ACP-EU JOINT PARLIAMENTARY ASSEMBLY. Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø ARBEJDSDOKUMENT. Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø

Transkript

1 ACP-EU JOINT PARLIAMENTARY ASSEMBLY ASSEMBLÉE PARLEMENTAIRE PARITAIRE ACP-UE Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø ARBEJDSDOKUMENT om forbedring af adgangen til grundlæggende sundhedstjenester, navnlig lægemidler til bekæmpelse af smitsomme sygdomme Udvalget om Sociale Anliggender og Miljø Ordførere: Mfanawemakhosi Dlamini (Swaziland) og Ana Zaborska DT\ docx AP v01-00

2 Baggrund: Videnskab og teknologi rummer et enormt potentiale til fremskridt inden for lægevidenskab og sundhedspleje, og alligevel oplever vi alvorlige udfordringer i form af underskud og manglende evne til at tackle eksisterende sygdomsbyrder og smitsomme sygdomme, som dukker op på ny i mange lande og lokalsamfund. Folk modtager ofte ikke den sundhedspleje, de har behov for, på grund af mangesidige og indbyrdes forbundne problemer, der skyldes mangler i den basale sundhedspleje, som igen er forårsaget af en række forskellige faktorer, f.eks.: fattigdom og grundlæggende sundhedsoplysning den generelle infrastruktur (adgang til drikkevand, elektricitet, veje osv.) netværk af sundhedsplejefaciliteter sundhedspersonale (læger, sygeplejersker) tilgængeligheden af lægemidler og udstyr lovgivningsmæssige barrierer manglende adgang til sundhedsforsikring social udstødelse stigmatisering forskelsbehandling og eneforhandlingsret. Desuden har investeringerne i forskning og udvikling (F&U) inden for sundhedsteknologi ikke i tilstrækkelig grad adresseret en række vigtige folkesundhedsmæssige behov i tilknytning til adgangen til ressourcer i udviklingslande, navnlig når det drejer sig om oversete tropiske sygdomme. Dette skyldes primært den relativt lave købekraft hos de mennesker, der i uforholdsmæssigt høj grad er berørt af sådanne sygdomme. Analyse: Kvaliteten af folkesundheden afgøres i høj grad af de grundlæggende vilkår, folk lever under. Drikkevand, mad og tag over hovedet er de nødvendige forudsætninger for en sund levevis, som lægebehandling ikke kan erstatte, men kun være et supplement til. Udbredelsen af frihandelsaftaler (FTA'er), som indeholder vidtstrakt beskyttelse af patenter og testdata om sundhedsteknologier, der går ud over de minimumsstandarder for beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som er fastsat i aftalen om handelsrelaterede intellektuelle ejendomsrettigheder (TRIPS), kan hindre adgangen til sundhedsteknologier. Når der lægges politisk og økonomisk pres på regeringer for at de skal undlade at gøre brug af fleksibiliteten i TRIPS, er det en krænkelse af integriteten og legitimiteten af det system af juridiske rettigheder og pligter, der er indført med TRIPS-aftalen, hvilket bekræftes igen i Dohaerklæringen. Dette pres undergraver staternes legitime bestræbelser på at opfylde deres menneskerettighedsmæssige og folkesundhedsmæssige ansvar og forpligtelser. Den globale forskning i folkesundhed er hæmmet af, at universiteter og offentlige forskningsinstitutioner har lov til at tage patent på resultaterne af offentligt finansieret forskning og give private virksomheder tilladelse til at udvikle dem. Denne begrænsning af adgangen til akademiske forskningsresultater kan forhindre, at der udvikles medicinske AP v /5 DT\ docx

3 nyskabelser, og tvinge skatteyderne til at betale to gange for at gå gavn af forskning, der finansieres via de offentlige budgetter. Selv om biomedicinalindustrien stort set er offentligt finansieret, geninddriver den omkostningerne til sin F&U og markedsføring ved at opkræve høje priser, som er beskyttet af patentmonopoler og eksklusivitet med hensyn til markeder og data. Som følge heraf bliver der sjældent udviklet nye sundhedsteknologier og lægemidler til at behandle folkesygdomme som bakterieinfektioner, de 18 parasitiske og relaterede infektioner, der tilsammen udgør de oversete tropiske sygdomme, samt andre fattigdomsrelaterede oversete sygdomme, fordi de ikke kan tilvejebringe store afkast. Regeringer, civilsamfund og den private sektor tager forskellige skridt for at finde en løsning på den manglende sammenhæng mellem den markedsdrevne tilgang og de folkesundhedsmæssige behov. De foranstaltninger, der træffes, er imidlertid ofte fragmenterede, væsensforskellige og utilstrækkelige til at håndtere de vigtigste sundhedsmæssige behov på holdbar og langsigtet vis. Desuden er der opstået et metodologisk problem: De tærskler, der anvendes til tildeling af officiel udviklingsbistand (O) i henhold til landenes bruttonationalindkomst, har en negativ indvirkning på mere end 70 % af verdens fattige, som bor i de 105 lande, der er klassificeret som mellemindkomstlande. En ny analyse med titlen "Blue Marble Health" viser, at størstedelen af tilfældene af oversete tropiske sygdomme og fattigdomsrelaterede oversete sygdomme forekommer blandt fattige mennesker, der bor i G20-økonomierne og i Nigeria 1. Dette indbefatter Sydeuropa, hvor der har været en skarp stigning i forekomsten af oversete tropiske sygdomme og fattigdomsrelaterede oversete sygdomme 2. Donorernes nuværende bestræbelser på at ændre metoderne og kanalerne til bistand til lande i denne indkomstkategori kan komme til at betyde, at de sundhedsmæssige behov hos mennesker i disse lande nedprioriteres, samtidig med at de nationale sundhedsudgifter er utilstrækkelige til at erstatte den eksterne støtte. Den Europæiske Union er en vigtig bidragyder til sundhedsrelateret bistand. Der mangler dog sommetider kohærens mellem EU's sundhedsrelaterede udviklingsmål og handelspolitikker. Kommissionens bistandspakker har ofte indeholdt bestemmelser om beskyttelse af intellektuelle ejendomsrettigheder, som har hindret eller nedjusteret adgangen til lægemidler. Selv om sundhedsrelateret bistand fra EU kan tilvejebringe betydelige fordele for de offentlige sundhedssystemer og for kapacitetsopbygningen rundt om i verden, kan de høje lægemiddelpriser begrænse de fordele, som denne bistand kan medføre. På den anden side undlader Gruppen af Stater i Afrika, Vestindien og Stillehavet (AVSlandene) ofte at betragte folkesundhed og adgang til prismæssigt overkommelige og velegnede lægemidler som prioriteter i deres nationale udviklingsplaner. Den indenlandske finansiering til sundhedsområdet er ikke stor nok til at etablere og vedligeholde den nødvendige sundhedsinfrastruktur. Manglen på prismæssigt overkommelige lægemidler er resultatet af en kombination af lokale sundhedssystemer, der ikke er rustet til at producere generiske lægemidler, og utilstrækkelige sikkerhedsmekanismer med henblik på en rimelig prisfastsættelse af lægemidler Hotez, P.J. (2016) "Southern Europe's Coming Plagues: Vector-Borne Neglected Tropical Diseases." PLoS Negl Trop Dis 10(6): e DT\ docx 3/5 AP v01-00

4 Vejen frem Lægemiddelvirksomhedernes ovennævnte manglende investering i F&U i forbindelse med fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme nødvendiggør øget offentlig støtte og finansiering. Der er presserende behov for holdbar finansiering til F&U, både for at råde bod på de eksisterende mangler og for at stimulere fremtidig innovation i almenhedens interesse. Disse midler kunne kanaliseres til store produktudviklingspartnerskaber ("PDP'er") og deres akademiske partnere. Disse kunne omfatte partnere i udviklingslande og europæiske og nordamerikanske organisationer, hvoraf sidstnævnte normalt ikke er berettiget til EU-støtte. Ud over F&U bør styrkelsen af sundhedssystemerne have fokus på både lavindkomstlande og områder med fattigdom i mellemindkomstlande samt G20-landene i "Blue Marble Health". EU har via sin "Dagsorden for forandring" forpligtet sig til at støtte social inklusion og menneskelig udvikling, herunder sundhed, ved at afsætte mindst 20 % af al EUudviklingsbistand til disse emner. Forpligtelsen om 20 % til grundlæggende sociale tjenester i henhold til forordningen om instrumentet til udviklingssamarbejde (DCI) bør kontrolleres i forbindelse med midtvejsgennemgangen af DCI og den flerårige finansielle ramme for at sikre, at den overholdes. Investeringer i centrale globale initiativer som Den Globale Alliance for Vacciner og Vaccination (GAVI) og Den Globale Fond til Bekæmpelse af Aids, Tuberkulose og Malaria bør optrappes. Sundhed bør altid være med blandt AVS-landenes prioriterede sektorer. Civilsamfundets strukturerede deltagelse i dialogen om den globale sundhedsfinansiering bør tilskyndes. Horisont 2020, EU's nuværende rammeprogram for forskning og innovation for årene ( mia. EUR), har afsat mia. EUR til udfordringen "Sundhed, demografisk udvikling og trivsel", som blandt andre initiativer vil finansiere F&U inden for global sundhed. Kommissionen offentliggør hvert andet år et arbejdsprogram, der skitserer specifikke forslagsindkaldelser under Horisont Et vigtigt initiativ til F&U inden for global sundhed under Horisont 2020 er udvidelsen af Partnerskabet mellem De Europæiske Lande og Udviklingslande vedrørende Kliniske Forsøg (EDCTP) et partnerskab mellem EU, nogle af dets medlemsstater og lande i Afrika syd for Sahara til støtte for klinisk forskning og forsøg, som omfatter HIV/AIDS, tuberkulose, malaria og andre fattigdomsrelaterede og oversete sygdomme, som i uforholdsmæssigt stor grad rammer landene i Afrika syd for Sahara. Kommissionen vil bidrage med op til 683 mio. EUR til dette initiativ for at matche bidrag i kontanter og naturalier fra medlemsstaterne. Initiativet om innovative lægemidler (IMI) er ligeledes blevet udvidet under Horisont Dette offentligprivate partnerskab mellem Kommissionen og lægemiddelindustrien har til formål at finansiere prækompetitiv forskning i og udvikling af lægemidler. Selv om Kommissionen har ydet det største bidrag til IMI's budget på 3 mia. EUR, drives fastlæggelsen af prioriteter sommetider frem af private aktører såvel som af Kommissionen selv. Så længe industrien træffer valg på grundlag af fremtidige markeder og profitmuligheder, kræver det øget politisk lederskab og styring fra EU's side at håndtere de eksisterende folkesundhedsmæssige behov, både på EU-plan og på globalt plan. Det samme gælder EDCTP: Selv om det er offentligt finansieret af EU, har partnerskabet intet ejerskab over eller noget at skulle have sagt med hensyn til den intellektuelle ejendomsret, der skabes i forbindelse med dets programmer, og gør ikke nok for at sikre, at alle produkter, der har haft gavn af denne offentlige finansiering i de afgørende faser af udviklingsprocessen, er tilgængelige eller prismæssigt overkommelige. Kommissionen bør derfor sikre åbenhed og gennemsigtighed i forvaltningen af EDCTP og AP v /5 DT\ docx

5 IMI og indføre betingelser vedrørende tilgængelighed og overkommelige priser for at sikre adgangen til produkter, der er blevet udviklet ved hjælp af offentlige midler. Midt i Europas økonomiske og finansielle krise kæmper EU-donorerne for at opfylde deres forpligtelser og de mål for fattigdomsreduktion og global sundhed, som der er opnået enighed om på verdensplan, først og fremmest målet om 0,7 % af BNI i O og øremærkningen af 20 % af EU's O til social inklusion og menneskelig udvikling. Selv om innovative finansieringsmekanismer ikke kan erstatte traditionel udviklingsbistand, kan de komplementere den ved at sikre, at en større mængde ressourcer investeres i globale offentlige goder. Udviklingsvenlig politikkohærens (PCD) er solidt forankret som et af EU's principper for internationalt samarbejde. Det betyder, at EU's politikker ikke må være til skade for udvikling og individets rettigheder, men i stedet bør bidrage til at opfylde de aftalte udviklingsmål. I den forbindelse er det vigtigt at: anvende udviklingsvenlig politikkohærens i forbindelse med lovgivnings- og politikfastlæggelsesspørgsmål, som har indvirkning på den globale sundhed i udviklingslandene sikre, at kapitlerne om intellektuelle ejendomsrettigheder, investeringer og andre kapitler i frihandelsaftaler ikke omfatter foranstaltninger, der rækker videre end TRIPS, eller foranstaltninger, der begrænser regeringers politiske råderum til at beskytte folkesundheden og sikre adgang til lægemidler. Det er ekstremt vigtigt at etablere en effektiv mekanisme til at overvåge og kontrollere lægemiddelpriserne, som ofte pustes kunstigt op - med op til tusind gange den reelle pris. Enten priskontrol eller konkurrencelovgivning bør overvejes som mulige løsninger. I denne forbindelse bør lægemiddelindustrien oplyse de faktiske omkostninger, den har haft til at udvikle nye stoffer, ved at opsplitte sine data om F&U. Der bør gøres en langt større indsats for at supplere det eksisterende markedsdrevne system ved at investere i nye finansieringsmekanismer og innovationsmodeller, der afkobler omkostningerne til F&U fra de endelige priser på sundhedsteknologier. Endelig er der behov for en global indsats for at tage hånd om folkesundhedsmæssige prioriteter med henblik på at sikre en effektiv fordeling af de knappe sundhedsressourcer, forbedre befolkningernes sundhedstilstand i betydelig grad og øge det globale beredskab i forhold til fremtidige sundhedskriser. Der er behov for større og mere holdbare finansielle tilsagn fra såvel den offentlige som den private sektor, og de bør koordineres for at opnå maksimal nytteværdi og effekt. DT\ docx 5/5 AP v01-00