Vejledning i indretning og ombygning af medicinrum

Transkript

1 Vejledning i indretning og ombygning af medicinrum Udarbejdet af Region Hovedstadens Apotek og Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet Juni 2007

2 Indledning Med udgangspunkt i Infektionshygiejne i medicinrum på sygehuse, Informationsmateriale vedrørende indretning, arbejdstilrettelæggelse og adfærd fra Den Centrale Afdeling for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne, Statens Serum Institut, maj 2005, har en arbejdsgruppe bestående af Region Hovedstadens Apotek og Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet, udarbejdet en vejledning i indretning og ombygning af medicinrum, baseret på RH s fysiske rammer. Medicinrum er rene depoter for medicin, infusionsvæsker m.v. Her blandes og doseres medicin, der ofte gives intravenøst til patienten. Der stilles derfor særligt store krav til renheden i medicinrum. Medicinrummet skal typisk være afdelingens reneste rum. For at opnå dette stilles der særlige krav til indretning, adfærd og rengøring af medicinrum. For at undgå utilsigtede hændelser må visse genstande ikke findes og visse funktioner ikke udføres i medicinrummet. I det følgende gennemgås og forklares baggrunden for de anbefalinger, der findes i bekendtgørelser, standarder m.v., som er beskrevet i informationsmaterialet fra Statens Seruminstitut om infektionshygiejne i medicinrum på sygehuse specielt med henblik på de fysiske rammer på Rigshospitalet. Ansvar Afdelingssygeplejersken/oversygeplejersken har ansvaret for indretning og adfærd i medicinrum samt for, at der foretages tilstrækkelig rengøring. Denne vejledning vil forhåbentlig være en hjælp til at træffe de rette valg om indretning og rengøring af medicinrum ved fremtidige ombygninger og nybygning. Lovmæssige krav jf. 5 i Bekendtgørelse om håndtering af lægemidler på behandlende institutioner og afdelinger (Medicinskabsbekendtgørelsen Ref. 2). Afdelingens lægemidler skal opbevares i formålstjenlige og aflåste skabe eller rum. Skabene og rummene bør kun anvendes til opbevaring af afdelingens lægemidler. Lægemidler omfattet af 4 i Bekendtgørelse om recepter - Ref. 1 (fx lægemidler indeholdende euforiserende stoffer) skal opbevares adskilt fra andre lægemidler. Lægemidler skal opbevares i de pakninger, som de er modtaget i, og omhældning må ikke finde sted (undtaget herfra: se Ref. 3). Opbevaring skal foregå ved stuetemperatur, medmindre andet er angivet på pakningen. Infusionsvæsker, skyllevæsker og peritonealdialysevæsker, der udelukkende består af vand, elektrolytter og/eller kulhydrater, samt intravenøse ernæringspræparater kan opbevares i uaflåste skabe eller hensigtsmæssige lokaler i afdelingen i det omfang, disse væsker ikke er mærket med patientens navn. 2

3 Indretning af medicinrum Faciliteter til håndhygiejne I medicinrum foretages rene og sterile procedurer. Det er derfor vigtigt, at der er gode faciliteter til at udføre en god og korrekt håndhygiejne. Der skal derfor forefindes håndvask. sæbedispensor. håndsprit. evt. håndlotion. engangshåndklæder. Vasken skal være fri for forskellige effekter og må derfor ikke - som på ovenstående billeder - benyttes som afsætningsplads/opbevaringsplads. Omgivelserne ved vasken skal holdes rene og pæne. Håndvasken skal placeres således, at der er plads til at udføre en korrekt håndhygiejne og at sprøjt og stænk fra vasken ikke kommer på rene og sterile genstande eller områder. Dette kan opnås ved at holde en afstand på mere end 2 meter eller ved afskærmning mellem de to områder. Vask for tæt på sterile varer Korrekt opsætning af vaske Bordplader Bordpladen skal være af et materiale, der kan tåle spild og er let at gøre ren. Den må ikke indeholde kanter, revner m.v., hvor der kan samles støv og skidt. I sådant støv og skidt vil der altid samles sporer fra bakterier og svampe. Overgang mellem bordplade og væg skal afrundes eller fuges. 3

4 Hylder, skabe og skuffer Skuffer og lukkede skabe skal så vidt muligt foretrækkes frem for hylder, idet skabe og skuffer samler langt mindre støv end åbne hylder. Rene og sterile medicinske utensilier (sprøjter, kanyler, medicinglas mv.) skal opbevares i lukkede skabe eller i skuffer for at hindre, at de udsættes for direkte sollys, temperaturforandringer, fugt og støv. Alt sammen påvirkninger, som kan ændre holdbarheden og ødelægge steriliteten af produktet. Der stilles de samme krav som til opbevaring af sterile produkter generelt. Medicin, infusionsvæsker o.l. skal ligeledes opbevares i skuffer eller lukkede skabe, dels fordi de kan betragtes som rene og sterile medicinske utensilier, dels besværliggør de mange små æsker og glas en tilstrækkelig hyppig rengøring. I det hele taget har genstande på hylder en tilbøjelighed til at hindre en tilstrækkelig hyppig rengøring. Sterile sprøjter/kanyler o.l. skal opbevares i lukkede skabe og skuffer (billede tv.) - og ikke i åbne skuffer som vist på ovenstående billede (th.). Hvis skabene ikke er ført helt op til loftet, skal de afsluttes med en skråplade, så støv ikke lejrer sig så let og pladsen ikke benyttes som lager med deraf manglende rengøring. Revner mellem skabe og væg skal lukkes med liste eller fugemasse, så der ikke er et støvsamlende rum bag skabene. Medicinblandebokse og LAF-bænke Formål At beskytte brugeren mod støv fra medicin i pulverform. Dette kan hindre allergiudvikling og beskytte brugeren mod særligt farlige stoffer ved blanding (medicinblandeboks/laf-bænk). At beskytte lægemidlet mod partikler og mikrobiologisk kontaminering (LAF-bænk). Brug af medicinblandeboks/laf-bænk vurderes at være det optimale, når der arbejdes med lægemidler, som under håndtering kan danne støv og aerosoler. LAF-bænke er nødvendig ved blanding af cytostatika. Anden medicin blandes i en medicinblandeboks. Medicinblandeboksene er udformet således, at de, når frontlågen er slået ned, opfylder deres formål med at beskytte personalet mod medicinstøv. Hvis arbejdshøjden ikke passer til alle, kan dette afhjælpes med en hæve/sænke stol. Behovet for installering af medicinblandeboks/laf-bænk skal vurderes i de enkelte afdelinger. 4

5 I vurderingen bør der indgå overvejelser om, hvad der blandes på afdelingen (overvej især brugen af cytostatika og antibiotika), hvor meget der blandes og om afdelingen har mulighed for at anvende lukkede systemer (fx overføringskanyle, breakseal-systemer) ved præparering. Der findes forskellige former for udsugningsudstyr: Medicinblandeboks (må ikke benyttes til cytostatika og tunge flygtige væsker). Laminar air flow (LAF) bænke (kan benyttes til cytostatika og tunge flygtige væsker). Korrekt brug og rengøring af medicinblandebokse og LAF-bænke i medicinrum er beskrevet i Hygiejnevejledning nr Medicinblandebokse og Laminar Air Flow (LAF) bænke i medicinrum Brug og rengøring. Gammel blandeboks Ny medicinblandeboks Når der ikke arbejdes i medicinblandeboksen, fjernes alle unødvendige genstande fra boksen. Kanyleboks kan blive stående for at minimere risikoen for stikskader. Alle genstande bør fjernes fra LAF-bænken, når der ikke arbejdes i denne. For mange ting i LAF-bænken Korrekt 5

6 IT-udstyr Der skal være plads til computerarbejdsplads til EPM, medicinrekvirering og informationssøgning. PC er og PDA er skal placeres således, at der er god plads til arbejdet med medicin og at de er lette at flytte ved rengøring af borde. Det skal være muligt at rengøre/desinficere ITudstyret (Hygiejnevejledning nr.11.05). IT- ø midt i medicinrum Mange løse ledninger bør samles i kabelkasser Der bør opsættes kabelkasser, som kan løse ledningsproblemer og dermed lette rengøringen. Følgende må ikke forefindes i medicinrum På baggrund af en række utilsigtede hændelser i medicinrum har man fundet, at følgende udgør en alvorlig risiko: Patienter, pårørende og anden uvedkommen trafik samt patienters private medicin af medicineringssikkerheds årsager. Patientens medicin kan anbringes i et aflåseligt rum i sengebordet. Hvis medbragt medicin administreres af personalet - se side 7. Apparatur, fx infusionspumper og procedurebakker, af pladshensyn. Placeres i det rene depot. Emballage bør ikke stilles på gulvet af hygiejne- og pladshensyn og endvidere for at sikre indholdet mod uheld. Emballage skal i stedet anbringes i lukkede skabe. Det indskærpes, at prøvemateriale, brugte infusions- og transfusionssæt samt kanyler brugt til patienter, på grund af kontaminationsrisiko ikke tages med i medicinrummet, men placeres i urent skyllerum eller urent område i skyllerum (ref. EPI nyt nr. 40, 2003). Organisering af medicinen Medicinskabet skal være inddelt efter terapeutiske hovedgrupper (ATC-grupper). Lægemidlerne placeres på hylder/i skuffer/i skabe, hvor de enkelte præparater placeres systematisk i ATC orden. Hylderne/skufferne skal være nemme at inddele, så der nemt kan holdes orden i medicinrummet. Hylderne/skufferne bør mærkes med ATC-koder. 6

7 Sikker og korrekt opbevaring Man bør ved organiseringen af medicinskabet være særlig opmærksom på risikoen for forveksling. Stærke elektrolytholdige præparater, fx kaliumklorid inf. koncentrat, addiphos m.fl., som anses for at være højrisikopræparater, bør placeres, så der er mindst mulig risiko for forveksling. Marker evt. hylder/skuffer/skabe med højrisikopræparater med et advarselsskilt. Euforiserende lægemidler (der er underkastet særlig overvågning) skal opbevares samlet og adskilt fra øvrig medicin i medicinskabet (Medicinskabsbekendtgørelsen Ref. 2). Hvis medbragt medicin dispenseres af plejepersonalet, kan medicinen opbevares i afdelingens medicinskab adskilt fra den øvrige medicin. Medbragte lægemidler opbevares samlet i en pose, som er mærket med patientens navn og cpr-nummer (Ref. 4). Skab/hylder med infusionsvæsker bør placeres i medicinrummet eller i umiddelbar nærhed af medicinrummet (Ref. 2). Der må ikke være lysstofrør eller lamper under hylder med lægemidler på grund af varmeudvikling. Visse lægemidler må ikke udsættes for direkte sollys, hvorfor afskærmning af eventuelle vinduer kan være nødvendig. Dette kan gøres ved at opsætte materet film på vinduet. Eventuelle vinduer må ikke kunne åbnes 7

8 Anvender afdelingen lægemidler, som skal opbevares i køleskab, skal køleskabet være forsynet med termometer. Temperaturen i køleskabet skal ligge mellem 2 o og 8 o C. Temperaturen kontrolleres både på display og på termometer placeret i køleskabet. Det kan anbefales at føre logbog over køleskabstemperaturen (Ref. 5). Sikker og overskuelig køleopbevaring Ventilation Ventilation i rummet indrettes, så temperaturen ikke overstiger 25 C. Lægemidler, der skal opbevares ved stuetemperatur, skal opbevares under 25 C. Temperaturer over 25 C kan udgøre et problem i relation til medicinens stabilitet og holdbarhed. Vær opmærksom på, at it-udstyr og køleskabe kan medføre ekstra varmeudvikling. Det kan være nødvendigt at opsætte køleanlæg for at holde temperaturen. Hjælpemidler som skal forefindes i medicinrummet Pincet (rengøres efter brug). Tabletknuser, morter (rengøres efter brug). Tabletdeler (rengøres efter brug). Medicinbægre, doseringsæsker. Ampulknækker. Der bør desuden være hylder til opslagsværker, proceduremapper o.l. - evt. et væghængt system. Disse skal være rengøringsvenlige. 8

9 Rengøring og adfærd i medicinrum Sørg for, at der ikke står for mange ting fremme på borde og vandrette flader. Det er som regel nødvendigt at aftørre vandrette flader dagligt, da det støver meget i rummet - ikke mindst på grund af de mange PC er og andet elektrisk udstyr. Det er derfor også vigtigt at have så meget som muligt i lukkede skabe, gerne med glaslåger, hvis det letter overblikket over skabenes indhold. Hvis der er spild på emballage eller bordene, skal dette straks tørres op. I langt de fleste tilfælde er vand og sæbe tilstrækkeligt til rengøring. Hvis spildet er organisk materiale, skal der efterfølgende desinficeres med et egnet desinfektionsmiddel, sædvanligvis hospitalssprit 70%. Angående rengøring af medicinblandbokse og Laminar Air Flow ( LAF) bænke i medicinrum henvises til Hygiejnevejledning nr Hvad skal rengøres (ifølge Informationsmatriale fra CAS): Bordplader, håndvask og gulv vaskes/rengøres dagligt. It-kabinet, tastatur og mus rengøres også dagligt. Der kan evt. anvendes tastaturovertræk, som er let at rengøre/overtørre med fugtig klud opvredet i sæbevand. Der kan anvendes spritklude, hvis det er nemmere at håndtere og hvis it- udstyret kan tåle det. Referencer 1. Bekendtgørelse om recepter. Bekendtgørelse nr Lægemiddelstyrelsen, Håndtering af lægemidler på behandlende institutioner og afdelinger. Bekendtgørelse nr Lægemiddelstyrelsen, (Medicinskabsbekendtgørelsen). 3. Dispensering, administration, kontrol, mærkning og medgivelse af medicin. Vejl.19.5 K. H:S tværgående vejledning, Selvmedicinering samt opbevaring/brug af medbragt medicin. Vejl K. H:S tværgående vejledning, Rekvirering, forsendelse, modtagelse og opbevaring af lægemidler samt overvågning af morfika. Vejl K. H:S tværgående vejledning, DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Krav til ledelsessystemet. Dansk Standard, DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren Del 2: Krav til håndhygiejne. Dansk Standard, DS Styring af infektionshygiejne i sundhedssektoren - Del 10: Krav til Rengøring. Dansk Standard, DS/INSTA 800. Rengøringskvalitet System til fastlæggelse og bedømmelse af rengøringskvalitet. Dansk Standard, Informationsmateriale, Den Centrale Afdeling for Sygehushygiejne, Afdelingen for Antibiotikaresistens og Sygehushygiejne, Statens Serum Institut, maj Udarbejdet af Helle McNulty, Chef for Klinisk Farmaci, Region Hovedstadens Apotek, Rigshospitalet. Dorte Skøttegaard Madsen, Cand.Pharm. Region Hovedstadens Apotek, Rigshospitalet. Leif Percival Andersen, Overlæge, Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet. Lene Junker, Hygiejnesygeplejerske, Infektionshygiejnisk Enhed, Rigshospitalet. 9