Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling. min. bevægelse i skolen. kom godt i gang!"

Transkript

1 45 min bevægelse i skolen Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling kom godt i gang!

2 3 Introduktion 9 Fysiske Rammer 4 Lovkrav 9 10 Udskoling Inklusion 4 Bevægelse på skolerne i Aarhus 10 Kompetenceudvikling Derfor mere bevægelse ind i skolen Øget læring Mere sundhed Bevægelsesindsats på skolerne i Aarhus Inspiration til bevægelse i skolen Kategorier for bevægelse Sundhedsfremmende bevægelse Bevægelsesbreaks Vi ved noget - men ikke alt Litteraturliste 7 Bevægelse ind i fagene 8 Fokusområder 8 Ledelse 8 Processen hvad vil I på jeres skole?

3 45 min. bevægelse i skolen Hæftet 45 min. bevægelse i skolen kom godt i gang er et inspirationshæfte, der kan bruges til at omsætte Folkeskolereformens intention omkring 45 min. bevægelse dagligt. Hvordan de 45 minutters bevægelse konkret udmøntes planlægger den enkelte skole. Der tages udgangspunkt i lokale løsninger og et stort lokalt råderum jf. Børn og Unges styringsfilosofi. Dette sikrer muligheden for at skabe en skole med bevægelsesaktiviteter, der matcher de lokale forudsætninger og behov og dermed løfter alle elevers faglighed og trivsel bedst muligt. Hæftet her er en vejledning med eksempler på bevægelseskategorier og ideer til fokuspunkter. Hæftet kan bruges i processen med implementeringen af 45 min. bevægelse på jeres skole. 3

4 45 min. bevægelse i skolen Lovkrav Folkeskolereformen indeholder en række krav om bevægelse i skolen: På alle folkeskolens klassetrin skal motion og bevægelse indgå i et omfang, der i gennemsnit svarer til ca. 45 minutter dagligt i løbet af den længere og mere varierede skoledag. Motion og bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Motion og bevægelse kan både indgå i den fagopdelte undervisning, herunder idræt, og i den understøttende undervisning. Bevægelse på skolerne i Aarhus I december 2013 lavede Sundhed og Trivsel en rundspørge på alle skolerne i Aarhus. Svarene omkring bevægelse gav et overblik over, hvor skolerne er i processen samt hvilke udfordringer, der fylder lige nu. Overordnet efterspørges en fælles forståelsesramme for, hvad der menes med bevægelse i Folkeskolereformen. Hvordan skal bevægelse tænkes ind som en del af hele skoledagen? Her fylder struktur og organisering meget hvornår skal det placeres, og hvem skal stå for det? Skolerne efterspørger inspiration til at udnytte skolens fysiske rammer bedre både ude og inde. Der arbejdes mest med bevægelse i indskolingen, mindre på mellemtrinnet og mindst i udskolingen. Der er generelt en positiv stemning i forhold til at få mere bevægelse ind, men det opleves som en generel udfordring at få bevægelse ind i de enkelte fag. Der ønskes inspiration og kompetenceudvikling til lærere og pædagoger - specielt i forhold til at bruge bevægelse direkte ind i undervisningen. 4

5 Derfor mere bevægelse ind i skolen Der er en positiv sammenhæng mellem bevægelse, fysisk aktivitet og henholdsvis sundhed og kognition. Det spiller en væsentlig rolle i lovkravet omkring 45 minutters daglig motion og bevægelse i folkeskolen. Øget læring Overordnet handler folkeskolereformen om, at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Viden om sammenhængen mellem bevægelse, fysisk aktivitet og læring skal være med til at skabe forståelse for, hvorfor bevægelse kan bidrage positivt til at nå det mål. På konsensuskonferencen Fysisk aktivitet og læring i 2011 blev der præsenteret en række resultater af både national og international forskning. Konklusionerne er at: Fysisk aktivitet forbedrer kognition. Fysisk aktivitet kan være et redskab til en positiv udvikling af mentale, emotionelle og sociale processer. Fysisk aktivitet integreret i undervisning ud over idrætsundervisning har vist sig at fremme læring. Fysisk aktivitet med høj intensitet, som udføres umiddelbart efter læring, fremmer langtidshukommelsen. Fysiske aktiviteter, som foregår som afbræk i undervisningen i form af energizers/powerpauser, har en positiv effekt på elevernes adfærd i undervisningen. Eleverne er således mere koncentrerede og opgaveorienterede og mindre rastløse, urolige og forstyrrende. (Konsensuskonference 2011) 5

6 mere sundhed Som en del af lovkravet skal motion og bevægelse medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. Det øgede fokus på at fremme sundheden skal ses på baggrund af sammenhæng mellem graden af fysisk aktivitet og risikoen for udvikling af hjerte-karsygdomme, type-2 diabetes, metabolisk syndrom, fedme og forskellige kræftformer. Fokus på sundheden i lovkravet ses på baggrund af en række tendenser i samfundet: Hos børn og unge kan man se et fald i det fysiske aktivitetsniveau i forhold til tidligere (Rasmussen & Due 2011). Der er samtidig en stigning i antallet af børn, som har motoriske vanskeligheder, når de begynder i skolen (Brixval et al 2011) og en øget polarisering mellem de børn og unge, som er i god henholdsvis dårlig form (Wedderkop et al 2004). Anbefalinger om fysisk aktivitet og bevægelse. Undersøgelser viser, at børn og unge skal være aktive i mindst 60 min. om dagen (Strong et al 2005), svarende til Sundhedsstyrelsens anbefalinger. Der skal indgå fysisk aktivitet med høj intensitet à mindst 30 min. tre gange om ugen. Der skal indgå vægtbærende aktiviteter, som stimulerer knoglevæksten. (Forebyggelsespakken, Fysisk Aktivitet) 6

7 kategorier for bevægelse Kategorier for bevægelse giver et overblik over, hvilke dele af lovkravet forskellige bevægelsesaktiviteter primært understøtter. Sundhedsfremmende bevægelse Bevægelsesbreaks Bevægelse, der fremmer sundheden Aktiviteter med høj intensitet, høj puls. Længerevarende aktiviteter på minimum min. Der kan være tale om fysisk aktivitet placeret umiddelbart før eller efter læringen. Kan også placeres imellem timerne eller i slutningen af en undervisningstime. Løbebånd, fysisk træning eller som en del af idrætstimerne. Bevægelse, der øger læringsparathed og motivation. Powerbreaks/energizers, også kaldet fysisk aktive pauser. Varighed på 5-10 minutter. Øger elevernes opmærksomhed (arousal) og motivation og skaber herved fornyet energi til læringen. Powerbreaks kan, men behøver ikke, indeholde et fagrelevant emne. Bevægelse ind i fagene Bevægelse ind i fagene, der øger læring og motivation. Kropslig forankret læring og en pædagogisk tilgang, hvor kroppen indgår som en aktiv del af læreprocessen (kaldes også embodied cognition ). Bevægelsen er integreret i den læring, der kan foregå i både den fagopdelte og i den understøttende undervisning. Der behøver ikke at være høj intensitet på aktiviteterne, men der kan godt være det. Bevægelsen i fagene kan både være af høj intensitet (A) og af lav intensitet (B): Ved A-aktiviteter er intensiteten og varigheden høj nok til, at der er en fysiologisk respons på den fysiske aktivitet. A-aktiviteter foregår med høj puls samtidig med, at det er en del af den boglige undervisning. B-aktiviteter kan skabe et afbræk i undervisningen og kan ses som en alternativ læringsstil. I stedet for at sidde ned og lave matematik, flytter eleverne eksempelvis rundt på bolde mellem nogle kasser, eller går ud i skolegården for at regne ud, hvor mange tagsten, der er på skolens tag. 7

8 fokusområder Fokusområder er en uddybning af svarene fra rundspørgen på skolerne (se side 4). Fokuspunkterne skal ses som pejlemærker i processen med implementeringen af lovkravet omkring 45 min. motion og bevægelse om dagen. ledelse Folkeskolereformen og lovkravet omkring bevægelse er udgangspunkt for det arbejde, der skal ske på skolerne. Gennem rundspørgen blev det tydeligt, at der er brug for en fælles forståelsesramme for, hvad der menes med bevægelse. Processen hvad vil I på jeres skole? Skab en overordnet og fælles definition af bevægelse hvad vil I med bevægelse på jeres skole? Den fælles definition skal være med til at understøtte den videre proces og skabe et fælles udgangspunkt for ledelsen, lærerne, pædagogerne og ikke mindst eleverne. I processen inddrages bevægelseskategorierne. De kan være med til at holde fokus på formålet med mere bevægelse og sikre, at hele lovkravet imødekommes. En god ting at huske gennem hele processen er, at formålet med mere bevægelse er mere end blot at bevæge sig 45 min. om dagen. Mere bevægelse skal medvirke til at fremme sundhed hos børn og unge og understøtte motivation og læring i skolens fag. 8

9 fysiske rammer Udskoling Fysiske rammer kan ses som muligheder men også som begrænsninger. Mere plads er dog ikke en umiddelbar mulighed og heller ikke en nødvendighed. Det handler om at tænke de fysiske rammer, der er, på en anderledes måde. Følgende er generelle ideer samt ideer fra skoler i Aarhus: Bevægelse kan tænkes både inde og ude. Inddrag alternative lokaler. En skole har for eksempel udnyttet SFO ens lokaler. En anden har inddraget et klasseværelse, som kun må bruges til bevægelse. Mange trapper giver muligheder. En skole bruger trappen ind i undervisningen og til trappefangeleg. Lange gange kan også indbyde til bevægelse. Skal eleverne i bad efter bevægelse? Er rammerne ikke til det, kan ses som en begrænsning for bevægelse med pulsen oppe. En skole har selv valgt, at for dem er bevægelse det samme som en cykeltur over til en kammerat: Du kan godt få pulsen op, og du kan godt komme til at svede, men du behøver ikke et nødvendigvis et bad af den grund. Rundspørgen i Aarhus viste, at der er en særlig udfordring med at tænke bevægelse ind som en naturlig del af de ældste elevers hverdag. Det er tydeligt, at der arbejdes mest med bevægelse i indskolingen, mindre på mellemtrinnet og mindst i udskolingen. Videre ved vi, at den ældste gruppes fysiske aktivitetsniveau generelt falder med alderen. De gavnlige effekter af bevægelse i forhold til læring og sundhed gælder også for denne gruppe, hvorfor et øget fokus og arbejde med at få bevægelse ind i deres hverdag skal prioriteres. Det er specielt en udfordring i forhold til de ældste elever. Vi ved godt, hvorfor bevægelse skal ind i hverdagen på skolerne, men det svære er hvordan. (Aarhusiansk skole) 9

10 Inklusion Kompetenceudvikling Skolen har et stort potentiale og er en god arena til at nå alle børn, men det er vigtigt også at have fokus på de idræts- og bevægelsessvage elever. En del af lovkravet handler om, at folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. Bevægelse har en positiv virkning på både sundhed og læring. Det er derfor vigtigt, at der tænkes varieret og differentieret, så alle elever kan være med og dermed opnå de ønskede effekter. Fokuspunkter når I planlægger bevægelsesaktiviteter: Individuel feedback. Varierede aktiviteter. Anvend modificerede aktiviteter. Anvend aktivitetsudvikling. Lad eleverne være med til at bestemme aktivitetens fokus. Hvis nødvendigt kan der laves niveauinddeling af aktiviteterne, sådan at de bevægelses- og idrætsstærke elever ikke tromler de usikre. Tydelige, grundige og forståelige instruktioner der sikrer, at også de elever, der ikke kender spillet/aktiviteterne, forstår det. (von Seelen, Jesper 2012) I forbindelse med implementering af folkeskolereformen skal lærere og pædagoger klædes på, så de føler sig kompetente til at løse opgaven. Kompetenceudviklingen skal sikre at: Bevægelsesaktiviteterne bliver varierede og både indeholder aktiviteter med pulsen oppe, bevægelse der øger læringsparathed og bevægelse direkte ind i fagene. Bevægelse i udskolingen og ind i fagene i udskolingen løftes. Der er fokus på at de idrætsusikre og inaktive bliver mere sikre. Derved kan skolen blive en arena, hvor de kan få rørt sig. Opmærksomhed på inklusion, motorisk udvikling og læring er for alle differentieret og evt. kønsopdelt. Lærere og pædagoger har kendskab til motiverende bevægelsesundervisning, der øger læring. Dette kræver konkrete ideer samt kendskab til opbygning og effekt af forskellige øvelser. 10

11 Bevægelsesindsats på skolerne i Aarhus I budgetforlig 2014 i Aarhus Kommune har forligsparterne aftalt, at der gives en pulje på 7 millioner kr. i perioden til bedre faciliteter til bevægelse i folkeskolen. Faciliteterne skal etableres med udgangspunkt i eksisterende central organisering, UNO-Friluftscenters grejbank, og omfatte grej til bevægelsesaktiviteter og tilhørende kompetenceudvikling for skolernes pædagogiske personale. Indsatsen udvikles i Pædagogisk Afdeling i samarbejde med udvalgte skoler, lærer- og pædagoguddannelsen samt frivillige organisationer. Inspiration til bevægelse i skolen Sæt skolen i bevægelse: Konkrete eksempler på bevægelse, der kobles op på læring. Sund Skole Nettet: Tilbyder skoler værktøjer og undervisningstilbud inden for både fysisk og mental sundhed. Motion i klassen: Inspiration til, hvordan lærerne i fagene dansk, matematik, engelsk, tysk og historie kan inddrage bevægelse og fysisk aktivitet som et element i den faglige undervisning. Motion og bevægelse: Materiale omkring motion og bevægelse. Det blev bl.a. anvendt på KL s skoleledelseskurser i efteråret Den nye Folkeskole - Bevægelse: Inspiration fra Undervisningsministeriet omkring bevægelse. Læring i bevægelse: Temaside fra Danmarks Evalueringsinstitut (EVA) der skal understøtte brugen af evidensbaseret viden og sprede god praksis for læring i bevægelse. 11

12 Vi ved noget - men ikke alt Selv om der ses positive sammenhænge mellem bevægelse og læring, mangler der stadig mere forskning på området. Undervisningsministeriet har et større projekt kørende. Projektet forventes afsluttet i udgangen af 2014 med en afsluttende samlet rapport og en konference. Projekt Læring i Bevægelse : Projekt Læring i bevægelse tager afsæt i hele 0 til 18 års-institutions- og skoleområdet. Projektet undersøger betydningen af bevægelse og fysisk aktivitet for børn og unges motivation, sociale relationer og kognitive evner og derigennem læring. Læring i Bevægelse skal bidrage til ny viden om betydningen af, at bevægelse indgår som en integreret del af hverdagen og undervisningen både i børnehaven, folkeskolen og i ungdomsuddannelserne. Læs mere om projekt Læring i Bevægelse på Undervisningsministeriets hjemmeside: 12

13 Litteraturliste Brixval CS, Svendsen M, Holstein BE. (2011): Årsrapport for børn indskolet i skoleårene 2009/10 og 2010/11 fra Databasen Børns Sundhed: Motoriske vanskeligheder. København: Styregruppen for Databasen Børns Sundhed og Statens Institut for Folkesundhed. Konsensuskonference (2011): Fysisk aktivitet og læring - en konsensuskonference, Kulturministeriets Udvalg for Idrætsforskning, Kunststyrelsen. Forebyggelsespakke (2012): Fysisk aktivitet. Sundhedsstyrelsen. Rasmussen, M. & Due, P. (2011): Skolebørnsundersøgelsen 2010, Statens institut for folkesundhed, Syddansk Universitet, København. von Seelen, Jesper (2012): Praksis, læring og kvalitet i idrætsundervisningen. Ph.d.afhandling fra Institut for Idræt og Biomekanik, Det sundhedsvidenskabelige Fakultet, SDU Strong, W.B.; Malina, R.M.; Blimkie, C.J.; Daniels, S.R.; Dishman, R.K. og Gutin, B. et al. (2005): Evidence Based Physical Activity for School-age Youth, J Pediatr 2005; 146: pp School-age Youth. J Pediatr 2005; 146: Wedderkopp, N; Froberg, K; Hansen, H.S. and Andersen L.B. (2004): Secular trends in physical fitness and obesity in Danish 9-yearold girls and boys: Odense School Child Study and Danish substudy of the European Youth Heart Study, Scand J Med Sci Sports Jun;14(3) pp

14 Udgivet af: Sundhed og Trivsel Pædagogisk Afdeling Børn og Unge, Aarhus Kommune Indhold: Katrine Lindgaard, Sundhedskonsulent i Sundhed og Trivsel Grafik og layout: Kommunikation, Børn og Unge, Aarhus Kommune

Perspektiver på fysisk aktivitet

Perspektiver på fysisk aktivitet Perspektiver på fysisk aktivitet V/Tue Kristensen, Projektleder Sundhedsstyrelsen, Center for Forebyggelse Kontakt: tuk@sst.dk Disposition Hvor meget? - Tal på fysisk aktivitet/inaktivitet - Reviderede

Læs mere

Motion og bevægelse. En ny folkeskole

Motion og bevægelse. En ny folkeskole Motion og bevægelse En ny folkeskole 2 Motion og bevægelse Motion og bevægelse Elevernes læring og trivsel i en varieret og motiverende skoledag Målet med folkeskolereformen er, at alle elever skal blive

Læs mere

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling:

NOTAT. Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre. Kommunikation. Rammefortælling: NOTAT Fælles- og Kulturforvaltningen Dato Sagsnummer Dokumentnummer Rammefortælling: Folkeskolereformen i Køge Kommune - vi gør en god skole bedre Skolerne i Køge Kommune vil se anderledes ud fra 1. august

Læs mere

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær

Erik Krogh Pedersen Lilli Hornum Inge Trinkjær I juni 2013 indgik regeringen aftale med Venstre, Dansk Folkeparti og Konservative om et fagligt løft af folkeskolen. Den nye folkeskole slår dørene op fra skolestart 2014. Intentionen med reformen af

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen

FOLKESKOLEREFORMEN. Stensagerskolen FOLKESKOLEREFORMEN Stensagerskolen Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole

Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen. Paarup Skole Fysisk aktivitet og bevægelse i skolen Paarup Skole Program Intro og præsentation Fysisk aktivitet den nye reform Fysisk aktivitet - hvad ved vi! Fysisk aktivitet - mål eller middel? Typer af fysisk aktivitet

Læs mere

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015

M otion og bevægelse. Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 M otion og bevægelse Statusnotat Motion og bevægelse maj 2015 Dette notat præsenterer en række opmærksomhedspunkter, forskning og udvalgt resultater vedr. status på arbejdet med motion og bevægelse. Bagerst

Læs mere

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen

SPORT I FOLKESKOLEN. Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen SPORT I FOLKESKOLEN Team Danmarks koncept for samarbejde med kommunerne om Folkeskolen 1. Baggrund og formål Gennem flere år har Team Danmark samarbejdet med kommunerne om udvikling af den lokale idræt.

Læs mere

Bevægelse i naturfagene

Bevægelse i naturfagene Bevægelse i naturfagene ved Majbrit Keinicke workshop på kickoff dag - projekt Naturlig-Vis Bevægelse... Naturlig-Vis Find en person du ikke kender, som underviser i samme yndlingsnaturfag som dig og dan

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 3. juni fra kl. 19.00 21.00 Programmet for aftenen: 1. Skolebestyrelsen byder velkommen 2. Skoleledelsen om skolereformen på Nærum Skole 3. Skolebestyrelsens

Læs mere

Skolereform din og min skole

Skolereform din og min skole Skolereform din og min skole Information til forældre April 2014 Natur og Udvikling Folkeskolereform i trygge rammer Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til

Læs mere

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015

Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Skolereformen på Borup Skole Skoleåret 2014-2015 Hvem, hvad, hvor og hvordan? Juni 2014 Indledning I dette skrift vil vi forsøge at give et billede af hvordan hverdagen kommer til at se ud på Borup Skole

Læs mere

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1

Den nye folkeskole. - en kort guide til reformen. Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Den nye folkeskole - en kort guide til reformen 1 Den nye folkeskole - en kort guide til reformen Et fagligt løft af folkeskolen Vi har en rigtig god folkeskole

Læs mere

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK Idrætsfaget: Et fag i udvikling Overblik over tendenser før og nu Fokus: Læringsmålsstyring v. Fokus: Praksisfællesskab 2 Afgangsprøven

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform

FOLKESKOLEREFORMEN. www.aarhus.dk/skolereform FOLKESKOLEREFORMEN www.aarhus.dk/skolereform DET OVERORDNEDE FORMÅL MED REFORMEN Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser

Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Indstilling Til Aarhus Byråd via Magistraten Fra Magistratsafdelingen for Børn og Unge Dato 22. oktober 2014 Holddannelse i folkeskolens ældste klasser Børn og Unge fremsender hermed Børn og Unge-byrådets

Læs mere

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole

Skolereform. Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Skolereform Skolegang 2014-2015 på Snekkersten Skole Kære forældre! Nu er det næsten sommerferie, og på den anden side af ferien er den der, skolereformen! I hele dette skoleår har vi på skolen og i kommunen,

Læs mere

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK

ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK ELEVERNES LÆRING I IDRÆTSFAGET ANNO 2015 KURSUS DLF UCC - MAERSK Idrætsfaget: Et fag i udvikling Overblik over tendenser før og nu Fokus: Læringsmålsstyring v. Fokus: Praksisfællesskab 2 Afgangsprøven

Læs mere

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse.

Ny Folkeskolereform Bogense Skole. Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Ny Folkeskolereform Bogense Skole Glæde, ordentlighed, mod, anerkendelse. Program 16. juni 2014. Velkomst. Bogense skoles visioner, mål og pejlemærker Skolereformen 2014. formål og indhold. Skolereformen

Læs mere

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i.

Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole Holbæk Danner Skole er navnet på den fælles retning som kommunens folkeskoler bevæger sig i. Holbæk Danner Skole integrerer de politiske ambitioner som er udtrykt i Byrådets Børne-

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen

Talentudvikling i folkeskolen 1 Center for Skole 2015 Talentudvikling i folkeskolen - En strategi Center for Skole 05.05.2015 2 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole

FOLKESKOLEREFORMEN. Risskov Skole FOLKESKOLEREFORMEN Risskov Skole Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund

Læs mere

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi

Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Talentudvikling i folkeskolen - en strategi Center for Skole 14. november 2014 Baggrund Talentudvikling er på dagsordnen i mange sammenhænge. Det er et vigtigt indsatsområde for udviklingen af børn og

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan.

1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Skolereformen. Skolereformens mål 1)Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2) Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan?

Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan? Øget bevægelse i skoledagen! - men hvordan? KICK-OFF Konference 27. Marts 2014 Jens Troelsen, lektor, ph.d. Forskningsleder for enheden Active Living Institut for Idræt og Biomekanik Syddansk Universitet

Læs mere

Hvornår skal vi i skole?

Hvornår skal vi i skole? Folkeskolereformen + Hvordan bliver reformen på Sakskøbing Skole? Reformnyt nummer 3 juni 2014 Læs mere om: Mødetider Bevægelse Hvorden bliver den længere skoledag? Elever skal bevæge sig meget mere. IT

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune

Folkeskolereformen i Gentofte Kommune GENTOFTE KOMMUNE BØRN, UNGE OG FRITID Folkeskolereformen i Gentofte Kommune - til dig, der har barn eller ung i vores folkeskoler FOLKESKOLEREFORMEN I GENTOFTE Når børn og unge til august begynder på et

Læs mere

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen

Friluftsliv i Skolen. Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Friluftsliv i Skolen Medlemsmøde om Friluftsrådets nye projekt for at bringe mere Friluftsliv ind i skolen Program for mødet 1. Velkomst 2. Præsentation af deltagerne 3. Information om projektet 4. Pause

Læs mere

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen

Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen Folkeskolereform 2014 Fynslundskolen 1 Tre overordnede nationale mål! Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

En aktiv og sund skoledag

En aktiv og sund skoledag En aktiv og sund skoledag Procesdel 1 Viden om forandringer ved bevægelse Procesdel 2 Hvad gør vi og hvorfor? Procesdel 3 Hvad gør andre og kan de lære af os? Procesdel 4 Succes og potentialer Ønsket udbytte:

Læs mere

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole

Idræts- og bevægelsesprofil. Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Idræts- og bevægelsesprofil på Brændgårdskolen Snejbjerg Skole Vildbjerg Skole Indhold Forord... 3 Hvorfor vil vi have en idræts- og bevægelsesprofil?... 4 Hvad er ATK?... 5 Vildbjerg Skole... 6 0.-2.

Læs mere

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir

Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Notat Danske Fysioterapeuter Til: Hovedbestyrelsen Fysioterapeutiske indsatser målrettet børn i førskole- og skolealder Holdningspapir Resume Fysioterapeuter har en lang tradition for at beskæftige sig

Læs mere

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014

Folkeskolereformen på Højboskolen. Tirsdag den 6. maj 2014 Folkeskolereformen på Højboskolen Tirsdag den 6. maj 2014 Første spadestik Højboskolen -version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal løftes med

Læs mere

#Spørgsmål og svar om den nye skole

#Spørgsmål og svar om den nye skole #Spørgsmål og svar om den nye skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? (3/7-2014) Alle elever får en

Læs mere

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag.

Folkeskolereformen. for kommunens kommende folkeskolehverdag. Folkeskolereformen Folkeskolereformen Når det nye skoleår begynder efter sommerferien, vil det være med en ny ramme for hverdagen på alle landets folkeskoler. Regeringen har vedtaget en folkeskolereform,

Læs mere

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger

Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Samarbejdet mellem folkeskoler og idrætsforeninger Jesper Bøjer Jensen, kontorchef i Undervisningsministeriet 29-01-2015 Indsæt note og kildehenvisning via Header and Footer Side 1 En længere og mere varieret

Læs mere

Proces omkring implementering af ny skolereform

Proces omkring implementering af ny skolereform Proces omkring implementering af ny skolereform Sagsnummer: 13/29782 Sagsansvarlig: LSTE Beslutningstema: Folketinget har vedtaget en ny skolereform, der træder i kraft med første fase den 1. august 2014.

Læs mere

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform

Egebækskolen. Den nye folkeskolereform Egebækskolen Den nye folkeskolereform 1 Kære Alle I juni 2013 blev der som bekendt indgået aftale om en ny skolereform. Reformen træder i kraft 1. august 2014. Formålet med reformen er blandt andet, at

Læs mere

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen

Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Udfordringer og muligheder ved implementering af 45 minutters motion og bevægelse i undervisningen Et aktionsforskningsprojekt udført i et samarbejde mellem Bakkeskolen, Hørning, og Syddansk Universitet.

Læs mere

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014

FOLKESKOLEREFORM. Orienteringsaften 9. april 2014 FOLKESKOLEREFORM Orienteringsaften 9. april 2014 3 overordnede mål 1. Udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Mindske betydningen af social baggrund. 3. Tillid og trivsel skal styrkes

Læs mere

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen

Gør en god skole bedre. - Et fagligt løft af folkeskolen Gør en god skole bedre - Et fagligt løft af folkeskolen Hvorfor et fagligt løft af folkeskolen Alle børn skal blive dygtigere Dagens folkeskole skal gøre vores børn og unge parate til morgendagens samfund

Læs mere

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk

Naturfagene i folkeskolereformen. Ole Haubo ohc@nts Centeret.dk Naturfagene i folkeskolereformen Overblik over reformens indhold på Undervisningsministeriets hjemmeside: www.uvm.dk/i fokus/aftale om et fagligt loeft affolkeskolen/overblik over reformen Eller som kortlink:

Læs mere

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN

FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN PÅ ELLEVANGSKOLEN FOLKESKOLEREFORMEN - De indholdsmæssige dimensioner Tre overordnede mål for folkeskolen 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan 2.

Læs mere

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform.

Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Velkommen til et nyt og spændende skoleår. Det er året for 200 års folkeskole jubilæum og en ny folkeskolereform. Vi har sunget skoleåret ind med Der er et yndigt land, Det var så ferien, så nu er det

Læs mere

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet.

Program: Velkomst. Skolereformen generelt. FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre. Principper for skole-hjem samarbejdet. Program: Velkomst Skolereformen generelt FællesSkolen (Skolereformen) på Ikast Østre Principper for skole-hjem samarbejdet Spørgsmål Overblik over fagfordelingen FællesSkolen (SKOLEREFORM) for nutidens

Læs mere

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget

BØRN OG UNGE Aarhus Kommune NOTAT. Emne. Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Emne Til Spørgeskemaundersøgelse om folkeskolereformen Børn og Unge-udvalget Side 1 af 5 1. Baggrund for spørgeskemaet Børn og Unge-udvalget har ønsket at følge implementeringen af folkeskolei den forbindelse

Læs mere

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune

Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Folkeskolereform november 2013 Folkeskolereformen Oplæg til politiske målsætninger og styringsparametre for udviklingen af folkeskolerne i Kalundborg Kommune Kontakt Sagsansvarlig: Lærke Kibsgaard Fagcenter

Læs mere

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder

Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder Skolereformen Hvad indeholder reformen Foreningens muligheder DGI Sydvest Skolereform og folkeskoler hvordan gearer vi foreningerne til den nye situation? Skolereformens grundpiller i forhold til bevægelse

Læs mere

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning

Et fagligt løft af hele skoleforløbet. Elevernes faglighed, læring og trivsel. Fagopdelte timer og tid til understøttende undervisning 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater. 3. Tilliden til og trivslen i folkeskolen

Læs mere

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR

ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR 5. februar 2015 HØRINGSSVAR ÆNDRINGSFORSLAG TIL FOLKESKOLEREFORMEN I DRAGØR Folkeskolereformen er en meget omfattende forandringsproces med store konsekvenser for både medarbejdere, børn og forældre på

Læs mere

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14

Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Skolereform på Hummeltofteskolen 14-1515 Velkommen til kontaktforældremøde 19.8.14 Program 1. Præsentation af den nye bestyrelse, bestyrelsens årsplan 14-1515 samt principper for kontaktforældrearbejdet.

Læs mere

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger

Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Pejlemærker for kompetenceudvikling af skoleledelser og forvaltninger Indledning Den daværende regering (Socialdemokratiet, Radikale Venstre og SF), Venstre og Dansk Folkeparti indgik den 7. juni 2013

Læs mere

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015.

Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Assentoftskolen skoleåret 2014-2015. Det betyder folkeskolereformen! Kære elever og forældre. Når et nyt skoleår begynder 11. august 2014, møder børnene en skoledag som på nogle punkter er anderledes end

Læs mere

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform

Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform Velkommen til informationsmøde om folkeskolereform 1. Gennemgang af forslag om ny skolestruktur i Køge Kommune 2. Gennemgang af hovedoverskrifterne i folkeskolereformen 3. Kommunal proces 4. Proces på

Læs mere

Skolepolitikken i Hillerød Kommune

Skolepolitikken i Hillerød Kommune Skolepolitikken i Hillerød Kommune 1. Indledning Vi vil videre Med vedtagelse af læringsreformen i Hillerød Kommune står folkeskolerne overfor en række nye udfordringer fra august 2014. Det er derfor besluttet

Læs mere

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune

Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Folkeskolereform 2014: Beskrivelse af fælles ramme for idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Idræt og bevægelse i Frederikssund Kommune Formål Formålet med nærværende rammebeskrivelse er at optegne

Læs mere

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk

Sådan bliver dit barns skoledag. En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning. gladsaxe.dk Sådan bliver dit barns skoledag En fagligt stærk folkeskole med tid til fordybelse og udforskning gladsaxe.dk Efter sommerferien møder eleverne ind til en ny og anderledes skoledag med flere stimer, mere

Læs mere

Talentstrategi. for folkeskolen

Talentstrategi. for folkeskolen Talentstrategi for folkeskolen 2 Talentstrategi for folkeskolen i Sorø Kommune INDLEDNING I de senere år har der været stigende fokus på, at nogle elever på trods af deres høje begavelse ikke trives i

Læs mere

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014

Folkeskolereformen på Engbjergskolen. Tirsdag den 8. april 2014 Folkeskolereformen på Engbjergskolen Tirsdag den 8. april 2014 Første spadestik Engbjergskolen -Version 2014 Intentionen med folkeskolereformen Intentionen er, at det faglige niveau i folkeskolen skal

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever får en mere varieret

Læs mere

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl

Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl Forældremøde for alle forældre tirsdag den 18. november fra kl. 18.30 20.00 Programmet for aftenen: 1. Næstformand i skolebestyrelsen Susanne Grunkin byder velkommen 2. Skoleleder Kirsten Kryger giver

Læs mere

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor

OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor OLE ELIASEN, VIAUC LEDER AF INNOVATIONS LABORATORIET FOR PÆDAGOGIK OG BEVÆGELSE Partnerskabskonsulent Lektor Kort om mig Læreruddannet 10 år i folkeskolen 22 år på Pædagoguddannelse Peter Sabroe, som underviser,

Læs mere

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk

Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Bevægelse og læring. Anne Bahrenscheer AB4@UCC.dk Læring gennem fysiskaktivitet. Skolereformen har sat fokus på læring gennem bevægelse. Der skal arbejdes med idræt, motion og bevægelse 45 min dagligt

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune

Et fagligt løft af folkeskolen. Skive Kommune Et fagligt løft af folkeskolen Skive Kommune Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

Referat af skolebestyrelsesmøde d

Referat af skolebestyrelsesmøde d Referat af skolebestyrelsesmøde d. 19.05.2015 Ordensregler om elevers fotografering i skoletiden: På sidste skolebestyrelsesmøde blev der efter aftale fremlagt 2 forskellige versioner af foto-ordensregler.

Læs mere

Spørgsmål og svar om den nye skole

Spørgsmål og svar om den nye skole Spørgsmål og svar om den nye skole Den følgende beskrivelse er et supplement til informationsmødet afholdt på skolen d. 16. juni 2014. >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder

Læs mere

Oplæg til Børn og Unge-udvalget

Oplæg til Børn og Unge-udvalget Oplæg til Børn og Unge-udvalget Emne Til Tiltag til styrkelse af elevernes niveau i dansk og matematik. Børn og Unge-udvalget Den 12. september 2014 Resumé På temadrøftelsen om uddannelse for alle i Børn

Læs mere

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen

Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund. Information til forældre om folkeskolereformen Folkeskolens Fornyelse i Frederikssund Information til forældre om folkeskolereformen En ny skole fra august 2014 Når elever landet over i august 2014 tager hul på et nyt skoleår, siger de goddag til en

Læs mere

Et fagligt løft af folkeskolen

Et fagligt løft af folkeskolen Et fagligt løft af folkeskolen 1 Hvorfor er der behov for en reform af folkeskolen? Folkeskolen står over for en række udfordringer: Formår ikke at bryde den negative sociale arv For mange forlader skolen

Læs mere

Fag, fællesskab og frisk luft

Fag, fællesskab og frisk luft Fag, fællesskab og frisk luft En skole for alle med plads til forskellighed En fælles bestræbelse Indhold i skolen Mellemtrinnet på Ørkildskolen er 4.- 6. årgang. På hver årgang er der fire eller fem klasser

Læs mere

Folkeskolereform 2014

Folkeskolereform 2014 Folkeskolereform 2014 Tre nationale mål: 1. Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan. 2. Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold til faglige resultater.

Læs mere

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014

- Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole. Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 - Understøttende undervisning - Motion og bevægelse - Den åbne skole Netværk idrætskontaktpersoner og idrætsdus 23. april 2014 Proces - Folkeskolereformen Deadline Tema 1: Faglighed, læring og undervisning

Læs mere

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning

Børn og Unge-udvalget d. 15. maj. Folkeskolereformen - Følgeforskning Børn og Unge-udvalget d. 15. maj Folkeskolereformen - Følgeforskning Følgeforskningsprogrammet To overordnede spørgsmål Hvordan implementeres elementerne i reformen? Hvilke effekter har indsatserne i reformen?

Læs mere

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj

2014_Stor møde_ny_indskoling_maj 1 Indskoling aug. 2014 Dagsorden & velkomst kl.17.00 Fællessang (5 min.) Præsentation en tak, lidt historik og forventninger til i dag (15 min.) Folkeskolereformen, det kommunale grundlag (5 min.) Den

Læs mere

Din og min nye skole

Din og min nye skole Din og min nye skole Folkeskolereformen i Mariagerfjord Kommune Læring i centrum Når klokken ringer ind til en ny skoledag den 11. august 2014, så bliver det til en ny, mere spændende og alsidig skoledag.

Læs mere

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1

Den nye folkeskole. Elsted Skole år 1 Den nye folkeskole Elsted Skole år 1 1. Velkommen Program 2. Skolebestyrelsesvalget 2014 v/ formand for skolebestyrelsen Bo Gustafsson 3. Generelt om den nye skolereform 4. Skoleledelsens vision for Elsted

Læs mere

BOOSTER-forløb. Lærervejledning. Skoleglæde.nu

BOOSTER-forløb. Lærervejledning. Skoleglæde.nu BOOSTER-forløb Lærervejledning Skoleglæde.nu BOOSTER-forløb Lærervejledning & præsentation Velkommen til BOOSTER Basic -forløbet Jeres elever skal snart i gang med BOOSTER Basic -forløbet, der kickstartes

Læs mere

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune

Sundhedsidræt. Børn 0-6 år. lg mere aktiv kommune lg mere aktiv kommune Sundhedsidræt Den danske sundhedsprofil viser, at 29 pct. af voksne er mindst moderat fysisk aktive i fritiden. Potentialet for at styrke befolkningens sundhed gennem øget motions-

Læs mere

Drejebog folkeskolereformen vs. 2

Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Drejebog folkeskolereformen vs. 2 Skoleafdelingen oktober 2014 Folkeskolereform version 2 Folkeskolereformen er en realitet og mange af dens elementer er implementeret. Skolerne i Dragør har et højt ambitionsniveau,

Læs mere

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum

Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum KØBENHAVNS KOMMUNE Børne- og Ungdomsforvaltningen Pædagogisk Faglighed NOTAT 20-11-2013 Bilag 1. Den fremtidige folkeskole i København skolen i centrum Folkeskolereformen er en læringsreform. Den har fokus

Læs mere

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen

45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune. Udviklingskonsulent Julie Katlev Børne- og Ungeforvaltningen 45 minutters bevægelse Vision, virkelighed og strategi i Køge Kommune Udviklingskonsulent Julie Katlev Visionen og virkeligheden Mit oplæg 1) Visionen Hvordan ser fremtiden ud fra Christiansborg? Hvordan

Læs mere

Politik for mad, måltider og bevægelse

Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse Politik for mad, måltider og bevægelse 2013-2016 Forord Gladsaxe Byråd har vedtaget en revideret Politik for mad, måltider og bevægelse for børn og unge i Gladsaxe

Læs mere

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen.

Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Skole- og Kulturforvaltningen indstiller, at Skole- og Kulturudvalget godkender forslag til proces for omsætning af folkeskolereformen. Sagsbeskrivelse Med folkeskolereformen af den 7. juni 2013 er der

Læs mere

Hvad er der med den der skolereform?

Hvad er der med den der skolereform? Hvad er der med den der skolereform? Hvorfor? Niveauet i læsning og matematik er ikke tilstrækkeligt højt. Danske skoleelever ligger omkring gennemsnittet i OECD i dansk, matematik og naturfag, når de

Læs mere

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole

Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole Spørgsmål & Svar om den nye skoledag på Hareskov Skole >Hvornår træder reformen og den nye skole i kraft? Reformen træder i kraft 1. august 2014. >Hvor mange timer skal mit barn gå i skole? Alle elever

Læs mere

Trivsel og bevægelse i skolen

Trivsel og bevægelse i skolen Trivsel og bevægelse i skolen Søren Smedegaard Lektor, Cand. Scient. Idræt Ph.d. stipendiat. Innovationskonference VIA 16-11-2015 Indhold Trivselsdimensioner i skolen Hvorfor skal børn bevæge sig? Effekterne

Læs mere

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk

Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk Fælles rammebeskrivelse for faget Dansk 1. Baggrund og formål Det blev den 7. april 2014 politisk besluttet, at skolevæsenet i Frederikssund Kommune skal have en fælles kvalitetsramme for centrale fag

Læs mere

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2?

Folkeskolereformen. Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen ÅR 2 Folkeskolereformen erfaringer efter år 1 Hvad har vi lært og hvordan tænkes år 2? Folkeskolereformen trådte i kraft i august 2014. Ét år er gået, og vi vil i dette nyhedsbrev give

Læs mere

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet?

Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Fysisk aktivitet blandt børn og unge: hvad fremmer og hæmmer aktivitetsniveauet? Hjerteforeningens konference om forskning i fysisk aktivitet og hjertesundhed Bjørn Holstein Institut for Folkesundhedsvidenskab

Læs mere

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014

Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Folkeskolen (Brorsonskolen) fra 1. august 2014 Tre overordnede mål Folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige de kan Folkeskolen skal mindske betydningen af social baggrund i forhold

Læs mere

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig

skolen åbnes VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE INTERESSER, STYRKER OG POTENTIALER NYE FAG X 2 lektiehjælp samarbejde lokale kultur fordybe sig VELKOMMEN TIL DEN NYE SKOLE MÅL: Alle elever skal trives og blive så dygtige, de kan! 2+5 x 2 DANSK VEJEN DERTIL: En ny skoledag der er varieret, fagligt udfordrende og motiverende for den enkelte elev

Læs mere

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål

Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Foto: Thomas Mikkel Jensen Skolerne i Ishøj Kommune Vores skoler vores mål Information om målene for folkeskolerne i Ishøj Kommune Ishøj Kommune Folkeskolereformen betyder, at dit barns skoledag vil blive

Læs mere

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune

Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Frederiksberg-principperne Principper for udmøntning af folkeskolereformen i Frederiksberg Kommune Reformen af folkeskolen realiseres med start i august 2014. Projektgruppe 1: overordnede mål og rammer

Læs mere

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne.

Men det nye skoleår er ikke hvilket som helst skoleår men det første år med en ny skolereform og en ny arbejdstidsaftale for lærerne. Baggesenskolen skoleåret 2014/2015 Kære forældre og elever på Baggesenskolen Sommeren er så småt begyndt at indfinde sig, og afgangselevernes sidste skoledag nærmer sig. Dette betyder at et skoleår går

Læs mere

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår

Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse. Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Velkommen til oplæg og debat om læringsreformen på Hanebjerg Skole afd. Gørløse Vi skal lære af fremtiden mens den opstår Sind har det som faldskærme de virker kun, når de er åbne Skolereform læringsreform

Læs mere

Folkeskolereformen - fokus på faglighed

Folkeskolereformen - fokus på faglighed Folkeskolereformen - fokus på faglighed Hvorfor en folkeskolereform Folkeskolen anno 2013.intellektuel og uddannelsesmæssig armod, Politikken Fokus på bedre uddannelse og bedre udnyttelse af skattekronerne,

Læs mere

Lektiehjælp og faglig fordybelse

Lektiehjælp og faglig fordybelse Punkt 5. Lektiehjælp og faglig fordybelse 2015-056033 Skoleforvaltningen fremsender til Skoleudvalgets orientering, status på lektiehjælp og faglig fordybelse. Beslutning: Til orientering. Skoleudvalget

Læs mere

Princip for undervisningens organisering:

Princip for undervisningens organisering: Brændkjærskolen. Princip for undervisningens organisering: Formål Undervisningens organisering skal skabe rammer, der giver eleverne de bedste muligheder for at tilegne sig kundskaber og færdigheder, der

Læs mere