hvad er bevægelse?, der giver en introduktion til de bevægelsesaktiviteter, som I kan arbejde inden for. 2

5 Hvorfor B-boxen? Når bevægelsen skal implementeres i udskolingen oplever en del lærere følgende udfordringer: Eleverne og det pædagogiske personale har ikke en fælles forståelse for, hvad bevægelse er. Bevægelsen opleves ikke som meningsfuld og er på bekostning af elevernes læring. Eleverne er ikke motiverede for at bevæge sig. Lærerne savner kompetencer i forhold til at implementere bevægelsen. Lærerne mangler tid til at forberede sig. Med B-boxen ønsker vi at imødekomme disse udfordringer ved at: arbejde ud fra nogle bevægelseskategorier, så det synliggøres, at bevægelse kan være mange ting. anvende konkrete formålsbeskrivelser inden for hver kategori, således at der gives indsigt i, hvordan bevægelsen kan understøtte elevernes læring. skabe mere elevinddragelse via innovative udviklingsprocesser, så eleverne bliver motiverede for at bevæge sig. klæde læreren på ved hjælp af en grundig lærervejledning, der bl.a. indeholder baggrundsviden om bevægelse og gode råd til det didaktiske arbejde i klassen. lave en detaljeret lektionsplanlægning, således at det for læreren ikke kræver den store forberedelse. Formålet med B-boxens udviklingsproces, og senere brug af aktivitetskortene, er således at involvere de ældste elever mere i udvikling og implementering af bevægelsesaktiviteter i klassen. I processen bevidstgøres eleverne om, at bevægelse kan fremstå i mange forskellige sammenhænge. Det bliver italesat, hvordan bevægelsen indirekte kan have en påvirkning på læringsprocessen, når eleverne bliver medaktører og får mulighed for at præge bevægelsen. Bevægelsen og processen bliver dermed et didaktisk værktøj til at fremme elevernes motivation, trivsel og læring. Foruden bevægelseselementet i B-boxens udviklingsproces er der også taget højde for de kompetencemål, som det timeløse fag Innovation og Entreprenørskab rummer. I kommer til at arbejde inden for dimensionerne: Handling, Kreativitet, Omverdensforståelse og Personlig indstilling. Alt sammen så I kan opnå den daglige bevægelse med høj kvalitet. 3

6 Ni trin til den færdige B-box I dette afsnit er der skitseret ni trin, som kan inspirere opbygningen af din udviklingsproces. Disse trin er udfoldet i lektionsbeskrivelserne med forskellige procesaktiviteter, der hjælper dig og eleverne frem til målet. Trin 1: Klassen afprøver de forskellige bevægelseskategorier Trin 2: Eleverne får en forståelse for bevægelse Trin 3: Eleverne justerer eksisterende aktiviteter og får kendskab til Aktivitetshjulet Trin 6: Eleverne beskriver og illustrerer egen bevægelsesaktivitet Trin 5: Eleverne grovpudser egen bevægelsesaktivitet Trin 4: Eleverne udvikler idéfundamentet til bevægelsesaktiviteter Trin 7: Eleverne afprøver og finjusterer egne aktivitetskort Trin 8: Eleverne uploader aktivitetskort til gennemsyn hos lærer Trin 9: Læreren gennemlæser, udvælger og uploader B-box til trykkeri Udviklingsprocessen består af forskellige trin, der er relevante, når man udvikler nye idéer i forbindelse med innovationsprocesser. 4

7 Undervisningsmateriale til B-boxen Nærværende lærervejledning er ét ud af fire hjælpemidler til pædagoger og lærere, der vil arbejde med B-boxen i deres undervisning. På finder du også en uddybende lektionsbeskrivelse med en oversigt over hvert trin med fokus- og opmærksomhedspunkter samt power-point slides og arbejdsark til de konkrete aktiviteter. Hjælpemidlerne, der kan tages i brug i processen, er: Lærervejledning Lærervejledningen er henvendt til de pædagoger og lærere, der arbejder med B-boxen. Heri beskrives B-boxens didaktiske overvejelser. Det skitseres, hvorfor B-boxen er udviklet og den overordnede ramme synliggøres. Desuden finder du en beskrivelse af de bevægelseskategorier, som er et centralt fundament for at arbejde med B- boxen. Lektionsbeskrivelse Lektionsbeskrivelserne konkretiserer de ni trin frem mod det færdige produkt. Du kan her finde beskrivelser af undervisningsaktiviteter samt få en tidshorisont for de foreslåede aktiviteter. Power-point slides Arbejdsark Power-point slides er udviklet til undervisningssituationen og henvendt til eleverne. Her beskrives og illustreres aktiviteterne. Dette hjælpemiddel gør det nemt for læreren at formidle aktiviteterne. I flere af undervisningsaktiviteterne foreslår vi, at eleverne anvender arbejdsark med forskellige opgaver for at lykkes bedst muligt med den skitserede opgave. Arbejdsarkene kan downloades og kopieres til eleverne. Du kan som lærer eller pædagog vælge at kaste dig direkte ud i at afprøve B-boxen. Du kan også vælge at læse denne lærervejledning og lektionsbeskrivelserne, som giver dig konkret støtte og vejledning i, hvordan du kan arbejde med processen i din undervisning. B-boxen kan udvikles i samarbejde med dine kollegaer i årgangsteamet eller på tværs af årgange. Det kan for eksempel være en god idé at inddrage idrætslærere i udviklingen af B-boxen - Især når elevernes bevægelsesaktiviteter skal afprøves og justeres. 5

8 Lærer- og vejlederrollen I dette afsnit kan du læse mere om nogle af de erfaringer, vi har gjort os i vores arbejde med bevægelse i undervisningen; herunder hvilke didaktiske redskaber du kan anvende, når arbejdet med bevægelse skal målrettes udskolingen. Vær rollemodel i udviklingsprocessen Først og fremmest er det vigtigt at huske på, at du som lærer ikke behøver at være bevægelsesekspert, for at eleverne skaber nogle gode aktiviteter til B-boxen. Det er sikkert ikke overraskende meget mere fundamentalt, at du tror på det, når du via ord, handlinger og kropssprog formidler bevægelsesaktiviteterne til eleverne. I udviklingsprocesser ved man ikke altid, hvad det endelige resultat bliver. Derfor er det vigtigt, at du som vejleder er nysgerrig og åben i nogle dele af udviklingsprocessen. I den sidste del af processen, hvor kursen er blevet defineret, er rollen i højere grad at kunne stille kritiske spørgsmål samt hjælpe eleverne med at fokusere på at selektere deres gode idéer. Hav mod til at fejle Innovative og kreative produkter opstår, fordi man gennem adskillige fejltrin har lært at justere produktet, så det fungerer og har en værdi i de rammer, det skal anvendes i. Det er centralt, at man accepterer, at et godt produkt kun bliver godt, fordi man har turdet afprøve dette undervejs i en udviklingsproces. Det er således vigtigt at formidle betydningen og formålet med en afprøvning af de aktiviteter, eleverne udvikler. Skab tillid og klare rammer Udviklingsprocessen indebærer, at du som lærer skal have tillid til, at eleverne arbejder med de rammer, der er opsat for undervisningen. Innovative og kreative processer kræver meget struktur og klare rammer for, at eleverne ved, hvad der skal arbejdes med, og hvorfor de skal gøre dette. Det er derfor vigtigt at være præcis omkring formålet med de specifikke arbejdsopgaver i udviklingsprocessen og hvilke forventninger, du har til eleverne. Derfor er lektionsbeskrivelserne udpenslet med de forskellige formål med aktiviteterne. 6

9 Hold fokus på aktivitetens formål Det er vigtigt at være bevidst om, hvilken af de fire bevægelseskategorier man ønsker at stimulere, når man udformer bevægelsesaktiviteter. Stil derfor altid spørgsmålet: Hvad er bevægelsesaktivitetens primære formål?. Dette spørgsmål er essentielt for, at aktiviteterne ikke bliver for mudrede og forsøger at kunne det hele. Når aktiviteter vil for meget, indebærer det ofte, at de ikke får nogen nævneværdig værdi for elevernes udbytte. Samtidig kan det være en god idé at arbejde med den samme bevægelseskategori over længere tid. Det må her formodes, at elevernes læringsudbytte i sidste ende vil blive størst, og at der kommer mest kvalitet i de aktivitetskort, eleverne skal udvikle. Involvér kroppen i udvikling Man kan ikke snakke sig frem til en god aktivitet! Sørg for en god balance mellem elevdialog og -diskussion og involvering af kroppen i udviklingsprocessen frem mod en ny aktivitet. Nogle grupper sidder i rundkreds og kan snakke i timevis om, hvad aktiviteten skal kunne, og hvilke rekvisitter man skal bruge. De når kun lige at få afprøvet aktiviteten, inden en anden gruppe eller læreren giver feedback. Andre grupper er kun i gang med deres kroppe og afprøver alle mulige sjove aktiviteter uden at vide, hvad det skal føre frem til. Som vejleder er det her vigtigt, at du kender dine elever og kan gennemskue deres arbejdsgang. På den måde kan du guide dem sikkert i mål, så de både får talt om, hvad aktiviteten skal kunne og får afprøvet den i praksis. Acceptér det kontrollerede kaos Selv om du har skabt klare rammer for processen, kan du ikke undgå, at udvikling af aktiviteter kan forekomme kaotisk. Grupperne er forskellige steder i processen og de arbejder forskelligt. Dette indebærer, at du som underviser er nødt til at acceptere, at du ikke altid kan kontrollere og styre, hvad og hvordan eleverne arbejder. Planlæg forløbet alene eller sammen med en kollega Brug B-boxen som et teamprojekt og arbejd sammen med dine kollegaer fra klasseteamet, når I skal udvikle aktivitetskort til B-boxen. Arbejder I sammen som team, skaber det større mulighed for at kunne anvende aktiviteterne i alle klassens fag mange år frem. Inddrag med fordel idrætslærerne i dette samarbejde. Dette kan især være i forbindelse med brugen af Aktivitetshjulet, som mange elever allerede har mødt i idrætsundervisningen. Find Aktivitetshjulet her. Sørg for at være godt forberedte på opgaven. Forbered de lektioner, hvor eleverne skal udvikle nye aktiviteter. Vælg en dag, hvor du minimum har en dobbeltlektion til rådighed. 7

10 Hvad er bevægelse? Siden bevægelse blev en del af folkeskolereformen, har der været mange vinkler på, hvordan bevægelse kan anskues. I dette afsnit er der forskellige bud på nogle bevægelseskategorier. De udvalgte bevægelseskategorier i modellen har til hensigt at hjælpe jer med at lave en afgrænsning, når I skal arbejde med bevægelsens mange ansigter. Modellen og de dertilhørende beskrivelser af kategorierne skal: hjælpe jer med at skabe et fælles sprog omkring bevægelsen og sætte fokus på, at bevægelse kan være mange ting. Det er ikke kun sved på panden. klæde dig og eleverne på til at kunne udvikle aktiviteter inden for hver af de skitserede kategorier. skabe forudsætninger for, at eleverne kan få stor indflydelse på aktiviteten enten ved at udvælge, igangsætte, justere eller udvikle den fra bunden. give dig og eleverne bedre forudsætninger for at argumentere for og udvælge forskellige bevægelsesaktiviteter i forbindelse med undervisningen. Ambitionen er, at modellen bidrager med en nuancering af forskellige bevægelsesaktiviteters bidrag til at fremme læring i undervisningen. Modellens kategorier er ikke en fyldestgørende opgørelse af alle de bevægelseskategorier, der fremmer læring. Den er et udpluk af de kategorier, der har en indvirkning på læringsprocessen, idet de på forskellig vis danner rammerne for at skabe et mere motiverende og trygt læringsmiljø, hvor eleverne både socialt og mentalt bliver mere læringsparate. 8

11 Modellen rummer de fire bevægelseskategorier; Tillid og Samarbejde, Koncentration og opmærksomhed, Koordination og Puls. Det er de bevægelseskategorier, eleverne har mulighed for at udvikle aktiviteter inden for i B-boxen. Desuden er der i aktivitetskortene oprettet en kategori med betegnelsen Andet. Denne kategori kan du tage i brug, såfremt dine elever har en aktivitet, som fungerer rigtig godt og bidrager med noget til elevernes trivsel og læring, men som falder uden for de fire kategorier, der er skitseret ovenfor. 9

12 Koncentration og opmærksomhed Denne bevægelseskategori er inspireret af viden fra mindfulness og yoga. Mindfulness kan beskrives som idéen om, at det enkelte menneske kan blive bedre til at koncentrere sig og håndtere vanskelige følelser ved at øve sig på at rette opmærksomheden imod det, der foregår her og nu. Dette kan for eksempel være ved at sætte fokus på kropslige og mentale følelser, lyd og ikke mindst åndedrættet. Yoga betyder "at forene", og man arbejder derfor med at forene og skabe harmoni mellem kroppen og sindet. Traditionelle aktiviteter inden for yoga har fokus på åndedrætsteknikker og kropsstillinger. Med inspiration fra mindfulness og yoga er der skabt en bevægelseskategori, der har til hensigt at skærpe elevernes opmærksomhed og koncentration, så de bliver mere læringsparate. Flere forskningsprojekter viser, at åndedrætsøvelser, mindfulness og massage har en positiv indvirkning på elevernes udbytte af undervisningen. i Typisk viser det sig ved, at eleverne bliver mere rolige og har nemmere ved at koncentrere sig og arbejde sammen med andre. Arbejdet med disse aktiviteter har også vist sig at mindske mobning blandt eleverne, fordi de udvikler deres empatiske evner i fællesskab. Det gør det lettere for eleverne at håndtere og løse eventuelle konflikter og uoverensstemmelser. Alt dette får betydning for det gode læringsrum, som vi ønsker at skabe, så du kan holde fokus på de faglige elementer i din undervisning frem for at skulle håndtere støj og konflikter blandt eleverne. Didaktiske opmærksomhedspunkter Når I arbejder med kategorien Koncentration og opmærksomhed er det vigtigt, at aktiviteten er rolig. Pulsen skal altså ikke op. Tal med eleverne om, at man i aktiviteten skal træne at fokusere og koncentrere sig. Konkurrenceelementet bør ikke have fokus i denne aktivitet. I kan også gøre jer overvejelser omkring, hvorvidt aktiviteten skal være en alene-aktivitet, hvor I fx har fokus på åndedrættet, eller om det skal være en aktivitet, hvor der er kropskontakt, fx massage. Her er det vigtigt at kende sine elever, så der ikke overskrides nogle grænser. 10

13 Koordination Bevægelsesaktiviteterne i denne kategori har til hensigt at styrke elevernes koordineringsevne og derigennem forbedre hjernens ydeevne. Koordination handler om, hvordan vi er i stand til at styre og samordne kroppens bevægelser i forhold til hinanden og til omgivelserne. Koordination kan inddeles i følgende områder: ii Balance Rytmefornemmelse Reaktionsevne Rumorientering Øje-hånd og øje-fodkoordination Tilpasset kraftindsats Muskulær spændingsregulering Når man eksempelvis laver nye krydsbevægelser (koordinering af højre og venstre side af kroppen), udfordrer vi koordinationen, og dette stimulerer hjernebjælken, således at den bliver tykkere og kan overføre information hurtigere fra den ene hjernehalvdel til den anden. Dette er bl.a. grundlæggende for skrive- og læsefærdigheder. Derudover har hjernebjælkens ydeevne indflydelse på vores indlæring, hukommelse og motivation. Didaktiske opmærksomhedspunkter Når man ønsker at udvikle og forbedre sin koordination gennem bevægelsesaktiviteter, er det afgørende, at eleverne udfordres tilpas. Er aktiviteterne for lette, opnår man ikke nye koordinationsmæssige færdigheder, og er det for svært, mister man nemt motivationen. Ønsker man at udfordre eleverne, kan man eksempelvis øge tempoet i udførelsen af bevægelserne eller involvere flere kropsdele i bevægelsen. Det kan være en god idé at arbejde på at automatisere bevægelserne ved hjælp af gentagelser. 11

14 Puls Bevægelsesaktiviteterne i denne kategori gør eleverne mere læringsparate ved at skabe bedre rammer for, at hukommelsen kan konsolidere det faglige stof, som man netop har arbejdet med. Aktiviteterne i denne kategori har fokus på, at man er fysisk aktiv på en måde, hvor pulsfrekvensen øges fra en lavere puls til en mere moderat pulsfrekvens. Puls-kategorien indebærer derfor ikke, at man er så fysisk aktiv, at hjertet banker af sted, mens man næsten ikke kan trække vejret. Et fokus på puls er vigtigt, fordi en række undersøgelser har påvist, at motion og bevægelse kan ændre hjernens struktur og funktion, da det kan føre til plastiske ændringer i form af eksempelvis mere forgrenede nerveceller og et tættere netværk i hjernebarken. iii Der er endvidere god evidens for, at både akut (her-og-nu aktiviteter) og regelmæssig fysisk aktivitet (længerevarende træningsforløb) påvirker hjernens funktioner hos børn og unge. iv Akut fysisk aktivitet kan ikke blot påvirke præstationen i efterfølgende kognitive test, men flere studier har vist, at akut fysisk aktivitet også kan påvirke efterfølgende læringssessioner og herunder tilegnelse og hukommelse. v B-boxen har derfor fokus på de akutte aktiviteter, hvor man udfører kortvarige aktiviteter, uden at det medfører synlige ændringer af elevernes kondition. Dette anbefales, da en for høj-intens aktivitet (især før en læringssituation) kan skabe en mindre stresstilstand i kroppen. Målet er således ikke at stresse, men at opkvikke kroppen og hjernen. Hvis man imidlertid udfører denne type aktiviteter mere regelmæssigt i moderat til høj intensitet, har man dokumenteret, at det styrker den generelle trivsel såvel som specifikke aspekter af fysisk, psykisk og social sundhed hos børn og unge. vi,vii Endvidere understøtter det selvopfattelsen og skaber øget selvtillid, mestring og selvværd. viii,ix Didaktiske opmærksomhedspunkter Når I arbejder med bevægelse inden for denne kategori, er det vigtigt, at I gør jer overvejelser omkring, hvornår aktiviteten skal finde sted. Puls-aktiviteter før undervisningen giver mere læringsparate elever, idet neuronkoblingerne i hjernen styrkes. Puls-aktiviteter efter undervisningen kan ikke fremme tilegnelsen, men den kan bidrage til at fremme konsolidering og hukommelse. Læs mere om effekten her. 12

15 Tillid og samarbejde Skolen skal være en arena, hvor de unge trives, lærer og (sam-)arbejder. Et væsentligt element er derfor at udvikle rammer for udvikling af psykosocial sundhed, trivsel og velvære for at skabe et centralt læringsfundament for klassen. Bevægelsesaktiviteterne i denne kategori har derfor til hensigt at udvikle elevernes indbyrdes relationer, således at vi fremmer et læringsrum, hvor der gives plads og rum til at turde fejle og stille nysgerrige spørgsmål. Fokus er på at opbygge det gode samarbejde og skabe tillid til hinanden i læringsrummet. Der skal grines sammen, og det skal være sjovt for alle. Aktiviteterne i denne kategori skal foregå sammen med andre. Det kan være, at man samarbejder om at løse nogle (faglige) opgaver med et bevægelsesmæssigt fokus. Tillid opstår, når relationerne styrkes, og man lærer hinanden bedre at kende. Gennem fokus på samarbejde bliver eleverne sat i situationer, hvor de ikke kan undgå at få et bedre kendskab til hinanden. På sigt er dette et vigtigt bidrag til, at der opstår tillid mellem eleverne, således at der skabes et trygt læringsrum. Denne kategori har således ikke en direkte påvirkning på elevernes faglige udbytte, men har fokus på det fundament, som er helt essentielt for, at klassen fungerer sammen, og at eleverne tør udfolde sig i undervisningen. Didaktiske opmærksomhedspunkter Når I arbejder med aktiviteter inden for denne kategori, er det en kvalitet, hvis klassen har det sjovt sammen. Som lærer skal du derfor overveje at opfordre til, at konkurrenceelementet udebliver i denne kategori. Sørg for at have fokus på samarbejdet i aktiviteterne, og tænk tillidsøvelser ind, så eleverne lærer at stole på hinanden. I denne kategori er det elevernes positive erfaring med kroppen sammen med andre, der i høj grad har positiv indflydelse på læringen. For at få positive erfaringer handler det om at finde den rette balance mellem aktivitetens udfordring samt målgruppens erfaringer og færdigheder. Mestringsoplevelser er ikke ensbetydende med, at eleverne kan udføre bevægelsen/aktiviteten fra start. Eleverne må gerne øve sig sammen for at blive dygtigere. 13

16 Inspirationslitteratur Undervisningsmaterialet til B-boxen har været inspireret af forskellige undersøgelser, rapporter, kandidatspecialer og forskningsartikler. Nedenfor har vi skitseret de mest centrale inspirationskilder: Jensen, J.O., Jørgensen, H.T. Volshøj, E (red.) (2018): Motion og Bevægelse i skolen, Hans Reitzels Forlag, København. Froberg, K. & Bugge, A. m.fl. (2015): Forsøg med læring i bevægelse, Institut for Idræt og Biomekanik, Syddansk Universitet Dansk Skoleidræt faktaark om fysisk aktivitet og faglig præstation: Schulz, A. og Seelen, J.v. (red.) (2017): En skole i bevægelse, Akademisk Forlag, København Pedersen m. fl. (2016): Fysisk aktivitet læring, trivsel og sundhed i folkeskolen, Vidensråd for Forebyggelse, København Notehenvisninger i Linder, A. & Lund, T. (2017): Venskabsyoga. Dafolo ii Gjerset, A. (2002): Idrættens Træningslære. GAD Forlag iii Johansson, B.B & Belichenko, P.V. (2002): Neuronal plasticity and dendritic spines: effect of environmental enrichment on intact and postischemic rat brain. Journal of Cerebral Blood Flow and Metabolism. iv Sibley, B. & Etnier, J. (2003): The Relationship between Physical Activity and Cognition in Children: A Meta-Analysis. Pediatric Exercise Science, vol. 15, p iv Booth et al. (2014): Associations between objectively measured physical activity and academic attainment in adolescents from a UK cohort. British Journal of Sports Med, vol. 48, p v Lundby-Jensen, J. (2018): Hvad kan vi lære af den neurovidenskabelige tilgang til bevægelse, kognitive funktioner og læring? I Jensen, J.O., Jørgensen, H.T. Volshøj, E (red.) Motion og Bevægelse i skolen, Hans Reitzels Forlag, København. vi Biddle SJ, Wang CK (2003) Motivation and self-perception profiles and links with physical activity in adolescent, Journal of Adolescence vii Ekeland E, m.fl. (2004): Exercise to improve self-esteem in children and young people. Cochrane Database of Systematic Reviews viii Haugen, T. m.fl. (2011). Physical activity and global self-worth: The role of physical self-esteem indices and gender. Mental Health and Physical Activity ix Østergaard, H. (2008). Motorisk usikre børn. København: Munksgaard;. Andersen, L. B. og Froberg, K., Sundhedsmæssige aspekter af fysisk aktivitet hos børn. 14

17 Dansk Skoleidræt 2018 Udarbejdet af Torben Hansen, Thea Julie Rasmussen og Signe Bøtter-Jensen, projektledere Sæt Skolen i Bevægelse, Dansk Skoleidræt. Tak til Vibeskolen, Ullerslev, for hjælp til at afprøve aktiviteter. Sæt Skolen i Bevægelse er en del af programmet Sunde Børn Bevæger Skolen, som er et samarbejde mellem TrygFonden og Dansk Skoleidræt. Det overordnede mål med programmet er, at flere børn og unge bevæger sig mere og grundlægger sunde vaner tidligt i livet.