Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Transkript

1 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang!

2 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling Derfor mere bevægelse ind i skolen Øget læring Mere sundhed Bevægelsesindsats på skolerne i Aarhus Inspiration til bevægelse i skolen Kategorier for bevægelse Sundhedsfremmende bevægelse Bevægelsesbreaks Vi ved noget - men ikke alt Litteraturliste 7 Bevægelse ind i fagene 8 Fokusområder 8 Ledelse 8 Processen hvad vil I på jeres skole?

3 45 min. bevægelse i skolen Hæftet 45 min. bevægelse i skolen kom godt i gang er et inspirationshæfte, der kan bruges til at omsætte Folkeskolereformens intention omkring 45 min. bevægelse dagligt. Hvordan de 45 minutters bevægelse konkret udmøntes planlægger den enkelte skole. Der tages udgangspunkt i lokale løsninger og et stort lokalt råderum jf. Børn og Unges styringsfilosofi. Dette sikrer muligheden for at skabe en skole med bevægelsesaktiviteter, der matcher de lokale forudsætninger og behov og dermed løfter alle elevers faglighed og trivsel bedst muligt. Hæftet her er en vejledning med eksempler på bevægelseskategorier og ideer til fokuspunkter. Hæftet kan bruges i processen med implementeringen af 45 min. bevægelse på jeres skole. 3

4 45 min. bevægelse i skolen Lovkrav Folkeskolereformen indeholder en række krav om bevægelse i skolen: På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og mere varierede skoledag. Motion og bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Bevægelse på skolerne i Aarhus I december 2013 lavede Sundhed og Trivsel en rundspørge på alle skolerne i Aarhus. Svarene omkring bevægelse gav et overblik over, hvor skolerne er i processen samt hvilke udfordringer, der fylder lige nu. Overordnet efterspørges en fælles forståelsesramme for, hvad der menes med bevægelse i Folkeskolereformen. Hvordan skal bevægelse tænkes ind som en del af hele skoledagen? Her fylder struktur og organisering meget hvornår skal det placeres, og hvem skal stå for det? Skolerne efterspørger inspiration til at udnytte skolens fysiske rammer bedre både ude og inde. Der arbejdes mest med bevægelse i indskolingen, mindre på mellemtrinnet og mindst i udskolingen. Der er generelt en positiv stemning i forhold til at få mere bevægelse ind, men det opleves som en generel udfordring at få bevægelse ind i de enkelte fag. Der ønskes inspiration og kompetenceudvikling til lærere og pædagoger - specielt i forhold til at bruge bevægelse direkte ind i undervisningen. 4

5 Derfor mere bevægelse ind i skolen Der er en positiv sammenhæng mellem bevægelse, fysisk aktivitet og henholdsvis sundhed og kognition. Det spiller en væsentlig rolle i lovkravet omkring 45 minutters daglig motion og bevægelse i folkeskolen. Øget læring Overordnet handler folkeskolereformen om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Viden om sammenhængen mellem bevægelse, fysisk aktivitet og læring skal være med til at skabe forståelse for, hvorfor bevægelse kan bidrage positivt til at nå det mål. På konsensuskonferencen Fysisk aktivitet og læring i 2011 blev der præsenteret en række resultater af både national og international forskning. Konklusionerne er at: Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. Fysisk aktivitet med høj intensitet, som udføres umiddelbart efter læring, fremmer langtidshukommelsen. Fysiske aktiviteter, som foregår som afbræk i undervisningen i form af energizers/powerpauser, har en positiv effekt på elevernes adfærd i undervisningen. Eleverne er således mere koncentrerede og opgaveorienterede og mindre rastløse, urolige og forstyrrende. (Konsensuskonference 2011) 5

6 mere sundhed Som en del af lovkravet skal motion og bevægelse medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Det øgede fokus på at fremme sundheden skal ses på baggrund af sammenhæng mellem graden af fysisk aktivitet og risikoen for udvikling af hjerte-karsygdomme, type-2 diabetes, metabolisk syndrom, fedme og forskellige kræftformer. Fokus på sundheden i lovkravet ses på baggrund af en række tendenser i samfundet: Hos børn og unge kan man se et fald i det fysiske aktivitetsniveau i forhold til tidligere (Rasmussen & Due 2011). Der er samtidig en stigning i antallet af børn, som har motoriske vanskeligheder, når de begynder i skolen (Brixval et al 2011) og en øget polarisering mellem de børn og unge, som er i god henholdsvis dårlig form (Wedderkop et al 2004). Anbefalinger om fysisk aktivitet og bevægelse. Undersøgelser viser, at børn og unge skal være aktive i mindst 60 min. om dagen (Strong et al 2005), svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der skal indgå fysisk aktivitet med høj intensitet à mindst 30 min. tre gange om ugen. Der skal indgå vægtbærende aktiviteter, som stimulerer knoglevæksten. (Forebyggelsespakken, Fysisk Aktivitet) 6

7 kategorier for bevægelse Kategorier for bevægelse giver et overblik over, hvilke dele af lovkravet forskellige bevægelsesaktiviteter primært understøtter. Sundhedsfremmende bevægelse Bevægelsesbreaks Bevægelse, der fremmer sundheden Aktiviteter med høj intensitet, høj puls. Længerevarende aktiviteter på minimum min. Der kan være tale om fysisk aktivitet placeret umiddelbart før eller efter læringen. Kan også placeres imellem timerne eller i slutningen af en undervisningstime. Løbebånd, fysisk træning eller som en del af idrætstimerne. Bevægelse, der øger læringsparathed og motivation. Powerbreaks/energizers, også kaldet fysisk aktive pauser. Varighed på 5-10 minutter. Øger elevernes opmærksomhed (arousal) og motivation og skaber herved fornyet energi til læringen. Powerbreaks kan, men behøver ikke, indeholde et fagrelevant emne. Bevægelse ind i fagene Bevægelse ind i fagene, der øger læring og motivation. Kropslig forankret læring og en pædagogisk tilgang, hvor kroppen indgår som en aktiv del af læreprocessen (kaldes også embodied cognition ). Bevægelsen er integreret i den læring, der kan foregå i både den fagopdelte og i den understøttende undervisning. Der behøver ikke at være høj intensitet på aktiviteterne, men der kan godt være det. Bevægelsen i fagene kan både være af høj intensitet (A) og af lav intensitet (B): Ved A-aktiviteter er intensiteten og varigheden høj nok til, at der er en fysiologisk respons på den fysiske aktivitet. A-aktiviteter foregår med høj puls samtidig med, at det er en del af den boglige undervisning. B-aktiviteter kan skabe et afbræk i undervisningen og kan ses som en alternativ læringsstil. I stedet for at sidde ned og lave matematik, flytter eleverne eksempelvis rundt på bolde mellem nogle kasser, eller går ud i skolegården for at regne ud, hvor mange tagsten, der er på skolens tag. 7

8 fokusområder Fokusområder er en uddybning af svarene fra rundspørgen på skolerne (se side 4). Fokuspunkterne skal ses som pejlemærker i processen med implementeringen af lovkravet omkring 45 min. motion og bevægelse om dagen. ledelse Folkeskolereformen og lovkravet omkring bevægelse er udgangspunkt for det arbejde, der skal ske på skolerne. Gennem rundspørgen blev det tydeligt, at der er brug for en fælles forståelsesramme for, hvad der menes med bevægelse. Processen hvad vil I på jeres skole? Skab en overordnet og fælles definition af bevægelse hvad vil I med bevægelse på jeres skole? Den fælles definition skal være med til at understøtte den videre proces og skabe et fælles udgangspunkt for ledelsen, lærerne, pædagogerne og ikke mindst eleverne. I processen inddrages bevægelseskategorierne. De kan være med til at holde fokus på formålet med mere bevægelse og sikre, at hele lovkravet imødekommes. En god ting at huske gennem hele processen er, at formålet med mere bevægelse er mere end blot at bevæge sig 45 min. om dagen. Mere bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. 8

9 fysiske rammer Udskoling Fysiske rammer kan ses som muligheder men også som begrænsninger. Mere plads er dog ikke en umiddelbar mulighed og heller ikke en nødvendighed. Det handler om at tænke de fysiske rammer, der er, på en anderledes måde. Følgende er generelle ideer samt ideer fra skoler i Aarhus: Bevægelse kan tænkes både inde og ude. Inddrag alternative lokaler. En skole har for eksempel udnyttet SFO ens lokaler. En anden har inddraget et klasseværelse, som kun må bruges til bevægelse. Mange trapper giver muligheder. En skole bruger trappen ind i undervisningen og til trappefangeleg. Lange gange kan også indbyde til bevægelse. Skal eleverne i bad efter bevægelse? Er rammerne ikke til det, kan ses som en begrænsning for bevægelse med pulsen oppe. En skole har selv valgt, at for dem er bevægelse det samme som en cykeltur over til en kammerat: Du kan godt få pulsen op, og du kan godt komme til at svede, men du behøver ikke et nødvendigvis et bad af den grund. Rundspørgen i Aarhus viste, at der er en særlig udfordring med at tænke bevægelse ind som en naturlig del af de ældste elevers hverdag. Det er tydeligt, at der arbejdes mest med bevægelse i indskolingen, mindre på mellemtrinnet og mindst i udskolingen. Videre ved vi, at den ældste gruppes fysiske aktivitetsniveau generelt falder med alderen. De gavnlige effekter af bevægelse i forhold til læring og sundhed gælder også for denne gruppe, hvorfor et øget fokus og arbejde med at få bevægelse ind i deres hverdag skal prioriteres. Det er specielt en udfordring i forhold til de ældste elever. Vi ved godt, hvorfor bevægelse skal ind i hverdagen på skolerne, men det svære er hvordan. (Aarhusiansk skole) 9

10 Inklusion Kompetenceudvikling Skolen har et stort potentiale og er en god arena til at nå alle børn, men det er vigtigt også at have fokus på de idræts- og bevægelsessvage elever. En del af lovkravet handler om, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Bevægelse har en positiv virkning på både sundhed og læring. Det er derfor vigtigt, at der tænkes varieret og differentieret, så alle elever kan være med og dermed opnå de ønskede effekter. Fokuspunkter når I planlægger bevægelsesaktiviteter: Individuel feedback. Varierede aktiviteter. Anvend modificerede aktiviteter. Anvend aktivitetsudvikling. Lad eleverne være med til at bestemme aktivitetens fokus. Hvis nødvendigt kan der laves niveauinddeling af aktiviteterne, sådan at de bevægelses- og idrætsstærke elever ikke tromler de usikre. Tydelige, grundige og forståelige instruktioner der sikrer, at også de elever, der ikke kender spillet/aktiviteterne, forstår det. (von Seelen, Jesper 2012) I forbindelse med implementering af folkeskolereformen skal lærere og pædagoger klædes på, så de føler sig kompetente til at løse opgaven. Kompetenceudviklingen skal sikre at: Bevægelsesaktiviteterne bliver varierede og både indeholder aktiviteter med pulsen oppe, bevægelse der øger læringsparathed og bevægelse direkte ind i fagene. Bevægelse i udskolingen og ind i fagene i udskolingen løftes. Der er fokus på at de idrætsusikre og inaktive bliver mere sikre. Derved kan skolen blive en arena, hvor de kan få rørt sig. Opmærksomhed på inklusion, motorisk udvikling og læring er for alle differentieret og evt. kønsopdelt. Lærere og pædagoger har kendskab til motiverende bevægelsesundervisning, der øger læring. Dette kræver konkrete ideer samt kendskab til opbygning og effekt af forskellige øvelser. 10

11 Bevægelsesindsats på skolerne i Aarhus I budgetforlig 2014 i Aarhus Kommune har forligsparterne aftalt, at der gives en pulje på 7 millioner kr. i perioden til bedre faciliteter til bevægelse i folkeskolen. Faciliteterne skal etableres med udgangspunkt i eksisterende central organisering, UNO-Friluftscenters grejbank, og omfatte grej til bevægelsesaktiviteter og tilhørende kompetenceudvikling for skolernes pædagogiske personale. Indsatsen udvikles i Pædagogisk Afdeling i samarbejde med udvalgte skoler, lærer- og pædagoguddannelsen samt frivillige organisationer. Inspiration til bevægelse i skolen Sæt skolen i bevægelse: Konkrete eksempler på bevægelse, der kobles op på læring. Sund Skole Nettet: Tilbyder skoler værktøjer og undervisningstilbud inden for både fysisk og mental sundhed. Motion i klassen: Inspiration til, hvordan lærerne i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og historie kan inddrage bevægelse og fysisk aktivitet som et element i den faglige undervisning. Motion og bevægelse: Materiale omkring motion og bevægelse. Det blev bl.a. anvendt på KL s skoleledelseskurser i efteråret Den nye Folkeskole - Bevægelse: Inspiration fra Undervisningsministeriet omkring bevægelse. Læring i bevægelse: Temaside fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) der skal understøtte brugen af evidensbaseret viden og sprede god praksis for læring i bevægelse. 11

12 Vi ved noget - men ikke alt Selv om der ses positive sammenhænge mellem bevægelse og læring, mangler der stadig mere forskning på området. Undervisningsministeriet har et større projekt kørende. Projektet forventes afsluttet i udgangen af 2014 med en afsluttende samlet rapport og en konference. Projekt Læring i Bevægelse : Projekt Læring i bevægelse tager afsæt i hele 0 til 18 års-institutions- og skoleområdet. Projektet undersøger betydningen af bevægelse og fysisk aktivitet for børn og unges motivation, sociale relationer og kognitive evner og derigennem læring. Læring i Bevægelse skal bidrage til ny viden om betydningen af, at bevægelse indgår som en integreret del af hverdagen og undervisningen både i børnehaven, folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. Læs mere om projekt Læring i Bevægelse på Undervisningsministeriets hjemmeside: 12

13 Litteraturliste Brixval CS, Svendsen M, Holstein BE. (2011): Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 fra Databasen Børns Sundhed: Motoriske vanskeligheder. København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed. Konsensuskonference (2011): Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference, Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Kunststyrelsen. Forebyggelsespakke (2012): Fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen. Rasmussen, M. & Due, P. (2011): Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens institut for folkesundhed, Syddansk Universitet, København. von Seelen, Jesper (2012): Praksis, læring og kvalitet i idrætsundervisningen. Ph.d.afhandling fra Institut for Idræt og Biomekanik, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Strong, W.B.; Malina, R.M.; Blimkie, C.J.; Daniels, S.R.; Dishman, R.K. og Gutin, B. et al. (2005): Evidence Based Physical Activity for School-age Youth, J Pediatr 2005; 146: pp School-age Youth. J Pediatr 2005; 146: Wedderkopp, N; Froberg, K; Hansen, H.S. and Andersen L.B. (2004): Secular trends in physical fitness and obesity in Danish 9-yearold girls and boys: Odense School Child Study and Danish substudy of the European Youth Heart Study, Scand J Med Sci Sports Jun;14(3) pp

14 Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling Børn og Unge, Aarhus Kommune Indhold: Katrine Lindgaard, Sundhedskonsulent i Sundhed og Trivsel Grafik og layout: Kommunikation, Børn og Unge, Aarhus Kommune