InternatIonalt konkurrencedygtige

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "InternatIonalt konkurrencedygtige"

Transkript

1 InternatIonalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN

2

3 Internationalt konkurrencedygtige universiteter Møde i Vækstforum den 21. januar 2011 REGERINGEN

4

5 Internationalt konkurrencedygtige universiteter Sammenfatning Universiteterne er centrale for forskning, uddannelse af højtkvalificeret arbejdskraft og overførsel af ny viden til samfundet og dermed også for at sikre vækst og velstand i Danmark. Hidtil har den danske universitetspolitik gået på to ben. På den ene side har det været et mål at sikre et generelt højt niveau for forskning og uddannelse på alle universiteter, samt at alle universiteter skal bidrage til, at flere unge får en videregående uddannelse. På den anden side er der skabt mulighed for, at de enkelte universiteter kan udvikle internationalt stærke og eliteprægede forsknings og uddannelsesmiljøer, som fremmes gennem skærpede økonomiske incitamenter og forbedrede rammer. Målet er, at det høje internationale niveau skal udbygges. Regeringen har derfor som målsætning, at Danmark i 2020 skal have mindst ét universitet i top 10 i Europa, og at alle danske universiteter skal fastholde eller forbedre deres internationale ranking målt ved de mest relevante, anerkendte sammenligninger. Regeringen har også som mål, at de offentlige forskningsbevillinger fortsat skal udgøre én procent af BNP. Den høje grad af offentlig finansiering af sektoren er sammen med den reform, der er gennemført de senere år, fundamentet for det nuværende høje niveau på universiteterne. Regeringen har i lyset af den øgede internationale konkurrence gennem de sidste ti år gennemført en omfattende reform af den danske universitets og forskningssektor. Der er skabt rum til strategisk ledelse på universiteterne, sektoren er blevet konsolideret på færre og stærkere institutioner, og der har været en markant vækst i de offentlige investeringer på området. I internationale sammenligninger klarer den danske universitetssektor sig som helhed godt. I opgørelser på forskningsområdet ligger Danmark helt i top. Til gengæld er der et stykke op til de universiteter, der ligger højest i internationale sammenligninger. En sammenligning med nogle af de bedste europæiske universiteter viser, at de største danske universiteter (Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet) generelt ligner de førende europæiske universiteter, når det gælder størrelse målt på indtægter, antal forskere mv.. De førende universiteter i Europa har dog generelt færre studerende per forsker, lavere grad af offentlig finansiering og er generelt enten elite universiteter, der kun behøver at tiltrække de bedste studerende og forskere, eller specialiserede universiteter f.eks. inden for det tekniske område. Hvis de bedste danske universiteter skal kunne konkurrere i den europæiske top, er der behov for øget prioritering af spydspidsmiljøer, herunder gennem en mere effektiv anvendelse af de offentlige midler, som universiteterne modtager, og gennem et øget finansielt engagement fra erhvervslivets side. 1

6 Øgede private investeringer i universiteterne vil gavne både erhvervsliv og universiteter. Erhvervslivet kan med målrettede investeringer sikre, at der udvikles topmiljøer på områder, der har særlig betydning for vækst. Dermed understøttes udviklingen af det vidensgrundlag og de forskningsmiljøer, der skal ligge til grund for virksomhedernes innovation og for uddannelsen af nye talenter på vækstområder. Øget privat samarbejde og investering i uddannelse kan samtidig sikre erhvervslivet mere erhvervsparate bachelorer og kandidater. Private danske fonde spiller allerede en stor rolle i finansieringen af forskningen på universiteterne. Private virksomheders engagement er trods gode erfaringer hos både virksomheder og universiteter stadig begrænset, både når det gælder uddannelse og forskning. Der er behov for, at såvel praktiske som holdningsmæssige barrierer for øget samarbejde mellem erhvervsliv og universiteter nedbrydes, så virksomheder og fonde kan indtage en mere central rolle i universiteternes udvikling fremadrettet. Med udgangspunkt i oplægget kan Vækstforum drøfte følgende: Hvordan når vi regeringens mål om at bringe et dansk universitet op i top 10 i Europa, og at alle danske universiteter skal fastholde eller forbedre deres internationale placering. Hvad skal der til for, at samarbejdet mellem dansk erhvervsliv og universiteterne om udviklingen af forsknings og uddannelsesaktiviteter kan styrkes og udbygges. Og hvordan kan fordelene for både virksomheder og universiteter ved øget samarbejde med universiteterne synliggøres, så barriererne på begge sider nedbrydes. 2

7 1. Universiteternes udvikling Der foregår i øjeblikket en optrapning af den internationale konkurrence om viden, talent og midler. Det er en konkurrence om at kunne tiltrække højproduktive investeringer og de bedste hoveder såvel studerende og forskere som videnarbejdere. Tilstedeværelsen af forsknings og uddannelsesmiljøer i international topklasse er et vigtigt konkurrenceparameter i den sammenhæng. Universiteterne er både i Danmark og i andre lande et vigtigt element i den konkurrence. Målet er derfor, at et dansk universitet skal ligge i top 10 i Europa i 2020, og at det høje internationale niveau skal udbygges. Der er siden 2001 gennemført en række markante ændringer af rammerne for universiteterne i Danmark. Det er sket for at ruste universiteterne til at levere forskning, uddannelse og viden til samfundet på et højt internationalt niveau, jf. boks 1. Boks 1. Ændrede rammer for universiteterne Universitetsreformen i 2003 øgede universiteternes handle og beslutningskraft gennem indførelse af bestyrelser med et flertal af udefrakommende medlemmer og ansat ledelse. I 2007 blev flere universiteter og sektorforskningsinstitutioner sammenlagt. 25 forskningsinstitutioner blev sammenlagt til 8 universiteter, der nu varetager langt størstedelen af de offentlige forskningsaktiviteter, samt 3 sektorforskningsinstitutioner. Fra er det årlige optag af ph.d. studerende, herunder erhvervs ph.d. ere, fordoblet. Samtidig er rammerne for ph.d. uddannelserne forbedret med indførslen af ph.d. skoler. Der investeres 6 mia. kr. i forbedringer af laboratorierne på universiteterne i perioden Reguleringen af universiteternes virksomhed er styrket med fokus på output gennem indførelsen af incitamentsorienterede økonomiske styringsinstrumenter, f.eks. en ny model for fordeling af basismidler til forskning og et færdiggørelsestaxameter. En reform af forskningsrådssystemet og indførelsen af akkreditering af uddannelserne har medført større fokus på kvalitet og samfundsrelevans i universiteternes aktiviteter. De offentlige midler til forskning er øget markant fra 2006 og frem. I 2011 udgør de samlede offentlige forskningsbevillinger 19 mia. kr., hvilket er 5 mia. kr. mere end i 2006 svarende til en stigning på 35 procent, jf. tabel 1. Det betyder, at målsætningen om, at én procent af BNP skal investeres i offentlig forskning og udvik er opfyldt. Regeringen har som målsætning, at de offentlige forskningsbevil ling linger fortsat i årene fremover skal udgøre én procent af BNP. 3

8 Tabel 1. Offentlige forsknings og universitetsbevillinger siden 2006 Offentlige forskningsbevillinger siden 2006 (faste priser) Offentlige forskningsbevillinger Offentligt forskningsbudget (mio. kr.) pct. målsætning i pct. af BNP 0,78 0,85 0,92 1,02 1,05 1,06 Kilde: Finanslov 2011 og offentligt forskningsbudget december Universitetsbevillinger fra VTU siden 2006 (mio. kr.) Universiteterne Uddannelsesbevillinger Basismidler til forskning Universiteternes omsætning Kilde: Finanslov De øgede offentlige forskningsmidler har samtidig betydet øgede midler til universiteterne. Universiteternes omsætning er siden 2006 steget med 4,5 mia. kr. eller 22 procent. Basisforskningsmidlerne er samtidigt steget med 33 procent, hvilket inkluderer øremærkede midler til væksten i ph.d. optaget, og uddannelsesbevillingerne er steget med 25 procent. Med de ændringer, regeringen har gennemført på universitetsområdet, er der skabt et solidt fundament for de danske universiteter. Det strategiske råderum på universiteterne er øget gennem stærkere ledelse. Volumen for især de største universiteter er øget gennem sammenlægninger. De offentlige midler er øget både til basisforskningsmidler og gennem forskningsrådene, Grundforskningsfonden, Højteknologifonden og infrastrukturinvesteringer. Senest har regeringen sammen med universitetsforligspartierne aftalt en række ændringer til universitetsloven på baggrund af den internationale evaluering af universitetsområdet i 2009, jf. boks 2. Boks 2. Ændringer til universitetsloven i høring Universiteterne blev i 2009 evalueret af et internationalt ekspertpanel. Det skete som opfølgning på sammenlægningerne i Regeringen har blandt andet på baggrund evalueringen i øjeblikket et forslag til ændring af universitetsloven i høring, der giver universiteterne større frihed til selv at tilrettelægge deres interne organisering præciserer procedurerne for udpegning af bestyrelsesmedlemmer, så selvsupplering undgås skaber enklere regler for at udbyde uddannelser i udlandet og indgå i internationale samarbejder på uddannelsesområdet introducerer mere fokuserede og individuelle udviklingskontrakter med mulighed for at pålægge de enkelte universiteter bestemte mål for at holde dem fast på konkrete politiske målsætninger Danmark har i dag otte universiteter. De otte universiteter er forskellige både i størrelse ift. studerende og forskere, omsætning og forskningsmidler, som tabel 2 4

9 nedenfor viser. Med de forskellige profiler understøtter universiteterne samlet både et bredt udbud af forskningsbaseret uddannelse og forskningsmiljøer af international klasse. Tabel 2. De danske universiteter i nøgletal (2009) Universitet 1 KU AU DTU SDU AAU HHK RUC ITU Omsætning (mio. kr.) Basisforskning (mio. kr.) Aktive studerende Videnskabeligt personale Kilde: FL2011, Danmarks Statistik, Finansministeriet (ISOLA) 1 KU: Københavns Universitet, AU: Aarhus Universitet, DTU: Danmarks Tekniske Universitet, SDU: Syddansk Universitet, AAU: Aalborg Universitet, HHK: Handelshøjskolen i København, RUC: Roskilde Universitet, ITU: IT Universitetet 5

10 2. De danske universiteter i international sammenligning Universiteternes kerneopgaver er forskning, forskningsbaseret uddannelse og udveksling af viden med det omgivende samfund. Den videnskabelige kvalitet af dansk forskning ligger generelt i den høje ende internationalt målt på antallet af publiceringer i videnskabelige tidsskrifter og samarbejder med udenlandske forskere. Der har ligeledes været en positiv udvikling de seneste år med hensyn til dansk forsknings evne til at tiltrække midler i international konkurrence. Når det gælder kommercialisering af forskningsresultater ligger dansk forskning i 2009 i international top fem i to ud af de tre eksisterende opgørelser, hvilket er i midterfeltet af de opgjorte ni lande. Dette er en væsentlig forbedring i forhold til 2008, hvor Danmark ikke var placeret i top fem i nogen af tilfældene 2. Der findes ikke i dag internationale data, som giver mulighed for en sammenligning af kvaliteten af universitetsuddannelser/videregående uddannelser. Der er til gengæld i stigende grad opmærksomhed om de internationale universi som sigter på at give et samlet billede af universiteternes præsta tetsranglister, tioner på alle områder Danske universiteter på internationale ranglister De internationale ranglister baserer sig på både objektive indikatorer, subjektive ekspertvurderinger og historiske resultater som opnåelse af Nobel priser. Ranglisterne udvikles og ændres løbende rent metodisk, men fælles er, at deres indikatorer i høj grad belønner de institutionsprofiler og den forskningsmæssige fokusering, som forskningstunge universiteter har. To danske universiteter har i 2010 opnået placeringer blandt eller i nærheden af top 10 i Europa på eksisterende universitetsranglister, jf. tabel 3. Det drejer sig om Københavns Universitet (KU), der i 2010 er nr. 13 på QS og nr. 7 på Shanghai og Danmarks Tekniske Universitet (DTU), der i 2010 er nr. 7 på Leiden. Tabel 3. Danske universiteter på internationale ranglister i Universitet KU AU DTU Placering QS (Europa) Placering THE (Europa) Placering Shanghai (AWRU) (Europa) Placering Leiden (Europa) Det bemærkes, at de danske universiteter har en langt bredere samfundsmæssig forpligtelse herunder en bredere uddannelsesmæssig profil end de universite der er placeret højest på de internationale ter, ranglister. 2 Videnskabsministeriets Forskningsbarometer THE: Times Higher Education World University Rankings, Leiden: Leiden Ranking, QS: Quacquarelli Symonds World University Rankings og Shanghai: Academic Ranking of World Universities (AWRU). 6

11 De mest anerkendte ranglister arbejder på at udvikle systemer, hvor man kan sammenligne og benchmarke universiteter med andre universiteter, der har en lignende profil. I Tyskland publicerer Centre for Higher Education Development allerede en årlig rangering af kvaliteten af de tyske universiteter inden for forskellige kategorier. I regi af EU kommissionen arbejdes ligeledes på udviklingen af et multidimensionelt rangordningsværktøj, U Multirank. Ranglisterne giver ikke en klar definition af, hvordan det gode eller ideelle universitet ser ud. Samtidig er de bagvedliggende data for ranglisterne, der for de flestes vedkommende udgives af private konsortier, ikke offentlige tilgængelige. Ranglisterne giver imidlertid en indikation af, hvilke universiteter vi med fordel kan lære af Benchmark med fem europæiske top universiteter I det følgende sammenlignes de bedst rangerede danske universiteter med fem udvalgte universiteter fra den europæiske top 10, der på alle eksisterende rang optræder blandt de bedste, jf. tabel lister 4. Tabel 4. Fem top universiteter udvalgt som benchmark Universitet 4 CAM UCL ETHZ EDIN KARO Placering QS (Europa) Placering THE (Europa) Placering Shanghai (AWRU) (Europa) Placering Leiden (Europa) Generelt ligner de største danske universiteter (Københavns Universitet, Aarhus Universitet og Danmarks Tekniske Universitet) de førende europæiske universiteter, når det gælder størrelse målt på indtægter, forskere jf. tabel 5. Tabel 5. De bedste europæiske og danske universiteter nøgletal (2009 eller seneste) Universitet CAM UCL ETHZ EDIN KARO KU AU DTU Samlede indtæg ter (mio. kr.) Antal studerende samlet (eksl. Ph.d.) Antal forskere 5.684* Kilde: FL2011, Danske Universiteters nøgletal og udenlandske universiteters årsrapporter, Danmarks Statistik, Finansministeriet (ISOLA). * Head Count* Der er imidlertid på nogle centrale områder forskelle mellem de tre største danske og de bedste europæiske universiteter, jf. tabel 6. Overordnet kan man sige, at de bedste europæiske universiteter: generelt har færre studerende per forsker uddanner færre kandidater i forhold til bachelorer er langt mere internationale målt på deres andel af internationale studerende 4 CAM: University of Cambridge, UCL: University College London, ETHZ: ETH Zürich, EDIN: University of Edinburgh, KARO: Karolinska Instituttet 7

12 har en større andel af ikke offentlige midler til forskning og uddannelse herunder bl.a. deltagerbetaling for uddannelse. Det gælder særligt for de engelske universiteter. Tabel 6. Den europæiske top og de danske universiteter sammenlignet (2009 eller seneste) Universitet CAM UCL ETHZ EDIN KARO KU AU DTU Offentlig finansierings andel ift. samlede indtægter Private forskningsmidler ift. samlede indtægter 34 pct. 44 pct. 89 pct. 50 pct. 72 pct. 75 pct. 77 pct. 73 pct. 6 pct. 15 pct. 6 pct. 10 pct. 28 pct. 8 pct. 8 pct. 5 pct. Forholdet mellem bachelorer og kandidater 2,1 3,3 2,1 5,2 Ikke opgjort 1,1 0,9 1,1 Studerende per forsker 3,1 3,8 3,1 6,0 4,1 11,5 13,1 4,1 Pct. internationale studerende 31 pct. 46 pct. 32 pct. 28 pct. 4 pct. 15 pct. 14 pct. 25 pct. Kilde: Danmarks Statistik, Finansministeriet (ISOLA), Udenlandske universiteternes årsrapporter 2009 og Danske Universiteters Nøgletal. Tabellen viser ikke de samlede udgifter, da bl.a. indtægter fra øvrig virksomhed og afkast af formue ikke indgår. Derfor summeres der ikke nødvendigvis til 100 procent. Man skal samtidig være opmærksom på, at flere af de udvalgte universiteter indgår i en universitetsstruktur, der er anderledes end den danske. De bedste engelske universiteter (Cambridge, UCL, Edinburgh) fokuserer således på at tiltrække elitestuderende. De engelske top universiteter har en stor andel af andre typer af indtægter end de danske universiteter. For eksempel har Cambridge 59 procent af sin indtægt fra tuition fees, examiniation fee (evaluering og kvalitetssikring), trykkerivirksomhed og øvrige indtægter som afkast på formue m.v. Det bedste schweiziske universitet (ETHZ) er fagligt specialiseret på det højteknologiske område og tilhører en lille gruppe af nationale universiteter, der er suppleret af en større gruppe af regionale universiteter. Det svenske top 10 universitet (Karolinska) er et højt specialiseret medicinsk universitet, der traditionelt har fået tildelt mange midler i forhold til de øvrige svenske universiteter. I Danmark har vi generelle krav til alle de danske universiteter f.eks. i form af en samfundsmæssig forpligtelse til at bidrage til uddannelse af mange kandidater (jf. målet om, at mindst 50 procent af en ungdomsårgang skal have en videregående uddannelse i 2015). Det kommer til udtryk ved, at de danske universiteter har markant flere studerende per forsker end de universiteter, der ligger i top i de internationale ranglister. Sammenligningen med de bedste europæiske universiteter peger på, at der er behov for fortsat prioritering af midler til de stærkeste uddannelses og forskningsmiljøer for at sikre, at mindst ét dansk universitet kan klare sig i den europæiske top. En øget fokusering på excellence og høj international kvalitet og effektiv anvendelse af de offentlige forskningsmidler vil i sig selv bidrage til dette. 8

13 Et tættere samarbejde med virksomheder og fonde om finansieringen af forsknings og uddannelsesområder af international klasse og øget grad af hjemtagning af midler fra EU s rammeprogrammer vil forstærke fokuseringen af midler på de bedste miljøer. Regeringen arbejder for at fjerne barrierer for, at dette kan ske. Den danske universitetspolitik skal: skabe bedre rammer for udvikling og fokusering af forskning og uddannelse i den internationale elite og samtidig fastholde universiteternes bidrag til målsætningen om at øge uddannelsesniveauet i samfundet (jf. 50 procent målsætningen). sikre at mindst ét universitet kommer i den europæiske top 10, og at alle danske universiteter fastholder eller forbedrer deres internationale placering. 9

14 3. Øget samarbejde med private fonde og virksomheder For dansk forskning som helhed ligger vi i midterfeltet ift. en række andre lande, når der måles på, hvor stor en andel af den offentlige forskning, der finansieres af eksterne private og udenlandske midler (herunder EU midler), jf. figur 1. Det er imidlertid et meget varieret billede, der tegner sig internationalt. Figur 1. Privat og international ekstern forskningsfinansiering 2008 (eller nyeste år) Kina Rusland Ungarn Slovenien Sverige Belgien Finland Danmark Canada Spanien Polen Irland Slovakiet Østrig Australien Rumænien Norge Tjekkiet Japan 0,0% 5,0% 10,0% 15,0% 20,0% 25,0% 30,0% 35,0% 40,0% 45,0% Private nonprofit fonde og organisationer (PNP) Virksomheder Udenlandske midler Kilde: OECD's forskningsstatistik SourceOECD. Dansk forskning er kendetegnet ved en relativ lille andel af private midler fra virksomheder, en lidt større andel af udenlandske midler og en relativ stor andel af private midler fra private non profit fonde og institutioner. Langt størstedelen af de private midler til universiteterne er målrettet forskningssamarbejde, hvor de supplerer de offentlige midler, jf. eksemplet med DanStem i boks 3. Boks 3. Samarbejde om DanStem Centret, der skal lave stamcelleforskning, bliver i 2011 etableret på Københavns Universitet i samarbejde med blandt andet Rigshospitalet og en række internationale universiteter og virksomheder. Centret er finansieret af en grundforskningsstøtte på 350 mio. kr. fra Novo Nordisk Fonden og en støtte fra Det Strategiske Forskningsråd (DSF) på 65 mio. kr. Der er sket en stigning i den eksterne finansiering af dansk forskning inden for de sidste ti år. Det skyldes især en stigning i midler fra private nonprofit fonde og organisationer, jf. figur 2. 10

15 Figur 2. Privat og international andel af forskningsfinansiering i Danmark ,0% 20,0% 15,0% 10,0% 5,0% 0,0% Finansieret af udenlandske midler Finansieret af private nonprofit fonde og organisationer mv. Finansieret af virksomheder Kilde: OECDs forskningsstatistik (data for 1994 og 1998 er estimerede). Det er særligt de tre store universiteter og Syddansk Universitet, der de senere år har øget andelen af private midler til forskning. De tre store universiteter tiltrækker knap 80 procent af den samlede private finansiering af universitetsforskningen. Samtidig er der stor forskel på de videnskabelige hovedområder, når det gælder ekstern finansiering. 21 procent af forskningen inden for teknik, natur og sundhedsvidenskab er finansieret af eksterne midler, mens det kun er 8 procent af forskningen inden for humaniora og samfundsvidenskab. De private investeringer betyder både, at de store universiteter bliver endnu større, jf. tabel 7, og at de tekniske og natur og sundhedsvidenskabelige hovedområder får bedre økonomiske forhold. De private investeringer er dermed en drivkraft for øget fokusering af forskningsinvesteringerne på universiteterne. Tabel 7. Universiteternes private forskningsmidler i , 2009 priser (mio. kr.) Private ift b asis* KU ,23 AU ,25 DTU ,15 SDU ,28 AAU ,14 CBS ,13 RUC ,06 ITU ,01 I alt ,21 Indeks Kilde: Danske universiteters nøgletal, 2009 priser. Private forskningsmidler er midler fra fonde og virksomheder samt udenlandske midler ekskl. EU midler. * Universiteternes andel af private forskningsmidler i 2009 i forhold til den basisforskningsbevilling de modtager på finansloven. Midlerne til myndighedsbetjening i fagministerierne er ikke medtaget. 11

16 3.1. Øget finansielt samarbejde mellem universiteter og erhvervsliv Øget finansiering af universiteterne via private kilder kan umiddelbart ske ad tre veje. Via øget tiltrækning af midler fra private fonde, via øget forskningssamar mellem universiteter og private virksomheder og via øget samarbejde mel bejde lem univer siteter og virksomheder om uddannelsesaktiviteter. Jf. ovenfor og boks 4 har private fonde i de senere år spillet en større rolle i forskningsfinansieringen på de danske universiteter. Dette samarbejde skal fortsat styrkes, så universiteter og fonde i fællesskab fremadrettet kan sikre et økono grundlag til videre misk top forskning. Boks 4. Store investeringer fra danske private fonde Novo Nordisk Fonden I 2007 donerede fonden 600 millioner kroner til oprettelsen af The Novo Nordic Center for Protein Research på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet og i millioner kroner til oprettelsen af The Marie Krogh Center for Metabolic Research samme sted. Derudover har fonden med 700 mio. kr. støttet oprettelsen af et forskningscenter i bioteknologi på DTU, der åbner januar A.P. Møller og Hustru Chastine Mc Kinney Møllers Fond til almene Formaal Fonden har i 2010 valgt at støtte byggeriet af det nye Panum tårn på Københavns Universitet med 625 millioner kroner. Donationen skal være med til at sikre optimale betingelser for det lægevidenskabelige fagområde igennem byggeriet. Herudover understøtter en række andre fonde som fx Lundbeckfonden, Carlsbergfondet, Velux Fonden og Aarhus Universitets Forskningsfond den fortsatte udvikling af forskning på en lang række videnskabelige områder på de danske universiteter. Der er også potentiale til at udbygge forskningssamarbejdet mellem universiteter og private virksomheder yderligere. Danske Universiteters Brugerundersøgelse af private virksomheders samarbejde med Danske Universiteter fra december 2010 viser, at der er stor tilfredshed med universiteterne blandt de private virksomheder. Virksomheder, der har samarbejdet med universiteterne, finder, at universiteterne ikke er nær så bureaukratiske og tunge, som den gængse opfattelse er af dem. Udviklingen af bl.a. fælles standarder for kontrakter, herunder behandling af spørgsmål om f.eks. intellektuel ejendomsret, hjælper med til dette. De fleste samarbejder med private virksomheder er af kortere varighed og involverer relativt små beløb, særligt sammenlignet med donationer fra fonde. Der er et potentiale i at få flere aftaler, der involverer større beløb. Danske Universiteters undersøgelse peger på, at universiteternes viden og kompetencer anses for unikke af de private samarbejdspartnere. Det forpligter universiteterne. Det understreger den helt centrale rolle, universiteterne kan spille i erhvervslivets innovation. Og det understreger behovet for, at erhvervsliv og universiteter fortsat udvikler nye modeller for samarbejde, som casen i boks 5 nedenfor er et eksempel på. 12

17 Boks 5. Udenlandsk eksempel på samarbejde mellem universitet og erhvervsliv EPF Lausanne, Schweiz (EPFL) Nestlé (repræsenteret i advisory board, der består af mennesker, hvis medlemmer tæller CEO s fra store virksomheder, arkitekter og bankfolk) er flyttet ind på campus i nyopførte bygninger. Sammen med de mange ansatte følger en samarbejdsaftale med EPFL om investering af 0,5 mia. CHF over 10 år til forskning i fødevarer. Der er ikke i Danmark samme tradition for direkte finansielle samarbejder om uddannelse mellem virksomheder og universiteter. Et øget samarbejde på dette område kan udover at styrke finansieringen af uddannelserne bidrage til at styrke de studerendes erhvervsparathed og til at fremme virksomhedernes muligheder for at rekruttere nyuddannede kandidater med de kompetencer, som virksomhederne efterspørger. Virksomhederne kan på den måde både være med til at talentudvikle og få en adgang til de bedste studerende undervejs i uddannelsen. Samtidig skal hensynet til fagligheden i uddannelserne fastholdes. Casen nedenfor i boks 6 fra DTU er et eksempel på et tættere finansielt samarbejde. Derudover er der potentiale i et øget samarbejde om efter og videreuddannelse af både bachelorer og kandidater. Mange virksomheder har allerede en række graduate programmer, der bygger oven på den formelle uddannelse fra universitetet, som nedenstående case i boks 6 fra Mærsk er et eksempel på. Et samarbejde på dette område vil både give universiteterne et billede af de behov og for der er i det private marked, og virksomhederne vil i højere grad kun ventninger, ne sikre større erhvervsparathed hos de færdige bachelorer og kandidater. Boks 6. Eksempler på uddannelsessamarbejde DTU Student Sponsorship program DTU har igennem en årrække haft et Student Sponsorship program. Blandt andet er Novo Nordisk, Nokia Danmark, Microsoft, DONG, OTICON og OTICON Polska, Carl Bro Gruppen, Mærsk Olie og Gas, Widex, m.fl. engageret i programmet, som har kørt siden Virksomhederne donerer et beløb til DTU, der fordeler sponsoraterne blandt de bedst kvalificerede internationale kandidatstuderende. Maersk talent management programme Programmet er primært målrettet kandidater med erhvervserfaring, dog kan bachelorer også optages. Programmet er to årigt og inkluderer jobrotation, individuel udvikling og egentlige undervisningsseminarer på bl.a. Indian School of Business (ISB), Hyderabad. India Kan universiteterne øge andelen af private midler? Regeringen arbejder for, at de offentlige forskningsbevillinger fortsat skal udgøre én procent af BNP. Det betyder, at universiteterne også fremover er sikret en solid finansiering, der udgør grundlaget for det overordnede gode niveau på universiteterne og er et solidt fundament for et øget samarbejde med private. Vækst i midler fra private virksomheder og fonde skal fortsat spille sammen med dette og være en drivkraft i udviklingen af topmiljøer inden for såvel uddannelse som forskning. De bedste udenlandske universiteter tiltrækker store andele af privat finansiering til deres aktiviteter. Udviklingen i Danmark er gået i samme retning, og det er vigtigt, at denne tendens fortsættes. 13

18 For at understøtte det videre arbejde blev der i globaliseringsaftalen i 2010 som noget nyt afsat 200 mio. kr. til en matchfond, som skal styrke universiteternes incitament til at tiltrække eksterne midler. Midlerne fordeles på grund af forholdet mellem universiteternes basisforskningsmidler og deres priva lag te forskningsmidler. Private investeringer i samarbejde med universiteterne gavner både samfundet og de enkelte virksomheder og fonde. De kan via samarbejderne målrettet understøtte udviklingen af det vidensgrundlag og de forskningsmiljøer, der er fundamentet for innovation og udvikling, og samtidig føre til uddannelsen af stærke kandidater og ph.d. studerende på deres område. Den øgede tilgang af private midler har dog ført til en række udfordringer. Der er bl.a. blevet stillet spørgsmål ved universiteternes selvstændighed og forskningsfrihed i forbindelse med øget privat finansiering af forskning. Øget privat finansiering bør hverken juridisk eller praktisk være et problem. Både de private samarbejdspartnere og universiteterne holder fast i grundpræmissen om universiteternes uafhængighed og den enkelte forskers ret til valg af forskningsmetode. Det er bl.a. værdien af universiteternes uafhængighed og frit udforskende tilgang, virksomheder og fonde får og ønsker del i, når de investerer i universiteterne. For universiteterne er det en mulighed for at styrke deres stærkeste forskningsområder yderligere. Det kan dog være en udfordring at prioritere midler til de områder, der støttes via fondssatsningerne herunder midler til de yderligere omkostninger, satsningerne medfører. Til trods for den positive udvikling i andelen af privat finansiering specielt fra fonde, er området stadig forholdsvist nyt for både universiteter og virksomheder. Der kan både på universiteter og i erhvervslivet opleves uenighed om, og visse negative forestillinger om, konsekvensen af et øget samarbejde. Universi har derfor en vigtig opgave i både at formulere tydelige spilleregler tetsledelserne på området og at formidle konsekvenserne af samarbejdet tydeligt. Der skal fortsat fokuseres på at fjerne barrierer for og motivere private investeringer i universiteterne. Derfor arbejder Videnskabsministeriet i øjeblikket for at smidiggøre ansættelsesbestemmelser (bl.a. ved gruppeansættelser), der skal fjerne barrierer for private investeringer (virksomheder og fonde) i universiteterne. Danske Universiteters undersøgelse viste, at de private virksomheder, der har engageret sig i samarbejder, har en generel positiv oplevelse af universiteterne. De oplever, at der er et positivt output af samarbejdet, og de fleste har gennemført flere projekter med universiteterne. For at øge udbredelsen af finansielt samarbejde mellem universiteter og virksomheder er det vigtigt, at begge parter bliver bedre til at formidle den gevinst og værdi, samarbejdet bidrager med. 14

19 Internationalt konkurrencedygtige universiteter Januar 2011:2 Henvendelse om publikationen kan ske til: Statsministeriet Christiansborg Prins Jørgens Gård København K ISBN elektronisk publikation: Design: BGRAPHIC Publikationen kan hentes på Statsministeriets hjemmeside

20

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1

Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 Bilag om bevillinger til offentlig forskning 1 30. november

Læs mere

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark?

Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? Hvordan kan investeringer i uddannelse, forskning og innovation bidrage til at fastholde lægemiddelproduktion i Danmark? v/ Stina Vrang Elias, Adm direktør i Tænketanken DEA 18.09.2013 Tænketanken DEA

Læs mere

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation

Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Akademikernes forslag til finansloven for 2015 vedr. forskning, uddannelse og innovation Den 25. juni 2014 Sag.nr. Dok.nr. ks/ka De statslige bevillinger Den samlede bevilling på finansloven for 2014 til

Læs mere

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010

Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Rapport om Roskilde Universitet Tilsynsmøde den 22. november 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status for Roskilde Universitet 9 3.0 Opfølgning

Læs mere

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013

Overskrift. Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske dfgdffghfg universiteter, Efterårssemestret 2013 Kortlægning af entreprenørskabsundervisning - Danske universiteter, Efterårssemestret 2013 Forskning og Analyse Kortlægning - efteråret 2013 Maj 2014 Executive Summary Følgende kortlægningsanalyse fra

Læs mere

Tør du indrømme, du elsker den?

Tør du indrømme, du elsker den? Tør du indrømme, du elsker den? Om moderne dansk lægemiddelforskning Grundlaget for innovation og fremskridt i sygdomsbehandlingen. Forudsætning for et effektivt sundhedsvæsen. Fundamentet for vækst, velfærd

Læs mere

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011

Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Rapport om Syddansk Universitet Møde med Syddansk Universitet den 9. februar 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen marts 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Syddansk Universitet

Læs mere

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse

Baggrundsnotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse snotat: Initiativer om vækst gennem innovation og fornyelse Initiativerne er opdelt i fire fokusområder: Innovationsordningerne skal være nemt tilgængelige og effektive Innovationspakke Indsatsen skal

Læs mere

Analyse 1. april 2014

Analyse 1. april 2014 1. april 2014 Mange udenlandske akademikere er overkvalificeret til deres job Af Kristian Thor Jakobsen Analysen ser nærmere på, hvor mange akademikere med forskellig oprindelse der formelt set er overkvalificeret

Læs mere

Viceadm. direktør Kim Graugaard

Viceadm. direktør Kim Graugaard Viceadm. direktør Produktivitet er vejen til vækst 5 Værdiskabelse fordelt efter vækstårsag Gennemsnitlig årligt vækstbidrag, pct. Timeproduktivitet Gns. arbejdstid Beskæftigelse 4 3 2 1 0 1966-1979 1980-1994

Læs mere

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET

Strukturreformer. Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner AARHUS UNIVERSITET Strukturreformer Hvad sker der i Danmark storuniversiteter og fusioner Visionerne bag reformen Styrke den internationale gennemslagskraft Understøtte satsning på uddannelse og forskning Skabe stærkere

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 970 97 97 97 97 97 97 977 978 979 980 98 98 98 98 98 98 987 988 989 990 99 99 99 99 99 99 000 00 00 00 00 00 00 007 008 009 00 0 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 79. december 0 DET PRIVATE

Læs mere

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD

DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD DANMARKS FORSKNINGSPOLITISKE RÅD Et værktøj til vurdering af forskningens kvalitet og relevans Udgivet af: Danmarks Forskningspolitiske Råd Juni 2006 Forsknings og Innovationsstyrelsen Bredgade 40 1260

Læs mere

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970

DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 14 I OECD EN NEDGANG FRA EN 6. PLADS I 1970 1970 197 197 197 197 197 198 198 198 198 198 199 199 199 199 00 010 011 Af Cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 1 79. december 01 DET PRIVATE FORBRUG PR. INDBYGGER LIGGER NR. 1 I OECD EN NEDGANG

Læs mere

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark

Forskning på dagsorden. Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Forskning på dagsorden Forskningspolitikk som valgkampsak -eksempelet Danmark Jens Oddershede Rektor på Syddansk Universitet Formand for Rektorkollegiet Danmarks udgangspunkt 20. august 2008 Forskningspolitikk

Læs mere

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK

INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK Marts 2014 INVESTERINGER GIVER STØRST AFKAST UDEN FOR DANMARK AF KONSULENT MATHIAS SECHER, MASE@DI.DK Det er mere attraktivt at investere i udlandet end i Danmark. Danske virksomheders direkte investeringer

Læs mere

Master i udlandet. University College Nordjylland

Master i udlandet. University College Nordjylland Master i udlandet University College Nordjylland Indhold 1. Indledning... 2 2. Begrebsafklaring og definitioner... 2 2.1 MA (Master of Arts) og MSc (Master of Science)... 2 2.2 MBA: Master of Business

Læs mere

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved

Adm. direktør Hans Skov Christensen. Danmark som udviklingsland. 22. sep. 10. Pressemøde ved Pressemøde ved Adm. direktør Inspiration til udvikling 2 Krisen har været hård, men lavvæksten begyndte inden Pct. 5 4 3 2 1 Årlig BNP-vækst 0-1 2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009-2 -3-4

Læs mere

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet

Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet VIDEREGÅENDE UDDANNELSER Behov for mere relevante uddannelser med høj kvalitet Af Mette Fjord Sørensen I oktober 2013 nedsatte daværende uddannelsesminister Morten Østergaard et ekspertudvalg, hvis opgave

Læs mere

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients

UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER. Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients UNIK OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Use of New Technologies in Innovative Solutions for Chronic Patients OVERSIGT OVER FUNDING TIL INNOVATIONSPROJEKTER Indhold Danske Fonde 3 Det Frie Forskningsråd

Læs mere

Bilag om det forskningsfinansierende system 1

Bilag om det forskningsfinansierende system 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 3 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 30. november 2005 Bilag om det forskningsfinansierende

Læs mere

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé

Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Education at a Glance 2010: OECD Indicators. Summary in Danish. Dansk resumé Education at a Glance 2010: OECD Indicators Summary in Danish Education at a Glance 2010: OECD Indicators Dansk resumé På tværs af OECD-landene forsøger regeringer at finde løsninger, der gør uddannelse

Læs mere

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre

whole lot of science going on STRATEGI FOR Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo til venstre Logotype: CMYK U/C 0/0/0/70 Logo: CMYK U Logo: CMYK C 100/90/0/35 100/100/0/28 STRATEGI FOR Principopsætning på publikationer Principopsætning til andre formål end publikationer Vandret variant med logo

Læs mere

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE

SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE SAMMENLIGNING AF UNIVERSITETSINSTITUTIONER OPDELT PÅ HOVEDOMRÅDE Uddannelse er vigtig for Danmark. Det er der bred enighed om politisk og i samfundet generelt. Der er således bred enighed om målsætningen,

Læs mere

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING

BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING BAGGRUNDEN FOR NØGLEINITIATIV #3 VIDENUDVEKSLING Baggrunden for initiativ 3: En styrket og synlig videnudveksling På det samfundsvidenskabelige fakultetet skaber vi ny viden gennem vores forskning. Vores

Læs mere

Høringsudkast 6. juli 2012

Høringsudkast 6. juli 2012 Forslag til Lov om ændring af lov om offentlige forskningsinstitutioners kommercielle aktiviteter og samarbejde med fonde (Hjemmel for universiteterne til at formidle visse boliger og studielån i forbindelse

Læs mere

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed

Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020. Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed Foto: Colourbox STRATEGIEN I OVERSKRIFTER HVOR SKAL VI HEN? 2013-2020 Aarhus Universitet Health Institut for Folkesundhed stra folk tegi esun dhed Strategien understøtter udviklingen her på instituttet,

Læs mere

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1

Koncern-IT. KU Digital. Københavns Universitets digitaliseringsstrategi. Westergaard IT-strategi 4.11.2014 Dias 1 KU Digital Københavns Universitets digitaliseringsstrategi Dias 1 Universitetets formål Forskning Uddannelse Formidling og vidensudveksling Rådgivning Dias 2 KU er Skandinaviens største universitet Cirka

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012

Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne. August 2012 Beretning til Statsrevisorerne om undervisningen på universiteterne August 2012 BERETNING OM UNDERVISNINGEN PÅ UNIVERSITETERNE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 6

Læs mere

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri

Et åbent Europa skal styrke europæisk industri Januar 2014 Et åbent Europa skal styrke europæisk industri AF chefkonsulent Andreas Brunsgaard, anbu@di.dk Industrien står for 57 pct. af europæisk eksport og for to tredjedele af investeringer i forskning

Læs mere

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld

EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld EU tal overvurderer markant den danske offentlige gæld I 14 havde Danmark det største offentlige overskud i EU. Det danske overskud var på 1, pct. af BNP. Kun fire lande i EU havde et overskud. Selvom

Læs mere

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster?

Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? Organisation for erhvervslivet Januar 2010 Hvad kan forklare danmarks eksport mønster? AF CHEFKONSULENT MORTEN GRANZAU NIELSEN, MOGR@DI.DK en nyudviklet eksportmodel fra DI kan forklare 90 pct. af Danmarks

Læs mere

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1

Bilag om international udvekslingsmobilitet på videregående uddannelser - Hvem tager ud, og hvem kommer ind 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI 22.11.2005 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om international udvekslingsmobilitet på

Læs mere

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser

Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser Den 24. september 213 Danmark er blandt de lande i Europa, der har outsourcet flest arbejdspladser En undersøgelse blandt 15 europæiske lande viser, at der ikke outsources særlig mange job fra Europa målt

Læs mere

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015

Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden DWF Temamøde om innovation og forskning 7. September 2015 Innovationsfonden Introduktion Innovationsfonden investerer i entreprenører, forskere og virksomheder for at opdyrke og omsætte

Læs mere

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1

Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet inden for privat forskning og videnspredning 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K. Telefon 33 92 33 00 Fax 33 11 16 65 19. december 2005 Bilag om eksisterende indsats i Videnskabsministeriet

Læs mere

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling

Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk udvikling Ministeriet for Videnskab, Teknologi og Udvikling Att.: Charlotte Pedersen Den 13. maj 2005 Sagsnr. 200500436 Høringssvar vedr. Kommissionens forslag til EU s syvende rammeprogram for forskning og teknologisk

Læs mere

Realkompetence og arbejdsmarkedet

Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence og arbejdsmarkedet Realkompetence som en del af den brede VEU- VEU-dagsorden Hvad kendetegner det danske arbejdsmarked Perspektiver ved øget anerkendelse af realkompetence Udfordringer Grundlæggende

Læs mere

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark

Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark Organisation for erhvervslivet Maj 2010 Gode flyforbindelser sikrer vækst i Danmark AF CHEFKONSULENT ANNETTE CHRISTENSEN, ANCH@DI.DK Flyforbindelserne ud af Danmark er under pres og det kan betyde lavere

Læs mere

Analyse 29. januar 2014

Analyse 29. januar 2014 29. januar 2014 Ledighedsunderstøttelse af indvandrere fra nye EU-lande Af Neil Gallagher og Andreas Højbjerre Der har været en diskussion af, hvorvidt indvandrere fra de nye østeuropæiske EU-lande oftere

Læs mere

Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011

Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011 Rapport om Handelshøjskolen i København Møde med Handelshøjskolen i København tirsdag den 8. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen juni 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om

Læs mere

Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011

Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011 2 Rapport om IT-Universitet Møde med IT-Universitetet onsdag den 23. marts 2011 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om IT-Universitetet 9 3.0

Læs mere

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT

Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT Forskningssamarbejde og innovation i finans og IT GET F IT 23.februar 2010 Anette Broløs, Broløs Consult 1 Deltagelse i forskning skaber innovation og positivt afkast, men deltagelsen i forskningssamarbejde

Læs mere

Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010

Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010 Rapport om Aalborg Universitet Møde med Aalborg Universitet fredag den 3. december 2010 Universitets- og Bygningsstyrelsen maj 2011 Indhold > 1. Indledning 7 2. Dagsorden 8 3. Status om Aalborg Universitet

Læs mere

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1

Bilag om OECDs evaluering af danske universiteter 1 14. oktober 2005 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI BILAG 2 SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård 11, 1218 København K Telefon 33 92 33 00 - Fax 33 11 16 65 Bilag om OECDs evaluering af danske

Læs mere

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder

Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder Bedre adgang til risikovillig kapital til iværksættere og små og mellemstore virksomheder 1. Baggrund Iværksættere og små og mellemstore virksomheder er centrale for, at vi igen får skabt vækst og nye

Læs mere

OECD s evaluering af det danske universitetssystem

OECD s evaluering af det danske universitetssystem OECD s evaluering af det danske universitetssystem Notatet giver en gennemgang af OECD-ekspertpanelets anbefalinger inden for de forskellige temaer. National strategi samt universiteternes formålsparagraf

Læs mere

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus

Forskningsområdet: Informatik. Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Lektor Pernille Kræmmergaard, cand.merc., Ph.d. AFL, Handelshøjskolen i Aarhus Forskningsområdet: Informatik Informatikgruppen forsker i ledelse af udvikling, implementering

Læs mere

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land

Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land DI Analysepapir, juli 2012 Uden yderligere reformer bliver Danmark et lavvækst-land Af chefkonsulent Morten Granzau Nielsen, Mogr@di.dk Danmark er blandt de lande, der er bedst rustet til få styr på de

Læs mere

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS

Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS Københavns Universitets plan for øget samarbejde med virksomheder med begrænset F&U-kapacitet via GTS For at kunne iværksætte et konstruktivt samarbejde med nationale og internationale virksomheder, der

Læs mere

Transportforskningserfaringer i Danmark

Transportforskningserfaringer i Danmark Transportforskningserfaringer i Danmark Professor oan@transport.dtu.dk TØF Transportforskningskonference 19/9-2008 Om indlægget Hvorfor transportforskning? Historisk vue på den danske transportforskning

Læs mere

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner

Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner Kvalitetsenheden December 2013 Politik og strategi Kvalitetssikring og kvalitetsudvikling af UCC's kerneopgaver og støttefunktioner December 2013 Side 1 af 7 KVALITETSPOLITIK... 3 VISION OG MISSION...

Læs mere

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth

IKT og digitalisering. - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Jobs og vækst i DK? IKT og digitalisering - jobs og vækst i DK? Jørgen Bardenfleth Regeringens IKT vækstteam - hvad var opgaven og blev målsætningen? To hovedspor i opgaven på at skabe jobs og vækst ved:

Læs mere

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut

Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut Vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut I medfør af 3 stk. 2 i lov nr. 326 af 5. maj 2004 om sektorforskningsinstitutioner fastsætter økonomi- og erhvervsministeren denne vedtægt for Statens Byggeforskningsinstitut.

Læs mere

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet

Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Aarhus Universitets politik for kvalitetsarbejde på uddannelsesområdet Formål med kvalitetsarbejdet Kvalitetspolitikken har til formål at etablere et fælles værdigrundlag for kvalitetsarbejdet på uddannelsesområdet

Læs mere

Analyse 19. marts 2014

Analyse 19. marts 2014 19. marts 2014 Børnepenge til personer, hvor børnene ikke opholder sig i Danmark Af Kristian Thor Jakobsen I dette notat ses nærmere på omfanget af udbetalte børnepenge til statsborgere fra andre EU/EØS-lande

Læs mere

Museum Lolland-Falster

Museum Lolland-Falster Museum Lolland-Falster Forskningsstrategi Version: Oktober 2014 Indledning Museum Lolland-Falster er Guldborgsund og Lolland Kommunes statsanerkendte kulturhisto-riske museum med forskningsforpligtelse

Læs mere

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne

Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Rammer og vilkår for forskere og forskning på universiteterne Juli 2010 Resume Den universitetsbaserede forskning er et af grundelementerne i vidensamfundet. For det første skal den nyeste viden være en

Læs mere

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013

Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet. Kort sagt 28. maj 2013 Det Tekniske Fakultet på Syddansk Universitet Kort sagt 28. maj 2013 Syddansk Universitet Facts Oprettet i 1966 Indtægter: 2.800 mill. kr. 5 fakulteter: Det Tekniske Fakultet Det Naturvidenskabelige Fakultet

Læs mere

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet

Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet 17. december 2013 Baggrundsnotat: Undervisningstimer på universitetet Dette notat redegør for den økonometriske analyse af sammenhængen mellem undervisningstid og indkomst i afsnit 5.3 i Analyserapport

Læs mere

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET

ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET ANALYSE AF FORSLAG TIL FINANSLOV 2015 - KONSEKVENSER PÅ UNIVERSITETSOMRÅDET Regeringen fremlagde tirsdag d. 26. august 2014, sit forslag til finanslov for 2015. Ligesom sidste år indeholder finansloven

Læs mere

Hvordan får vi Danmark op i gear?

Hvordan får vi Danmark op i gear? MainTech 2013 15. maj 13 Hvordan får vi Danmark op i gear? Kent Damsgaard Underdirektør, DI Kan du få 500 kr. ud af en femmer? 2 Danske virksomheder har globale styrker Blandt de bedste til at levere i

Læs mere

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN

VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN VILJE TIL AT PRIORITERE KONKURRENCEEVNEN Liberal Alliances indspark til finansloven for 2013 Skatter har selvfølgelig en indvirkning på konkurrenceevnen. Det er et vigtigt rammevilkår. Sådan sagde statsminister

Læs mere

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET

Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Januar 2013 Præsentation #02 UDENLANDSKE INVESTERINGER OG DANMARKS ATTRAKTIVITET Præsentation udarbejdet af Copenhagen Economics for Axcelfuture Udenlandske investeringer og Danmarks attraktivitet Udenlandske

Læs mere

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk

ANALYSE. Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012. www.fsr.dk Udviklingen i HD-uddannelsernes prisniveau - 2012 ANALYSE www.fsr.dk FSR - danske revisorer er en brancheorganisation for godkendte revisorer i Danmark. Foreningen varetager revisorernes interesser fagligt

Læs mere

Konjunktur og Arbejdsmarked

Konjunktur og Arbejdsmarked Konjunktur og Arbejdsmarked Uge 12 Indhold: Ugens tema Ugens analyse Svag stigning i indvandreres beskæftigelse fra 211 til 212 Flere mænd holder barsel, men i lidt kortere tid Ugens tendens 16. nye jobannoncer

Læs mere

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010

GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH REGERINGEN. Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 2010 GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN GRØN VÆKST ANALYSE AF DANSK CLEANTECH Møde i Vækstforum den 25. 26. februar 21 REGERINGEN Analyse af dansk cleantech:

Læs mere

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE

NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE NY TEKNOLOGI OG INNOVATION I VEJDIREKTORATET ANLÆGS- OG DRIFTSDIREKTØR, JENS JØRGEN HOLMBOE VEJDIREKTORATET PÅ VEJ MOD 2017 NYE STRATEGISKE TEMAER Bedre vej for pengene Nemt og sikkert frem o Bedre vej

Læs mere

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen Udvalget for Forskning, Innovation og Videregående Uddannelser 2012-13 FIV Alm.del supplerende svar på spørgsmål 31 Offentligt Afrapportering af det forskningsmæssige udbytte af Galathea 3-ekspeditionen

Læs mere

Direkte investeringer Ultimo 2013

Direkte investeringer Ultimo 2013 Direkte investeringer Ultimo 213 14. oktober 214 DIREKTE INVESTERINGER I UDLANDET STIGER FORTSAT I 213 Værdien af danske direkte investeringer i udlandet steg igen i 213, mens værdien af de indadgående

Læs mere

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT

2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 20. august 2013 2,9 MILLIONER PERSONER ER ENTEN PÅ OVERFØRSELSINDKOMST ELLER OFFENTLIGT ANSAT I 2013 udgør antallet af personer på overførselsindkomst

Læs mere

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel

Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Styrket dansk lønkonkurrenceevne gennem de seneste år Nyt kapitel Danmarks lønkonkurrenceevne er blevet styrket betydeligt i de senere år. Det hænger især sammen med en forholdsvis afdæmpet dansk lønudvikling

Læs mere

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013

Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter. November 2013 Notat til Statsrevisorerne om tilrettelæggelsen af en større undersøgelse af statens brug af konsulenter November 2013 TILRETTELÆGGELSESNOTAT TIL STATSREVISORERNE 1 Tilrettelæggelsen af en større undersøgelse

Læs mere

Finansiering af forskning og uddannelse - Politikpapir godkendt april 2008

Finansiering af forskning og uddannelse - Politikpapir godkendt april 2008 Finansiering af forskning og uddannelse - Politikpapir godkendt april 2008 Dette politikpapir indeholder en redegørelse for, hvorfor det er særlig vigtigt at forholde sig til finansiering af videregående

Læs mere

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011

Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse. Maj 2011 Beretning til Statsrevisorerne om satsningen på ph.d.-uddannelse Maj 2011 BERETNING OM SATSNINGEN PÅ PH.D.- UDDANNELSE Indholdsfortegnelse I. Introduktion og konklusion... 1 II. Indledning... 7 A. Baggrund...

Læs mere

konsekvenser for erhvervslivet

konsekvenser for erhvervslivet Olieprisens fald 27. maj 15 Olieprisens fald konsekvenser for erhvervslivet Hovedbudskaber olieprisens fald Erhvervenes omsætning øges Konkurrenceevnen forværres Olie- og gasindustrien rammes negativt

Læs mere

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013

International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 International sammenligning af skat på arbejdsindkomst i 2013 Denne side viser en international sammenligning af skat på arbejdsindkomst. Her vises tal for både gennemsnits- og marginalskatterne for otte

Læs mere

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible

Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt. Europas mest fleksible Organisation for erhvervslivet 2. april 29 Den danske arbejdsmarkedsmodel er blandt Europas mest fleksible AF KONSULENT JENS ERIK ZEBIS SØRENSEN, JEZS@DI.DK Danmark er ramt af en økonomisk krise, der ikke

Læs mere

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år

Performance i danske aktiefonde de seneste tre år 18. maj 2015 Performance i danske aktiefonde de seneste tre år Denne analyse ser på performance i danske aktiefonde over de seneste tre år. Vi har undersøgt afkast og performance på i alt 172 danske aktiebaserede

Læs mere

Årsberetning it-vest 2003

Årsberetning it-vest 2003 Årsberetning it-vest 2003 I år 2003 blev der i regi af it-vest afviklet 21 forskellige it-uddannelser heraf 10 kandidatuddannelser, 1 diplom og 10 masteruddannelser. På disse uddannelser var der i alt

Læs mere

Serviceerhvervenes internationale interesser

Serviceerhvervenes internationale interesser Serviceerhvervenes internationale interesser RESUME Serviceerhvervene har godt fat i både nærmarkeder og vækstmarkeder. Det viser en undersøgelse blandt Dansk Erhvervs internationalt orienterede medlemsvirksomheder,

Læs mere

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning

Nordisk Forsikringstidskrift 2/2013. Konkurrencen på skadesforsikringsområdet. Sammenfatning Konkurrencen på skadesforsikringsområdet Sammenfatning I denne artikel beskrives konkurrenceforholdene på det danske skadesforsikringsmarked, og der sammenlignes på de områder, hvor talgrundlaget er til

Læs mere

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1

Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem 1 DANMARK I DEN GLOBALE ØKONOMI SEKRETARIATET FOR MINISTERUDVALGET Prins Jørgens Gård, 8 København K Telefon 9 - Fax 6 65 Dato:. januar 6 Bilag om uddannelse i entrepreneurship i det danske uddannelsessystem.

Læs mere

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk

Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Nyhedsbrev 7 fra Kinainfo.dk August 2010 Kina er kommet til Korsbæk og vi skal passe på med Varnæs-attituden Af cand.scient.pol Mads Holm Iversen, www.kinainfo.dk Vi skal i Vesteuropa passe på, at vi ikke

Læs mere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere

Statsministerens nytårstale 2013 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 10 år er blevet næsten 20 procent ringere Statsministerens nytårstale 213 Men det er svært at konkurrere, når konkurrenceevnen på 1 år er blevet næsten 2 procent ringere Helle får inspiration fra Økonomisk Redegørelse August 212 Beskæftigelsesudviklingen

Læs mere

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST

VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST Af cheføkonom Mads Lundby Hansen Direkte telefon 21 23 79 52 26. september 2014 VÆKSTUDSIGTERNE FOR DE 34 OECD- LANDE FREM MOD 2030 DANMARK STÅR TIL RELATIV LAV VÆKST OECD har fremlagt en prognose for

Læs mere

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst

Modtager(e): Produktivitetskommissionen. Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Notat Modtager(e): Produktivitetskommissionen Offentlig forskning effekter på innovation og økonomisk vækst Baggrund De årlige danske udgifter til forskning og udvikling (FoU) er på ca. 50 milliarder kroner.

Læs mere

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering

Globalisering. Danske toplederes syn på globalisering Globalisering Danske toplederes syn på globalisering Ledernes Hovedorganisation Januar 5 Indledning Dette er første del af Ledernes Hovedorganisations undersøgelse af globaliseringens konsekvenser for

Læs mere

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014

Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Politik for anvendelse af dansk og engelsk som arbejdssprog ved Syddansk Universitet Januar 2014 Syddansk Universitet er et internationalt orienteret universitet, som ønsker at tiltrække og fastholde såvel

Læs mere

Statistik om udlandspensionister 2013

Statistik om udlandspensionister 2013 Statistik om udlandspensionister 2013 Indledning Den samlede udbetalte danske pension til pensionister i udlandet udgjorde 2,4 mia. kroner i 2013. I 2013 udbetalte IPOS (International Pension & Social

Læs mere

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal

National strategi for fremmedsprog Humaniora Citater og tal National strategi for fremmedsprog Forbundet Kommunikation og Sprogs faglige område, beskrevet på grundlag af uddannelser, omfatter dele af hovedområdet humaniora og dele af samfundsvidenskab. På samfundsvidenskab

Læs mere

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet

Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Organisation for erhvervslivet Juni 2010 Hver fjerde virksomhed ansætter i udlandet Af konsulent Maria Hove Pedersen, mhd@di.dk og konsulent Claus Andersen, csa@di.dk Når danske virksomheder frem til krisen

Læs mere

Analyse 3. april 2014

Analyse 3. april 2014 3. april 2014 Indeksering af børnepenge i forhold til leveomkostningerne i barnets opholdsland Af Kristian Thor Jakobsen På baggrund af en forespørgsel fra Jyllandsposten er der i dette notat regnet på

Læs mere

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag

REGION HOVEDSTADEN. Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011. Sag nr. Emne: 1 bilag REGION HOVEDSTADEN Forretningsudvalgets møde den 11. oktober 2011 Sag nr. Emne: 1 bilag Amager Amager Hospital - Total for hospitalet 2011 Mio. kr. 2011 pris- og lønniveau Jan Feb Mar Apr Maj Jun Jul Aug

Læs mere

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene.

Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Kortlægning af socialøkonomiske virksomheder i Aarhus, og samarbejdet mellem virksomhederne og jobcentrene. Indledning I det følgende vil vi give en kort oversigt over noget af den eksisterende forskning

Læs mere

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab

VIDENREGNSKAB. Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB Velkommen til professionshøjskolernes videnregnskab for 2013 som samtidig er professionshøjskolernes første videnregnskab VIDENREGNSKAB 2013 Professionshøjskolerne modtog i 2013 for første

Læs mere

Disposition for præsentation

Disposition for præsentation Analyse af udbuddet og behovet for kompetenceudvikling inden for offshore energisektoren i Danmark, Norge, England og Tyskland Ved Jakob Stoumann, Chefanalytiker Oxford Research Oxford Research A/S Falkoner

Læs mere

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1

Turismen i tal. Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark. Turismens betydning 1 Turismen i tal Den samfundsmæssige betydning af turismen i Danmark Turismens betydning 1 Indholdsfortegnelse 3 Forord 4 Turismens betydning for det danske samfund 10 Udvikling i dansk turisme 20 Forventet

Læs mere

work-live-stay southern denmark

work-live-stay southern denmark work-live-stay southern denmark Nærværende notat kan anvendes af den enkelte kommune til fremlæggelse i politiske udvalg i forbindelse med drøftelse af foreningen og dens aktiviteter herunder især Bosætningskoordinator-initiativet.

Læs mere

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter,

Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Kan vi se fremtidens arbejdsmarked - når alle taler om krise? Jesper Bo Jensen, ph.d. Fremtidsforsker, forfatter, Privat forbrug (Gennemsnitlig stigning 2,66% p.a.) Mængdeindeks 8000 7000 6000 5000 4000

Læs mere