Sundhedsaftale. mellem Odder Kommune og Århus Amt

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Sundhedsaftale. mellem Odder Kommune og Århus Amt 2005-2006"

Transkript

1 UDKAST 14/ dok. nr Sundhedsaftale mellem Odder Kommune og Århus Amt Principgodkendt af: Odder Byråds socialudvalg d. 12. december 2003 og Århus Amts Sundhedsudvalg d. 26. november 2003 Sundhedsaftale vedtaget af: Århus Amt Sundhedsudvalg d

2 Indholdsfortegnelse 1. Indledning... side 3 - Mål - Principper - Målgruppe - Sundhedsaftalens indhold - Den løbende opfølgning på sundhedsaftalen 2. Samarbejdsaftale om indlæggelse og udskrivelse af ældre patienter/borgere fra sygehusene... Side 8 3. Samarbejde om genoptræning... Side Aftale om korttidspladser og vagtberedskab... Side En styrket indsats på det sundhedsfremmende og forebyggende felt... Side Samarbejde om indsatsen i forhold til alvorlige syge og døende... Side Samarbejdet om sundhedstilbudene på Tunø... Side Et samarbejde om hjælpemidler... Side 25 2

3 1. Indledning Hvordan er aftalen blevet til Sundhedsaftalen er blevet til i et tæt samarbejde mellem repræsentanter fra Odder Kommune, Århus Amt, Århus Sygehus, Odder Sygehus og praktiserende læger i Odder og bygger primært på erfaringer fra den tidligere ældreaftale og på det nye samarbejde mellem Odder Kommune og Århus Amt som følge af Odder Sygehus ændrede funktion. Ved sammensætningen af de forskellige elementer i aftalen er der taget højde for de emner, som Ældrerådet i Odder Kommune har anført som vigtige emner. Aftalens elementer er desuden drøftet på et fælles møde med de praktiserende læger i Odder d. 21. oktober Alle lægehuse i byen - på nær to solopraksis - var repræsenteret på mødet. Målene med sundhedsaftalen Målet med sundhedsaftalen er overordnet at yde borgerne i Odder Kommune en service præget af høj kvalitet gennem faglighed, omhu og medmenneskelighed. Det er hensigten, at den enkelte patient/borger kommer i centrum, så der ikke forekommer situationer, hvor en patient/borger kommer i klemme mellem to uafhængige systemer - amt og kommune. Sundhedsaftalen tager afsæt i de ældreaftaler, som Odder Kommune og Århus Amt har indgået siden starten af 1990 erne. Aftalen er udbygget, så den også omfatter elementer af sundhedsfremme og forebyggelse. Aftalen er også tilpasset de nye vilkår for samarbejde - bl.a. som følge af den nye sygehusstruktur i Århus Amt, hvor Odder Sygehus nu har andre funktioner end tidligere. Sundhedsaftalen betyder, at Odder Kommune og Århus Amt gennem en samordnet indsats skal sikre, at patienter/borgere i Odder Kommune oplever en høj kvalitet i servicen med et hensigtsmæssigt og sammenhængende behandlingsforløb uanset, hvem opgaven påhviler. at indlæggelse og udskrivelse af færdigbehandlede patienter/borgere fra Odder Kommune sker på en måde, der er præget af omtanke og værdighed. at patienter/borgere oplever høj kvalitet i servicen med et gennemskueligt, hensigtsmæssigt og sammenhængende forløb i forbindelse med udskrivelse fra sygehus ved eventuelle behov for: - ny bolig/boligændring - hjælpemidler - midlertidige og varige - trænings- og aktivitetstilbud - personlig hjælp - hjemmesygepleje en styrkelse og en videreudbyggelse af informationen og det gode samarbejde mellem sygehusene, de praktiserende læger og Odder Kommune. 3

4 Der er fokus på, at Odder Kommunes borgere skal have færrest mulige overgange mellem sektorer og afdelinger, og det tilstræbes, at flest mulige opgaver skal løses i hjemmet i vante omgivelser Generelt er hensigten fra såvel kommunal som amtslig side, at samarbejde, kommunikation og informationsudveksling parterne imellem skal styrkes og udbygges på alle niveauer til gavn for patienterne/borgerne. Det betyder bl.a., at der skal arbejdes med: at opbygge de bedst mulige kommunikationsveje mellem sygehusafdelinger og kommunen at sikre både den gode indlæggelse og den gode udskrivelse. Det betyder bl.a. en tidlig tæt kontakt mellem sygehus og hjemmepleje - gerne allerede ved indlæggelsen - således at primærsektorens kendskab til den ældre patient/borger kan udnyttes i behandlingsforløbet på sygehuset. Planlægning af udskrivningen skal tænkes ind allerede ved indlæggelsen at sikre kendskab til og respekt for hinandens arbejdsvilkår, herunder en forventningsjustering, således at patienten/borgeren ikke får forskellige oplysninger fra sygehus- og plejesektor løbende kvalitetssikring af ydelserne fra de forskellige systemer bl.a. ved at arbejde med evaluering som et gennemgående princip. Generelt er der i sundhedsaftalen lagt vægt på styrkelse af det sundhedsfremmende og forebyggende arbejde. Principperne bag sundhedsaftalen Principperne bag sundhedsaftalen er: at aftalen mellem Odder Kommune og Århus Amt løber indtil udgangen af 2006 at elementerne ved aftalen evalueres inden aftaleperiodens ophør at udgifterne som udgangspunkt deles ligeligt mellem kommune og amt med 50 % til hver part - men finansieringsandelen varierer, alt efter hvilken del af sundhedsaftalen, det drejer sig om. Målgruppen for sundhedsaftalen Målgruppen for aftalen er fortrinsvis ældre fra en af følgende grupper: Kronisk svækkede personer, som svækkes yderligere på grund af tilstødende sygdom - 4

5 f.eks. en lungebetændelse, og dermed får brug for hjælp fra kommunens sundhedsafdeling Personer, som rammes af akut sygdom der medfører svær funktionsnedsættelse - f.eks. en hjerneblødning eller et lårbensbrud, og dermed får behov for hjælp fra sygehuset og efterfølgende et af kommunens tilbud. Herudover er målgruppen fortrinsvis ældre patienter/borgere, som efter en sygehusindlæggelse får behov for hjælp i sygehusregi og/eller i kommunalt regi. Sygehusindlæggelse af borgere fra Odder Kommune sker primært på sygehusene i Århus - evt. med efterfølgende ophold på Odder Sygehus. I stigende grad ses sygehusindlæggelser af borgere fra kommunen på Horsens Sygehus. Principielt er sundhedsaftalen mellem Odder Kommune og Århus Amt gældende for alle sygehuse i amtet. Hidtil er der ikke indgået samarbejdsaftaler med en kommune i Århus Amt, hvor aftalen også omfatter sygehuse udenfor amtsgrænsen. Århus Amt vil dog tage kontakt til Horsens Sygehus og gøre opmærksom på indholdet i sundhedsaftalen. 5

6 Sundhedsaftalens indhold Aftaleområder 1) en samarbejdsaftale om indlæggelse og udskrivning af ældre patienter/borgere fra Odder Kommune 2) en aftale om samarbejde om genoptræning 3) en aftale om akutpladser og vagtberedskab 4) en styrket indsats på det sundhedsfremmende og forebyggende felt 5) samarbejde om indsatsen i forhold til alvorligt syge og døende 6) samarbejdet om sundhedstilbudene på Tunø 7) et samarbejde om udlevering af hjælpemidler Hensigtserklæringer Herudover indeholder aftalen hensigtserklæringer om en række projekter, som vil blive etableret i løbet af aftaleperioden i den udstrækning, Odder Kommune og Århus Amt kan afsætte midler hertil. udbygning af den elektroniske kommunikation mellem sygehusene og kommune samt praksissektor fælles skolebænk vedrørende viden om den ældre patient/borger og andre emner nye samarbejdsmodeller mellem sygehuse, kommune og praksissektor 6

7 Den løbende opfølgning på aftalen Den løbende opfølgning på sundhedsaftalen mellem Odder Kommune og Århus Amt sker via en styregruppe, som består af repræsentanter fra sygehusene, kommunen, praktiserende læger og amtet. Det er styregruppen, der udarbejder forslag til en sundhedsaftale. Aftalen skal godkendes både i byråd og amtsråd. Efter den politiske godkendelse, er det styregruppens opgave løbende at følge med i, at aftalens intensioner efterleves, samt inden aftaleperiodens udløb at få evalueret aftalen. Styregruppen består af: Økonomidirektør Erling Jensen, Odder Kommune Afd.chef Jens Ole Skov, Sundhedsstaben, Århus Amt Cheflæge Anne Thomassen, Århus Sygehus Visitationschef Anne Stenbæk, Odder Kommune Ældrechef Kirstine Markvorsen Praktiserende læge Ebbe Winthereik, Odder 1 repræsentant fra afdelingen for folkesundhed, Århus Amt Kontorchef Gert Sørensen, Sundhedsstaben, Århus Amt Fuldmægtig Jonas Rafn, Sundhedsstaben, Århus Amt 7

8 2. Samarbejdsaftale om indlæggelse og udskrivelse af ældre patienter/borgere fra Odder Kommune Indlæggelse og udskrivning er situationer, der kræver et helhedsorienteret og tværfagligt fokus på såvel: - helbreds- og funktionsmæssige forhold og - sociale og personlige forhold Samarbejdsaftalen indeholder retningslinjer for et formaliseret samarbejde mellem sygehusvæsenet og kommunens hjemmepleje i forbindelse med indlæggelse og udskrivelse fra sygehus til eget hjem eller en ny bolig. Det grundlæggende fundament ved samarbejdet mellem sygehus og hjemmepleje er, at der tages udgangspunkt i borgerens situation. Borgeren skal sikres et sammenhængende forløb præget af en helhedsorienteret og smidig indsats, høj faglig standard, tværfagligt og tværsektorielt samarbejde med fokus på borgerens helbreds- og funktionsmæssige forhold såvel som borgerens sociale og personlige forhold. Kommunikation, koordinering og kontinuitet indgår som vigtige nøgleord. Personalet i Odder Kommune og på Århus Amts sygehuse forpligtes med samarbejdsaftalen til at tænke i helheden i borgerens sygdomsforløb, og til at handle ud fra, at borgeren skal være i de rammer, hvor han/hun har det bedst. Samarbejdet skal ske med respekt for den enkelte person, dennes historie, ressourcer og ønsker. Nye typer af patientforløb Generelt er patientforløbene på sygehusene blevet kortere end tidligere. Nogle patienter udskrives allerede efter 24 timer på sygehusets medicinske visitationsafsnit. Andre patienter har behov for indlæggelse på en stationær sengeafdeling og skal måske overflyttes til anden specialafdeling. Der er patienter, der bliver fulgt hjem af et følge-hjem team, mens andre udskrives til hjemmet med fortsat opfølgning og behandling fra sygehusets geriatriske team eller en udgående sygeplejerske med særlig viden om iltbehandling eller behandling af patienter med KOL (kronisk obstruktiv lungelidelse). Der kan også være forløb, hvor patienten selv klarer en stor del af behandlingen (f.eks. diabetes), men løbende har behov for assistance fra ældreområdet og løbende kommer til ambulant kontrol hos egen læge eller sygehusambulatorium. Patientforløbene er meget forskellige men ens for alle er, at de kræver et stort koordinerings-arbejde og fleksibilitet fra alle faggruppers side. Information og kommunikation En høj kvalitet af mundtlig og skriftlig information samt planlægning af udskrivelsen allerede ved indlæggelsen er afgørende forudsætninger for at kunne leve op til målsætningen om et effektivt samarbejde og et sammenhængende patientforløb. Sundhedsaftalen beskriver overordnet, hvordan samarbejdet skal være. Det erstatter aldrig den direkte kontakt f.eks. pr. telefon mellem personalet på sygehusafdelingen og kommunens 8

9 ældreområde. Mange misforståelser kan ryddes af vejen på den måde. Hvis en sag går i hårdknude kontaktes Odder Kommunes Visitationschef. På sygehuset kontaktes oversygeplejersken på den relevante afdeling. Chefsygeplejersken kan kontaktes, hvis problemet fortsat er uløst. Udgangspunktet er, at borgeren skal have den ydelse, han/hun har krav på. De ansatte ved kommunens ældreservice og på sygehusafdelingerne har pligt til at give borgeren ydelsen. Eventuelle uenigheder mellem kommune og sygehus/amt om hvem, der skal give og finansiere ydelsen afklares administrativt uden inddragelse af borgeren. Kontaktperson Den 1. januar 2004 trådte en ny bekendtgørelse i kraft, der bl.a. præciserer, at sygehusene er forpligtet til gennem samarbejde at skabe sammenhængende træningsforløb for den enkelte patient. Af den nye bekendtgørelse fremgår det bl.a. som noget nyt at amterne skal udpege en person med ansvar for kontakten til primærkommunerne. Kontaktpersonen har ansvar for, at sygehuset varsler og koordinerer udskrivningen af patienter med et genoptræningsbehov med patientens bopælskommune. Århus Amt har valgt, at det er sygehusafdelingen, der i hvert patientforløb skal udpege en kontaktperson med ansvaret for varsling og koordinering af udskrivningen af patienter med et genoptræningsbehov med patientens bopælskommune. Det vurderes, at en sådan praksis allerede er indført ved hovedparten af afdelingerne i amtet. Ved eventuelle tvistsager er det sygehusledelsen, der er kontaktperson i forhold til kommunen. Personale i Århus Amts Sundhedsstab, som står for den løbende kontakt til Odder Kommune, kan inddrages efter behov. Indlæggelse Ved indgåelse af sundhedsaftalen er parterne enige om, at følgende elementer er vigtige for en god indlæggelse: Kontinuitet: Det plejepersonale, der medvirker ved indlæggelsen, sikrer, at ajourførte oplysninger om patientens/borgerens hidtidige pleje- og omsorgsniveau samt status for funktions- og færdighedsniveau medsendes eller eftersendes hurtigst muligt Medicin: Den indlæggende læge/sygeplejerske/personale fra hjemmeplejen sikrer, at medicin sendes med på sygehuset ved indlæggelsen ellers medsendes doseringsæsker og/eller medicinliste Hjælpemidler: Ved planlagte indlæggelser sikres det, at sygehuset forberedes bedst muligt af såvel hjemmeplejen som borgerens/patientens egen læge f.eks. vedrørende behov for specielle foranstaltninger/hjælpemidler under indlæggelsen Information hjemmepleje og praktiserende læge: Med borgerens/patientens samtykke sendes information om indlæggelsen til hjemmeplejen og egen læge. Patientens kontaktperson på sygehuset er ansvarlig for dette. 9

10 Den færdigbehandlede patient En færdigbehandlet patient er en patient, hvis videre behandling, pleje og/eller genoptræning/rehabilitering ikke er sygehusbetinget. Det er sygehuslægen, der har kompetencen til at erklære en patient færdigbehandlet. Sygehusafdelingen registrerer færdigbehandlede patienter i det patient administrative system, og der sendes besked til kommunen. Færdigbehandlede patienter, der har behov for pleje og/eller praktisk bistand fra kommunen, registreres som plejegruppe 2 i det patientadministrative system. Odder Kommune har kompetencen til at vurdere, hvordan en færdigbehandlet patients/borgers midlertidige og varige behov i eget hjem skal imødekommes. Det er altid nemmere at skabe sammenhængende patientforløb ved direkte dialog mellem det udskrivende personale på sygehuset og personalet på kommunens lokalcentre eventuelt via en af kommunens visitatorer. Udskrivelse Udskrivelsen fra sygehuset planlægges allerede fra indlæggelsestidspunktet. Kontaktpersonen i den afdeling, som borgeren /patienten indlægges på, tager snarest muligt efter indlæggelsen kontakt til hjemmeplejen, hvis det vurderes, at der efter udskrivelsen bliver behov for kommunens indsats. Planlægningen skal altid ske i samarbejde med patienten/borgeren og eventuelt pårørende. Personalet i kommunen og på sygehusafdelingen skal i tæt samarbejde sikre, at patientforløbet opleves så smidigt og fleksibelt som muligt. Parterne må have forståelse for hinandens arbejdsvilkår og være indforstået med at hjælpe hinanden særligt i pressede situationer (f.eks. overbelægning på sygehusafdelingerne og ved højtider). Almindelige forløb Borgere/patienter uden væsentlige plejebehov, og hvor der under indlæggelsen ikke er sket væsentlige ændringer i borgerens/patientens plejebehov. Det gælder både for borgere/patienter, der før indlæggelsen modtog hjælp og borgere, der ikke gjorde. Udskrivelser kan forekomme efter meget kort indlæggelsestid f.eks. på et MVA afsnit. Udskrivelser kan godt forekomme en fredag. Hvis der er tale om udskrivelse på en fredag efter et længerevarende indlæggelsesforløb skal kommunen adviseres i god tid, så hjemmet kan være klar til, borgeren kommer hjem (det skal f.eks. sikres, at der er mad i køleskabet). Kontaktpersonen fra sygehuset kontakter Odder Kommunes Ældreservice og aftaler udskrivelsen. Udskrivelsen sker hurtigst muligt og senest 2-3 hverdage efter, at hjemmeplejen har fået 10

11 besked om, at en patient er færdigbehandlet. Ældreservice sørger for, at den fornødne hjælp er klar til borgeren/patienten udskrives. Kommunens visitator sørger for eventuel revurdering af patientens situation indenfor de første dage efter udskrivelsen. Mere komplicerede udskrivelser Borgere/patienter, hvor der under indlæggelsen er sket væsentlige ændringer i plejebehovet. Gruppen omfatter også både borgere/patienter, der før indlæggelsen modtog hjælp fra kommunen og borgere, der ikke modtog hjælp. Kontaktsygeplejersken fra sygehuset kontakter kommunens visitator. Der aftales udskrivningsdato og dato for udskrivningssamtale. Sygeplejerske fra kommunen, egen læge og pårørende deltager efter behov i samtalen. Udskrivelsen sker hurtigst muligt og i sjældne tilfælde op til 2 uger efter, at hjemmeplejen har fået besked om, at patienten er færdigbehandlet. Terminale patienter skal hjemmeplejen kunne tage imod med få timers varsel. Generelt ved udskrivelse Funktionsniveau, plejebehov og hjælpemidler: Når borgere/patienter, der er omfattet af kommunens hjemmepleje, forberedes til udskrivelse, sørger kontaktpersonen på sygehuset for, at hjemmeplejen så tidligt som muligt får oplysninger om forventet pleje- og omsorgsniveau, status for funktions-/ og færdighedsniveau samt behov for eventuelle hjælpemidler. Hvis der er tvivl om, hvorvidt det er sygehus eller kommune, der skal udlevere hjælpemidlet: Hvis der er opstået tvivl om, hvorvidt udlevering af et særligt hjælpemiddel er en sygehusopgave eller en kommunal opgave, skal tvivlen komme patienten til gode. Afklaringen af finansieringen af hjælpemidlet sker efterfølgende rent administrativt. I tilfælde hvor hjælpemidler ikke kan udlånes: I tilfælde, hvor borgeren/patienten ikke har krav på udlån af hjælpemidler f.eks. ønske om at låne en kørestol midlertidigt for patienter med et brækket ben/opereret ben skal personalet både på sygehuset og i kommunen informere patienten om, hvor hjælpemidlet kan lejes f.eks. ved Reva eller i en forretning med sygeplejeartikler. Det hjælper ikke at kaste bolden over til modparten, og langt de fleste patienter er indforstået med selv at betale for leje af hjælpemidlet. Medicin: Kontaktpersonen på sygehuset sørger for i forbindelse med udskrivelsen, at borgeren/patienten eller dennes pårørende har relevante recepter og mulighed for at 11

12 hente medicinen. Er det ikke muligt, indtelefonerer den udskrivende læge recepterne og bestiller udbringning fra apoteket. Borgeren/patienten får medicin med hjem til den første efterfølgende hverdag. Information til hjemmepleje og praktiserende læge: Med borgerens/patientens samtykke sendes udskrivningsbrev (epikrise) til den praktiserende læge og plejeplan til hjemmeplejen. Sygehusets kontaktperson er ansvarlig for, at det sker. Genoptræningsplan: Patienter, der lægefagligt vurderes at have behov for genoptræning efter sygehusindlæggelse, skal have en skriftlig genoptræningsplan med i hånden ved udskrivelsen. Hvis en genoptræningsplan indebærer, at kommunen skal yde en indsats over for patienten/borgeren, skal kommunen have givet accept heraf. Det betyder, at visitator i kommunen skal kontaktes af sygehusafdelingen, når der laves en genoptræningsplan, der forudsætter træning i kommunalt regi. Respekt: Samarbejdsaftalen mellem Odder Kommune og Århus Amt omfatter, at personalet i Odder Kommune og på sygehusene omtaler hinanden respektfuldt, og i samarbejde løser opgaverne med udgangspunkt i borgerens situation. Respekt betyder også, at borgeren ikke får stillet urealistiske forventninger af den ene part til de ydelser, den anden part skal yde. Respekt og imødekommenhed gælder også i travle perioder. Opfølgning på samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivelse Der skal løbende ske opfølgning på samarbejdsaftalen om indlæggelse og udskrivelse. Blandt andet drøftes erfaringerne med samarbejdsaftalen på møderne i styregruppen for sundhedsaftalen. 12

13 3. Aftale om samarbejde om genoptræning Baggrund Genoptræning af borgere fra Odder Kommune varetages af såvel Odder Kommune (Ørting Lokalcenter) som Århus Amt (Odder Sygehus og Geriatrisk afdeling, Århus Sygehus). Patienterne på de amtslige rehabiliteringspladser er generelt dårligere og har brug for en anden type af sundhedsydelser end de borgere, der modtager genoptræning på Ørting Lokalcenter. Der vil imidlertid være en mellemgruppe, hvor der kan opstå usikkerhed om, hvorvidt borgeren skal til Odder Sygehus eller til Ørting Lokalcenter, ligesom der vil være borgere, som gennemgår et forløb, der indebærer ophold begge steder. Med sundhedsaftalen ønskes en samordnet indsats, så borgerne i Odder Kommune oplever en høj kvalitet og højt serviceniveau med hensigtsmæssige patientforløb - uanset hvem opgaven påhviler. Borgeren skal som udgangspunkt have færrest mulige overgange mellem sektorer og afdelinger - og flest mulige opgaver skal løses i hjemmet i vante omgivelser. Som en del af sundhedsaftalen planlægger Odder Kommune at flytte sine 6 genoptræningspladser fra Ørting Lokalcenter til Odder Sygehus med henblik på at opbygge et stærkt samarbejde med det amtslige rehabiliteringsafsnit. Århus Amt og Odder Kommune ser et betydeligt perspektiv i at afprøve en ny samarbejdsform omkring intensiv genoptræning af ældre borgere for at skabe en mere ensartet forståelse for og gennemførsel af rehabilitering samt for virkelig at give borgeren en oplevelse af sammenhæng i forløbet. Etablering af fælles genoptrænings- og rehabiliteringsprojekt Odder Kommune og Århus Amt (Århus Sygehus) ønsker fremover at etablere et fælles genoptrænings- og rehabiliteringsprojekt med døgnpladser og udbygget ambulant træningsfunktion (træning i eget hjem). De fælles faciliteter indrettes på Odder Sygehus i nyrenoverede lokaler. Der vil være 14 amtslige pladser i det amtslige rehabiliteringsafsnit, hvilket svarer til de sengepladser, Odder Sygehus har i dag. Herudover vil der være et antal dagpladser og en betydelig udefunktion i form af træning i eget hjem samt følge-hjem funktion. Odder Kommune vil have visitationsret til et kommunalt afsnit med 6 døgnpladser samt ambulante træningstilbud. De kommunale pladser er forbeholdt Odder Kommunes borgere. Ledelsesmæssigt bliver den fælles rehabiliteringsafdeling opdelt således, at Geriatrisk Afdeling, Århus Sygehus leder amtets afsnit, mens Odder Kommune varetager ledelsen for kommunens afsnit. Der nedsættes en overordnet styregruppe for den fælles rehabiliteringsafdeling med repræsentanter fra Århus Amt og Odder Kommune. Formålet er gennem intensiv fysisk, psykisk og social rehabilitering at øge brugerens evne til at klare sig i dagligdagen. Hensigten er på én gang at øge brugerens selvværd og integritet samt at spare aflastningspladser, plejeboliger og brug af hospitalets senge. Desuden er det målsætningen med initiativet: At borgeren oplever én indgang til den fælles afdeling At borgeren oplever et sammenhængende forløb 13

14 At de to afsnit samarbejder i videst muligt omfang At en række fælles opgaver løses og finansieres i fællesskab Målgruppen Borgere, der tilbydes rehabilitering i de to genoptrænings- og rehabiliteringsafsnit fordeler sig i to hovedgrupper: Gruppe 1: Ældre patienter med rehabiliteringsbehov efter akut sygdom og indlæggelse på Århus Sygehus (og helst med bopæl i Odder Kommune / Århus Syd) Patienter med lårbensbrud overflyttes 1-2 døgn efter operation Patienter med blodprop eller blødning i hjernen (apopleksi) overføres få dage efter indlæggelse og den første diagnostiske udredning Andre med behov for rehabilitering efter svær akut sygdom Gruppe 2: Borgere fra Odder Kommune, der gradvist har tabt funktionsevnen i eget hjem og derfor har vanskeligt ved at klare sig For patienterne i gruppe 1, som hurtigt overflyttes fra behandling på Århus sygehusene, vil der fortsat være medicinske problemstillinger, der skal tages hånd om. Her vil den lægelige del primært varetages af sygehuslægen. For de øvrige borgere med ophold på det kommunale genoptræningsafsnit gælder, at eventuelle lægelige problemstillinger skal løses i samråd med patientens egen læge / vagtlæge. Fælles funktioner Det er hensigten, at en række funktioner opbygges og udvikles i fællesskab mellem det amtslige og det kommunale afsnit. Eksempler kan være: Fælles genoptræning Fælles opholdsfaciliteter Fælles metode til vurdering af funktionsevne Fælles metode/skabelon til udarbejdelse af individuel rehabiliteringsplan Fælles metode til måling af effekt og kvalitetssikring Fælles politikker og retningslinjer for inddragelse af patient og pårørende Fælles udvikling af kompetencer til at arbejde tværfagligt og tværsektorielt Fælles dokumentationssystem Fælles vidensformidling og uddannelse Fælles vision Fælles vagtdækning Der vil være en række områder, hvor det ikke er hensigtsmæssigt med fælles løsninger. Her skal målsætningen være gensidig respekt og forståelse for hinandens metoder og løsninger. 14

15 Henvisning og visitation Patienterne/borgerne henvises fra: Odder Kommune egen læge kirurgiske og medicinske afdelinger, Århus sygehusene andre sygehuse (f.eks. Silkeborg Centralsygehus, Horsens Sygehus m.m.) Visitation til Århus Amts pladser sker via geriatrisk team på Århus Sygehus. Patienterne vurderes af en speciallæge i geriatri, en erfaren sygeplejerske og evt. en terapeut. Visitation til Odder Kommunes pladser sker via ledelsen af Odder Kommunes Sundhedscenter. Indenfor 1 uge efter modtaget henvisning afholdes et visitationsbesøg i borgerens hjem. Formålet med visitationsbesøget er bl.a., at se borgeren i vante omgivelser, at orientere om det kommende træningsophold og forventningsafstemning - hvilke forventninger har borgeren, og kan afdelingen honorere det. Kontaktperson Patienten på rehabiliteringsafdelingen får ved indlæggelsen en kontaktperson, og samtidig udpeges der en kontaktperson i Odder Kommune. Kontaktpersonen på rehabiliteringsafdelingen er gennemgående person under opholdet på afdelingen, og er den primære kontaktperson til Odder Kommunes kontaktperson. Kontaktpersonen i afdelingen er bl.a. ansvarlig for at sammensætte det team, der skal arbejde med patienten. Teamet kan godt skifte undervejs i patientforløbet. Træningstilbudene Der vil være forskellige træningstilbud - afstemt efter brugernes behov: 1) træningsophold i døgnsenge på rehabiliteringsafdelingen 2) ambulant træningstilbud - med hjemmetræning 3) holdtræning ambulant på rehabiliteringsafdelingen Fælles for alle tilbud er, at der fra starten er lagt en genoptræningsplan, og at genoptræningen tilbydes som moduler af en fastlagt varighed. I den sidste del af modulet foretages en revurdering af kursistens funktionsniveau og mulighed for at klare sig i eget hjem. Forløb under træningsophold/træningsforløb Det endelige patientforløb kan først beskrives ved inddragelse af det personale, der skal arbejde i rehabiliteringsafdelingen. I det arbejde er der en række områder, der nærmere skal afklares eksempelvis: Hvilket serviceniveau, borgeren kan forvente i rehabiliteringsafdelingen Afklaring af hvor megen træning, borgerne får Det skal nærmere beskrives hvilke patientgrupper, der skal have træning under indlæggelse og hvilke, der skal have ambulant træning (eget hjem) 15

16 Der skal fastlægges tidspunkter i patientforløbet for forventningsaftale/målsamtale, midtvejssamtale og udskrivningssamtale Det skal afklares hvordan, der sker en opfølgning på, om målene for træningsforløbet er nået. Der er enighed om at medtage de gode erfaringer fra afsnit G4, som er et samarbejde mellem Århus Kommune og Århus Amt - og at tilpasse det til Odder-forhold. Faglig udvikling af personalet Der vil løbende ske en faglig udvikling af personalet. Ved at samle rehabiliteringsfunktionerne opnås en tværgående vidensdeling - nogle af de ansatte har stor viden om sygehussektoren, andre har mest viden om den kommunale sektor. I takt med at den ambulante træning - træning i eget hjem - udbredes, vil erfaringerne herfra kunne udnyttes i rehabiliteringsafdelingen. Den faglige udvikling af personalet går også i retning af, at der i højere grad skal arbejdes tværfagligt og tværsektorielt, at træningsforløbene strømlines og målrettes den enkelte kursist og at der er en større vifte af træningstilbud til rådighed. Tidligere har det ikke været muligt ressourcemæssigt at lave opfølgning på de afsluttede træningsforløb. Efterkontrol/opfølgning på træningstilbudet prioriteres i sundhedsaftalen - da det giver indblik i, om målene for kursistens træningsophold nås (nytter det?), og det giver personalet større arbejdsglæde ved at se helheden (se hele forløbet - og se, at kursisten kan klare sig i eget hjem). Normering og personalesammensætning Det amtslige afsnit på Rehabiliteringsafdelingen vil blive bemandet med en afdelingssygeplejerske og en ledende terapeut, der sammen fungerer som daglig ledelse af det amtslige afsnit. Den daglige ledelse refererer til ledelsen på Geriatrisk Afdeling, Århus Sygehus. Odder Kommunes afsnit vil blive ledet fra Odder Kommunes Sundhedscenter. Som udgangspunkt forventes personaleudgifterne dækket via de budgetter, der allerede i dag er til rehabiliteringsfunktionerne i Odder Kommune og i Århus Amt (herunder de midler, der indgår i den nuværende ældreaftale). Øvrige udgifter Der vil være andre udgifter i forbindelse med samling af rehabiliteringsfunktionerne. Der vil være udgifter til kost for de borgere, der henvises fra den primære sektor, idet det er aftalt, at kosten skal være gratis uanset om, borgeren er på det amtslige eller det kommunale afsnit. Som udgangspunkt bidrager Odder Kommune og Århus Amt med de hjælpemidler, der hidtil 16

17 har været benyttet til den fælles rehabiliteringsafdeling. Den løbende udskiftning og nyindkøb af hjælpemidler påhviler hhv. Århus Amt og Odder Kommune. Der kan være mindre etableringsomkostninger. Der vil være stigende udgifter til kørsel ved hjemmetræning + hjemmebesøg. Der kan evt. være fordele ved at lease en bil til rehabiliteringsafdelingen. Forventet start Det forventes, at den fælles rehabiliteringsafdeling på Odder Sygehus kan starte d. 1. januar På Odder Sygehus er der ledige lokaler til indretning af rehabiliteringsafdelingen. Der skal ske mindre ombygninger, før der er klar til indflytning. Odder Kommune vil få mulighed for indflydelse på indretningen af lokalerne i rehabiliteringsafdelingen. Finansiering Alle fælles udgifter deles mellem Århus Amt og Odder Kommune efter en fordelingsnøgle baseret på antallet af sengepladser. Det daglige ansvar for budgettet påhviler de respektive ledelser på de to afsnit. I tilfælde af budgetoverskridelser vurderes konsekvenserne heraf på møder i styregruppen for sundhedsaftalen. Evaluering Der afholdes kvartalsvise møder i styregruppen om sundhedsaftalen suppleret med deltagelse af ledelserne på genoptrænings- og rehabiliteringsafdelingen. 17

18 4. Samarbejde om korttidspladser og vagtberedskab Baggrund: Odder Kommune og Århus Amt ønsker i et samarbejde fleksible løsninger i lokalmiljøet for borgeren med et akut behov, hvor der ikke kræves sygehusindlæggelse. Den ældre borger kan have behov for ekstra hjælp eller overvågning i en periode, hvor vedkommende er mere sårbar evt. på grund af akut opstået sygdom, ændret funktionsniveau eller ændrede livsvilkår ( f.eks. syg ægtefælle). Der er desuden behov for at kunne lave en intensiv vurdering af borgeren i vante omgivelser for at kunne tilbyde den rigtige hjælp/ boligtilbud. Det er en fælles holdning mellem amt og kommune, at styrke den forebyggende indsats ved at den ældre borger, som er i en akut situation, forbliver i vante omgivelser, så længe det kan lade sig gøre både praktisk og sundhedsmæssigt forsvarligt. Formål: At sikre den ældre borger en individuel tilpasset løsning med udgangspunkt i Sundhedsaftalen At sikre den ældre borger akut hjælp/bistand ud fra den enkeltes behov i en afgrænset periode - perioden er afhængig af tilbudet. At undgå unødvendige indlæggelser / genindlæggelser Målgruppe: Ældre borgere i Odder Kommune, som af fysisk, psykisk eller social årsag ikke kan klare sig i eget hjem med hjemmepleje, men som har behov for sygepleje, observation, vurdering, træning eller behandling uden at der kræves hospitalsindlæggelse. Målgruppen kan også være terminale/døende, der ønsker at være i eget hjem, hvor ordningen kan være aflastning for pårørende med plejeorlov. Viften af tilbud Der er en bred vifte af tilbud i Odder området. Der tages udgangspunkt i de eksisterende tilbud i lokalområdet - kombineret med nye tilbud. Udgangspunktet er, at borgeren skal forblive i lokalområdet, hvis der ikke er behov for indlæggelse. 1) Borgeren kan tilbydes vagtberedskab/fast vagt i hjemmet i en kortere periode for at se tiden an. Praktiserende læge kan evt. aftale tid på Odder Sygehus dagen efter til nærmere udredning/undersøgelse. Praktiserende læge kan også rekvirere besøg fra det distriktsgeriatriske team, som er specialister i sygdomme og sygdomsforløb hos ældre. Her må dog beregnes ventetid på 1-2 uger. 2) Borgeren kan tilbydes ophold på en af Odder Kommunes 10 korttidspladser, hvoraf én plads fungerer som en akut korttidsplads med ophold på maksimalt 5 dage. Det kan ske både som forebyggelse til en sygehusindlæggelse (aflastning), men også i forbindelse med udskrivelse fra sygehus, f.eks. hvis borgeren skal vente på at kunne flytte i en ny (pleje-)bolig 18

19 3) Borgeren kan komme i et træningstilbud via den fælles genoptrænings- og rehabiliteringsafdeling på Odder Sygehus. Lokal forankring af tilbudene I den hidtidige ældreaftale har der været et forsøg med mulighed for at rekvirere vagtberedskab (fast vagt) fra Århus Kommunehospitals (nu Århus Sygehus) afløserkontor, som også står for det vagtberedskab, der er etableret i ældreaftalen mellem Århus Amt og Århus Kommune. Vagtberedskab er en ordning, der giver de praktiserende læger mulighed for i et samarbejde med hjemmeplejen at rekvirere fast vagt til borgere i eget hjem. Ordningen har ikke været udnyttet optimalt. Det skyldes dels, at ordningen ikke har været tilstrækkelig fleksibel - der har bl.a. været transporttid (fra Århus) og unødige transportudgifter (taxa), og der har ikke været tilstrækkelig opmærksomhed på ordningen. Hertil kommer, at en fast vagt fra Århus ikke har det samme kendskab til Odder Kommune og dets øvrige tilbud. Det betyder, at fast vagt ordningen kommer til at stå isoleret fra de øvrige tilbud i lokalområdet. Det er ikke hensigtsmæssigt. I den nye sundhedsaftale er der et ønske om at binde tilbudene bedre sammen. Derfor er det besluttet, at vagtberedskabsordningen pr. 1. juni 2005 i stedet forankres lokalt, med fysisk placering på Odder Kommunes Sundhedscenter / Ørting Lokalcenter. Det giver mulighed for at skabe en god sammenhæng til Odder Kommunes tilbud om korttidspladser, som også fysisk er placeret på Odder Kommunes Sundhedscenter / Ørting Lokalcenter. En lokal forankring af tilbudene giver større mulighed for samspil mellem de forskellige lokale tilbud - og optimal udnyttelse af personaleressourcerne. Ansættelse af personale til vagtberedskabet vil ske i Odder Kommunes vikarkorps og på Odder Kommunes Sundhedscenter. Tilbud om fast vagt via vagtberedskab Det er de praktiserende læger og vagtlæger, der kan rekvirere fast vagt. Rekvirering af fast vagt bør ske i samarbejde med borgerens lokalcenter/hjemmeplejen, således at de får mulighed for at vurdere, om de selv kan løse opgaven, inden der tages kontakt til vagtberedskabsordningen. Læger fra geriatrisk team og det palliative team kan ligeledes rekvirere fast vagt til borgere i hjemmet. Der er følgende kriterier for bestilling af fast vagt: Der skal være tale om en akut opstået situation Den faste vagt kan rekvireres af den praktiserende læge/vagtlæge eller hjemmesygeplejersken efter samråd med lægen idet; Patienten skal være vurderet af egen læge eller læge fra det geriatriske eller det palliative team 19

20 Er det vagtlæge eller vikarlæge, der ønsker at rekvirere en fast vagt til en patient/borger, skal patienten/borgeren være tilset af en læge indenfor de seneste 24 timer Patienten/borgeren skal som hovedregel være fyldt 60 år. Der er dog mulighed for dispensation i tilfælde af terminalfaseproblematik Den faste vagt kan maksimalt rekvireres for 3 sammenhængende aftener og nætter svarende til i alt 6 vagter. Det er også muligt kun at rekvirere f.eks. nattevagter. Der er følgende kriterier for genbestilling af faste vagter: Genbestilling kan imødekommes ved forværring eller ændring i patientens/borgerens tilstand Ved genbestilling skal egen læge vurdere behov for evt. tilsyn af distriktsgeriatrisk team. Normering/personalesammensætning Det skal nærmere afklares hvilke personalegrupper, der skal varetage opgaven. Der vil være behov for et løft i normeringen for at kunne varetage vagtberedskabsfunktionen. Tidligere har der været afsat kr. til vagtberedskabet, hvor Århus Amt har betalt kr. og Odder Kommune har betalt kr. Starttidspunkt Den nye vagtberedskabsordning kan træde i kraft pr. 1. sept Finansiering: I den nye sundhedsaftale afsættes kr. til formålet. Vagtberedskabsordningen finansieres med kr. af Odder Kommune og kr. af Århus Amt. Odder Kommune har finansieret en ekstra akut korttidsplads ( kr.). Evaluering Der udarbejdes månedlige opgørelser over forbruget af vagtberedskabet her skal bl.a. fremgå hvem, der rekvirerer ydelserne. Odder Kommune har ansvaret for den løbende rapportering af forbrug og budgetopfølgning til styregruppen. Styregruppen drøfter løbende, om samspillet mellem de forskellige tilbud fungerer optimalt. Drøftelserne vil ske med udgangspunkt i konkrete cases. 20

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS

ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS ET SUNDHEDSVÆSEN MED PATIENTEN I FOKUS DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER DSR S ANBEFALINGER TIL DE FÆLLES AKUTMODTAGELSER De fælles akutmodtagelser (FAM erne) er etableret for at højne kvaliteten

Læs mere

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen.

Jeg vil sige noget om. Strukturreformen - Neurorehabilitering. Den nye struktur på sundhedsområdet. Målet er et smidigt sundhedsvæsen. Jeg vil sige noget om Strukturreformen - Neurorehabilitering Konference Kurhus 13.-14 Marts 2008 Tóra H. Dahl, ergoterapeut, MPH Sundhedsstyrelsen Sundhedsplanlægning 1. Den nye struktur på sundhedsområdet

Læs mere

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt

Sammenhængende patientforløb. et udviklingsfelt Sammenhængende patientforløb et udviklingsfelt F o r o r d Sammenhængende patientforløb er en afgørende forudsætning for kvalitet og effektivitet i sundhedsvæsenet. Det kræver, at den enkelte patient

Læs mere

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen

Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73. Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning efter servicelovens 73 2006 Københavns Kommune Sundhedsforvaltningen Version 2 Side 1 1 INDLEDNING...3 1.1 Formål med kvalitetsstandarder...4

Læs mere

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018

Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Endeligt udkast til politiske visioner og mål for Sundhedsaftalen 2015-2018 Godkendt af Sundhedskoordinationsudvalget 5. september 2014 Indledning Mange borgere, der er syge eller er i risiko for at blive

Læs mere

Overordnet kvalitetsstandard 2014

Overordnet kvalitetsstandard 2014 Overordnet kvalitetsstandard 2014 Skive Kommune Myndighedsafdelingen Forord Skive Kommunes overordnede kvalitetsstandard beskriver den personlige og praktiske hjælp mm., som borgeren kan få fra kommunen.

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Til læger og praksispersonale i almen praksis Til læger og praksispersonale i almen praksis SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Samarbejdsaftale mellem kommuner og region om borger/patientforløb i Region Syddanmark Til læger og praksispersonale

Læs mere

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent

Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Hvor meget kan en øget indsats flytte? COHERE Steen Rank Petersen, Chefkonsulent Baggrund Større andel af ældre borgere i befolkningen, flere med kronisk sygdom Færre i den arbejdsdygtige alder Økonomisk

Læs mere

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune

ÆRØ KOMMUNE. KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune ÆRØ KOMMUNE KVALITETSSTANDARD Personlig hjælp i Ærø Kommune Indhold 1.0 Formål... 2 2.0 Lovgrundlag... 2 3.0 Indsatsen... 2 3.1 Primære mål... 2 3.2 Hvem kan modtage indsatsen?... 2 3.3 Forudsætninger

Læs mere

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland

De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Anita Fogh Regionalt Sundhedssamarbejde Regionshuset i Viborg Tlf: 87 28 46 75 E-mail: anita.fogh@stab.rm.dk De udadgående hospitalsfunktioner i Region Midtjylland Revision af oversigt ifm. indgåelse af

Læs mere

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland

Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland NOTAT Forslag til fælles politiske målsætninger på sundhedsområdet i KKR Sjælland Baggrund Målet med opfølgningsprocessen på sundhedsområdet er at nå frem til en fælles forpligtelse mellem kommunerne om,

Læs mere

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb

Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Det sammenhængende og koordinerede patientforløb Årsmøde for visitatorer 12.-13. November 2012 Svendborg Kvalitetskonsulent Hospitalsenheden Vest Regionshospitalerne Herning, Holstebro, Lemvig, Ringkøbing

Læs mere

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet

Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Kvalitetsstandard 2014 Træningsområdet Vedtaget af byrådet maj 2014 2014: REBILD KVALITETSSTANDARD SUNDHEDSLOVENS 140 Kriterier Alle borgere i Rebild kommune, der på tidspunktet for udskrivning fra sygehus

Læs mere

Det kommunale sundhedslandkort

Det kommunale sundhedslandkort Side / Det kommunale sundhedslandkort 2006 2012 Specialiseret træningscenter Forebyggelsescentre Center for Kræft og Sundhed Akut plejeenhed KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen Side /

Læs mere

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det.

Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling når der er brug for det eller hjælpe midler når der er brug for det. Dialogmøde den 17.04.2015 Sammenskrivning af udsagn fra grupperne: Det gode: Det er godt når PL har lagt en plan forud for indlæggelse Holde fast i de gode historier f.eks. en dement som kommer i behandling

Læs mere

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2

Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Målgruppe Boliger til midlertidig ophold Lov om Social Service 84 stk.2 Alle kan henvende sig direkte til Sundhed & Omsorgs

Læs mere

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske

Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Margit Schrøder, Projektleder Pernille Van Randwijk, Koordinerende klinisk vejleder Mette Olsen, nyuddannet sygeplejerske Fremtidens kliniske uddannelse, marts 2011 Sygeplejestuderende modul 11-12 Afd.

Læs mere

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder:

Danske Regioners oplæg til fremtidens akutberedskab bygger på følgende indsatsområder: N O T A T Debatoplæg: Fremtidens akutberedskab - fra vision til handling 20-04-2006 Sag nr. 06/398 Dokumentnr. 24261/06 Resume: Regionernes ambition er at skabe et sundhedsvæsen, som er internationalt

Læs mere

Resultataftale 2013 for Sygeplejen

Resultataftale 2013 for Sygeplejen Resultataftale 2013 for Sygeplejen Evaluering af resultataftalen og effektmålene for 2012. Vi har i 2012 arbejdet målrettet med præcisering af dokumentation. For at gøre journalen mere overskuelig og ensartet,

Læs mere

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende

Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Kvalitetsstandard for Enhed for alvorligt syge og døende Plejecenter Hjørnegården, Bredebro Hvad er Enhed for alvorligt syge og døende? Enheden er et tilbud om midlertidigt ophold for borgere der bliver

Læs mere

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient

Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient Den gode udskrivelse for den ældre medicinske patient BRO, November 2013, Gruppe 2 Susanne Jørgensen, Koordinerende visitator i Høje Taastrup Kommune. Uddannet sygeplejerske Steen Jensen, Social og Sundhedsassistent

Læs mere

Mod livets afslutning

Mod livets afslutning Mod livets afslutning i eget hjem Indholdsfortegnelse Forord... 3 Etablering af en plejeordning... 4 Særlige betingelser for personer med tilknytning til arbejdsmarkedet... 5 Særlige betingelser for personer

Læs mere

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003

Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet. Audit af individuelle genoptræningsplaner 2003 Ringkjøbing Amt Kvalitetsafdelingen for Sundhedsvæsenet Audit af individuelle genoptræningsplaner 00 Else Rose Hjortbak Kvalitetskonsulent Februar 00 Indhold Side Resumé...............................................................

Læs mere

Kvalitetsstandard for genoptræning

Kvalitetsstandard for genoptræning Fredensborg Kommune Ældre og Handicap Kvalitetsstandard for genoptræning Sundhedsloven 140 2015 Indledning Fredensborg Kommune tilbyder genoptræning * til borgere, som har tabt funktionsevne i forbindelse

Læs mere

Lov om Social Service 86

Lov om Social Service 86 KVALITETSSTANDARD FOR TRÆNING 2012 Lov om Social Service 86 Genoptræning Vedligeholdende træning Selvtræning Godkendt af Byrådet den 1 Kvalitetsstandard for træning Blå farve betyder at det skal slettes

Læs mere

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland

Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Aftale om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland Introduktion Dette dokument beskriver aftalen mellem region og kommuner om fælles høj kvalitet i patientuddannelser i Region Sjælland.

Læs mere

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder

Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Tillæg til Rammeaftale gældende for Vestklyngen om anvendelse af MedCom7 hjemmepleje-sygehus standarder Vestklyngen, Region Midtjylland Hospitalsenheden Vest Herning Kommune, Sundhed og Ældre Holstebro

Læs mere

Livet skal leves hele livet

Livet skal leves hele livet Social-, Børne- og Integrationsministeriet Januar 2014 Livet skal leves hele livet Regeringens politiske oplæg til opfølgning på Hjemmehjælpskommissionen I. Afsættet Hjemmehjælpskommissionen Et enigt Folketing

Læs mere

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015

Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! DKDK ÅRSMØDE NYBORG 2015 Tværgående koordination og samordning - en kompliceret størrelse! Hvilke forskelligartede udfordringer giver tværgående

Læs mere

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut

KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut KOMMUNAL FINANSIERING 2007- Susanne Brogaard, sbr@sum.dk Sundhedsanalyser i Statens Serum Institut Færdigbehandlede patienter Genoptræning SUNDHEDSLOVEN 140 Kommunalbestyrelsen tilbyder vederlagsfri genoptræning

Læs mere

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb

Et tilbud der passer. Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Et tilbud der passer Sammen kan vi give kroniske patienter et skræddersyet forløb Hospitalerne, kommunerne og de praktiserende læger i Region Hovedstaden, august 2009 Et tilbud der passer Flere lever med

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM

KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD PASNING AF NÆRTSTÅENDE MED ALVORLIG SYGDOM Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk KVALITETSSTANDARD Indhold 1LOVGRUNDLAG... 3 2.KVALITETSSTANDARD...

Læs mere

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter:

Borgerens funktionsniveau medfører en af følgende begrænsninger i forhold til en eller flere daglige aktiviteter: Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATATIONSRETNINGSLINJER 2.4.2 VEDLIGEHOLDENDE TRÆNING Tr2-pakke Hvem kan få træning Borgere med nedsat fysisk eller psykisk

Læs mere

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013

Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 Kvalitetsstandarder sygeplejeydelser 2013 1. Lovgrundlag Lovgrundlaget for sygeplejen er 138 i Sundhedsloven, hvorefter kommunalbestyrelsen er ansvarlig for, at der ydes vederlagsfri hjemmesygepleje efter

Læs mere

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER

VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER Sundhed og Omsorg KVALITETSSTANDARD VISITATION TIL PLEJEBOLIGER PRØVEBOLIGER ÆLDREBOLIGER MIDLERTIDIGE BOLIGER 2014 Norddjurs Kommune Østergade 36 8500 Grenaa Tlf: 89 59 10 00 www.norddjurs.dk INDHOLDSFORTEGNELSE

Læs mere

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010.

Kvalitetsstandard. for Ambulant Genoptræning Syddjurs. Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140. Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Kvalitetsstandard for Ambulant Genoptræning Syddjurs Servicelovens 86, stk. 1 samt Sundhedslovens 140 Godkendt på byrådet d. 16.12.2010. Træning- og aktivitetsområdet i Syddjurs Kommune 1 Lovgrundlag Kommunal

Læs mere

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende

Fremtidens hjerter. hjertekarpatienter og pårørende Fremtidens hjerter Anbefalinger fra hjertekarpatienter og pårørende Fra Hjerteforeningens dialogmøde på Axelborg, København onsdag den 18. april 2012 Verdens bedste patientforløb og et godt liv for alle

Læs mere

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune

Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Implementeringens kunst Succes med akutteam i Sønderborg Kommune Der er ca. 76.000 indbyggere i Sønderborg Kommune Disposition Fase 1 Idéudvikling og afklaring Fase 2 Planlægning Fase 3 Implementering

Læs mere

Genoptræning & vedligeholdende træning

Genoptræning & vedligeholdende træning Kvalitetsstandarder 2014 Genoptræning & vedligeholdende træning - servicelovens 86, stk. 1 og 2 Kvalitetsstandarder 2014 Kvalitetsstandard for genoptræning og vedligeholdende træning Kære borger I gør

Læs mere

Notat. Forord Generelle oplysninger

Notat. Forord Generelle oplysninger Sundhedsafdelingen Middelfart Kommune Middelfart Midtpunkt, Jernbanegade 75-77 5500 Middelfart www.middelfart.dk Telefon +45 8888 5500 Direkte +45 8888 4650 Fax +45 8888 5501 Lis.Huge@middelfart.dk Notat

Læs mere

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning

Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1 KKR SYDDANMARK Region Syddanmark 2. december 2008 Retningslinier for fælles udskrivningsplanlægning 1. Indledning I de sundhedsaftaler om udskrivningsforløb, der i 2008 er indgået mellem Region Syddanmark

Læs mere

Status på ældrepuljen

Status på ældrepuljen på ældrepuljen NOTAT 30. juni 2015 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Journal nr. Sagsbehandler SLNIE 1.1 Styrkelse af rehabiliteringsindsatsen Der er ansat 3 ergoterapeuter til at styrke

Læs mere

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler

Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Kvalitetsstandard for genbrugshjæpemidler Udarbejdet af: Sten Dokkedahl Dato: 10-10-2013 Sagsid.: 11578 Version nr.: 1 Kvalitetsstandard for genbrugshjælpemidler og forbrugsgoder jf. 112 og 113. Område

Læs mere

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011.

Demenspolitik Hedensted Kommune. Senior Service Marts 2011. Demenspolitik Hedensted Kommune Senior Service Marts 2011. Overordnede mål for demensindsatsen: Den overordnede målsætning for hjælpen og støtten til demensramte borgere i Hedensted Kommune: at understøtte

Læs mere

Kvalitetsstandarder for

Kvalitetsstandarder for Bilag 2. Kvalitetsstandarder for genoptræning og vedligeholdende træning for borgere over 65 år i Københavns Kommune 86 i Lov om Social Service 2007 KØBENHAVNS KOMMUNE Sundheds- og Omsorgsforvaltningen

Læs mere

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE

AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE AKTIVE PATIENTER FÅR DET BEDRE HURTIGERE 10 eksempler på hvordan ergoterapeuter og fysioterapeuter kan medvirke til, at patienter bliver mere sunde, selvhjulpne og hurtigere kan udskrives. 10 GODE EKSEMPLER

Læs mere

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE

FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE FAGPROFILER FOR ERGO OG FYSIOTERAPEUTER I TRÆNINGSOMRÅDET IKAST-BRANDE KOMMUNE Indledning Fagprofilen for ergo- og fysioterapeuter i Ikast-Brande Kommunes træningsområde er et samarbejdsredskab. Den danner

Læs mere

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard

Nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandard Nødkald og sygeplejekald Kvalitetsstandard Kvalitetsstandard for nødkald og sygeplejekald Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes tilbud om nødkald og sygeplejekald. Kvalitetsstandarden

Læs mere

Behandlingsredskaber og hjælpemidler

Behandlingsredskaber og hjælpemidler Behandlingsredskaber og hjælpemidler - til fagpersoner på sygehuse, i kommuner og praktiserende speciallæger i Region Syddanmark www.regionsyddanmark.dk Behandlingsredskaber, hjælpemidler og træningsredskaber

Læs mere

Demenspolitik Jammerbugt Kommune

Demenspolitik Jammerbugt Kommune Demenspolitik Jammerbugt Kommune Udredning og diagnosticering - Der skal findes let tilgængelige informationer for alle borgere om demens og tidlige symptomer. - Alle borgere med demenssymptomer har ret

Læs mere

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning

Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Ydelseskatalog for genoptræning uden sygehusindlæggelse og vedligeholdende træning Lov om Social Service 86 Kvalitetsstandarder og ydelseskataloger 2013 Revidering Ydelseskatalog for genoptræning uden

Læs mere

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig

Kvalitetsstandard for pleje og ældreboliger i Sorø Kommune. Sorø Kommune. Kvalitetsstandard. Pleje- og ældrebolig Sorø Kommune Kvalitetsstandard Pleje- og ældrebolig 1 Indhold Generel information om kvalitetsstandarder... 3 Hvad er en kvalitetsstandard?... 3 Værdigrundlag... 3 Boformer... 4 Lovgrundlag... 4 Sagsgang

Læs mere

SUNDHEDSAFTALE MELLEM ODDER KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND

SUNDHEDSAFTALE MELLEM ODDER KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND SUNDHEDSAFTALE MELLEM ODDER KOMMUNE OG REGION MIDTJYLLAND Side 1 af 105 Indholdsfortegnelse INDHOLDSFORTEGNELSE... 2 INDLEDNING... 3 AFTALE OM INDLÆGGELSES- OG UDSKRIVNINGSFORLØB... 12 INDLÆGGELSE...12

Læs mere

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014)

Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Udkast til arbejdsplan sundhedsaftalen 2015-2018 (1.dec 2014) Implementeringen af indsatserne i sundhedsaftalen vil ske løbende i hele aftaleperioden. Indsatserne i sundhedsaftalen har forskellig karakter.

Læs mere

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb

SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb SAM:BO Samarbejde om borger/patientforløb Den regionale samarbejdsaftale om tværsektorielle borger/patientforløb version 1 foråret 2013 Formål Indlæggelsen bliver kortere og kortere, behandling iværksættes

Læs mere

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140

1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 Kvalitetsstandard Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1. januar 2015 1. Overordnede rammer Genoptræning efter sygehusindlæggelse 1.1 Lovgrundlag Sundhedslovens 140 1.2 Formål med lovgivningen Formålet

Læs mere

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune

SUNDHED OG OMSORG Sundhed Aarhus Kommune Mulige investeringer i det nære sundhedsvæsen De udfordringer, vi som kommune står overfor, når det kommer til udviklingen af det nære sundhedsvæsen, kan overordnet inddeles i tre grupper: 1) Udviklingen

Læs mere

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune

Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Neuro-rehabilitering i Tønder Kommune Borgeren henvises fra eksempelvis: Sygehuse Praktiserende læger Hjemmepleje Jobcenter Børn & unge afd.. Visitatorer. Neuro-rehabilitering

Læs mere

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information

Kvalitetsstandarder 2014. Generel information Kvalitetsstandarder 2014 Generel information Indholdsfortegnelse Værdigrundlag og målsætning... 3 Sådan får du hjælp Hvis behovet opstår... 4 Vurdering af dine behov... 4 Sagsbehandlingen... 5 Midlertidig

Læs mere

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi

Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Sammendrag af strategier Sygepleje, ergoterapi og fysioterapi Århus Sygehus 2005-2008 Forskning Evidensbasering og monitorering Dokumentation Århus Universitetshospital Århus Sygehus Virkeliggørelse af

Læs mere

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende

Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende Notat om ressourcemæssige konsekvenser af forslag til regional samarbejdsaftale om alvorligt syge og døende 1. Baggrund Det administrative Kontaktforum fik i møde den 1. oktober 2009 forelagt de indkomne

Læs mere

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge

Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge 25. marts 2015 Nationalt rammepapir om den behandlingsansvarlige læge Danske Regioner, Kræftens Bekæmpelse, Danske Patienter, Overlægeforeningen og Yngre Læger vil sammen i dette oplæg og via efterfølgende

Læs mere

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år

Kvalitetsstandard. For genoptræning efter Sundhedslovens 140. for borgere over 18 år Kvalitetsstandard For genoptræning efter Sundhedslovens 140 for borgere over 18 år Kvalitetsstandarder/oktober 2013 Aalborg Kommune I Aalborg kommune gør vi vores yderste for at give den bedste service

Læs mere

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard

Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86. Kvalitetsstandard Hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Kvalitetsstandard 2 Kvalitetsstandard for hverdagsrehabilitering efter servicelovens 86 Denne pjece indeholder kvalitetsstandarden for Sønderborg Kommunes

Læs mere

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne

Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Rehabilitering set med hjertepatienternes øjne Resultater fra en patientundersøgelse Undersøgelsen er sponsoreret af Helsefonden og Simon Spies Fonden Rapport findes på Hjerteforeningens hjemmeside: http://www.hjerteforeningen.dk/film_og_boeger/udgivelser/hjertesyges_oensker_og_behov/

Læs mere

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1.

Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2. 1. Varde Kommune Kvalitetsstandard for hjælp eller støtte til nødvendige praktiske opgaver i hjemmet Lov om social service 83 stk. 2 Standardens godkendelse Revision af kvalitetsstandarden Standardens indhold

Læs mere

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual

I patientens fodspor Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune. Manual Set med patientsikkerhedsøjne I sektorovergangen mellem hospital og kommune Manual Region hovedstanden Område Midt Uarbejdet af risikomanager Benedicte Schou, Herlev hospital og risikomanager Ea Petersen,

Læs mere

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter

Afsluttende evaluering af tværsektorielt. mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter Dato: 28. juli 2015 Afsluttende evaluering af tværsektorielt samarbejdsprojekt mellem Frederiksberg Hospital og Frederiksberg Sundhedscenter - Medicin pa tværs Indledning Det overordnede fokus for dette

Læs mere

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014

Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Rapport fra lovpligtigt uanmeldt tilsyn torsdag den 17. november 2014 Plejecenter Hotherhaven Og KAS Præstemarken 76 4652 Hårlev Teamledere Anne Mette Mortensen Marianne Thomasen Tilsynet blev ført af:

Læs mere

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland.

Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Bodil Overgaard Akselsen, ledende oversygeplejerske, Medicinsk Afdeling, Hospitalsenheden Vest, Region Midtjylland. Grete Bækgaard Thomsen, sundhedschef Lemvig Kommune og formand for Sygeplejeetisk Råd

Læs mere

Demenspolitik Lejre Kommune.

Demenspolitik Lejre Kommune. Demenspolitik 2014 Demenspolitik Lejre Kommune. Forord Mellem 80-100.000 danskere er ramt af demens -- og tallet er stigende. Den samme udvikling ser vi i Lejre Kommune, hvor vi forventer en stigning af

Læs mere

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE

GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE GENOPTRÆNING EFTER INDLÆGGELSE 2015 Kvalitetsstandard for genoptræning efter sygehusindlæggelse Lovgrundlag Hvad er formålet med genoptræningen Hvem kan få træningstilbud Sundhedsloven 140 Formålet med

Læs mere

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108

Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Kvalitetsstandarder for midlertidigt botilbud efter Lov om Social Service 107 og længerevarende botilbud efter Lov om Social Service 108 Introduktion Greve Kommune bevilger ophold i midlertidigt og længerevarende

Læs mere

Handleplan for sundhedspolitikken

Handleplan for sundhedspolitikken Social og Sundhed Sundhed og Forebyggelse Sagsnr. 95544 Brevid. 1172777 Ref. RABA Dir. tlf. 46 31 77 28 RasmusBaa@roskilde.dk Handleplan for sundhedspolitikken Sammenlignet med andre kommuner har Roskilde

Læs mere

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje.

Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Kvalitetsstandard for hjemmesygepleje. Lovgrundlag: Ydelser inden for hjemmesygepleje: 138 i Sundhedsloven. Ved sygepleje forstås opgaver i relation til: Målrettede pædagogiske opgaver. Sygeplejefagligt

Læs mere

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden

Tillægsaftale til sundhedsaftale for Region Hovedstaden aftalt mellem Frederikssund Kommune og Region Hovedstaden 1 Kommune Frederikssund Klynge Hillerød Seneste revision 23. september 2010 P:\PlanlaegningOgUdvikling\Sundhedsaftaler\Sundhedsaftale 2011-2014\Allonger\Hillerød- Klyngen\Frederikssund tillægsaftale 2011-2014.doc

Læs mere

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet

PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik Tiltag på demensområdet Et godt liv på trods af en demenssygdom PLEJEOMRÅDET Demenspolitik Tiltag på demensområdet Nr. 08 den 4. juni 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har tilkendegivet et ønske/behov for en drøftelse

Læs mere

Information om hjemmehjælp

Information om hjemmehjælp MYNDIGHED, STRUER KOMMUNE Myndighed, Sundheds- og Ældreområdet Voldgade 14 C, 7600 Struer Tlf.nr.: 9684 8319-9684 8318 9684 8316-9684 8315 Telefontid: 8.00-9.00 og 12.00-13.00 Fax nr.: 9684 0304 E-mail:

Læs mere

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ

Spørgeskema. Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Spørgeskema Patienttilfredshed ved indsættelse af ny hofte eller nyt knæ Juni 2005 Udsendt af Health Care Consulting på vegne af Center for Evaluering og Medicinsk Teknologivurdering, Sundhedsstyrelsen

Læs mere

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet

Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune. Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det nære sundhedsvæsen Fredericia Kommune Tine Curtis Leder Center for Forebyggelse i praksis Adj. Professor, Syddansk Universitet Det overordnede udfordringsbillede på sundhedsområdet Større andel af

Læs mere

Midler til løft af ældreområdet

Midler til løft af ældreområdet Midler til løft af ældreområdet 1. Styrket rehabiliterings- og genoptræningsindsats Formålet med indsatsen Planlagte aktiviteter Initiativets målgruppe Økonomi Styrke rehabilieringsindsatsen Forbedring

Læs mere

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013

Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn. 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog for ergo- og fysioterapi til børn 2013 4. juni 2013 Ydelseskatalog: Formål og opgaver: Børneteamet i Center Sundhed har en forebyggende og sundhedsfremmende opmærksomhed på børn med særlige

Læs mere

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen

E kommunikation. Praktiserende læge Michel kjeldsen. Praksiskonsulentordningen E kommunikation Praktiserende læge Michel kjeldsen 04-05-2012 Kommunal e-kommunikation Definition Ved e kommunikation forstås MedCom standarderne: Korrespondancebrev System Receptfornyelse (Sygehus)henvisning

Læs mere

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard

Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard Guldborgsund Kommunes Kvalitetsstandard For Lov om social service 108 Længerevarende botilbud Vedtaget af Byrådet, d. 22. marts 2012 1 Indholdsfortegnelse 1. Forudsætninger... 3 1.1 Lovgrundlag for tilbud...

Læs mere

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE

Indholdsfortegnelse Indledning... Forløbsbeskrivelse... SIDE PROGRAM FOR KOL-PATIENTER, DER INDLÆGGES MED AKUT FORVÆRRING, SAMT PROGRAM FOR FOREBYGGELSE AF INDLÆGGELSE OG AMBULANT BEHANDLING DEL 1: FORLØBSBESKRIVELSE BEHANDLING OG REHABILITERING AF PATIENTER MED

Læs mere

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet

DSR Kreds Hovedstaden. Fagidentitet DSR Kreds Hovedstaden FagiDentiteten er UdFORdRet Behovet for at styrke den faglige identitet udspringer blandt andet af, at sygeplejerskers arbejdspladser er under konstante forandringer. der indføres

Læs mere

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE

KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE LEMVIG KOMMUNE SUNDHEDSAFDELINGEN December 2013 KVALITETSSTANDARD PRAKTISK HJÆLP EFTER 83 OG 84 I LOV OM SOCIAL SERVICE Der er i Lemvig Kommune et politisk ønske om at fokusere på borgernes muligheder

Læs mere

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år.

Indledning. Godkendt af Sundhed- og omsorgschef Kirstine Markvorsen efter høring i HMU den 11.09.2013. Revision foregår mindst hvert andet år. 1 Indledning Stilling som Social- og sundhedshjælper og Social- og sundhedsassistent beskriver faggruppernes opgaver og ansvarsområder i Sundhed og Omsorg, Aarhus Kommune. Stillingsbeskrivelserne er struktureret

Læs mere

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne

Borger & Arbejdsmarked: Støtte til bil til familier og voksne Sundhed & Omsorg Kvalitetsstandarder Kvalitetsstandard Lovgrundlag Visitation Hjælpemidler og Forbrugsgoder Træningsredskaber samt midlertidige hjælpemidler Lov om Social Service 112 Hjælpemidler, Lov

Læs mere

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015

områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 områder, som selvfølgelig er fremadrettet Virksomhedsplan 2014-2015 41 42 43 S Strategiarbejde Indsats navn Fysioterapi til personer med psykisk sygdom Hovedansvarlig Fysioterapeut Helen Andersen Strategitema

Læs mere

Fagfestival d. 23.marts 2012

Fagfestival d. 23.marts 2012 Fagfestival d. 23.marts 2012 Udviklingsprojekt Udviklingsterapeut, Inge Hansen Hvilken betydning har fysioterapeutiske ydelser i Akut Sengeafsnit, set i et tværfagligt perspektiv Kolding Sygehus en del

Læs mere

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi:

Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Aalborg Kommunes sundhedsstrategi: Velfærd, forebyggelse og genoptræning. Lars Lund, konsulent Organisering af området 1. Fagforvaltninger fortsat ansvar for de store sundhedsdriftsområder: Sundhedspleje,

Læs mere

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011

SAM B. Samarbejde om borger/patientforløb. Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og døende patienter i Region Syddanmark Maj 2011 Region Syddanmark Damhaven 12. 7100 Vejle Tlf. 7663 1000 regionsyddanmark.dk 11018 - Region Syddanmark - 05.2011 SAM B Samarbejde om borger/patientforløb Tværsektorielt samarbejde om alvorligt syge og

Læs mere

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE

KØRSEL - HVEM SKAL KØRE KØRSEL - HVEM SKAL KØRE Kørselstype Praktiserende læge og speciallæge Leverandør af befordring Der er fri befordring af pensionister der ellers opfylder betingelserne for transporten til og fra egen læge,

Læs mere

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren

Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren 1. Kontraktens parter Denne kontrakts parter er Kontrakt vedr. genoptræning i praksissektoren Nordfyns Kommune (i det følgende benævnt kommunen) og Søndersø fysioterapi I/S Bogense Fysioterapi Otterup

Læs mere

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik

Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET. Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Et godt liv på trods af en demenssygdom. PLEJEOMRÅDET Demenspolitik med nuværende ressourcer ctr. udbygget demenspolitik Nr. 01 den 12. august 2009 1 Indledning. Voksen- og plejeudvalget har på møde den

Læs mere

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere.

Borgere der har behov for hjælp/støtte til øvrige opgaver i hjemmet for at dette kan fungere. Kvalitetsstandarder på ældreområdet Godkendt i byrådet den 16.december 2014 VISITATIONSRETNINGSLINJER 2.1.7 ANDEN PRAKTISK HJÆLP, A-pakke Hvem kan få hjælp? Hjælpen ydes efter principperne for hverdagsrehabilitering,

Læs mere

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012.

POLITIKERSPØRGSMÅL. Spørgsmål nr.: 070 Dato: 12. maj 2012 Stillet af: Henrik Thorup (O) Besvarelse udsendt den: 1. juni.2012. Koncern Plan, Udvikling og Kvalitet POLITIKERSPØRGSMÅL Enhed for Hospitals- og Psykiatriplanlægning Kongens Vænge 2 3400 Hillerød Opgang Blok B Telefon 3866 6000 Direkte 3866 6012 Web www.regionh.dk Spørgsmål

Læs mere

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis.

Aftalen omfatter alene patienter med kroniske sår, der bliver behandlet i et samarbejde mellem den kommunale hjemmepleje og almen praksis. Oversigt over generelle 2-aftaler i Region Sjælland juli 2015 Aftalens titel, gyldighedsperiode mv. Regional aftale om telemedicinsk sårvurdering PLO-Sjælland og omfatter alle alment praktiserende læger

Læs mere

INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER

INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER INSPIRATION TIL EN FORNYET INDSATS FOR MEDICINSKE PATIENTER - akut indlagte patienter med uhensigtsmæssige behandlingsforløb Klare realistiske mål for sygehusbehandling Bedre overgange mellem sektorer

Læs mere