Ergoterapeutens arbejde på en Fælles Akut Modtagelse. En kvalitativ undersøgelse om ergoterapeuter på Fælles Akut Modtagelse

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Ergoterapeutens arbejde på en Fælles Akut Modtagelse. En kvalitativ undersøgelse om ergoterapeuter på Fælles Akut Modtagelse"

Transkript

1 Ergoterapeutens arbejde på en Fælles Akut Modtagelse. En kvalitativ undersøgelse om ergoterapeuter på Fælles Akut Modtagelse Billedgengivelse med tilladelse fra Regionshospitalet Randers Bachelor udarbejdet af gruppe 7: Anne Karina Bøll Maja Diget Rebecca Ærengren Sanne Mejlstrup Pedersen Ergoterapeutuddannelsen, University College Nordjylland Modul 14, 7. semester, hold E10v Metode vejleder: Tine Bieber Lunn Faglig vejleder: Charlotte Riise Afleveret 4. juni 2013 Opgaven omfang: tegn inkl. Mellemrum Denne opgave - eller dele heraf - må kun offentliggøres med forfatter(ne)s tilladelse jf. Bekendtgørelse af lov om ophavsret nr. 202 af

2 Forord Dette bachelorprojekt er skrevet af fire ergoterapeutstuderende i perioden marts til juni Vi har lavet denne undersøgelse ud fra en nysgerrighed, om hvorvidt ergoterapeuter har en berettigelse på en fælles akut modtagelse, samt hvilke arbejdsopgaver ergoterapeuten varetager. Formålet med undersøgelsen er at skabe viden og afklaring omkring ovenstående. Vi vil gerne rette en særlig tak til Regionshospitalet Randers for at stille personale og lokaler til rådighed, samt give tilladelse til at bruge billedet på forsiden. Tak til de informanter, der har bistået med deres viden til vores undersøgelse. En speciel tak til Tine Bieber Lunn for en god metodevejledning. En særlig tak til Charlotte Riise for faglig vejledning. Vi vil også rette en særlig tak til venner og familie for deres støtte, overbærenhed og tålmodighed i løbet af denne undersøgelse. Undersøgelsen er udarbejdet af: Anne Karina Bøll Maja Diget Rebecca Ærengren Sanne Mejlstrup Pedersen 1

3 Læsevejledning Vi har gennem hele opgaven anonymiseret de informanter, som har deltaget i projektet. De benævnes i opgaven med deres profession, eks. Lægen. Transskriptionerne af interviewene er samlet i et dokument, med linjenummer efterfulgt af professionens forbogstav. Når der refereres til citater i teksten, skrives dette i kursiv efterfulgt af reference. Eks. (lægen L ) Starter citatet senere end sætningens start skrives der først efterfulgt af citatet og omvendt, hvis citatet er længere, sluttes det med Da transskriptionen er skrevet præcist ud, må nogle af citaterne redigeres i for at fremhæve meningen, dette markeres med [ ]. De komplette transskriptioner af interviewene er vedlagt på en CD-ROM efter alle bilagene bagerst i opgaven. Bilagene placeres bagerst i opgaven og markeres med bogstav i parentes. Eks. (Bilag A) Der anvendes Vancouver som referencesystem. God læselyst. 2

4 Resumé Forfattere: Anne Karina Bøll, Maja Diget, Rebecca Ærengren og Sanne Mejlstrup Pedersen Kontakt: Hold: E10v Uddannelsesinstitution: Professionshøjskolen University College Nordjylland Titel: Ergoterapeutens arbejde på en Fælles Akut Modtagelse. Problemformulering: Hvordan bidrager ergoterapeuten og ergoterapeutens arbejdsopgaver til samarbejdet, inden for rammerne på en Fælles Akut Modtagelse, set i et tværfagligt perspektiv? Nøgleord: Fælles Akut Modtagelse, Ergoterapi, Samarbejde, Arbejdsopgaver Formål: Formålet med denne undersøgelse er at undersøge, hvordan ergoterapeuten og ergoterapeutens arbejdsopgaver bidrager til samarbejdet på Fælles Akut Modtagelse. Der bliver fra Ergoterapiforeningens side efterlyst mere viden om ergoterapi på Fælles Akut Modtagelsen. Landets skadestuer skal reduceres fra 40 til 25 afdelinger. Fælles Akut Modtagelse samler fysisk vagtlæge, skade- og traumestuer på en matrikel så alle patienter kommer ind samme sted. Metode: Der er indsamlet data gennem semistrukturet interview af fire faggrupper på Fælles Akut Modtagelse. Der er anvendt en så fænomenologisk tilgang som muligt. Analysen er lavet ud fra Kirsti Maltherud s tekstkondenserings analyse. Resultater: Resultaterne i denne undersøgelse viser, at ergoterapeutens arbejdsopgaver og bidrag til samarbejdet på en Fælles Akut Modtagelse er relevante. Opgaverne består af Dysfagiscreening, Mini-Mental-Status-Examination, Almen Daglig Levevis og Personlig Almen Daglig Levevis vurderinger, samt The Montreal Cognitive Assessment. Relevans: Undersøgelsen er relevant, da der gives et billede af ergoterapeuters bidrag på Fælles Akut Modtagelse. Undersøgelsen er en mindre case-undersøgelse, der lægger op til en større undersøgelse af ergoterapi på Fælles Akut Modtagelse. 3

5 Abstract Authors: Anne Karina Bøll, Maja Diget, Rebecca Ærengren og Sanne Mejlstrup Pedersen Contact: Class: E10v Educational institution: University College North Jutland Title: The occupational therapist work in an Acute and Emergency Department Research question: How does the occupational therapist and occupational therapist work tasks contribute to the cooperation, within the conditions of the Acute and Emergency Department, seen in an interdisciplinary perspective? Keywords: Acute and Emergency department, Occupational therapy, cooperation, work tasks. Purpose: The purpose of this study is to investigate how the occupational therapist and occupational therapist work tasks contribute to cooperation in the Acute and Emergency Department. Ergoterapeut Foreningen calls for more knowledge regarding the tasks of occupational therapists working in the Acute and Emergency Department. The emergency rooms of this country are going to be reduced from 40 to 25 individual departments. The Acute and Emergency Department gathers emergency physicians, injury- and trauma wards in one physical location, making it so that the patients only has to come to one place to receive treatment. Method: The data has been collected through semi structured interview with an informant from each of the four professions in the Acute and Emergency Department. It is sought to be as phenomenological as possible. The analysis is based on Kirsti Maltherud s text condensation analysis. Results: The result of this study reveals that the occupational therapist work tasks and contribution to the cooperation in an Acute and Emergency Department are relevant. The tasks consist of dysphagia screening, Mini-Mental-Status-Examination test, Activities of Daily Living and Personal Activities of Daily Living as well as the Montreal Cognitive Assessment test. Relevance: The study is relevant as it illustrates the contributions of the occupational therapist on in Acute and Emergency Department. The study is a small case study that could lead the way for a larger study of the contributions of occupational therapists working in an Acute and Emergency Department. 4

6 Indhold 1.0 Problembaggrund Indlæggelser på de danske hospitaler Fælles akutmodtagelse Ergoterapeutforeningen(ETF) Ergoterapi inden for de rammer der er på en FAM Det sammenhængende patientforløb Faciliteter og specialer på FAM Problemformulering Begrebsafklaring Teori Rolleidentitet Profession og professionsidentitet Samarbejde Tværfaglighed Flerfaglighed Konceptbeskrivelse af Randers FAM Metode Design Videnskabsteoretisk tilgang Forundersøgelse Studiepopulation Punkt 1. Definition af studiepopulation Punkt 2. Plan for sampling Punkt 3. Størrelsen af samplingspopulationen Punkt 4. Procesure for sampling Dataindsamling Transskribering Analysestrategi Litteratursøgning Analyse Analyseproces Analyseresultat Ergoterapeutens opgaver

7 5.1.2 Samarbejde Forventninger mellem samarbejdspartnere Rammer for FAM Synlighed Diskussion Teori Metode Studiedesign Dataindsamling Transskription Analysestrategi Etiske overvejelser Diskussion af resultaterne Samarbejde Professions- og rolleidentitet FAM på Regionshospitalet Randers Diskussion af resultater Ekstern og intern validitet: Konklusion Perspektivering Forfatteransvar References Bilagsliste

8 1.0 Problembaggrund Her beskrives indlæggelser i Danmark, Fælles Akut Modtagelse (FAM), den aktuelle debat hos Ergoterapeutforeningen (ETF), samt ergoterapi inden for de rammer, der er på en FAM. 1.1 Indlæggelser på de danske hospitaler I 2010 var personer i kontakt med landets hospitaler, heraf blev indlagt, sammenlagt gav dette sengedage. (1) Samme år blev omkring genindlagt, inden for den første måned efter udskrivelsen, på de danske hospitaler. (2) I analysen Øget fokus på gode resultater og bedste praksis på sygehuse, foretaget af Sundhedsministeriet fremgår det, at regionerne vil kunne spare penge på at etablere FAM. En omstrukturering af skadestuer og akut modtagelser, vil højne kvaliteten af den behandling, der gives og dermed gavne patienterne, samt føre til færre genindlæggelser. Ifølge analysen var genindlæggelserne i 2011 faldet til 9,4 %, hvor de i 2008 var på 10,6 %. Også gennemsnitslængden af indlæggelserne var faldet fra 4,5 dage i 2008 til 3,8 dage i Samlet svarer faldet i indlæggelsestiden til en besparelse på ca. 1,4 mia. kroner. (3) I 2012 udgav Kommunernes Landsforening (KL) pjecen Styring af sundhedsindsatsen - få effekt af de kommunale indsatser, hvori de har samlet en række eksempler på effektive kommunale sundhedsindsatser og nøgletal, der illustrerer disse. Et af disse eksempler kommer fra Viborg kommune, hvor der er oprettet akutpladser med tilhørende akutteam, for at reducere antallet af genindlæggelser. En del af de patienter, der skulle have været indlagt på sygehuset, modtager i stedet behandlingen i eget hjem. Denne indsats har foreløbigt bevirket, at ca. 20 % af behandlingerne har fungeret som et alternativ til indlæggelse. (4) 1.2 Fælles akutmodtagelse På nuværende tidspunkt findes der på landsplan mellem 40 og 45 skadestuer og akutmodtagelser. Inden for de senere år, er det blevet besluttet, både sundhedsfagligt, organisatorisk og politisk, at disse skal reduceres i antal til mellem 20 og 25, ved at sammenlægge skadestuen, akutmodtagelsen og lægevagten til en FAM. (5) Sundhedsstyrelsen (SST) definerer fælles akutmodtagelse som: en fælles fysisk lokalitet på et sygehus beliggende på én matrikel, hvortil akut syge eller tilskadekomne patienter kan visiteres eller indbringes, og hvor der er mulighed for diagnostik og behandling med akut lægelig bistand fra flere specialer, uanset om behandlingen kan ske i en skadestue eller kræver 7

9 indlæggelse. Akutmodtagelsen er bemandet med læger, sygeplejersker og andet personale. (5) Måden hvorpå en stor del af landets skadestuer og akutmodtagelser er indrettet nu, ligger et godt stykke fra denne beskrivelse. Dette betyder, at det vil blive nødvendigt med en omfattende omstrukturering og omorganisering af sygehusvæsnet. Oprettelsen af FAM har til formål at sikre, at kvaliteten af behandlingen er ensartet og ofte har en stor del af patienterne mere end én sygdom eller diagnose. Endvidere vil det, at man samler flere lægelige specialer ét sted sikre, at patienten hurtigere modtager den rette behandling. Sammenlægningen vil, for yderområderne, resultere i øget transporttid og derfor skal det præhospitale beredskab styrkes: Den præhospitale indsats, som er indsatsen inden ankomst til sygehus over for akut syge, tilskadekomne og fødende, har til formål at redde liv, forbedre helbredsudsigter, formindske smerter og andre symptomer, afkorte det samlede sygdomsforløb, yde omsorg og skabe tryghed. (6) Det er planen, at der i yderområderne skal oprettes klinikker til behandling af mindre skader. Det er regionernes ansvar at stå for implementeringen af FAM, hvilket forventes at tage op til 10 år at få gennemført. Det forventes, at psykiatrien på et senere tidspunkt bliver inkluderet.(5) Da FAM er et nyt koncept i Danmark, findes der på nuværende tidspunkt ingen faste rammer for området. SST har dog udformet 24 anbefalinger som regionerne kan støtte sig til, før, under og efter implementeringsperioden. Da ergoterapeuter ikke specifikt er tænkt ind i SST s anbefalinger for FAM, er der i regionerne forskel på, om ergoterapeuter er inkluderet og hvilke arbejdsopgaver de varetager. (5) Ergoterapi tilbydes ikke på alle landets FAM. Dette kan hænge sammen med, at læger og sygeplejersker ikke har tilstrækkeligt kendskab til ergoterapi, samt hvad terapeuterne kan bidrage med i dagligdagen. (7) 1.3 Ergoterapeutforeningen (ETF) I artiklen Terapeuter på FAM under lup, som blev bragt i Ergoterapeuten 3:13, beskrives en igangværende effektundersøgelse af terapeuternes indsats på FAM. Over en periode på tre måneder i forsommeren 2013, skal der samles data, om patienters udskrivelse, genindlæggelse, genoptræningsplaner, komplikationer og opholdstid i akutafdelingen, samt det tværfaglige personales oplevelser med tiltaget. Der sammenlignes med samme periode i Målet med undersøgelsen er at finde ud af, om det har en værdi at give ergoterapi og fysioterapi på FAM. (8) Ledende terapeut ved Fysioterapi- og Ergoterapiafdelingen på Aarhus 8

10 Universitetshospital, Helle Kruse-Andersen, fortæller i artiklen Positiv status efter de første år på FAM fra Ergoterapeuten 3:13, om hvordan terapeuterne bliver brugt, både på skadestuen og det medicinske visitationsafsnit, med gode resultater. Den samme udmelding lyder fra FAM på Sygehus Lillebælt i Kolding, hvor chefterapeut Dorthe Maagaard udtaler: Der er virkelig rift om ergoterapi i front, fordi ergoterapeuter er gode til funktionsvurderinger, og fordi der er mange medicinske patienter. (9) Disse funktionsvurderinger kan bruges til at vurdere om patienten er selvhjulpen, eller afklare hvilke tiltag der skal til, for at patienten kan blive det. Bidragene vil kunne bevirke, at patienten undgår indlæggelse, og i stedet modtager hjælpen i hjemmet. For at øge fokus på nødvendigheden af ergoterapeuter på FAM, efterlyser ETF data, der klart viser, hvor de ergoterapeutiske kernekompetencer kan gøre en forskel. (10) 1.4 Ergoterapi inden for de rammer der er på en FAM I et forsøg på at skabe bedre sammenhæng og mere kvalitet for færre penge har SST, som tidligere nævnt, udformet 24 anbefalinger som landets FAM bør efterleve. Disse anbefalinger udgør nogle generelle krav til indhold og udformning af omgivelser, samt behandling på afdelingerne. Det er op til de enkelte regioner at udforme en endelig strategi for deres FAM og derved sikre genkendelighed og ensformig kvalitet af behandlingen for patienterne. Udfra SST s anbefalinger er målet at samle de tidligere skadestuer samt andre enkeltafdelingers modtagelser. Dette betyder, at der vil være én indgang til sygehuset i tilfælde af akut sygdom eller skade. Når disse afdelinger samles et sted, samles hospitalets specialer, hvilket giver større mulighed for samarbejde omkring den akutte patient. Dette kan føre til hurtigere diagnostik og behandling samt danne et grundlag for et mere sammenhængende patientforløb. SST ligger yderligere vægt på at kunne tilbyde samme høje kvalitet, uanset hvor og hvilken tid på døgnet der er behov for behandling. (5) Det sammenhængende patientforløb Det sammenhængende patientforløb, skal ifølge SST, ske allerede fra første kontakt med enten praktiserende læge eller Alarmcentralen. Efterfølgende vil der ske én af to ting: Patienten vil blive henvist af praktiserende læge til enten FAM eller til ambulant behandling el. lign. Ambulancebemandingen vurderer, i samarbejde med akut medicinsk koordinationscenter, patientens behov for behandling og patienten vil derefter blive bragt til FAM eller henvist til almen praksis. 9

11 På figur 1. nedenfor kan en illustration af dette ses. (5) Figur 1: Illustration af patientforløbet 10

12 1.4.2 Faciliteter og specialer på FAM SST anbefaler, at der på FAM bør findes forskellige specialer, f.eks. kirurgi, medicin, anæstesiologi, samt diverse faciliteter, der er nødvendige for, at kunne stille en diagnose. Derudover anbefales det, at traumecenteret har ansat specialiseret personale, samt minimums krav af faciliteter til at kunne behandle svært tilskadekomne og akutte patienter samt børn. Disse områder kræver faciliteter og specialer på et højt specialiseret niveau. (5) SST anbefaler, at de personalegrupper som: besidder kompetence, har interesse i at undersøge, diagnosticere samt behandle akutte patienter, bør findes på FAM. Af faggrupper nævnes der i anbefalingerne: Læger, sygeplejersker, plejepersonale, radiografer og bioanalytikere. Det bør være klart defineret, hvem der fungerer som daglig teamleder. Teamlederen har til formål at sikre samarbejdet på tværs af grupperne, så der ydes et godt og sammenhængende patientforløb. (5) 2.0 Problemformulering Hvordan bidrager ergoterapeuten og ergoterapeutens arbejdsopgaver til samarbejdet, inden for rammerne på en Fælles Akut Modtagelse, set i et tværfagligt perspektiv? 2.1 Begrebsafklaring Arbejdsopgaver: Her menes de arbejdsopgaver, som ergoterapeuter, som den eneste faggruppe, tager sig af - også kaldet kernefaglige ydelser. Samarbejde: Samarbejdet med de andre faggrupper, som findes på FAM, der alle i sidste ende tilsammen bidrager til behandling og udskrivelse af patienten. Tværfagligt perspektiv: Det er subjektive oplevelser fra de fire faggrupper, som indgår i denne undersøgelse. 11

13 3.0 Teori I følgende afsnit gennemgås de teoretiske baggrunde, der er relevante for projektets formål. Først beskrives rolleidentitet, dannelsen af en profession og professionsidentiteten. Efterfølgende gennemgås de fler- og tværfaglige samarbejdsformer. Afslutningsvis beskrives de visioner, Regionshospitalet Randers har for deres FAM. 3.1 Rolleidentitet I dagligdagen varetages der som menneske forskellige roller som f.eks. mor, far, søn, datter, studerende, kollega osv. Rolleidentitet skabes ved, at andre anerkender den rolle vi har påtaget os, samt hvad samfundet tillægger rollen og måden hvorpå vi selv fortolker rollen på. Der eksisterer forventninger til disse roller og hvilke opgaver, der hører til rollerne. (11) Over tid vil forventningerne blive omdannet til normer. Dette betyder, at regelsættet, der er opstillet af samfundet og rolleindehaveren, bliver statisk og derved sværere for rolleindehaveren at bryde. Forsøger rolleindehaveren at bryde med normerne og forventningerne tilknyttet rollen, vil denne blive mødt med sanktioner fra de omkringværende personer. Disse kan være i form af misbilligelse og isolation. Omvendt kan rolleindehaveren blive mødt af belønning, når denne lever op til normerne og forventningerne til rollen. (12) 3.2 Profession og professionsidentitet En profession kendetegnes ved, at en gruppe mennesker har specialiseret sig inden for et område på baggrund af videnskab samt faglig praksis. Professionen har monopol på visse arbejdsopgaver. Den almene befolkning har en tillid til professionerne. De stoler på, at faggrupperne er eksperter på hver deres fagområde og er til rådighed for samfundet, samt giver den bedste og nyeste behandlingsform. (13) Dannelsen af en professionsidentitet starter under uddannelsen via undervisning i faglig viden samt gennem praksiserfaring. Under uddannelsen tilegner man sig de basale professionskompetencer, som er nødvendige, for at bane vejen ind i den etablerede praksis. Disse basale kompetencer videreudvikles i takt med, at ens praksiserfaring stiger. Herved udvikles sprogkulturen, grundværdierne og de handlemønstre, som inkluderer en i professionsfællesskabet og fuldender professionsidentiteten. Det vil sige, at jo mere man som fagperson benytter sig af sin faglighed, hvilket kan være monofagligt eller i et samarbejde med andre faggrupper, desto stærkere bliver ens professionsidentitet. (14) 12

14 Fælles for alle professioner, er en forventning og et pres om, at de enkelte medlemmer indordner sig under den fremherskende fælles fagidentitet. Presset kommer ikke kun fra medlemmets egen profession, men også for de samarbejdende professioner. Disse forventer nemlig, at medlemmet arbejder som den slags plejer at arbejde. Opfyldes dette ikke, vil det påvirke samarbejdet. (14) 3.3 Samarbejde Tværfaglighed Tværfaglighed er et samarbejde, hvor i man forsøger at arbejde efter en holistisk tilgang, for at nå frem til et fælles mål. (15) Ved tværfagligt samarbejde arbejder fagpersoner med forskellige fagkompetencer sammen. Det er kernefagligheden, der danner grundlaget for samarbejdet og derfor er det vigtigt, at man som fagperson har et kendskab til sine egne og kollegaernes kerneydelser, for at skabe et godt tværfagligt samarbejde. (15) Dette sker igennem socialisering og uddannelse. Her tilegner hver fagperson sig forskellige kompetencer til deres respektive fag. Disse kompetencer bidrager den enkelte fagperson med i det foregående samarbejde, og de danner yderligere et grundlag for de faglige og personlige perspektiver, som vedkommende tilfører det tværfaglige samarbejde. (12) I tværfagligt arbejde vil der opstå et behov for at bryde grænser, være kreativ og udvikle ny viden og dette kan netop ske, ved at gå på tværs af faggrænser. Her kan faggrupperne overføre viden til hinanden via faglig sparring om, det der ligger tæt op af det, man hver især arbejder med. Det er hensigtsmæssigt, at man arbejder tværfagligt i de situationer, hvor det er svært at afgrænse opgaverne fra hinanden. (15) Ét eks. på tværfagligt samarbejde i praksis, kan være det samarbejde, der foregår på hospitalet mellem ergoterapeuten og sygeplejersken, ved lejring af en patient. Dette kan foregå ved, at de i fællesskab arbejder sammen om at lejre patienten. De hjælper hinanden undervejs med at løfte og stabilisere patienten samt placere de nødvendige redskaber omkring patienten. På denne måde arbejder de sammen om en fælles opgave, mod et fælles mål. I denne situation; at patienten skal ligge behageligt Flerfaglighed Denne arbejdsform ses ofte i sygehussektoren. Samarbejdet organiseres som regel i et hierarki, der er baseret på de faglige kompetencer man besidder. Ofte er det den person med mest speciale, der får myndigheden til at træffe vigtige beslutninger. På et sygehus vil det som regel være lægen. Det flerfaglige samarbejde kendetegnes ved, at flere faggrupper 13

15 arbejder sammen om f.eks. en patient. (15) Faggrupperne mødes, der aftales hvem der klarer hvilke opgaver og går hver til sit og løser de stillede opgaver. Der arbejdes mod det samme mål, men faggrupperne behøver nødvendigvis ikke at arbejde sammen for at løse problemet. Herefter kan de vælge, at mødes og fremlægge de resultater, de er nået frem til. Efterfølgende er det op til de enkelte faggrupper, om man kan eller skal bruge den fremlagte information til det videre arbejde. (15) Ét eks. på flerfagligt samarbejde på sygehuset er, at der afholdes morgenmøde blandt det personale, der er tilkoblet afdelingen. På mødet aftales der hvilke faggrupper der skal tage sig af de forskellige opgaver, som kan bestå af plejeopgaver, genoptræning, samtale med patient osv. Herefter arbejder faggrupperne hver for sig, med de tildelte opgaver, som skal løses. 3.4 Konceptbeskrivelse af Randers FAM I Region Midtjylland har Regionshospitalet Randers udarbejdet en konceptbeskrivelse med visioner for deres nye FAM. I Randers er visionen, at FAM skal fungere ved, at patienter modtager den rette behandling, eller bliver visiteret til en anden relevant afdeling indenfor timer. For at sikre den bedst mulige behandling, skal FAM foretage en omgående vurdering og prioritere patientens behandlingsbehov. Dette foretages af en specialtrænet sygeplejerske evt. i samarbejde med en akutlæge. Omgivelserne skal indeholde en afdeling til småskader, en såkaldt skadestue, akutrum til patienter med hypermedicinsk tilstand 1 (her kræver rummet mere plads til personale og udstyr), traumerum med det nødvendige udstyr samt en børnevenlig akutstue. Indretningen i FAM skal være lys og rummelig, for at det bliver behageligt for patienten at opholde sig der.(16) FAM har til ansvar at kommunikere med kommunen og praktiserende læge. Der vil være et behov for at have tilknytning til et geriatrisk team, for at sikre samarbejde med kommunen og andre instanser omkring de ældre patienter. (16) 1 Hjertestop og vejrtrækningsproblemer. 14

16 4.0 Metode I dette afsnit vil vi beskrive den metodiske tilgang til projektet. Vi vil beskrive vores tilrettelæggelse, design, dataindsamling, databearbejdning, samt argumentere for valget af design og relevans. Studiepopulationen samt litteratursøgning beskrives og begrundes. 4.1 Design I en kvalitativ undersøgelse får man mange informationer om få enheder, da man med denne metode forsøger at gå i dybden og lægger vægt på meningen, mens den kvantitative metode lægger vægt på antal og udbredelse. (17) Kvalitative undersøgelser kendetegnes bl.a. ved, at der bruges få informanter og at man går i dybden med et afgrænset område. (18) Dataindsamlingen foregår ofte i informanternes vante omgivelser, hvor der kan observeres og foretages interviews. (19) Det er ikke målet at lave en undersøgelse, der giver repræsentative resultater, der kan generaliseres. Kvalitative studier giver bløde data, modsat kvantitative studier, hvor data er hårde i form af tal. Derfor er det ikke et kvantitativt studie. (18) Da formålet med projektet er at belyse lægens, sygeplejerskens, fysioterapeutens og ergoterapeutens subjektive oplevelse af ergoterapeutens bidrag på FAM, anvendes den kvalitative metode. Kvalitativ metode er en stræben efter at forstå virkeligheden ud fra, hvordan informanten selv forstår sin virkelighed. (17) Ved hjælp af semistruktureret interview, spørges der ind til de forskellige faggruppers oplevelse af, hvorledes ergoterapi bidrager til samarbejdet ud fra de beskrevne retningslinjer for FAM. (18) 4.2 Videnskabsteoretisk tilgang Da det er et kvalitativt studie, anvender vi en hermeneutisk og fænomenologisk tilgang. (17) Det kan ikke undgås, at den hermeneutiske og fænomenologiske tilgang blandes sammen. Når der f.eks. analyseres ud fra Maltherud`s tekstkondenseringsanalyse, anvendes der i trin tre en fænomenologisk tilgang. På trin fire arbejder man igen hermeneutisk. (20) En hermeneutisk tilgang betyder, at forskeren har en forforståelse for det valgte emne. De fænomener som forskeren vil studere, kan tolkes på flere måder, da der ikke er nogen egentlig sandhed. (17) Ifølge hermeneutikken kan meningen kun forstås, når den ses i den sammenhæng, informationerne indgår i. Det er også en måde at se verden på, med beskuerens forforståelse 15

17 af et fænomen. Målet er at få en gyldig forståelse af den mening, som teksten formidler og dette opnås ikke uden i forvejen at have en forforståelse for teksten. (17) Hermeneutikken har fokus på det sagte og usagte, på sammenhængen, på konteksten og situationen. (19) I fænomenologien er forskerens opmærksomhed rettet mod informanten og de informationer der gives. Sandheden forstås som værende den, der kommer fra informanten, altså virkeligheden er som informanten forstår den. Med dette i tankerne tolker forskeren på fænomenet. Denne måde at tolke og se sine informanter på, fungerer godt i f.eks. hospitalsverdenen, men også set ud fra en ergoterapeutisk arbejdsproces, eftersom ergoterapeuter arbejder klientcentreret. (17) Ingen forskningsinterviews er neutrale, dvs. verdenen kan kun forstås på baggrund af en forforståelse. (21) I denne undersøgelse arbejder vi hermeneutisk-fænomenologisk. Vi er gået til opgaven med en forforståelse omkring FAM og de faggrupper der arbejder der. Til udarbejdning af interviewguide, har vi brugt vores forforståelse, der kommer fra den anvendte teori, samt den forundersøgelse vi har lavet af og på FAM. Vores forforståelse for FAM, skadestuer og lægevagten, bygger på egne erfaringer, artikler og nyheder mm. Gennem vores studietid, via undervisning og klinisk undervisning, har vi tilegnet os yderligere forforståelse af sundhedssektoren. Vi skal være bevidste om, at vi har denne forforståelse i vores gennemgang af data. Informanternes oplysninger bør tolkes ud fra deres egen forståelse af, hvad ergoterapeuterne bidrager med på FAM i Randers. Vi arbejdede med en fænomenologisk tilgang, i analysedelen og her lagde vi vores forforståelse væk, for at bearbejde den indsamlede data. Dette var vi i stand til, da vi på forhånd havde gjort os klart hvad vores forforståelse indebar. På denne måde var vi opmærksomme på, når vores forforståelse kom i spil og kunne derved aktivt lægge den fra os igen. Formålet med at arbejde fænomenologisk på dette trin er at se på den indsamlede data, som det er beskrevet, og ikke tolke dataene med vores forforståelse. I fjerde fase i Maltherud s tekstkondenseringsanalyse, arbejder vi igen hermeneutisk, da vi i denne fase benytter os af begreber og fagtermer fra den anvendte teori. 16

18 4.3 Forundersøgelse Det bedste interview laves af den, der har stor viden om det emne, de interviewer om. (21) Derfor er det vigtigt at lave sine forundersøgelser, da det er umuligt at spørge om noget, man ikke ved noget om. Vi var på et indledende besøg på FAM ved Regionshospitalet Randers, for at få et indblik i, hvordan stedet er opbygget, samt få besvaret nogle spørgsmål. Dette var for at supplere den viden vi i forvejen havde tilegnet os gennem litteraturen, så vi kunne udforme en så fyldestgørende interviewguide som muligt. Vi havde fået en aftale med en af de ergoterapeuter, som arbejder på FAM. Der var afsat én time til besøget, hvor vi fik en rundvisning på det akutte sengeafsnit med mulighed for at stille afklarende spørgsmål. FAM i Randers blev oprettet d.1. januar 2012, og der har fra start været tilknyttet ergoterapeuter på afdelingen. Der er to primære ergoterapeuter tilknyttet det akutte team i 20 timer ugentligt samt to der kan vikariere. Ergoterapeuterne har undervist plejepersonalet i, hvad ergoterapien kan tilbyde akutpatienterne og på hvilken måde ergoterapeuterne ønsker at blive brugt på afsnittet. Der har dog været stor udskiftning blandt plejepersonalet den seneste tid. Ergoterapeuten møder på sengeafsnittet kl på alle hverdage og screener dagens patienter via computeren. Ud fra dette vurderer ergoterapeuten, i hvilken rækkefølge patienterne skal prioriteres. I nogle tilfælde kommer der en henvisning fra akutlægen eller sygeplejersken ang. ergoterapi til en patient. Dette sker som oftest for at klarlægge om patienten kan komme hjem eller hvilke foranstaltninger der skal til, for at patienten kan komme hjem. Skadestuen: Patienterne kommer ind med ambulancen efter enten at have ringet 112 eller er blevet henvist af egen læge. Her kommer patienter med brud, sår osv. FAM består af den akutte modtagelse og det akutte sengeafsnit. Det er medicinske og kirurgiske patienter, som kommer ind på FAM. Akut modtagelsen: Patienterne er enten henvist af egen læge eller kommer via skadestuen. Ideelt set opholder patienten sig der i maksimum to timer. Akut sengeafsnit: Patienterne kommer via Akutmodtagelsen, medmindre det er hjertepatienter, der som oftest kommer på afsnittet direkte fra ambulancen. Det akutte sengeafsnit har flere enkeltstuer, 2-sengsstuer og nogle 4-sengsstuer. Der kan ligge både mænd og kvinder på samme stue. Ideelt er patienterne indlagt på sengeafsnittet i maksimum 17

19 17 timer, før patienten bliver udskrevet til eget hjem eller kommer på en stamafdeling. En stor del af patienterne kommer på en stamafdeling til videre behandling. 4.4 Studiepopulation Til udvælgelse af studiepopulationen har vi valgt at anvende Depoy og Gitlin`s samplingsmetode. Ud fra denne metode har vi gennemgået fire punkter. (22) 1. Definition af studiepopulation. 2. Udformning af plan for sampling 3. Samplingstørrelse 4. Procedure for sampling Punkt 1. Definition af studiepopulation Den anvendte studiepopulation består af ansatte på Regionshospitalet Randers FAM. De er yderligere defineret og afgrænset ved hjælp af nedstående inklusion- og eksklusionskriterier. Se tabel 1. Tabel 1: Inklusion- og eksklusionskriterier EKSKLUSION De er ikke i stand til at gøre sig forståelig på dansk INKLUSION De skal have været ansat/tilknyttet FAM i mindst 6 måneder De skal have haft kontakt med ergoterapi i tidligere ansættelser De skal have været ansat/tilknyttet FAM i samme periode som ergoterapi har været tilknyttet afdelingen. De skal være motiverede for at deltage i projektet Disse kriterier er valgt for at belyse ergoterapeuters bidrag på en FAM. Desuden er det vigtigt, at alle informanterne har indgående kendskab til FAM afdelingen. På denne mådes sikres det, at de udvalgte informanter har tilstrækkelig med viden, til at kunne svare fyldestgørende i et interview. Der vælges én informant fra hver af følgende faggrupper: læge, sygeplejerske, fysioterapeut og ergoterapeut. Disse faggrupper er valgt ud fra en vurdering af, at de repræsenterer ergoterapeuten og dennes primære samarbejdspartnere. 18

20 4.4.2 Punkt 2. Plan for sampling Informanterne til studiepopulationen er fundet blandt de ansatte på FAM ved Regionshospitalet Randers, da denne danner grundlag for vores case. Ved udelukkende at vælge ansatte herfra sikres det, at de deltagende informanter har det rette kendskab til de ergoterapeuter og den FAM, som danner fokus for undersøgelsen Punkt 3. Størrelsen af samplingspopulationen Da antallet af ansatte på den aktuelle afdeling ikke er uendeligt, sætter det automatisk en begrænsning på mængden af informanter, der er til vores rådighed. Vi har valgt yderligere at begrænse antallet til at omfatte fire informanter. Dette har vi gjort ud fra en vurdering af, at dette vil give et indblik i de fire faggruppers oplevelser og erfaring med ergoterapi, samt at dette vil forstyrre arbejdsgangen på FAM mindst muligt Punkt 4. Procesure for sampling Vi anvender samplingsmetoden nonprobabtlity. Vi har gjort det på denne måde, da det ikke er alle ansatte i sygehusvæsenet, som matcher vores studiepopulation og samtidig har haft en lige stor sandsynlighed for at blive udvalgt. Endvidere anvender vi både convenience sampling og purposive sampling, da vi bruger de informanter, der er til vores rådighed, samtidig med, at vi opsatte nogle kriterier, som skal opfyldes. (22) Den første kontakt med vores informanter, blev i første omgang skabt udelukkende via henvendelse på mail, til den ledende ergoterapeut ved Regionshospitalet Randers Terapiafdeling. (23) 4.5 Dataindsamling Randers FAM blev valgt til vores casestudie, da Region Midtjylland har udarbejdet en visionsplan for deres FAM, hvilket dannede et godt grundlag for vores videre arbejde. Til vores dataindsamling valgte vi at lave semistrukturerede interviews, da det gav os mulighed for, at stille flere uddybende spørgsmål, til de svar vi fik. Vores kontaktperson på Regionshospitalet Randers fandt informanterne, da denne havde kendskab til afdelingen og personalet. Vi formodede, at vi af denne vej, ville få de bedst egnede informanter, der opfyldte vores inklusion- og eksklusionskriterier. Interviewene foregik på hospitalet, for ikke at lægge for meget beslag på informanternes arbejdstid. Vi interviewede informanterne enkeltvis i et lukket lokale, som vi fik stillet til rådighed. Vi havde selv bedt om at få et lukket og uforstyrret lokale, for at interviewet ikke blev afbrudt undervejs, samt at informanterne skulle føle sig trygge. Ud over informanten, var der en interviewer samt en suppleant tilstede. 19

21 Inden interviewet blev påbegyndt, blev informanten oplyst om at interviewet foregik frivilligt, anonymt samt at interviewet blev optaget på diktafon. Endvidere oplyste vi dem, at de til hver en tid kunne trække deres deltagelse tilbage og at lydoptagelsen ville blive slettet efter undersøgelsens afslutning. 4.6 Transskribering Alle interviews er transskriberet i fuld længde, ud fra transskriptionskriterier (Bilag A) som vi på forhånd har udformet. Dette havde til formål at sikre, at vi hver især transskriberede på samme måde. Vi har alle transskriberet ét interview hver, samt kontrolleret ét af de andre interviews. For at lave en korrekt analyse, har vi alle læst samtlige interviews grundigt igennem. (Bilag A) 4.7 Analysestrategi Til analysering af data benyttes Maltherud`s tekstkondensering, som er inspireret af Giorgi. Den bruges til at analysere kvalitative data, og egner sig særlig godt til en deskriptiv tværgående analyse af fænomener, der er beskrevet af flere informanter. Disse fænomener kan benyttes til at lave nye beskrivelser, begreber samt teoretiske modeller. (20) En analyse består af flere niveauer: Beskrivelser, begreber og teoretiske modeller. Beskrivelser danner grundlaget for udarbejdelse af begreber og begreber danner grundlaget for udarbejdelse af teoretiske modeller. (20) I forbindelse med denne undersøgelse, er det ikke meningen at udforme ny teori eller forslag til nye banebrydende opgaver som ergoterapeuten varetager. Derimod bestræbes der på at udforme en beskrivelse af, hvad ergoterapeuten og dennes arbejdsopgaver kan bidrage med til samarbejdet om den enkelte patient på FAM. Læseren kan i resultaterne, forvente at finde en beskrivelse, som har til formål at udvide forståelsen af ergoterapeutens bidrag. Da undersøgelsen er baseret på data fra interview af faggrupperne, vil resultaterne ofte følge hovedpunkterne fra interviewguiden, hvilket er udformet efter den anvendte teori. (20) Vi anvendte den begrebsstyrede analysemetode. Metoden består af fire faser: I første fase, læste vi hver især de transskriberede interviews grundigt igennem. I anden fase satte vi os sammen i gruppen for at diskutere, hvad de overordnede temaer skulle være. Vi bestræbte os på at se fænomenologisk på interviewene. Temaerne blev farvet af interviewguiden, hvilket gjorde processen begrebsstyret. Temaerne blev: Ergoterapeutens opgaver, samarbejde, forventninger, rammerne for FAM samt synlighed. I tredje fase læste vi interviewene en gang til, for at søge efter undergrupper til temaerne. Under temaet ergoterapeutens opgaver, blev 20

22 der tilføjet: kernefaglige opgaver samt øvrige opgaver. Ved temaet samarbejde blev det til: Ergo- og fysioterapeutens samarbejde og samarbejde generelt. Herefter udarbejdede vi en matrice, som vi udfyldte med de citater, der passede under temaerne, hvilket skabte overblik over det udvalgte data. Vi sammenfattede alle faggruppernes udtalelser, til et enkelt kunstigt citat for hvert tema. I fjerde fase samlede vi det udvalgte data, beskrev denne med vores egne ord, og underbyggede det med citater fra teksten. Vi har valgt de citater som understøttede temaerne. Vi har efterfølgende gennemlæst interviewene igen for at sikre, at de skriftlige udsagn har bibeholdt den oprindelige betydning. 4.8 Litteratursøgning Der er søgt litteratur på dansk og engelsk. (Bilag B) Så vidt muligt er den nyeste litteratur blevet valgt. Dog er der anvendt litteratur af ældre dato, da det har været nødvendigt for at kunne belyse nogle relevante emner. Der er søgt forskningsartikler på følgende databaser: Pubmed, der er en sundhedsfaglig database inden for biomedicin og beslægtede fag, Cinahl with full tekst, det er en international sundhedsfaglig database, samt OT seeker, der er en ergoterapeutisk database. Dette er gjort for at undersøge, om der er forsket i FAM. For at undersøge om der tidligere er blevet skrevet om FAM og ergoterapi, blev der ligeledes søgt i fagbladet Ergoterapeuten, både i de fysiske og elektroniske udgivelser. Der blev ligeledes søgt på Sundhedsstyrelsen og Region Nordjyllands og Region Midtjyllands hjemmesider, da det er relevante hjemmesider til, at søge efter materiale om emnet. Da ergoterapi på FAM er nyt i hospitalsregi i Danmark, er der endnu ikke nogen evidens på området. Det har derfor ikke været muligt at finde noget evidensbaseret materiale på dansk. Vi har søgt efter litteratur på førnævnte databaser, uden større succes. Det fundne materiale har vi valgt ikke at anvende, da der ikke kan drages paralleller, pga. den store forskel på sygehuskulturen, landene imellem. 21

23 5.0 Analyse Dette afsnit indeholder en analyse af interviews ved hjælp af Malterud s tekstkondensering. Analyseprocessen er blevet illustreret først i afsnittet ved hjælp af en figur Analyseproces Figur 2: Figuren illustrer processen i fase 3 og 4 i tekstkondenseringen. 5.1 Analyseresultat I det følgende afsnit vil resultaterne fra den indsamlede data blive gennemgået, opdelt i tema samt undergrupper Ergoterapeutens opgaver. Ergoterapeutiske kernefaglige opgaver 2 Der hersker generelt enighed blandt de forskellige faggrupper på FAM om, hvilke opgaver ergoterapeuten skal varetage. Som den eneste blandt informanterne efterlyser lægen mere viden om, hvad ergoterapeuten kan bidrage med...hvis I kunne komme og fortælle noget, om 2 I dette afsnit omhandler kernefaglige opgaver, de opgaver, ergoterapeuten, som den eneste varetager på denne FAM. Opgaverne er beskrevet af de deltagende informanter. 22

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6

Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Fysio- og Ergoterapi, Klinik Akut Funktionsbeskrivelse for ergoterapeut i Ortopædkirurgisk Team, område 6 Stillingsbetegnelse Ergoterapeut Ansættelsessted Fysio- og Ergoterapi, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Bilag 1 Informationsfolder

Bilag 1 Informationsfolder Bilag 1 Informationsfolder 1 2 Bilag 2 Interviewguide 3 Interviewguide Før interview Interview nr.: Inden interviewet startes får informanten følgende informationer: Vi er ergoterapeutstuderende og er

Læs mere

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling

Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Information til patienter i ambulant psykiatrisk behandling Kære læser Denne pjece henvender sig til patienter, der skal i gang med et ambulant behandlingsforløb i Psykiatrien i Region Nordjylland. Patienten

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511

Modul 5. Tværprofessionel virksomhed. Erg511 Modul 5 Tværprofessionel virksomhed Erg511 August 2012 Indholdsfortegnelse Modulbeskrivelse modul 5: Tværprofessionel virksomhed... 1 Retningslinjer for intern prøve - modul 5 - Tværprofessionel virksomhed...

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10:

Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012. Program for Workshop nr. 10: Dansk Selskab for Kvalitet i Sundhedssektoren, Årsmøde, 13. januar 2012 Program for Workshop nr. 10: I. 9.30-10.45 : Fra Handling til viden Kvalitetsudviklingsprojekter og forskning 9.30-9.50 Introduktion.

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen i Faaborg-Midtfyn Kommune Træningsafdelingen (TAR) i Faaborg-Midtfyn Kommune består af 5 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Ringe, Gislev og Espe (ved Ringe)

Læs mere

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS)

Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Den involverende stuegang Efter IPLS princip (DIS) Helle K. Iversen, Apopleksiansvarlig overlæge, forskningslektor, dr. med. Apopleksienheden, Neurologisk afdeling Glostrup Hospital, Københavns Universitet

Læs mere

Høringssvar vedrørende psykiatriplan for Region Midtjylland.

Høringssvar vedrørende psykiatriplan for Region Midtjylland. ERGOTERAPEUTforeningen Region Midtjylland Psykiatri- og Socialstaben Skottenborg 26 8800 Viborg Region Midt-Nord Rundhøjtorvet 3,1. 8270 Højbjerg Tlf.: 8619 3053 Fax: 86266060 Email: midt-nord@etf.dk Cvr

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Klinisk undervisningssted (betegnelse, adresse, by, hoved tlf. nr.) Link til hjemmeside Leder af klinisk undervisningssted (fulde navn, titel, direkte telefon,

Læs mere

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris

Manuskriptvejledning De Studerendes Pris Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået i det annoncerede tidsrum, kan deltage i konkurrencen om De Studerendes Pris. Det er kun muligt at

Læs mere

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever

Praktikstedsbeskrivelse. for. Social-og sundhedsassistentelever Praktikstedsbeskrivelse for Social-og sundhedsassistentelever Neurorehabiliteringen Engparken 1 7200 Grindsted Tlf.nr: 7918 9400 Indholdsfortegnelse 1. Præsentation af Neurorehabiliteringen 2. 2. Ledelse

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Baggrund. til at deltage og lokalt fokusere påp. egen afdeling.

Baggrund. til at deltage og lokalt fokusere påp. egen afdeling. Baggrund På baggrund af VIDOKS nationale projekt om søvn s hos ortopædkirurgiske patienter er vi, som ortopædkirurgiske sygeplejersker (herefter projektindehaver), blevet inspireret i til at deltage og

Læs mere

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen.

Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Entreprenante kompetencer - klinisk undervisning på Ergoterapeutuddannelsen. Klinisk undervisning på ergoterapeutuddannelsen tilrettelægges med progression fra det observerende til det reflekterende og

Læs mere

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune

SYGEPLEJERSKEPROFIL. for Svendborg Kommune SYGEPLEJERSKEPROFIL for Svendborg Kommune FORORD Sundhedsloven og strukturreformen stiller forventninger og krav til sygeplejerskerne i kommunerne om at spille en central rolle i sundhedsvæsenet. I Svendborg

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Distrikts og lokalpsykiatrien

Distrikts og lokalpsykiatrien Distrikts og lokalpsykiatrien Et øjebliksbillede af psykiatrien på baggrund af 53 interview I denne folder præsenteres uddrag fra et speciale udarbejdet ved Den Sundhedsfaglige Kandidatuddannelse. Følgende

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. University College Lillebælt, Fysioterapeutudannelsen. Tillæg til studieordningen, del 4. Modulbeskrivelse for modul 5 Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel

Læs mere

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010

Modul 9. Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74. Juni 2010 Modul 9 Ergoterapeutisk professionsudøvelse i en kompleks praksis. Klinisk undervisning V E 74 Juni 2010 Udarbejdet af i Holstebro Den Sundhedsfaglige Højskole VIA University College Side 1 af 6 Side 1

Læs mere

KRITERIER for INDDRAGELSE

KRITERIER for INDDRAGELSE KRITERIER for INDDRAGELSE Patient Pårørende Organisatorisk VIDENSCENTER FOR BRUGERINDDRAGELSE i sundhedsvæsenet INDHOLD Hvad er PATIENTINDDRAGELSE? SIDE 4 Hvad er PÅRØRENDEINDDRAGELSE? SIDE 6 Hvad er ORGANISATORISK

Læs mere

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9.

Generel information Antal kliniske undervisningspladser: 2 pladser på modul 1, 2 pladser på modul 3, 2 pladser på modul 6 og 2 pladser på modul 9. Ergo- og Fysioterapien Børn og Unge, Sydfyn Adresse: Ørbækvej 49, 5700 Svendborg Kontakt oplysninger Leder Margit Lunde. Tlf.: 30 17 47 81 E-mail: margit.lunde@svendborg.dk Kliniske undervisere: Camilla

Læs mere

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor

Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv. Helle Schnor Håndtering af kronisk sygdom i et hverdagslivsog et sundhedspædagogisk perspektiv Helle Schnor Hvilke udfordringer står mennesker med hjertesvigt, over for i hverdagslivet? Hvad har de behov for af viden?

Læs mere

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam

NOTAT. Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Integration mellem Hjemmesygeplejen og Tværfagligt Akutteam Baggrund ÆOH er blevet bedt om at redefinere Tværfagligt Akutteam og samtidig se på et oplæg til en akutsygeplejefunktion i den nuværende organisation,

Læs mere

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital

Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Hæmatologisk afdeling Herlev Hospital Spørgeskemaet er udsendt til 155 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 63 % af disse svarede på spørgeskemaet. På landsplan

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

6. Social- og sundhedsassistent

6. Social- og sundhedsassistent 6. Social- og sundhedsassistent 6.1. Social og sundhedsassistents arbejdsområder En social- og sundhedsassistent er en person, der udfører sygeplejeopgaver, planlægger aktiviteter og vejleder social- og

Læs mere

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet

Introduktion til kliniske retningslinjer. Vejen til bedre kvalitet Introduktion til kliniske retningslinjer Vejen til bedre kvalitet Formål Hvorfor? Hvad får I ud af at arbejde med kliniske retningslinjer? Hvordan? 3. Marts 2016 Introduktion til kliniske retningslinjer

Læs mere

Viborg den 25. april 2010

Viborg den 25. april 2010 Viborg den 25. april 2010 Regionshospitalet Viborg, Skive, Kjellerup: - Audit på standard 3 og standard 4 i Strategi for dokumentation af sygeplejen på hospitalerne i Region Midtjylland 2009 2011. Regionshospitalet

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Klinisk undervisningssted (betegnelse, adresse, by, hoved tlf. nr.) Ældre- og Handicapafdelingen Fagcenter for Socialpsykiatri Botilbuddet Vestergade Vestergade

Læs mere

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2

Jf. 150.000 lider af slidgigt kun hver 10. kommune tilbyder gratis knætræning, Politiken 1.11.2015. 2 Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 402 Offentligt Notat Danske Fysioterapeuter Behandling af knæartrose med borgeren i centrum Dette notat indeholder forslag til, hvordan behandlingen

Læs mere

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold

Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Beskrivelse af organisatoriske og ledelsesmæssige forhold Organisatorisk placering Afsnit M2 er organisatorisk placeret under Region Midtjylland, Aarhus Universitets Hospital, Risskov, Afdeling M. Afdeling

Læs mere

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne.

Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. Undersøgelse af tilrettelæggelsen, indholdet og kvaliteten i den vedligeholdende træning i kommunerne. En undersøgelse foretaget af MEGAFON for Ergoterapeutforeningen, Danske Fysioterapeuter og Ældre Sagen

Læs mere

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende

Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende Spørgsmål og svar om inddragelse af pårørende I Hej Sundhedsvæsen har vi arbejdet på at understøtte, at de pårørende inddrages i større omfang, når et familiemedlem eller en nær ven indlægges på sygehus.

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette?

Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? Idéoplæg til Bachelorprojekt: Obstipation er et stort problem hos vores neurologiske patienter, hvordan undgår vi dette? november 20134 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort

Læs mere

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx

1 of 6. Kvalitetsstandard. Akutpladser. Godkendt af byrådet d. xx Kvalitetsstandard Akutpladser Godkendt af byrådet d. xx 1 of 6 2 of 6 Ydelse En intensiv og målrettet sygepleje- og omsorgsindsats til borgere, der har brug for en skærpet og forhøjet indsats i forhold

Læs mere

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord

Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Plastikkirurgisk afdeling Roskilde Sygehus, Sygehus Nord Spørgeskemaet er udsendt til 116 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 66 % af disse svarede på spørgeskemaet.

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted.

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Klinisk undervisningssted (betegnelse, adresse, by, hoved tlf. nr.) Aalborg Kommune Ældre- og Handicapafdelingen Fagcenter for Socialpsykiatri Botilbuddet

Læs mere

Funktionsbeskrivelse

Funktionsbeskrivelse Hovedstadens Sygehusfællesskab Bispebjerg Hospital Marts 2001 Medicinsk Center, klinik Y, YREH Funktionsbeskrivelse Beskrivelse af stillingen som afsnittet/enheden er normeret med og som er nødvendig for

Læs mere

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune

Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Klinisk undervisning i træningsafdelingen Faaborg-Midtfyn Kommune Træning, aktivitet og rehabilitering (TAR) i Faaborg-Midtfyn kommune består af 4 teams. Et i henholdsvis Faaborg, Broby, Gislev og et i

Læs mere

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen

Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Manuskriptvejledning pr. 2015 Bachelorprisen Fremsendelse af artikel Artikler skrevet på baggrund af bachelorprojekter, der er afleveret og bestået på det annoncerede tidspunkt, kan deltage i konkurrencen

Læs mere

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn.

Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Fag, der er placeret på Trin 2B, 6 ugers modul, undervisningen foregår på AMU-Fyn. Forflytning og speciallejring 1,0 uge Niveau: Rutineret Hygiejnestandarden 1,0 uge Niveau: Avanceret Brancherelateret

Læs mere

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens

- Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde sig til problemstillingens Modul 14 FN2010v-A+B svarprocent 24% Hvor tilfreds er du samlet set med modul 14? Målet er, at du efter modulet kan: - Identificere og afgrænse en fysioterapifaglig problemstilling og kritisk forholde

Læs mere

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin

Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed. Klinik Medicin Sygeplejerskeuddannelsen Den generelle studieplan del 2 Modul 4 Sygepleje, grundlæggende klinisk virksomhed Klinik Medicin Maj 2015 Indholdsfortegnelse 1. Syn på læring og overordnet tilrettelæggelse...

Læs mere

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV)

Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, Hospitalsenheden Vest (HEV) Sygeplejefaglige kompetencer Akutafdelingen, (HEV) Denne skrivelse omfatter et bud på de kompetencer der skal være til stede fremover hos sygeplejersker i Akutafdelinger i Regionen. Det overordnede mål

Læs mere

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50

Organisationsplan. Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Fredericia Kommunes GenoptræningsCenter Viaduktvej 9 7000 Fredericia Tlf. 72 10 60 50 Ledende terapeut: Anne-Mette Dalgaard Mail adr: hadg@fredericiakom.dk Klinisk underviser: Anja Fischer Hansen Mail

Læs mere

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter

Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Kort resumé af forløbsprogram for lænderygsmerter Udbredelse af lænderygsmerter og omkostninger Sundhedsprofilen (Hvordan har du det 2010) viser, at muskel-skeletsygdomme er den mest udbredte lidelse i

Læs mere

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet

Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Audit udsprunget af kvalitetsudviklingsprojektet Implementering af ergoterapeutiske og fysioterapeutiske kliniske retningslinjer fra genoptræningsforløbsbeskrivelsen 1 Audit Hvad er audit : Fagpersoners

Læs mere

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon

PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon PRAKSISPULJEN Afrapporteringsskabelon Afrapporteringen er et led i Ergoterapeutforeningens dokumentation af, hvad Praksispuljens midler anvendes til. Informationerne går i første omgang til Bevillingsudvalget.

Læs mere

Spørgsmå l & Svår om EVA

Spørgsmå l & Svår om EVA Spørgsmå l & Svår om EVA Hvad betyder det, at Region Hovedstaden hjemtager lægevagten? Lægevagten i hovedstadsregionen har hidtil været drevet af privatpraktiserende læger. Når Region Hovedstaden fra 1.

Læs mere

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital

Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital LUP 2012 Indlagte Behandlingsafsnit (indlagte) Ciconia, Århus Privathospital Spørgeskemaet er udsendt til 26 patienter udskrevet fra afdelingen i perioden 8. august til 31. oktober 2012. 77 % af disse

Læs mere

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER

CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER September 2013 Center for Kliniske Retningslinjer - Clearinghouse Efter en konsensuskonference om sygeplejefaglige kliniske retningslinjer, som Dokumentationsrådet under Dansk Sygeplejeselskab (DASYS)

Læs mere

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv

Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Det psykiske arbejdsmiljø på danske sygehuse under Organisatoriske forandringer - set i et ledelsesperspektiv Speciale 4.semester, Den sundhedsfaglige kandidat, SDU Odense, januar 2011 Forfatter: Lene

Læs mere

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen?

Sygeplejerskeprofil. Til rette borger - I rette tid - På rette sted. Hvorfor har vi sygeplejersker i ældreplejen? Sygeplejerskeprofil Sygeplejerskeprofil Hvorfor har vi rsker i ældreplejen? Udviklingen i sundhedsvæsnet som følge af kommunalreformen i 2007, herunder en ændring af opgavefordelingen mellem regioner og

Læs mere

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver

Tværfaglighed. På prøve i hverdagens arbejdsopgaver På prøve i hverdagens arbejdsopgaver Forudsætninger: Ligeværdighed Fagligt fundament At kunne se sig selv som en brik i en større sag At kunne dele ud af sin viden At respektere forskellige faggrupper

Læs mere

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien

Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Klinik Børn og Unge Velkommen til børne- og ungdomspsykiatrien Dag- og Sengeafsnit BU1 Denne pjece er til dig, der skal indlægges i Klinik Børn og Unge, enten i vores dag- eller sengeafsnit og dine forældre.

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed?

- Hvem skal starte udviklingsprocessen i retning af interprofessionel virksomhed? Udviklingsafdelingen Den 4. april 2011 MW Ad seminar den 24. marts 2011 på Roskilde Rådhus Spørgsmål fra salen til cafébordsdrøftelser - på baggrund af oplæg fra (1) Eva Just, (2) Else Marie Damsgård,

Læs mere

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau

Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Journal nr.: Dato: 30. november 2015 Aftale om afgrænsning af målgruppe og tilbud for genoptræningsplaner til rehabilitering på specialiseret niveau Grundlæggende principper for samarbejdet I oktober 2014

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 11

Modulbeskrivelse for modul 11 Modulbeskrivelse for modul 11 Modulets titel Kvalitetssikring i professionen gennem klinisk ræsonnering og behandling 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 11 14.06.12 (pebe) Side 1 Modulets tema. Modulet retter

Læs mere

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT.

INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE. 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER. 8 BILAG 6 BREV TIL ERGOTERAPEUT. BILAGSMAPPE INDHOLDSFORTEGNELSE BILAG 1 STIGNING I ANTALLET AF ÆLDRE... 3 BILAG 2 STIGNING I ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 4 BILAG 3 FREMSKRIVNING AF ÆLDRE ETNISKE MINORITETER... 5 BILAG 4 ANTAL TYRKISKE

Læs mere

Projekt beskrivelse for. Målrettet indsats i døgnafsnittet. Indledning

Projekt beskrivelse for. Målrettet indsats i døgnafsnittet. Indledning Projekt beskrivelse for Målrettet indsats i døgnafsnittet. 1. Indholdsfortegnelse. 2. Indledning 3. Beskrivelse af problem 4. Formål 5. Mål med projektet / hvad vil vi opnå! 6. Redskaber 7. Metode 8. Evaluering

Læs mere

Evaluering Satspuljemidler

Evaluering Satspuljemidler Evaluering Satspuljemidler Den ældre medicinske patient Sammenhængende patientforløb den gode indlæggelse og udskrivelse Medicinsk Afdeling, Regionshospitalet Holstebro og Holstebro Kommune Evaluering

Læs mere

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016

Social og Sundhed. Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune. Maj 2016 Social og Sundhed Kvalitetsstandard Genoptræning efter Sundhedslovens 140 i Morsø Kommune Maj 2016 Baggrund Genoptræningsområdet i Morsø Kommune er organiseret i Sundhedsafdelingen og har udgangspunkt

Læs mere

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under

Patient. Faglig Fra DGMA Under udarbejdelse Ernæring Mobilisering under Matrix Ringkjøbing Amt, inkl. servicemål samt indikatorområder /VK 05.08.02 side 1 Kriterier, Standarder og Indikatorområder Patient Hvor intet andet er anført kommer indikatoren fra den landsdækkende

Læs mere

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital

Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Studiebesøg for ergo- og fysioterapeuter i Aalborg Kommune og på Aalborg Universitetshospital Aftale mellem Træningsenheden Aalborg Kommune og Ergoterapi- og Fysioterapiafdelingen, Aalborg Universitetshospital

Læs mere

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge

Årsberetning 2014 DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING Akutteam Køge DET FØRSTE ÅR MED AKUTTEAM KØGE ÅRSBERETNING 2014 1 Indholdsfortegnelse FORORD: AKUTTEAMET ET ALTERNATIV TIL SYGEHUSET... 3 1..KØGE KOMMUNES AKUTTEAM... 4 FORMÅL... 4 MÅLGRUPPE... 5 OPGAVER OG ARBEJDSGANGE...

Læs mere

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel

Sygeplejen. på Nykøbing F. Sygehus. Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Sygeplejen på Nykøbing F. Sygehus Sammenhæng mellem patientforløb og sygeplejen - sygepleje gør en forskel Bærende værdier for sygeplejen Det er vigtigt, at vi møder patienten med tillid, respekt og uden

Læs mere

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder

7. Sygeplejerske. 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder 7. Sygeplejerske 7.1. Sygeplejerskens arbejdsområder En sygeplejerske i ældreservicesektoren er en person, der varetager kliniske opgaver f.eks. i relation til medicinering, sårpleje, dræn og sonder. En

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen.

Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulbeskrivelse for modul 5 - den monofaglige del, Fysioterapeutuddannelsen. Modulets titel Tværfagligt fællesmodul tværprofessionel virksomhed 15 ECTS Modulbeskrivelse modul 5 04.07.12 (pebe) Side 1

Læs mere

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får?

Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Idéoplæg til Bachelorprojekt Får vores patienter den ernæring, vi tror, de får? Januar 2014-01-07 Sygeplejerske Fysioterapeut Tværprofessionelt x Præsentation Kort præsentation af praksis/ forsknings-

Læs mere

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet!

Arbejdets!indflydelse!på! aktivitetsidentitet! Bachelorprojekt Hold:E12V 7.Semester Modul14 Arbejdetsindflydelsepå aktivitetsidentitet JIforbindelsemedendtforløbpåRySclerosehospital AnneBøndingKvistgaard BetinaChristensenKyed CarinaMiddelhedeKragh

Læs mere

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Klinisk undervisningssted (betegnelse, adresse, by, hoved tlf. nr.)

Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Klinisk undervisningssted (betegnelse, adresse, by, hoved tlf. nr.) Beskrivelse af det kliniske undervisningssted. Klinisk undervisningssted (betegnelse, adresse, by, hoved tlf. nr.) Myndighedshuset Visitationen Støtte & Omsorg Lindholm Brygge 31 9400 Nørresundby Tlf:

Læs mere

Inspirationsmateriale til undervisning

Inspirationsmateriale til undervisning Inspirationsmateriale til undervisning * 46873 Postoperativ observation og pleje i hjemmeplejen (Uddannelsens titel) Udviklet af: * Lene Mackenhauer * Asta Nielsen (Udviklerens navn) (Udviklerens navn)

Læs mere

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver

Bilag. Ad 1: Fysioterapeuternes opgaver Bilag Høringssvar med kommentar til oplæg om serviceniveau for den fysio- og ergoterapeutiske indsats til børn og unge med vidtgående funktionsnedsættelser Høringssvarene fremgår af oversigten med tilhørende

Læs mere

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren

1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Den rehabiliterende tilgang beskrevet i Sundhedsaftalen 1.1 Sundhed gennem et rehabiliterende samarbejde med borgeren Vi skal møde borgeren som en ansvarlig samarbejdspartner, der bidrager til og er medbestemmende

Læs mere

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven

Børneterapien Odense Team A. Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Børneterapien Odense Team A Klinisk undervisning foregår på Specialbørnehaven Platanhaven Platanvej 15 6375 4100 platanhaven@odense.dk www.platanvej.dk Kontakt oplysninger Leder af Børneterapien: Malene

Læs mere

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010

LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 LANDSDÆKKENDE PATIENTUNDERSØGELSER 2010 Afsnitsrapport for indlagte patienter på Afsnit C9 (Endokrinologisk) Medicinsk Afdeling M Regionshospitalet Randers og Grenaa 01-04-2011 Den Landsdækkende Undersøgelse

Læs mere

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense

Revideret ansøgning til Mobilteam Odense Afdeling: Planlægning Journal nr.: 12/3158 Dato: 13. august 2012 Udarbejdet af: John Verver og Anne Vagner Moesgaard E-mail: Anne.vagner.moesgaard@psyk.regionsyddanmark.dk Telefon: 2031 0230 Styrkelse

Læs mere

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE

GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART TRIVSEL EFTER ERHVERVET HJERNESKADE GENSTART I NORDDJURS KOMMUNE DU STÅR NU MED EN BROCHURE, DER BESKRIVER NORDDJURS KOMMUNES INDSATS I FORHOLD TIL ERHVERVET HJERNESKADE. VI VIL I NORDDJURS KOMMUNE

Læs mere

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme.

Geriatrisk Team er et sundhedsfagligt team med læger, sygeplejersker og terapeuter tilknyttet. Målgruppen er ældre mennesker med flere sygdomme. 4. Hospitalsenheden Horsens-Brædstrup 4.1. Geriatrisk Team 4.2. Palliativt Team 4.3. Iltsygeplejerske 4.4. KOL Case manager 4.5. Gerontopsykiatrisk Team 18. januar 2013 GERIATISK TEAM Teamets funktion/

Læs mere

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom

Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Sundheds- og Forebyggelsesudvalget 2013-14 SUU Alm.del Bilag 237 Offentligt Genoptræningsplaner til personer med psykisk sygdom Analyse Danske Fysioterapeuter Indholdsfortegnelse 1 Resumé 3 2 Økonomiske

Læs mere

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling

Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Generel kompetenceprofil for sygeplejerske, niveau 2 Onkologisk Afdeling Sygeplejefaglige grundholdninger i Onkologisk Afdeling Møder patienten som hædersgæst. Ser udførelse, udvikling og formidling af

Læs mere

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020

HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 Region Hovedstaden HOSPITALS- OG PSYKIATRIPLAN 2020 KORT FORTALT DE VÆSENTLIGSTE TEMAER OG ÆNDRINGER FREM MOD 2020 APRIL 2013 HOSPITALERNE 2020 REGION HOVEDSTADENS PSYKIATRI 2020 PC Sct. Hans PC Nordsjælland

Læs mere

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør Bonderosens Hjemmeservice

Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen. Privat leverandør Bonderosens Hjemmeservice INDLEVELSE SKABER UDVIKLING Tilsynsrapport Halsnæs Kommune Forebyggelse og Sundhed - Visitationen Privat leverandør Bonderosens Hjemmeservice Uanmeldt tilsyn november 2012 WWW.BDO.DK Forord Rapporten er

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle

Dansk Sygeplejeråds anbefalinger. til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Dansk Sygeplejeråds anbefalinger til komplementær alternativ behandling - Sygeplejerskers rolle Forord Uanset hvor i sundhedsvæsenet sygeplejersker arbejder, møder vi borgere og patienter, der bruger komplementær

Læs mere

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive

Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive Målbeskrivelse for klinisk undervisningssted, Regionshospitalet Skive ORGANISATORISKE OG LEDELSESMÆSSIGE FORHOLD Det ergoterapeutiske grundlag. Patientgrupper: Den ergoterapeutiske intervention knytter

Læs mere

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt.

Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Afrapportering til ETF af AMPS-projekt. Projektets titel: AMPS i kommunal genoptræning. Bevillingsnr: PP 1/06-9 og PP 1/07-3 Resume af formål og baggrund: Formål. at højne kvaliteten af den ergoterapeutiske

Læs mere

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud

Kom godt i gang. Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud Kom godt i gang Indførelse af elektronisk kommunikation ved henvisning til kommunale sundheds- og forebyggelsestilbud 2 Få fuldt udbytte af de elektroniske muligheder Mange kommuner er i gang med at indføre

Læs mere

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9

% & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &4!!!! ) + &/-)! ) # 4-! + * 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 !" #$ % & &' & #(!! )! * (+!,-. )/ &' +0 &-) "0 &122 0 &#-)! 3 &-) )! 3 &&-)) ) 2 2)3 &*-)) ) &4!!!! ) + &/-)! ) #  "# 4-! + * 4(+!)* 4#' +)+! +4 ' 6!! )7/ '' / ' / '# ) 6879 ' 9 '&:!0 '*$!0 '4$!!0

Læs mere

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis

KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet om bidrag vedr. Frederiksberg Kommunes praksis NOTAT 7. august 2013 Sagsbehandler: Praksis i akut tilbud i Frederiksberg Kommune Dok.nr.: 2013/0015495-1 Social- Sundheds- og Arbejdsmarkedsområdet Plan og Projektstab KL har i brev af 27. juni 2013 anmodet

Læs mere

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB

BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB BESKRIVELSE AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSSTED OG AF DET KLINISKE UNDERVISNINGSFORLØB Region Sjælland Psykiatrien Vest Psykiatrisk Akut Modtagelse (PAM) Fælledvej indgang 42 4200 Slagelse Tlf. 58 55 93

Læs mere

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning

Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning DANSK CLEARINGHOUSE FOR UDDANNELSESFORSKNING ARTS AARHUS UNIVERSITET Dansk Clearinghouse for Uddannelsesforskning Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) Arts Aarhus Universitet Notat om forskningskvalitet,

Læs mere