Om forholdet mellem tekst og musik i Peter Heise's»Dyveke-sange«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om forholdet mellem tekst og musik i Peter Heise's»Dyveke-sange«"

Transkript

1 60 Om forholdet mellem tekst og musik i Peter Heise's»Dyveke-sange«Af Christian Vestergaard-Pedersen Denne sangcyklus er skrevet til Heise l i efteråret Sangene må have været færdige fra Drachmann's hånd i september eller oktober, og de er straks givet til Heise 3 Trykt findes teksten først i Drachmann's»Ranker og Roser«, der udkom den 4. april Dyveke-sangene må være optaget i denne samling umiddelbart før udgivelsen, idet Drachmann i et brev den 24. marts 1879 omtaler»ranker og Roser«og»Dyveke-sangene«hver for sig. Sangene er delt i to grupper på hver fem sange. Overskrifterne er I BERGEN og P AA SÆLLAND. Af disse ti sange har Heise sat de syv i musik, henholdsvis fire (den sidste udeladt) og tre (de to første udeladt). Man kan finde sangene omtalt forskellige steder, f.eks. hos Angul Hammerich, der skriver om»et nyt hefte, Dyvekes sange med tekst af Holger Drachmann, ligger klar til udgivelse«s. Og Charles Kjerulf taler om»... et opus posthumum:»dyvekes viser«er først udkommet for nylig... «6. Og hos V.c. Ravn læser man:»... og sit allersidste arbejde»dyvekes sange«af Holger Drachmann, der først udkom efter hans død«7. (Heise døde den 12. september 1879). Der må i alle tre tilfælde være tale om de seks (kendte) sange (se nedenfor). Sangene udkom hos Wilhelm Hansen i 1879 med forlagsnummer 8064 for»originaludgave«og 8065 for»udgave for en dybere Stemme«8. På forsiden står begge steder øverst»til Sophie Keller«, og under komponistens navn læses»komponistens sidste arbejde«. Wilhelm Hansen udgav iøvrigt Heise's»Romancer og Sange«i tre bind, senere i seks bind (efter hvilken udgave der citeres i denne artikel) med indholdsfortegnelse over to bind i hvert af de seks bind. Endvidere kom der udgaven PETER HEISE. SANG ALBUM med forlagsnummer Dyveke-sangene står her i den dybere udgave. Kun i denne udgave er overskrifterne over de to grupper anført. Dedikationen til Sophie Keller er ikke anført hverken i udgaverne på tre og seks bind eller i albummet.

2 61 ; ae:'

3 62 Disse første udgivelser indeholder kun seks sange. Det er den sidste»se, nu er Sommeren kommen«, der mangler. Denne sang blev først trykt i sammen med ti andre sange af danske, svenske og norske komponister. De udkom både samlet og enkeltvis på Det Nordiske Forlag i København lo (se ill. side 64). Heise's manuskript findes på Det kg\. Bibliotekll. På omslaget læses:»skitser til Dyveke-sangene med den sidste sang, som han ikke lod trykke, fordi samlingen sluttede bedre uden den«. Indholdet består af færdig musik til samtlige syv sange + hvad vi ville kalde skizzer til nr. III (to skizzer med alternative takter til et mindre afsnit) og til nr. VI. For man vil vel uvilkårligt studse over dette ords anvendelse i denne forbindelse. Men betegnelsen skizze også for de færdige kompositioner skal sammenlignes med angivelser som»skizzerne til trykte Sange af Heise«og lign., som kan læses forskellige steder i Heise's manuskript-samling, således at en skizze er en i utrykt tilstand foreliggende afsluttet eller ikke afsluttet komposition. Mht den sidste sang, så må ordlyden forstås på den måde, at nok er denne sang færdigkomponeret, men den er af komponisten fundet uegnet - af dramatiske grunde - til musikalsk at kunne danne afslutning på den cyklus, som han har sat i musik. Men i et foredrag om Peter Heise og hans nationale betydning i 80-året for hans fødsel - altså i siger Hother Ploug:»Hans sidste Arbejde»Dyvekes Viser«forblev ufuldendt«, hvorpå han citerer tre af versene i denne (syvende) sang (den har seks vers!) og slutter så:»denne sidste linie [den hedder»der kommer slotsherrens bud«] var Heise nået til. Der fandtes på hans arbejdsbord 6 eller 7 forskellige udkast, tilde Is overkradsede. Han havde ikke kunnet finde nogen slutning, der tilfredsstillede hans kunstneriske samvittighed. Nu ved vi, hvad der var i vejen. Det var den store slotsherres bud, der bankede på hans egen dør«12. Ifølge Hother Ploug har der altså også eksisteret en række udkast (= skitser?) til den sidste sang. Og Heise har ikke selv kunnet acceptere nogen af dem som afslutning på cyklus'en. Og den store slotsherre har afbrudt ham, før han kom til en afgørelse. Men teksten på omslaget ved manuskriptet siger ikke, at udeladelsen skyldes Heise's tvivlrådighed overfor de mange udkast, men at han fandt, at den sidste - og færdige! - komposition rent dramatisk ikke egnede sig som afslutning på cyklus'en. Og med den motivering lod han ikke denne - færdige! - komposition trykke. Hvorfra kommer teksten på manuskriptets omslag? Og kan det dokumenteres, at det er Heise's egen vurdering? Hvor har Hother Ploug sin oplysning om de»6-7 forskellige udkast«fra? Findes disse udkast? Skal ordet»udkast«forstås som større eller mindre forsøg på overhovedet at finde musik til denne sang? Eller skal det forstås på den måde, at der foreligger 6-7 færdige forsøg på at finde den rette musik? De såkaldte

4 overkradsninger kan jo gælde begge muligheder. Men er ikke begge forklaringer lige usandsynlige? For der ville jo aldrig komme til at foreligge musik til denne sang, såfremt Hother Ploug's fremstilling skal tages alvorligt! Og nu er der jo en færdig sang - og den må være komponeret senest og såfremt den har været mellem de mange udkast, så må jo eftertiden have valgt den - hvis der da overhovedet har været tale om flere satser! Og hvem har i givet fald valgt? Og kan det dokumenteres, at netop denne sang er mellem dem - eller er den! - som Heise kasserede? Uanset hvad man vil svare på disse spørgsmål, så opstår en ikke mindre undren ved læsning af Gustav Hetsch's biografi om Heise. Han siger til slut i bogen:»hans sidste værk var»dyvekes Sange«. - Han var standset ved sidste Linje i Strofen: Fy, hvilke stygge Tanker, Vinden faar vifte dem ud, Vinden faar slutte min Vise... der kommer Slotsherrens Bud. Paa hans Arbejdsbord fandtes 6-7 forskellige Udkast, tildels overkradsede. Han havde ikke kunnet finde en tilfredsstillende Afslutning. - Den store Slotsherres Bud var kommet for at kalde ham«13. Disse ord må være taget fra Hother Ploug's foredrag - hvad Hetsch dog ikke bemærker noget om! - men de siger også, at heller ikke Hetsch - så sent som i 1926! - kender noget til den sidste sangs udgivelse i 1896! Og hverken Hother Ploug eller Gustav Hetsch er bekendt med, at samtlige sange har været sunget i hvert fald een gang. Det var den 25. februar 1903 af operasangerinde Thyra Larsen med Agnes Adler ved flyglet ved en Heise-koncert i Odd-Fellow-Palæet (se iii. side 61). I den videre undersøgelse læser man da følgende anmeldelse:»ved en særlig Heise-Koncert - der væsentlig omfattede kendte Ting af ham - knyttede Interessen sig navnlig til Frk. Thyra Larsens Udførelse af Dyvekes Viser. Efter at disse Sange i en Aarrække er traadte flade af mer eller mindre kultiverede Sangerinder, der hver har mødt op med sin mere eller mindre skruede»opfattelse«, var det en Lise at høre dem engang igen i en Udførelse, der tør siges at være autentisk. Fru Sophie Keller, for hvem de er skrevne, sang dem i sin Tid i Heise's Aand med en egen nobel, kydsk Opfattelse uden alle»psykologiske«hokuspokus og»fysiologiske«hentydninger; og nu fremtraadte tyve Aar efter hendes Yndlingselev med ganske samme Opfattelse, og med en Personlighed, der i mærkelig høj Grad svarede til den tænkte Skikkelse«14. Denne anmeldelse er skrevet af Hother Ploug!! Hvad er forklaringen på hans»forglemmelse«? - Der er jo iøvrigt det interessante ved dette program, at sidste sang er sat ind som den første af 63

5 64 sangene i PAA SÆLLAND! Er det sket ud fra en subjektiv fornemmelse af, at den ikke egner sig som afslutning på de dramatiske sange? Eller er det sket i overensstemmelse med indholdet i omtalte omslagstekst og således imødekommende komponistens ønske om at lade»det stiger... «danne afslutning? Omend denne afslutning altså ikke er realiseret gennem udeladelse af den sidste sang?! En gennemgang af en lang række koncertprogrammer fra 1880 og fremefter viser ikke yderligere eksempler på, at denne 7. sang har været sunget, men den kan være indeholdt i betegnelser som»dyvekes sange«,»af Dyvekes sange«eller lign. Kun tekstheftet kan afgøre dette, og et sådant findes ikke altid. 14a Om Drachmann's tekst fortæller Paul V. Rubow bl.a., at Drachmann, da han kom tilbage fra Flensborg i december 1879, var»stedet i livlig produktivitet«, og at han»arbejdede på et stort drama om Chr. 2., hvortil Dyvekes sange, som var skrevet til Heise i efteråret, var en slags indledning«ls. Dette sidste skal vel forstås på den måde, at Drachmann med sine Dyveke-sange søgte at finde ind til en forståelse og karakteristik af denne skikkelse. Senere skriver Rubow:»1 denne lille cyklus af romancer har digteren søgt at udtrykke et rent kvindeligt følelsesliv. Han har sat Emmy's stemninger, som hun betroede ham efter at have fulgt ham til Hamborg, i ord og - toner, kan man næsten sige. Dyveke's undselige og beskedne person er digtet over den legende om Emmy, han bar i sit hjerte. Kongens imponerende og næsten uhyggelige skikkelse, der drager forbi, er naturligvis en spejling af digteren selv i hendes gemyt. løvrigt er digtkredsen ikke nogen nøgleroman, men kun forstudier til det før omtalte drama om Chr. 2. Under udarbejdelsen af dette kom digteren i bekneb, da dronningen i Viserne utvivlsomt er en reminiscens af Polly, mens hun i dramaet efterhånden blev mere sympatisk for ham og formodentlig har måttet låne træk af Emmy, hun med«16. Man kan altså konstatere en væsentlig forskel i Drachmann's syn på dronningen i Dyveke-sangene og i det omtalte drama. Er sangene at betragte som en forstudie - trods denne kontrast - så søger man forgæves disse nye»toner«i sangene. Dels må man åbenbart ikke forstå ordet»forstudier«som et forsøg på en omvurdering, dels, og væsentligere, udelader Heise det vers, hvor dronningen er omtalt. Det er verset»nu maa min Luth min Tid forslaa«, den første sang i P AA SÆLLAND. Den kvindeskikkeise, Heise vil»sætte i musik«, er da Dyveke og kun hende. Kan - eller skal- man gå i rette med Heise, fordi han ikke sætter den hele cyklus i musik? Man må i hvert fald spørge, om de af Heise udvalgte sange danner en helhed og et sammenhængende dramatisk forløb. Det synes, som om han stort set er gået uden om de vers, hvor det dramatiske træder tilbage for at give plads for reflektionen. Sangen med dronningen er vel dramatisk nok, men den ligger alligevel udenfor. Og den sidste sang har han vel selv følt som afslutning - også den

6

7 taler kun om Dyveke - men måske også som et antiklimaks. Hos Drachman n er der et tydeligt handlingsforløb, og mht Heise må man vist sige, at han har alt det med, som hører med til Dyveke og hendes forhold til henholdsvis adelsmanden og prinsen/kongen. Heise's manuskript befinder sig som sagt på Det kgl. Bibliotek. Det omfatter 17 nodeblade, hvoraf de 31 sider er beskrevne. Over den sidste sang, der begynder på side 29, står øverst til venstre»p. Heise«, skrevet med blyant, til højre foroven står, skrevet med blæk (af en hånd, man kan møde også i andre håndskrifter)»af Drachmanns Dyveke-Sange«og»utrykt«. Navnet P. Heise kan ikke være Heise's håndskrift. Dels vil man næppe vente at finde en komponists navn i venstre side, dels forekommer f.eks. bogstavet s i den her benyttede form kun, såvidt det kan skønnes, i Heise's meget tidlige ting, og endelig kan både skrifttypen og blyantstregen sætte spørgsmål ved ægtheden. Men såvel nodeskrift som tekst er Heise's håndskrift. Det øverst til højre anførte er en andens håndskrift. En sammenligning med Heise's viser nemlig bl.a., at Heise altid har streg over u, altså fl, og altid forbinder bogstavet y med det næste bogstav. Disse to skrivemåder er konsekvent gennemført i samtlige Dyveke-Sange. Nederst på siden er, ligeledes skrevet,»n.f. 3184«. Denne tilføjelse er altså, modsat det foroven til højre anførte, sket, efter at sangen er blevet trykt. 65 Af praktiske grunde betegnes her i artiklen - som også andre steder - de af Heise udvalgte sange med romertallene I VII. Manuskriptsiderne (nr. III forfra og til og med ordene»må bære«i vers 2 (se nedenfor)), side 12 (den samme sang forfra og til og med»gud ved, om«) og side 13 (en variant til teksten på side 10»taler han, så har hans røst en magt, som jeg må Iy-«) viser nogle dels fra hverandre og dels fra den endelige udformning helt forskellige udkast. Og på side 25 er der et udkast til nr. VI (»Det stiger... «) (forfra og til og med»for min kniv, hvor er«), som motivisk er en kort»forstudie«til den færdige sang. Kun forspillet er udskrevet i klaveret og bibeholdt, men ændret fra 3/4 til 6/4. - Det på manuskriptsiderne anførte viser, at der foreligger en færdig komposition til vers 1 i nr. III, og man må formode, at vers 2 skulle være sunget med samme musik. Men der er ikke noget udkast til sangens afslutning, så Heise må ved begyndelsen af vers 2 være kommet til det resultat, at musikken ikke var tilfredsstillende. Udkastet til vers 1 har iøvrigt selvstændigt nr. i den fortløbende række af numre, hvormed sangene er registreret. Ud over disse udkast findes der i manuskriptet en lang række ændringer, der må være sket med forskellig motivering. Her nogle af dem: 'j: Mu~ik & forskning

8 66 I Optakten til takt 5 og 29 er ændret fra bl til gl. Er det for at kunne gentage forspillets to første toner? og for at få samme tone i sangstemme og klaver? Rent sprogligt er gi vel at foretrække. Derimod synger han i optakten til takt 89 og 98 bl, for her kan gi ikke anvendes af harmoniske grunde. I takt 19ff. skrev Heise oprindeligt: eks. 1 I takt ~~~-I ("IP I ~ ~ C ~t rtlr1~fri -, hvem der som fug-len var fri--. Den endelige version ændrer intet i den formale opbygning, men illustrerer teksten nok så meget (se videre side 77). I takt 22 har sangstemmen oprindeligt es'. Denne tone kan ikke passe ind i klaverets akkord, så det tyder på, at sangstemmen er skrevet ned først uden akkompagnement. Cf. hertil udkast i a-dur til III, udkast til VI og VI takt 7, hvor den samme arbejdsmetode må være anvendt. I takt 96 og 97 synes a 2 og as 2 at være føjet til bagefter; node hovederne her er langt større end de andre. II I takt 15 var der oprindeligt punkteret halvnode a 2 i sangstemmen med teksten»ak«. Mon Heise har fundet denne understregning for stærk? Eller er tonens værdi snarere reduceret, for at imitationen med klaveret kan træde tydeligere frem? I takt 21ff. er sket en større forandring: Heise skrev oprindeligt således: eks. 2 Bortset fra at Heise har glemt opløsningstegn for d 2, har han så fundet dette rytmiske forløb for tamt (svagt?) efter det stærkt dramatiske lige forud (»... men ejed et stensat slot«)? NB tegnet over taktslag 1 i den endelige version (ikke med i de trykte udgaver). Tegnet kan næppe, trods sin let buede form, forstås som andet end en akcent, selvom Heise ellers som akcent benytter tegnet' (se nr. V takt 18 og 20) og > (se I takt 92, II tredjesidste takt og IV

9 takt 10, 56 og tredjesidste takt). Der er ingen akcent på den tilsvarende node i takt 22. En forveksling med et cæsur-tegn er næppe rimelig, idet Heise overhovedet ikke anvender et sådant i disse sange. I takt 34ff. så node billedet først sådan ud: II takt eks. 3 t' ~ -- I ~.f f! t f J I ~ ~ r I dem pynted jeg ud efter e-get sind; ~ '1 ~ L, L ~ t L I t ~ b r l- og red-te dem i bå-de Zobel og skind; NB det harmoniske i takt 35 og 37! Den melodiske linie er stærkt i retning af det reciterende og synes mere bundet til det foregående afsnits statiske karakter, mens i den endelige version den ønskede virkelighed træder en langt stærkere i møde, tilmed da takterne nu er en variant af Og så stemmer det hele iøvrigt bedre med»fanfarerne«i venstre hånd. III Bortset fra de ovenfor nævnte udkast (se side 65) er der kun få ændringer: I takt 4 var der oprindeligt # for d 2 I takt 6 stod der oprindeligt således: III takt 6 eks. 4 ~.# ~ J' I J. J I hvor-hen -, C 1-- jeg går, hans Den tredje tone synes at være ændret to gange: første gang følgende akkompagnementets overstemme og derefter formentlig rettet, så det melodiske bliver som i takt 2 og så tilsidst tilbage til al på taktslag 3, hvad vel må siges at imødekomme den momentane drejning til fis-mol. I takt havde første version gennemført kromatik: III takt eks. 5 t ~. - f l-r ~~ f ~ r en magt, som jeg må ly-de. 5'

10 68 takt 10 følger i manuskriptet klaverets overstemme den kromatiske nedgang. I den endelige udformning med punkteret e 2 på taktslag 1 fastholdes h-klangen, således at det dissonerende i forudholdet understreges kraftigt med d 2 i klaveret mod e 2 i sangstemmen. En parallel til dette kan ses i takt 4, hvor a 2 dog er forslagsnode. Kan man undlade at tænke på den mht det kromatiske logiske første version? Understemmen i højre hånd, der nøje følger sangstemmen, fordobler herved den kromatiske effekt på helt overbevisende måde. Har Heise følt, at h-dur-akkorden på taktslag 1 har for stærk en dominant is k tendens netop på dette betonede taktslag? I takt 11 er punkt, hals, bue og cis 2 føjet til med blyant. Skulle der så ikke i klaveret have stået cis 2 i stedet for hl på sidste fjerdedel i takten? Mon Heise har rettet til cis 2 i sangstemmen for at få»bekræftet«a-dur efter det forudgående c 2, selvom denne tone kun er en kromatisk gennemgang? Takt 18 (= 19), begge med optakt og til og med taktslag 3, havde oprindeligt en enklere udformning: eks. 6 I takt 22 stod der oprindeligt g og h, men det blev rettet til g og b, hvorefter så P for h blev slettet. Hvorfor satte Heise ikke bare et P for h for derefter blot at strege det ud? Har han muligvis tænkt på en underdeling med moleffekt i taktens anden halvdel? I takt 24 og 26 hed sidste node oprindeligt henholdsvis e I og e 2, begge ottendedel. IV I takt 1 har Heise ændret venstre hånds,i. ~ J. ~ til,i Jl. Det samme sker i takt 5 og 9, der dog begge steder henholdsvis i sangstemme og klaver kun havde punktering på taktslag 2, således at denne rytmiske figur bliver den afgørende i de partier i sangen. Takt 10ft. var oprindeligt formet således:

11 69 IV takt 1-13 cresc. Jeg så ham på Bryggen, jeg så ham på eks. 7 Bryggen, den kon - ge-lige mand. = endelig '.'.. 1 i 'ti, -J version.., ~.~p,.. ~... J7r- Og ordene ))den kongelige mand«blev ændret til: IV takt eks. 8 r-e---"1 r & It f I 0:- kon ge-li-ge mand. for så i treklangsmelodikken i den endelige version ligesom fysisk at kunne konkretisere det kongelige miljø. I takt hed overstemmen i klaveret oprindeligt ais', gis' og fis', alle punkterede fjerdedele, for så at gå videre med fis' og gis' som nu. En rettelse på anden node i overstemmen i takt 20 kunne tyde på et cis 2, der er slettet og atter noteret.

12 70 I takt så første version sådan ud: IV takt eks. 9 og smi--ie, om hån-den min pan--de strøg. I takt 46 er akkorden noteret rigtigt i udgaven for en dybere stemme og i ))Album«. Der skal stå d, så akkorden bliver en I takt 48 hed det oprindeligt i sangstemmen: IV takt 48 eks. 10 t+ " j- of te, at I takt skrev Heise i første omgang: IV takt eks. 11 ~ tltt C - ti f p ~ I r j t I Nu ved jeg, nu ved jeg først, I takt 53 var akkorden på taktens anden halvdel oprindeligt en grundakkord. - I h-dur-afsnittets tre sidste akkorder er sket en ændring fra: eks. 12 IV takt tll_ ::~:i;~ I f- J J. n;~: ~:~:t

13 71 til det roligere, som vi kender. NB akcenten i takt 56 over cis 1 Den er skrevet med blyant og må være idiomatisk begrundet. Den endelige udformning som henholdsvis bred forslagsnode og forudhold bliver en parallel til takt 22, i forspillet til dette afsnit. Cf. også takterne 26, 33, 43, 45, 50 og 51 (26 og 50 i klaver). I takt 63 var der oprindeligt et fortsat tremolo med grundakkord på taktslag 3. I takt skete følgende ændringer (til sammenligning er den endelige version tilføjet): IV takt Q~Ytf -I f r fir> L c I f f re/- dan - sed dog ger-ne af - eks. 13 -?~" -- t r f I r f tf t ~ I r i i t t- dan --sed dog ger-ne af - t.:-j F :ift fir RJdan --sed dog ger-ne af - V Intet særligt at bemærke. VI I takt 7-8 skrev Heise først: VI takt 7-8 eks. 14 ~~-:rtif~r4t i l'iff J- Det er u-hørt leg, er jeg ældet? o nej, På ordet»leg«havde han oprindeligt halvnode. Tonen h er iøvrigt umulig i forhold til akkompagnementet. Det er, som tidligere nævnt, sandsynligt, at Heise har skrevet sangstemmen alene først. Hvorfor har Heise ikke gentagen node i optakten til takt 8, hvilket er tilfældet i de andre optakter? I takt 13 og 14 er underdelingen i de to takters anden halvdel en ændring i forhold til de oprindelige punkterede halvnoder.

14 72 I takt skrev Heise først: VI takt Hvor er kon-gens Dy-ve-ke hen-ne? Den endelige version viser de for denne sats så typiske forslagsnoder. Se bl.a. begyndelse (og senere). VII I takt stod oprindeligt: VII takt 45 Fy, hvil-ke styg-ge tan-ker Det er vel teksten, der i første omgang har»trykket«melodilinien. Ændringen synes at være et klart eksempel på den strofiske melodis overvægt over det dramatiske. Heise's manuskript er helt uden foredragsbetegnelser af nogen art. I Wilhelm Hansen-udgaverne står derfor nederst på første nodeside: Da der mangler udtrykstegn i komponistens efterladte manuskript, er disse tilføjet af Axel Grandjean 17 Er det også A. G., der har skrevet udtrykstegn i nr. VII? Blandt Heise's udførlige tempoangivelser er sket et par ændringer: over nr. II stod oprindeligt Moderato (nu Allegro). Det samme var tilfældet i nr. IV. Heise's dynamiske angivelser er kun få. De findes følgende steder: takt 92: akcent(» over næstsidste node i højre hånd. II takt 21: akcent(» over første node (ikke medtaget i de trykte udgaver). takt 62-63: såvel diminuendo-tegnet ( = ) som akcenten (» over første akkord i 63 er Heise's egne. takt 64: pp her og ppp i sidste takt er originale. III ingen dynamiske angivelser. IV takt 9: ppp over optakt til takt 10. takt 10: akcent (» over optakt til takt 11 i venstre hånd.

15 takt 11: i første version et cresc. over taktslag l; hvorfor ikke overført til endelig version? takt 56: akcent påbegyndt over dis l, men overstreget og flyttet hen på cis l (se nedenfor). takt 82: akcent (» under det oktaverede E i venstre hånd. V takt 19: akcenter (') over og under g-mol-akkorden (er ikke medtaget i den trykte udgave). takt 21: akcenter (') over og under as-dur-akkorden og fz mellem klaversystemerne. takt 33: cresc.-tegn ( = ) i sidste halvdel af takten (ikke i de trykte udgaver). Det vil være naturligt at skelne mellem dramatiske og idiomatiske akcenter, således at II takt 21, II 63, IV 10 og V 19 og 21 forstås som dramatiske, mens I 92, IV 56 og IV 82 må være idiomatiske (= hensyntagen til klaverets egenart). En række steder i Heise' manuskript afslører en, synes det, større eller mindre inkonsekvens i hans notation. Det drejer sig om følgende steder: I I takt 17: arpeggio i venstre hånd, men ikke i takt 41. takt 19: punktering her, men ikke i 43. II takt 3-4: arpeggio ved samtlige akkorder i højre hånd kun i 45. takt 10: Punkteringen findes ikke i 52. løvrigt følger nodebilledet her i takt 10 de tre grundslag, mens der i takt 52 ses en opdeling midt i takten, således at fanfaren»frigøres«. Se den samme opdeling i 40 og 59, der er paralleltakter. takt 15: fjerdedel som optakt til 16. Således også i 57, men ottendedel i 38. takt 15-16: rit. over første fjerdedel i 16, i rall. over første fjerdedel i 38 og rit. over første fjerdedel i 39, i ingen tilføjelser. IV takt 10: akcent over optakten til 11 i bassen, men ikke i optakten til 69. Den i den oprindelige version anførte bue fra akcenttonen og til og med næste takt er ikke kommet med i den endelige version. Parallelstedet takt har ingen bue i originalen. takt 75 ff.: forskellen mellem i sangstemmen og i klaveret må være idiomatisk begrundet. V takt 9, 23 og 37: hvorfor skriver Heise g som anden halvnode i venstre hånd i 23, men c de to andre steder? takt 14, 28 og 42: hvorfor ingen fermat i 42? Skal ordet molto give den samme effekt? Det er umiddelbart forståeligt, at der ikke er fermat i 28. takt 22: her ingen oktavering i venstre hånd. 73

16 74 takt 30: ingen buer i højre hånd som i takt 29. takt 35-36: bue mellem optakt og første node i 36. Således ikke i I 6-7 er en sådan bue mulig, men basgangen repræsenterer kun rytmisk den melodiske linie. VI takt 7: Der er ikke tonegentagelse i optakten til takt 87 som alle andre steder - undtagen til slut ved teksten»jeg er ræddelig... «, og her er det en opadgående bevægelse. Betragter man sangene metrisk og formalt, så må man konstatere, at der sker en del ændringer, når de kommer i komponistens hånd. Af samtlige Drachmann's ti sange har tre helt eller delvist regelmæssigt metrum. Disse er»hvad vil den Mand... «(den har to indskudte linier),»tys, mit Hjærte... «med strofe 1 = 4 (!) og strofe 2 = 3 og»gav stedse Brød... «. I»Nu maa min Luth... «er 1. og 3. strofe ens, mens de indskudte, mindre strofer viser forskelle. Af de tre først nævnte findes kun»hvad vil den mand... «hos Heise. Og her er endda et indskud på to linier, af hvilke den sidste kun har tre jamber. De to linier har Drachmann afgrænset med prikker l8. Denne sang er også den eneste hos Heise, der er noteret med begge vers under noderne og derpå afsluttet tildels med samme ordvalg og det korte efterspil. De to vers omtaler henholdsvis kansleren og prinsen, men det er det samme miljø, så Heise har valgt den samme musik (nærmere nedenfor). De øvrige sange viser et mangfoldigt og uroligt metrisk mønster, hvilket vil fremgå af nogle eksempler senere l9. Men komponisten kan få hjælp til det kompositoriske forløb gennem sangenes indhold. I nr. II er indholdet i vers 1 og 3 så tæt på hinanden, både i handling og ordvalg, at det vil være naturligt at bruge den samme musik, altså formen A-B-A, evt. sidste A varieret. Og i nr. V (»Næppe... «) har Drachmann isoleret to linier efter hvert vers på næsten omkvædsagtig vis. Når man hører disse sange, bliver man slået af den musikalske egenart, der karakteriserer hver enkelt af dem. Man kunne forestille sig måske, at en cyklus (også) som denne var præget af et vist tematisk fællesskab, men det er ikke tilfældet her. Kun indenfor den enkelte sang kan man tale om en art symfonisk behandling. Men ikke i dem alle. Det stærkt individuelle særpræg synes at give mulighed for placering af disse sange på hvert sit sted i en større sammenhæng. Men det ved vi ikke noget om. En sammenligning med Schumann's»Frauenliebe und Leben«kan være relevant, al den stund vi ved, at Heise under sine studier i Leipzig blev helt bjergtaget af denne cyklus 2o. Men Schumann griber bevidst tilbage til begyndelsen, hvad ikke er tilfældet hos Heise. Tværtimod synes man i den sidste sang (»Se, nu er sommeren kommen«) at befinde sig i en helt anden (musikalsk) verden (dette dog med et rimeligt tekstligt forbehold (se senere». Sangenes tilblivelse efter»drot og Marsk«(der blev uropført 25 sept.

17 1878) har utvivlsomt præget tonesproget i retning af det dramatiske og orkestrale, en tendens der var tydelig i Heise's værker gennem 70'erne. William Behrend siger:»måske kan der ved de sidste sager - her tænkes på»farlige drømme«og»dyveke-sangene«- spores et lille frafald fra det helt ærlige og naturlige; dog kun den, der kommer til disse i det hele så stemningsfulde sange med nøje kendskab til Heise's øvrige produktion, vil nu og da fornemme det og spørge sig selv, om Heise's ivrige beskæftigelse med et stort sangdrama dog har gjort ham den»iille smule affekteret«21. Mht det orkestrale kan der henvises til bearbejdelser af Korling 22 (hvem af dem?) og Emil Reesen 23. Men Heise har også i disse sange - som i en lang række andre sange - holdt sig til det strofiske og strofisk varierede. Er der ikke her tale om en ikke ringe bundethed til traditionen på dette område? Ønsker man dramatisk udtryk ud over grundstemningen, så må det nærmeste middel være at gøre brug af det strofisk varierede. Dette er i en vis udstrækning i overensstemmelse med Drachmann's tekst (som omtalt ovenfor). Men ved at vælge denne form har komponisten sat en grænse for sin tekstfortolkning, og spørgsmålet bliver da, om Heise indenfor den strofisk varierede form kan nå til et»akceptabelt«dramatiseret forløb. Man kunne måske stille spørgsmålet således: er der tale om en musikalsk variation for dens egen skyld - altså et rent musikalsk anliggende - eller tjener den musikalske variation også til tekstfortolkning (tekstillustration?)? Og imødekommer denne grad af tekstfortolkning et rimeligt hensyn til den foreliggende tekst? Hos Panum og Behrend kan man læse:»han [Heise] dvæler derimod mindre ved enkelthederne; det er ikke hans sag at hæfte sig ved de enkelte ord og understrege dem i musikken - dertil synger han alt for naturligt sin melodi«24. Heise selv siger:»der er adskillige, der ikke tilstrækkeligt føler musikkens store magt over fantasien; herved sigtes ikke til de bekendte naturefterligninger, når f.eks. fløjter, oboer eller klarinetter skal efterligne forskellige fuglerøster; dette er egentlig et misbrug... det ligger udenfor musikkens rette væsen, thi først og fremmest må den virke gennem det menneskelige hjerte... «2s. Disse udsagn kan også anvendes på Dyveke-sangene, idet de direkte natur- eller lydefterligninger dog nok endda må begrænses til et enkelt ikke helt overbevisende tilfælde, men derudover vil man alligevel kunne påvise, at Heise's musik understreger en lang række enkeltheder (punktillustrationer?), situationer m. v., som - med tekstens hjælp - nærmer sig tonemaleriske effekter. Og det er flere gange lykkedes overbevisende indenfor den varierede strofeform (se nedenfor under de enkelte sange og i note 38). Hvad angår tonearter hos Heise kan der næppe tales om en bestemt toneartskarakteristik. Men vi har nogle udtalelser fra ham:»... naar man føler en ret inderlig, dyb sjælelig Glæde, er man maaskee meest stemt til at 75

18 76 synge i Moll - saaledes som Schumann i sin Frauenliebe und Leben... saa vidunderlig deilig lader Quinden udtrykke sin Glæde over at Manden elsker hende i C-moll... «26. Og videre om samme sang:»musikken er her i C-moll og urolig, næsten smertelig, men saa forunderlig deiligt i Harrnonie med Texten«27. Og om en kvintet, han er ved at skrive, siger han:»en lystig Fdur«28 og»den er meget lys og munter, i Fdur. Jeg har egentlig skrevet den paa Trods: Før Juul hørte jeg nemlig en Quintet af Brahms her i f-moll, saa forskruet melankolsk - uh!, saa jeg fik Lyst til at gjøre en anden i en rigtig Dur - eccolo«29. Et andet sted siger han:»en selvmorderisk Kvintet af Brahms, hvis sygelige Nattedunster irriterede mig, saa jeg strax gik hjem og begyndte en i Fdur paa Trods«30. Et forsøg på at anvende disse udtalelser på Dyveke-sangene vil ikke give ret meget - udover på den af Heise i nr. VI anvendte f-mol, der - ironisk nok - må siges at nærme sig det»selvmorderiske«! En almindelig tendens i romantikken til at give de stærkeste udtryk, uanset arten, til de mest fortegnsrige tonearter kan også ses i mange af Heise's sange. Når e-mol er valgt til nr. IV, er det så for at kunne udtrykke Dyvekes betagelse af kongen i h dur, der jo må blive fjern og kontrasterende? Og es-dur + b-dur i den første sang refererer måske til det idylliske, der så ganske vist har en lidt trist undertone i teksten i første strofe. Det idylliske (pastorale?) er vel også tilsigtet med f-dur i stedet med dukkerne i nr. II? Der er jo en århundredgammel tradition for at bruge f-dur i sådanne tilfælde. D-dur i nr. III er vel naturlig til miljøet. Og er a-mol valgt til nr. II for at kunne give fanfarerne i den enkle c-dur? Det tragiske og lidenskabelige i g-mol i nr. V forstærkes i retning af den bitreste nød og ensomhed i nr. VI (se ovenfor). I sang nr. VII veksler Heise forståeligt mellem dur og mol, men han slutter i dur! Et (forfængeligt?) håb? Eller skal efterspillet med en stærkt virkende So og D ~9 trods den forudgående dur pege mod hendes tragiske endeligt? Bemærkninger til de enkelte sange I Drachmann deler sangen i tre strofer med strofe 2 af halv længde som Kontrast. Heise komponerer strofe 1 og 3 hver som een stor strofe, således at strofe 3 bliver en variant af strofe 1 og anden halvdel i begge strofer en variant af første halvdel. Formen kan skrives således: A-A*-B-A1-A 1 * Der er altså tale om en varieret strofeform. En afgørende forskel mellem strofe 1 og 3 er, at strofe 3 skrives i 2/4 mod første strofes 3/4. Hænger det sammen med tekstens mange anapæster i strofe 3? I A * består variationen først i treklangsbrydning mod akkorder i A og en stærkere klanglig udbygning af»de kaldte ved dåben mig,due«, idet klaveret fordobler sangstem-

19 mens toner. Herved, og især ved den opadgående brudte treklang i takt 36, skabes en størrre spænding. Kunne man måske tale om håbet om en større åbning udadtil? De indledende takter såvel i A (forspil) som i A * fremtræder som orgelpunkt, hvilket er et udtryk for det statiske i situationen. Teksten er kun reflekterende og uden handling. Den sidste sætning både i A og A * (»hvem der... «og»hun flyver... ~~) indeholder en tekstgentagelse af hele linien samt yderligere en gentagelse af henholdsvis»som fuglen«og»ja helst«(»ja«er Heise's tilføjelse). Gentagelsen i A synes at være bedst motiveret, mens den i A * vel lige så stærkt repræsenterer den strofiske afhængighed. Heise gentager ikke»flyver helst«, fordi»ja helst«er en stærkere og mere relevant - og»personlig«? - understregning. Ved tekstgentagelserne opnår Heise, at denne sidste linie som de øvrige bliver på fire slag både i A og i A *. I linien»kom, lille spejl... «i A * fastholdes ligeledes firetakt-perioden, men her ved hjælp af den supplerende pause i takt 33. Det er værd at lægge mærke til, at den flyvende fugl illustreres både i sangstemmen og i klaverets op- og nedsving, med dominans i klaverstemmen. Se iøvrigt ovenfor under ændringer (side 66). Ved udvidelsen bliver fuglens flugt skildret endnu stærkere. Både A og A * omfatter 24 takter (A desuden fire takters forspil). Mellem takt 17 og 28 og mellem 41 og 52 kan man dele klaversatsen i 3 x 4 takter (eller ?) og sangstemmen i 2 x 4 takter, forskudt to takter og med drejning til c-mol og b-dur og tilsidst en halvslutning. Denne forskydning giver en egen tæthed og kontinuitet i fuglens flugt (sang?). Varianten A * synes mere at være en musikalsk variant end at være fremkaldt af dramatiske grunde. Fra Drachmann's side er der måske nok lagt an på en vis kontrast mellem de to dele, hvis ikke man snarere burde tale om en videre udvikling af temaet med fuglens frihed som»omkvæd«. 77 Har Heise's tanke mon oprindeligt været den, at sangstemmen skulle slutte med tonen bl i takt 25-26, mens klaveret, samtidig med modulationen tilbage til es-dur, endnu engang, og nu alene, illustrerer fuglens flugt? Der er ikke noget udkast til et sådant forløb i 48ff., men dette sted er»stiltiende«indrettet efter ændringen i 24ff. Takterne som klaversolo har jo en vis berettigelse, al den stund klaveret mere umiddelbart kan illustrere fuglens flugt. Og med en sådan formning ville vekselvirkningen mellem sangstemme og klaver være iøjnefaldende: (= 2 + 2) takter til henholdsvis sangstemme og klaver, med overvægt til klaveret. Den endelige version lader så at sige teksten kommentere den samtidigt klingende musik. Den korte strofe i sangens midte er den egentlige kontrast i nr. I, og således har Heise også komponeret. Det rytmiske motiv hos Heise skal symbolisere klokkeslagene. Man kan nok undre sig lidt over, at Heise har ladet denne monotone og dystre»klokkeklang«brede sig også ud over de to sidste linier,

20 78 men når bjergene spærrer, så må tiden jo gå med bl.a. at gå til ottesang! At dette ord er væsentligt, kan man se af gentagelsen, nu på den tunge, faldende melodi fra takt 3-4, omend let varieret. Det samme gælder ordet»iang«. Derved forlænges begge linier med fire takter. Til sidst kommer så den musikalske illustration af ordet»isengrå«ved hjælp af den sænkede kvint i 9-akkorden og en forlængelse igen på fire takter. Og indespærret heden munder, med Heise's musik, tilsyneladende ud i den fuldstændige tomhed og håbløshed. De tekstillustrationer, som Heise anvender her, er fordelt mellem sangstemme og klaver, og de falder netop på de ord, de illustrerer. Som endnu en kontrast følger nu slutstrofen med sin altbesejrende naturstemning og Dyveke's fremtidssyner, der er helt uden skygger. De fire takters indledning er en variant af det indledende forspil, men med langt større bevægelse og intensitet. Karakteristisk er sekstspringet op i takt 12 og 36 (se også 1Of.) som modsætning til melodiføringen i takt 12 og 36. Det næste, altså anden halvdel af AI og A I *, er friere, vel motiveret af hele stemningen. Kun det tonale sigte er det samme som i A og A *. Drachmann lader igen sidste linie i de to halvvers blive en art omkvæd, idet begge linier taler om gøgen. Første gang illustrerer klaveret, hvordan hjertet slår som en gøg (takt 95), endda med forslag, anden gang kan man virkelig høre den nedadgående store terts mellem de sidste toner i sangstemmen, mens der ikke er nogen illustration af gøgens kuk første gang (takt ). Tekstgentageisen her i sidste del af A l * er en parallel til A og A *. Det er her, altså A I *, gøgen, der repræsenterer naturen og den fri tilværelse 31 Det gentagne»vær hilset«skal vel tjene til også en mere rolig harmonisk tilbagevenden til es-dur. Af samme grund får derved takt 107 kun et fjerdedelsslag! Formalt set betyder disse ting en ret kraftig udvidelse på 8+ 1 takter i A I til takter i A I *. Medvirkende til udvidelsen er også illustrationen på ordet»!iv«- hvor man egentlig kunne have ventet en understregning af ordet»lang«! Dette ord bliver gentaget, men det er af metriske grunde. Er det derfor, Heise har flyttet illustrationen? Der er orgelpunkt på de samme steder som i A og A *, og man kan måske også her i A * og A I * søge den samme motivering: det reflekterende - kunne man sige det»vegeterende«? - der så i det følgende afløses af bevægelse og liv. Det tekstillustrerende er således tydeligt, men det er ikke altid uafhængigt af metrik og musikalsk variation. II Drachmann har tre strofer med næsten tekstlig identitet mellem første og tredje. Dog med den forskel, at vers 1 repræsenterer ønsket om og længslen efter den fornemme og ubekymrede verden, mens vers 3 i tanken søger denne verden virkeliggjort - for dog til slut at ende som Askepots (foreløbige) virkelighed. Vers 2 er barnedrømmen og forsøget på at skabe en naturlig

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07

Indholdsfortegnelse. Del 1 Introduktion til Spil Smart. Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06. Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 I SMN: 97 907 06801 95 7 Pr odukt : SPNA1 1 1 1 607 Indholdsfortegnelse Del 1 Introduktion til Spil Smart Forord af Liv Beck og Tove Sørensen 06 Kjeld Fredens udtalelse om Spil Smart konceptet 07 Spil

Læs mere

Mål Indhold Gode råd Materialer

Mål Indhold Gode råd Materialer På Tjørnegårdskolen Sang 0. 2, Mål Indhold Gode råd Materialer Glæden ved sang Kende et repetoire af nye, ældre danske sange og salmer Sange med flotte melodier, og tekster, der er sjove at synge. Forskellige

Læs mere

På rejse med musikken

På rejse med musikken Eksotiske fugle På besøg hos DR SymfoniOrkestret s. 2 På rejse med musikken Du skal snart på besøg hos DR SymfoniOrkestret. Her skal du høre symfoniorkestret spille flere forskellige musikværker. Men vi

Læs mere

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen

Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Musikundervisning fra første til fjerde klasse på Interskolen Formål Formålet med undervisningen er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve musik og til at udtrykke sig i og om musik, herunder synge

Læs mere

BASPAKKENS INDHOLD Førsteklases el-bas Polstret taske Førsteklasses tilslutningskabel (ca. 3 m) Justerbar guitarrem 3 plektre Begynderbog til el-bas 2 INDHOLDSFORTEGNELSE EL-BASSENS DELE... 4 INTRODUKTION...

Læs mere

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor

FEM KORTEKNIKKER 4 S. Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) - baseret på flydekor Lille kompendium i pop/rock-arr. s. 1 (TH 11) FEM KORTEKNIKKER - baseret på flydekor Solist 4 4 C No G wom- an no cry, Am F C no F wom- an no cry C G 1 4 S A T 2 4 S A T 3 4 S A T 4 4 S A T 5 4 S A T 1)

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet

En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet En kamp mod tiden - analyse af S. U. Thomsens digt uden titel, her betegnet For hver rose vi om natten føjer til livet For hver rose vi om natten føjer til livet, / trækker dagen en sorgløs fortolkning

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål

MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN. Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål MUSIK GIDEONSKOLENS UNDERVISNIGSPLAN Oversigt over undervisning og forhold til trinmål og slutmål Ministeriet skriver: Formål for faget Musik Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler

Læs mere

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.)

Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Hotel d'angleterre, København, 2. december 1904. (Optaget af Will Gaisberg.) Datoen 4-12-1904 er anført på etiketterne, men Herold har i sin dagbog under den 2. december 1904 anført: I dag sang jeg 5 titler

Læs mere

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet.

Når vi forbereder et nyt emne eller område vælger vi de metoder, materialer og evalueringsformer, der egner sig bedst til forløbet. DANSK Delmål for fagene generelt. Al vores undervisning hviler på de i Principper for skole & undervisning beskrevne områder (- metoder, materialevalg, evaluering og elevens personlige alsidige udvikling),

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik

Nyvej 7, 5762 Vester Skerninge - Tlf. 62241600 - www.vskfri.dk - skoleleder@vskfri.dk. Fagplan for Musik Fagplan for Musik Formål Formålet med undervisningen i musik er, at eleverne udvikler deres evne til at opleve og fordybe sig i sang, musik og bevægelse, og til at udtrykke sig på disse områder. Gennem

Læs mere

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år)

Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) Læringsmål ved overgangen fra vuggestue til børnehave (0-3 år) De pædagogiske processer skal lede henimod, at barnet ved slutningen af vuggestuen med lyst har tilegnet sig færdigheder og viden, som sætter

Læs mere

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008

Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 Proces med DR Radiosymfoniorkestret 2008 DR Radiosymfoniorkestret Du skal til koncert med DR Radiosymfoniorkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere. I et symfoniorkester

Læs mere

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004

Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet. Søndag. Mel: Flemming H. Meng 2013. Mel: Flemming H. Meng 2004 Hver morgen og hver aften - salmer til ugen og livet Søndag 1 O skabelsens morgen, det helt nye liv nu vælder med kraft i os ind. Det styrker og nærer, beriger vor tro og virker helt ind i vort sind. 2

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12)

Besætning: Martin Schack; piano Morten Ramsbøl: kontrabas Morten Lund; trommer Jacob Fischer; guitar (#2,#4,#5,#9,#12) JAZZ PÅ DANSK Kære lytter! "Jazz på dansk" er opsummeringen af ti års arbejde med danske sange, som jeg ka li at spille dem. Denne cd er et produkt af min freelance-virksomhed herhjemme og i udlandet.

Læs mere

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege

Hej. skal vi lege? Legehæfte -Danselege Hej skal vi lege? Legehæfte -Danselege Danseleg leg nr 1 - Boogie Woogie Legebeskrivelse: Deltagerne står i åben kreds med ansigtet ind mod midten. - Man gør de ting, man synger. Så tager vi højre fod

Læs mere

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække.

Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 1. april 2013 kl. 11.00. Egil Hvid-Olsen Prædiken til 2. påskedag, Luk. 24,13-35. 1. tekstrække. Salmer. DDS 234 Som forårssolen morgenrød. DDS 241 Tag det sorte kors fra graven!.

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen

Rapbeatpoesi. Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser. Elevopgaver. Af Kristian Pedersen Lyrikshow og undervisningsforløb for de ældste elever i grundskolen og de gymnasiale uddannelser Af Kristian Pedersen Før lyrikarrangementet 1. øvelse: Eleverne vælger en genre og prøver at lave deres

Læs mere

Primus begyndervejledning

Primus begyndervejledning Primus begyndervejledning Denne vejledning viser hvordan man laver et Swing arrangement ud fra en MIDI fil. Den Midi fil der er brugt, kan du hente den her: http://www.frborg gymhf.dk/gj/primus. Under

Læs mere

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation.

Du og jeg, Gud. 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Du og jeg, Gud 1.søndag efter påske 2015. Konfirmation. Den grund, du har i dåben lagt, dit stærke ja til svage, bekræfter du, skal stå ved magt i dag og alle dage. Evangelieteksten til 1.søndag efter

Læs mere

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte

Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard. Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet. Inspirationshæfte Alle kan lave musik I kontakt med din egen musikalitet Inspirationshæfte Morten Musik Musik mest for børn Med Morten Mosgaard www.mortenmusik.dk +45-28 40 66 95 morten@mortenmusik.dk Indhold Indledning...

Læs mere

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus Prædiken 1. Pinsedag 2012 Apostlenes Gerninger kap 2 og Johs. 14-15-21 Pinse jul og påske og Pinse Hvad er det der gør den Pinse til en højhelligdag? Det er et knudepunkt på frelseshistorien med Jesus

Læs mere

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske.

I Sundby Friskole anser vi læsning for et overordentligt vigtigt værktøj at beherske. Dansk Formålet med undervisningen i dansk er at oplive, udvikle og fremme elevernes forståelse for kulturelle, historiske og politisk/sociale fællesskaber. Sproget er en væsentlig udtryksform, når vi vil

Læs mere

PÅ OPDAGELSE I SPROGET:

PÅ OPDAGELSE I SPROGET: PÅ OPDAGELSE I SPROGET: Sprogfilosofisk tema Til læreren Som vejledende tidsforbrug er dette tema sat til at fylde 3 moduler á to lektioner det kan dog afhænge af fordybelsesgraden ved de forskellige opgaver.

Læs mere

Jeg bygger kirken -1

Jeg bygger kirken -1 kirken - Helligånden & kraft Mål: Det er første pinsedag dagen, hvor kirken startede Vi skal høre, hvordan det gik til, og vi skal opdage, at det alt sammen skete ved Helligånden og Guds kraft. Dette var

Læs mere

Deltagerstrategier og den levede krop

Deltagerstrategier og den levede krop Deltagerstrategier og den levede krop Sven-Erik Holgersen Det overordnede spørgsmål i denne artikel er, hvordan kroppen kan være meningsskabende for børn, der deltager i musikalske aktiviteter. I det følgende

Læs mere

Sorgplan for Karlskov Friskole

Sorgplan for Karlskov Friskole Sorgplan for Karlskov Friskole Børn i sorg Når vi står overfor et menneske, der har lidt et alvorligt tab, føler vi os ofte utilstrækkelige. Vi kan ikke ændre på det, der er sket! Men sorg er en ufravigelig

Læs mere

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843:

I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: I et brev til vennen Lorenz Frølich skriver J.Th. Lundbye om sine oplevelser i Vejby, hvor han og P.C. Skovgaard opholdt sig hele sommeren 1843: 1. juli 1843 Dejlig er denne Natur, og dog har jeg ikke

Læs mere

Det eksistentielle perspektiv

Det eksistentielle perspektiv Det eksistentielle perspektiv 'Det eksistentielle' handler om at være til. Det kan lyde banalt: enten er man vel til eller også er man ikke? Men vi er ikke bare, vi har det altid på bestemte måder. Dels

Læs mere

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra

VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Artikel i Matematik nr. 2 marts 2001 VisiRegn: En e-bro mellem regning og algebra Inge B. Larsen Siden midten af 80 erne har vi i INFA-projektet arbejdet med at udvikle regne(arks)programmer til skolens

Læs mere

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme

Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Sådan forhindrer du at din sangstemme bliver slidt når du synger! - 5 enkle trin til en sundere stemme Her får du 5 trin til en sundere stemme. De er grundlaget for mit arbejde med sang, både når jeg selv

Læs mere

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE

I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. Døren åbens og Julie går ind, døren lukker efter hende. JULIE Ida og Anna 1 1 SCENE 1,1 - GÅRDEN Julie banker på døren. 2 SCENE 2 KLASSELOKALE I det samme løfter en pige hovedet og stirrer vildt ud i luften. 3 SCENE 3 - HALL Døren åbens og Julie går ind, døren lukker

Læs mere

Dansk-Kinesisk Parlør

Dansk-Kinesisk Parlør . Dansk-Kinesisk Parlør Shaola J. G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør Samfundslitteratur Shaola J.G. Zhou Dansk-Kinesisk Parlør 1. udgave 2001 Samfundslitteratur, 2001 Omslag: Torben Lundsted Sats: Forfatteren

Læs mere

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen

Jan Maegaard. FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen 24 FORSPILLET TIL TRIST AN UND ISOLDE: Tonalitet på skillevejen Jan Maegaard Da Ernst Kurth kort efter den første verdenskrig udgav sit epokegørende værk om den romantiske harmonik, l tildelte han Tristan

Læs mere

Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.

Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen. Lege med det. Helen Eriksen, 20O2, erhvervspsykolog, foredragsholder, forfatter forandrings- og trivselsekspert www.heleneriksen.dk HELEN ERIKSEN KLUMMEN HELEN ERIKSEN - KLUMMEN Gymnastikinstruktør Børge

Læs mere

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus

Pigen og drengen og isen. Sara Sejrskild Rejsenhus PÆDAGOGISK VEJLEDNING Pigen og drengen og isen Sara Sejrskild Rejsenhus Vejledning tager sit afsæt i fortællingen Pigen og drengen og isen. Vejledningens opgaver har fokus på klassesamtalen og på læring

Læs mere

Indledende bemærkninger til genreoversigten

Indledende bemærkninger til genreoversigten Indledende bemærkninger til genreoversigten Følgende genreoversigt kan fungere som en tjekliste, når eleverne skal træne de skriftlige genrer til studentereksamenen i skriftlig fransk, spansk eller italiensk.

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet

Lidt om rytmer. Instrumenternes rolle i samspillet. Forgrund & baggrund. Baggrund - rytme. Forgrund. Baggrund. Baggrunden, rytmegruppen, groovet Lidt om rytmer Instrumenternes rolle i samspillet Forgrund & baggrund Baggrunden, rytmegruppen, groovet Baggrund - rytme Det er altid trommernes opgave at underbygge rytmen/groove et. Forgrund Baggrund

Læs mere

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL

Tonal analyse. l. Indledende bemærkninger GUNNER RISCHEL Tonal analyse GUNNER RISCHEL l. Indledende bemærkninger I det korte, men betydningsfulde arbejdspapir»funktionslæren - Problemer og praksis«fra 1969, som offentliggøres i dette bind af Musik & Forskning,

Læs mere

Målet med projektet er tredelt:

Målet med projektet er tredelt: Forord Denne antologi er et led i et større»giv dig rig«-projekt, som har været to år undervejs, og som søsættes i 2010. Forhåbentlig sætter projektet og dets elementer sig længerevarende spor. Jesus udfordrer

Læs mere

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker.

Og så skal du igennem en guidet meditation, som hjælpe dig med at finde dine ønsker. Velkommen til dag 2: Find dine 10 hjerteønsker I dag skal vi tale om: Hvad er et hjerteønske? Hvorfor er det vigtigt, at vide hvad mine hjerteønsker er? Og så skal du igennem en guidet meditation, som

Læs mere

Grundbegreber & Satslære

Grundbegreber & Satslære Grundbegreber & Satslære 5-ugers kursus E09 Grunduddannelse 1.årstrin v/ Anders Müller Institut for Kunst- og Kulturvidenskab Afdeling for Musikvidenskab Københavns Universitet I. DEL - Lektion 1-5 I.

Læs mere

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation

Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Gode råd om at forberede den (næsten) perfekte præsentation Kilde og inspiration: Artikel fra 'Teknikeren"' 02/2002 forfatter ukendt nænsomt bearbejdet. Hovedemne: Øvrigt Delemne: Gode råd og mentale virkemidler

Læs mere

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN

MODERNE KLAVER 1 NATALIA V. POULSEN MODERNE KLAVER 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2009 MUFO ISMN-nr: M-66133-183-4 1. oplag 2009 1. udgave

Læs mere

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius

Gør din tekst klar Fremgangsmåde Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE. Skrevet af: Mads Marius GØR DIN TEKST KLAR FREMGANGSMÅDE Skrevet af: Mads Marius Credits går til: Christina Pontoppidan for informationerne fra sin bog Gør Teksten Klar 1 Indholdsfortegnelse Inden du skriver... s. 3 Første møde

Læs mere

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække

Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække 1 Grindsted Kirke. Mandag d. 20. maj 2013 kl. 10.00 Steen Frøjk Søvndal Prædiken til 2. pinsedag, Joh 3,16-21. 1. tekstrække Salmer DDS 291: Du, som går ud fra den levende Gud DDS 20: Jeg ser dit kunstværk,

Læs mere

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter

Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter Sprogstimulering/ danskfaglige aktiviteter - rædsel og skræk Ordforklaring Se, syng, lyt, læs Skriv ind navneord Hvad er? Hvad betyder ordet? Hvorfor fejrer man? Se, syng, lyt og læs. Se videoen rædsel

Læs mere

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE

19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE 120 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 19 SORGGRUPPER ET SKÆBNEFÆLLES- SKAB MED NYE FORTROLIGE For nogle efterladte kan fællesskabet i en sorggruppe få afgørende betydning og hjælpe til at

Læs mere

Ekstra - Til egen læsning

Ekstra - Til egen læsning Om Didaktik Kompetence Præsentationsteknik Kropssprog Litteratur Ekstra - Til egen læsning U N V E R S T Y C O L L E G E L L L E B Æ L T Didaktik * og 9 HV-spørgsmål i forhold til læring *) Læren om undervisningens

Læs mere

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER

YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER Luk 18,9-14 s.1 Prædiken af Morten Munch 11. s. e. trinitatis / 11. august 2013 Tekst: Luk 18,9-14 YDMYGHEDENS OG STOLTHEDENS ATTITUDER En karikatur? På bjerget Montmartre (martyrbjerget) i Paris finder

Læs mere

Konstruktiv Kritik tale & oplæg

Konstruktiv Kritik tale & oplæg Andres mundtlige kommunikation Når du skal lære at kommunikere mundtligt, er det vigtigt, at du åbner øjne og ører for andres mundtlige kommunikation. Du skal opbygge et forrådskammer fyldt med gode citater,

Læs mere

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener

Eksempel på en god litterær artikel, 3g. To Verdener Eksempel på en god litterær artikel, 3g To Verdener Den 3. november 1871 tager Georg Brandes med sin forelæsning, omkring hovedstrømninger i det nittende århundredes litteratur, første skridt på vejen

Læs mere

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv

Guide. hvordan du kommer videre. Læs her. sider. Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv Guide MARTS 2013 - Se flere guider på bt.dk/plus og b.dk/plus Læs her 12 hvordan du kommer videre sider Se dit liv i et nyt perspektiv Sådan får du det godt med dig selv GUIDE INDHOLD I DETTE HÆFTE: Side

Læs mere

Jeg bygger kirken -4

Jeg bygger kirken -4 Jeg kirken - Sandhed og hellighed Mål: Denne gang lægger vi vægt på det alvorlige. Mit hus skal være et bedehus! råbte Jesus, da han så, hvordan folk misbrugte Guds hus til selv at bliver bedre af det.

Læs mere

Bør Kristendommen afskaffes

Bør Kristendommen afskaffes Et stykke journalistik af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg

Læs mere

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser

visualisering & Afhjælp angst 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Afhjælp angst OG NERV Ø SI T E T 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n te ANGSTTILSTANDE Man skelner

Læs mere

Analyse af Aarestrups Var det Synd?

Analyse af Aarestrups Var det Synd? Litteratur analyse v/ Jan Rosiek, hold 2 Sine Frejstrup Grav Petersen Analyse af Aarestrups Var det Synd? Digtet Var det Synd af Emil Aarestrup er et lyrisk digt, der består af 6 strofer af hver 4 vers.

Læs mere

Hvad er det, du siger -3

Hvad er det, du siger -3 Hvad er det, du siger -3 Alt, hvad Djævelen siger, er falsk og forkert. Mål: Børn indser, at ting, som ser godt ud, ikke altid behøver at være godt. Hvis vi vil holde os til det, som er sandt og godt,

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Syv veje til kærligheden

Syv veje til kærligheden Syv veje til kærligheden Pouline Middleton 1. udgave, 1. oplag 2014 Fiction Works Aps Omslagsfoto: Fotograf Steen Larsen ISBN 9788799662999 Alle rettigheder forbeholdes. Enhver form for kommerciel gengivelse

Læs mere

Isa i medvind og modvind

Isa i medvind og modvind Richart Andersson. Isa i med- og modvind. Digtsamling 2013. Alle rettigheder tilhører forfatteren. Forside: Karina Andersen. Korrektur: Anja Adjoh. Isa i medvind og modvind 1 Isa er et synonym, men det

Læs mere

15 RITUALER SMÅ OG STORE

15 RITUALER SMÅ OG STORE 102 SORG - NÅR ÆGTEFÆLLEN DØR I DEL 2 I SORGSTØTTE 15 RITUALER SMÅ OG STORE En måde at opretholde følelsesmæssige bånd til den døde er at gennemføre ritualer store som små. Sorg rummer stor kreativitet

Læs mere

Beethovens 9. symfoni

Beethovens 9. symfoni Beethovens 9. symfoni Koncert med DR SymfoniOrkestret s. 2 Beethoven Du skal snart til koncert med DR SymfoniOrkestret. Ved koncerten skal du høre en symfoni. Symfonien er skrevet af en tysk komponist,

Læs mere

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015

Mie Sidenius Brøner. Roskilde den 3. marts, 2015 FAR- VEL! Roskilde den 3. marts, 2015 Kære dig. Når du læser dette, så forestiller jeg mig, at du enten har været eller er tæt på en døende eller på anden måde har tanker om, at livet ikke varer evigt.

Læs mere

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser

visualisering & Lær at håndtere usikkerhed 3 effektive øvelser visualisering & LIVS K VALI T E T Lær at håndtere usikkerhed v e d p r æ s t a t i o n e r 3 effektive øvelser p r o f e s s o r, c a n d. p syc h., d r. m e d. B o bb y Z a c h a r i a e Ro s i n a n

Læs mere

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe!

Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Følg de 5 nemme tips, og bliv glad for kunsten på dine vægge længe! Her får du opskriften på, hvad du skal gøre for at købe det maleri, der er det helt rigtige for lige præcis dig. Rigtig god fornøjelse!

Læs mere

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne.

1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. OPGAVER TIL ROMANEN side 9 33 1. Lav en indre og ydre karakteristik af Kathrin. Husk at inddrage det, du får at vide mellem linjerne. 2. Lav en karakteristik af Emma Aren (farmor) jævnfør ovenstående.

Læs mere

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?)

1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Mark 4,35-41: At være bange for stormen (frygt/hvem er han?) 1. Jesus har undervist en masse i løbet af denne dag. Hvorfor tror du at Jesus foreslår, at de skal krydse over til den anden side af søen?

Læs mere

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig?

Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Guide: Er din kæreste den rigtige for dig? Sådan finder du ud af om din nye kæreste er den rigtige for dig. Mon han synes jeg er dejlig? Ringer han ikke snart? Hvad vil familien synes om ham? 5. november

Læs mere

Undervisning om Alkoholproblemer i familien

Undervisning om Alkoholproblemer i familien Undervisning om Alkoholproblemer i familien Målgruppe: 7.-10.klasse i grundskoler Samlet omfang: 2 lektioner Desuden mulighed for, at en gruppe elever vælger emnet som fordybelsesområde. Rammer: Emnet

Læs mere

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet

Spil harmonika. Melodi- og øvehefte. Poul Højbak. Niv. A, Efterår 2005. (Knap- og piano-) - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Spil harmonika (Knap- og piano-) Melodi- og øvehefte - Og lidt om noder, rytmer og toner samt om instrumentet Poul Højbak Niv. A, Efterår 00 Revideret orord Dette hefte er resultat af mine mange års erfaring

Læs mere

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor

Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning. Af Kirsten Rasmussen, lektor Når børnehaven skaber gode forudsætninger for læsning Af Kirsten Rasmussen, lektor Den opmærksomhed, der vedvarende er rettet mod danske børns læse- og skrivefærdigheder, har medført en række initiativer

Læs mere

White Words Peter Callesen

White Words Peter Callesen White Words Peter Callesen White Words Et udsmykningsprojekt til KUA 2 Tårnet set fra stueetagen i Læringsgaden White Words - Detaljebilleder fra model Toppen af tårnet set fra 3. sal White Window, 2010

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet

15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet 15.s.e.trin. Matt. 6,24-34. Pengene eller livet Pengene eller livet det er det, det handler om i dag. Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og elske den anden eller holde sig til den ene

Læs mere

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt

Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt Side 1 af 5 Afskrift af Facebook-korrespondancen mellem Rene Petersen*) og Jørgen Grandt JG skrev 7.3.2009 kl. 23:55 Hej Jeg må virkelig sige, at du har haft den store saks langt fremme og i brug på mine

Læs mere

Glade jul dejlige jul

Glade jul dejlige jul Dejlig er den himmelblå både på den gammelkendte melodi, og så også den dejlige vi lige hørte.. Himmelblå- Så var der også Kære Susan med de himmelblå tillykke Englene og Fanden det kvaj, de står ved hver

Læs mere

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære,

I dette forløb arbejder eleverne med perioder og periodelængde. De faglige mål med forløbet er, at eleverne skal lære, Om Sprogkassen Sprogkassen indeholder en samling af forskelligartede sprogforløb. Hvert forløb gennemgår et sprogligt område, som er nødvendigt at beherske for at kunne udtrykke sig nuanceret, entydigt

Læs mere

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung

Velkommen. Til at rejse & male med Inge Hornung Velkommen Til at rejse & male med Inge Hornung Start med at tænke over, hvad man vil lave: En stemning Landskab Mennesker Huse Portræt Dyr Vil vi male naturalistisk eller abstrakt. Tænk på at Weie sagde

Læs mere

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden

Medicotekniker-uddannelsen 25-01-2012. Vejen til Dit billede af verden Vejen til Dit billede af verden 1 Vi kommunikerer bedre med nogle mennesker end andre. Det skyldes vores forskellige måder at sanse og opleve verden på. Vi sorterer vores sanseindtryk fra den ydre verden.

Læs mere

Fælles mål og evaluering i musik

Fælles mål og evaluering i musik Fælles mål og evaluering i musik Syng og spil-serien Jesper Gilbert Jespersen Enkle værktøer til målfastsættelse og løbende evaluering med børn til brug for bl.a. elevplaner Du udvælger dine mål og dit

Læs mere

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET

GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET GUIDE 1 Blænde ISO Lukkertid Eksponeringsværdi. og lidt om, hvordan de hænger sammen GRUNDLÆGGENDE TEORI LIGE FRA HJERTET 2015 LÆRfoto.dk Indhold Indhold... 2 Indledning... 3 Blænde... 4 Blænde og dybdeskarphed...

Læs mere

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7

opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 opvarmnings øvelse for 10 spillere, 3:7 Pasnings- og positionsøvelse Holdet i overtal er altid i boldbesiddelse. Spillerne skal hele tiden sørge for at holdebolden på egne fødder, Den spiller, der evt.

Læs mere

D E N D A N S K E S A N G

D E N D A N S K E S A N G D E N D A N S K E S A N G Frit efter Tardieu Et af de spil, der indgår i FIRE GRINEBIDERSPIL udgivet af forlaget DRAMA. Bringes her som en mundsmag Kaj Himmelstrup og Drama PERSONERNE En dirigent og et

Læs mere

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk

Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Faglige målsætning: Der henvises til undervisningsministeriets faglige mål for arbejdet i 0 klasse. Læs dette: www.uvm.dk Vi har lavet en mere detaljeret undervisningsplan / målsætning for, hvad vi gerne

Læs mere

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole

Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT. Om Robert Schumanns lied Mondnacht. PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole Orla Vinther AT TOLKE ET DIGT Om Robert Schumanns lied Mondnacht PubliMus - en skriftserie fra Syddansk Musikkonservatorium & Skuespillerskole PubliMus Skriftserie fra SMKS Syddansk Musikkonservatorium

Læs mere

Studie. Åndelige gaver & tjenester

Studie. Åndelige gaver & tjenester Studie 11 Åndelige gaver & tjenester 61 Åbningshistorie På sommerlejre har jeg ofte arrangeret en aktivitet, hvor lejrdeltagerne skulle bygge en borg men hvert medlem af gruppen havde enten hænderne bundet

Læs mere