4. Orientering siden sidst Prodekan Grete Bertelsen redegjorde for de forskellige opfølgningspunkter.

Transkript

1 KØBENHAVNS UNIVERSITET DET NATUR- OG BIOVIDENSKABELIGE FAKULTET Aftagerpanel for Geovidenskaber og Planlægning REFERAT 8. DECEMBER 2015 Forum Aftagerpanel for Geovidenskaber og Planlægning Mødedato: 8. december 2015, kl Sted: Institut for Geovidenskab og Naturforvaltning Rolighedsvej 23, 2000 Frederiksberg Mødelokale von Langen Dagsorden: 1. Godkendelse af dagsordenen Dagsordenen blev godkendt uden kommentarer. 2. Velkommen v. institutleder Claus Beier Institutleder Claus Beier præsenterede kort instituttet og dets forskellige fagligheder, herunder de udfordringer, der har været i forbindelse med fusionen. Claus Beier redegjorde for, at der er stærke kulturer i de forskellige faglige grupperinger på instituttet, og at dette kan være en hindring for at skabe en stærk, fælles kultur på instituttet, som Claus Beier arbejder på at skabe, bl.a. gennem et internat for ledelsesgruppen, samt gennem en tydeliggørelse af fællesnævneren for instituttets forskellige fagligheder. Herefter redegjorde Claus Beier for instituttets fagligheder, herunder den arktiske strategi og timingen i udfoldelsen af denne. Claus Beier talte desuden om mulighederne for at tilrettelægge temadage med forskellige tværfaglige omdrejningspunkter, samt om etableringen af en bachelorkonkurrence. Formålet med dette skal være at skabe uddannelser, der bidrager til at identificere relevante samfundsopgaver, som de studerende skal ud og løse, samt at fungere som bindeled til mere erhvervsrettede aktiviteter ift. uddannelser og forskningsprojekter. Claus Beier kvitterede afslutningsvist for, at panelet har været aktivt, og villigt til at bidrage til udviklingen af uddannelsesporteføljen. Torben Schønherr kommenterede oplægget med at rose Claus Beier for, at der er fokus på at styrke fagligheden, og ikke brede denne for meget ud, men i stedet at have fokus på, at instituttet tilbyder nogle uddannelser i et tværfagligt samspil, som ikke findes andre steder. Derudover bekræftede Torben Schønherr, at panelet er interesseret i at have en aktie i udviklingen af uddannelserne. hb@science.ku.dk REF: HB 3. Godkendelse af referat fra sidst Referatet blev godkendt uden kommentarer. 4. Orientering siden sidst Prodekan Grete Bertelsen redegjorde for de forskellige opfølgningspunkter.

2 a. Opfølgningsskema Der er i opfølgningsskemaet fra sidste møde et ønske om at tale om Ph.D.- området, hvorfor dette er et tema på dagens møde. Derudover vil der blive orienteret om dialogen med Frederiksberg kommune, som ligeledes er et opfølgningspunkt fra sidste møde, og slutteligt evalueres møderne på dagens møde som et opfølgningspunkt fra sidst. Thorkild Feldhusen Jensen fra Rambøll påpegede, at der mangler en opfølgning på mødet mellem DHI og Rambøll, som blev aftalt på aftagerpanelmødet den 12. december Det blev aftalt, at Claus Beier sender en opfølgning på dette. SIDE 2 AF 5 b. Karakteranalyse for bacheloroptag Grete Bertelsen gennemgik analyse, og betonede herunder betydningen af optagelsesgennemsnittet for frafaldet fra uddannelserne. c. Optag på specialiseringer Grete Bertelsen gennemgik optagelsestallene og studieleder Marianne Nylandsted Larsen supplerede med at fortælle, at optaget med fordel kan analyseres over en længere periode. Der var usikkerhed omkring antallet af optagne på de enkelte specialiseringer. d. Tilbagemelding på projekt viden i udvikling Grete Bertelsen orienterede om afslutningen af projektet. e. Institutionsakkreditering Grete Bertelsen orienterede om, at institutionsakkrediteringen erstatter de tidligere gennemførte turnusakkrediteringer, hvor hver enkel uddannelse blev akkrediteret, og at dette giver mere fleksibilitet. KU får svar på institutionsakkrediteringen i juni Der indgår både en selvevalueringsrapport samt to panelbesøg i processen. Institutionsakkrediteringen vil blive behandlet som et tema på det første møde i aftagerpanelet i Johnny Fredericia spurgte herefter ind til, om institutionsakkrediteringen har tilført en værdi for fakultetet, herunder, om denne værdi står mål med den indsats, som ligger i at gennemføre akkrediteringen. Johnny Fredericia hentydede til, at institutionsakkrediteringen ligeledes kan fungere som et redskab til, at det politiske niveau får indsigt i aktiviteterne på universiteterne. Grete Bertelsen svarede, at det i hendes optik giver værdi, dog ikke på alle parametre, og uddybede med at pointere, at fakultetet har været igennem årshjulet en enkelt gang, og nu tager fat på andet år, hvor der derfor er mulighed for at justere nogle ting, så de giver mere mening. Grete Bertelsen fremhævede, at institutionsakkrediteringen overordnet bidrager til at sikre en god kvalitet og relevans af uddannelserne, og alle led af fakultetet. Thorkild Feldhusen Jensen tilføjede, at akkrediteringen ligeledes handler også om certificering, hvilket Grete Bertelsen bekræftede. Johnny Fredericia pointerede herefter, at udfordringen må være at skabe ejerskab om akkrediteringen rundt i organisationen, hvilket Claus Beier bekræftede, og tilføjede, at det skal blive ved med at virke som en god ide. Thorkild Feldhusen Jensen spurgte slutteligt ind til hvordan arbejdet med akkrediteringen er organiseret, hvortil Grete Bertelsen svarede, at der er ansat en medarbejder til at køre processen, men at der kommer inputs fra både dekanatet, institutledelser og andre.

3 f. Status vedr. prodekanstillinger på SCIENCE Grete Bertelsen orienterede om, at hun er genansat som ny og eneste prodekan for uddannelse, efter at Henrik Busch er tiltrådt som Dekan for Professionshøjskolen Metropol. SIDE 3 AF 5 g. Dialog med Frederiksberg Kommune Grete Bertelsen orienterede om, at hun som opfølgning på sidste møde har været i dialog med Thomas Wohlert fra Frederiksberg Kommune, hvilket er mundet ud i et møde og samarbejde med landskabsarkitektur og human ernæring, som muligvis skal rulles ud til andre uddannelser. h. Sommermail af 6. juni Grete Bertelsen orienterede om den udsendte orienteringsmail. 5. Kandidatuddannelsen i Climate Change Grete Bertelsen lagde ud med at fortælle, at der er planer om ændringer på kandidatuddannelsen i Climate Change, og Anders Svensson præsenterede herefter opbygningen af uddannelsen, herunder de to specialiseringer: Climate-KIC Det arktiske område Anders Svensson talte om karrieremulighederne indenfor de to specialiseringer og stillede slutteligt spørgsmål til, om færdige kandidater indenfor Climate Change med specialiseringer i henholdsvis Climate-KIC og Det Arktiske Område vil være relevante for arbejdsmarkedet, herunder, om instituttet bør starte de nye specialiseringer eller i stedet bør udbygge de eksisterende, samt hvilke elementer det vil være relevant at inddrage i de to specialiseringer. Johnny Fredericia udtalte betænkeligheder over, at specialiseringerne ikke fremgår tydeligt nok, herunder, om de to nye specialiseringer står tydeligt nok frem i forhold til andre specialiseringer på forskellige uddannelser. Thorkild Feldhusen Jensen kunne godt se muligheder i at ansætte kandidater fra specialiseringen i Climate-KIC, såfremt denne indeholder en tilstrækkelig specialisering, men udtrykte samtidig bekymring overfor den arktiske specialisering og karrieremulighederne heri, og pointerede, at det ville være et problem at afsætte kandidaterne herfra, da efterspørgslen allerede er dækket af kandidater fra andre specialiseringer. Johnny Fredericia supplerede med at rose Climate-KIC specialiseringen, og nævnte, at denne fremstår som enormt spændende, men udtrykte ligeledes bekymring overfor finansieringen. Hertil svarede Grete Bertelsen, at der kan søges midler til at dække finansieringen. Johnny Fredericia udtrykte ligeledes bekymring overfor, at der er for mange aktører på det arktiske felt, som vil for meget for sig selv. Han pointerede, at der mangler en forankring i Grønland i uddannelsens set-up. Claus Beier svarede på dette ved at fremhæve, at denne pointe både er udfordringen, men også det spændende element i specialiseringen, og at Københavns Universitet kan byde ind med en arktisk strategi. Studieleder Anders Svensson sluttede af med at nævne sin bekymring for, at der er for få optagne studerende i forhold til antallet af specialiseringer. 6. Uddannelsespolitiske spørgsmål Prodekan Grete Bertelsen redegjorde for, at der siden sidste møde er kommet en ny og meget aktiv minister på uddannelsesområdet, herunder, at nogle af ministerens udmeldinger angående besparelser på området ikke er

4 så positive, og at disse formentlig kan gå ud over kvaliteten af uddannelserne. SIDE 4 AF 5 Det blev fremhævet, at studiefremdriftsreformen til gengæld ender med at blive revideret. Der er indgået et forlig, der giver mere fleksibilitet idet eksempelvis den administrative tilmelding til kurser nu kan fjernes og afløses af aktivitetskrav i stedet for. Derudover blev det fremhævet, at den nye minister er tilhænger af dimensionering. Ministeren har ligeledes bebudet en taxameterreform og Grete Bertelsen fremhævede, at det er muligt, at denne gennemføres med en højere takst i yderområderne. Grete Bertelsen rundede sit oplæg af med at nævne, at ministeren påtænker at indføre et eliteniveau, og at SCIENCE hilser dette initiativ velkommen og er i gang med overvejelser angående hvordan dette kunne se ud, samt at den nye minister er parat til at lade penge følge med til dette initiativ, i modsætning til den tidligere minister. Gregers Dam spurgte herefter ind til, hvordan initiativerne vil påvirke uddannelserne, hvortil Grete Bertelsen svarede, at nogle af initiativerne fx besparelserne kan have negativ effekt. 7. Karriereveje for Ph.D. ere Morten Pejrup, prodekan for Ph.D-området og leder af SCIENCE Ph.D.- skolen indledte med at nævne, at Ph.D.-området er forkætret i den offentlige debat, hvor kvaliteten og mængden af PhD ere er omdiskuteret, herunder, at der har været en stigning i antallet af PhD ere fra 2012 og frem, særligt på SUND og SCIENCE. Morten Pejrup gennemgik herefter hovedtrækkene i den fremsendte dimittendundersøgelse, herunder hvordan de Ph.D.- studerende finansieres, og om hvor disse ansættes. Morten Pejrup redegjorde for, at arbejdsløsheden for en færdig Ph.D. er væsentligt lavere, end for en kandidat. De fleste bliver lønmodtagere. Det blev slået fast, at halvdelen ud af de udenlandske Ph.D.-studerende bliver i Danmark, mens halvdelen rejser til udlandet efter færdiggørelse. Karsten Raulund- Rasmussen, studieleder på kandidatuddannelsen i nature management kommenterede dette med, at dette skaber god omtale af Danmark i udlandet, og at det derfor ikke er skidt, at nogle rejser ud. Leo Bjørnskov pointerede, at det er vigtigt at få denne nuancering ud i medierne, og nævnte, at det politiske system vil komme med udmeldinger angående volumen og kvaliteten af Ph.D. erne indenfor et halvt års tid, hvorfor det er vigtigt, at universitetet nuancerer debatten. Morten Pejrup nævnte herefter, at de Ph.D.-studerende udgør et meget vigtigt element i produktionen af videnskabelige artikler på institutterne, men, at der burde være færre Ph.D. ere og flere PostDocs, samt at de dårligste 5-10 % af de Ph.D.-studerende burde være sorteret fra. Leo Bjørnskov spurgte hertil, om den enkelte Ph.D.-studerende misbruges til dette arbejde, i stedet for at de kan koncentrere sig om deres eget, hvortil Morten Pejrup svarede, at det gør de måske nogle steder, og tilføjede, at der er meget de forventes at skulle. 8. Evalueringer af aftagerpanelmøderne Prodekan Grete Bertelsen lagde ud med at takke for de indkomne svar, der er kommet på den skriftlige evaluering, der har været udsendt, og nævnte, at denne mundtlige evaluering derfor er et supplement til den skriftlige evaluering. Grete Bertelsen påpegede, at de syv aftagerpaneler og deres uddannelser er meget forskellige, og at evalueringerne viser dette, samt at

5 panelerne har en stor rolle i ændringerne af uddannelserne, samt angående dimensionering, uddannelsessamarbejder, virksomhedsprojekter, og specialesamarbejder. Derudover nævnte Grete Bertelsen, at panelet har fungeret som et netværk, som fakultetet har kunnet kontakte mellem møderne. Grete Bertelsen rundede sit oplæg af med at nævne, at fakultetet har gode erfaringer med aftagerpanelerne, men at der naturligvis altid er elementer, som kan gøre bedre, og opfordrede panelet til at komme med inputs til dette. Johnny Fredericia kvitterede for den store indsats, der er lagt i forberedelse af møderne, som har skabt grundlag for gode debatter. Torben Schønherr erklærede sig enig i dette og nævne, at han har haft en oplevelse af, at panelet har været et fælles projekt, hvor der har været åbenhed overfor hinandens synspunkter. Thorkild Feldhusen Jensen nævnte, at han har været glad for at være med, samt at det har været udbytterigt at deltage i panelet, og at det har givet en indsigt i hvilke samarbejder, der kan etableres med de studerende. Til gengæld nævnte Thorkild Feldhusen Jensen, at han har mistet overblikket over om der mangler at blive repræsenteret nogle områder, og opfordrede til, at der til hvert møde sendes en deltagerliste ud. Jan Eriksen supplerede med at nævne, at det har givet indsigt i uddannelserne at være med, samt skabt kontakt til studerende. Herefter fortalte de interne deltagere på mødet om deres oplevelser. Thorbjørn Joest Andersen, formand for studienævn for geovidenskaber og planlægning nævnte, at det har været utrolig givtigt for arbejdet i studienævnet at høre aftagernes inputs, mens Marianne Nylandsted Larsen, studieleder for geografi og geoinformatik, nævnte, at det som studieleder er afgørende ift. kvalitetssikringen af uddannelserne at deltage på aftagerpanelmøderne, og at disse har været virkelig brugbare, konkrete, konstruktive og relevante for hende, dog informationstunge i begyndelse, men nu meget mere nyttige. Anders Svensson, studieleder for kandidatuddannelsen i climate change tilsluttede sig og uddybede med at nævne, at det har været meget nyttigt de gange, hvor panelet er blevet delt op i mindre grupper. SIDE 5 AF 5 Grete Bertelsen rundede af med at nævne, at dette er sidste møde i dette panel. Grete Bertelsen takkede for denne periode og fortalte, at der er behov for at supplere op med flere kandidater, inden de nye medlemmer til næste udpegningsperiode kan udpeges i januar Evt. Der var ingen kommentarer til eventuelt.