InternatIonalt konkurrencedygtige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "InternatIonalt konkurrencedygtige"

Transkript

1 InternatIonalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN

2

3 Internationalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN

4

5 Internationalt konkurrencedygtige universiteter Sammenfatning Universiteterne er centrale for forskning, uddannelse af højtkvalificeret arbejdskraft og overførsel af ny viden til samfundet og dermed også for at sikre vækst og velstand i Danmark. Hidtil har den danske universitetspolitik gået på to ben. På den ene side har det været et mål at sikre et generelt højt niveau for forskning og uddannelse på alle universiteter, samt at alle universiteter skal bidrage til, at flere unge får en videregående uddannelse. På den anden side er der skabt mulighed for, at de enkelte universiteter kan udvikle internationalt stærke og eliteprægede forsknings og uddannelsesmiljøer, som fremmes gennem skærpede økonomiske incitamenter og forbedrede rammer. Målet er, at det høje internationale niveau skal udbygges. Regeringen har derfor som målsætning, at Danmark i 2020 skal have mindst ét universitet i top 10 i Europa, og at alle danske universiteter skal fastholde eller forbedre deres internationale ranking målt ved de mest relevante, anerkendte sammenligninger. Regeringen har også som mål, at de offentlige forskningsbevillinger fortsat skal udgøre én procent af BNP. Den høje grad af offentlig finansiering af sektoren er sammen med den reform, der er gennemført de senere år, fundamentet for det nuværende høje niveau på universiteterne. Regeringen har i lyset af den øgede internationale konkurrence gennem de sidste ti år gennemført en omfattende reform af den danske universitets og forskningssektor. Der er skabt rum til strategisk ledelse på universiteterne, sektoren er blevet konsolideret på færre og stærkere institutioner, og der har været en markant vækst i de offentlige investeringer på området. I internationale sammenligninger klarer den danske universitetssektor sig som helhed godt. I opgørelser på forskningsområdet ligger Danmark helt i top. Til gengæld er der et stykke op til de universiteter, der ligger højest i internationale sammenligninger. En sammenligning med nogle af de bedste europæiske universiteter viser, at de største danske universiteter (Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet) generelt ligner de førende europæiske universiteter, når det gælder størrelse målt på indtægter, antal forskere mv.. De førende universiteter i Europa har dog generelt færre studerende per forsker, lavere grad af offentlig finansiering og er generelt enten elite universiteter, der kun behøver at tiltrække de bedste studerende og forskere, eller specialiserede universiteter f.eks. inden for det tekniske område. Hvis de bedste danske universiteter skal kunne konkurrere i den europæiske top, er der behov for øget prioritering af spydspidsmiljøer, herunder gennem en mere effektiv anvendelse af de offentlige midler, som universiteterne modtager, og gennem et øget finansielt engagement fra erhvervslivets side. 1

6 Øgede private investeringer i universiteterne vil gavne både erhvervsliv og universiteter. Erhvervslivet kan med målrettede investeringer sikre, at der udvikles topmiljøer på områder, der har særlig betydning for vækst. Dermed understøttes udviklingen af det vidensgrundlag og de forskningsmiljøer, der skal ligge til grund for virksomhedernes innovation og for uddannelsen af nye talenter på vækstområder. Øget privat samarbejde og investering i uddannelse kan samtidig sikre erhvervslivet mere erhvervsparate bachelorer og kandidater. Private danske fonde spiller allerede en stor rolle i finansieringen af forskningen på universiteterne. Private virksomheders engagement er trods gode erfaringer hos både virksomheder og universiteter stadig begrænset, både når det gælder uddannelse og forskning. Der er behov for, at såvel praktiske som holdningsmæssige barrierer for øget samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter nedbrydes, så virksomheder og fonde kan indtage en mere central rolle i universiteternes udvikling fremadrettet. Med udgangspunkt i oplægget kan Vækstforum drøfte følgende: Hvordan når vi regeringens mål om at bringe et dansk universitet op i top 10 i Europa, og at alle danske universiteter skal fastholde eller forbedre deres internationale placering. Hvad skal der til for, at samarbejdet mellem dansk erhvervsliv og universiteterne om udviklingen af forsknings og uddannelsesaktiviteter kan styrkes og udbygges. Og hvordan kan fordelene for både virksomheder og universiteter ved øget samarbejde med universiteterne synliggøres, så barriererne på begge sider nedbrydes. 2

7 1. Universiteternes udvikling Der foregår i øjeblikket en optrapning af den internationale konkurrence om viden, talent og midler. Det er en konkurrence om at kunne tiltrække højproduktive investeringer og de bedste hoveder såvel studerende og forskere som videnarbejdere. Tilstedeværelsen af forsknings og uddannelsesmiljøer i international topklasse er et vigtigt konkurrenceparameter i den sammenhæng. Universiteterne er både i Danmark og i andre lande et vigtigt element i den konkurrence. Målet er derfor, at et dansk universitet skal ligge i top 10 i Europa i 2020, og at det høje internationale niveau skal udbygges. Der er siden 2001 gennemført en række markante ændringer af rammerne for universiteterne i Danmark. Det er sket for at ruste universiteterne til at levere forskning, uddannelse og viden til samfundet på et højt internationalt niveau, jf. boks 1. Boks 1. Ændrede rammer for universiteterne Universitetsreformen i 2003 øgede universiteternes handle og beslutningskraft gennem indførelse af bestyrelser med et flertal af udefrakommende medlemmer og ansat ledelse. I 2007 blev flere universiteter og sektorforskningsinstitutioner sammenlagt. 25 forskningsinstitutioner blev sammenlagt til 8 universiteter, der nu varetager langt størstedelen af de offentlige forskningsaktiviteter, samt 3 sektorforskningsinstitutioner. Fra er det årlige optag af ph.d. studerende, herunder erhvervs ph.d. ere, fordoblet. Samtidig er rammerne for ph.d. uddannelserne forbedret med indførslen af ph.d. skoler. Der investeres 6 mia. kr. i forbedringer af laboratorierne på universiteterne i perioden Reguleringen af universiteternes virksomhed er styrket med fokus på output gennem indførelsen af incitamentsorienterede økonomiske styringsinstrumenter, f.eks. en ny model for fordeling af basismidler til forskning og et færdiggørelsestaxameter. En reform af forskningsrådssystemet og indførelsen af akkreditering af uddannelserne har medført større fokus på kvalitet og samfundsrelevans i universiteternes aktiviteter. De offentlige midler til forskning er øget markant fra 2006 og frem. I 2011 udgør de samlede offentlige forskningsbevillinger 19 mia. kr., hvilket er 5 mia. kr. mere end i 2006 svarende til en stigning på 35 procent, jf. tabel 1. Det betyder, at målsætningen om, at én procent af BNP skal investeres i offentlig forskning og udvik er opfyldt. Regeringen har som målsætning, at de offentlige forskningsbevil ling linger fortsat i årene fremover skal udgøre én procent af BNP. 3

8 Tabel 1. Offentlige forsknings og universitetsbevillinger siden 2006 Offentlige forskningsbevillinger siden 2006 (faste priser) Offentlige forskningsbevillinger Offentligt forskningsbudget (mio. kr.) pct. målsætning i pct. af BNP 0,78 0,85 0,92 1,02 1,05 1,06 Kilde: Finanslov 2011 og offentligt forskningsbudget december Universitetsbevillinger fra VTU siden 2006 (mio. kr.) Universiteterne Uddannelsesbevillinger Basismidler til forskning Universiteternes omsætning Kilde: Finanslov De øgede offentlige forskningsmidler har samtidig betydet øgede midler til universiteterne. Universiteternes omsætning er siden 2006 steget med 4,5 mia. kr. eller 22 procent. Basisforskningsmidlerne er samtidigt steget med 33 procent, hvilket inkluderer øremærkede midler til væksten i ph.d. optaget, og uddannelsesbevillingerne er steget med 25 procent. Med de ændringer, regeringen har gennemført på universitetsområdet, er der skabt et solidt fundament for de danske universiteter. Det strategiske råderum på universiteterne er øget gennem stærkere ledelse. Volumen for især de største universiteter er øget gennem sammenlægninger. De offentlige midler er øget både til basisforskningsmidler og gennem forskningsrådene, Grundforskningsfonden, Højteknologifonden og infrastrukturinvesteringer. Senest har regeringen sammen med universitetsforligspartierne aftalt en række ændringer til universitetsloven på baggrund af den internationale evaluering af universitetsområdet i 2009, jf. boks 2. Boks 2. Ændringer til universitetsloven i høring Universiteterne blev i 2009 evalueret af et internationalt ekspertpanel. Det skete som opfølgning på sammenlægningerne i Regeringen har blandt andet på baggrund evalueringen i øjeblikket et forslag til ændring af universitetsloven i høring, der giver universiteterne større frihed til selv at tilrettelægge deres interne organisering præciserer procedurerne for udpegning af bestyrelsesmedlemmer, så selvsupplering undgås skaber enklere regler for at udbyde uddannelser i udlandet og indgå i internationale samarbejder på uddannelsesområdet introducerer mere fokuserede og individuelle udviklingskontrakter med mulighed for at pålægge de enkelte universiteter bestemte mål for at holde dem fast på konkrete politiske målsætninger Danmark har i dag otte universiteter. De otte universiteter er forskellige både i størrelse ift. studerende og forskere, omsætning og forskningsmidler, som tabel 2 4

9 nedenfor viser. Med de forskellige profiler understøtter universiteterne samlet både et bredt udbud af forskningsbaseret uddannelse og forskningsmiljøer af international klasse. Tabel 2. De danske universiteter i nøgletal (2009) Universitet 1 KU AU DTU SDU AAU HHK RUC ITU Omsætning (mio. kr.) Basisforskning (mio. kr.) Aktive studerende Videnskabeligt personale Kilde: FL2011, Danmarks Statistik, Finansministeriet (ISOLA) 1 KU: Københavns Universitet, AU: Aarhus Universitet, DTU: Danmarks Tekniske Universitet, SDU: Syddansk Universitet, AAU: Aalborg Universitet, HHK: Handelshøjskolen i København, RUC: Roskilde Universitet, ITU: IT Universitetet 5

10 2. De danske universiteter i international sammenligning Universiteternes kerneopgaver er forskning, forskningsbaseret uddannelse og udveksling af viden med det omgivende samfund. Den videnskabelige kvalitet af dansk forskning ligger generelt i den høje ende internationalt målt på antallet af publiceringer i videnskabelige tidsskrifter og samarbejder med udenlandske forskere. Der har ligeledes været en positiv udvikling de seneste år med hensyn til dansk forsknings evne til at tiltrække midler i international konkurrence. Når det gælder kommercialisering af forskningsresultater ligger dansk forskning i 2009 i international top fem i to ud af de tre eksisterende opgørelser, hvilket er i midterfeltet af de opgjorte ni lande. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til 2008, hvor Danmark ikke var placeret i top fem i nogen af tilfældene 2. Der findes ikke i dag internationale data, som giver mulighed for en sammenligning af kvaliteten af universitetsuddannelser/videregående uddannelser. Der er til gengæld i stigende grad opmærksomhed om de internationale universi som sigter på at give et samlet billede af universiteternes præsta tetsranglister, tioner på alle områder Danske universiteter på internationale ranglister De internationale ranglister baserer sig på både objektive indikatorer, subjektive ekspertvurderinger og historiske resultater som opnåelse af Nobel priser. Ranglisterne udvikles og ændres løbende rent metodisk, men fælles er, at deres indikatorer i høj grad belønner de institutionsprofiler og den forskningsmæssige fokusering, som forskningstunge universiteter har. To danske universiteter har i 2010 opnået placeringer blandt eller i nærheden af top 10 i Europa på eksisterende universitetsranglister, jf. tabel 3. Det drejer sig om Københavns Universitet (KU), der i 2010 er nr. 13 på QS og nr. 7 på Shanghai og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der i 2010 er nr. 7 på Leiden. Tabel 3. Danske universiteter på internationale ranglister i Universitet KU AU DTU Placering QS (Europa) Placering THE (Europa) Placering Shanghai (AWRU) (Europa) Placering Leiden (Europa) Det bemærkes, at de danske universiteter har en langt bredere samfundsmæssig forpligtelse herunder en bredere uddannelsesmæssig profil end de universite der er placeret højest på de internationale ter, ranglister. 2 Videnskabsministeriets Forskningsbarometer THE: Times Higher Education World University Rankings, Leiden: Leiden Ranking, QS: Quacquarelli Symonds World University Rankings og Shanghai: Academic Ranking of World Universities (AWRU). 6

11 De mest anerkendte ranglister arbejder på at udvikle systemer, hvor man kan sammenligne og benchmarke universiteter med andre universiteter, der har en lignende profil. I Tyskland publicerer Centre for Higher Education Development allerede en årlig rangering af kvaliteten af de tyske universiteter inden for forskellige kategorier. I regi af EU kommissionen arbejdes ligeledes på udviklingen af et multidimensionelt rangordningsværktøj, U Multirank. Ranglisterne giver ikke en klar definition af, hvordan det gode eller ideelle universitet ser ud. Samtidig er de bagvedliggende data for ranglisterne, der for de flestes vedkommende udgives af private konsortier, ikke offentlige tilgængelige. Ranglisterne giver imidlertid en indikation af, hvilke universiteter vi med fordel kan lære af Benchmark med fem europæiske top universiteter I det følgende sammenlignes de bedst rangerede danske universiteter med fem udvalgte universiteter fra den europæiske top 10, der på alle eksisterende rang optræder blandt de bedste, jf. tabel lister 4. Tabel 4. Fem top universiteter udvalgt som benchmark Universitet 4 CAM UCL ETHZ EDIN KARO Placering QS (Europa) Placering THE (Europa) Placering Shanghai (AWRU) (Europa) Placering Leiden (Europa) Generelt ligner de største danske universiteter (Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet) de førende europæiske universiteter, når det gælder størrelse målt på indtægter, forskere jf. tabel 5. Tabel 5. De bedste europæiske og danske universiteter nøgletal (2009 eller seneste) Universitet CAM UCL ETHZ EDIN KARO KU AU DTU Samlede indtæg ter (mio. kr.) Antal studerende samlet (eksl. Ph.d.) Antal forskere 5.684* Kilde: FL2011, Danske Universiteters nøgletal og udenlandske universiteters årsrapporter, Danmarks Statistik, Finansministeriet (ISOLA). * Head Count* Der er imidlertid på nogle centrale områder forskelle mellem de tre største danske og de bedste europæiske universiteter, jf. tabel 6. Overordnet kan man sige, at de bedste europæiske universiteter: generelt har færre studerende per forsker uddanner færre kandidater i forhold til bachelorer er langt mere internationale målt på deres andel af internationale studerende 4 CAM: University of Cambridge, UCL: University College London, ETHZ: ETH Zürich, EDIN: University of Edinburgh, KARO: Karolinska Instituttet 7

12 har en større andel af ikke offentlige midler til forskning og uddannelse herunder bl.a. deltagerbetaling for uddannelse. Det gælder særligt for de engelske universiteter. Tabel 6. Den europæiske top og de danske universiteter sammenlignet (2009 eller seneste) Universitet CAM UCL ETHZ EDIN KARO KU AU DTU Offentlig finansierings andel ift. samlede indtægter Private forskningsmidler ift. samlede indtægter 34 pct. 44 pct. 89 pct. 50 pct. 72 pct. 75 pct. 77 pct. 73 pct. 6 pct. 15 pct. 6 pct. 10 pct. 28 pct. 8 pct. 8 pct. 5 pct. Forholdet mellem bachelorer og kandidater 2,1 3,3 2,1 5,2 Ikke opgjort 1,1 0,9 1,1 Studerende per forsker 3,1 3,8 3,1 6,0 4,1 11,5 13,1 4,1 Pct. internationale studerende 31 pct. 46 pct. 32 pct. 28 pct. 4 pct. 15 pct. 14 pct. 25 pct. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet (ISOLA), Udenlandske universiteternes årsrapporter 2009 og Danske Universiteters Nøgletal. Tabellen viser ikke de samlede udgifter, da bl.a. indtægter fra øvrig virksomhed og afkast af formue ikke indgår. Derfor summeres der ikke nødvendigvis til 100 procent. Man skal samtidig være opmærksom på, at flere af de udvalgte universiteter indgår i en universitetsstruktur, der er anderledes end den danske. De bedste engelske universiteter (Cambridge, UCL, Edinburgh) fokuserer således på at tiltrække elitestuderende. De engelske top universiteter har en stor andel af andre typer af indtægter end de danske universiteter. For eksempel har Cambridge 59 procent af sin indtægt fra tuition fees, examiniation fee (evaluering og kvalitetssikring), trykkerivirksomhed og øvrige indtægter som afkast på formue m.v. Det bedste schweiziske universitet (ETHZ) er fagligt specialiseret på det højteknologiske område og tilhører en lille gruppe af nationale universiteter, der er suppleret af en større gruppe af regionale universiteter. Det svenske top 10 universitet (Karolinska) er et højt specialiseret medicinsk universitet, der traditionelt har fået tildelt mange midler i forhold til de øvrige svenske universiteter. I Danmark har vi generelle krav til alle de danske universiteter f.eks. i form af en samfundsmæssig forpligtelse til at bidrage til uddannelse af mange kandidater (jf. målet om, at mindst 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2015). Det kommer til udtryk ved, at de danske universiteter har markant flere studerende per forsker end de universiteter, der ligger i top i de internationale ranglister. Sammenligningen med de bedste europæiske universiteter peger på, at der er behov for fortsat prioritering af midler til de stærkeste uddannelses og forskningsmiljøer for at sikre, at mindst ét dansk universitet kan klare sig i den europæiske top. En øget fokusering på excellence og høj international kvalitet og effektiv anvendelse af de offentlige forskningsmidler vil i sig selv bidrage til dette. 8

13 Et tættere samarbejde med virksomheder og fonde om finansieringen af forsknings og uddannelsesområder af international klasse og øget grad af hjemtagning af midler fra EU s rammeprogrammer vil forstærke fokuseringen af midler på de bedste miljøer. Regeringen arbejder for at fjerne barrierer for, at dette kan ske. Den danske universitetspolitik skal: skabe bedre rammer for udvikling og fokusering af forskning og uddannelse i den internationale elite og samtidig fastholde universiteternes bidrag til målsætningen om at øge uddannelsesniveauet i samfundet (jf. 50 procent målsætningen). sikre at mindst ét universitet kommer i den europæiske top 10, og at alle danske universiteter fastholder eller forbedrer deres internationale placering. 9

14 3. Øget samarbejde med private fonde og virksomheder For dansk forskning som helhed ligger vi i midterfeltet ift. en række andre lande, når der måles på, hvor stor en andel af den offentlige forskning, der finansieres af eksterne private og udenlandske midler (herunder EU midler), jf. figur 1. Det er imidlertid et meget varieret billede, der tegner sig internationalt. Figur 1. Privat og international ekstern forskningsfinansiering 2008 (eller nyeste år) Kina Rusland Ungarn Slovenien Sverige Belgien Finland Danmark Canada Spanien Polen Irland Slovakiet Østrig Australien Rumænien Norge Tjekkiet Japan 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% 40,0% 45,0% Private nonprofit fonde og organisationer (PNP) Virksomheder Udenlandske midler Kilde: OECD's forskningsstatistik SourceOECD. Dansk forskning er kendetegnet ved en relativ lille andel af private midler fra virksomheder, en lidt større andel af udenlandske midler og en relativ stor andel af private midler fra private non profit fonde og institutioner. Langt størstedelen af de private midler til universiteterne er målrettet forskningssamarbejde, hvor de supplerer de offentlige midler, jf. eksemplet med DanStem i boks 3. Boks 3. Samarbejde om DanStem Centret, der skal lave stamcelleforskning, bliver i 2011 etableret på Københavns Universitet i samarbejde med blandt andet Rigshospitalet og en række internationale universiteter og virksomheder. Centret er finansieret af en grundforskningsstøtte på 350 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden og en støtte fra Det Strategiske Forskningsråd (DSF) på 65 mio. kr. Der er sket en stigning i den eksterne finansiering af dansk forskning inden for de sidste ti år. Det skyldes især en stigning i midler fra private nonprofit fonde og organisationer, jf. figur 2. 10

15 Figur 2. Privat og international andel af forskningsfinansiering i Danmark ,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Finansieret af udenlandske midler Finansieret af private nonprofit fonde og organisationer mv. Finansieret af virksomheder Kilde: OECDs forskningsstatistik (data for 1994 og 1998 er estimerede). Det er særligt de tre store universiteter og Syddansk Universitet, der de senere år har øget andelen af private midler til forskning. De tre store universiteter tiltrækker knap 80 procent af den samlede private finansiering af universitetsforskningen. Samtidig er der stor forskel på de videnskabelige hovedområder, når det gælder ekstern finansiering. 21 procent af forskningen inden for teknik, natur og sundhedsvidenskab er finansieret af eksterne midler, mens det kun er 8 procent af forskningen inden for humaniora og samfundsvidenskab. De private investeringer betyder både, at de store universiteter bliver endnu større, jf. tabel 7, og at de tekniske og natur og sundhedsvidenskabelige hovedområder får bedre økonomiske forhold. De private investeringer er dermed en drivkraft for øget fokusering af forskningsinvesteringerne på universiteterne. Tabel 7. Universiteternes private forskningsmidler i , 2009 priser (mio. kr.) Private ift b asis* KU ,23 AU ,25 DTU ,15 SDU ,28 AAU ,14 CBS ,13 RUC ,06 ITU ,01 I alt ,21 Indeks Kilde: Danske universiteters nøgletal, 2009 priser. Private forskningsmidler er midler fra fonde og virksomheder samt udenlandske midler ekskl. EU midler. * Universiteternes andel af private forskningsmidler i 2009 i forhold til den basisforskningsbevilling de modtager på finansloven. Midlerne til myndighedsbetjening i fagministerierne er ikke medtaget. 11

16 3.1. Øget finansielt samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv Øget finansiering af universiteterne via private kilder kan umiddelbart ske ad tre veje. Via øget tiltrækning af midler fra private fonde, via øget forskningssamar mellem universiteter og private virksomheder og via øget samarbejde mel bejde lem univer siteter og virksomheder om uddannelsesaktiviteter. Jf. ovenfor og boks 4 har private fonde i de senere år spillet en større rolle i forskningsfinansieringen på de danske universiteter. Dette samarbejde skal fortsat styrkes, så universiteter og fonde i fællesskab fremadrettet kan sikre et økono grundlag til videre misk top forskning. Boks 4. Store investeringer fra danske private fonde Novo Nordisk Fonden I 2007 donerede fonden 600 millioner kroner til oprettelsen af The Novo Nordic Center for Protein Research på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og i millioner kroner til oprettelsen af The Marie Krogh Center for Metabolic Research samme sted. Derudover har fonden med 700 mio. kr. støttet oprettelsen af et forskningscenter i bioteknologi på DTU, der åbner januar A.P. Møller og Hustru Chastine Mc Kinney Møllers Fond til almene Formaal Fonden har i 2010 valgt at støtte byggeriet af det nye Panum tårn på Københavns Universitet med 625 millioner kroner. Donationen skal være med til at sikre optimale betingelser for det lægevidenskabelige fagområde igennem byggeriet. Herudover understøtter en række andre fonde som fx Lundbeckfonden, Carlsbergfondet, Velux Fonden og Aarhus Universitets Forskningsfond den fortsatte udvikling af forskning på en lang række videnskabelige områder på de danske universiteter. Der er også potentiale til at udbygge forskningssamarbejdet mellem universiteter og private virksomheder yderligere. Danske Universiteters Brugerundersøgelse af private virksomheders samarbejde med Danske Universiteter fra december 2010 viser, at der er stor tilfredshed med universiteterne blandt de private virksomheder. Virksomheder, der har samarbejdet med universiteterne, finder, at universiteterne ikke er nær så bureaukratiske og tunge, som den gængse opfattelse er af dem. Udviklingen af bl.a. fælles standarder for kontrakter, herunder behandling af spørgsmål om f.eks. intellektuel ejendomsret, hjælper med til dette. De fleste samarbejder med private virksomheder er af kortere varighed og involverer relativt små beløb, særligt sammenlignet med donationer fra fonde. Der er et potentiale i at få flere aftaler, der involverer større beløb. Danske Universiteters undersøgelse peger på, at universiteternes viden og kompetencer anses for unikke af de private samarbejdspartnere. Det forpligter universiteterne. Det understreger den helt centrale rolle, universiteterne kan spille i erhvervslivets innovation. Og det understreger behovet for, at erhvervsliv og universiteter fortsat udvikler nye modeller for samarbejde, som casen i boks 5 nedenfor er et eksempel på. 12

17 Boks 5. Udenlandsk eksempel på samarbejde mellem universitet og erhvervsliv EPF Lausanne, Schweiz (EPFL) Nestlé (repræsenteret i advisory board, der består af mennesker, hvis medlemmer tæller CEO s fra store virksomheder, arkitekter og bankfolk) er flyttet ind på campus i nyopførte bygninger. Sammen med de mange ansatte følger en samarbejdsaftale med EPFL om investering af 0,5 mia. CHF over 10 år til forskning i fødevarer. Der er ikke i Danmark samme tradition for direkte finansielle samarbejder om uddannelse mellem virksomheder og universiteter. Et øget samarbejde på dette område kan udover at styrke finansieringen af uddannelserne bidrage til at styrke de studerendes erhvervsparathed og til at fremme virksomhedernes muligheder for at rekruttere nyuddannede kandidater med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Virksomhederne kan på den måde både være med til at talentudvikle og få en adgang til de bedste studerende undervejs i uddannelsen. Samtidig skal hensynet til fagligheden i uddannelserne fastholdes. Casen nedenfor i boks 6 fra DTU er et eksempel på et tættere finansielt samarbejde. Derudover er der potentiale i et øget samarbejde om efter og videreuddannelse af både bachelorer og kandidater. Mange virksomheder har allerede en række graduate programmer, der bygger oven på den formelle uddannelse fra universitetet, som nedenstående case i boks 6 fra Mærsk er et eksempel på. Et samarbejde på dette område vil både give universiteterne et billede af de behov og for der er i det private marked, og virksomhederne vil i højere grad kun ventninger, ne sikre større erhvervsparathed hos de færdige bachelorer og kandidater. Boks 6. Eksempler på uddannelsessamarbejde DTU Student Sponsorship program DTU har igennem en årrække haft et Student Sponsorship program. Blandt andet er Novo Nordisk, Nokia Danmark, Microsoft, DONG, OTICON og OTICON Polska, Carl Bro Gruppen, Mærsk Olie og Gas, Widex, m.fl. engageret i programmet, som har kørt siden Virksomhederne donerer et beløb til DTU, der fordeler sponsoraterne blandt de bedst kvalificerede internationale kandidatstuderende. Maersk talent management programme Programmet er primært målrettet kandidater med erhvervserfaring, dog kan bachelorer også optages. Programmet er to årigt og inkluderer jobrotation, individuel udvikling og egentlige undervisningsseminarer på bl.a. Indian School of Business (ISB), Hyderabad. India Kan universiteterne øge andelen af private midler? Regeringen arbejder for, at de offentlige forskningsbevillinger fortsat skal udgøre én procent af BNP. Det betyder, at universiteterne også fremover er sikret en solid finansiering, der udgør grundlaget for det overordnede gode niveau på universiteterne og er et solidt fundament for et øget samarbejde med private. Vækst i midler fra private virksomheder og fonde skal fortsat spille sammen med dette og være en drivkraft i udviklingen af topmiljøer inden for såvel uddannelse som forskning. De bedste udenlandske universiteter tiltrækker store andele af privat finansiering til deres aktiviteter. Udviklingen i Danmark er gået i samme retning, og det er vigtigt, at denne tendens fortsættes. 13

18 For at understøtte det videre arbejde blev der i globaliseringsaftalen i 2010 som noget nyt afsat 200 mio. kr. til en matchfond, som skal styrke universiteternes incitament til at tiltrække eksterne midler. Midlerne fordeles på grund af forholdet mellem universiteternes basisforskningsmidler og deres priva lag te forskningsmidler. Private investeringer i samarbejde med universiteterne gavner både samfundet og de enkelte virksomheder og fonde. De kan via samarbejderne målrettet understøtte udviklingen af det vidensgrundlag og de forskningsmiljøer, der er fundamentet for innovation og udvikling, og samtidig føre til uddannelsen af stærke kandidater og ph.d. studerende på deres område. Den øgede tilgang af private midler har dog ført til en række udfordringer. Der er bl.a. blevet stillet spørgsmål ved universiteternes selvstændighed og forskningsfrihed i forbindelse med øget privat finansiering af forskning. Øget privat finansiering bør hverken juridisk eller praktisk være et problem. Både de private samarbejdspartnere og universiteterne holder fast i grundpræmissen om universiteternes uafhængighed og den enkelte forskers ret til valg af forskningsmetode. Det er bl.a. værdien af universiteternes uafhængighed og frit udforskende tilgang, virksomheder og fonde får og ønsker del i, når de investerer i universiteterne. For universiteterne er det en mulighed for at styrke deres stærkeste forskningsområder yderligere. Det kan dog være en udfordring at prioritere midler til de områder, der støttes via fondssatsningerne herunder midler til de yderligere omkostninger, satsningerne medfører. Til trods for den positive udvikling i andelen af privat finansiering specielt fra fonde, er området stadig forholdsvist nyt for både universiteter og virksomheder. Der kan både på universiteter og i erhvervslivet opleves uenighed om, og visse negative forestillinger om, konsekvensen af et øget samarbejde. Universi har derfor en vigtig opgave i både at formulere tydelige spilleregler tetsledelserne på området og at formidle konsekvenserne af samarbejdet tydeligt. Der skal fortsat fokuseres på at fjerne barrierer for og motivere private investeringer i universiteterne. Derfor arbejder Videnskabsministeriet i øjeblikket for at smidiggøre ansættelsesbestemmelser (bl.a. ved gruppeansættelser), der skal fjerne barrierer for private investeringer (virksomheder og fonde) i universiteterne. Danske Universiteters undersøgelse viste, at de private virksomheder, der har engageret sig i samarbejder, har en generel positiv oplevelse af universiteterne. De oplever, at der er et positivt output af samarbejdet, og de fleste har gennemført flere projekter med universiteterne. For at øge udbredelsen af finansielt samarbejde mellem universiteter og virksomheder er det vigtigt, at begge parter bliver bedre til at formidle den gevinst og værdi, samarbejdet bidrager med. 14

19 Internationalt konkurrencedygtige universiteter Januar 2011:2 Henvendelse om publikationen kan ske til: Statsministeriet Christiansborg Prins Jørgens Gård København K ISBN elektronisk publikation: Design: BGRAPHIC Publikationen kan hentes på Statsministeriets hjemmeside

20

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Danmark taber videnkapløbet

Danmark taber videnkapløbet Organisation for erhvervslivet 10. december 2008 Danmark taber videnkapløbet AF CHEFKONSULENT CLAUS THOMSEN, CLT@DI.DK OG KONSULENT MADS ERIKSEN, MAER@DI.DK Danske virksomheder flytter mere og mere forskning

Læs mere

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt

Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle. 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 I alt Sekretariatet Bilag: Udenlandske studerende på danske uddannelser Den 6. juni 2012 Dok.nr. bba/sel Tabel 1: Internationale studerende på hele uddannelser, tidligere kulturministerielle område 2000 2001

Læs mere

DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III DI ANALYSE

DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III DI ANALYSE DI ANALYSE DANMARK TILBAGE PÅ VIDENSPORET III > Virksomhederne vurderer DTU, AAU og AU som de bedste samarbejdspartnere. Tager man hensyn til størrelsen af universiteternes forskningsbudgetter ser man

Læs mere

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas

Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus. Lasting Ideas Aarhus School of Business Handelshøjskolen i Århus Lasting Ideas Om Aarhus School of Business Aarhus School of Business er et af 12 universiteter i Danmark Aarhus School of Business er EQUIS akkrediteret,

Læs mere

Direkte finansiering af dansk forskning

Direkte finansiering af dansk forskning Direkte finansiering af dansk forskning 2 3 Indhold Forord Forord 3 Offentlig investering i forskning balancen mellem direkte og konkurrenceudsatte forskningsmidler 4 International sammenligning: Direkte

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Den danske universitetssektor - kort fortalt

Den danske universitetssektor - kort fortalt Den danske universitetssektor - kort fortalt 2010 Danske Universiteter Tryk: Prinfoshop, Hedensted Forside: Billede taget af Danske Universiteters sekretariat ISBN 978-87-90470-47-0 Denne publikation kan

Læs mere

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016

Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1. Københavns Universitets bestyrelse. Vedr.: Københavns Universitets (KU) ranking i 2016 K Ø B E N H A V N S U N I V E R S I T ET Bestyrelsesmøde nr. 86 d. 6. december 2016 Punkt 15.a. Bilag 1 Københavns Universitets bestyrelse S A G S N O T A T 21. NOVEMBER 2016 Vedr.: Københavns Universitets

Læs mere

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen

Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen Sekretariatsnotat om ph.d. satsningen 8. december 2015 J.nr. 14/3354/181 MZ Uddannelses og Forskningsministeriet (UFM) har besluttet et analysearbejde, som skal undersøge ph.d. satsningens betydning for

Læs mere

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1

Bilag om dansk deltagelse i internationalt forsknings- og udviklingssamarbejde 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om dansk deltagelse i internationalt

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt

Udvalget for Videnskab og Teknologi UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi 2009-10 UVT alm. del Svar på Spørgsmål 216 Offentligt Udvalget for Videnskab og Teknologi Folketinget Christiansborg 1240 København K Redegørelse for ikke optagne ansøgere

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING

DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING 13. april 2005/MW af Martin Windelin direkte tlf. 33557720 Resumé: DANMARKS FORSKNINGSUDGIFTER I INTERNATIONAL SAMMENLIGNING Danmark er på en niendeplads globalt, en fjerdeplads i Norden og på en tredjeplads

Læs mere

Offentlig forskning 8

Offentlig forskning 8 Offentlig forskning skaber ny viden, der danner grundlag for en mere innovativ og effektiv privat og offentlig sektor. Offentlig forskning udgør samtidig fundamentet i den forskningsbaserede undervisningsindsats.

Læs mere

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008

Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 11. maj 2006 Forslag til fordeling af forskningsmidler 2007-2008 Regeringens globaliseringsstrategi rummer en række nye initiativer på forskningsområdet

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale

N OTAT. Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale N OTAT Udvikling i universiteternes økonomi og pe r- sonale Den 24. april 2015 Sags ID: SAG-2015-01692 Dok.ID: 1996755 Indtægter og udgifter/omkostninger, jf. kapitel 1 Fra 2007 til 2013 er universiteternes

Læs mere

Bilag om dansk forskeruddannelse 1

Bilag om dansk forskeruddannelse 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 6 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om dansk forskeruddannelse

Læs mere

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice

ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice ROSKILDE UNIVERSITET Ph.d.-administration og Forskningsservice GHD, 28/01/2013 Diskussionsoplæg til Akademisk Råd samt underudvalgene ØU og FOU RUCs eksterne indtægter hvordan kan vi gøre det bedre? 1.

Læs mere

Civilsamfundsfinansiering

Civilsamfundsfinansiering Vis hjælpe placering a 1. Højre kli GiIer og h 2. Sæt hak Vis tegneh 3. Sæt hak og Fastgør 4. Vælg OK Civilsamfundsfinansiering s 9tel, etc enulinjen, / Sidefod fod feltet, facernavn nd på alle Uddannelses-

Læs mere

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017

Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Udviklingskontrakt for IT-Universitetet i København 2015-2017 Indledning Denne udviklingskontrakt omhandler IT-Universitetet i Københavns udvikling 2015-2017 inden for følgende områder: 1. Bedre kvalitet

Læs mere

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Syddansk Universitet

Læs mere

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet

Aftale mellem. Københavns Universitet. Aarhus Universitet. Syddansk Universitet. Aalborg Universitet. Roskilde Universitet Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder

Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder Organisation for erhvervslivet oktober 29 Virksomheder samarbejder for at skabe nye markeder AF KONSULENT TOM VILE JENSEN, TJN@DI.DK OG KONSULENT KIRSTEN ALKJÆRSIG, kna@di.dk Virksomhedernes vej ud af

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)

1. Indledning. 2. Begrebsafklaring og definitioner. 3. Hvilken masteruddannelse? 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science) Master i udlandet 1 Indhold 1. Indledning... 3 2. Begrebsafklaring og definitioner... 3 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 3 2.2 MBA: Master of Business Administration... 3 3. Hvilken

Læs mere

Akademikere beskæftiget i den private sektor

Akademikere beskæftiget i den private sektor Uddannelses- og Forskningsudvalget 2016-17 UFU Alm.del Bilag 86 t TIL FOLKETINGETS UDVALG FOR FORSKNING OG UDDANNELSE 20. april 2017 MZ Akademikere beskæftiget i den private sektor Indledning Der er udsigt

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov

Sekretariatet. Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Sekretariatet Ph.d.ernes arbejdsmarked udfordringer og videnbehov Resumé: Universiteterne har nu nået målet om at optage min. 2400 ph.d.er om året i 2010, men dermed rejser der sig nye udfordringer: Hvordan

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences

Det Danske Universitetscenter ved Graduate University of Chinese Academy of Sciences Aftale mellem Københavns Universitet Aarhus Universitet Syddansk Universitet Aalborg Universitet Roskilde Universitet Danmarks Tekniske Universitet Handelshøjskolen i København IT-Universitetet i København

Læs mere

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Roskilde Universitet 9 3.0 Opfølgning

Læs mere

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010

Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010 Rapport om Danmarks Tekniske Universitet Tilsynsmøde den 6. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Danmarks Tekniske Universitet

Læs mere

Brug for flere digitale investeringer

Brug for flere digitale investeringer Michael Meineche, økonomisk konsulent mime@di.dk, 3377 3454 FEBRUAR 2017 Brug for flere digitale investeringer Danmark er ved at veksle en plads forrest i det digitale felt til en plads i midterfeltet.

Læs mere

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002

Erhvervslivets forskning og udvikling. Forskningsstatistik 2002 Erhvervslivets forskning og udvikling Forskningsstatistik 2002 Dansk Center for Forskningsanalyse Erhvervslivets forskning og udviklingsarbejde - Forskningsstatistik 2002 Statistikken er udarbejdet af:

Læs mere

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år

Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år Organisation for erhvervslivet Februar 2010 Dansk velstand overhales af asien i løbet af 10 år AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK var det 7. rigeste land i verden for 40 år siden. I dag

Læs mere

Eksport skaber optimisme

Eksport skaber optimisme Januar 2013 Eksport skaber optimisme Af chefkonsulent Marie Gad, MSh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder, der er på eksport markederne, tror på fremgang i 2013. Men hvis flere virksomheder skal

Læs mere

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer

Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Universiteter i orkanens øje internationale udfordringer vidensamfund - globalisering - endelige ressourcer Globaliseringsrådet sætter fornyet fokus på universiteterne Den danske regerings globaliseringsråd

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST FAKTA OM GRØN FORSKNING OG UDVIKLING Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN

Læs mere

HVORDAN KAN UNIVERSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER?

HVORDAN KAN UNIVERSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER? NOVEMBER 2012 HVORDAN KAN ERNE HJEMTAGE FLERE ERC- MIDLER? 1. NOVEMBER 2012 REKTOR LAURITZ B. HOLM-NIELSEN præsen TATION 1 HVORDAN KAN UNIVERTSITETERNE HJEMTAGE FLERE ERC-MIDLER Hvem henter flest ERC grants,

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

One-Stop-Science-Shop

One-Stop-Science-Shop One-Stop-Science-Shop - én indgang til universitetet for erhvervslivet Betydningen af OSSS for DTU og andre universiteter Knut Conradsen Professor, DTU Informatik Industribeskæftigelsen 1995-2009 FoU udgifter

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram

Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Konference om forskningspolitik og EU s 7. rammeprogram Velkommen Tema: Hvordan bliver de danske universiteter blandt verdens bedste både indenfor forskning og de højere uddannelser? Program for dagen:

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 10. december 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Dette notat sammenligner marginalskatten

Læs mere

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang

Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Danske erfaringer med Science, Technology and Innovation en integreret tilgang Oslo den 4. maj 2011 Chefkonsulent Karin Kjær Madsen kkm@fi.dk Fokus i præsentationen Etablering af et dansk STI-ministerium

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juni 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juni

Læs mere

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki

Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE december 2015 Kina og USA rykker frem i dansk eksporthierarki Virksomhedernes øgede fokus på vækstmarkederne har frem mod 2020 øget eksportpotentialet med 30-35 mia. kr. En stigende

Læs mere

Stramme rammer klare prioriteter

Stramme rammer klare prioriteter Stramme rammer klare prioriteter Forslag til finanslov for 2016 September 2015 Udgangspunkt: Væk fra grænsen Strukturelt underskud (2016) Kasseeftersyn Finanslovforslag -0,7 pct. -0,4 pct. -0,5 pct. Budgetlovens

Læs mere

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner

Interessetilkendegivelse om eventuel mulig integration af Handelshøjskolen i Århus (ASB) med andre universiteter og sektorforskningsinstitutioner Videnskabsminister Helge Sander Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Bredgade 43 1260 København K Bestyrelsen Tlf.: 89 48 66 88 Fax: 86 15 95 77 E-mail: ksn@asb.dk Århus, den 3. april 2006

Læs mere

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud

De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De rigeste tjener mere og mere, mens de fattigste halter bagud De seneste 30 år er uligheden vokset støt, og de rigeste har haft en indkomstfremgang, der er væsentlig højere end resten af befolkningen.

Læs mere

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4.

lavtlønnede ligger marginalskatten i Danmark (43 pct.) på niveau med OECD-gennemsnittet 4. Danmark har den 3. højeste marginalskat i OECD for højtlønnede Marginalskatten for højtlønnede i Danmark er den 3. højeste i OECD. Med 63 pct. ligger marginalskatten 14 pct.point over gennemsnittet i OECD

Læs mere

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet

En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 21. marts 2006 En ny model for forskningsfinansering med fokus på kvalitet Regeringen har med globaliseringsstrategien foreslået en ny model for forskningsfinansiering,

Læs mere

Strategi og handlingsplan

Strategi og handlingsplan Strategi og handlingsplan Business Region North Denmark - fælles om vækst og udvikling 2015-2016 Hvad er Business Region? Fælles om vækst og udvikling Lokale og regionale aktører har en stadig mere markant

Læs mere

15. Åbne markeder og international handel

15. Åbne markeder og international handel 1. 1. Åbne markeder og international handel Åbne markeder og international handel Danmark er en lille åben økonomi, hvor handel med andre lande udgør en stor del af den økonomiske aktivitet. Den økonomiske

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

Flere i arbejde giver milliarder til råderum

Flere i arbejde giver milliarder til råderum ERHVERVSØKONOMISK ANALYSE april 1 Flere i arbejde giver milliarder til råderum Den seneste tid har der været meget fokus på, hvor stort et råderum der er i i lyset af tilstrømningen af flygtninge og indvandrere

Læs mere

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014

Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Erhvervsmæssige potentialer ved grøn omstilling af transportsektoren Udarbejdet for Energistyrelsen 05.09.2014 Intro Formålet med analysen er, at undersøge om der er erhvervsmæssige områder i relation

Læs mere

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015

Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Det Teknisk-Naturvidenskabelige Fakultet Mod ny viden og nye løsninger 2015 Forord Strategien for Det Teknisk- Naturvidenskabeli- Denne strategi skal give vores medarbejdere Forskning ge Fakultet, som

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

Store muligheder for eksportfremme til MMV er

Store muligheder for eksportfremme til MMV er Januar 2014 Store muligheder for eksportfremme til MMV er Af chefkonsulent Allan Sørensen, als@di.dk og chefkonsulent Marie Gad, msh@di.dk De mindre og mellemstore virksomheder står for en begrænset del

Læs mere

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning

Bindinger på universiteternes basismidler til forskning Akademikernes Centralorganisation Sekretariatet Den 17. august 2009 KS Baggrundsnotat Bindinger på universiteternes basismidler til forskning I princippet skulle basismidlerne til universiteterne være

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage

Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Høje omkostninger og mangel på medarbejdere holder Danmark tilbage Danmark rykker en plads tilbage og indtager nu syvendepladsen på IMD s liste

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-december 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: februar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: december

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar - juli 2017 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: september 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: juli

Læs mere

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau

Marginalskatter i OECD- lande bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat ned på konkurrencedygtigt niveau Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 CEPOS Landgreven 3, 3. 1301 København K +45 33 45 60 30 www.cepos.dk 7. august 2013 bortfald af topskat vil sende den danske topmarginalskat

Læs mere

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO-

DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- 9. januar 2002 Af Lise Nielsen DANMARKS PLACERING I EU MHT. DEN VIDENSBASEREDE ØKO- Resumè NOMI En ny undersøgelse fra EU konkluderer, at Danmark er blandt de mest innovative EU-lande, og at Danmark sammen

Læs mere

Strategi 2020 Syddansk Universitet

Strategi 2020 Syddansk Universitet Strategi 2020 Syddansk Universitet Forord 3 PÅ VEJ MOD 2020 I 2012 påbegyndte SDU arbejdet med at udvikle en samlet strategi, som kan favne hele universitetet. Resultatet er nærværende strategi, som skal

Læs mere

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1

Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser i Danmark 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om udenlandske studerende på hele uddannelser

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Forskningsbarometer. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 4/2016

Forskningsbarometer. Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 4/2016 Forskningsbarometer 216 Forskning og Innovation: Analyse og Evaluering 4/216 Udgivet af Styrelsen for Forskning og Innovation Bredgade 4 126 København K Telefon: 3544 62 E-mail: fi@fi.dk www.ufm.dk Foto

Læs mere

Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet

Strategi for Forskning Juridisk Institut, Syddansk Universitet Strategi for Forskning 2011-2015 Juridisk Institut, Syddansk Universitet 1. Indledning I 1999 begyndte de første studerende på HA(jur.)-uddannelsen på SDU. Juridisk Institut blev selvstændigt den 1. januar

Læs mere

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale

Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Allan Sørensen, chefanalytiker als@di.dk, 2990 6323 MAJ 2017 Sverige: Vigtigt eksportmarked med potentiale Sverige er Danmarks næststørste eksportmarked. Sverige er et marked i vækst med gode muligheder

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar november 2015 VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: januar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2014 - KONSEKVENSER PÅ UDDANNELSESOMRÅDET Regeringen fremlagde d. 27. august 2013 sit forslag til finansloven for 2014. Det er på mange måder en finanslov, der særligt

Læs mere

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014

Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Sagsnr. 14/142258 Sagsansvarlig: vpjacu Internationale studerende i Viborg Kommune 2014 Uddannelsesinstitutioner med internationale studerende Viborg Kommunes udviklingsstrategi beskriver indsatsområderne

Læs mere

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik

Ph.d.er i tal. Forskeruddannelsesstatistik Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Ph.d.er i tal Forskeruddannelsesstatistik 2005-2006 Statistikken er udarbejdet af: Udgiver: Dansk Center for Forskningsanalyse Adresse: Finlandsgade

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme Januar-november 2016 VisitDenmark, 2017 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Opdateret: januar 2017 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.: november

Læs mere

Aktuel udvikling i dansk turisme

Aktuel udvikling i dansk turisme Aktuel udvikling i dansk turisme 2015 foreløbig status VisitDenmark, 2015 Viden & Analyse Udgivet af VisitDenmark Sidst opdateret: februar 2016 Overnatningsstatistikken fra Danmarks Statistik dækker t.o.m.:

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Et dansk elitemiljø et dansk MIT

Et dansk elitemiljø et dansk MIT Et dansk elitemiljø et dansk A f f o r s k n i n g s c h e f C h a r l o t t e R ø n h o f, c h r @ d i. d k o g k o n s u l e n t M o r t e n Ø r n s h o l t, m o q @ d i. d k Dansk forskning kan blive

Læs mere

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige

40.000 33.500 33.400 30.000 23.600 20.000. Danmark Finland Norge Sverige Notat: DANMARK HAR DOBBELT SÅ HØJ SU SOM SVERIGE, FINLAND OG NORGE 01-06-2016 Af cheføkonom Mads Lundby Hansen (21 23 79 52) og chefkonsulent Jørgen Sloth Bjerre Hansen Resumé Den danske SU er den højeste

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER

200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER 200.000 PERSONER EKSTRA I BESKÆFTIGELSE VED STOP FOR EFTERLØN OG FORHØ- JELSE AF PENSIONSALDER Den økonomiske vækst bremses i de kommende år af mangel på arbejdskraft. Regeringen forventer således, at

Læs mere

Mød virksomhederne med et håndtryk

Mød virksomhederne med et håndtryk Mød virksomhederne med et håndtryk Lars Disposition Danmark kan lade sig gøre men er udfordret Kommunernes virke er vigtige rammebetingelser Hvordan gå fra fremragende eksempler til generelt højt niveau?

Læs mere

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport

Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport Marts 2013 Tyrkisk vækst lover godt for dansk eksport KONSULENT KATHRINE KLITSKOV, KAKJ@DI.DK OG KONSULENT NIS HØYRUP CHRISTENSEN, NHC@DI.DK Tyrkiet har udsigt til at blive det OECD-land, der har den største

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2014 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 27. august 2013 Sag.nr. 2013-356 Dok.nr. ks/bba/db Finansloven for 2013 gav ro på økonomien på universiteterne,

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling

Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik Tabel- og figursamling Forskning og udviklingsarbejde i sundhedssektoren Forskningsstatistik 2003 Tabel- og figursamling Udgivet af: Dansk Center for Forskningsanalyse Aarhus Universitet Finlandsgade 4 8200 Århus N Tlf. 8942

Læs mere