Transkript

1

2

3 Side 3

4 Side 4

5 Side 5

6 Side 6

7 Side 7

8 Side 8

9 Side 9

10 Side 10

11 Side 11

12 Side 12

13 Side 13

14 Side 14

15 Side 15

16 Side 16

17 Side 17

18 Side 18

19 Side 19

20 Side 20

21 Side 21

22 Side 22

23 Side 23

24 Side 24

25 Side 25

26

27 NOTAT november 2016 Opfølgning på Børne- og familiepolitikken konkretiserer den politiske vision. Ringkøbing- Skjern Kommunes vision Naturens Rige er udtryk for at byrådet gennem naturen vil sikre borgerne det gode liv og at skabe vækst i kommunen. Visionen konkretiseres gennem planstrategien, de overordnede politikker og øvrige politikker. Herved sikres, at der er en rød tråd fra den overordnede vision til kommunens konkrete aktiviteter i forhold til og sammen med borgere, virksomheder og foreninger m.m. Planstrategien uddyber og De to overordnede politikker Politik for det gode liv og Udviklings- og vækstpolitikken tager udgangspunkt i visionen og planstrategien og sætter gennem målsætninger retning for de øvrige politikker. De øvrige politikker relaterer sig til bestemte målsætninger i den ene eller begge overordnede politikker og indeholder konkrete mål og indsatser, som der følges op på hvert år. Politikken relaterer sig til følgende målsætninger i Vækst- og udviklingspolitikken: 2, 3, 4, 5, 8, 9 og 11 Politik for det gode liv: 1, 2, 3, 4, 5, 6, 7 og 8 Politikkens vision Alle børn og unge trives, udvikler sig og bliver så dygtige de kan. Målsætning 1: Fælles børne- og ungesyn I Ringkøbing-Skjern Kommune arbejdes ud fra et fælles anerkendende og ressourceorienteret syn på børn og unge i et samarbejde med forældrene, som bygger på tillid og respekt. Side 27

28 Mål 1: Børne- og Familieudvalget ønsker at revitalisere Fælles børne- og ungesyn med fokus på at skabe helhed og sammenhæng i børnenes opvækst og udvikling fra 0-18 år. Hos dagplejere, i dagtilbud, i skoler og i Børn og Familie arbejdes ud fra et fælles syn på børn og læring, for at skabe den røde tråd. Forældrene er de vigtigst personer i børnenes liv. Det forventes derfor, at forældrene involveres og støtter målene og arbejdet. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: En styregruppe med repræsentanter for Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning har gennemført en faglig opdatering og udarbejdet en kommunikationsstrategi. Pr. 1. november 2016 iværksættes kampagnen med henblik på at revitalisere det fælles børne og ungesyn. Fælles Børne- og Ungesyn (FBUS)indgår desuden som et vigtigt element i DBA-arbejdet, i tilsynet for dagtilbud og i de pædagogiske udviklingskonsulenters understøttelse af arbejdet med handleplaner i forhold til inklusion mv. Dokumentation: Der er ikke gennemført egentlige undersøgelser af, i hvilken udstrækning personalet deler det fælles børne- og ungesyn og handler efter det i det daglige arbejde. Det forekommer dog rimeligt at antage, at kampagnen for revitalisering + den omstændighed, at FBUS har fået en fremtrædende plads i Børne- og familiepolitikken i sig selv har været og vil være med til at skærpe opmærksomheden omkring FBUS, det vil sige den systemiske, narrative og anerkendende tilgang. Målsætning 2: Faglighed Børn og unge skal lære og udvikle sig bedst muligt inden for de givne rammer. Mål 1: Alle børn i dagtilbud skal møde passende udfordringer og have mulighed for at lære og udvikle sig så meget, de kan. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: For at støtte udviklingen af kvalitet og faglighed understøtter administrationen systematisk arbejdet med videndeling og fælles tilgange til udvikling af læringsmiljøerne med udgangspunkt i den nyeste forskningsbaserede viden. Det sker gennem Større systematik i det pædagogiske tilsyn Anvendelse af Hjernen og Hjertet herunder udarbejdelse af dialogprofiler, Sprogvurderinger, Lege- og læringsmiljøvurderinger Arbejde med handleplaner i forhold til inklusion herunder for nogle dagtilbud LPmodellen 2 Side 28

29 Arbejde med og opfølgning på Dialog Baseret Aftalestyring Som støtte for den fælles kvalitetsudvikling udarbejdes hvert andet år en kvalitetsrapport for dagtilbud. Konsulenterne i afdelingen støtter i øvrigt dagtilbuddene i arbejdet med synlige læringsmål, aktiviteter og evaluering i forhold til det enkelte barn, børnegruppen og det pædagogiske personale gennem netværksmøder og oplæg for dagtilbuddenes personalegrupper mv. Dokumentation: Data fra Hjernen og Hjertet viser, at det pædagogiske personale generelt vurderer børnenes trivsel og sundhed meget højt og på samme niveau i 2016 som i Antallet af skoleudsættelser er dog steget fra 39 i 2014 til 59 i Mål 2: Børne- og Familieudvalget forventer, at skolerne i Ringkøbing-Skjern Kommune når målene med folkeskolereformen, herunder at mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år elevernes trivsel skal øges Besluttede og/eller iværksatte initiativer: På baggrund af det til rådighed værende datamateriale indgår administrationen (bl.a. som en del af DBA-processen) i dialog med skolerne om mål og indsatser. Der iværksættes særlige initiativer i forhold til enkelte skoler, hvis de har behov for hjælp. Støtte til arbejde med handleplaner i forhold til inklusion herunder for nogle skoler LP-modellen Et praksisudviklingsforløb i samarbejde med TEACH Aps. med henblik på bl.a. en højere grad af læringsmålstyret undervisning. Forløbet involverer i høj grad skoleledelserne. Beskrivelse af Best Practice i samarbejde med Viden og Strategi for skolerne og SFOérne Mærsk-projektet: Krop og Kompetencer Efteruddannelse af lærere med henblik på opnåelse af linefagskompetence Med folkeskolereformen er der givet nogle klare og konkrete mål for folkeskoleområdet. Samtidigt er der gennem Undervisningsministeriet tilvejebragt et helt nyt datagrundlag vedrørende faglige resultater, trivsel osv., som giver mulighed for at følge udviklingen, sammenligne Ringkøbing-Skjern Kommune med andre kommuner og skolerne med hinanden, tage højde for den socio-økonomiske referencer osv. Målene og datagrundlaget har givet administrationen et helt andet udgangspunkt for at gå i dialog med skolerne - herunder med de skoler, som oplever større udfordringer. Det kommer til udtryk gennem DBAérne. Der bruges nu mange personaleressourcer på denne 3 Side 29

30 opgave. I forhold til tidligere anvendes en større del af administrationens personaleressourcer nu desuden på indsatser rettet mod enkelte skoler. Hertil kommer, at administrationen med politisk støtte i langt højere grad end tidligere anvender ressourcer på at understøtte den faglige ledelse på skolerne. Det sker blandt andet gennem samarbejdet med konsulentfirmaet TEACH. TEACH-forløbet er kraftigt inspireret af erfaringerne fra Ontario, Canada. Der er et stærkt fokus på, at alle børn skal lære så meget, de kan. Målet søges nået ved at fastsætte individuelle læringsmål for alle børn og ved at arbejde undersøgende/eksperimenterende i professionelle læringsfællesskabet med stor ledelsesmæssig opbakning. Som en del af forløbet er der oprettet flere PLF-L (professionelt lærende fællesskaber for ledere). Her indgår skolelederne i mindre grupper sammen med fagchefen og en konsulent. Når man mødes, udveksles der erfaringer om, hvordan man som leder kan understøtte udviklingen hen imod opbygning af professionelle lærende fællesskaber på den enkelte skole. Et professionel lærende fællesskab for lærere er karakteriseret ved, at der arbejdes kontinuerligt med udvikling af egen undervisning med stærkt fokus på fælles mål for elevernes læring. Udover et forløb målrettet skolelederne indgår alle lærerteams på alle kommunens folkeskoler i et praksisudviklingsforløb med TEACH i perioden Dokumentation: Undervisningsministeriet har opgjort testresultater for skoleårene: 2013/2014, 2014/2015 og 2015/2016. Der er gennemført nationale tests i læsninger af elever på 2., 4., 6. og 8. årgang og nationale tests i matematik af elever på 3. og 6. årgang + trivselsmålinger i 2014/2015 og 2015/2016. mindst 80% af eleverne skal være gode til at læse og regne i de nationale test Andelen af gode læsere i Ringkøbing-Skjern Kommune er generelt lidt højere end på landsplan. Kun på 2. årgang er andelen dog over 80 %. På 4. årgang er andelen omkring 70%, mens den er på knap 80 % på 6. og 8. årgang. Andelen er nogenlunde stabil i perioden dog med en tendens til en lille fremgang for elever i 2. kl., 4. kl. og 6 kl. Udviklingen for elever i 8. kl. har været svingende. Andelen af elever med gode resultater i matematik er klart højere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan, og der har været en tydelig positiv udvikling i løbet af de 3 år for såvel elever i 3. kl. som elever i 6. kl. I skoleåret 2015/2016 var andelen af elever med gode resultater på 78 % på 3. årgang og 82 % på 6. årgang. andelen af de allerdygtigste elever i dansk og matematik skal stige år for år Andelen af de allerdygtigste læsere er på knap 10 % og lavere i Ringkøbing-Skjern Kommune end på landsplan med undtagelse af eleverne i 6. kl., hvor andelen er højere end på landsplan. Udviklingen tegner et blandet billede. Der er således fremgang for elever i 4. og 8. kl., mens der er tilbagegang for eleverne i 6. kl. I matematik er andelen af de allerdygtigste elever i Ringkøbing-Skjern Kommune lavere på 3. årgang men højere på 6. årgang sammenlignet med landsniveauet. Andelene udgør i 2015/2016 henholdsvis 8 % og 10 % for elever på 3. og 6. årgang i Ringkøbing-Skjern 4 Side 30

31 Kommune. Der har været en klar positiv udvikling både på landsplan og i Ringkøbing-Skjern Kommune. andelen af elever med dårlige resultater i de nationale test for læsning og matematik skal reduceres år for år Andelen af elever med dårlige resultater i læsning udgør i skoleåret 2015/2016 mellem 6 % og 9 % på de forskellige årgange, hvilket generelt er betydeligt lavere end på landsplan. Kun på 8. årgang er andelen af elever med dårlige resultater lige så høj som på landsplan. Med undtagelse af eleverne på 4. årgang, hvor der har været en klar positiv udvikling, dvs. mod en lavere andel med dårlige resultater, har der ikke været nogen klar udvikling i andelen med dårlige resultater. Andelen med dårlige resultater i matematik er på henholdsvis 11 % og 10 % på 3. og 6. årgang i Ringkøbing-Skjern Kommune i 2015/2016. Det er særlig for 6. årgang betydeligt lavere end på landsplan. Andelen har været svingende i perioden. elevernes trivsel skal øges Det overordnede indtryk er at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på mindst samme niveau som eleverne i landet som helhed. Der har kun været gennemført trivselsmålinger i skoleårene 2014/2015 og 2015/2016. Det gennemsnitlige trivselsniveau på årgang er det samme i de to år. Der foreligger ikke data for det gennemsnitlige trivselsniveau på 0. 3 årgang. Mål 3: Børn og Familie skal på et reflekteret niveau arbejde med både evident viden, empirisk viden, teoretisk viden og praktisk erfaring. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Generelt arbejdes efter det fælles børn og ungesyn der bygger på systemisk teori og narrativ tankegang. I PPR er Cool Kids implementeret. Cool Kids er et evidensbaseret angstbehandlingsprogram, der er udviklet i Australien og oversat til dansk ved Angstklinikken ved Aarhus Universitet. Aarhus Universitet følger børnene/familierne og lokalt er det et program der virkelig gør en forskel. Psykologernes og Tale-høre konsulenterne test og udredningsarbejde er teoretisk funderet og standardiseret. Socialrådgivningen har i efteråret 2016 søgt Socialstyrelsen om optagelse i projekt omkring Netværksinddragende metoder. Socialrådgivningen har fået positiv tilbagemelding fra Socialstyrelsen om deltagelse i projektet, og starter således op i Projektets fokus er udbredelse af de tre netværksinddragende metoder Familierådslagning, Signs of Safety og Det inddragende netværksmøde. Metoderne understøtter arbejdet med indsatstrappetænkningen, hvor der er fokus på den tidlige forebyggende indsats. Indsatsen tilrettelægges, så barnet eller den unge så vidt muligt bevarer tilknytningen til et almindeligt hverdagslivsmiljø herunder familie, skole, fritidsinteresser, venner og netværk. Familie og netværk kan inddrages tidligt i sagsbehandlingen og være med til at finde 5 Side 31

32 løsninger, der skaber en positiv udvikling for familien og for barnet eller den unge. Projektet er led i en samlet styrkelse af familieplejeområdet. Et øget fokus på netværket kan bidrage til, at flere plejefamilieanbringelser sker i netværket. Endelig kan metoderne bidrage til, at der leves op til servicelovens krav om systematisk inddragelse af familie og netværk ( 47). På det socialfaglige felt arbejdes der nationalt med de ovenfor nævnte metoder med fokus på netværk. Metoderne tager udgangspunkt i både empirisk og teoretisk viden samt praktisk erfaring, og er udsprunget af et landspolitisk ønske om at fremme inddragelsen af familie og netværk i anbringelsessager. Familiecentret arbejder med videndeling og har oprettet en vidensbank og er i fuld gang med at implementere viden delende work-shops. I sundhedsplejen arbejdes med reflekteret praksis via sparring og kollegial supervision. Der træner i kollegial supervision ud fra en systemisk og narrativ tilgang og der er undervist og trænet heri af autoriseret psykolog Marte Meo er en evidensbasseret metode som anvendes direkte i praksis der gives supervision til Marte Meo gruppen 3-4 gange ved Marte Meo supervisor. Konceptet i forældrekurset Barndommens Land er rodfæstet i evidensbaseret - og empirisk viden på området. Ergoterapeuternes testmateriale er ligeledes teoretisk forankret og kræver yderligere uddannelse og sertificering. Ergoterapeuterne har faglig sparring og indgår i netværk med ergoterapeuter i Herning Kommune. Overordnet set arbejdes der med at sikre medarbejderne uddannelse på tværs f.eks. i mentalisering. Målsætning 3: Overgange og helhed Der skal sikres gode overgange og helhed i indsatsen. Mål 1: Alle børn, der starter i et nyt dagtilbud eller skole eller har brug for hjælp fra Børn og Familie, skal forbinde overgangen eller indsatsen med tryghed, forudsigelighed og anerkendelse. Vigtige informationer om barnet må ikke tabes i forbindelse med overgangen. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Det gamle Fælles Børne- og Ungesyn indeholder også mål og hjælpematerialer vedrørende overgange. Det vurderedes dog, at ikke alle dagtilbud og skoler har arbejdet lige konsekvent hermed. Desuden trængte materialet til at blive ajourført. På den baggrund har Børne- og Familieudvalget i efteråret 2016 godkendt nye principper og retningslinjer for overgange med virkning fra skoleåret 2016/2017. Dokumentation: 6 Side 32

33 Da initiativet først er sat i gang i efteråret 2016, vil der først kunne følges op i forbindelse med DBA-dialogerne og ved pædagogisk tilsyn mv., når dagtilbud og skoler har haft mulighed for at arbejde med de nye retningslinjer. Målsætning 4: Aktive medborgere Forældre og andre nære voksne er en afgørende ressource ikke kun i forhold til det enkelte barn, men også som støtte for de professionelle der, hvor børnene færdes. Mål 1: Det er vigtigt, at forældrene tager et medansvar, hvor barnet indgår i et fællesskab. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Indsatsen følger naturligt af arbejdet med at revitalisere Det Fælles Børne- og Ungesyn, som jo i høj grad lægger vægt på samarbejdet og dialogen med forældrene. Børn og Familie og Dagtilbud og Undervisning deltager i Kultur- og Kompetenceprojektet, som sætter fokus på Byrådets vision om Naturens Rige gennem konkrete samskabelsesinitiativer. Mål 2: Borgerne tager medansvar og yder en indsats for fællesskabet, fordi det giver den enkelte indhold i tilværelsen og styrker fællesskabet i kommunen. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Der er endnu ikke i Dagtilbud og Undervisning iværksat nye initiativer særligt målrettet dagtilbud og skoler. På kommunalt plan gøres der imidlertid en stor indsats for at styrke frivilligheden generelt i kommunen f.eks. gennem afholdelse af Frivillige dage, Frivillig Børs mv. Dagtilbud og Undervisnings deltagelse i Kultur- og Kompetenceprojektet forventes desuden at styrke fællesskabet omkring kommunens dagtilbud og skoler. Målsætning 5: Fællesskaber og trivsel Alle børn og unge skal inddrages i fællesskabet med grundlæggende respekt for deres ressourcer og særegenhed. Børne- og Familieudvalget ønsker, at alle, der har med børns og unges liv at gøre, tager et medansvar for at udvikle og styrke de fællesskaber, som har så stor betydning for trivsel og udvikling. Mål 1: Alle børn skal være en del af et fællesskab, og det pædagogiske arbejde med inkluderende fælleskaber er en fælles opgave for alle ansatte og ledelsens ansvar. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: 7 Side 33

34 Det indgår som en del af Børne- og familiepolitikken, at alle dagtilbud og skoler skal have en handleplan for arbejdet med børnenes trivsel, og at Dagtilbud og Undervisning udarbejder fælles standarder for indsatsen. Mange skoler og dagtilbud har allerede udarbejdet handleplaner for inklusion. Dagtilbud og skoler arbejder ud fra en anerkendende og ressourceorienteret tilgang, og indsatsen for at sikre, at alle børn bliver en del af fællesskabet, støttes på forskellig vis af konsulenterne i administrationen. Dokumentation: Ringkøbing-Skjern Kommune har i perioden haft et samarbejde med Ministeriet for Børn, Undervisning og Ligestilling om øget inklusion i dagtilbud, skoler og fritidstilbud gennem Læringskonsulentkorpsets inklusionsteam. I den forbindelse er der udarbejdet en rapport om inklusionsindsatsen i kommunen. I rapporten konkluderes det overordnet, at inklusion balancen mellem det specielle og det almene er en kompleks opgave, der ikke løses med et snuptag. Det var udfordringen før lovændringen og vil være det i fremtiden. Udvikling og forandring er et lang sejt træk. Ønsker Ringkøbing-Skjern Kommune at fastholde de opnåede resultater kræves et fortsat fokus på og fastholdelse af de mål og aktiviteter, der er valgt. En spørgeskema-undersøgelse blandt ledere og medarbejdere viser blandt andet, at der er pæne medarbejderandele, som angiver opbakning til inklusionstanken, at lederne føler sig rimeligt kompetente til at lede inkluderende arbejde, og at der er pæne andele, som oplever, at inklusion lykkes samlet set. Lederne er generelt mere positive i deres vurderinger end medarbejderne. I Ringkøbing-Skjern Kommune udgør segregeringsgraden på folkeskoleområdet, dvs. andelen af børn i specialtilbud, 4,6% i september Den tilsvarende andel på landsplan er 4,5%. Som allerede beskrevet viser Data fra Hjernen og Hjertet, at det pædagogiske personale generelt vurderer børnenes trivsel og sundhed meget højt og på samme niveau i 2016 som i Det er desuden det overordnede indtryk fra de nationale trivselsmålinger i folkeskolen, at eleverne i Ringkøbing-Skjern Kommune generelt trives godt og på mindst samme niveau som eleverne i landet som helhed. Der kan dog ikke påvises en højere grad af trivsel i end i Målsætning 6: Sundhedsfremme og forebyggelse Børn og unge skal have hjælp på det rigtige tidspunkt. Mål 1: Børne- og Familieudvalget ønsker, at den forebyggende og sundhedsfremmende indsats skal styrkes over alt, hvor det giver mening. Ringkøbing-Skjern Kommune skal arbejde systematisk med forebyggelse og prioritere de indsatser, hvor man kan forvente de bedste resultater for alle børn. 8 Side 34

35 Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Der er endnu ikke taget nye konkrete initiativer specifikt som følge af Børne- og familiepolitikken. Kommunen arbejder dog allerede forebyggende på mange områder med forskellige initiativer som f.eks. SSP-samarbejde, par-terapi, gratis frivillig rådgivning, fritidsslusen osv. Der er desuden taget initiativ til en styrkelse af den forebyggende indsats gennem et projekt, som skal ændre og styrke organiseringen af det tværfagligt samarbejde. Allerede i dag har dagtilbuddene pligt til at tilbyde en særlig fokuseret indsats, hvis en sprogvurdering viser, at der er behov. Børn med dansk som 2. sprog vil også kunne nyde godt af, at dagtilbuddene øger den generelle indsats for at styrke børnenes sproglige udvikling. På samme måde forventes det, at færre elever i fremtiden vil forlade folkeskolen uden de nødvendige faglige kundskaber, når der sættes fokus på, at alle elever i folkeskolen skal blive så dygtige, de kan. Dokumentation: Der findes ikke i dag data, som kan dokumentere effekten af den forebyggende indsats. Målsætning 7: Innovation Alle i børne- og familieområdet har fokus på innovation som vejen til vækst og fremskridt. Mål 1: Målet er, at børn og unge tilegner sig viden og arbejder med innovation, entreprenørskab og kreativitet, der gør dem i stand til og giver dem forståelse for at omsætte viden til produkter af værdi for andre. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Der er endnu ikke taget mange konkrete initiativer som en direkte følge af vedtagelsen af Børne- og familiepolitikken. Emnet understøttes dog på forskellig vis. Der er således oprettet et innovationsnetværk på skoleområdet, ligesom innovation og entreprenørskab er et obligatorisk tværgående tema i de nye forenklede fælles mål for folkeskolen. I budgettet for er der afsat midler til drift af et såkaldt Makerspace, som er et center, hvor elever fra Ringkøbing-Skjern Kommune kan få lov til at eksperimentere med hjælp fra forskellige former for ny teknologi. Dokumentation: Der findes ikke i dag data, som kan dokumentere effekten af indsatsen. 9 Side 35

36 Målsætning 8: Naturens Rige tænkes ind i kerneopgaverne Naturen er en kilde til oplevelse og læring. Mål 1: Visionen om en kommune, hvor der er fællesskaber, man arbejder sammen på tværs for at finde de bedste løsninger, innovation er i højsædet, og naturen er en kilde til oplevelser og læring skal komme til udtryk i hverdagen i arbejdet med børn og unge i Ringkøbing-Skjern Kommune. Børne- og Familieudvalget lægger stor vægt på, at børn og unge opnår forståelse for og glæde ved naturen og naturens betydning for livsvilkår og kultur i Vestjylland. Besluttede og/eller iværksatte initiativer: Det pædagogiske læreplanstema: natur og naturfænomener understøtter og dokumenterer det pædagogiske arbejde i 0-6 års området som en del af Naturens Rige og understøtter den kommunale vision om, at VI VIL benytte og beskytte naturen som vores skatkammer. I Ringkøbing-Skjern Kommune er der rige muligheder for at inddrage naturen og naturfænomener i skolernes undervisning og på den måde skabe anderledes læringsrum, som bidrager positivt til elevernes læring, sundhed og trivsel. Dokumentation: Der findes ikke data, som kan dokumentere effekten af indsatsen. 10 Side 36

37

38 Side 38

39

40 Udvikling i anbringelser 2016 Antal Gennemsnitsudgift Status pr 31. oktober 2016: Budget 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 31-okt 30-nov 31-dec 4. Kvartal Budget 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 31-okt 30-nov 31-dec 4. kvartal Plejefamilier og opholdssteder Antal anbringelser i f.t. budget: 14, Plejefamilier Udgift pr anbringelse i f.t. til budget: < ,0 11,6 10,5 9,0 8,7 2, ######### ######### Total merudgift i forhold til budget: ,0 68,8 72,3 68,2 67,2 22, ######### ######### > ,0 14,6 14,4 20,1 22,4 7, ######### ######### Total 85,0 95,0 97,1 97,4 98,3 0,0 0,0 32, ######### ######### Opholdssteder < ,0 5,4 5,0 5,8 5,8 1, ######### ######### ,0 9,5 10,3 10,8 11,1 3, ######### ######### > ,0 0,6 1,0 1,2 1,6 0, ######### ######### Total 19,0 15,4 16,2 17,8 18,5 0,0 0,0 6, ######### ######### Total plejefamilier og opholdsteder 104,0 110,4 113,4 115,2 116,8 0,0 0,0 38, ######### ######### Døgninstitutioner for børn og unge Fysisk og psykisk funktionsevne < ,0 6,3 3,7 4,5 4,8 1, ######### ######### > ,0 9,1 11,8 11,0 11,1 3, ######### ######### Total 14,0 15,4 15,5 15,5 15,9 0,0 0,0 5, ######### ######### Social adfærdsproblemer < ,0 14,4 13,5 12,3 11,3 3, ######### ######### > ,0 0,0 0,9 0,6 1,3 0, ######### ######### Total 13,0 14,4 14,4 12,9 12,6 0,0 0,0 4, ######### ######### Total Døgninstitutioner for børn og unge 27,0 29,8 29,9 28,4 28,5 0,0 0,0 9, ######### ######### Grand total 131,0 140,2 143,2 143,6 145,3 0,0 0,0 48, ######### ######### Total udgift Budget 1. Kvartal 2. Kvartal 3. Kvartal 31-okt 30-nov 31-dec 4. Kvartal Plejefamilier og opholdssteder Plejefamilier < > Total Opholdssteder < > Total Total plejefamilier og opholdsteder Døgninstitutioner for børn og unge Fysisk og psykisk funktionsevne < > Total Social adfærdsproblemer < > Total Total Døgninstitutioner for børn og unge Grand total Side 40

41

42 Introduktion til Fase 2 Netværk Tværfaglig konsultativ praksis Børn og Familie Formidling Vejledning Vidensdeling Rådgivning Kommunikation Fase 2 Netværk Muligheder Refleksion Udvikling Samarbejde Analyse Side 42

43 HVAD ER KONSULTATIV PRAKSIS Konsultativ praksis er en arbejdsproces, hvor vi som forskellige fagpersoner og fagligheder mødes respektfuldt. Vi mødes med det formål at aktivere og tydeliggøre de ressourcer, som allerede eksisterer i miljøet på skolen, i institutionen og hos forældrene. Vi mødes for at skabe løsninger, som fungerer i praksis. FORMÅL Fase 2 Netværk i Børn og Familie har til formål at understøtte inklusionskapaciteten i almenområdets tilbud, så alle børn og unge så vidt muligt rummes i disse tilbud. Fase 2 Netværk i Børn og Familie har til formål at understøtte en tidlig, sammenhængende og helhedsorienteret indsats overfor barnet, den unge og familien i form af rådgivning og vejledning til de relevante voksne i forbindelse med barnets/ den unges/familiens udfordringer. SÅDAN GØR I Ved henvendelse til Fase 2 Netværk skal I benytte Kontaktbrev og oplyse følgende: Hvad oplever I? Hvad undres I over? Hvad udfordres I af? Andre relevante/specifikke oplysninger. Fokuspunkter for mødet. Forventninger til mødet. Institutionen skal sende en kopi af Kontaktbrev til forældrene. Side 43

44 HVAD KAN I FORVENTE I vil via brev blive kontaktet i løbet af 7 arbejdsdage efter det ugentlige fordelingsmøde med tilbud om et møde indenfor 3 arbejdsuger. Brevet oplyser tid, sted og deltagere fra Fase 2 Netværk. Alt efter behov kan vi tilbyde et 1 til 1½ timers konsultativt møde på institutionen, skolen eller i en af Børn og Families lokaliteter. Fase 2 Netværk vil deltage med repræsentanter fra én eller flere af Børn og Families faggrupper afhængig af opgavens karakter. Der kan aftales opfølgende møder, så længe der er progression i det pædagogiske arbejde. Fase 2 Netværk kan give rådgivning, sparring og viden til relevante voksne. Det er en forudsætning for et konsultativt møde, at der forud er pågået et pædagogisk arbejde i samarbejde med forældrene. Hvis de involverede voksne i det konsultative forløb vurderer, at de pædagogiske muligheder er afprøvede og evaluerede uden tilstrækkeligt udbytte, kan barnet/den unge indstilles til Børn og Familie til et mere omfattende undersøgelsesforløb, jvf. relevant lovgivning. Den forudgående konsultative indsats vil sikre helhed og sammenhæng i det efterfølgende sagsarbejde, såvel eksternt som internt. Side 44

45 FASE 2 NETVÆRK Fra Børn og Familie deltager følgende fagprofessionelle: Psykologer Pædagogiske Udviklingskonsulenter Tale-høre konsulenter Specialpædagoger Ergoterapeuter Sundhedsplejersker Familiebehandlere Socialrådgivere Børne-ungelægen Fra Dagtilbud og Undervisning deltager: Læse-stavekonsulenter PRAKTISKE OPLYSNINGER Kommunale institutioner finder Kontaktbrev på Ringkøbing- Skjern Kommunes intranet, ElevGoPro og BBsoft. Øvrige institutioner får Kontaktbrev tilsendt elektronisk. Ved henvendelsen til Fase 2 Netværk skal Kontaktbrev udfyldes og sendes til følgende mailadresse: fase2netvaerk@rksk.dk OBS: Skema A fra Handlevejledningen skal ikke medsendes. Januar 2013 Børn og Familie Side 45

46

47 Ydelser kommunale/selvejende/private i skemaform 4. november 2016 Ydelse Tilsyn. For dagpleje og dagtilbud evalueres pædagogiske læreplaner og kvalitetsoplysninger 0 6 år. Private passere Selvejende børnehaver Private institutioner Kommunale skoler Friskoler Skal X X X X X X X X Bemærkning Skal X X X Ydelsen indgår i X Bemærkning beregningsgrundlaget Skal X X X X X X (X) Bemærkning Dagplejepæd agoger godkender passeren og fører tilsyn, der alene kontrollerer, at forholdene er i orden. Alene tilsyn uden udviklingssamtaler Kommunal dagpleje Kommunale børnehaver Ydelser fra PPR. Herunder psykologer, talehørekonsulenter, pædagogiske konsulenter. Inklusionsmedarbejdere Folkeskolereformen tilsiger mere tilsyn bl.a. via kvalitetsrappor ten IT systemer Skal X X X X Læse- Stavekonsulenter Bemærkning Friskoler kan enten få gratis kommunalt tilsyn eller selv købe sig tilsyn Efterskoler Kvalitets- og Tilsynsstyrelsen fører forskellige former for tilsyn med efterskoler: pædagogisk, institutionelt og økonomisk tilsyn. Skal X X X Bemærkning Krisepsykologer til institutionen ved Skal X X X X Side 47

48 dødsfald o.l. Sprogvejledning i daginstitutioner Deltagelse i netværksgrupper o.l. Støtteforanstaltninger til enkelte børn/midler til inklusion Rådgivning (f.eks. juridisk) /beregning o.l. Den kommunale Tandpleje Bemærkning Skal X X Ydelsen indgår i Bemærkning beregningsgrundlaget Skal X X X X Bemærkning Skal X X X X X Bemærkning Skal X X X Ydelsen indgår i X Bemærkning beregningsgrundlaget Skal X X X X X X Bemærkning Sundhedsplejen Skal X X X X X X X X Bemærkning Skal-ydelser opfattes som ydelser, der er defineret via lovgivningen eller via lokale politiske eller administrative beslutninger og som administrationen derfor skal levere eller facilitere. Når det af bemærkningerne fremgår, at ydelsen indgår i beregningsgrundlaget, betyder det, at institutionen har fået ressourcer til at tilkøbe sig ydelsen. Hvis de både får tilskud til køb af ydelsen samt får ydelsen leveret direkte, vil de få ydelsen 2 gang Side 48

49

50 Side 50

51

52 PROJEKTBESKRIVELSE IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE DAGTILBUD OG UNDERVISNING NOVEMBER 2016 Side 52

53 IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE Projekttype: Implementeringsprojekt. Baggrund og kort beskrivelse af projektet: Projektet udspringer af en ansøgning sendt til Erhvervsvækstforum fra René Bremer Sinkbæk og Mads Krogsgaard. Makerspace repræsenterer et koncept, men er også et rent fysisk lokale, hvor flere teknologier er samlet. F.eks. 3D printer, laserskærer, foliecutter, elektronik, symaskiner og programmeringsværktøjer udviklet til børn. Et Makerspace er det første store skridt mod fremtidens folkeskole og læring i det 21. århundrede. Som følge af de geografiske udfordringer i kommunen skal der etableres Basecamps, som er miniudgaver af Makerspace. Disse skal placeres på overbygningsskolerne, og skal være tilgængelige for de omkringliggende folkeskoler, hvilket vil fjerne de store geografiske begrænsninger. Når Makerspace er etableret, og der er udviklet undervisningsforløb og afprøvet relevante arbejdsformer skal projektet udbygges med Basecamps. Der oprettes først 2 pilotskoler/basecamps. De afprøver i samarbejde med Makerspace forskellige teknologier og læringsformer, inden de øvrige Basecamps etableres. Der etableres et samarbejde med projektet FabLab om et tilbud til lærlinge. Formål: Formålet med etableringen af RKSK Makerspace samt Basecamps på alle overbygningsskoler er, at skoleelever samt lærere får adgang til den nyeste teknologi inden for digital produktion og design. Teknologien skal være med til at understøtte en problemorienteret undervisningsform, hvor man f.eks. løser praktiske problemer med praktiske løsninger. I henhold til en Engineering-tankegang. Makerspace vil endvidere være med til at sætte Ringkøbing-Skjern Kommune på det digitale landkort. Økonomi: Erhvervsvækstforum har bevilget kr. fordelt over 3 år. (År 1: kr., år 2: kr., år 3: kr.) ud fra den beskrevne økonomi i ansøgningen. Fra 2019 er der afsat kr. pr. år fra Erhvervsvækstforum til projektets fortsættelse. Relation til andre politikker og områder: Dette projekt hænger sammen med implementeringen af it-strategien for Side 53

54 IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE Overordnet procesplan på nuværende tidspunkt: Procesplanen skal være med til at styre projektet, men det skal samtidigt være muligt at projektet kan udvikle sig undervejs, efterhånden som ny viden opstår. År 1 fase Indgåelse af samarbejdsaftale med ekstern leverandør af udstyr til Makerspace. Etablering af RKSK Makerspace udviklingscenter, samt officiel indvielse. fase 2 fase 3 fase 4 Udarbejdelse af undervisningsforløb til brug for skolerne. Etablering af Basecamps, fordelt på alle overbygningsskoler i kommunen. Der startes med 2 pilotskoler. Etablering af samarbejde med alle grundskoler. Etablering af samarbejde med FabLab. År 2 og og 2019 fase 1 Fortsat udvikling af undervisningsforløb til brug på skolerne. Videndeling via undervisningsforløb mellem både Basecamps og grundskoler. fase 2 Indførelse af flere teknologier som kan udvide mulighederne på Basecamps og i grundskolerne. fase 3 Udvikling af konceptet ud fra de muligheder som nye teknologier giver. fase 4 Evt. etablering af samarbejde med projekter i andre kommuner. Handleplaner og detaljeret procesplan: Der skal udarbejdes handleplaner, der danner baggrund for en samlet detaljeret procesplan 3 Side 54

55 IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE indeholdende delmål og tidsfrister. Succeskriterier: Projektet bliver en succes: Når der er etableret et godt samarbejde med alle folkeskoler i Ringkøbing-Skjern Kommune, og der bliver indledt et innovativt forløb, hvor både lærere og elever bliver brugere af de etablerede Basecamps samt Makerspace. Når der arbejdes innovativt og engineering er en fast del af undervisningen på skolerne. Når videndelingen af projekter praktiseres mellem skolerne. Når der er etableret samarbejde med FabLab. Når vi kan være med til at skrive den gode historie om innovation og digitalisering i Ringkøbing-Skjern Kommune. Procesplanen skal være med til at sikre, at vi opnår ovennævnte succeskriterier. Projektorganisering: RKSK Makerspace skal etableres under Dagtilbud og Undervisning, Ringkøbing-Skjern Kommune. Makerspace bestyres og drives af Mads Krogsgaard og René Bremer Sinkbæk. Den endelige samarbejdsrelation med FabLab afventer en afklaring af, hvordan FabLab organiserer sig. Nedenstående organisering er et bud på, hvordan samarbejdsrelationen kan etableres. Der oprettes et koordinerende og strategiudviklende forum for Makerspace og FabLab. Derudover skal der være en styregruppe for hver enkelt projekt (Makerspace og FabLab). Koordinerende og strategiudviklende forum med politisk deltagelse Styregruppe til implementering af it-strategien Makerspace Styregruppe FabLab Makerspace Dagligt samarbejde FabLab Arbejdsgruppe med repræsentation fra skolerne 4 Side 55

56 IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE Det koordinerede og strategiudviklende forum Styregruppe for implementering af itstrategien og Makerspace Deltagere Repræsentanter fra styregruppen vedrørende Makerspace: Flemming Nielsen. Repræsentanter fra styregruppen fra FabLab:? Politisk repræsentant fra Børne- og Familieudvalget: Udpeges. Styregruppen består af Flemming Nielsen, Jørgen Helbro og Keld Nielsen. Opgaver og kompetence Dette forum får en koordinerende og en strategiudviklende rolle. Mødefrekvens: Efter behov. Minimum 1-2 gange om året. Ansvarlig: Flemming Nielsen Styregruppen for Makerspace skal sikre projektets fremdrift samt være med til at træffe de nødvendige beslutninger i forhold til arbejdsgruppen. Mødefrekvens: Efter behov. Ansvarlig: Flemming Nielsen. Styregruppe FabLab Repræsentanter fra FabLab. Styregruppen for FabLab skal sikre projektets fremdrift. Arbejdsgruppe med repræsentation fra skolerne Makerspace - Udviklingscentret Jørgen Helbro, Keld Nielsen, René Bremer Sinkbæk, Mads Krogsgaard og Gitte Aagaard. Derudover udpeges der repræsentanter fra skolerne, der inviteres til at deltage i nogle af arbejdsgruppens møder med henblik på sparring og ejerskab. René Bremer Sinkbæk og Mads Krogsgaard Arbejdsgruppen skal drøfte og sikre implementeringen af procesplanen samt sørge for kommunikationen ift. projektet i forhold til relevante interessenter. Arbejdsgruppen sørger for at informere styregruppen for Makerspace om projektets fremdrift m.v. Mødefrekvens: Arbejdsgruppen mødes jævnligt efter behov. Ansvarlig: Jørgen Helbro. Ansvarlig for: Udviklingscentret og etablering af Basecamps. At udmønte procesplanen, herunder udarbejde en konkret handleplan for hver indsats. Økonomien omkring projektet. At videndeling og læringsforløb er åbent tilgængeligt for alle i læringsplatformen Meebook. Etablering af website for centret. Udarbejdelse af materialer, der skal præsenteres for skoler og Erhvervscentret. Facebook og Twitter. 5 Side 56

57 IMPLEMENTERING AF MAKERSPACE Kommunikation og interessentpleje: Projektet har følgende primære interessenter: Folkeskolerne (personale og elever) i Ringkøbing-Skjern Kommune. Projektet har følgende sekundære interessenter: Politikerne Leverandører og øvrige samarbejdspartnere Pressen Erhvervscentret/FabLab Kommunikationen er en vigtig faktor for, at vi kan lykkes med vores målsætninger, og bør primært møntes mod de interessenter, der berøres direkte af projektet. Kommunikationen er også en vigtig del i forhold til at sætte kommunen på det digitale landkort. Ved hvert indsatsområde i procesplanen, skal man forholde sig til, hvilken kommunikation, der skal bruges - herunder stillingtagen til budskab, medie og formål. Der kan kommunikeres gennem forskellige kanaler/medier: møder, workshops, oplæg, pjecer, website, pressemeddelelser, Facebook m.v. Digital Udvikling og Kommunikation kan inddrages ved branding og omtale af projektet. De gode historier skal deles med pressen. Til promovering af RKSK Makerspace og Basecamps, skal der udarbejdes materialer, der skal præsenteres for alle de kommunale skoler. Der skal etableres et website for RKSK Makerspace samt en Facebook og Twitter profil. Kommunikation vil blive et fast punkt på møder i arbejdsgruppen og i styregruppen for Makerspace. Evaluering: Arbejdsgruppen evaluerer og gør status hvert kvartal. Denne status skal styregruppen for implementering af it-strategien og Makerspace have adgang til. Derudover aflægger arbejdsgruppen status til styregruppen hver 6. måned ved fremmøde for styregruppen. Evaluering og status sker i forhold til de beskrevne succeskriterier. Ekstern Udvikling og Analyse involveres i evalueringsprocessen. 6 Side 57

58

59 N O T A T Til Børne- og Familieudvalget Kopi Klik her for at angive tekst. Fra Dagtilbud og Undervisning Emne Procesplan for Bork Skole Procesplan for Bork Skole Afdeling Dagtilbud og Undervisning Telefon E-post jens.ole.koch@rksk.dk Dato 15. november 2016 Sagsnummer Hvem Handling Hvornår/periode Børne- og Familieudvalget Udvalget orienteres om den aktuelle udvikling i elevtallet og prognosen for de kommende år. Udvalgsmødet den 22. maj 2017 Udvalget beslutter på grundlag heraf, om tids- og handleplanen for eventuel lukning af skolen skal iværksættes. Administrationen Udarbejder forslag til lukning af skolen. Juni august Børne- og Familieudvalget Økonomi- og Erhvervsudvalget Byrådet Administrationen Administrationen Børne- og Familieudvalget Økonomi- og Erhvervsudvalget og Byrådet Indstiller til Byrådet, om proceduren for lukning af skolen og ændring af skolestrukturen skal iværksættes. Behandler Børne- og Familieudvalgets indstilling. Behandler indstillingerne fra Børne- og Familieudvalget og Økonomi- og Erhvervsudvalget. Forslaget udsendes i høring, hvis Byrådet beslutter at iværksætte proceduren for lukning af skolen. Behandler høringssvarene efter udløbet af høringsperioden den 30. november Behandler høringssvarene og afgiver indstilling om skolens fremtid. Behandler sagen og træffer endelig beslutning om, hvorvidt skolen skal lukke med udgangen af skoleåret Udvalgsmødet den 22. august Udvalgsmødet den 5. september Byrådsmødet den 12. september 20. september 30. november Primo december Udvalgsmødet den 19. december 2017 Januar februar 2018 Side 59

60

61 Side 61