Ergoterapeutens arbejde på en Fælles Akut Modtagelse. En kvalitativ undersøgelse om ergoterapeuter på Fælles Akut Modtagelse

Transkript

1 Ergoterapeutens arbejde på en Fælles Akut Modtagelse. En kvalitativ undersøgelse om ergoterapeuter på Fælles Akut Modtagelse Billedgengivelse med tilladelse fra Regionshospitalet Randers Bachelor udarbejdet af gruppe 7: Anne Karina Bøll Maja Diget Rebecca Ærengren Sanne Mejlstrup Pedersen Ergoterapeutuddannelsen, University College Nordjylland Modul 14, 7. semester, hold E10v Metode vejleder: Tine Bieber Lunn Faglig vejleder: Charlotte Riise Afleveret 4. juni 2013 Opgaven omfang: tegn inkl. Mellemrum Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Forord Dette bachelorprojekt er skrevet af fire ergoterapeutstuderende i perioden marts til juni Vi har lavet denne undersøgelse ud fra en nysgerrighed, om hvorvidt ergoterapeuter har en berettigelse på en fælles akut modtagelse, samt hvilke arbejdsopgaver ergoterapeuten varetager. Formålet med undersøgelsen er at skabe viden og afklaring omkring ovenstående. Vi vil gerne rette en særlig tak til Regionshospitalet Randers for at stille personale og lokaler til rådighed, samt give tilladelse til at bruge billedet på forsiden. Tak til de informanter, der har bistået med deres viden til vores undersøgelse. En speciel tak til Tine Bieber Lunn for en god metodevejledning. En særlig tak til Charlotte Riise for faglig vejledning. Vi vil også rette en særlig tak til venner og familie for deres støtte, overbærenhed og tålmodighed i løbet af denne undersøgelse. Undersøgelsen er udarbejdet af: Anne Karina Bøll Maja Diget Rebecca Ærengren Sanne Mejlstrup Pedersen 1

3 Læsevejledning Vi har gennem hele opgaven anonymiseret de informanter, som har deltaget i projektet. De benævnes i opgaven med deres profession, eks. Lægen. Transskriptionerne af interviewene er samlet i et dokument, med linjenummer efterfulgt af professionens forbogstav. Når der refereres til citater i teksten, skrives dette i kursiv efterfulgt af reference. Eks. (lægen L ) Starter citatet senere end sætningens start skrives der først efterfulgt af citatet og omvendt, hvis citatet er længere, sluttes det med Da transskriptionen er skrevet præcist ud, må nogle af citaterne redigeres i for at fremhæve meningen, dette markeres med [ ]. De komplette transskriptioner af interviewene er vedlagt på en CD-ROM efter alle bilagene bagerst i opgaven. Bilagene placeres bagerst i opgaven og markeres med bogstav i parentes. Eks. (Bilag A) Der anvendes Vancouver som referencesystem. God læselyst. 2

4 Resumé Forfattere: Anne Karina Bøll, Maja Diget, Rebecca Ærengren og Sanne Mejlstrup Pedersen Kontakt: Hold: E10v Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen University College Nordjylland Titel: Ergoterapeutens arbejde på en Fælles Akut Modtagelse. Problemformulering: Hvordan bidrager ergoterapeuten og ergoterapeutens arbejdsopgaver til samarbejdet, inden for rammerne på en Fælles Akut Modtagelse, set i et tværfagligt perspektiv? Nøgleord: Fælles Akut Modtagelse, Ergoterapi, Samarbejde, Arbejdsopgaver Formål: Formålet med denne undersøgelse er at undersøge, hvordan ergoterapeuten og ergoterapeutens arbejdsopgaver bidrager til samarbejdet på Fælles Akut Modtagelse. Der bliver fra Ergoterapiforeningens side efterlyst mere viden om ergoterapi på Fælles Akut Modtagelsen. Landets skadestuer skal reduceres fra 40 til 25 afdelinger. Fælles Akut Modtagelse samler fysisk vagtlæge, skade- og traumestuer på en matrikel så alle patienter kommer ind samme sted. Metode: Der er indsamlet data gennem semistrukturet interview af fire faggrupper på Fælles Akut Modtagelse. Der er anvendt en så fænomenologisk tilgang som muligt. Analysen er lavet ud fra Kirsti Maltherud s tekstkondenserings analyse. Resultater: Resultaterne i denne undersøgelse viser, at ergoterapeutens arbejdsopgaver og bidrag til samarbejdet på en Fælles Akut Modtagelse er relevante. Opgaverne består af Dysfagiscreening, Mini-Mental-Status-Examination, Almen Daglig Levevis og Personlig Almen Daglig Levevis vurderinger, samt The Montreal Cognitive Assessment. Relevans: Undersøgelsen er relevant, da der gives et billede af ergoterapeuters bidrag på Fælles Akut Modtagelse. Undersøgelsen er en mindre case-undersøgelse, der lægger op til en større undersøgelse af ergoterapi på Fælles Akut Modtagelse. 3

5 Abstract Authors: Anne Karina Bøll, Maja Diget, Rebecca Ærengren og Sanne Mejlstrup Pedersen Contact: Class: E10v Educational institution: University College North Jutland Title: The occupational therapist work in an Acute and Emergency Department Research question: How does the occupational therapist and occupational therapist work tasks contribute to the cooperation, within the conditions of the Acute and Emergency Department, seen in an interdisciplinary perspective? Keywords: Acute and Emergency department, Occupational therapy, cooperation, work tasks. Purpose: The purpose of this study is to investigate how the occupational therapist and occupational therapist work tasks contribute to cooperation in the Acute and Emergency Department. Ergoterapeut Foreningen calls for more knowledge regarding the tasks of occupational therapists working in the Acute and Emergency Department. The emergency rooms of this country are going to be reduced from 40 to 25 individual departments. The Acute and Emergency Department gathers emergency physicians, injury- and trauma wards in one physical location, making it so that the patients only has to come to one place to receive treatment. Method: The data has been collected through semi structured interview with an informant from each of the four professions in the Acute and Emergency Department. It is sought to be as phenomenological as possible. The analysis is based on Kirsti Maltherud s text condensation analysis. Results: The result of this study reveals that the occupational therapist work tasks and contribution to the cooperation in an Acute and Emergency Department are relevant. The tasks consist of dysphagia screening, Mini-Mental-Status-Examination test, Activities of Daily Living and Personal Activities of Daily Living as well as the Montreal Cognitive Assessment test. Relevance: The study is relevant as it illustrates the contributions of the occupational therapist on in Acute and Emergency Department. The study is a small case study that could lead the way for a larger study of the contributions of occupational therapists working in an Acute and Emergency Department. 4

6 Indhold 1.0 Problembaggrund Indlæggelser på de danske hospitaler Fælles akutmodtagelse Ergoterapeutforeningen(ETF) Ergoterapi inden for de rammer der er på en FAM Det sammenhængende patientforløb Faciliteter og specialer på FAM Problemformulering Begrebsafklaring Teori Rolleidentitet Profession og professionsidentitet Samarbejde Tværfaglighed Flerfaglighed Konceptbeskrivelse af Randers FAM Metode Design Videnskabsteoretisk tilgang Forundersøgelse Studiepopulation Punkt 1. Definition af studiepopulation Punkt 2. Plan for sampling Punkt 3. Størrelsen af samplingspopulationen Punkt 4. Procesure for sampling Dataindsamling Transskribering Analysestrategi Litteratursøgning Analyse Analyseproces Analyseresultat Ergoterapeutens opgaver

7 5.1.2 Samarbejde Forventninger mellem samarbejdspartnere Rammer for FAM Synlighed Diskussion Teori Metode Studiedesign Dataindsamling Transskription Analysestrategi Etiske overvejelser Diskussion af resultaterne Samarbejde Professions- og rolleidentitet FAM på Regionshospitalet Randers Diskussion af resultater Ekstern og intern validitet: Konklusion Perspektivering Forfatteransvar References Bilagsliste

8 1.0 Problembaggrund Her beskrives indlæggelser i Danmark, Fælles Akut Modtagelse (FAM), den aktuelle debat hos Ergoterapeutforeningen (ETF), samt ergoterapi inden for de rammer, der er på en FAM. 1.1 Indlæggelser på de danske hospitaler I 2010 var personer i kontakt med landets hospitaler, heraf blev indlagt, sammenlagt gav dette sengedage. (1) Samme år blev omkring genindlagt, inden for den første måned efter udskrivelsen, på de danske hospitaler. (2) I analysen Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehuse, foretaget af Sundhedsministeriet fremgår det, at regionerne vil kunne spare penge på at etablere FAM. En omstrukturering af skadestuer og akut modtagelser, vil højne kvaliteten af den behandling, der gives og dermed gavne patienterne, samt føre til færre genindlæggelser. Ifølge analysen var genindlæggelserne i 2011 faldet til 9,4 %, hvor de i 2008 var på 10,6 %. Også gennemsnitslængden af indlæggelserne var faldet fra 4,5 dage i 2008 til 3,8 dage i Samlet svarer faldet i indlæggelsestiden til en besparelse på ca. 1,4 mia. kroner. (3) I 2012 udgav Kommunernes Landsforening (KL) pjecen Styring af sundhedsindsatsen - få effekt af de kommunale indsatser, hvori de har samlet en række eksempler på effektive kommunale sundhedsindsatser og nøgletal, der illustrerer disse. Et af disse eksempler kommer fra Viborg kommune, hvor der er oprettet akutpladser med tilhørende akutteam, for at reducere antallet af genindlæggelser. En del af de patienter, der skulle have været indlagt på sygehuset, modtager i stedet behandlingen i eget hjem. Denne indsats har foreløbigt bevirket, at ca. 20 % af behandlingerne har fungeret som et alternativ til indlæggelse. (4) 1.2 Fælles akutmodtagelse På nuværende tidspunkt findes der på landsplan mellem 40 og 45 skadestuer og akutmodtagelser. Inden for de senere år, er det blevet besluttet, både sundhedsfagligt, organisatorisk og politisk, at disse skal reduceres i antal til mellem 20 og 25, ved at sammenlægge skadestuen, akutmodtagelsen og lægevagten til en FAM. (5) Sundhedsstyrelsen (SST) definerer fælles akutmodtagelse som: en fælles fysisk lokalitet på et sygehus beliggende på én matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i en skadestue eller kræver 7

9 indlæggelse. Akutmodtagelsen er bemandet med læger, sygeplejersker og andet personale. (5) Måden hvorpå en stor del af landets skadestuer og akutmodtagelser er indrettet nu, ligger et godt stykke fra denne beskrivelse. Dette betyder, at det vil blive nødvendigt med en omfattende omstrukturering og omorganisering af sygehusvæsnet. Oprettelsen af FAM har til formål at sikre, at kvaliteten af behandlingen er ensartet og ofte har en stor del af patienterne mere end én sygdom eller diagnose. Endvidere vil det, at man samler flere lægelige specialer ét sted sikre, at patienten hurtigere modtager den rette behandling. Sammenlægningen vil, for yderområderne, resultere i øget transporttid og derfor skal det præhospitale beredskab styrkes: Den præhospitale indsats, som er indsatsen inden ankomst til sygehus over for akut syge, tilskadekomne og fødende, har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. (6) Det er planen, at der i yderområderne skal oprettes klinikker til behandling af mindre skader. Det er regionernes ansvar at stå for implementeringen af FAM, hvilket forventes at tage op til 10 år at få gennemført. Det forventes, at psykiatrien på et senere tidspunkt bliver inkluderet.(5) Da FAM er et nyt koncept i Danmark, findes der på nuværende tidspunkt ingen faste rammer for området. SST har dog udformet 24 anbefalinger som regionerne kan støtte sig til, før, under og efter implementeringsperioden. Da ergoterapeuter ikke specifikt er tænkt ind i SST s anbefalinger for FAM, er der i regionerne forskel på, om ergoterapeuter er inkluderet og hvilke arbejdsopgaver de varetager. (5) Ergoterapi tilbydes ikke på alle landets FAM. Dette kan hænge sammen med, at læger og sygeplejersker ikke har tilstrækkeligt kendskab til ergoterapi, samt hvad terapeuterne kan bidrage med i dagligdagen. (7) 1.3 Ergoterapeutforeningen (ETF) I artiklen Terapeuter på FAM under lup, som blev bragt i Ergoterapeuten 3:13, beskrives en igangværende effektundersøgelse af terapeuternes indsats på FAM. Over en periode på tre måneder i forsommeren 2013, skal der samles data, om patienters udskrivelse, genindlæggelse, genoptræningsplaner, komplikationer og opholdstid i akutafdelingen, samt det tværfaglige personales oplevelser med tiltaget. Der sammenlignes med samme periode i Målet med undersøgelsen er at finde ud af, om det har en værdi at give ergoterapi og fysioterapi på FAM. (8) Ledende terapeut ved Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen på Aarhus 8

10 Universitetshospital, Helle Kruse-Andersen, fortæller i artiklen Positiv status efter de første år på FAM fra Ergoterapeuten 3:13, om hvordan terapeuterne bliver brugt, både på skadestuen og det medicinske visitationsafsnit, med gode resultater. Den samme udmelding lyder fra FAM på Sygehus Lillebælt i Kolding, hvor chefterapeut Dorthe Maagaard udtaler: Der er virkelig rift om ergoterapi i front, fordi ergoterapeuter er gode til funktionsvurderinger, og fordi der er mange medicinske patienter. (9) Disse funktionsvurderinger kan bruges til at vurdere om patienten er selvhjulpen, eller afklare hvilke tiltag der skal til, for at patienten kan blive det. Bidragene vil kunne bevirke, at patienten undgår indlæggelse, og i stedet modtager hjælpen i hjemmet. For at øge fokus på nødvendigheden af ergoterapeuter på FAM, efterlyser ETF data, der klart viser, hvor de ergoterapeutiske kernekompetencer kan gøre en forskel. (10) 1.4 Ergoterapi inden for de rammer der er på en FAM I et forsøg på at skabe bedre sammenhæng og mere kvalitet for færre penge har SST, som tidligere nævnt, udformet 24 anbefalinger som landets FAM bør efterleve. Disse anbefalinger udgør nogle generelle krav til indhold og udformning af omgivelser, samt behandling på afdelingerne. Det er op til de enkelte regioner at udforme en endelig strategi for deres FAM og derved sikre genkendelighed og ensformig kvalitet af behandlingen for patienterne. Udfra SST s anbefalinger er målet at samle de tidligere skadestuer samt andre enkeltafdelingers modtagelser. Dette betyder, at der vil være én indgang til sygehuset i tilfælde af akut sygdom eller skade. Når disse afdelinger samles et sted, samles hospitalets specialer, hvilket giver større mulighed for samarbejde omkring den akutte patient. Dette kan føre til hurtigere diagnostik og behandling samt danne et grundlag for et mere sammenhængende patientforløb. SST ligger yderligere vægt på at kunne tilbyde samme høje kvalitet, uanset hvor og hvilken tid på døgnet der er behov for behandling. (5) Det sammenhængende patientforløb Det sammenhængende patientforløb, skal ifølge SST, ske allerede fra første kontakt med enten praktiserende læge eller Alarmcentralen. Efterfølgende vil der ske én af to ting: Patienten vil blive henvist af praktiserende læge til enten FAM eller til ambulant behandling el. lign. Ambulancebemandingen vurderer, i samarbejde med akut medicinsk koordinationscenter, patientens behov for behandling og patienten vil derefter blive bragt til FAM eller henvist til almen praksis. 9

11 På figur 1. nedenfor kan en illustration af dette ses. (5) Figur 1: Illustration af patientforløbet 10

12 1.4.2 Faciliteter og specialer på FAM SST anbefaler, at der på FAM bør findes forskellige specialer, f.eks. kirurgi, medicin, anæstesiologi, samt diverse faciliteter, der er nødvendige for, at kunne stille en diagnose. Derudover anbefales det, at traumecenteret har ansat specialiseret personale, samt minimums krav af faciliteter til at kunne behandle svært tilskadekomne og akutte patienter samt børn. Disse områder kræver faciliteter og specialer på et højt specialiseret niveau. (5) SST anbefaler, at de personalegrupper som: besidder kompetence, har interesse i at undersøge, diagnosticere samt behandle akutte patienter, bør findes på FAM. Af faggrupper nævnes der i anbefalingerne: Læger, sygeplejersker, plejepersonale, radiografer og bioanalytikere. Det bør være klart defineret, hvem der fungerer som daglig teamleder. Teamlederen har til formål at sikre samarbejdet på tværs af grupperne, så der ydes et godt og sammenhængende patientforløb. (5) 2.0 Problemformulering Hvordan bidrager ergoterapeuten og ergoterapeutens arbejdsopgaver til samarbejdet, inden for rammerne på en Fælles Akut Modtagelse, set i et tværfagligt perspektiv? 2.1 Begrebsafklaring Arbejdsopgaver: Her menes de arbejdsopgaver, som ergoterapeuter, som den eneste faggruppe, tager sig af - også kaldet kernefaglige ydelser. Samarbejde: Samarbejdet med de andre faggrupper, som findes på FAM, der alle i sidste ende tilsammen bidrager til behandling og udskrivelse af patienten. Tværfagligt perspektiv: Det er subjektive oplevelser fra de fire faggrupper, som indgår i denne undersøgelse. 11

13 3.0 Teori I følgende afsnit gennemgås de teoretiske baggrunde, der er relevante for projektets formål. Først beskrives rolleidentitet, dannelsen af en profession og professionsidentiteten. Efterfølgende gennemgås de fler- og tværfaglige samarbejdsformer. Afslutningsvis beskrives de visioner, Regionshospitalet Randers har for deres FAM. 3.1 Rolleidentitet I dagligdagen varetages der som menneske forskellige roller som f.eks. mor, far, søn, datter, studerende, kollega osv. Rolleidentitet skabes ved, at andre anerkender den rolle vi har påtaget os, samt hvad samfundet tillægger rollen og måden hvorpå vi selv fortolker rollen på. Der eksisterer forventninger til disse roller og hvilke opgaver, der hører til rollerne. (11) Over tid vil forventningerne blive omdannet til normer. Dette betyder, at regelsættet, der er opstillet af samfundet og rolleindehaveren, bliver statisk og derved sværere for rolleindehaveren at bryde. Forsøger rolleindehaveren at bryde med normerne og forventningerne tilknyttet rollen, vil denne blive mødt med sanktioner fra de omkringværende personer. Disse kan være i form af misbilligelse og isolation. Omvendt kan rolleindehaveren blive mødt af belønning, når denne lever op til normerne og forventningerne til rollen. (12) 3.2 Profession og professionsidentitet En profession kendetegnes ved, at en gruppe mennesker har specialiseret sig inden for et område på baggrund af videnskab samt faglig praksis. Professionen har monopol på visse arbejdsopgaver. Den almene befolkning har en tillid til professionerne. De stoler på, at faggrupperne er eksperter på hver deres fagområde og er til rådighed for samfundet, samt giver den bedste og nyeste behandlingsform. (13) Dannelsen af en professionsidentitet starter under uddannelsen via undervisning i faglig viden samt gennem praksiserfaring. Under uddannelsen tilegner man sig de basale professionskompetencer, som er nødvendige, for at bane vejen ind i den etablerede praksis. Disse basale kompetencer videreudvikles i takt med, at ens praksiserfaring stiger. Herved udvikles sprogkulturen, grundværdierne og de handlemønstre, som inkluderer en i professionsfællesskabet og fuldender professionsidentiteten. Det vil sige, at jo mere man som fagperson benytter sig af sin faglighed, hvilket kan være monofagligt eller i et samarbejde med andre faggrupper, desto stærkere bliver ens professionsidentitet. (14) 12

14 Fælles for alle professioner, er en forventning og et pres om, at de enkelte medlemmer indordner sig under den fremherskende fælles fagidentitet. Presset kommer ikke kun fra medlemmets egen profession, men også for de samarbejdende professioner. Disse forventer nemlig, at medlemmet arbejder som den slags plejer at arbejde. Opfyldes dette ikke, vil det påvirke samarbejdet. (14) 3.3 Samarbejde Tværfaglighed Tværfaglighed er et samarbejde, hvor i man forsøger at arbejde efter en holistisk tilgang, for at nå frem til et fælles mål. (15) Ved tværfagligt samarbejde arbejder fagpersoner med forskellige fagkompetencer sammen. Det er kernefagligheden, der danner grundlaget for samarbejdet og derfor er det vigtigt, at man som fagperson har et kendskab til sine egne og kollegaernes kerneydelser, for at skabe et godt tværfagligt samarbejde. (15) Dette sker igennem socialisering og uddannelse. Her tilegner hver fagperson sig forskellige kompetencer til deres respektive fag. Disse kompetencer bidrager den enkelte fagperson med i det foregående samarbejde, og de danner yderligere et grundlag for de faglige og personlige perspektiver, som vedkommende tilfører det tværfaglige samarbejde. (12) I tværfagligt arbejde vil der opstå et behov for at bryde grænser, være kreativ og udvikle ny viden og dette kan netop ske, ved at gå på tværs af faggrænser. Her kan faggrupperne overføre viden til hinanden via faglig sparring om, det der ligger tæt op af det, man hver især arbejder med. Det er hensigtsmæssigt, at man arbejder tværfagligt i de situationer, hvor det er svært at afgrænse opgaverne fra hinanden. (15) Ét eks. på tværfagligt samarbejde i praksis, kan være det samarbejde, der foregår på hospitalet mellem ergoterapeuten og sygeplejersken, ved lejring af en patient. Dette kan foregå ved, at de i fællesskab arbejder sammen om at lejre patienten. De hjælper hinanden undervejs med at løfte og stabilisere patienten samt placere de nødvendige redskaber omkring patienten. På denne måde arbejder de sammen om en fælles opgave, mod et fælles mål. I denne situation; at patienten skal ligge behageligt Flerfaglighed Denne arbejdsform ses ofte i sygehussektoren. Samarbejdet organiseres som regel i et hierarki, der er baseret på de faglige kompetencer man besidder. Ofte er det den person med mest speciale, der får myndigheden til at træffe vigtige beslutninger. På et sygehus vil det som regel være lægen. Det flerfaglige samarbejde kendetegnes ved, at flere faggrupper 13

15 arbejder sammen om f.eks. en patient. (15) Faggrupperne mødes, der aftales hvem der klarer hvilke opgaver og går hver til sit og løser de stillede opgaver. Der arbejdes mod det samme mål, men faggrupperne behøver nødvendigvis ikke at arbejde sammen for at løse problemet. Herefter kan de vælge, at mødes og fremlægge de resultater, de er nået frem til. Efterfølgende er det op til de enkelte faggrupper, om man kan eller skal bruge den fremlagte information til det videre arbejde. (15) Ét eks. på flerfagligt samarbejde på sygehuset er, at der afholdes morgenmøde blandt det personale, der er tilkoblet afdelingen. På mødet aftales der hvilke faggrupper der skal tage sig af de forskellige opgaver, som kan bestå af plejeopgaver, genoptræning, samtale med patient osv. Herefter arbejder faggrupperne hver for sig, med de tildelte opgaver, som skal løses. 3.4 Konceptbeskrivelse af Randers FAM I Region Midtjylland har Regionshospitalet Randers udarbejdet en konceptbeskrivelse med visioner for deres nye FAM. I Randers er visionen, at FAM skal fungere ved, at patienter modtager den rette behandling, eller bliver visiteret til en anden relevant afdeling indenfor timer. For at sikre den bedst mulige behandling, skal FAM foretage en omgående vurdering og prioritere patientens behandlingsbehov. Dette foretages af en specialtrænet sygeplejerske evt. i samarbejde med en akutlæge. Omgivelserne skal indeholde en afdeling til småskader, en såkaldt skadestue, akutrum til patienter med hypermedicinsk tilstand 1 (her kræver rummet mere plads til personale og udstyr), traumerum med det nødvendige udstyr samt en børnevenlig akutstue. Indretningen i FAM skal være lys og rummelig, for at det bliver behageligt for patienten at opholde sig der.(16) FAM har til ansvar at kommunikere med kommunen og praktiserende læge. Der vil være et behov for at have tilknytning til et geriatrisk team, for at sikre samarbejde med kommunen og andre instanser omkring de ældre patienter. (16) 1 Hjertestop og vejrtrækningsproblemer. 14

16 4.0 Metode I dette afsnit vil vi beskrive den metodiske tilgang til projektet. Vi vil beskrive vores tilrettelæggelse, design, dataindsamling, databearbejdning, samt argumentere for valget af design og relevans. Studiepopulationen samt litteratursøgning beskrives og begrundes. 4.1 Design I en kvalitativ undersøgelse får man mange informationer om få enheder, da man med denne metode forsøger at gå i dybden og lægger vægt på meningen, mens den kvantitative metode lægger vægt på antal og udbredelse. (17) Kvalitative undersøgelser kendetegnes bl.a. ved, at der bruges få informanter og at man går i dybden med et afgrænset område. (18) Dataindsamlingen foregår ofte i informanternes vante omgivelser, hvor der kan observeres og foretages interviews. (19) Det er ikke målet at lave en undersøgelse, der giver repræsentative resultater, der kan generaliseres. Kvalitative studier giver bløde data, modsat kvantitative studier, hvor data er hårde i form af tal. Derfor er det ikke et kvantitativt studie. (18) Da formålet med projektet er at belyse lægens, sygeplejerskens, fysioterapeutens og ergoterapeutens subjektive oplevelse af ergoterapeutens bidrag på FAM, anvendes den kvalitative metode. Kvalitativ metode er en stræben efter at forstå virkeligheden ud fra, hvordan informanten selv forstår sin virkelighed. (17) Ved hjælp af semistruktureret interview, spørges der ind til de forskellige faggruppers oplevelse af, hvorledes ergoterapi bidrager til samarbejdet ud fra de beskrevne retningslinjer for FAM. (18) 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Da det er et kvalitativt studie, anvender vi en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. (17) Det kan ikke undgås, at den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang blandes sammen. Når der f.eks. analyseres ud fra Maltherud`s tekstkondenseringsanalyse, anvendes der i trin tre en fænomenologisk tilgang. På trin fire arbejder man igen hermeneutisk. (20) En hermeneutisk tilgang betyder, at forskeren har en forforståelse for det valgte emne. De fænomener som forskeren vil studere, kan tolkes på flere måder, da der ikke er nogen egentlig sandhed. (17) Ifølge hermeneutikken kan meningen kun forstås, når den ses i den sammenhæng, informationerne indgår i. Det er også en måde at se verden på, med beskuerens forforståelse 15

17 af et fænomen. Målet er at få en gyldig forståelse af den mening, som teksten formidler og dette opnås ikke uden i forvejen at have en forforståelse for teksten. (17) Hermeneutikken har fokus på det sagte og usagte, på sammenhængen, på konteksten og situationen. (19) I fænomenologien er forskerens opmærksomhed rettet mod informanten og de informationer der gives. Sandheden forstås som værende den, der kommer fra informanten, altså virkeligheden er som informanten forstår den. Med dette i tankerne tolker forskeren på fænomenet. Denne måde at tolke og se sine informanter på, fungerer godt i f.eks. hospitalsverdenen, men også set ud fra en ergoterapeutisk arbejdsproces, eftersom ergoterapeuter arbejder klientcentreret. (17) Ingen forskningsinterviews er neutrale, dvs. verdenen kan kun forstås på baggrund af en forforståelse. (21) I denne undersøgelse arbejder vi hermeneutisk-fænomenologisk. Vi er gået til opgaven med en forforståelse omkring FAM og de faggrupper der arbejder der. Til udarbejdning af interviewguide, har vi brugt vores forforståelse, der kommer fra den anvendte teori, samt den forundersøgelse vi har lavet af og på FAM. Vores forforståelse for FAM, skadestuer og lægevagten, bygger på egne erfaringer, artikler og nyheder mm. Gennem vores studietid, via undervisning og klinisk undervisning, har vi tilegnet os yderligere forforståelse af sundhedssektoren. Vi skal være bevidste om, at vi har denne forforståelse i vores gennemgang af data. Informanternes oplysninger bør tolkes ud fra deres egen forståelse af, hvad ergoterapeuterne bidrager med på FAM i Randers. Vi arbejdede med en fænomenologisk tilgang, i analysedelen og her lagde vi vores forforståelse væk, for at bearbejde den indsamlede data. Dette var vi i stand til, da vi på forhånd havde gjort os klart hvad vores forforståelse indebar. På denne måde var vi opmærksomme på, når vores forforståelse kom i spil og kunne derved aktivt lægge den fra os igen. Formålet med at arbejde fænomenologisk på dette trin er at se på den indsamlede data, som det er beskrevet, og ikke tolke dataene med vores forforståelse. I fjerde fase i Maltherud s tekstkondenseringsanalyse, arbejder vi igen hermeneutisk, da vi i denne fase benytter os af begreber og fagtermer fra den anvendte teori. 16

18 4.3 Forundersøgelse Det bedste interview laves af den, der har stor viden om det emne, de interviewer om. (21) Derfor er det vigtigt at lave sine forundersøgelser, da det er umuligt at spørge om noget, man ikke ved noget om. Vi var på et indledende besøg på FAM ved Regionshospitalet Randers, for at få et indblik i, hvordan stedet er opbygget, samt få besvaret nogle spørgsmål. Dette var for at supplere den viden vi i forvejen havde tilegnet os gennem litteraturen, så vi kunne udforme en så fyldestgørende interviewguide som muligt. Vi havde fået en aftale med en af de ergoterapeuter, som arbejder på FAM. Der var afsat én time til besøget, hvor vi fik en rundvisning på det akutte sengeafsnit med mulighed for at stille afklarende spørgsmål. FAM i Randers blev oprettet d.1. januar 2012, og der har fra start været tilknyttet ergoterapeuter på afdelingen. Der er to primære ergoterapeuter tilknyttet det akutte team i 20 timer ugentligt samt to der kan vikariere. Ergoterapeuterne har undervist plejepersonalet i, hvad ergoterapien kan tilbyde akutpatienterne og på hvilken måde ergoterapeuterne ønsker at blive brugt på afsnittet. Der har dog været stor udskiftning blandt plejepersonalet den seneste tid. Ergoterapeuten møder på sengeafsnittet kl på alle hverdage og screener dagens patienter via computeren. Ud fra dette vurderer ergoterapeuten, i hvilken rækkefølge patienterne skal prioriteres. I nogle tilfælde kommer der en henvisning fra akutlægen eller sygeplejersken ang. ergoterapi til en patient. Dette sker som oftest for at klarlægge om patienten kan komme hjem eller hvilke foranstaltninger der skal til, for at patienten kan komme hjem. Skadestuen: Patienterne kommer ind med ambulancen efter enten at have ringet 112 eller er blevet henvist af egen læge. Her kommer patienter med brud, sår osv. FAM består af den akutte modtagelse og det akutte sengeafsnit. Det er medicinske og kirurgiske patienter, som kommer ind på FAM. Akut modtagelsen: Patienterne er enten henvist af egen læge eller kommer via skadestuen. Ideelt set opholder patienten sig der i maksimum to timer. Akut sengeafsnit: Patienterne kommer via Akutmodtagelsen, medmindre det er hjertepatienter, der som oftest kommer på afsnittet direkte fra ambulancen. Det akutte sengeafsnit har flere enkeltstuer, 2-sengsstuer og nogle 4-sengsstuer. Der kan ligge både mænd og kvinder på samme stue. Ideelt er patienterne indlagt på sengeafsnittet i maksimum 17

19 17 timer, før patienten bliver udskrevet til eget hjem eller kommer på en stamafdeling. En stor del af patienterne kommer på en stamafdeling til videre behandling. 4.4 Studiepopulation Til udvælgelse af studiepopulationen har vi valgt at anvende Depoy og Gitlin`s samplingsmetode. Ud fra denne metode har vi gennemgået fire punkter. (22) 1. Definition af studiepopulation. 2. Udformning af plan for sampling 3. Samplingstørrelse 4. Procedure for sampling Punkt 1. Definition af studiepopulation Den anvendte studiepopulation består af ansatte på Regionshospitalet Randers FAM. De er yderligere defineret og afgrænset ved hjælp af nedstående inklusion- og eksklusionskriterier. Se tabel 1. Tabel 1: Inklusion- og eksklusionskriterier EKSKLUSION De er ikke i stand til at gøre sig forståelig på dansk INKLUSION De skal have været ansat/tilknyttet FAM i mindst 6 måneder De skal have haft kontakt med ergoterapi i tidligere ansættelser De skal have været ansat/tilknyttet FAM i samme periode som ergoterapi har været tilknyttet afdelingen. De skal være motiverede for at deltage i projektet Disse kriterier er valgt for at belyse ergoterapeuters bidrag på en FAM. Desuden er det vigtigt, at alle informanterne har indgående kendskab til FAM afdelingen. På denne mådes sikres det, at de udvalgte informanter har tilstrækkelig med viden, til at kunne svare fyldestgørende i et interview. Der vælges én informant fra hver af følgende faggrupper: læge, sygeplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut. Disse faggrupper er valgt ud fra en vurdering af, at de repræsenterer ergoterapeuten og dennes primære samarbejdspartnere. 18

20 4.4.2 Punkt 2. Plan for sampling Informanterne til studiepopulationen er fundet blandt de ansatte på FAM ved Regionshospitalet Randers, da denne danner grundlag for vores case. Ved udelukkende at vælge ansatte herfra sikres det, at de deltagende informanter har det rette kendskab til de ergoterapeuter og den FAM, som danner fokus for undersøgelsen Punkt 3. Størrelsen af samplingspopulationen Da antallet af ansatte på den aktuelle afdeling ikke er uendeligt, sætter det automatisk en begrænsning på mængden af informanter, der er til vores rådighed. Vi har valgt yderligere at begrænse antallet til at omfatte fire informanter. Dette har vi gjort ud fra en vurdering af, at dette vil give et indblik i de fire faggruppers oplevelser og erfaring med ergoterapi, samt at dette vil forstyrre arbejdsgangen på FAM mindst muligt Punkt 4. Procesure for sampling Vi anvender samplingsmetoden nonprobabtlity. Vi har gjort det på denne måde, da det ikke er alle ansatte i sygehusvæsenet, som matcher vores studiepopulation og samtidig har haft en lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt. Endvidere anvender vi både convenience sampling og purposive sampling, da vi bruger de informanter, der er til vores rådighed, samtidig med, at vi opsatte nogle kriterier, som skal opfyldes. (22) Den første kontakt med vores informanter, blev i første omgang skabt udelukkende via henvendelse på mail, til den ledende ergoterapeut ved Regionshospitalet Randers Terapiafdeling. (23) 4.5 Dataindsamling Randers FAM blev valgt til vores casestudie, da Region Midtjylland har udarbejdet en visionsplan for deres FAM, hvilket dannede et godt grundlag for vores videre arbejde. Til vores dataindsamling valgte vi at lave semistrukturerede interviews, da det gav os mulighed for, at stille flere uddybende spørgsmål, til de svar vi fik. Vores kontaktperson på Regionshospitalet Randers fandt informanterne, da denne havde kendskab til afdelingen og personalet. Vi formodede, at vi af denne vej, ville få de bedst egnede informanter, der opfyldte vores inklusion- og eksklusionskriterier. Interviewene foregik på hospitalet, for ikke at lægge for meget beslag på informanternes arbejdstid. Vi interviewede informanterne enkeltvis i et lukket lokale, som vi fik stillet til rådighed. Vi havde selv bedt om at få et lukket og uforstyrret lokale, for at interviewet ikke blev afbrudt undervejs, samt at informanterne skulle føle sig trygge. Ud over informanten, var der en interviewer samt en suppleant tilstede. 19

21 Inden interviewet blev påbegyndt, blev informanten oplyst om at interviewet foregik frivilligt, anonymt samt at interviewet blev optaget på diktafon. Endvidere oplyste vi dem, at de til hver en tid kunne trække deres deltagelse tilbage og at lydoptagelsen ville blive slettet efter undersøgelsens afslutning. 4.6 Transskribering Alle interviews er transskriberet i fuld længde, ud fra transskriptionskriterier (Bilag A) som vi på forhånd har udformet. Dette havde til formål at sikre, at vi hver især transskriberede på samme måde. Vi har alle transskriberet ét interview hver, samt kontrolleret ét af de andre interviews. For at lave en korrekt analyse, har vi alle læst samtlige interviews grundigt igennem. (Bilag A) 4.7 Analysestrategi Til analysering af data benyttes Maltherud`s tekstkondensering, som er inspireret af Giorgi. Den bruges til at analysere kvalitative data, og egner sig særlig godt til en deskriptiv tværgående analyse af fænomener, der er beskrevet af flere informanter. Disse fænomener kan benyttes til at lave nye beskrivelser, begreber samt teoretiske modeller. (20) En analyse består af flere niveauer: Beskrivelser, begreber og teoretiske modeller. Beskrivelser danner grundlaget for udarbejdelse af begreber og begreber danner grundlaget for udarbejdelse af teoretiske modeller. (20) I forbindelse med denne undersøgelse, er det ikke meningen at udforme ny teori eller forslag til nye banebrydende opgaver som ergoterapeuten varetager. Derimod bestræbes der på at udforme en beskrivelse af, hvad ergoterapeuten og dennes arbejdsopgaver kan bidrage med til samarbejdet om den enkelte patient på FAM. Læseren kan i resultaterne, forvente at finde en beskrivelse, som har til formål at udvide forståelsen af ergoterapeutens bidrag. Da undersøgelsen er baseret på data fra interview af faggrupperne, vil resultaterne ofte følge hovedpunkterne fra interviewguiden, hvilket er udformet efter den anvendte teori. (20) Vi anvendte den begrebsstyrede analysemetode. Metoden består af fire faser: I første fase, læste vi hver især de transskriberede interviews grundigt igennem. I anden fase satte vi os sammen i gruppen for at diskutere, hvad de overordnede temaer skulle være. Vi bestræbte os på at se fænomenologisk på interviewene. Temaerne blev farvet af interviewguiden, hvilket gjorde processen begrebsstyret. Temaerne blev: Ergoterapeutens opgaver, samarbejde, forventninger, rammerne for FAM samt synlighed. I tredje fase læste vi interviewene en gang til, for at søge efter undergrupper til temaerne. Under temaet ergoterapeutens opgaver, blev 20

22 der tilføjet: kernefaglige opgaver samt øvrige opgaver. Ved temaet samarbejde blev det til: Ergo- og fysioterapeutens samarbejde og samarbejde generelt. Herefter udarbejdede vi en matrice, som vi udfyldte med de citater, der passede under temaerne, hvilket skabte overblik over det udvalgte data. Vi sammenfattede alle faggruppernes udtalelser, til et enkelt kunstigt citat for hvert tema. I fjerde fase samlede vi det udvalgte data, beskrev denne med vores egne ord, og underbyggede det med citater fra teksten. Vi har valgt de citater som understøttede temaerne. Vi har efterfølgende gennemlæst interviewene igen for at sikre, at de skriftlige udsagn har bibeholdt den oprindelige betydning. 4.8 Litteratursøgning Der er søgt litteratur på dansk og engelsk. (Bilag B) Så vidt muligt er den nyeste litteratur blevet valgt. Dog er der anvendt litteratur af ældre dato, da det har været nødvendigt for at kunne belyse nogle relevante emner. Der er søgt forskningsartikler på følgende databaser: Pubmed, der er en sundhedsfaglig database inden for biomedicin og beslægtede fag, Cinahl with full tekst, det er en international sundhedsfaglig database, samt OT seeker, der er en ergoterapeutisk database. Dette er gjort for at undersøge, om der er forsket i FAM. For at undersøge om der tidligere er blevet skrevet om FAM og ergoterapi, blev der ligeledes søgt i fagbladet Ergoterapeuten, både i de fysiske og elektroniske udgivelser. Der blev ligeledes søgt på Sundhedsstyrelsen og Region Nordjyllands og Region Midtjyllands hjemmesider, da det er relevante hjemmesider til, at søge efter materiale om emnet. Da ergoterapi på FAM er nyt i hospitalsregi i Danmark, er der endnu ikke nogen evidens på området. Det har derfor ikke været muligt at finde noget evidensbaseret materiale på dansk. Vi har søgt efter litteratur på førnævnte databaser, uden større succes. Det fundne materiale har vi valgt ikke at anvende, da der ikke kan drages paralleller, pga. den store forskel på sygehuskulturen, landene imellem. 21

23 5.0 Analyse Dette afsnit indeholder en analyse af interviews ved hjælp af Malterud s tekstkondensering. Analyseprocessen er blevet illustreret først i afsnittet ved hjælp af en figur Analyseproces Figur 2: Figuren illustrer processen i fase 3 og 4 i tekstkondenseringen. 5.1 Analyseresultat I det følgende afsnit vil resultaterne fra den indsamlede data blive gennemgået, opdelt i tema samt undergrupper Ergoterapeutens opgaver. Ergoterapeutiske kernefaglige opgaver 2 Der hersker generelt enighed blandt de forskellige faggrupper på FAM om, hvilke opgaver ergoterapeuten skal varetage. Som den eneste blandt informanterne efterlyser lægen mere viden om, hvad ergoterapeuten kan bidrage med...hvis I kunne komme og fortælle noget, om 2 I dette afsnit omhandler kernefaglige opgaver, de opgaver, ergoterapeuten, som den eneste varetager på denne FAM. Opgaverne er beskrevet af de deltagende informanter. 22