Ringsted Kommune. Tilsynsrapport. Social- og sundhed. Plejecenter Ortved. Uanmeldt helhedstilsyn November 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ringsted Kommune Tilsynsrapport Ringsted Kommune Social- og sundhed Plejecenter Ortved Uanmeldt helhedstilsyn November

2 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt helhedstilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING samlede anbefalinger OPLYSNINGER DATAGRUNDLAG Opfølgning på foregående tilsyn Værdigrundlag Sundhedsfaglig dokumentation Hverdagens praksis Personlig pleje herunder inddragelse af beboernes resurser Praktisk hjælp herunder inddragelse af beboernes resurser Mad og måltider Omgangsform og sprogbrug Aktiviteter og medinddragelse i hverdagen Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde Medarbejderkompetencer og -udvikling TILSYNETS FORMÅL OG METODE Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

4 1 VURDERING 1.1 samlede Det overordnede indtryk af Plejecenter Ortved er, at der er tale om et plejecenter med Gode og tilfredsstillende forhold Tilsynet vurderer, at værdiggrundlaget for Plejecenter Ortved på fin vis omsættes til praksis. Det er tilsynets, at Plejecenter Ortved generelt lever op til deres dokumentationspligt jævnfør lovgivningens bestemmelser og kommunens kvalitetsstandarder på området. Tilsynet vurderer, at dokumentationen indeholder fyldestgørende beskrivelser af beboerens problemstillinger, men at der mangler beskrivelser af de handlingsvejledende indsatser særligt i forhold til beboerens mentale og psykiske tilstand. Der mangler ligeledes flere beskrivelse af hvordan beboerens resurser inddrages i hverdagen. Tilsynet vurderer, at den personlige pleje udføres med høj faglighed og respekt for den enkeltes integritet og selvbestemmelse. Medarbejderne har i høj grad fokus på den rehabiliterende indsats, samtidigt med at de understøtter beboerne i at prioritere deres resurser. Ligeledes vurderer tilsynet, at beboernes resurser i et relevant omfang inddrages i den praktiske hjælp. Tilsynet vurderer, at der arbejdes relevant i forhold til at sikre at der er en god og rar stemning omkring måltiderne. Der tages udgangspunkt i den enkeltes behov og de, som skal have hjælp, får det på en værdig og omsorgsfuld måde. Tilsynet bemærker dog, at beboerne oplever, at der kan være pressede perioder, særligt hvis der er afløsere. Det kan derfor overvejes, om der kan udarbejdes mere detaljerede beskrivelser af hvordan måltiderne forløber under normale omstændigheder, som afløsere kan anvende til information. Tilsynet vurderer, at Plejecenter Ortved er præget af en god omgangstone, som er karakteriseret af humor og respekt for den enkelte. Det er tilsynets, at der er en bred vifte af aktivitetstilbud til beboerne, særligt fælles, men også små individuelle og afdelingsspecifikke. Tilsynet bemærker, at medarbejderne oplever, at mange af beboerne ikke har kræfter til at deltage i fælles aktiviteter. Det kan derfor overvejes om nogle resurser kan omdirigeres til mindre og en-til-en aktiviteter for disse beboere. Tilsynet vurderer, at ledelsen har taget hånd om de udfordringer vedr. sygefravær og uhensigtsmæssige ansættelser, som har præget personalegruppen i en periode. Der er handlet relevant i forhold til disse udfordringer. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har de nødvendige faglige kompetencer. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 3

5 1.2 anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler at Plejecenter Ortved underviser og vejleder medarbejderne i udarbejdelse af daglige rytmer og vaner, således at disse indeholder beskrivelser af de handlingsvejledende indsatser i forhold til beboerens mentale og psykiske tilstand samt inddragelse af beboerens resurser i hverdagen. 2. Tilsynet anbefaler, at Plejecenter Ortved udarbejder en mere detaljerede beskrivelser af hvordan måltiderne forløber under normale omstændigheder, som afløsere kan anvende til information. 3. Tilsynet anbefaler, at Plejecenter Ortved overvejer om nogle resurser kan omdirigeres til mindre og en-til-en aktiviteter til en særlig målgruppe af beboere. 4

6 2 OPLYSNINGER Adresse Plejecenter Ortved, Roskildevej 498, 4100 Ringsted Centerleder Marianne Micheelsen Antal boliger 62 boliger, heraf 56 plejeboliger. 2 aflastningspladser og 4 ventepladser. Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 17. november 2015 kl deltagerkreds Tilsynet blev indledt med deltagelse af souschef Yvonne Zinn Tilsynsførende orienterede kort om tilsynsforløbet. Der blev udvalgt to beboere, som gav deres accept til, at tilsynsførende måtte gennemgå deres personlige data. Tilsynet gennemførte et interview med to beboere. Tilsynet gennemførte et interview med to medarbejdere. Desuden foretog tilsynet rundgang på plejecentret, hvor de tilsynsførende kontaktede medarbejdere og beboere, som de mødte på fællesarealer og i beboernes boliger. Indholdet af interviewene fremgår af nedenstående. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer til centerleder og souschef. Tilsynsførende Manager Margit Kure, sygeplejerske, MHM Manager Maud Rosendahl, cand.scient.soc 5

7 3 DATAGRUNDLAG 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ved sidste tilsyn blev der givet en anbefaling i forhold til forbedring af dokumentationen. Ifølge ledelsen har de arbejder med fokusområder og daglige rytmer og vaner. De har haft to sygeplejersker til at gennemgå alle beboeres dokumentation. De arbejder ud fra en kontaktpersonordning, hvor denne har ansvaret for at opdatere dokumentationen og udarbejde daglige rytmer og vaner. Kontaktpersonen er udvalgt efter dels om der er god kemi med beboeren og dels kompetencerne. De har haft tilsyn fra embedslægen, som har givet et meget fint tilsynsresultat. Tilsynet finder, at der er fulgt relevant op på tidligere anbefaling. 3.2 Værdigrundlag Ifølge ledelsen er de væsentligste værdier for det første, at beboeren er i centrum, for det andet en høj faglighed. Endelige er der mormorprincippet det vil sige at man behandler beboerne på samme vis, som var det ens egen pårørende. Disse værdier fremhæves også af medarbejderne som de mest centrale og de giver gode eksempler på, hvordan det kan ses omsat til praksis. De fortæller fx at de har meget fokus på, at de ikke kommer til at signalere til beboerne, at de er stressede og ikke har tid. I ansættelse af nye medarbejdere vægter ledelsen, at de har det rette menneskesyn og at de er åbne. Fagligheden kan i princippet udvikles, men det kan det andet ikke. Det vægtes dog at ansætte social og sundhedsassistenter, da fagligheden er central, da beboerne typisk har komplicerede forløb. At have beboeren i centrum skal forstås sådan, at de arbejder på beboernes præmisser. Det er beboernes hjem og det skal respekteres. Alle nye medarbejdere introduceres derfor af souschefen. Ledelsen fortæller, at der i et tilfælde har været behov for at lave en magtanvendelse på en beboer. Der er siden blevet anvendt Marte Meo på beboeren, med henblik på at finde alternative handlemuligheder. Marta Meo kan også bruges som udgangspunkt for en dialog om grænser. Beboerne giver udtryk for stor tilfredshed med at bo på Plejecenter Ortved. Tilsynet kan da også observere en god og hjemlig stemning overalt på plejecentret, hvor det er tydeligt, at beboerne hygger sig i samværet over eftermiddagskaffen. Tilsynet vurderer, at værdiggrundlaget for Plejecenter Ortved på fin vis er omsat til praksis. 6

8 3.3 Sundhedsfaglig dokumentation Tilsynet gennemgår dokumentationen hos to beboere. Der er hos begge beboere udfyldt helbredsoplysninger, udarbejdet daglige rytme og vaner samt oprettet fokusområder. Hos begge beboere indeholder daglige rytme og vaner beskrivelser af beboerens fysiske, psykiske og sociale problemstillinger, som kun delvis er fulgt op af de handlingsvejledende indsatser. Fx er der hos en beboer, som får hjælp til badet, manglerne beskrivelser af, hvordan medarbejderne hjælper og tilrettelæger hjælpen. Et andet eksempel er en beboer, som er hukommelsessvækket, hvor der mangler beskrivelse af, hvordan medarbejderne støtter og hjælper beboeren i hverdagen i forhold til beboerens svigtende hukommelse. Et tredje eksempel er en beboer, som har et svingende humør, hvor der mangler beskrivelse af de handlingsvejledende indsatser. Begge dokumentationer indeholder kun delvise beskrivelser af hvordan beboerens resurser inddrages. Der er oprettet relevante fokusområder på eksempelvis ernæring, udskillelser samt hud og slimhinder. Disse er generelt fulgt op og evalueret. To fokusområder mangler opfølgning og evaluering. Begge beboere får hjælp til praktiske opgaver samt hjælp til rengøring. Daglige rytme og vaner indeholder en delvis beskrivelse af beboerens behov for hjælp og støtte til de praktiske opgaver. Hjælpen til rengøring er ikke beskrevet og rengøringsopgaven i beboernes bolig udføres af husassistenter. Ifølge medarbejderne dokumenterer de meget og det betragtes som et væsentligt redskab i dagligdagen. Det er meget brugbart, at man kan gå ind og læse, hvad der er foregået, mens man har været væk. Der er da også en forventning om, at man læser. Afløsere har som regel ikke adgang til systemet, så der overleveres mundtligt. Daglige vaner og rutiner forefindes i print i beboerens mappe og det forventes, at afløsere ligeledes læser dette. Det er tilsynets, at Plejecenter Ortved generelt lever op til deres dokumentationspligt jævnfør lovgivningens bestemmelser og kommunens kvalitetsstandarder på området. Tilsynet vurderer, at dokumentationen indeholder fyldestgørende beskrivelser af beboerens problemstillinger, men at der mangler beskrivelser af de handlingsvejledende indsatser særligt i forhold til beboerens mentale og psykiske tilstand. Der mangler ligeledes flere beskrivelse af hvordan beboerens resurser inddrages i hverdagen. 7

9 3.4 Hverdagens praksis Personlig pleje herunder inddragelse af beboernes resurser Begge beboere fortæller, at de får den hjælp de har behov for. En beboer fortæller, at hun får tidlig morgenhjælp hvilket passer beboeren rigtig fint. Beboeren kan selv hjælpe til med de personlige plejeopgaver, men får hjælp og støtte af medarbejderne undervejs. Beboeren får hjælp til bukser og strømper men klarer selv den øvrige påklædning. Medarbejder oplever, at respekt for den enkelte er særdeles vigtig i forbindelse med den personlige pleje. Fx ved at man skærmer beboeren fra andres blikke ved at trække gardinet for mv. Medarbejderne lægger også vægt på, at man hele tiden fortæller, hvad man gør og at man har fokus på at give relevante stimuli. Beboerne inddrages i alle de opgaver, de selv kan. Men medarbejderne er samtidigt åbne for, at det kan variere efter, hvordan resurserne er den enkelte dag. Medarbejderne oplever, at de har et ansvar for at have blik for resurserne og underbygge, at de anvendes. Hver gang der flytter en ny ind, så kommer rehabiliteringsteamet og hjælper med udredning. Medarbejderne giver udtryk for, at de respekterer beboernes selvbestemmelse, så længe de kan forsvare det, og så dokumenterer de, hvad beboerne vælger. Nogle gange dokumenterer man i forhold til de pårørende. Der er mange dilemmaer, hvor de pårørende fx kan opleve, at medarbejderne svigter en beboer, som fx ikke ønsker at indtage mad og drikke og i sådanne tilfælde er dokumentationen uhyre vigtig. Tilsynet vurderer, at den personlige pleje udføres med høj faglighed og respekt for den enkeltes integritet og selvbestemmelse. Medarbejderne har et fint fokus på den rehabiliterende indsats, samtidigt med at de understøtter beboerne i at prioritere deres resurser Praktisk hjælp herunder inddragelse af beboernes resurser Beboerne fortæller, at de aktivt deltager i hverdagen i forhold til det, de magter og har lyst til. En af beboerne fortæller, at hun selv lægger det rene tøj på plads i sit skab. Beboeren hjælper ligeledes med borddækningen i forbindelse med måltiderne. Beboerne tilkendegiver, at de er meget glade for deres bolig. Beboerne får gjort rent en gang ugentligt, hvilket de er tilfredse med. Tilsynet kan ved observation konstatere, at der er rent, pænt og ryddeligt overalt på plejecentret. En medarbejder fortæller, at nogle beboere hjælper til med borddækning og oprydning efter aftensmaden. 8

10 Tilsynet vurderer, at beboernes resurser i et relevant omfang inddrages i den praktiske hjælp Mad og måltider Beboerne fortæller, at de spiser deres måltider i den fælles spisestue. De oplever, at det er rart at sidde sammen og spise, da det giver en mulighed for at snakke og have socialt samvær beboeren imellem. Beboerne fortæller, at morgenmaden serveres løbende om formiddagen og afhænger af hvornår de står op. Maden er placeret på bordet, således at beboerne selv kan tage. De beboere, som har behov for det, får hjælp af medarbejderne. Der er ofte flere beboere, som har brug for hjælp til at spise og beboerne fortæller, at det foregår på en ordentlig og respektfuld måde. Medarbejder forsøger altid at hjælpe beboeren en til en. En beboer fortæller, at hun oplever at der indimellem mangler medarbejdere om aften i forbindelse med maden, da der ofte er flere beboere, som har brug for hjælp til at spise. Når der er afløsere, kan det være særlig svært, fordi de ikke kender de vante rutiner. I de situationer forsøger beboeren at hjælpe afløserne ved at fortælle, hvordan beboerne plejer at få deres mad serveret fx portionsanrettet eller skåret ud. Beboerne oplever generelt, at maden er god og velsmagende. Tilsynet kan ved observation konstatere, at der er en god og hyggelig stemning i de køkkener, hvor beboerne er samlede omkring eftermiddagskaffen. Der ses ophæng med menuplan. I en afdeling forefindes en interaktiv skærm, hvor der er et billede af dagens menu. En medarbejder fortæller, at de afhængig af beboernes resurser enten portionsanretter eller serverer maden på fade til omdeling ved bordet. Ifølge ledelsen er de i øjeblikket i gang med en ernæringsscreening. Der er fokus på, om beboerne kan bevare deres vægt. De får besøg af Cafe Ingeborgs kok, som kommer og laver mad en gang om måneden. Ledelsen fremhæver, at de bevidst arbejder med at skabe en fællesskabskultur omkring måltiderne. Det sker bl.a. ved at beboerne får at vide, at man spiser i fællesrummet, med mindre beboeren har gode grunde til ikke at ønske at deltage. Pt er der kun en enkelt, som spiser hos sig selv. Der arbejdes også med værtsskab, hvor medarbejderne er værterne, som sidder med ved bordet og har ansvaret for at skabe den gode stemning under måltidet. Tilsynet vurderer, at der arbejdes relevant i forhold til at sikre at der er en god og rar stemning omkring måltiderne. Der tages udgangspunkt i den enkeltes behov og de, som skal have hjælp, får det på en værdig og omsorgsfuld måde. Tilsynet bemærker dog, at beboerne oplever, at der kan være pressede perioder, særligt hvis der er afløsere. Det kan derfor overvejes, om der kan udarbejdes mere detaljerede beskrivelser af hvordan måltiderne forløber under normale omstændigheder, som afløsere kan anvende til information. 9

11 10

12 3.4.4 Omgangsform og sprogbrug Flere beboere fortæller, at de er glade for at bo på plejecentret. De oplever at der generelt er en god omgangstone og respekt for beboerne. Fx banker medarbejder altid på, inden de træder ind i beboerens bolig. Alle de beboere, som tilsynet taler med, roser medarbejder, som er søde, rare og flinke alle sammen. Tilsynet observerer flere medarbejdere og beboere på gangarealer og de fælles opholdsstuer. Medarbejderne taler respektfuldt til beboerne og der er en uformel tone mellem dem. Tilsynet bemærker, at medarbejderne omtaler beboeren på en omsorgsfuld og respektfuld måde i forbindelse med, at de taler med tilsynet. Medarbejderne fortæller, at det betyder meget, at beboeren er i centrum og behandles ligeværdigt i hverdagen. Medarbejderne syntes, at der hersker en god tone og de oplever, at alle tager ansvar for at beboerne, således at de får den hjælp og støtte de har behov for. Medarbejderne er ligeledes opmærksomme på, at beboeren har en indholdsrig dag. Tilsynet vurderer, at Plejecenter Ortved er præget af en god omgangstone, som er karakteriseret af humor og respekt for den enkelte Aktiviteter og medinddragelse i hverdagen Beboerne oplever, at der foregår mange forskellige aktiviteter i løbet af ugen og måneden. En af beboerne har ikke lyst til at deltage i så mange aktiviteter, men tager altid med på busture, når der er mulighed for det. Beboeren oplever, at medarbejderne fuldt ud respekterer hendes valg og fravalg. Beboeren hygger sig til gengæld ved at læse og gå på besøg hos nogle af de andre beboere. En anden beboer er meget aktiv og deltager i en række forskellige aktiviteter. Beboeren fremviser et beboerblad, som udleveres til alle. Bladet udkommer en gang månedlig og indeholder blandt andet en oversigt over planlagte aktiviteter samt hvem der er gået bort og nyligt indflyttede. Beboeren taler også med flere af de øvrige beboere og trods det, at nogle gentager sig selv flere gange, så holder beboeren af samværet og deres snakke. Beboeren er af den opfattelse, at der skal være plads til alle. Tilsynet observerer flere beboere, som sidder sammen i deres opholdsstue. Nogle af beboerne læser og der høres julemusik i baggrunden. Beboerne er opmærksomme på, at tilsynet er til stede og vil meget gerne snakke og fortælle. En af beboerne fortæller, at hun næsten altid sidder i opholdsstuen og er meget lidt i sin egen bolig. Hun kan godt lide at sidde sammen med de andre beboere og på denne måde også følge lidt med i hvad, der sker. I en afdeling sidder der en dement og urolig beboer ude i opholdsstuen. Medarbejderen fortæller, at beboeren har perioder, hvor hun er urolig og højt talende, hvorimod hun andre dage kan være stille og rolig. Det har ikke umiddelbart været muligt at finde et mønster eller sammenhæng i beboerens adfærd. Medarbejderen fortæller, at beboeren falder til ro, når hun får sin aftensmad og efterfølgende skærmes i sin bolig, hvor hun sidder og ser tv. I en anden afdeling taler tilsynet med en beboer, som sidder og ser tv i den fælles opholdsstue. Beboerne holder meget at sidde ude blandt de andre og 11

13 se tv. I den forbindelse fortæller medarbejderen, at der er indgået aftaler med beboeren om hvornår tv et må være tændt og hvornår det skal slukkes eksempelvis midt på dagen og ved måltiderne. Beboeren er tilfreds med denne ordning. Beboeren sidder med en blød bold i sin venstre hånd og fortæller, at det er for at styrke kræfterne efter en halvsidig lammelse, som har reduceret funktionen i hånden. Beboeren kan mærke, at det styrker musklerne i hånden. En medarbejder fortæller, at hun altid samler beboerne om eftermiddagen i en times tid, for at de kan drikke kaffe sammen og snakke. Det varierer, hvor mange beboere, som deltager, men de fleste beboere kommer op, hvis medarbejderen går ind og spørger dem i deres bolig. Ifølge leder foregår der mange ting på plejecentret. Der er en hjælper, som går ture med de beboere, som vil være med en gang om ugen. En gang ugentligt er der en chauffør, som kommer kører ture, de er meget populære. De kommer ikke ud af bussen, men de kommer ud og køre. Der er frivillige fra både Røde Kors og Ældresagen. De laver bl.a. motion og rytmer, synger fra højskolesangbogen, gudstjeneste, besøgsvenner, tøj og skosalg mv. Der er en aktivitetsmedarbejder, som arbejder i Liljen, hvor der er forskellige aktiviteter, som man kan komme til fra de andre afdelinger. Der er både praktikanter og samfundstjenester, som spiller kort med beboerne. I december skal de bage småkager. Der er også mulighed for, at medarbejderne i en vis udstrækning kan lave små aktiviteter med beboerne i dagligdagen. Der er ikke så meget tid til det, men det foregår. Ifølge medarbejderne er flere af beboerne svære at få til at deltage. De er så svækket at de ikke har kræfterne, selv om de måske har lyst. Der er også mulighed for at lave små aktiviteter, fx at lave en lagkage eller skrælle æbler til æblekage. Der er også tid ind i mellem til at sidde og læse eller lignende. Det er dog ikke så meget de faste medarbejdere, men studerende eller frivillige som har tid til det. Det er tilsynets, at der er en bred vifte af aktivitetstilbud til beboerne, særligt fælles, men også små individuelle og afdelingsspecifikke. Tilsynet bemærker at medarbejderne oplever, at mange af beboerne ikke har kræfter til at deltage i fælles aktiviteter. Det kan derfor overvejes om nogle resurser kan omdirigeres til mindre og en-til-en aktiviteter for disse beboere. 3.5 Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde Ifølge ledelsen er der en meget høj sygefraværsprocent. Omkring 19 %. Det skyldes til dels en uheldig organisationskultur, vurderer souschefen. Der er startet fast track forløb i forhold til sygefravær, som bl.a. indebærer, at souschefen tager kontakt med syge medarbejdere allerede 1., 5. og 14. sygedag. Ledelsen vurderer, at der allerede begynder at hjælpe. Der er fokus på trivsel og at man kan få nogle andre opgaver, hvis man møder ind og ikke har det så godt. 12

14 Personalegennemstrømningen har også været høj i det sidste år. Der har været nogle uheldige ansættelser, hvor de har været nød til at afskedige en del medarbejdere, særlig aftenvagter. Personalegruppen består nu af fem hjælpere, 20 assistenter, to sygeplejersker og fem husassistenter. Det skyldes, at det er blevet prioriteret at ansætte assistenter frem for hjælpere. I forhold til faglig udvikling er det i øjeblikket i gang med undervisning i, hvordan de skal forholde sig til beboere med hjerneskade. Der er afholdes personalemøde hver onsdag, hvor man drøfter 2-3 beboere, som giver anledning til udfordringer. Det samme i frokostpausen, hvor man også kan drøfte aktuelle problemer. Der er fokus på, at disse drøftelser tager udgangspunkt i en empatisk tilgang. Medarbejderne oplever, at der er mulighed for at udveksle erfaringer og sparre med hinanden. Der er både ugentligt og daglige møder, hvor der er mulighed for at vende en problemstilling og aftale. Man tager det, når det opstår. Der har ifølge medarbejderne været en meget kaotisk periode med et aftenvagthold, som betød, at det var svært at få overholdt de aftaler, der er lavet. Tilsynet vurderer, at ledelsen har taget hånd om de udfordringer, som har præget personalegruppen i en periode. Der er handlet relevant i forhold til disse udfordringer. 3.6 Medarbejderkompetencer og -udvikling De arbejder i øjeblikket på at opgradere medarbejderne i forhold til medicinhåndtering, påpeger ledelsen. Der er bl.a. fokus på, at man skal være mere koncentreret når man doserer. Ifølge medarbejderne er der mulighed for at få opgraderet deres viden, hvis de har behov for noget. De kan selv melde ind, hvad de har brug for. Alt fast personale har været igennem demensuddannelse. Man kan trække på demenskoordinator, når der er behov. Man kan både bruge hende i konkrete sager og mere generelt. Tilsynet vurderer, at der medarbejderne har de nødvendige faglige kompetencer. 13

15 4 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem beboernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. 14

16 Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Vurderingsskala BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Gode og tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen gode og tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det gode og tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 15

17 4.4 tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte helhedstilsyn tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygepleje- og/eller socialfaglig og akademisk baggrund. 16

18 5 KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Director og Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældresundheds og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 17