Ringsted Kommune. Tilsynsrapport. Social- og sundhed. Plejecenter Solbakken. Uanmeldt helhedstilsyn November 2015 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Ringsted Kommune Tilsynsrapport Ringsted Kommune Social- og sundhed Plejecenter Solbakken Uanmeldt helhedstilsyn November

2 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt helhedstilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING samlede anbefalinger OPLYSNINGER DATAGRUNDLAG Opfølgning på foregående tilsyn Værdigrundlag Sundhedsfaglig dokumentation Hverdagens praksis Personlig pleje herunder inddragelse af beboernes resurser Praktisk hjælp herunder inddragelse af beboernes resurser Mad og måltider Omgangsform og sprogbrug Aktiviteter og medinddragelse i hverdagen Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde Medarbejderkompetencer og -udvikling TILSYNETS FORMÅL OG METODE Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

4 1 VURDERING 1.1 samlede Det overordnede indtryk af Plejecentret Solbakken er, at der er tale om et plejecenter med Gode og tilfredsstillende forhold. Tilsynet vurderer, at der i vid udstrækning arbejdes relevant med at omsætte værdigrundlaget til praksis. Beboerne giver udtryk for at være meget glade for at bo på plejecentret. Det er tilsynets, at Plejecenter Solbakken lever op til deres dokumentationspligt jævnfør lovgivningens bestemmelser og kommunens kvalitetsstandarder på området. Dokumentationen indeholder fyldestgørende beskrivelser af beboerens problemstillinger, den hjælp og støtte som beboerne modtager, samt hvordan hjælpen tilrettelægges og udføres. Der er ligeledes fyldestgørende beskrivelser af, hvordan beboerens resurser inddrages i hverdagen. Tilsynet vurderer, at opgaverne omkring beboerens personlige pleje og omsorg løses fagligt kompetent og med udgangspunkt i den enkeltes resurser. Både medarbejdere og beboere kan redegøre for hvordan beboerne selv deltager i den personlige pleje og hvordan medarbejderne guider og støtte beboerne. Det er ligeledes tilsynets, at den sundhedsfaglige dokumentation fungerer som et aktivt redskab i forbindelse med den personlige pleje. Tilsynet vurderer, at medarbejderne i forbindelse med den praktiske hjælp inddrager beboernes resurser i det omfang, at det er relevant for den enkelte. Der er ligeledes i forbindelse med mad og måltider fokus på at inddrage beboernes resurser. På baggrund af beboernes udsagn om madens kvalitet vurderer tilsynet, at der serveres god og velsmagende mad. Tilsynet vurderer, at der generelt er en god og hyggelig stemning omkring måltiderne. Dog ses et eksempel på at medarbejdere taler i telefon ved bordet, hvilket opleves som meget dominerende og uetisk i situationen. Tilsynet vurderer, at der generelt er en god omgangsform og et respektfuldt sprogbrug, som tilpasses til den enkelte beboer. Der er dog behov for kontinuerligt at have fokus på, at alle medarbejdere agerer i overensstemmelse med normerne. Tilsynet vurderer, at der udbydes en bred vifte af tilbud, som bidrager til at styrke beboernes kompetencer på forskellig vis, både fysisk, psykisk og socialt. Medarbejderne kan redegøre relevant for, hvordan de søger at motivere beboerne og der kan observeres gode eksempler her på. Det er ligeledes tilsynets, at beboerne i høj grad selv kan bestemme hvordan deres dag skal forløbe og hvilke aktiviteter, de har lyst til at deltage i. Tilsynet vurderer, at der er et godt samarbejde både internt og eksternt. De organisatoriske rammer er medvirkende til at underbygge samarbejdet og giver mulighed for sparring internt. Medarbejderne har relevante kompetencer i forhold til målgruppen og leverer som udgangspunkt en høj kvalitet i opgaveløsningen. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 3

5 1.2 anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at Plejecentret Solbakken løbende sikre, at alle medarbejdere kender til gældende værdier og kulturen på stedet, således at dette efterleves i omgangsform og adfærd. 4

6 2 OPLYSNINGER Adresse Plejecenter Solbakken, Ole Hansens Vej 10, 4100 Ringsted Centerleder Gunnar Guldberg Antal boliger 64 plejeboliger, heraf 23 demensboliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 17. november, 2015 kl deltagerkreds Tilsynet blev indledt med deltagelse af centerleder Gunnar Guldberg og souschef Merete Svane. Tilsynsførende orienterede kort om tilsynsforløbet. Der blev udvalgt to beboere, som gav deres accept til, at tilsynsførende måtte gennemgå deres personlige data. Tilsynet gennemførte et interview med to beboere. Tilsynet gennemførte et interview med to medarbejdere. Desuden foretog tilsynet rundgang på plejecentret, hvor de tilsynsførende kontaktede medarbejdere og beboere, som de mødte på fællesarealer og i beboernes boliger. Indholdet af interviewene fremgår af nedenstående. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer til centerleder og souschef. Tilsynsførende Manager Margit Kure, sygeplejerske, MHM Manager Maud Rosendahl, cand.scient.soc 5

7 3 DATAGRUNDLAG 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Siden sidste tilsyn er der ifølge ledelsen blevet arbejdet videre med dokumentationen. Der er fortsat nogle udfordringer, som bl.a. hænger sammen med systemets opbygning, hvor der fx er fastlagte overskrifter til fokusområder, som ikke altid passer eller som er svære at finde. Det er ikke helt logisk opbygget og der bruges meget tid på det. De arbejder med de rammer, der er givet men har efterlyst flere skemaer. I forbindelse med arbejdstilsynets tilsyn er der kommet et påbud om at nedsætte de følelsesmæssige belastninger på medarbejderne i demensboligerne. Derfor er de gået i gang med supervisionsforløb med erhvervspsykolog fra BST. Udfordringer udspringer delvist af et lederskifte, hvor medarbejderne i en periode har stået lidt alene. Der er i supervisionen fokus på ledelse, rollefordeling mv. Den nye leder arbejder blandt andet med at få fordelt arbejdet ordentligt og lægge nye arbejdstidsplaner. Tilsynet vurderer, at der er foretaget relevant opfølgning på tidligere anbefalinger. 3.2 Værdigrundlag Værdigrundlaget er uforandret i forhold til sidste år og det består, ifølge ledelsen, af de værdier, som er fastlagt af Ringsted Kommune. For medarbejdergruppen er de overordnede værdier indflydelse på egen hverdag, ansvarlighed og fagligt fundament. Medarbejderne har generelt mulighed for at få stor indflydelse på deres hverdag, ligesom man kan løse opgaverne meget kreativt, så længe det er fagligt funderet. Der er gennemført en ny trivselsmåling vedr. social kapital og kommunikation. Ledelsen oplyser, at der ikke er sket ændringer i målgruppen siden sidste tilsyn. Beboerne giver udtryk for tilfredshed og tryghed ved at bo på Solbakken. Der er gode fysiske faciliteter både i den enkelte bolig og i de fælles køkkener og stuer. Overalt ses en hyggelig indretning og en imødekommende stemning. Ifølge medarbejderne er den centrale værdi, at have beboerne i centrum og med det udgangspunkt arbejde rehabiliterende og sikre, at beboerne vedligeholder deres resurser. Det er væsentligt at møde beboerne, der hvor de er. På de dage, hvor beboerne ikke har så meget overskud, støtter medarbejderne op og tager over. Det kan fx også betyde, at en beboer ikke ønsker at stå op til sædvanlig tid og så passes det ind i de øvrige opgaver. Tilsynet vurderer, at der i vid udstrækning arbejdes relevant med at omsætte værdigrundlaget til praksis. 6

8 3.3 Sundhedsfaglig dokumentation Tilsynet gennemgår dokumentationen hos to beboere. Der er udfyldt helbredsoplysninger, udarbejdet daglige rytme og vaner samt oprettet fokusområder på begge beboere. Hos begge beboere indeholder daglig rytme og vaner en fyldestgørende beskrivelse af beboernes problemstillinger fysisk, psykisk og socialt samt de handlingsvejledende indsatser. Begge beboere får hjælp til bad. Hos den ene beboer er hjælpen og støtte i forbindelse med badet fyldestgørende beskrevet. Hos den anden beboer mangler der en konkret beskrivelse af, hvordan hjælpen tilrettelægges og udføres samt hvordan beboerens resurser inddrages. Begge dokumentationer indeholder fyldestgørende beskrivelser af, hvordan beboerens resurser inddrages i hverdagen. Der er oprettet relevante fokusområder, som alle er fulgt op og evalueret. Tilsynet bemærker, at dokumentationen indeholder begrundelser for pleje og omsorg samt de forebyggende indsatser, som giver et sammenhængende helhedsbillede af beboerens tilstand. Begge beboere får hjælp til praktiske opgaver samt hjælp til rengøring. Daglige rytme og vaner indeholder en beskrivelse af beboerens behov for hjælp og støtte til de praktiske opgaver, samt hvordan beboerens resurser inddrages. Hjælpen til rengøring er ikke beskrevet. Tilsynet oplyses om, at rengøringen i beboernes bolig udføres af husassistenter. Der foreligger en overordnet rengøringsplan, som indeholder en beskrivelse af, hvornår der gøres rent i beboerens bolig. Ingen af de to beboere kan deltage i rengøringsopgaven. Det er tilsynets, at Plejecenter Solbakken lever op til deres dokumentationspligt jævnfør lovgivningens bestemmelser og kommunens kvalitetsstandarder på området. Dokumentationen indeholder fyldestgørende beskrivelser af beboerens problemstillinger, den hjælp og støtte som beboerne modtager samt hvordan hjælpen tilrettelægges og udføres. Der er ligeledes fyldestgørende beskrivelse af, hvordan beboerens resurser inddrages i hverdagen. 3.4 Hverdagens praksis Personlig pleje herunder inddragelse af beboernes resurser Begge beboere fortæller, at de får den hjælp de har behov for. De føler sig trygge ved medarbejderne og oplever, at medarbejderne er omsorgsfulde og ansvarlige. Beboerne kan fortæller, hvordan de selv deltager i forbindelse med den personlige pleje og hvordan medarbejder støtter og hjælper. En af beboerne har betydelig funktionsnedsættelse og kan kun hjælpe til i meget begrænset omfang. Der gives konkrete eksempler, som viser, at beboerne deltager i det 7

9 omfang deres resurser tillader det. Begge beboere får hjælp til at tage deres medicin og fortæller, at de altid får deres medicin på de planlagte tidspunkter. En beboer giver udtryk for, at medarbejderne er gode til at lytte og give ham mulighed for at komme frem med det, han har på hjertet. Beboeren oplever at have en høj grad af indflydelse på sin dagligdag, fx i forhold til hvornår han ønsker at stå op og gå i seng. Tilsynet observerer en medarbejder, som hjælper beboeren med at få taget blodsukker. Forinden har medarbejderen banket på beboerens dør og afventer svar, inden hun går ind. Medarbejderen forbereder og taler med beboeren undervejs. Medarbejderne redegør for, hvordan de dagligt foretager en af beboerens tilstand og resurser og tilpasser hjælpen her efter. De kender beboerne meget godt og tager udgangspunkt i der, hvor de er den pågældende dag og hjælper beboerne med at prioritere deres resurser. Medarbejderne støtter sig til daglige rytmer og vaner, hvor det er beskrevet, hvordan beboerne gerne vil have hjælpen. Der er en forventning om, at alle vikarer læser daglige rytmer og vaner. I forhold til vikarer sætter man det ind i en mappe, da vikarer ikke har adgang til systemet. Den skriftlige dokumentation følges altid op af en mundtlig information omkring den enkelte beboer. Man prioriterer at fast personale tager de komplekse opgaver. I weekender er der altid timelønnede medarbejdere i vagterne, så derfor er der lavet lister over hvilke opgaver, der kræver en assistent og hvad en hjælper må varetage. Tilsynet vurderer, at medarbejderne er faglige kompetente og i høj grad har fokus på den enkelte beboers resurser på den pågældende dag. Både medarbejdere og beboere kan redegøre for hvordan beboerne selv deltager i den personlige pleje og hvordan medarbejderne kan støtte beboerne. Tilsynet vurderer, at den sundhedsfaglige dokumentation fungerer som et aktivt redskab i hverdagen Praktisk hjælp herunder inddragelse af beboernes resurser Begge beboere fortæller, at de får fuld hjælp til rengøring, da de ikke selv magter opgaven. En af beboerne fortæller, at hun selv hjælper lidt til med at lægge sit eget tøj på plads i skabet. Den anden beboer får hjælp af medarbejderne, da han sidder i kørestol. Begge beboere er tilfreds med rengøringsstandarden både i deres egen bolig men også på fællesarealer. Tilsynet observerer, at der er rent, pænt og ryddeligt overalt på plejecentret. Tilsynet observerer en beboer, som i forbindelse med morgenmaden selv sætter sit snavsede porcelæn hen ved vasken. Det kan i flere afdelinger observeres, at morgenmaden indtages efterhånden som beboerne står op og er klar. 8

10 Medarbejderne fortæller, at beboerne inddrages i de praktiske opgaver. Eksempelvis i forhold til at dække bord, fordele service rundt ved bordende og rydde op efter maden. Tilsynet observerer at der er rent og pænt overalt på plejecentret. Tilsynet vurderer, at medarbejderne i forbindelse med den praktiske hjælp inddrager beboernes resurser i det omfang det er relevant for den enkelte. Plejecentret har en tilfredsstillende rengøringsstandard og der er rent og ryddeligt overalt hvor tilsynet kommer Mad og måltider Begge beboere fortæller, at de spiser deres måltider i den fælles spisestue. Begge syntes, at maden er velsmagende og de ser frem til måltiderne. Flere andre beboere giver på samme vis udtryk for stor tilfredshed med maden og måltiderne. En af beboerne betegner sig selv som udpræget kræsen, men syntes, at maden er vældig god. Beboeren får hjælp til at spise og drikke og oplever, at medarbejderne hjælper på en anerkendende og omsorgsfuld måde. Begge beboere syntes, at de har en god appetit. Den ene beboer har fået hjælp af medarbejderne til at blive vejet et par gange og holder sin vægt stabil. Den anden beboer kan ikke huske, hvornår hun sidst er blevet vejet. Beboeren mener dog, at vægten er stabil. Både beboere og medarbejdere fremhæver som noget særligt, at der en gang i mellem kommer en kok fra Cafe Ingeborg og laver mad i den enkelte afdelings køkken. Det er en stor succes og noget beboerne ser frem til. Tilsynet observerer, at der hænger opslag i alle afdelinger med dagens og månedens menu. Tilsynet observerer, at der i de forskellige afdelinger er forskel på, hvordan maden anrettes og serveres. Det observeres i en afdeling, at en medarbejder taler i telefon, medens hun mader en beboer, som er helt afhængig af hjælpen. Medarbejderne fortæller, at de i forhold til måltidet tager afsæt i beboernes resurser i de forskellige afdelinger. I nogle afdelinger er der beboere, som selv kan tage maden og sende skåle rundt ved bordet, mens der i andre afdelinger er behov for at portionsanrette. Udgangspunktet er, at de beboere, som selv kan, får mulighed for at tage selv. På nogle afdelinger hvor mange beboere får særlige diæter, giver det ikke mening at bruge fadservering. Medarbejderne redegør for, hvordan de søger at sikre værdigheden for de beboere, som har behov for at blive madet. Her er særligt fokus på, at man prioriterer at sidde sammen med en enkelt af gangen. I weekenderne kan det somme tider være nødvendigt at man hjælper to beboere af gangen. Lederen fortæller, at de lige har flyttet rundt på bordopstilling i en af demensafdelingerne. Der var to beboere, som ikke fungerede godt sammen, hvorfor de har valgt en opstilling, hvor de to beboere ikke kan se hinanden. Det er tilsynets, at der i forbindelse med mad og måltider er fokus på at inddrage beboernes resurser. På baggrund af beboernes udsagn om madens kvalitet vurderer tilsynet, at der serveres god og velsmagende mad. Til- 9

11 synet vurderer, at der generelt er en god og hyggelig stemning omkring måltiderne. Dog ses et eksempel på at medarbejdere taler i telefon ved bordet, hvilket opleves som dominerende og uetisk i situationen Omgangsform og sprogbrug De beboere, som tilsynet taler med, fortæller samstemmende, at medarbejderne taler til dem på en anerkendende og respektfuld måde. Medarbejderne giver sig god tid og er lydhøre overfor beboerne. Tilsynet observerer flere medarbejdere, som henvender sig spontant til beboere på gangarealer eller i spisestuen. Medarbejderne sikre sig øjnekontakt og taler tydeligt og klart til beboerne. Medarbejderne taler respektfuldt til beboerne, samtidigt med at tonen er uformel og humoristisk. I et tilfælde observeres det, at en ny medarbejder møder en beboer, som kommer ind i køkkenet, med en afvisende kommentar om, at det ikke er endnu de skal spise frokost. Den pågældende beboer har været til gymnastik og kommer tilbage, fordi hun har forstrakt en muskel. Ligeledes ses som nævnt tidligere et eksempel på en medarbejder, som taler i telefon under måltidet. Tilsynet vurderer, at der generelt er en god omgangsform og et respektfuldt sprogbrug, som tilpasses til den enkelte beboer. Der er dog behov for kontinuerligt at have fokus på, at alle medarbejdere agerer i overensstemmelse med værdierne og normerne på plejecentret Aktiviteter og medinddragelse i hverdagen Flere af de beboere, som tilsynet taler med, giver udtryk for, at de forsøger at være så aktive som muligt men hensynstagen til deres funktionsniveau og overskud i hverdagen. Der er fx mange tilbud om gymnastik, som beboerne fortæller, at de deltager i. Flere af beboerne fortæller om deltagelse i erindringsdage, hvor de taler om forskellige ting fra gamle dage. Disse sammenkomster holder beboerne meget af. En beboer syntes, at dagene går hurtigt. Der foregår en række af forskellige aktiviteter i løbet af ugen, som man kan vælge imellem og deltage i efter lyst og overskud. Beboerne oplever, at medarbejder er gode til at informere og huske beboerne på hvad, der foregår på plejecentret. Tilsynet observerer, at der hænger opslag i alle afdelinger med de ugentlige faste aktiviteter. Der hænger ligeledes opslag om de kommende julearrangementer og julefrokoster på afdelingerne. Lederen i Plejecentrets tre demensafdelinger fortæller, at der i øjeblikket er en beboer i deres skærmede enhed, som deltager i aktiviteter på plejecentret. Som udgangspunkt er beboerne i den skærmede enhed så langt i deres demenstilstand, at de ikke magter at deltage i større fælles arrangementer. Medarbejderne gør meget ud af at være sammen med beboerne i løbet af dagen ved eksempelvis at holde i hånd, gå en tur, kigge foto og i det hele taget vise nærvær. 10

12 Ledelsen fortæller, at de netop har igangsat et projekt, Velvære og nærvær, som retter fokus på de beboere, som ikke formår at deltage i plejecentrets fælles aktiviteter. Der er ansat en kranio sakral terapeut et par timer ugentlig. Ifølge ledelsen er der ansat en aktivitetsmedarbejder siden sidste tilsyn, så der nu er tre. De har fortsat et bredt udvalg af aktiviteter, det sidste nye er at de er i gang med at bygge højbede. Bland aktiviteterne nævnes gudstjeneste, cafe, besøgsvenner, erindringsdage, mandeklub, skovture i sommerhalvåret, musik. Om aftenen kan der både være små aktiviteter på afdelingerne og somme tider på tværs af husene. Der er ligeledes aktiviteter om eftermiddagen to dage om ugen. Medarbejderne oplever, at beboerne har fået en højere grad af sociale relationer efter, at de har fået aktivitetsmedarbejdere. I forhold til selvbestemmelse og medbestemmelse fortæller medarbejderne, at de forsøger at give beboerne så meget selvbestemmelse som muligt. Man spørger beboerne om, hvad de kunne tænke sig og har lyst til. De fortæller beboerne hvad, der skal foregå af aktiviteter, så de kan bestemme sig for, om de vil med. Medarbejderne forsøger at motivere beboerne til at deltage i noget ved at tale om, hvad beboeren får ud af det både fysisk og mentalt. Der gives gode eksempler på at kendskabet til beboerne betyder at man kan motivere dem. Tilsynet overværer i to tilfælde hvordan medarbejderne lykkes med at motivere beboere på den beskrevne måde. Fx en beboer, som motiveres til at deltage i gymnastik ved, at medarbejderen fortæller lidt om den gavnlige effekt træningen har på beboerens funktionsniveau og tilbyder at følge beboeren. Tilsynet vurderer at der udbydes en bred vifte af tilbud, som bidrager til at styrke beboernes kompetencer på forskellig vis, både fysisk, psykisk og socialt. Medarbejderne kan redegøre relevant for hvordan de søger at motivere beboerne og der kan observeres gode eksempler her på. Det er ligeledes tilsynets, at beboerne i høj grad selv kan bestemme hvordan deres dag skal forløbe og hvilke aktiviteter, de har lyst til at deltage i. 3.5 Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde Ifølge ledelsen er det stort set samme sammensætning af medarbejdergruppen. Det prioriteres, der bliver ansat assistenter, når en hjælper rejser. Medarbejderne mødes så vidt muligt dagligt på tværs af husene, hvor man drøfter, hvis der er noget i husene. Der ud over er der mange møder, hvor man kan drøfte udfordringer. Der er et godt samarbejde med eksterne, fx ergoterapeuter, læger mv. Der er mulighed for at trække på forskellige nøglepersoner både internt og udefra. Medarbejderne oplever, at de er gode til at bruge og supplere hinanden. Der er en god åbenhed i gruppen. 11

13 Tilsynet vurderer, at der er et godt samarbejde både internt og eksternt. De organisatoriske rammer er medvirkende til at underbygge samarbejdet og giver mulighed for sparring internt

14 3.7 Medarbejderkompetencer og -udvikling Ledelsen oplever, at medarbejderne har de relevante kompetencer, de har behov for. Der er et meget tæt samarbejde medarbejderne imellem og der er en høj grad af egenkontrol. Fx skal springerne (medarbejdere som arbejder på tværs af alle huse), give feed back på, om dokumentationen er i overensstemmelse med det billede, som springeren får af beboere. Lederen for de tre demensafsnit oplever, at medarbejderne er kompetente og har høj faglighed. Lederen er forholdsvis ny og der arbejdes i øjeblikket på at opbygge et tillidsfuldt samarbejde mellem lederen og medarbejderne. Medarbejderne oplever i lighed med ledelsen generelt, at de har de kompetencer, der skal til for at løse de opgaver, der er i huset. Ligesom de også mener, at der er mulighed for at komme på kurser. De er næsten alle sammen uddannede praktikvejledere. De er som regel glade for at have elever, men det er også krævende, fordi man skal være et skridt foran hele tiden. Tilsynet vurderer, at medarbejderne har relevante kompetencer i forhold til målgruppen og leverer som udgangspunkt en høj kvalitet i opgaveløsningen. 13

15 4 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem beboernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. 14

16 De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Vurderingsskala BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Samlet Særdeles tilfredsstillende Gode og tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen gode og tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det gode og tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. 15

17 Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte helhedstilsyn tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygepleje- og/eller socialfaglig og akademisk baggrund. 16

18 5 KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Director og Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældresundheds og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag over 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 17