Lolland Kommune Uanmeldt helhedstilsyn, Plejecenter Knud Lavard Centret November Ringsted Kommune. Plejecenter Knud Lavard Centret

Transkript

1 INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Lolland Kommune Tilsynsrapport Ringsted Kommune Social- og sundhed Plejecenter Knud Lavard Centret Uanmeldt helhedstilsyn November

2 Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt helhedstilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og de individuelle undersøgelser. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette. 1

3 INDHOLDSFORTEGNELSE 1 VURDERING samlede anbefalinger OPLYSNINGER DATAGRUNDLAG Opfølgning på foregående tilsyn Værdigrundlag Sundhedsfaglig dokumentation Hverdagens praksis Personlig pleje herunder inddragelse af beboernes resurser Praktisk hjælp herunder inddragelse af beboernes resurser Mad og måltider Omgangsform og sprogbrug Aktiviteter og medinddragelse i hverdagen Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde Medarbejderkompetencer og -udvikling TILSYNETS FORMÅL OG METODE Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse KONTAKTOPLYSNINGER Præsentation af BDO

4 1 VURDERING 1.1 samlede Det overordnede indtryk af Knud Lavard Centret er, at der er tale om et plejecenter med Gode og tilfredsstillende forhold. Tilsynet vurderer, at der arbejdes relevant med at omsætte værdierne om beboeren i centrum og at tage udgangspunkt i beboerperspektivet. Der er tale om en igangværende udvikling og der skal være et løbende fokus på det. Tilsynet vurderer, at beboerne generelt modtager den hjælp, de har behov for, og at de medinddrages i det omfang deres resurser rækker til det. Medarbejderne kan på en fyldestgørende måde redegøre for, hvordan de arbejder rehabiliterende i forhold til den personlige pleje samt hvordan beboerne inddrages i de daglige aktiviteter. Tilsynet vurderer, at der foreligger en tilfredsstillende sundhedsfaglig dokumentation men som har sporadiske mangler i forhold til at indeholder beskrivelser af de handlingsvejledende indsatser herunder beboerens sociale tilstand og resurser. Det er tilsynets, at der kan sættes yderligere fokus på at tage udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov. Tilsynet anbefaler, at det drøftes, om medarbejderne har behov for supervision eller anden form for sparring i forbindelse med konkrete beboere. Der er rent og ryddeligt overalt på plejecentret. Tilsynet vurderer, at beboerne inddrages i løsningen af de praktiske opgaver i det omfang, de har resurser til det. Der er endvidere fokus på den individuelle beboers behov og resurser i forbindelse måltiderne. I forhold til rehabiliteringstanken og selvbestemmelse ses der gode initiativer i form af, at flere måltider nu skal serveres som en buffetanretning, hvor beboerne selv henter og/eller vælger hvilken mad, de ønsker. Der generelt er en god omgangstone og sprogbrug og der tilbydes beboerne en bred vifte af relevante aktiviteter. Ligeledes vurderer tilsynet, at der er en god udvikling i gang i forhold til at få beboerne mere i centrum og skabe rum for større medinddragelse. Tilsynet vurderer, at der er gode organisatoriske rammer og at samarbejdet er velfungerende både mellem faggrupper og vagtlagene. Det er tilsynets, at der er tilfredsstillende muligheder for faglig udvikling ved at trække på resurser internt i huset. Ligeledes vurderer tilsynet at medarbejderne generelt har de nødvendige kompetencer. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 3

5 1.2 anbefalinger Tilsynet giver anledning til følgende anbefalinger i forhold til plejecentrets fremadrettede udvikling: Anbefalinger 1. Tilsynet understøtter, at Knud Lavard Centret har igangsat en proces som skal udvikle medarbejdernes faglige kompetencer og ansvarlighed. Tilsynet anbefaler i den forbindelse, at Knud Lavard Centret, med afsæt i den igangsatte proces og deres værdi beboeren i centrum, særligt fokuserer på beboerens medbestemmelse og medindflydelse i hverdagen. 2. Tilsynet anbefaler, at Knud Lavard Centret fortsætter deres dokumentationspraksis og sikre, at denne indeholder fyldestgørende beskrivelser af beboerens tilstand på alle områder. 4

6 2 OPLYSNINGER Adresse Knud Lavard Centret, Eksercerpladsen 3, 4100 Ringsted Leder Henrik Mortensen Antal boliger 94 plejeboliger, 10 akutte, 40 ældreboliger Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 16. november, 2015 kl deltagerkreds Tilsynet blev indledt med deltagelse af centerleder Henrik Mortensen og souschef Bo Petersen. Tilsynsførende orienterede kort om tilsynsforløbet. Der blev udvalgt tre beboere, som gav deres accept til, at tilsynsførende måtte gennemgå deres personlige data. Tilsynet gennemførte et interview med tre beboere. Tilsynet gennemførte et interview med tre medarbejdere. Desuden foretog tilsynet rundgang på plejecentret, hvor de tilsynsførende kontaktede medarbejdere og beboere, som de mødte på fællesarealer og i beboernes boliger. Indholdet af interviewene fremgår a f nedenstående. Tilsynet blev afsluttet med en kort tilbagemelding om tilsynsforløb og foreløbige udfordringer til centerleder og souschef. Tilsynsførende Manager Margit Kure, sygeplejerske, MHM Manager Maud Rosendahl, cand.scient.soc 5

7 3 DATAGRUNDLAG 3.1 Opfølgning på foregående tilsyn Ifølge leder har de siden sidste tilsyn arbejdet med flere forskellige projekter, herunder et projekt om, hvordan man kan udnytte kompetencerne bedre hos den enkelte medarbejder. Plejecentret oplever en øget kompleksitet i opgaverne som skal løses indenfor den samme ramme af resurser. Udvikling nødvendiggør, at der fokuseres på kerneområderne og at alle påtager sig et fagligt ansvar og opfølgning på beboernes tilstand i hverdagen. Med-udvalg fungerer som styregruppe. Projektet er i sin opstarts fase og er lige blevet introduceret for personalet. Der skal arbejdes med det i Plejecentret har også fået en del af ældrepuljen, som er lagt ud til det frivillige arbejde, så der er kommet gang i flere aktiviteter. Der er ca. 40 frivillige. Der er nedsat fokusgrupper, hvor medarbejdere med særlige kompetencer eller interesser samarbejder om udvikling af det pågældende område og bl.a. forestår undervisning to gange om året for deres kolleger. Det kan også være med ekstern oplægsholder. Tilsynet har ingen bemærkninger. 3.2 Værdigrundlag Ifølge leder er det en central værdi, at der ud fra beboernes ønsker skal være fokus på at skabe en god dag med mulighed for oplevelser. De har derfor arbejdet med at øge fagligheden og italesætte, at sundhedsydelserne er det helt grundlæggende, som skal være i orden, men at beboerne har en god dag også skal vægtes højt. I afdelingerne er der en hjemlig atmosfære og indretning. De interviewede beboere udtrykker stor tilfredshed og tryghed ved at bo på plejecentret, og har fået indrettet deres boliger meget personligt og individuelt. Boligerne fremstår meget forskellige, hvilket øger oplevelsen af hjemlighed. Beboerne giver udtryk for, at der er en god stemning og trivsel. Ifølge medarbejderne afspejles værdierne bl.a. i det igangværende projekt som har fokus på at få beboerne i centrum. Man vil kunne se det i spisesituationerne, hvor beboerne har ret til selv at vælge, hvad de gerne vil have at spise. Man dækker ikke bord, men stiller tallerkener og bestik frem, så man selv tager det, som man skal bruge. Der er fokus på at spørge beboeren om alle relevante forhold og at medarbejderne har respekt for, at de færdes i beboernes hjem. Medarbejderne vurderer, at der generelt er et godt samarbejde med de pårørende. Det har stor betydning at lytte og kommunikere både mundtlig og evt. skriftlig. Det kan forekomme, at nogle af medarbejderne kun sjældent møder de pårørende, hvis de fx er i dagvagt. I de tilfælde er det væsentligt at dokumentere, hvis beboeren har deltaget i noget eller hvis beboeren har sagt fra. I 6

8 forhold til at en beboer siger fra oplever medarbejderne, at det indimellem kan give udfordringer i forhold til de pårørende, som ikke altid kan forstå, at medarbejderne ikke kan tvinge beboerne til fx at tage et bad eller deltage i aktiviteter. Medarbejderne giver et eksempel på, hvordan de har håndteret en situation med en familie, som manglede forståelse for beboerens situation. Tilsynet vurderer, at der arbejdes relevant med at omsætte værdierne om beboeren i centrum og at tage udgangspunkt i beboerperspektivet. Der er tale om en igangværende udvikling og med et løbende fokus på dette. 3.3 Sundhedsfaglig dokumentation Ifølge ledelsen er der gennemført et udbud i forhold til dokumentations system, hvor den samme udbyder valgt. Der er ikke som sådan lavet noget om siden sidst. Alle medarbejdere har adgang til en bærbar computer, så de kan sidde og skrive også der hvor beboerne opholder sig. Ledelsen forventer, at det kan være med til at forbedre kvaliteten af dokumentationen. Medarbejderne fortæller at de nye pc ere betyder, at de kan dokumentere med det samme. Medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder med fokusområder for de enkelte beboere og giver gode eksempler herpå. Der revideres løbende i afsnittet om daglige vaner og rytmer og i fokusområderne. Man har pligt til at gå ind og læse bestemte dele af dokumentationen, når man møder ind i vagt. I overlappene er der mulighed for at give mundtlige informationer om, hvor det er særligt vigtigt at læse. Tilsynet har foretaget gennemgang af dokumentationen for tre beboere, som efterfølgende er blevet interviewet med henblik på at vurdere om der er sammenhæng mellem beboerens behov, de bevilligede ydelser og dokumentationen. Ved besøg hos de tre beboere ses der generelt en sammenhæng mellem det beskrevne i dokumentationen og beboernes tilstand samt behov for pleje og omsorg. Dokumentationen indeholder beskrivelser af beboerens problemstillinger fysisk, psykisk. Der ses generelt beskrivelser af de handlingsvejledende indsatser. Dokumentationen indeholder mindre sporadiske mangler og få steder er der manglende ajourføringer i forhold til beboerens tilstand. I forhold til beboernes sociale tilstand og hvilke aktiviteter de at profitere af mangler der beskrivelser i daglige vaner og rytmer. Der er oprettet relevante fokusområder, som er fulgt op og evalueret. Der ses generelt beskrivelser af, hvordan beboerens resurser kan inddrages i plejen. Der ses samtidig en variation i de tre beskrivelser, hvor særligt en dokumentation er bemærkelsesværdigt god. Tilsynet vurderer, at der foreligger en tilfredsstillende sundhedsfaglig dokumentation som indeholder beskrivelser af beboerens problemstillinger samt de handlingsvejledende indsatser. Dokumentationen har sporadiske mangler i forhold til at indeholder beskrivelser af de handlingsvejledende indsatser herunder beboerens sociale tilstand og resurser. 7

9 3.4 Hverdagens praksis Personlig pleje herunder inddragelse af beboernes resurser Leder fortæller, at de penge, som de har modtaget fra rehabiliteringspuljen bruges på, at nye beboere får besøg af rehabiliteringsteamet, som beskriver beboerens behov ud fra deres hidtidige mønstre og vaner. Der igennem sættes der fokus på, hvordan man kan bibeholde deres vaner fremadrettet og inddrage deres resurser fx i forbindelse med personlig pleje. På plejecentret arbejdes der med kontaktpersonordning og det tilstræbes, at det er kontaktpersonen, som forestår den personlige pleje. Medarbejderne redegør for, hvordan de arbejder med rehabilitering i det omfang, det er relevant for den enkelte beboer. Det er væsentligt for medarbejderne, at beboerne ved, hvad der skal ske, fx når de skal vendes i sengen. Generelt er der fokus på, at beboerne inddrages i det, som skal ske. Medarbejderne redegør relevant for, hvordan de agerer i forskellige situationer fx over for en svagtseende beboer og for at inddrage en dement beboer i påklædning og personlig pleje. Medarbejderne fremhæver, at alle relevante oplysninger kan findes i dokumentation i afsnittet om daglige vaner og rytmer. Alle er forpligtede til at læse dette. De fortæller ligeledes, at de ikke sender nye medarbejdere ind til de beboere, som har et stort behov for fast struktur og rutiner. Enkelte beboere kræver særligt mange resurser af medarbejderne, oplever de, og de har hidtil ikke fået supervision af nogen art i den forbindelse. Tilsynet har drøftet dette med ledelse, som ikke var klar over problemets omfang. De beboere, som tilsynet taler med, redegør for, hvordan de inddrages i den personlige pleje på de dage, hvor de har overskud til det. Alle beboerne har en klar opfattelse af, at de selv kan bestemme det meste omkring den personlige pleje. En beboer giver udtryk for, at der ikke altid er resurser til at hjælpe hende op af sengen efter middagslur, mens hun andre gange bliver presset til at komme op, når hun ikke ønsker det. Generelt udtrykker beboerne stor tilfredshed med den personlige pleje de modtager. Tilsynet kan ved observation konstatere, at beboerne fremstår nydelige i tøjet og velsoignerede. Tilsynet vurderer, at beboerne generelt modtager den hjælp de har behov for og at de medinddrages i det omfang deres resurser rækker til det. Medarbejderne kan fyldestgørende redegøre for, hvordan de arbejder rehabiliterende i forhold til den personlige pleje. Det er tilsynets, at der kan sættes yderligere fokus på at tage udgangspunkt i den enkelte beboers ønsker og behov. Tilsynet anbefaler, at det drøftes, om medarbejderne har behov for supervision eller anden form for sparring i forbindelse med konkrete beboere. 8

10 3.4.2 Praktisk hjælp herunder inddragelse af beboernes resurser Ifølge medarbejderne inddrages beboernes resurser så vidt muligt i de praktiske opgaver, fx er der nogen som hjælper med at lægge tøj på plads, man sætter sin tallerken over efter maden mv. Der er fokus på, at beboerne inddrages i de opgaver, som de godt kan lide at løse. Tilsynet observerer at alle boliger fremtræder rene og ryddelige ligesom der er rent og ryddeligt på alle fællesarealer. Tilsynet vurderer, at beboerne inddrages i løsningen af de praktiske opgaver i det omfang, de har resurser til det. Tilsynet vurderer, at der er rent og ryddeligt overalt på plejecentret Mad og måltider Ifølge ledelsen er de gået i gang med at omlægge rutinerne i forbindelse med måltiderne, i den forstand at de nu ikke længere serverer morgen- og aftensmad, men at der i stedet er en buffetanretning. Formålet er dels at give beboerne en højere grad af selvbestemmelse, dels at arbejde rehabiliterende. Det har været svært at få i gang, oplever ledelsen, idet der både blandt medarbejderne og brugerne var nogle, som syntes, at det var en dårlig ide. Mange af beboerne kan sagtens selv smøre deres mad, men ville ikke nødvendigvis. Beboerne giver udtryk for, at de generelt er tilfredse med maden og måltiderne i det fælles køkken. De oplever at få hjælp til det, de har behov for i forbindelse med måltiderne, fx at få skåret maden ud. De fortæller, at det er lidt forskelligt om maden bliver øst op eller sendt rundt på fade. En beboer fortæller, at hun ikke ønsker at få proteinberiget mad, men kun almindelig mad, selv om hun har meget begrænset appetit. I dokumentationen ses flere eksempler på at det er beskrevet, hvad beboerne gerne vil have til morgenmad. Der kan i en afdeling observeres, at en gruppe beboere sidder ved morgenmåltidet. Der er meget stille og ingen siger noget. En medarbejder går og tager ud af bordet. Der er tændt for noget musik, som skaber en hyggelig stemning, men da musikken stopper, bliver der ikke tændt for det igen. Tilsynet vurderer, at der er fokus på den individuelle beboers behov og resurser i forbindelse måltiderne. I forhold til rehabiliteringstanken og selvbestemmelse ses der gode initiativer i form af, at flere måltider nu skal serveres som en buffetanretning, hvor beboerne selv henter og/eller vælger hvilken mad, de ønsker Omgangsform og sprogbrug De beboere, som tilsynet taler med, oplever alle, at medarbejderne er meget flinke og venlige og at der er en god omgangsform. Ligeledes kan tilsynet ob- 9

11 servere en god omgangstone mellem beboere og medarbejdere. Dog forekommer det i et tilfælde, at en medarbejder går ind til en beboer, hvor tilsynet er i gang med interview, uden at banke på døren først. En beboer oplever at når hun har mange smerter, så er det ikke altid, at medarbejderne tager hende alvorligt. Ifølge medarbejderne lægges der meget vægt på at bruge den omgangstone, som beboeren bruger. Derfor er det helt afhængigt af situationen og den konkrete beboer. Tilsynet vurderer, at der generelt er en god omgangstone og sprogbrug Aktiviteter og medinddragelse i hverdagen Ifølge ledelse har de fået flere frivillige og det har givet flere aktiviteter. De har brugt nogle penge fx på dans og orkester, ture ud af huset. Der er lagt midler i frivilligkassen, som bl.a. går til drift af bussen. Der er ca. 40 frivillige pt. Medarbejderne oplever, at der er kommet flere aktiviteter end tidligere og at der nu foregår mange ting i huset. De nævner en række aktivitetstilbud, herunder cafeaftener, danseeftermiddage, sang-cafe, banko, motion, en kok som laver mad i afdelingerne på skift og hvor beboerne kan vælge menuen, cykelture, besøgshunde mv. De frivillige arrangerer mange ture ud af huset, som er meget populære. Desværre kan ikke alle være med pga. pladsmangel i bussen. Medarbejderne fremhæver, at projektet med at sætte beboeren i centrum har betydet, at de er blevet gode til at informere beboerne om arrangementer og til at spørge, om beboerne har lyst at være med. Enkelte beboere har behov for at blive skærmet fra arrangementer og at medarbejderne vælger for dem. Beboerne oplever, at der er mange forskellige muligheder for aktiviteter og at medarbejderne er gode til at komme og spørge, om de vil deltage. Ikke alle føler sig i stand til at deltage, men har tidligere været aktive. De beboere, tilsynet taler med, er alle svækkede og har ikke kræfter til at deltage i ret meget. Beboerne giver udtryk for, at de ikke oplever at have så stor indflydelse på deres dagligdag. Dog fremhæver en beboer, at hun har fået medarbejderne til at tage hensyn til, at hun gerne ville høre søndagsgudstjenesten i radioen og derfor skal være færdig med morgentoilette og morgenmaden, så hun i tide kan nå at komme tilbage til sin lejlighed. Der kan ikke på tilsynsdagen observeres nogen pågående aktiviteter. Tilsynet vurderer, at der tilbydes beboerne en bred vifte af relevante aktiviteter. Ligeledes vurderer tilsynet, at der er en god udvikling i gang i forhold til at få beboerne mere i centrum og skabe rum for større medinddragelse. 10

12 3.5 Organisatoriske rammer og tværfagligt samarbejde Ifølge leder er der en god stabil gruppe af teamledere og mange medarbejdere, som har været ansat længe. Det betyder meget for den daglige drift og at deres økonomi er god. Fordelingen i personalegruppen er sådan, at der omtrent er lige mange hjælpere og assistenter. Der ud over er der ni sygeplejersker. Ledelsen har igennem en periode prioriteret at ansætte assistenter og den ændrede fagfordeling kan efterhånden godt mærkes. Der er sygeplejersker tilknyttet hver af de seks afdelinger. Der er assistenter i alle vagter. Fraværet er ifølge ledelsen på vej ned efter, at det har været relativt højt i en periode. Medarbejderne oplever, at der generelt er et godt samarbejde. Tidligere havde medarbejderne et bredere kendskab til beboere og medarbejdere i de enkelte afdelinger hvor de i dag har primært samarbejde med en afdeling. Der er et godt flow over døgnet. Medarbejderne er glade for, at man minimum tager seks vagter i et andet vagtlag over et år. Det har givet et godt indblik i hvad der foregår døgnet rundt og et større forståelse af kollegerne. Der er forskudt indmøde, så der sikres et overlap. Det er også med til at understøtte samarbejdet mellem vagtlagene. Tilsynet vurderer, at der er et gode organisatoriske rammer og at samarbejdet er velfungerende både mellem faggrupper og vagtlagene. 3.6 Medarbejderkompetencer og -udvikling Ifølge medarbejderne er der månedlige fællesmøder for faggrupperne, fx sygeplejeske og assistentmøder, hvor der er mulighed for intern sparring. På afdelingerne afholdes der ugemøder, hvor man bl.a. samler op på hvad, der er drøftet på fagmøderne. Hvis der er uenighed om en indsats over for en specifik beboer, så er det kutyme, at kontaktpersonen træffer den endelige beslutning. En medarbejder, som er social- og sundhedshjælper, oplever, at denne gruppe ikke har så mange muligheder i forhold til faglig udvikling som de øvrige. Medarbejderne synes, at de nye fokusgrupper er et godt initiativ og giver eksempler på undervisning, som har været udbudt i den forbindelse. Det er dog ikke alle fokusgrupperne, som er kommet i gang. Der er sket en styrkelse af samarbejdet på tværs af grupperne, som nu arbejder sammen to og to. De kunne dog godt tænke sig, at der var en højere grad af tværfagligt samarbejde. De kan dog give flere eksempler på hvordan de kan trække på hinandens kompetencer og kan få sparring, når de efterspørger det. Der er også mulighed for at trække på nogle kompetencer i kommunen, fx sårsygeplejerske og inkontinenssygeplejerske. Generelt vurderer medarbejderne, at de har de nødvendige kompetencer, på nær praktikvejlederkurser. 11

13 Det er tilsynets, at der er gode muligheder for faglig udvikling ved at trække på resurser internt i huset. Ligeledes vurderer tilsynet at medarbejderne generelt har de nødvendige kompetencer. 4 TILSYNETS FORMÅL OG METODE 4.1 Formål I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. BDO s tilsyn er tilrettelagt med udgangspunkt i ovenstående lovgivning og retningslinjer på området, og omfatter tilsynet med de organisatoriske, personale- og pleje- og omsorgsmæssige forhold på det enkelte plejecenter. Tilsynet sætter fokus på hverdagslivet for beboere og således også på, hvordan hjælpen efter deres og de pårørendes opfattelse fungerer. De fysiske rammers egnethed i forhold til beboernes behov indgår ligeledes i tilsynet. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. Det økonomiske tilsyn dvs. tilsynet med forbrug, budget, kapacitetstilpasninger etc. indgår efter aftale med kommunen ikke i BDO s tilsyn. 4.2 Metode BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem beboernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. 12

14 Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, fokusgruppeinterviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten af de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger. 4.3 Vurderingsskala BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Samlet Særdeles tilfredsstillende Gode og tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen gode og tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det gode og tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. 13

15 Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 4.4 tilrettelæggelse Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn. De uanmeldte helhedstilsyn tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygepleje- og/eller socialfaglig og akademisk baggrund. 14

16 5 KONTAKTOPLYSNINGER Ved behov for yderligere oplysninger kan henvendelse ske til Director og Leder af BDO Tilsyn HELEN HILARIO JØNSSON BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab Havneholmen 29 DK-1561 København V Tlf.: Præsentation af BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældresundheds og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver indenfor alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag over 60 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm. 15