Ergoterapeutens arbejde på en Fælles Akut Modtagelse. En kvalitativ undersøgelse om ergoterapeuter på Fælles Akut Modtagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ergoterapeutens arbejde på en Fælles Akut Modtagelse. En kvalitativ undersøgelse om ergoterapeuter på Fælles Akut Modtagelse"

Transkript

1 Ergoterapeutens arbejde på en Fælles Akut Modtagelse. En kvalitativ undersøgelse om ergoterapeuter på Fælles Akut Modtagelse Billedgengivelse med tilladelse fra Regionshospitalet Randers Bachelor udarbejdet af gruppe 7: Anne Karina Bøll Maja Diget Rebecca Ærengren Sanne Mejlstrup Pedersen Ergoterapeutuddannelsen, University College Nordjylland Modul 14, 7. semester, hold E10v Metode vejleder: Tine Bieber Lunn Faglig vejleder: Charlotte Riise Afleveret 4. juni 2013 Opgaven omfang: tegn inkl. Mellemrum Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Forord Dette bachelorprojekt er skrevet af fire ergoterapeutstuderende i perioden marts til juni Vi har lavet denne undersøgelse ud fra en nysgerrighed, om hvorvidt ergoterapeuter har en berettigelse på en fælles akut modtagelse, samt hvilke arbejdsopgaver ergoterapeuten varetager. Formålet med undersøgelsen er at skabe viden og afklaring omkring ovenstående. Vi vil gerne rette en særlig tak til Regionshospitalet Randers for at stille personale og lokaler til rådighed, samt give tilladelse til at bruge billedet på forsiden. Tak til de informanter, der har bistået med deres viden til vores undersøgelse. En speciel tak til Tine Bieber Lunn for en god metodevejledning. En særlig tak til Charlotte Riise for faglig vejledning. Vi vil også rette en særlig tak til venner og familie for deres støtte, overbærenhed og tålmodighed i løbet af denne undersøgelse. Undersøgelsen er udarbejdet af: Anne Karina Bøll Maja Diget Rebecca Ærengren Sanne Mejlstrup Pedersen 1

3 Læsevejledning Vi har gennem hele opgaven anonymiseret de informanter, som har deltaget i projektet. De benævnes i opgaven med deres profession, eks. Lægen. Transskriptionerne af interviewene er samlet i et dokument, med linjenummer efterfulgt af professionens forbogstav. Når der refereres til citater i teksten, skrives dette i kursiv efterfulgt af reference. Eks. (lægen L ) Starter citatet senere end sætningens start skrives der først efterfulgt af citatet og omvendt, hvis citatet er længere, sluttes det med Da transskriptionen er skrevet præcist ud, må nogle af citaterne redigeres i for at fremhæve meningen, dette markeres med [ ]. De komplette transskriptioner af interviewene er vedlagt på en CD-ROM efter alle bilagene bagerst i opgaven. Bilagene placeres bagerst i opgaven og markeres med bogstav i parentes. Eks. (Bilag A) Der anvendes Vancouver som referencesystem. God læselyst. 2

4 Resumé Forfattere: Anne Karina Bøll, Maja Diget, Rebecca Ærengren og Sanne Mejlstrup Pedersen Kontakt: Hold: E10v Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen University College Nordjylland Titel: Ergoterapeutens arbejde på en Fælles Akut Modtagelse. Problemformulering: Hvordan bidrager ergoterapeuten og ergoterapeutens arbejdsopgaver til samarbejdet, inden for rammerne på en Fælles Akut Modtagelse, set i et tværfagligt perspektiv? Nøgleord: Fælles Akut Modtagelse, Ergoterapi, Samarbejde, Arbejdsopgaver Formål: Formålet med denne undersøgelse er at undersøge, hvordan ergoterapeuten og ergoterapeutens arbejdsopgaver bidrager til samarbejdet på Fælles Akut Modtagelse. Der bliver fra Ergoterapiforeningens side efterlyst mere viden om ergoterapi på Fælles Akut Modtagelsen. Landets skadestuer skal reduceres fra 40 til 25 afdelinger. Fælles Akut Modtagelse samler fysisk vagtlæge, skade- og traumestuer på en matrikel så alle patienter kommer ind samme sted. Metode: Der er indsamlet data gennem semistrukturet interview af fire faggrupper på Fælles Akut Modtagelse. Der er anvendt en så fænomenologisk tilgang som muligt. Analysen er lavet ud fra Kirsti Maltherud s tekstkondenserings analyse. Resultater: Resultaterne i denne undersøgelse viser, at ergoterapeutens arbejdsopgaver og bidrag til samarbejdet på en Fælles Akut Modtagelse er relevante. Opgaverne består af Dysfagiscreening, Mini-Mental-Status-Examination, Almen Daglig Levevis og Personlig Almen Daglig Levevis vurderinger, samt The Montreal Cognitive Assessment. Relevans: Undersøgelsen er relevant, da der gives et billede af ergoterapeuters bidrag på Fælles Akut Modtagelse. Undersøgelsen er en mindre case-undersøgelse, der lægger op til en større undersøgelse af ergoterapi på Fælles Akut Modtagelse. 3

5 Abstract Authors: Anne Karina Bøll, Maja Diget, Rebecca Ærengren og Sanne Mejlstrup Pedersen Contact: Class: E10v Educational institution: University College North Jutland Title: The occupational therapist work in an Acute and Emergency Department Research question: How does the occupational therapist and occupational therapist work tasks contribute to the cooperation, within the conditions of the Acute and Emergency Department, seen in an interdisciplinary perspective? Keywords: Acute and Emergency department, Occupational therapy, cooperation, work tasks. Purpose: The purpose of this study is to investigate how the occupational therapist and occupational therapist work tasks contribute to cooperation in the Acute and Emergency Department. Ergoterapeut Foreningen calls for more knowledge regarding the tasks of occupational therapists working in the Acute and Emergency Department. The emergency rooms of this country are going to be reduced from 40 to 25 individual departments. The Acute and Emergency Department gathers emergency physicians, injury- and trauma wards in one physical location, making it so that the patients only has to come to one place to receive treatment. Method: The data has been collected through semi structured interview with an informant from each of the four professions in the Acute and Emergency Department. It is sought to be as phenomenological as possible. The analysis is based on Kirsti Maltherud s text condensation analysis. Results: The result of this study reveals that the occupational therapist work tasks and contribution to the cooperation in an Acute and Emergency Department are relevant. The tasks consist of dysphagia screening, Mini-Mental-Status-Examination test, Activities of Daily Living and Personal Activities of Daily Living as well as the Montreal Cognitive Assessment test. Relevance: The study is relevant as it illustrates the contributions of the occupational therapist on in Acute and Emergency Department. The study is a small case study that could lead the way for a larger study of the contributions of occupational therapists working in an Acute and Emergency Department. 4

6 Indhold 1.0 Problembaggrund Indlæggelser på de danske hospitaler Fælles akutmodtagelse Ergoterapeutforeningen(ETF) Ergoterapi inden for de rammer der er på en FAM Det sammenhængende patientforløb Faciliteter og specialer på FAM Problemformulering Begrebsafklaring Teori Rolleidentitet Profession og professionsidentitet Samarbejde Tværfaglighed Flerfaglighed Konceptbeskrivelse af Randers FAM Metode Design Videnskabsteoretisk tilgang Forundersøgelse Studiepopulation Punkt 1. Definition af studiepopulation Punkt 2. Plan for sampling Punkt 3. Størrelsen af samplingspopulationen Punkt 4. Procesure for sampling Dataindsamling Transskribering Analysestrategi Litteratursøgning Analyse Analyseproces Analyseresultat Ergoterapeutens opgaver

7 5.1.2 Samarbejde Forventninger mellem samarbejdspartnere Rammer for FAM Synlighed Diskussion Teori Metode Studiedesign Dataindsamling Transskription Analysestrategi Etiske overvejelser Diskussion af resultaterne Samarbejde Professions- og rolleidentitet FAM på Regionshospitalet Randers Diskussion af resultater Ekstern og intern validitet: Konklusion Perspektivering Forfatteransvar References Bilagsliste

8 1.0 Problembaggrund Her beskrives indlæggelser i Danmark, Fælles Akut Modtagelse (FAM), den aktuelle debat hos Ergoterapeutforeningen (ETF), samt ergoterapi inden for de rammer, der er på en FAM. 1.1 Indlæggelser på de danske hospitaler I 2010 var personer i kontakt med landets hospitaler, heraf blev indlagt, sammenlagt gav dette sengedage. (1) Samme år blev omkring genindlagt, inden for den første måned efter udskrivelsen, på de danske hospitaler. (2) I analysen Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehuse, foretaget af Sundhedsministeriet fremgår det, at regionerne vil kunne spare penge på at etablere FAM. En omstrukturering af skadestuer og akut modtagelser, vil højne kvaliteten af den behandling, der gives og dermed gavne patienterne, samt føre til færre genindlæggelser. Ifølge analysen var genindlæggelserne i 2011 faldet til 9,4 %, hvor de i 2008 var på 10,6 %. Også gennemsnitslængden af indlæggelserne var faldet fra 4,5 dage i 2008 til 3,8 dage i Samlet svarer faldet i indlæggelsestiden til en besparelse på ca. 1,4 mia. kroner. (3) I 2012 udgav Kommunernes Landsforening (KL) pjecen Styring af sundhedsindsatsen - få effekt af de kommunale indsatser, hvori de har samlet en række eksempler på effektive kommunale sundhedsindsatser og nøgletal, der illustrerer disse. Et af disse eksempler kommer fra Viborg kommune, hvor der er oprettet akutpladser med tilhørende akutteam, for at reducere antallet af genindlæggelser. En del af de patienter, der skulle have været indlagt på sygehuset, modtager i stedet behandlingen i eget hjem. Denne indsats har foreløbigt bevirket, at ca. 20 % af behandlingerne har fungeret som et alternativ til indlæggelse. (4) 1.2 Fælles akutmodtagelse På nuværende tidspunkt findes der på landsplan mellem 40 og 45 skadestuer og akutmodtagelser. Inden for de senere år, er det blevet besluttet, både sundhedsfagligt, organisatorisk og politisk, at disse skal reduceres i antal til mellem 20 og 25, ved at sammenlægge skadestuen, akutmodtagelsen og lægevagten til en FAM. (5) Sundhedsstyrelsen (SST) definerer fælles akutmodtagelse som: en fælles fysisk lokalitet på et sygehus beliggende på én matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i en skadestue eller kræver 7

9 indlæggelse. Akutmodtagelsen er bemandet med læger, sygeplejersker og andet personale. (5) Måden hvorpå en stor del af landets skadestuer og akutmodtagelser er indrettet nu, ligger et godt stykke fra denne beskrivelse. Dette betyder, at det vil blive nødvendigt med en omfattende omstrukturering og omorganisering af sygehusvæsnet. Oprettelsen af FAM har til formål at sikre, at kvaliteten af behandlingen er ensartet og ofte har en stor del af patienterne mere end én sygdom eller diagnose. Endvidere vil det, at man samler flere lægelige specialer ét sted sikre, at patienten hurtigere modtager den rette behandling. Sammenlægningen vil, for yderområderne, resultere i øget transporttid og derfor skal det præhospitale beredskab styrkes: Den præhospitale indsats, som er indsatsen inden ankomst til sygehus over for akut syge, tilskadekomne og fødende, har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. (6) Det er planen, at der i yderområderne skal oprettes klinikker til behandling af mindre skader. Det er regionernes ansvar at stå for implementeringen af FAM, hvilket forventes at tage op til 10 år at få gennemført. Det forventes, at psykiatrien på et senere tidspunkt bliver inkluderet.(5) Da FAM er et nyt koncept i Danmark, findes der på nuværende tidspunkt ingen faste rammer for området. SST har dog udformet 24 anbefalinger som regionerne kan støtte sig til, før, under og efter implementeringsperioden. Da ergoterapeuter ikke specifikt er tænkt ind i SST s anbefalinger for FAM, er der i regionerne forskel på, om ergoterapeuter er inkluderet og hvilke arbejdsopgaver de varetager. (5) Ergoterapi tilbydes ikke på alle landets FAM. Dette kan hænge sammen med, at læger og sygeplejersker ikke har tilstrækkeligt kendskab til ergoterapi, samt hvad terapeuterne kan bidrage med i dagligdagen. (7) 1.3 Ergoterapeutforeningen (ETF) I artiklen Terapeuter på FAM under lup, som blev bragt i Ergoterapeuten 3:13, beskrives en igangværende effektundersøgelse af terapeuternes indsats på FAM. Over en periode på tre måneder i forsommeren 2013, skal der samles data, om patienters udskrivelse, genindlæggelse, genoptræningsplaner, komplikationer og opholdstid i akutafdelingen, samt det tværfaglige personales oplevelser med tiltaget. Der sammenlignes med samme periode i Målet med undersøgelsen er at finde ud af, om det har en værdi at give ergoterapi og fysioterapi på FAM. (8) Ledende terapeut ved Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen på Aarhus 8

10 Universitetshospital, Helle Kruse-Andersen, fortæller i artiklen Positiv status efter de første år på FAM fra Ergoterapeuten 3:13, om hvordan terapeuterne bliver brugt, både på skadestuen og det medicinske visitationsafsnit, med gode resultater. Den samme udmelding lyder fra FAM på Sygehus Lillebælt i Kolding, hvor chefterapeut Dorthe Maagaard udtaler: Der er virkelig rift om ergoterapi i front, fordi ergoterapeuter er gode til funktionsvurderinger, og fordi der er mange medicinske patienter. (9) Disse funktionsvurderinger kan bruges til at vurdere om patienten er selvhjulpen, eller afklare hvilke tiltag der skal til, for at patienten kan blive det. Bidragene vil kunne bevirke, at patienten undgår indlæggelse, og i stedet modtager hjælpen i hjemmet. For at øge fokus på nødvendigheden af ergoterapeuter på FAM, efterlyser ETF data, der klart viser, hvor de ergoterapeutiske kernekompetencer kan gøre en forskel. (10) 1.4 Ergoterapi inden for de rammer der er på en FAM I et forsøg på at skabe bedre sammenhæng og mere kvalitet for færre penge har SST, som tidligere nævnt, udformet 24 anbefalinger som landets FAM bør efterleve. Disse anbefalinger udgør nogle generelle krav til indhold og udformning af omgivelser, samt behandling på afdelingerne. Det er op til de enkelte regioner at udforme en endelig strategi for deres FAM og derved sikre genkendelighed og ensformig kvalitet af behandlingen for patienterne. Udfra SST s anbefalinger er målet at samle de tidligere skadestuer samt andre enkeltafdelingers modtagelser. Dette betyder, at der vil være én indgang til sygehuset i tilfælde af akut sygdom eller skade. Når disse afdelinger samles et sted, samles hospitalets specialer, hvilket giver større mulighed for samarbejde omkring den akutte patient. Dette kan føre til hurtigere diagnostik og behandling samt danne et grundlag for et mere sammenhængende patientforløb. SST ligger yderligere vægt på at kunne tilbyde samme høje kvalitet, uanset hvor og hvilken tid på døgnet der er behov for behandling. (5) Det sammenhængende patientforløb Det sammenhængende patientforløb, skal ifølge SST, ske allerede fra første kontakt med enten praktiserende læge eller Alarmcentralen. Efterfølgende vil der ske én af to ting: Patienten vil blive henvist af praktiserende læge til enten FAM eller til ambulant behandling el. lign. Ambulancebemandingen vurderer, i samarbejde med akut medicinsk koordinationscenter, patientens behov for behandling og patienten vil derefter blive bragt til FAM eller henvist til almen praksis. 9

11 På figur 1. nedenfor kan en illustration af dette ses. (5) Figur 1: Illustration af patientforløbet 10

12 1.4.2 Faciliteter og specialer på FAM SST anbefaler, at der på FAM bør findes forskellige specialer, f.eks. kirurgi, medicin, anæstesiologi, samt diverse faciliteter, der er nødvendige for, at kunne stille en diagnose. Derudover anbefales det, at traumecenteret har ansat specialiseret personale, samt minimums krav af faciliteter til at kunne behandle svært tilskadekomne og akutte patienter samt børn. Disse områder kræver faciliteter og specialer på et højt specialiseret niveau. (5) SST anbefaler, at de personalegrupper som: besidder kompetence, har interesse i at undersøge, diagnosticere samt behandle akutte patienter, bør findes på FAM. Af faggrupper nævnes der i anbefalingerne: Læger, sygeplejersker, plejepersonale, radiografer og bioanalytikere. Det bør være klart defineret, hvem der fungerer som daglig teamleder. Teamlederen har til formål at sikre samarbejdet på tværs af grupperne, så der ydes et godt og sammenhængende patientforløb. (5) 2.0 Problemformulering Hvordan bidrager ergoterapeuten og ergoterapeutens arbejdsopgaver til samarbejdet, inden for rammerne på en Fælles Akut Modtagelse, set i et tværfagligt perspektiv? 2.1 Begrebsafklaring Arbejdsopgaver: Her menes de arbejdsopgaver, som ergoterapeuter, som den eneste faggruppe, tager sig af - også kaldet kernefaglige ydelser. Samarbejde: Samarbejdet med de andre faggrupper, som findes på FAM, der alle i sidste ende tilsammen bidrager til behandling og udskrivelse af patienten. Tværfagligt perspektiv: Det er subjektive oplevelser fra de fire faggrupper, som indgår i denne undersøgelse. 11

13 3.0 Teori I følgende afsnit gennemgås de teoretiske baggrunde, der er relevante for projektets formål. Først beskrives rolleidentitet, dannelsen af en profession og professionsidentiteten. Efterfølgende gennemgås de fler- og tværfaglige samarbejdsformer. Afslutningsvis beskrives de visioner, Regionshospitalet Randers har for deres FAM. 3.1 Rolleidentitet I dagligdagen varetages der som menneske forskellige roller som f.eks. mor, far, søn, datter, studerende, kollega osv. Rolleidentitet skabes ved, at andre anerkender den rolle vi har påtaget os, samt hvad samfundet tillægger rollen og måden hvorpå vi selv fortolker rollen på. Der eksisterer forventninger til disse roller og hvilke opgaver, der hører til rollerne. (11) Over tid vil forventningerne blive omdannet til normer. Dette betyder, at regelsættet, der er opstillet af samfundet og rolleindehaveren, bliver statisk og derved sværere for rolleindehaveren at bryde. Forsøger rolleindehaveren at bryde med normerne og forventningerne tilknyttet rollen, vil denne blive mødt med sanktioner fra de omkringværende personer. Disse kan være i form af misbilligelse og isolation. Omvendt kan rolleindehaveren blive mødt af belønning, når denne lever op til normerne og forventningerne til rollen. (12) 3.2 Profession og professionsidentitet En profession kendetegnes ved, at en gruppe mennesker har specialiseret sig inden for et område på baggrund af videnskab samt faglig praksis. Professionen har monopol på visse arbejdsopgaver. Den almene befolkning har en tillid til professionerne. De stoler på, at faggrupperne er eksperter på hver deres fagområde og er til rådighed for samfundet, samt giver den bedste og nyeste behandlingsform. (13) Dannelsen af en professionsidentitet starter under uddannelsen via undervisning i faglig viden samt gennem praksiserfaring. Under uddannelsen tilegner man sig de basale professionskompetencer, som er nødvendige, for at bane vejen ind i den etablerede praksis. Disse basale kompetencer videreudvikles i takt med, at ens praksiserfaring stiger. Herved udvikles sprogkulturen, grundværdierne og de handlemønstre, som inkluderer en i professionsfællesskabet og fuldender professionsidentiteten. Det vil sige, at jo mere man som fagperson benytter sig af sin faglighed, hvilket kan være monofagligt eller i et samarbejde med andre faggrupper, desto stærkere bliver ens professionsidentitet. (14) 12

14 Fælles for alle professioner, er en forventning og et pres om, at de enkelte medlemmer indordner sig under den fremherskende fælles fagidentitet. Presset kommer ikke kun fra medlemmets egen profession, men også for de samarbejdende professioner. Disse forventer nemlig, at medlemmet arbejder som den slags plejer at arbejde. Opfyldes dette ikke, vil det påvirke samarbejdet. (14) 3.3 Samarbejde Tværfaglighed Tværfaglighed er et samarbejde, hvor i man forsøger at arbejde efter en holistisk tilgang, for at nå frem til et fælles mål. (15) Ved tværfagligt samarbejde arbejder fagpersoner med forskellige fagkompetencer sammen. Det er kernefagligheden, der danner grundlaget for samarbejdet og derfor er det vigtigt, at man som fagperson har et kendskab til sine egne og kollegaernes kerneydelser, for at skabe et godt tværfagligt samarbejde. (15) Dette sker igennem socialisering og uddannelse. Her tilegner hver fagperson sig forskellige kompetencer til deres respektive fag. Disse kompetencer bidrager den enkelte fagperson med i det foregående samarbejde, og de danner yderligere et grundlag for de faglige og personlige perspektiver, som vedkommende tilfører det tværfaglige samarbejde. (12) I tværfagligt arbejde vil der opstå et behov for at bryde grænser, være kreativ og udvikle ny viden og dette kan netop ske, ved at gå på tværs af faggrænser. Her kan faggrupperne overføre viden til hinanden via faglig sparring om, det der ligger tæt op af det, man hver især arbejder med. Det er hensigtsmæssigt, at man arbejder tværfagligt i de situationer, hvor det er svært at afgrænse opgaverne fra hinanden. (15) Ét eks. på tværfagligt samarbejde i praksis, kan være det samarbejde, der foregår på hospitalet mellem ergoterapeuten og sygeplejersken, ved lejring af en patient. Dette kan foregå ved, at de i fællesskab arbejder sammen om at lejre patienten. De hjælper hinanden undervejs med at løfte og stabilisere patienten samt placere de nødvendige redskaber omkring patienten. På denne måde arbejder de sammen om en fælles opgave, mod et fælles mål. I denne situation; at patienten skal ligge behageligt Flerfaglighed Denne arbejdsform ses ofte i sygehussektoren. Samarbejdet organiseres som regel i et hierarki, der er baseret på de faglige kompetencer man besidder. Ofte er det den person med mest speciale, der får myndigheden til at træffe vigtige beslutninger. På et sygehus vil det som regel være lægen. Det flerfaglige samarbejde kendetegnes ved, at flere faggrupper 13

15 arbejder sammen om f.eks. en patient. (15) Faggrupperne mødes, der aftales hvem der klarer hvilke opgaver og går hver til sit og løser de stillede opgaver. Der arbejdes mod det samme mål, men faggrupperne behøver nødvendigvis ikke at arbejde sammen for at løse problemet. Herefter kan de vælge, at mødes og fremlægge de resultater, de er nået frem til. Efterfølgende er det op til de enkelte faggrupper, om man kan eller skal bruge den fremlagte information til det videre arbejde. (15) Ét eks. på flerfagligt samarbejde på sygehuset er, at der afholdes morgenmøde blandt det personale, der er tilkoblet afdelingen. På mødet aftales der hvilke faggrupper der skal tage sig af de forskellige opgaver, som kan bestå af plejeopgaver, genoptræning, samtale med patient osv. Herefter arbejder faggrupperne hver for sig, med de tildelte opgaver, som skal løses. 3.4 Konceptbeskrivelse af Randers FAM I Region Midtjylland har Regionshospitalet Randers udarbejdet en konceptbeskrivelse med visioner for deres nye FAM. I Randers er visionen, at FAM skal fungere ved, at patienter modtager den rette behandling, eller bliver visiteret til en anden relevant afdeling indenfor timer. For at sikre den bedst mulige behandling, skal FAM foretage en omgående vurdering og prioritere patientens behandlingsbehov. Dette foretages af en specialtrænet sygeplejerske evt. i samarbejde med en akutlæge. Omgivelserne skal indeholde en afdeling til småskader, en såkaldt skadestue, akutrum til patienter med hypermedicinsk tilstand 1 (her kræver rummet mere plads til personale og udstyr), traumerum med det nødvendige udstyr samt en børnevenlig akutstue. Indretningen i FAM skal være lys og rummelig, for at det bliver behageligt for patienten at opholde sig der.(16) FAM har til ansvar at kommunikere med kommunen og praktiserende læge. Der vil være et behov for at have tilknytning til et geriatrisk team, for at sikre samarbejde med kommunen og andre instanser omkring de ældre patienter. (16) 1 Hjertestop og vejrtrækningsproblemer. 14

16 4.0 Metode I dette afsnit vil vi beskrive den metodiske tilgang til projektet. Vi vil beskrive vores tilrettelæggelse, design, dataindsamling, databearbejdning, samt argumentere for valget af design og relevans. Studiepopulationen samt litteratursøgning beskrives og begrundes. 4.1 Design I en kvalitativ undersøgelse får man mange informationer om få enheder, da man med denne metode forsøger at gå i dybden og lægger vægt på meningen, mens den kvantitative metode lægger vægt på antal og udbredelse. (17) Kvalitative undersøgelser kendetegnes bl.a. ved, at der bruges få informanter og at man går i dybden med et afgrænset område. (18) Dataindsamlingen foregår ofte i informanternes vante omgivelser, hvor der kan observeres og foretages interviews. (19) Det er ikke målet at lave en undersøgelse, der giver repræsentative resultater, der kan generaliseres. Kvalitative studier giver bløde data, modsat kvantitative studier, hvor data er hårde i form af tal. Derfor er det ikke et kvantitativt studie. (18) Da formålet med projektet er at belyse lægens, sygeplejerskens, fysioterapeutens og ergoterapeutens subjektive oplevelse af ergoterapeutens bidrag på FAM, anvendes den kvalitative metode. Kvalitativ metode er en stræben efter at forstå virkeligheden ud fra, hvordan informanten selv forstår sin virkelighed. (17) Ved hjælp af semistruktureret interview, spørges der ind til de forskellige faggruppers oplevelse af, hvorledes ergoterapi bidrager til samarbejdet ud fra de beskrevne retningslinjer for FAM. (18) 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Da det er et kvalitativt studie, anvender vi en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. (17) Det kan ikke undgås, at den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang blandes sammen. Når der f.eks. analyseres ud fra Maltherud`s tekstkondenseringsanalyse, anvendes der i trin tre en fænomenologisk tilgang. På trin fire arbejder man igen hermeneutisk. (20) En hermeneutisk tilgang betyder, at forskeren har en forforståelse for det valgte emne. De fænomener som forskeren vil studere, kan tolkes på flere måder, da der ikke er nogen egentlig sandhed. (17) Ifølge hermeneutikken kan meningen kun forstås, når den ses i den sammenhæng, informationerne indgår i. Det er også en måde at se verden på, med beskuerens forforståelse 15

17 af et fænomen. Målet er at få en gyldig forståelse af den mening, som teksten formidler og dette opnås ikke uden i forvejen at have en forforståelse for teksten. (17) Hermeneutikken har fokus på det sagte og usagte, på sammenhængen, på konteksten og situationen. (19) I fænomenologien er forskerens opmærksomhed rettet mod informanten og de informationer der gives. Sandheden forstås som værende den, der kommer fra informanten, altså virkeligheden er som informanten forstår den. Med dette i tankerne tolker forskeren på fænomenet. Denne måde at tolke og se sine informanter på, fungerer godt i f.eks. hospitalsverdenen, men også set ud fra en ergoterapeutisk arbejdsproces, eftersom ergoterapeuter arbejder klientcentreret. (17) Ingen forskningsinterviews er neutrale, dvs. verdenen kan kun forstås på baggrund af en forforståelse. (21) I denne undersøgelse arbejder vi hermeneutisk-fænomenologisk. Vi er gået til opgaven med en forforståelse omkring FAM og de faggrupper der arbejder der. Til udarbejdning af interviewguide, har vi brugt vores forforståelse, der kommer fra den anvendte teori, samt den forundersøgelse vi har lavet af og på FAM. Vores forforståelse for FAM, skadestuer og lægevagten, bygger på egne erfaringer, artikler og nyheder mm. Gennem vores studietid, via undervisning og klinisk undervisning, har vi tilegnet os yderligere forforståelse af sundhedssektoren. Vi skal være bevidste om, at vi har denne forforståelse i vores gennemgang af data. Informanternes oplysninger bør tolkes ud fra deres egen forståelse af, hvad ergoterapeuterne bidrager med på FAM i Randers. Vi arbejdede med en fænomenologisk tilgang, i analysedelen og her lagde vi vores forforståelse væk, for at bearbejde den indsamlede data. Dette var vi i stand til, da vi på forhånd havde gjort os klart hvad vores forforståelse indebar. På denne måde var vi opmærksomme på, når vores forforståelse kom i spil og kunne derved aktivt lægge den fra os igen. Formålet med at arbejde fænomenologisk på dette trin er at se på den indsamlede data, som det er beskrevet, og ikke tolke dataene med vores forforståelse. I fjerde fase i Maltherud s tekstkondenseringsanalyse, arbejder vi igen hermeneutisk, da vi i denne fase benytter os af begreber og fagtermer fra den anvendte teori. 16

18 4.3 Forundersøgelse Det bedste interview laves af den, der har stor viden om det emne, de interviewer om. (21) Derfor er det vigtigt at lave sine forundersøgelser, da det er umuligt at spørge om noget, man ikke ved noget om. Vi var på et indledende besøg på FAM ved Regionshospitalet Randers, for at få et indblik i, hvordan stedet er opbygget, samt få besvaret nogle spørgsmål. Dette var for at supplere den viden vi i forvejen havde tilegnet os gennem litteraturen, så vi kunne udforme en så fyldestgørende interviewguide som muligt. Vi havde fået en aftale med en af de ergoterapeuter, som arbejder på FAM. Der var afsat én time til besøget, hvor vi fik en rundvisning på det akutte sengeafsnit med mulighed for at stille afklarende spørgsmål. FAM i Randers blev oprettet d.1. januar 2012, og der har fra start været tilknyttet ergoterapeuter på afdelingen. Der er to primære ergoterapeuter tilknyttet det akutte team i 20 timer ugentligt samt to der kan vikariere. Ergoterapeuterne har undervist plejepersonalet i, hvad ergoterapien kan tilbyde akutpatienterne og på hvilken måde ergoterapeuterne ønsker at blive brugt på afsnittet. Der har dog været stor udskiftning blandt plejepersonalet den seneste tid. Ergoterapeuten møder på sengeafsnittet kl på alle hverdage og screener dagens patienter via computeren. Ud fra dette vurderer ergoterapeuten, i hvilken rækkefølge patienterne skal prioriteres. I nogle tilfælde kommer der en henvisning fra akutlægen eller sygeplejersken ang. ergoterapi til en patient. Dette sker som oftest for at klarlægge om patienten kan komme hjem eller hvilke foranstaltninger der skal til, for at patienten kan komme hjem. Skadestuen: Patienterne kommer ind med ambulancen efter enten at have ringet 112 eller er blevet henvist af egen læge. Her kommer patienter med brud, sår osv. FAM består af den akutte modtagelse og det akutte sengeafsnit. Det er medicinske og kirurgiske patienter, som kommer ind på FAM. Akut modtagelsen: Patienterne er enten henvist af egen læge eller kommer via skadestuen. Ideelt set opholder patienten sig der i maksimum to timer. Akut sengeafsnit: Patienterne kommer via Akutmodtagelsen, medmindre det er hjertepatienter, der som oftest kommer på afsnittet direkte fra ambulancen. Det akutte sengeafsnit har flere enkeltstuer, 2-sengsstuer og nogle 4-sengsstuer. Der kan ligge både mænd og kvinder på samme stue. Ideelt er patienterne indlagt på sengeafsnittet i maksimum 17

19 17 timer, før patienten bliver udskrevet til eget hjem eller kommer på en stamafdeling. En stor del af patienterne kommer på en stamafdeling til videre behandling. 4.4 Studiepopulation Til udvælgelse af studiepopulationen har vi valgt at anvende Depoy og Gitlin`s samplingsmetode. Ud fra denne metode har vi gennemgået fire punkter. (22) 1. Definition af studiepopulation. 2. Udformning af plan for sampling 3. Samplingstørrelse 4. Procedure for sampling Punkt 1. Definition af studiepopulation Den anvendte studiepopulation består af ansatte på Regionshospitalet Randers FAM. De er yderligere defineret og afgrænset ved hjælp af nedstående inklusion- og eksklusionskriterier. Se tabel 1. Tabel 1: Inklusion- og eksklusionskriterier EKSKLUSION De er ikke i stand til at gøre sig forståelig på dansk INKLUSION De skal have været ansat/tilknyttet FAM i mindst 6 måneder De skal have haft kontakt med ergoterapi i tidligere ansættelser De skal have været ansat/tilknyttet FAM i samme periode som ergoterapi har været tilknyttet afdelingen. De skal være motiverede for at deltage i projektet Disse kriterier er valgt for at belyse ergoterapeuters bidrag på en FAM. Desuden er det vigtigt, at alle informanterne har indgående kendskab til FAM afdelingen. På denne mådes sikres det, at de udvalgte informanter har tilstrækkelig med viden, til at kunne svare fyldestgørende i et interview. Der vælges én informant fra hver af følgende faggrupper: læge, sygeplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut. Disse faggrupper er valgt ud fra en vurdering af, at de repræsenterer ergoterapeuten og dennes primære samarbejdspartnere. 18

20 4.4.2 Punkt 2. Plan for sampling Informanterne til studiepopulationen er fundet blandt de ansatte på FAM ved Regionshospitalet Randers, da denne danner grundlag for vores case. Ved udelukkende at vælge ansatte herfra sikres det, at de deltagende informanter har det rette kendskab til de ergoterapeuter og den FAM, som danner fokus for undersøgelsen Punkt 3. Størrelsen af samplingspopulationen Da antallet af ansatte på den aktuelle afdeling ikke er uendeligt, sætter det automatisk en begrænsning på mængden af informanter, der er til vores rådighed. Vi har valgt yderligere at begrænse antallet til at omfatte fire informanter. Dette har vi gjort ud fra en vurdering af, at dette vil give et indblik i de fire faggruppers oplevelser og erfaring med ergoterapi, samt at dette vil forstyrre arbejdsgangen på FAM mindst muligt Punkt 4. Procesure for sampling Vi anvender samplingsmetoden nonprobabtlity. Vi har gjort det på denne måde, da det ikke er alle ansatte i sygehusvæsenet, som matcher vores studiepopulation og samtidig har haft en lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt. Endvidere anvender vi både convenience sampling og purposive sampling, da vi bruger de informanter, der er til vores rådighed, samtidig med, at vi opsatte nogle kriterier, som skal opfyldes. (22) Den første kontakt med vores informanter, blev i første omgang skabt udelukkende via henvendelse på mail, til den ledende ergoterapeut ved Regionshospitalet Randers Terapiafdeling. (23) 4.5 Dataindsamling Randers FAM blev valgt til vores casestudie, da Region Midtjylland har udarbejdet en visionsplan for deres FAM, hvilket dannede et godt grundlag for vores videre arbejde. Til vores dataindsamling valgte vi at lave semistrukturerede interviews, da det gav os mulighed for, at stille flere uddybende spørgsmål, til de svar vi fik. Vores kontaktperson på Regionshospitalet Randers fandt informanterne, da denne havde kendskab til afdelingen og personalet. Vi formodede, at vi af denne vej, ville få de bedst egnede informanter, der opfyldte vores inklusion- og eksklusionskriterier. Interviewene foregik på hospitalet, for ikke at lægge for meget beslag på informanternes arbejdstid. Vi interviewede informanterne enkeltvis i et lukket lokale, som vi fik stillet til rådighed. Vi havde selv bedt om at få et lukket og uforstyrret lokale, for at interviewet ikke blev afbrudt undervejs, samt at informanterne skulle føle sig trygge. Ud over informanten, var der en interviewer samt en suppleant tilstede. 19

21 Inden interviewet blev påbegyndt, blev informanten oplyst om at interviewet foregik frivilligt, anonymt samt at interviewet blev optaget på diktafon. Endvidere oplyste vi dem, at de til hver en tid kunne trække deres deltagelse tilbage og at lydoptagelsen ville blive slettet efter undersøgelsens afslutning. 4.6 Transskribering Alle interviews er transskriberet i fuld længde, ud fra transskriptionskriterier (Bilag A) som vi på forhånd har udformet. Dette havde til formål at sikre, at vi hver især transskriberede på samme måde. Vi har alle transskriberet ét interview hver, samt kontrolleret ét af de andre interviews. For at lave en korrekt analyse, har vi alle læst samtlige interviews grundigt igennem. (Bilag A) 4.7 Analysestrategi Til analysering af data benyttes Maltherud`s tekstkondensering, som er inspireret af Giorgi. Den bruges til at analysere kvalitative data, og egner sig særlig godt til en deskriptiv tværgående analyse af fænomener, der er beskrevet af flere informanter. Disse fænomener kan benyttes til at lave nye beskrivelser, begreber samt teoretiske modeller. (20) En analyse består af flere niveauer: Beskrivelser, begreber og teoretiske modeller. Beskrivelser danner grundlaget for udarbejdelse af begreber og begreber danner grundlaget for udarbejdelse af teoretiske modeller. (20) I forbindelse med denne undersøgelse, er det ikke meningen at udforme ny teori eller forslag til nye banebrydende opgaver som ergoterapeuten varetager. Derimod bestræbes der på at udforme en beskrivelse af, hvad ergoterapeuten og dennes arbejdsopgaver kan bidrage med til samarbejdet om den enkelte patient på FAM. Læseren kan i resultaterne, forvente at finde en beskrivelse, som har til formål at udvide forståelsen af ergoterapeutens bidrag. Da undersøgelsen er baseret på data fra interview af faggrupperne, vil resultaterne ofte følge hovedpunkterne fra interviewguiden, hvilket er udformet efter den anvendte teori. (20) Vi anvendte den begrebsstyrede analysemetode. Metoden består af fire faser: I første fase, læste vi hver især de transskriberede interviews grundigt igennem. I anden fase satte vi os sammen i gruppen for at diskutere, hvad de overordnede temaer skulle være. Vi bestræbte os på at se fænomenologisk på interviewene. Temaerne blev farvet af interviewguiden, hvilket gjorde processen begrebsstyret. Temaerne blev: Ergoterapeutens opgaver, samarbejde, forventninger, rammerne for FAM samt synlighed. I tredje fase læste vi interviewene en gang til, for at søge efter undergrupper til temaerne. Under temaet ergoterapeutens opgaver, blev 20

22 der tilføjet: kernefaglige opgaver samt øvrige opgaver. Ved temaet samarbejde blev det til: Ergo- og fysioterapeutens samarbejde og samarbejde generelt. Herefter udarbejdede vi en matrice, som vi udfyldte med de citater, der passede under temaerne, hvilket skabte overblik over det udvalgte data. Vi sammenfattede alle faggruppernes udtalelser, til et enkelt kunstigt citat for hvert tema. I fjerde fase samlede vi det udvalgte data, beskrev denne med vores egne ord, og underbyggede det med citater fra teksten. Vi har valgt de citater som understøttede temaerne. Vi har efterfølgende gennemlæst interviewene igen for at sikre, at de skriftlige udsagn har bibeholdt den oprindelige betydning. 4.8 Litteratursøgning Der er søgt litteratur på dansk og engelsk. (Bilag B) Så vidt muligt er den nyeste litteratur blevet valgt. Dog er der anvendt litteratur af ældre dato, da det har været nødvendigt for at kunne belyse nogle relevante emner. Der er søgt forskningsartikler på følgende databaser: Pubmed, der er en sundhedsfaglig database inden for biomedicin og beslægtede fag, Cinahl with full tekst, det er en international sundhedsfaglig database, samt OT seeker, der er en ergoterapeutisk database. Dette er gjort for at undersøge, om der er forsket i FAM. For at undersøge om der tidligere er blevet skrevet om FAM og ergoterapi, blev der ligeledes søgt i fagbladet Ergoterapeuten, både i de fysiske og elektroniske udgivelser. Der blev ligeledes søgt på Sundhedsstyrelsen og Region Nordjyllands og Region Midtjyllands hjemmesider, da det er relevante hjemmesider til, at søge efter materiale om emnet. Da ergoterapi på FAM er nyt i hospitalsregi i Danmark, er der endnu ikke nogen evidens på området. Det har derfor ikke været muligt at finde noget evidensbaseret materiale på dansk. Vi har søgt efter litteratur på førnævnte databaser, uden større succes. Det fundne materiale har vi valgt ikke at anvende, da der ikke kan drages paralleller, pga. den store forskel på sygehuskulturen, landene imellem. 21

23 5.0 Analyse Dette afsnit indeholder en analyse af interviews ved hjælp af Malterud s tekstkondensering. Analyseprocessen er blevet illustreret først i afsnittet ved hjælp af en figur Analyseproces Figur 2: Figuren illustrer processen i fase 3 og 4 i tekstkondenseringen. 5.1 Analyseresultat I det følgende afsnit vil resultaterne fra den indsamlede data blive gennemgået, opdelt i tema samt undergrupper Ergoterapeutens opgaver. Ergoterapeutiske kernefaglige opgaver 2 Der hersker generelt enighed blandt de forskellige faggrupper på FAM om, hvilke opgaver ergoterapeuten skal varetage. Som den eneste blandt informanterne efterlyser lægen mere viden om, hvad ergoterapeuten kan bidrage med...hvis I kunne komme og fortælle noget, om 2 I dette afsnit omhandler kernefaglige opgaver, de opgaver, ergoterapeuten, som den eneste varetager på denne FAM. Opgaverne er beskrevet af de deltagende informanter. 22

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

en national strategi for kvalitetsudvikling

en national strategi for kvalitetsudvikling Intern audit 67 Det nationale råd for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet har udarbejdet en national strategi for kvalitetsudvikling i sundhedsvæsenet. Det tværgående tema i den nationale strategi er

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Demenskonsulent i hospitalsregi

Demenskonsulent i hospitalsregi Demenskonsulent i hospitalsregi Øget faglig opmærksomhed gjorde det muligt at skelne bedre mellem demens og delir Tekst af Sebastian Swiatecki, journalist Foto Claus Haagensen/Chili Foto - Efter at have

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer

Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer Hillerød Hospital Delstrategi for forskning udført af sundhedsfaglige professionsbachelorer 2010-2012 Fysioterapeuter Ergoterapeuter Sygeplejersker Bioanalytikere Jordemødre Radiografer Kliniske diætister

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014.

Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Samlet Evaluering af modul 5 Hold Feb. 2014. Kan indgå i tværprofessionelt samarbejde med respekt for og anerkendelse af egen professions ansvar og kompetence såvel som øvrige sundhedsprofessioners og

Læs mere

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital

Den Involverende Stuegang - DIS. Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Den Involverende Stuegang - DIS Udviklings- og kvalitetskoordinator Lone Lundbak Mathiesen Apopleksienheden, Neurologisk afdeling, Glostrup Hospital Maj 2014 Indhold Baggrund Formål med DIS Udfordringer/forestillinger

Læs mere

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk

Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01. lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk Børnehaven Neptun Neptunvej 77 8260 Viby J 87 13 81 01 lonsc@aarhus.dk www.bhneptun.dk 1 Velkommen til Børnehaven Neptun Børnehaven Neptun er en almindelig børnehave som efter mange års erfaring også varetager

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi

Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets afd. - ergoterapi CRS Mobilitet Heden 7 5000 Odense C Telefon: 6611 0233 Fax. 6311 4718 E-Mail: mobilitet.fyn@soc.regionssyddanmark.dk Klinisk Undervisning på Center for Rehabilitering og Specialrådgivning - Mobilitets

Læs mere

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition

Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition Loewenstein Occupational Therapy Cognitive Assessment,, 2nd edition (LOTCA-II) Ergoterapi Fagligt Selskab for Forskning Årsmøde 6. Marts 2013 Karina Lund, udviklingsterapeut, cand.scient.san Fysioterapi-

Læs mere

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008

Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 KOL Hjem Igen Rapport for projekt på Lungemedicinsk afd. Y, Gentofte Hospital 2009 støttet af Forebyggelsespuljen 2008 Lungemedicinsk afdeling Y på Gentofte Hospital har i samarbejde med Ergoterapien &

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje

Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje December 2008 Årgang 1 Nummer 2 Overvejelser før udarbejdelse af en klinisk retningslinje Preben Ulrich Pedersen, Ph.d., Linda Schumann Scheel cand., Ph.D. Center for Kliniske retningslinjer er nu veletableret.

Læs mere

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger:

Hjælpemidler & Kommunikation. Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia. Tlf.: 72107301. Kontaktoplysninger: Hjælpemidler & Kommunikation Vesterballevej 4-6 7000 Fredericia Tlf.: 72107301 Kontaktoplysninger: Afsnitsleder Mai-Britt Tingsager Tlf.: 7210 7305 mai-britt.tingsager@fredericia.dk Klinisk underviser

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital.

Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Velkommen som social- og sundhedsassistent elev på Palliativ medicinsk afdeling. Bispebjerg Hospital. Palliativ Medicinsk afdeling tilbyder lindrende behandling til uhelbredeligt syge kræftpatienter bosiddende

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper

Læs mere

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund

Sygeplejersken. Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Sygeplejersken Undersøgelse om patienter med indvandrerbaggrund Den 22. september 2005 Udarbejdet af CATINÉT Research, september 2005 CATINÉT mere end tal og tabeller CATINÉT er en danskejet virksomhed,

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT)

Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) Kommunale institutioner med særlige palliative tilbud (KISPT) en specialiseret palliativ indsats? Mette Raunkiær Introduktion PAVI har fulgt udviklingen indenfor den basale palliative indsats i danske

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted for ergoterapeutstuderende. Sclerosehospitalet i Ry Ergoterapien Klostervej 136 8680 Ry Der tilbydes klinisk undervisning i modul 1, 3, 6 og 9. Tlf.: Ergoterapien:

Læs mere

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb

Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Patient empowerment erfaringer fra et udviklingsforløb Gode patientoplevelser, 30 april i DGI byen Patientrepræsentant Jette Bay, Maj Pedersen m.fl, Fysio- og Ergoterapien Hvidovre Hospital, Arne Simonsen,

Læs mere

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013

Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Sundhedsstyrelsen Axel Heides Gade 1 1300 København S København, den 12. august 2013 Vedr.: Høringssvar om udkast til National klinisk retningslinje for udredning og behandling af demens Alzheimerforeningen

Læs mere

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Den næste times tid. Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer Den tolkede samtale - udfordringer og muligheder Ph.d.-stud, antropolog Stina Lou Folkesundhed & Kvalitetsudvikling, Region Midt Den næste times tid Disposition: Baggrund Kommunikation Relationer Familiemedlemmer

Læs mere

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder

Lederrunder - Tips og tricks. Guide til dig som vil gå lederrunder Lederrunder - Tips og tricks Guide til dig som vil gå lederrunder 1 Lederrunder - Derfor Lederrunder har en positiv effekt på patienten, medarbejderne får feedback på deres arbejde, og lederen får en unik

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi

Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse for patienter med apopleksi Sammenhængende genoptræningsforløb på tværs af region og kommune, for borgere og patienter med apopleksi - den 25. marts 2010, Roskilde Ergoterapeutisk og fysioterapeutisk genoptræningsforløbsbeskrivelse

Læs mere

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv

1. Kliniske forløb. 2. Stedets data. Socialpsykiatrien i Silkeborg kommune PH aktiv 1. Kliniske forløb Det kliniske undervisningssted kan opfylde kravene til klinisk undervisning i et eller flere af følgende moduler. Vi vil bede jer sætte kryds ved de forløb I mener at kunne dække som

Læs mere

Ergoterapeutforeningen

Ergoterapeutforeningen Ergoterapeutforeningen meget mere end en fagforening meget mere end et fagligt fællesskab etf.dk Kontant rabat på studiebøger Praktik- og studieforsikring Rådgivning om arbejde og studier i udlandet Hjælp

Læs mere

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015

3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 Mandag d. 26.1.15 i 4. modul Mandag d. 2.2.15 i 1. og 2. modul 3.g elevernes tidsplan for eksamensforløbet i AT 2015 AT emnet offentliggøres kl.13.30. Klasserne er fordelt 4 steder se fordeling i Lectio:

Læs mere

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema

Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema Pilottest af epilepsi proxy spørgeskema AmbuFlex VestKronik Juni 2014 Baggrund og metode VestKronik har i samarbejde med klinikere fra Neurologisk Afdeling, Aarhus Universitetshospital udviklet et klinisk

Læs mere

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring

Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Kære deltagere i spørgeskemaundersøgelse om ernæring Du deltog i en spørgeskemaundersøgelse i slutningen af om klinisk ernæring. Resultaterne er blevet gjort op, og hermed sendes hovedresultaterne som

Læs mere

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013

Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Sundhedsteknologi Første projektarbejde Efterår 2013 Velkommen til sundhedsteknologi! Denne lille skrivelse er ment som en hjælp til at komme hurtigt i gang med det første projektarbejde i de administrativt

Læs mere

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland.

Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Rejseberetning fra ophold på Dronning Ingrids Hospital, Nuuk, Grønland. Christina Bang Email: bang.c85@gmail.com Tlf. +45 20 65 98 26 Hold ERG108. Ergoterapeutuddannelsen I Odense University College Lillebælt

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune

Inspirationskatalog for skriftlige opgaver. Social- og sundhedshjælperelever. Ikast-Brande Kommune Indledning Inspirationskatalog for skriftlige opgaver Social- og sundhedshjælperelever Ikast-Brande Kommune Velkommen til dette inspirationskatalog med forslag til opgaver i elevtiden for social og sundhedshjælperne.

Læs mere

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland

Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland Bedømmelse af lægefaglige kompetencer for ansøger til stilling som speciallæge i Region Midtjylland (ansøger bedes udfylde alle felter på nær rubrikker forbeholdt den lægefaglige bedømmelse) Stillingen

Læs mere

Resume af forløbsprogram for depression

Resume af forløbsprogram for depression Resume af forløbsprogram for depression Forløbsprogram for depression indeholder en række anbefalinger. I det følgende beskrives centrale anbefalinger. Derefter opsummeres kommunernes ansvar- og opgaver.

Læs mere

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt

Modul 14. Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt Modul 14 Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt September 2011 Indholdsfortegnelse Modul 14: Ergoterapeutisk udviklingsarbejde. Bachelorprojekt.... 2 Rammer for bachelorprojektet... 3 Indholdsmæssige

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Ergoterapeut på akutmodtagelse

Ergoterapeut på akutmodtagelse Professions bachelor hold E28 Modul 14, Juni 2012 Ergoterapeut på akutmodtagelse Udarbejdet af Malene Thomsen Metode vejleder Helle Mousing Faglige vejleder Birthe Schultz Anslag: 84.168 Resume af projektet

Læs mere

Projekt lindrende indsats

Projekt lindrende indsats Projekt lindrende indsats Aktionsforskning som metode til udvikling af klinisk Praksis v./ Hæmatologisk Afdeling, Aalborg Sygehus Karen Marie Dalgaard Spl., cand.scient.soc., Ph.d. Ledende sygeplejerske,

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 14. Bachelorprojekt. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 14 Bachelorprojekt Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 14 beskrivelsen... 3 Modul 14 - Bachelorprojekt... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2.

Praktikøvelser. ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter. fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2. Praktikøvelser fra Koordinering, kvalitetssikring og dokumentation 2 ud fra praktikmål for social- og sundhedsassistenter Alle sidehenvisninger refererer til den trykte bog. Gads Forlag Praktikmål 1 Eleven

Læs mere

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser

LUP. Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser LUP Landsdækkende Undersøgelse af Patientoplevelser Baggrund LUP er en årlig spørgeskemaundersøgelse foretaget blandt indlagte og ambulante patienter. Den omfatter alle hospitalsforløb, både private og

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard

Bachelorprojekt 2011 Malene Christensen, Gitte Damgaard og Julie Østergaard Bachelorprojekt2011 MaleneChristensen,GitteDamgaardogJulieØstergaard Bachelorprojektisocialrådgivningogsocialtarbejde VIAUniversityCollege,SocialrådgiveruddannelseniÅrhus Opkvalificeringafdettværfagligesamarbejdemellemsocialrådgiverne

Læs mere

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg

Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Til regionsrådsmedlemmerne Region Midtjylland Skottenborg 26 8800 Viborg Den 20. juli 2012 Ref.: KES Medlems nr.: Sagsnr.: 0802-0152 Dansk Sygeplejeråds forslag til struktur for den præhospitale indsats

Læs mere

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER!

VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER! BACHELOR I ERGOTERAPI VOLDSRAMTE KVINDERS BETYDNINGSFULDE AKTIVITETER PÅ ET KRISECENTER UDARBEJDET AF ANNE BENEDIKTE TUXEN, ELLEN DUE AARIS GOTTFRIEDSEN & HANNE HØJLUND HANSEN Voldsramte+kvinders+betydningsfulde+aktiviteter+

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker.

Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan få et indblik i dine skavanker. Elektronisk journal Undervisningsbilag 3 til temaet: Loven, dine rettigheder og din e-journal Din helbreds-journal ligger på nettet Men bare rolig - det er kun dig selv, din læge og sygehusene, som kan

Læs mere

Intern audit af terapeutjournal

Intern audit af terapeutjournal Intern audit af terapeutjournal Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen Århus Universitetshospital, Århus Sygehus Juni 2008 Auditgruppe: Fysioterapeut Marianne Amorsen Ergoterapeut Bente Biehl Fysioterapeut

Læs mere

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje

Modulbeskrivelse. Modul 12. Selvstændig professionsudøvelse. Professionsbachelor i sygepleje Sygeplejerskeuddannelsen UCSJ Modulbeskrivelse Modul 12 Selvstændig professionsudøvelse Professionsbachelor i sygepleje Indholdsfortegnelse Introduktion til modul 12 beskrivelsen... 3 Studieaktivitetsmodel

Læs mere

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune

Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Implementering af Forløbsprogrammerne i Lyngby-Taarbæk Kommune Landskursus for Diabetessygeplejersker Charlotte Dorph Lyng Projektleder, sygeplejerske Fredericia 3.november 2012 Hvordan startede det?

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen

Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5. Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen Mono og tværfaglige samarbejdsformer Modul 5 Udarbejdet af Lektor Grethe E. Nielsen Ergoterapeutuddannelsen 31-01-2014 side 2 Hvorfor samarbejde på tværs? 31-01-2014 side 3 Hvorfor samarbejde på tværs?

Læs mere

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB

BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB BILAG 8 PLAN FOR DEN PRIMÆRE SUNDHEDSTJENESTES BEREDSKAB Høringsversion Juli 2015 Indhold 1. Opgaver...3 1.2 Lovgivning...3 1.2 Opgaver...3 1.3 Den kørende lægevagt...4 2. Ledelse...4 3. Organisation...4

Læs mere

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse

Ledelsesevaluering. Formål med afsæt i ledelsespolitik og ledelsesværdier. Inspiration til forberedelse og gennemførelse Ledelsesevaluering Inspiration til forberedelse og gennemførelse At gennemføre en ledelsesevaluering kræver grundig forberedelse for at give et godt resultat. Her finder I inspiration og gode råd til at

Læs mere

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark

Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Journal nr.: 11/5059 Dato: 5. marts 2012 Udarbejdet af: Niels Aagaard E mail: Niels.Aagaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 30894836 Notat Selvmordsforebyggelse i Psykiatrien i Region Syddanmark Indledning

Læs mere

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom

Pakkeforløb for på hjertesygdomme. hjerteområdet. Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om. hjerteklapsygdom Pakkeforløb for på hjertesygdomme hjerteområdet Undersøgelser og behandling ved begrundet mistanke om hjerteklapsygdom Pakkeforløb - I denne pjece findes en generel og kort beskrivelse af, hvad et pakkeforløb

Læs mere

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE

RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE RESULTATER FRA PATIENTTILFREDSHEDSUNDERSØGELSE Selvstændig fysioterapeutisk rygvurdering i Medicinsk Rygcenter Diagnostisk Center, Hospitalsenhed Midt November 212 INDHOLDSFORTEGNELSE INTRODUKTION 2 METODE

Læs mere

Eksempel på interviewguide sociale tilbud

Eksempel på interviewguide sociale tilbud Eksempel på interviewguide sociale tilbud Læsevejledning Nedenstående interviewguide er et eksempel på, hvordan interview kan konstrueres til at belyse kriterium 10 i kvalitetsmodellen vedrørende sociale

Læs mere

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter

Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter Sygeplejerskeuddannelsens Ledernetværk Revideret senest den 14. juni 2013 Juridiske retningslinjer for indsamling af patientdata til brug i opgaver og projekter 1. Indledning Formålet med Sygeplejerskeuddannelsen

Læs mere

Demensområdet kompetencer på basisniveau

Demensområdet kompetencer på basisniveau Demensområdet kompetencer på basisniveau 1. Læger Demens omtales flere steder i det medicinske curriculum: Under - Neuroanatomi (hjernens forhold generelt) - Patologisk anatomi (hjernefund ved demens)

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Træningsenheden - Årsrapport 2013

Træningsenheden - Årsrapport 2013 Træningsenheden - Årsrapport 2013 Connie Bendt Frederikssund Kommune 01-04-2014 Årsrapport for Træningsenheden 2013... 3 Indledning... 3 Nye Faglige og organisatoriske tiltag... 3 CSC implementering:...

Læs mere

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen

1.0. Indledning. 2.0. Rammer for modulbeskrivelsen Modulbeskrivelse Modul 12 Ledelse, dokumentation og kvalitetsudvikling af ergoterapi. Klinisk undervisning VI April 2015 MHOL og PIAJ / TRHJ og LIFP 1 1.0. Indledning Modulbeskrivelsen for modul 12 består

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg

Tilsynsrapport. Uanmeldt tilsyn. Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp. Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930 Klampenborg INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Københavns Kommune Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Tilsynsrapport Uanmeldt tilsyn Hjemmeplejen Privat leverandør - praktisk hjælp Puk s Hjemmehjælp I/S Strandvejen 343 2930

Læs mere

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik

Spørgeskema. Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik Spørgeskema Håndtering af patienter som får foretaget primær hoftealloplastik 1. september 2005 Spørgeskemaet udfyldes af speciallæge og sygeplejerske med det faglige ansvar for hoftealloplastik patienterne

Læs mere

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse.

Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Visioner for en kiropraktisk specialist uddannelse. Rygcenter Fyn, Ringe 11. januar 2008 Med nærværende dokument beskrives visioner for en dansk specialkiropraktor uddannelse. Visionerne for uddannelsens

Læs mere

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt ØRE NÆSE HALS SYGEPLEJEN I FOKUS - ØNH SYGEPLEJE PÅ SENGEAFSNITTET Stine Askholm Rosenberg Sygeplejerske, Cand.cur. Den laryngectomerede patients oplevelse og håndtering af at miste stemmen postoperativt

Læs mere

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS

Kommune X, enhed Z EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS Kommune X, enhed Z LOGO EVIDENSBASERET INSTRUKS TIDLIG IDENTIFICERING AF BEHOV FOR PALLIATIV INDSATS FORMÅL Systematisk tidlig identificering, ved hjælp af selvvurderingsskema, af palliative problemer

Læs mere

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning

The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning The Joanna Briggs Institute EBP Database Vejledning Der er adgang til JBI EPB databasen fra databaselisten på Fagbibliotekets hjemmeside, eller hvis du er udenfor hospitalets netværk via fjernadgang til

Læs mere