Vi er alle født i livets flod

Transkript

1 1 Vi er alle født i livets flod Faget: Tværprofessionelle Element Overordnet titel: Sindslidende med behandlingsdom Opgavens omfang: anslag Dato for besvarelsen: Uge 14 - uge 16, 2009 Navn og studienummer: Anne Louise Bjerregaard Petersen Eksaminator: Einar Gylling Dørup Uddannelsessted: University College Lillebælt - Jelling

2 2 Indledning: Mennesker med psykiske sygdomme er ofte omgivet af mange forskellige professionelle (prof. 1 ), der tager sig af områder i deres liv 2. Det kan til tider være svært at finde ud af hvem der gør hvad, hvorfor. Derfor er det vigtigt, at have fokus på kvaliteten i det tværprof. samarbejde. I den forbindelse har området også fra politisk side fået megen opmærksomhed de seneste år bl.a. i forbindelse med den nye strukturreform, hvor der fra det nye regionsråd Region Midt (RM 3 ) blev udarbejdet en ny psykiatriplan, som også skal være med til at styrke samarbejdet til gavn for de sindslidende. Det at have en sindslidelse er et vidt begreb, der er mange diagnoser og afskygninger af mennesker med sindslidelse bl.a. kriminelle sindslidende med behandlingsdom. Der har de seneste 10 år været et stigende antal lovovertrædelser, begået af sindslidende 4 (Se bilag). Dette er en udfordring samfundsmæssigt og pædagogisk. Problemformulering: Samfundsmæssigt er det et problem, at der bliver begået flere og flere lovovertrædelser af sindslidende. Menneskeligt har det store konsekvenser også samfundsøkonomisk set. Dette har også været med til at der bl.a. er iværksat en faglig efteruddannelse, som kaldes Filipine 5 (Se bilag). Fokuset her er at styrke samarbejde inden for regionen retspsyk., kriminalforsorgen (Krim 6 ), kommunen (Socialpsyk. 7 ) i arbejdet omkring sindslidende med behandlingsdom (S.B. 8 ). Udfordringen er at få disse instanser til at samarbejde på tværs af de faglige grænser og kunsten er i det, at den sindslidende får medindflydelse for sit eget liv og lære at mestre det. Problemstillinger: Hvilken rolle har Krim.? Hvilken rolle har Retspsyk, hvad kan den primære kontaktpersons opgave være i forbindelse med den sindslidende? 1 Forkortelse af professionelle 2 Regionspsykiatriens blad Region Midt Midt i psykiatrien s Forkortelse for Region Midt 4 Psykiatriplan Region Midt s Forkortelse af Kriminalforsorgen 7 Forkortelse af Socialpsykiatrien 8 Forkortelse for Sindslidende med Behandlingsdom

3 3 Hvilken rolle har Socialpsyk, hvad kan den primære kontaktpersons opgave være i forbindelse med den sindslidende? Målgruppe: S.B. i alderen år. Emneafgrænsning: Jeg har i denne opgave valgt, at fokusere på S.B. og det tværprof. samarbejde i forbindelse med denne målgruppe. Jeg har i praksis ingen erfaring med denne målgruppe, som jeg kan relatere til. Men jeg var så heldig at få lov til at få et indblik via Krim., Retspsyk. og pædagogen (Socialpsyk.) RM, som jeg rettede henvendelse til og fik lov til at interviewe. Samtidig havde de pt. et samarbejde i forhold til en S.B, som jeg fik indblik i og derved kan relatere til. Den sindslidende er desværre så ustabil pt., at der ikke var mulighed for at jeg kunne snakke med ham. Det ville ellers have givet et mere helt og fuldendt billede, da det jo er samarbejdet om den sindslidende, det drejer sig om. Da alle er underlagt forvaltningslovens 27 Tavshedspligt, nævnes der ingen navne på klienter, patienter eller borgere i selve opgaven. Metodebeskrivelse: Jeg har valgt at arbejde med enkeltmands-interviewet, spørgeskema udformet til brug ved hver. aftale hos Frank Nielsen - støttekontaktperson, Lotte Kristensen, Forsorgsassistent og Anne Rahlff, Retspsykiatriskdistriktsmedarbejder samt benyttelse af diktafon ved interviewet. Interviewformen valgte jeg af den grund, at jeg kunne få en aftale hos Socialpsyk., Krim. og Retspsyk. samme dag, for derved at få et indblik i det tværprof. samarbejde i forhold til S.B. Spørgeskemaet valgte jeg at bruge da der var specifikke spørgsmål, som jeg ønskede svar på. Jeg brugte åbne spørgsmål, hvis der var noget undervejs i interviewet, som jeg ville have uddybet yderligere. Efter indhentet skriftlig tilladelse før interviewet benyttede jeg diktafon, da jeg herved kunne være nærværende overfor den interviewede under forløbet, den pågældende kunne hermed også uhindret svare uden afbrydelser og jeg kunne efter endt forløb vende tilbage til materialet. Til at understøtte min teori vedr. de forskellige faggruppers tilgang til borgeren og borgerens mestring af livet har jeg

4 4 valgt, at anvende Aaron Antonovskys Flodmetafor og herved sammenflette den ind i en case med en S.B. som jeg har valgt at kalde R. Hvilken rolle har krim.? Krim. har tilsynsforpligtelsen til de personer, der dømmes efter straffelovens Det er personer, der enten idømmes psyk. behandling på sygehuset med mulighed for udskrivning eller som idømmes ambulant psyk. behandling 9. Et typisk forløb kan være, at Krim. modtager domsudskriftet, når ankefristen udløber. Krim. Videregiver informationer til den beh. instans overlæge/afdeling. Det er først i forbindelse med udskrivningen fra surrogatfængslingen, at Krim. involveres. Sindslidende anbringes i disse forhold ikke i arrester, men på lukkede afdelinger (surrogat). Før udskrivningen afholdes der et udskrivningsmøde, hvor den sindslidende og samarbejdspartnerne deltager, der bliver udarbejdet en udskrivningsplan, hvem der gør hvad - hvorfor. I dette tilfælde drejede det sig om den sindslidende, Krim., Retspsyk., lægen, socialrådgiver, Socialpsyk. På et sådan møde afdækkes det samlede beh. mæssige, sociale støttebehov. Der tages hensyn til beh. dommen, og den sindslidendes behov. Det kan f.eks. være, hvordan arbejder vi ud fra at minimere misbrug og at der ikke bliver begået ny kriminalitet. Krim s funktioner er forskellige alt efter den enkeltes klients situation, og betingelserne i selve beh. dommen. For klienter der har tæt støtte i eget hjem i form af en støttekontaktperson fra Socialpsyk. er Krim. en opfølgende, kontrollerende instans. Krim s kompetence er bl.a., at de som tilsynsmyndighed skal beh. klienten ordentligt. Det vil sige have anstændighed, at der ikke bliver set eller talt ned til klienten. Krim. har også til opgave, at støtte og motivere den dømte til gennem personlig, social udvikling, at leve en kriminalitetsfri tilværelse. Krim. er i arbejdet med S.B. ekstremt afhængige af Socialpsyk., da Krim. ikke kan tage ud til klienten og være sammen med klienten på samme måde, som pædagogen kan. Krim. ser ikke klienten på samme måde, som pædagogen. De sidder bag skrivebordet og putter klienterne i kasser. Pædagogen kommer i klientens hjem og ser mennesket, ikke kun sagen. 9 Psykisk sygdom og kriminalitet Indenrigs og sundhedsministeriet udgivelsesår 2006, side 39. (

5 5 Styrken ved samarbejdet er at pædagogen kommer med klienten, hvilket minimerer sandsynligheden for, at klienten kan præsentere et urealistisk billede af virkeligheden. Pædagogens viden er yderst vigtig for arbejdet med klienten, da Krim. ikke kan gribe ind før der er gjort opmærksom på et evt. problem. Hvilken rolle har Retspsyk., hvad kan den primære kontaktpersons opgave være i forbindelse med den sindslidende? Socialt udviklingscenters undersøgelse, viser at antallet af retspsykiatriske patienter, dømt efter straffelovens har været stigende gennem en årrække 10. I forbindelse med en udskrivning, som tidligere nævnt ind under Krim. udarbejdes der i samarbejdet en udskrivningsaftale jf. Psykiatrilovens 3, stk. 4. Dette er i det pågældende tilfælde Retspsyk. overordnede ansvar, at denne plan udarbejdes, effektueres. Retspsyk. er en beh. instans, hvis ansvarsområde bl.a. er medicin, hjemmebesøg, støttende samtaler for patienter med behandlingsdom, støtte omkring afholdenhed samt medvirken til en evt. antabusbeh., at motivere for fortsat medicinsk beh., informere relevante samarbejdepartnere, hvis der er mistanke om misbrug - medicinsvigt. Retspsyk. s kompetencer er den medicinske støtte samt det menneskelige aspekt - kordinationsevnerne. Retspsyk. er tit den røde tråd, bindeleddet mellem sygehus og støttekontaktpersonerne, der kommer i patienternes hjem. Åbenhed, villighed og fleksibilitet er en stor fordel i samarbejdet med patienten - samarbejdspartnere. Hvilken rolle har (Socialpsyk.), hvad kan den primære kontaktpersons opgave være i forbindelse med den sindslidende? Socialpsyk. er et kom. tilbud om bostøtte, samvær, aktiviteter, beskæftigelse til borgere mellem 18 og 65 år med en sindslidelse 11. Sindslidende - borgere mødes med åbenhed, dialog som ligeværdige mennesker. Der arbejdes ud fra de ressourcer, borgeren er i besiddelse af. Der træffes ingen beslutninger om den sindslidende uden vedkommende selv er med. Alle involverede tager et ansvar for at opnå den bedste løsning for den enkelte og der lægges vægt på vigtigheden af det tværprof. samarbejde. I forbindelse med en udskrivningsaftale S. B kan Socialpsyk. s rolle være at støtte i at strukturere hverdagen, skabe en tilknytning til andre mennesker, netværk, pårørende. Det kan også indbefatte at 10 Psykisk sygdom og kriminalitet Indenrigs og sundhedsministeriet udgivelsesår 2006, side 106. ( 11

6 6 motivere til at bryde misbrugsmønstre og fortsætte den medicinske behandling. Vigtigt er det at informere relevante samarbejdepartnere, hvis der opstår problemer, f.eks. mistanke om misbrug, medicinsvigt eller lign. Socialpsyk. Er underlagt serviceloven: 85. Kommunalbestyrelsen skal tilbyde hjælp, omsorg eller støtte samt optræning og hjælp til udvikling af færdigheder til personer, der har behov herfor på grund af betydelig nedsat fysisk eller psyk. funktionsevne eller særlige sociale problemer. 99. Kom. sørger for tilbud om en støtte- og kontaktperson til personer med sindslidelser, til personer med et stof- eller alkoholmisbrug og til personer med særlige sociale problemer, som ikke har eller ikke kan opholde sig i egen bolig Kom. skal tilbyde beskyttet beskæftigelse til personer under 65 år, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psyk. funktionsevne eller særlige sociale problemer ikke kan opnå eller fastholde beskæftigelse på normale vilkår på arbejdsmarkedet, og som ikke kan benytte tilbud efter anden lovgivning Kom. skal tilbyde aktivitets- og samværstilbud til personer med betydelig nedsat fysisk eller psyk. funktionsevne eller med særlige sociale problemer til opretholdelse eller forbedring af personlige færdigheder eller af livsvilkårene Kom. kan tilbyde midlertidigt ophold i boformer til personer, som på grund af betydelig nedsat fysisk eller psyk. funktionsevne eller særlige sociale problemer har behov for det Kom. skal tilbyde ophold i boformer, der er egnet til længerevarende ophold, til personer, som på grund af betydelig og varigt nedsat fysisk eller psyk. funktionsevne har behov for omfattende hjælp til almindelige daglige funktioner eller pleje, omsorg eller behandling og som ikke kan få dækket disse behov på anden vis 12. Aaron Antonovskys Flodmetafor: R, er 30 år og lider af sygdommen skizofreni. For cirka 10 år siden var han ude for en ulykke, hvor han kom så voldsomt til skade at det ændrede hans liv. Hans bedste ven blev dræbt, hvilket påvirkede R s sindstilstand med skyld, skam og dårlig samvittighed. R s adfærd ændrede sig fra at kunne mestre livet til stort set ikke at kunne noget. Det gjorde at R.bevægede sig ind i en mere og mere urealistisk verden, hvor han opbyggede et falsk jeg, som f.eks. at han var gud. R s hjem blev 12

7 7 en hule for alle dem, der faldt ud for samfundets regler, normer. Et misbrug begyndte med alkohol og stoffer. Han begyndte at træffe uhensigtsmæssige valg, han blev udafreagerende - voldelig, hvilket resulterede i at han for cirka 3 år siden fik en behandlingsdom, hvor han var surrogatfængslet og senere blev udskrevet til ambulant behandling. De sidste 3 år har han med jævne mellemrum været ind - udskrevet. Han viser fremskridt og i arbejdet omkring R. er medicinen et støtteben i en proces, hvor han arbejder med at ansvarliggøre egne handlinger i forhold til de valg han træffer. Han er på nuværende tidspunkt under tilsyn af Krim., Retspsyk. og Socialpsyk, som i samarbejdet med R. arbejder ud fra at han igen skal få tag i livet og lære at mestre det anderledes end tidligere. A. A s flodmetafor viser R. nede i floden, hvor han står sammen med Socialpsyk. På broen over floden står retspsyk. med et ben i floden og et på broen, hvorimod Krim. har begge ben på broen, hvor der føres tilsyn med at der bliver svømmet rigtigt. Det gør Retspsyk. Til dels også i forhold til den beh. tilgang, men de går samtidig også ned i floden og støtter op om at lære nye svømmetag. Dette i samarbejde med Socialpsyk. som konstant bevæger sig i floden lige ved siden af vedkommende, der skal lære at svømme. I en sådan proces er det tværprof. Samarbejde utroligt vigtigt; hvem gør hvad - hvorfor og hvor er vi på vej hen. Men vigtigst er at huske, at det er den sindslidende der skal lære at svømme, d.v.s. lære at mestre sit eget liv. Konklusion: Jeg har fået indblik i det tværprof. samarbejde via krim., retspsyk.,socialpsyk. i arbejdet med S.B. Krim. og retspsyk. benytter sig ikke af en pædagogisk tilgang, men kan være relevante samarbejdspartnere, når jeg som kommende pædagog skal ud i praksis. Jeg er blevet gjort opmærksom på hvor stor betydning det har for både retspsyk. - krim., at have en pædagog tilknyttet den enkelte borger, uden dette bindeled ville samarbejdet mellem S.B, Krim. - Retspsyk. være mangelfuld. Jeg er blevet opmærksom på, hvor komplekst dette arbejdsområde er, hvor vigtigt kommunikation - koordineringen er for, at udføre dette arbejde. Det er vigtigt at vide hvilke aftaler der er lavet, hvem gør hvad og hvorfor. Men også dét at have et indblik i hinandens prof. er vigtigt for derigennem at vide, hvor den enkeltes grænser er, hvad kan jeg forvente. Samtidig giver det en forståelse for den enkeltes handlinger og er med til at minimere misforståelser, det at der kommer skår i glæden, samarbejdet.

8 8 Et tværprof. team der ved, hvem gør hvad, hvorfor, og hvor der er en åben dialog og hvor der hele tiden justeres i forhold til denne uforudsigelige verden står stærkt i arbejdet med S.B. Det er med til at give S. B en kontakt vedkommende kan regne med, det er med til at give struktur, vaner, normer, hvilket S. B har brug for. For derigennem at kunne indarbejde nye mestringsstrategier, som kan være med til at S. B kan lære at svømme i livets flod, som oftest er ønsket, håbet for fremtiden. Jeg mener at vi gennem et sådan tværprof. samarbejde kan være med til at knække den ellers stigende kurve i forhold til, at sindslidende begår flere lovovertrædelser. Det vil være med til at minimere de menneskelige konsekvenser, og samtidig gavne samfundsøkonomien.