Tilsynsrapport Billund Kommune. Ældreområdet Frihavnen Plejecenter

Transkript

1 Tilsynsrapport Billund Kommune Ældreområdet Frihavnen Plejecenter Uanmeldt tilsyn August 2016

2 INDHOLD 1.0 Vurdering samlede anbefalinger Indledende oplysninger grundlag Aktuelle vilkår og status Dokumentation Pleje, omsorg og praktisk bistand hverdagens praksis Mad og måltider Medindflydelse og selvbestemmelse Kommunikation og adfærd Kompetencer og udvikling udmøntning af puljemidler formål og metode Formål Metode Vurderingsskala tilrettelæggelse Præsentation af BDO 12

3 2 AUGUST 2016 UANMELDT TILSYN, FRIHAVNEN PLEJECENTER Forord Dette er afrapporteringen af et uanmeldt tilsyn, som BDO har foretaget. Rapporten er opbygget således, at læseren på de første sider præsenteres for tilsynets samlede af plejecentret og anbefalinger. Herefter følger en række faktuelle oplysninger om tilsynsbesøget (herunder deltagere og tidspunkt) samt om det konkrete plejecenter. Anden del af rapporten indeholder en kortfattet gengivelse af de data, som tilsynet har indsamlet ved hhv. interviews og observationer og gennemgang af skriftligt grundlag. For hvert tema foretager de tilsynsførende en ud fra den indsamlede data og øvrige indtryk. Disse er ligger til grund for den samlede, der som nævnt optræder indledningsvist i rapporten. form, indhold, metode og afvikling er afstemt med kommunen. Sidst i rapporten findes kontaktoplysninger til BDO. Tilsynet er altid udtryk for et øjebliksbillede og skal derfor vurderes ud fra dette.

4 3 AUGUST 2016 UANMELDT TILSYN, FRIHAVNEN PLEJECENTER VURDERING 1.1 TILSYNETS SAMLEDE VURDERING Det overordnede indtryk af Frihavnen Plejecenter er, at forholdene på plejecentret kan karakteriseres som Tilfredsstillende Beboerne oplyser, at de føler sig trygge og godt tilpas på Frihavnen Plejecenter. Tilsynet vurderer, at dokumentationen har delvise mangler. Døgnrytmeplaner bør i højere grad indeholde en beskrivelse af beboernes samlede helbredsoplysninger og samlede resurser i præsentationen, og der bør udarbejdes og henvises til relevante handleplaner, fx i forhold til psykisk pleje og omsorg. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af den personlige pleje er tilfredsstillende, og at beboerne generelt får den personlige pleje og omsorg samt praktiske hjælp, de har behov for. Det er dog samtidig tilsynets opfattelse, at der fremadrettet på sikres større fokus på psykisk pleje og omsorg. I den forbindelse har tilsynet observeret et par situationer, hvor beboerne ikke helt føler sig imødekommet i forhold til deres behov/ønske om hjælp. Medarbejderne er opmærksomme på at inddrage beboernes resurser, men det er samtidig tilsynets, at rehabiliteringen nedprioriteres, når de er presset på tid. Tilsynet vurderer, at maden på plejecentret generelt er i overensstemmelse med beboernes smag og behov. Tilsynet vurderer samtidig, at leder og medarbejdere på Frihavnen Plejecenter med fordel kan drøfte, hvordan den individuelle beboers behov og ønsker vedrørende maden i højere grad kan tilgodeses. Beboerne føler sig medinddraget i livet på centret og oplever at have medindflydelse og selvbestemmelse på deres liv og hverdag. Beboerne oplever generelt, at deres individuelle behov og ønsker imødekommes og respekteres. Tilsynet vurderer, at tilbuddet om aktiviteter er afpasset efter målgruppens behov og ønsker. Tilsynet vurderer, at medarbejderne anvender en høflig og venlig kommunikation og gør sig overvejelser vedrørende kommunikationens betydning for den enkelte og fællesskabet. BDO s er foretaget på baggrund af analysen af det datamateriale, som er indsamlet under tilsynet gennem interviews, dokumentation og observationer. vurderes i relation til lovgivningen, kommunens kvalitetsstandarder og øvrige retningslinjer samt tilsynets faglige viden og erfaring. 1.2 TILSYNETS ANBEFALINGER Anbefalinger 1. Tilsynet anbefaler, at det gennem undervisning og vejledning af medarbejderne på Frihavnen sikres, at døgnrytmeplanen er fyldestgørende udfyldt og afspejler beboerens aktuelle sundhedsmæssige problemområder. I den forbindelse anbefales det, at der oprettes relevante handleplaner i relation hertil, og at disse løbende evalueres og justeres. 2. Tilsynet anbefaler, at Frihavnen skærper fokus på at beskrive beboernes fysiske, psykiske og mentale resurser i døgnrytmeplanen, efterfulgt af den helt eller delvis kompenserende hjælp, således at dokumentationen i højere grad tager afsæt i og understøtter den aktiverende tilgang. 3. Tilsynet anbefaler, at Frihavnen drøfter, hvordan beboernes ønsker i forbindelse med måltider og servering af mad i højere grad kan efterkommes.

5 4 AUGUST 2016 UANMELDT TILSYN, FRIHAVNEN PLEJECENTER INDLEDENDE OPLYSNINGER Adresse Degnelodden 1, 6623 Vorbasse Leder Teamleder Lene Jensen (sygemeldt på tilsynstidspunktet) Antal boliger 10 plejeboliger og 2 aflastningspladser Dato og tidspunkt for tilsynsbesøg Den 16. august 2016, kl deltagerkreds I leders sted indledes tilsynet i dialog med en ansvarshavende social-og sundhedsassistent og en social- og sundhedshjælper. Dokumentationen hos tre beboere er gennemgået. Ved interview med medarbejdere taler tilsynet med: To social- og sundhedshjælpere Tilsynet foretager endvidere interview med tre beboere. Tilsynsførende Manager Kirsten Marquardsen, Sygeplejerske, MHM Manager Maud Rosendahl, Cand.scient.soc

6 5 AUGUST 2016 UANMELDT TILSYN, FRIHAVNEN PLEJECENTER DATAGRUNDLAG 2.1 AKTUELLE VILKÅR OG STATUS Tilsynet indledes og tilrettelægges i samarbejde med to medarbejdere. Medarbejderne er ikke bekendt med sidste års tilsynsrapport eller anbefalinger, men oplyser, at der er stort fokus på arbejdet med dokumentation på plejecentret. Den ene medarbejder fortæller, at hun i efteråret går fra for at uddanne sig til socialog sundhedsassistent; den anden medarbejder er nyligt ansat i et vikariat for minimum et år. Det oplyses, at sygefraværet aktuelt er relativt højt, fordi der florerer omgangssyge, (der er på tilsynsdagen to sygemeldinger), men øvrigt sygefravær betegnes som begrænset. Af nye tiltag nævnes det, at der er blevet installeret et Nintendo Wii spil, som giver mange hyggelige og sjove oplevelser for og sammen med beboerne. Som noget nyt arbejder plejecentrets leder på at få et samarbejde med skolerne op at stå. Tre medarbejdere har meldt sig til kursus i det nye omsorgssystem Nexus. Endelig oplyses tilsynet om, at målgruppen på plejecentret er uændret. Flere af plejecentrets beboere har boet her i en del år. Tilsynet har ingen bemærkninger. 2.2 DOKUMENTATION Medarbejderne oplyser, at fra leders side, er meget fokus på det skriftlige grundlag. Siden sidste tilsyn er det gamle omsorgssystem ved at blive afviklet og skifte til Nexus. Medarbejderne fortæller, at de finder det nemt at arbejde i, og understøtter hinanden i det. Man sparrer med hinanden om formuleringer mv. en del af dokumentationsarbejdet foregår på I-pads i boligerne. Der tages udgangspunkt i døgnrytmeplanen. Man følger op hver gang, der er en afvigelse eller ændring. Der ud over skal det foretages ajourføring /gennemgang mindst en gang om året. Dagvagterne læser i fællesskab op på dokumentationen hver morgenen. Det betyder, at man fanger alle ændringerne. Dokumentationen hos tre borgere gennemgås. For alle tre beboere er praktisk hjælp beskrevet kortfattet i døgnrytmeplanen. Hos den ene beboer ses en fyldestgørende dokumentation med relevante helbredsoplysninger og en opdateret døgnrytmeplan, som er handlingsanvisende, konkret og med begrundelser for handlinger/hensyn til borgers behov. Hos en anden beboer savnes der et indledende borgeroverblik med helbredsoplysninger og oplysninger om beboerens samlede resurser. Tilsynet bemærker dog positivt, at dokumentationen rummer gode eksempler på, hvad medarbejderne skal være opmærksomme på i forbindelse med plejen. Det er endvidere beskrevet, hvilke aktiviteter borger deltager i i løbet af dagen.

7 6 AUGUST 2016 UANMELDT TILSYN, FRIHAVNEN PLEJECENTER Hos denne beboer, som selv tager en stikpille om aftenen, bør det fremgå af døgnrytmeplanen, at beboer efterfølgende skal tilbydes hjælp til håndhygiejne. Hos den tredje beboer fremgår det af døgnrytmeplan, hvordan der ydes morgenhjælp, men der mangler også her et overblik over helbredsmæssige problemstillinger og beboers resurser. Der mangler endvidere oplysninger om borgerens aktuelle situation og behov i forhold til psykisk pleje og omsorg, og den sygeplejefaglige udredning mangler oplysninger i forhold til psykosociale forhold. Der er relevante handleplaner på den pågældende borger, men der er manglende oplysninger om fx hvornår dennes kateter sidst er skiftet. Den sundhedsfaglige dokumentation er formuleret i et fagligt sprog Tilsynet vurderer, at dokumentationen har delvise mangler. Døgnrytmeplanen bør i højere grad bør indeholde en beskrivelse af beboernes helbredsoplysninger og samlede resurser i præsentationen, og der bør udarbejdes og henvises til relevante handleplaner, fx i forhold til psykisk pleje og omsorg. 2.3 PLEJE, OMSORG OG PRAKTISK BISTAND Beboerne udtrykker generelt tilfredshed med den daglige pleje og omsorg og praktiske bistand på stedet. De oplever at få den hjælp, de har behov for og giver eksempler på hvad de selv kan løse af opgaver og hvad de får hjælp til. En beboer fortæller, at han har fået lidt træning på sygehuset før indflytning, men ingenting her på stedet. Han kunne ønske sig at også vikarer ville hjælpe ham op kl. otte, hvor han gerne vil stå på. Han bryder sig ikke om at ligge længere, men beder ikke om hjælp, da han ved at medarbejderne har travlt. Den pågældende beboer deltager efter eget ønske ikke i Plejecentrets aktiviteter. Beboeren er i sorg efter for nylig at have mistet sin ægtefælle og føler sig til tider så ulykkelig og magtesløs, at han ikke ønsker at leve længere. Denne beboers aktuelle situation, tilstand og behov fremgår ikke af dokumentationen. Medarbejderne kan redegøre for hvilken pleje og omsorg beboerne har behov for i dagligdagen. De kommer med relevante refleksioner over, hvordan man kan arbejde med tilgangen til den enkelte beboer. For at sikre beboerne den nødvendige pleje tages der udgangspunkt i døgnrytmeplanen. Medarbejderne har fokus på medinddragelsen af beboerne i forhold til både personlig pleje, praktisk støtte, aktiviteter og måltider. Medarbejderne fortæller, at personalet samles til morgenmøde hver dag, hvor man læser dokumentationen højt, både advis er og omsorgsnotater. Der anvendes ikke triagering på plejecentret. I forhold til to demente beboere kan medarbejder med faglig indsigt redegøre for, hvorledes beboeren kan hjælpes og afledes, når beboeren bliver vred og udad reagerende. Over for gruppen af demente beboere finder medarbejderne det meget afgørende, at man udviser en rolig og stilfærdig adfærd, og at man fortæller beboeren, hvad man har til hensigt. I plejen af denne målgruppe har det særlig stor betydning, at det er de samme kendte medarbejdere, som hjælper beboeren. En medarbejder gør opmærksom på, at hjælp til et bad ikke behøver at tage længere tid end almindelig morgenpleje. Der kan derfor være variation i plejen alt efter hvad beboeren har lyst til. I forhold til rehabilitering ligger det ifølge medarbejder implicit i måden at arbejde på. Der er fokus på det, men en medarbejder tilkendegiver, at det kan være svært at nå, når man har travlt. Ikke alle medarbejdere har været på kursus i rehabilitering. Alle beboere får tildelt en kontaktperson ved indflytning.

8 7 AUGUST 2016 UANMELDT TILSYN, FRIHAVNEN PLEJECENTER Tilsynet observerer, at beboerne er velplejede og velklædte. De besøgte boliger fremstår rene og ryddelige. Tilsynet observerer, at en af beboerne sidder hele formiddagen i sin kørestol ved spisebordet i cafeteriet og sover med hagen på brystet. Det er tilsynets opfattelse, at denne beboer burde være tilbudt hjælp til at blive lejret til et hvil i liggende stilling efter morgenplejen. Tilsynet har drøftet situationen med medarbejderne, og vurderer, med udgangspunkt i den ovenfor beskrevne observation, at leder og medarbejdere med fordel kan drøfte, hvordan den enkelte beboers værdighed og behov sikres i dagligdagen. Tilsynet vurderer, at kvaliteten af den personlige pleje er tilfredsstillende, og at beboerne generelt får den personlige pleje og omsorg samt praktiske hjælp, de har behov for. Det er dog samtidig tilsynets opfattelse, at der fremadrettet sikres større fokus på og dokumentation af psykisk pleje og omsorg. Medarbejderne er opmærksomme på at inddrage beboernes resurser, men det er samtidig tilsynets, at rehabiliteringen nedprioriteres, når de er presset på tid. 2.4 HVERDAGENS PRAKSIS Mad og måltider Plejecentrets mad bliver leveret fra Produktionskøkkenet Sydtoften. Det bliver varmet i modtagekøkkenet og serveret i plejecentrets cafeteria. Medarbejderne oplyser, at der serveres god gammeldags mad, som passer til de flestes smag. Mens to af beboerne er meget godt tilfredse med maden, påpeger en tredje beboer, at kartoflerne ikke er kogt ordentligt, og at maden bliver druknet i for meget sovs. Han har gjort opmærksom på dette flere gange, men oplever ikke, at der bliver taget hensyn til hans ønsker om mindre sovs. Beboeren indtager efter eget ønske alle måltider i sin bolig. Tilsynet har efterfølgende videregivet og drøftet beboerens oplevelse med medarbejderne. Medarbejderne fortæller, at beboerne selv er med til at vælge retter til ugeplanen. Medarbejderne arbejder på, at måltidet skal foregå i hyggelige og rolige omgivelser, hvor beboerne har mulighed for aktivt at foretage valg og har mulighed for at blive medinddraget. Medarbejderne sidder som noget nyt fast ved bordet, hvor de også gerne må spise med. De fleste beboere vælger at spise med i fællesskabet. Medarbejderne pointerer, at der også er opmærksomhed på de beboere, som ikke ønsker at deltage i fællesskabet. Nye beboere bliver tilbudt vejning, og der følges op efter behov. Medarbejderne fortæller, at der er stor opmærksomhed på de beboere, som er småt spisende. Der serveres måltider svarende til den individuelle beboers behov, fx diabeteskost og energiberiget mad. Der tages så vidt muligt hensyn til beboernes ønsker. Medarbejderne oplyser, at der arrangeres brunch en gang om måneden, hvilket er meget populært blandt alle. Tilsynet vurderer, at maden på plejecentret generelt er tilpasset beboernes smag og behov. Beboerne udtrykker forskellige holdninger til maden. Tilsynet vurderer samtidig, at leder og medarbejdere på Frihavnen med fordel kan drøfte, hvordan den individuelle beboeres behov og ønsker vedrørende maden i højere grad kan tilgodeses.

9 8 AUGUST 2016 UANMELDT TILSYN, FRIHAVNEN PLEJECENTER Medindflydelse og selvbestemmelse Tilsynet taler med tre beboere, hvoraf den ene er åndsfrisk. De giver alle udtryk for, at de har det godt på stedet og kan gøre, hvad de har lyst til. De er tilfredse med deres bolig, og den hverdag, de har. En af beboerne oplever, at han har problemer med ved egen hjælp at komme ud af sin dør med rollator, fordi døren er tung og smækker. Det oplever beboeren begrænsende for hans frihed. Tilsynet har opfordret beboeren til at bringe problemet op med medarbejderne, så der kan findes en løsning. Medarbejderne oplyser, at der er en stor og aktiv vennekreds på plejecentret, som står for de fleste aktiviteter. Der udarbejdes en månedlig aktivitetsliste. Medarbejderne er med til at sikre, at man tilgodeser alle borgere ved aktiviteter. Via projektet Sammen finder vi ud af det inddrager man beboerne i forskellige aktiviteter. Plejecentrets aktivitetsmedarbejder spørger ind til, hvad den enkelte borger har lyst til og så bliver det ført ud i livet, hvis det er muligt. Medarbejderne oplyser, at de arbejder med kontaktpersonsordning og på denne måde opnår et indgående kendskab til den enkelte beboer. Generelt er det medarbejdernes oplevelse, at beboerne har stor indflydelse på deres egen hverdag. En medarbejder tilkendegiver, at det for nogle af de dementes vedkommende er vigtigt at skærme disse fra for meget aktivitet. I forhold til plejen søger man at tage hensyn til beboernes behov og ønsker. Der indgås individuelle aftaler med de borgere, som har særlige ønsker og behov. Disse vil typisk fremgå af døgnrytmeplanen. Tilsynet observerer, at der ved morgenmaden og senere ved frokost bordet sidder enkelte beboere ved forskellige borde rundt omkring i fællesrummet/køkkenet. Om formiddagen er der et TV tændt, hvor der sidder en enkelt beboer og ser på. Det er tilsynets, at beboerne generelt har medindflydelse på deres liv og hverdag. Beboerne føler, at deres individuelle behov og ønsker imødekommes og respekteres. Tilbuddet om aktiviteter er afpasset efter målgruppens behov og ønsker Kommunikation og adfærd De interviewede beboere giver udtryk for, at de oplever en god omgangstone på stedet. De fortæller, at medarbejderne altid tiltaler beboerne pænt og virker hensynsfulde. En medarbejder fortæller, at hun er bevidst om, at hendes eget humør smitter af på beboerne. Hun gør sig umage på at målrette sin kommunikation til den enkelte beboer. Medarbejderne oplever at der er en god dialog og et godt fællesskab mellem medarbejderne. De påpeger, at de gerne vil kendes på, at de er i balance og er glade for deres arbejde. Det betyder meget, at man kan høre at andre, fx pårørende eller samarbejdspartnere, taler pænt om ens arbejdsplads. Det er vigtigt for medarbejderne, at beboerne oplever sig trygge og at man i fællesskab kan finde frem

10 9 AUGUST 2016 UANMELDT TILSYN, FRIHAVNEN PLEJECENTER til, hvordan opgaverne skal løses. Medarbejderne siger samstemmende, at de selv bliver glade, når beboerne er glade. I forhold til nogle beboere er det nødvendigt at medarbejderne afskærmer dem fra andre, fordi de er meget voldsomme i deres sprogbrug. Medarbejderne tager så vidt muligt altid individuelle hensyn. Tilsynet vurderer, at medarbejderne anvender en høflig og venlig kommunikation, og gør sig overvejelser vedrørende kommunikationens betydning for den enkelte. KOMPETENCER OG UDVIKLING Medarbejderne fortæller, at de er gode til at udnytte de tværfaglige kompetencer i huset. Der er netop blevet omfordelt borgere til medarbejdere, så der er bedre overensstemmelse mellem medarbejdernes kompetencer og beboernes behov. Der er overlap mellem vagterne. Der er fast fire medarbejdere i huset og resten kører ude. Det skaber nogle udfordringer, at man ikke nødvendigvis har en fast plan, men medarbejderne er gode til at hjælpe hinanden. Som noget nyt er der nu fast en sygeplejerske til stede i huset i klinikken, som betjener de borgere, som selv kan befordre sig hertil og beboerne på plejecentret. Der er altid en social- og sundhedsassistent i huset og der er tilknyttet en sygeplejerske, som møder ind i huset fast, og som kender beboerne. En af medarbejderne, som er nyuddannet assistent, udtrykker stor tryghed ved at have en sygeplejerske i huset, som man kan spørge til råds og sparre med. Det er med til at højne kvaliteten i plejen. Medarbejderne oplever at de generelt har de nødvendige kompetencer. Der er ofte mulighed for kurser og udvikling og det er kutyme, at man kort indvier sine kolleger i indholdet på de fælles møder. Flere medarbejdere efterspørger mere viden om demens. Tilsynet har ingen bemærkninger. 2.5 UDMØNTNING AF PULJEMIDLER Medarbejderne har ikke kendskab til tiltag, der udspringer af udmøntede puljemidler fra værdighedspuljen. Tilsynet har ingen bemærkninger.

11 10 AUGUST 2016 UANMELDT TILSYN, FRIHAVNEN PLEJECENTER TILSYNETS FORMÅL OG METODE 3.1 FORMÅL I henhold til Retssikkerhedslovens 16 og Servicelovens 148a er kommunalbestyrelsen forpligtet til at føre tilsyn med, hvordan de kommunale opgaver løses, herunder at sikre kommunalbestyrelse, brugere og pårørende indsigt i den pædagogik, omsorg og trivsel, der leveres på det enkelte tilbud. Jf. lovgivningen er formålet med tilsynet: At påse at beboerne får den hjælp, de har ret til efter loven og efter de beslutninger, som kommunalbestyrelsen har truffet. At hjælpen er tilrettelagt og bliver udført på en faglig og økonomisk forsvarlig måde. At forebygge ved at gribe korrigerende ind før mindre problemer udvikler sig til alvorligere problemer. Tilsynene skal dermed bidrage til at sikre kvaliteten i tilbuddene, herunder at der er overensstemmelse mellem gældende lovgivning, plejecentrets referenceramme og den pleje- og omsorgsmæssige praksis. Med udgangspunkt i omfattende erfaringer med at føre tilsyn på hhv. ældreområdet og det socialfaglige område har BDO udviklet koncepter for tilsynsområderne, som gør det muligt at lade kontrol og læring gå op i en højere enhed. BDO lægger vægt på, at den dokumentation, der indhentes i forbindelse med tilsynene, er anvendelig i det fremadrettede arbejde med kvalitets- og kompetenceudviklingen. 3.2 METODE BDO s tilsynskoncept kombinerer en række forskellige metoder til indsamling af viden, som alle tager afsæt i den anerkendende metode og en konstruktiv tilgang. Den anerkendende og værdsættende tilgang handler om at fokusere på og lade sig inspirere af dét, der virker på det enkelte tilbud. Dette indebærer, at man i fællesskab søger at identificere tilbuddets resurser, styrker og gode erfaringer. Metoden er særlig velegnet til det fremadrettede arbejde med henblik på at få overensstemmelse mellem beboernes og pårørendes ønsker og forventninger og medarbejdernes og ledelsens muligheder og rammer. Den anerkendende tilgang kan ses som det ene ben i tilsynskoncepterne, mens det andet ben er struktureret og stringent metodeanvendelse. Alle former for dataindsamling, som benyttes i tilsynet, har udgangspunkt i gennemarbejdede og afprøvede skabeloner. De anvendte metoder er henholdsvis kvalitative interviews, observation og gennemgang af dokumentation. Samlet set giver de forskellige metodiske tilgange en dybdegående viden om og dermed belæg for at vurdere kvaliteten og sammenhængen i de ydelser, som beboerne modtager på plejecentret. Tilsynet giver et øjebliksbillede baseret på dialog, udsagn, observationer og gennemgang af dokumentation samt det foreliggende baggrundsmateriale. Tilsynet er derfor ikke nogen garanti for, at alle forhold på tilbuddet til enhver tid lever op til de lovgivningsmæssige krav og kommunalbestyrelsens forventninger.

12 11 AUGUST 2016 UANMELDT TILSYN, FRIHAVNEN PLEJECENTER 3.3 VURDERINGSSKALA BDO arbejder ud fra nedenstående sskala ved helhedstilsyn. Samlet Særdeles tilfredsstillende Meget tilfredsstillende Tilfredsstillende Mindre tilfredsstillende Ikke tilfredsstillende Samlet Bedømmelsen særdeles tilfredsstillende opnås, når forholdende kan karakteriseres som fremragende og eksemplariske, og hvor tilsynet har konstateret ingen, få eller mindre væsentlige mangler, som let vil kunne afhjælpes. Det særdeles tilfredsstillende resultat kan følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen meget tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres ved at være gode og tilstrækkelige, og hvor tilsynet har konstateret få mangler, som relativt let vil kunne afhjælpes. Det meget tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen tilfredsstillende opnås, når forholdene kan karakteriseres som tilstrækkelige, og hvor der er konstateret flere mangler, som vil kunne afhjælpes ved en målrettet indsats. Det tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger. Bedømmelsen mindre tilfredsstillende opnås, når forholdene på flere områder kan karakteriseres som utilstrækkelige, og hvor der er konstateret en del og/eller væsentlige mangler, som det vil kræve en bevidst og målrettet indsats at afhjælpe. Det mindre tilfredsstillende resultat følges op af tilsynets anbefalinger, fx anbefaling om udarbejdelse af handleplan. Bedømmelsen ikke tilfredsstillende opnås, når forholdene generelt kan karakteriseres som utilstrækkelige og uacceptable, og hvor der er konstateret mange og/eller alvorlige mangler, som det vil kræve en radikal indsats at afhjælpe. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges op af tilsynets anbefalinger om, at problemområderne håndteres i umiddelbar forlængelse af tilsynet samt at der udarbejdes handleplan, eventuelt i samarbejde med forvaltningen. Det ikke tilfredsstillende tilsynsresultat følges altid op af kontakt til forvaltningen. 3.4 TILSYNETS TILRETTELÆGGELSE Tilsynsforløbet besluttes og planlægges ud fra de omstændigheder, som er gældende for det tidspunkt, hvor det uanmeldte tilsyn foregår. Så vidt muligt foregår tilsynet på et tidspunkt, hvor der er mulighed for dialog eller samvær med flere af beboerne. Til brug for forberedelsen af tilsynet har BDO indhentet materiale fra kommunen, herunder eventuelle kvalitetsstandarder, vejledninger og politikker, værdigrundlag, oplysninger fra kommunens hjemmeside, ligesom oplysninger fra plejecentrets egen hjemmeside har indgået i det konkrete tilsyn.

13 12 AUGUST 2016 UANMELDT TILSYN, FRIHAVNEN PLEJECENTER De uanmeldte tilsyn gennemføres af 1-2 tilsynsførende. De tilsynsførende har en sygeplejefaglig og akademisk baggrund. 3.5 PRÆSENTATION AF BDO BDO er en privat leverandør af rådgivning til de danske kommuner, herunder tilsyn på ældreområdet og socialområdet. BDO gennemfører i dag tilsyn på såvel ældreområdet som på det sociale område i en lang række kommuner over hele landet). På ældreområdet omfatter tilsynene plejehjem, hjemmepleje samt trænings- og rehabiliteringscentre. På det sociale område omfatter tilsynene både handicap- og psykiatriområdet, herunder aktivitets- og samværstilbud, beskæftigelsestilbud og alkoholbehandling. BDO s rådgivningsafdeling løser ud over tilsynsopgaver en lang række forskelligartede rådgivningsopgaver inden for alle sektorer i den kommunale virksomhed. BDO s rådgivningsafdeling beskæftiger i dag godt 90 konsulenter med kompetencer, der dækker bredt både i forhold til de kommunale sektorområder og tværgående kompetencer, som fx økonomi, ledelse, evaluering mm.

14 KONTAKT HELEN HILARIO JØNSSON Director og leder af BDO Tilsyn m: e: BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, en danskejet rådgivnings- og revisionsvirksomhed, er medlem af BDO International Limited - et UKbaseret selskab med begrænset hæftelse - og del af det internationale BDO netværk bestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærke for både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne. BDO i Danmark beskæftiger godt medarbejdere, mens det verdensomspændende BDO netværk har godt medarbejdere i 154 lande. Copyright - BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab, cvr.nr