Om forholdet mellem tekst og musik i Peter Heise's»Dyveke-sange«

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Om forholdet mellem tekst og musik i Peter Heise's»Dyveke-sange«"

Transkript

1 60 Om forholdet mellem tekst og musik i Peter Heise's»Dyveke-sange«Af Christian Vestergaard-Pedersen Denne sangcyklus er skrevet til Heise l i efteråret Sangene må have været færdige fra Drachmann's hånd i september eller oktober, og de er straks givet til Heise 3 Trykt findes teksten først i Drachmann's»Ranker og Roser«, der udkom den 4. april Dyveke-sangene må være optaget i denne samling umiddelbart før udgivelsen, idet Drachmann i et brev den 24. marts 1879 omtaler»ranker og Roser«og»Dyveke-sangene«hver for sig. Sangene er delt i to grupper på hver fem sange. Overskrifterne er I BERGEN og P AA SÆLLAND. Af disse ti sange har Heise sat de syv i musik, henholdsvis fire (den sidste udeladt) og tre (de to første udeladt). Man kan finde sangene omtalt forskellige steder, f.eks. hos Angul Hammerich, der skriver om»et nyt hefte, Dyvekes sange med tekst af Holger Drachmann, ligger klar til udgivelse«s. Og Charles Kjerulf taler om»... et opus posthumum:»dyvekes viser«er først udkommet for nylig... «6. Og hos V.c. Ravn læser man:»... og sit allersidste arbejde»dyvekes sange«af Holger Drachmann, der først udkom efter hans død«7. (Heise døde den 12. september 1879). Der må i alle tre tilfælde være tale om de seks (kendte) sange (se nedenfor). Sangene udkom hos Wilhelm Hansen i 1879 med forlagsnummer 8064 for»originaludgave«og 8065 for»udgave for en dybere Stemme«8. På forsiden står begge steder øverst»til Sophie Keller«, og under komponistens navn læses»komponistens sidste arbejde«. Wilhelm Hansen udgav iøvrigt Heise's»Romancer og Sange«i tre bind, senere i seks bind (efter hvilken udgave der citeres i denne artikel) med indholdsfortegnelse over to bind i hvert af de seks bind. Endvidere kom der udgaven PETER HEISE. SANG ALBUM med forlagsnummer Dyveke-sangene står her i den dybere udgave. Kun i denne udgave er overskrifterne over de to grupper anført. Dedikationen til Sophie Keller er ikke anført hverken i udgaverne på tre og seks bind eller i albummet.

2 61 ; ae:'

3 62 Disse første udgivelser indeholder kun seks sange. Det er den sidste»se, nu er Sommeren kommen«, der mangler. Denne sang blev først trykt i sammen med ti andre sange af danske, svenske og norske komponister. De udkom både samlet og enkeltvis på Det Nordiske Forlag i København lo (se ill. side 64). Heise's manuskript findes på Det kg\. Bibliotekll. På omslaget læses:»skitser til Dyveke-sangene med den sidste sang, som han ikke lod trykke, fordi samlingen sluttede bedre uden den«. Indholdet består af færdig musik til samtlige syv sange + hvad vi ville kalde skizzer til nr. III (to skizzer med alternative takter til et mindre afsnit) og til nr. VI. For man vil vel uvilkårligt studse over dette ords anvendelse i denne forbindelse. Men betegnelsen skizze også for de færdige kompositioner skal sammenlignes med angivelser som»skizzerne til trykte Sange af Heise«og lign., som kan læses forskellige steder i Heise's manuskript-samling, således at en skizze er en i utrykt tilstand foreliggende afsluttet eller ikke afsluttet komposition. Mht den sidste sang, så må ordlyden forstås på den måde, at nok er denne sang færdigkomponeret, men den er af komponisten fundet uegnet - af dramatiske grunde - til musikalsk at kunne danne afslutning på den cyklus, som han har sat i musik. Men i et foredrag om Peter Heise og hans nationale betydning i 80-året for hans fødsel - altså i siger Hother Ploug:»Hans sidste Arbejde»Dyvekes Viser«forblev ufuldendt«, hvorpå han citerer tre af versene i denne (syvende) sang (den har seks vers!) og slutter så:»denne sidste linie [den hedder»der kommer slotsherrens bud«] var Heise nået til. Der fandtes på hans arbejdsbord 6 eller 7 forskellige udkast, tilde Is overkradsede. Han havde ikke kunnet finde nogen slutning, der tilfredsstillede hans kunstneriske samvittighed. Nu ved vi, hvad der var i vejen. Det var den store slotsherres bud, der bankede på hans egen dør«12. Ifølge Hother Ploug har der altså også eksisteret en række udkast (= skitser?) til den sidste sang. Og Heise har ikke selv kunnet acceptere nogen af dem som afslutning på cyklus'en. Og den store slotsherre har afbrudt ham, før han kom til en afgørelse. Men teksten på omslaget ved manuskriptet siger ikke, at udeladelsen skyldes Heise's tvivlrådighed overfor de mange udkast, men at han fandt, at den sidste - og færdige! - komposition rent dramatisk ikke egnede sig som afslutning på cyklus'en. Og med den motivering lod han ikke denne - færdige! - komposition trykke. Hvorfra kommer teksten på manuskriptets omslag? Og kan det dokumenteres, at det er Heise's egen vurdering? Hvor har Hother Ploug sin oplysning om de»6-7 forskellige udkast«fra? Findes disse udkast? Skal ordet»udkast«forstås som større eller mindre forsøg på overhovedet at finde musik til denne sang? Eller skal det forstås på den måde, at der foreligger 6-7 færdige forsøg på at finde den rette musik? De såkaldte

4 overkradsninger kan jo gælde begge muligheder. Men er ikke begge forklaringer lige usandsynlige? For der ville jo aldrig komme til at foreligge musik til denne sang, såfremt Hother Ploug's fremstilling skal tages alvorligt! Og nu er der jo en færdig sang - og den må være komponeret senest og såfremt den har været mellem de mange udkast, så må jo eftertiden have valgt den - hvis der da overhovedet har været tale om flere satser! Og hvem har i givet fald valgt? Og kan det dokumenteres, at netop denne sang er mellem dem - eller er den! - som Heise kasserede? Uanset hvad man vil svare på disse spørgsmål, så opstår en ikke mindre undren ved læsning af Gustav Hetsch's biografi om Heise. Han siger til slut i bogen:»hans sidste værk var»dyvekes Sange«. - Han var standset ved sidste Linje i Strofen: Fy, hvilke stygge Tanker, Vinden faar vifte dem ud, Vinden faar slutte min Vise... der kommer Slotsherrens Bud. Paa hans Arbejdsbord fandtes 6-7 forskellige Udkast, tildels overkradsede. Han havde ikke kunnet finde en tilfredsstillende Afslutning. - Den store Slotsherres Bud var kommet for at kalde ham«13. Disse ord må være taget fra Hother Ploug's foredrag - hvad Hetsch dog ikke bemærker noget om! - men de siger også, at heller ikke Hetsch - så sent som i 1926! - kender noget til den sidste sangs udgivelse i 1896! Og hverken Hother Ploug eller Gustav Hetsch er bekendt med, at samtlige sange har været sunget i hvert fald een gang. Det var den 25. februar 1903 af operasangerinde Thyra Larsen med Agnes Adler ved flyglet ved en Heise-koncert i Odd-Fellow-Palæet (se iii. side 61). I den videre undersøgelse læser man da følgende anmeldelse:»ved en særlig Heise-Koncert - der væsentlig omfattede kendte Ting af ham - knyttede Interessen sig navnlig til Frk. Thyra Larsens Udførelse af Dyvekes Viser. Efter at disse Sange i en Aarrække er traadte flade af mer eller mindre kultiverede Sangerinder, der hver har mødt op med sin mere eller mindre skruede»opfattelse«, var det en Lise at høre dem engang igen i en Udførelse, der tør siges at være autentisk. Fru Sophie Keller, for hvem de er skrevne, sang dem i sin Tid i Heise's Aand med en egen nobel, kydsk Opfattelse uden alle»psykologiske«hokuspokus og»fysiologiske«hentydninger; og nu fremtraadte tyve Aar efter hendes Yndlingselev med ganske samme Opfattelse, og med en Personlighed, der i mærkelig høj Grad svarede til den tænkte Skikkelse«14. Denne anmeldelse er skrevet af Hother Ploug!! Hvad er forklaringen på hans»forglemmelse«? - Der er jo iøvrigt det interessante ved dette program, at sidste sang er sat ind som den første af 63

5 64 sangene i PAA SÆLLAND! Er det sket ud fra en subjektiv fornemmelse af, at den ikke egner sig som afslutning på de dramatiske sange? Eller er det sket i overensstemmelse med indholdet i omtalte omslagstekst og således imødekommende komponistens ønske om at lade»det stiger... «danne afslutning? Omend denne afslutning altså ikke er realiseret gennem udeladelse af den sidste sang?! En gennemgang af en lang række koncertprogrammer fra 1880 og fremefter viser ikke yderligere eksempler på, at denne 7. sang har været sunget, men den kan være indeholdt i betegnelser som»dyvekes sange«,»af Dyvekes sange«eller lign. Kun tekstheftet kan afgøre dette, og et sådant findes ikke altid. 14a Om Drachmann's tekst fortæller Paul V. Rubow bl.a., at Drachmann, da han kom tilbage fra Flensborg i december 1879, var»stedet i livlig produktivitet«, og at han»arbejdede på et stort drama om Chr. 2., hvortil Dyvekes sange, som var skrevet til Heise i efteråret, var en slags indledning«ls. Dette sidste skal vel forstås på den måde, at Drachmann med sine Dyveke-sange søgte at finde ind til en forståelse og karakteristik af denne skikkelse. Senere skriver Rubow:»1 denne lille cyklus af romancer har digteren søgt at udtrykke et rent kvindeligt følelsesliv. Han har sat Emmy's stemninger, som hun betroede ham efter at have fulgt ham til Hamborg, i ord og - toner, kan man næsten sige. Dyveke's undselige og beskedne person er digtet over den legende om Emmy, han bar i sit hjerte. Kongens imponerende og næsten uhyggelige skikkelse, der drager forbi, er naturligvis en spejling af digteren selv i hendes gemyt. løvrigt er digtkredsen ikke nogen nøgleroman, men kun forstudier til det før omtalte drama om Chr. 2. Under udarbejdelsen af dette kom digteren i bekneb, da dronningen i Viserne utvivlsomt er en reminiscens af Polly, mens hun i dramaet efterhånden blev mere sympatisk for ham og formodentlig har måttet låne træk af Emmy, hun med«16. Man kan altså konstatere en væsentlig forskel i Drachmann's syn på dronningen i Dyveke-sangene og i det omtalte drama. Er sangene at betragte som en forstudie - trods denne kontrast - så søger man forgæves disse nye»toner«i sangene. Dels må man åbenbart ikke forstå ordet»forstudier«som et forsøg på en omvurdering, dels, og væsentligere, udelader Heise det vers, hvor dronningen er omtalt. Det er verset»nu maa min Luth min Tid forslaa«, den første sang i P AA SÆLLAND. Den kvindeskikkeise, Heise vil»sætte i musik«, er da Dyveke og kun hende. Kan - eller skal- man gå i rette med Heise, fordi han ikke sætter den hele cyklus i musik? Man må i hvert fald spørge, om de af Heise udvalgte sange danner en helhed og et sammenhængende dramatisk forløb. Det synes, som om han stort set er gået uden om de vers, hvor det dramatiske træder tilbage for at give plads for reflektionen. Sangen med dronningen er vel dramatisk nok, men den ligger alligevel udenfor. Og den sidste sang har han vel selv følt som afslutning - også den

6

7 taler kun om Dyveke - men måske også som et antiklimaks. Hos Drachman n er der et tydeligt handlingsforløb, og mht Heise må man vist sige, at han har alt det med, som hører med til Dyveke og hendes forhold til henholdsvis adelsmanden og prinsen/kongen. Heise's manuskript befinder sig som sagt på Det kgl. Bibliotek. Det omfatter 17 nodeblade, hvoraf de 31 sider er beskrevne. Over den sidste sang, der begynder på side 29, står øverst til venstre»p. Heise«, skrevet med blyant, til højre foroven står, skrevet med blæk (af en hånd, man kan møde også i andre håndskrifter)»af Drachmanns Dyveke-Sange«og»utrykt«. Navnet P. Heise kan ikke være Heise's håndskrift. Dels vil man næppe vente at finde en komponists navn i venstre side, dels forekommer f.eks. bogstavet s i den her benyttede form kun, såvidt det kan skønnes, i Heise's meget tidlige ting, og endelig kan både skrifttypen og blyantstregen sætte spørgsmål ved ægtheden. Men såvel nodeskrift som tekst er Heise's håndskrift. Det øverst til højre anførte er en andens håndskrift. En sammenligning med Heise's viser nemlig bl.a., at Heise altid har streg over u, altså fl, og altid forbinder bogstavet y med det næste bogstav. Disse to skrivemåder er konsekvent gennemført i samtlige Dyveke-Sange. Nederst på siden er, ligeledes skrevet,»n.f. 3184«. Denne tilføjelse er altså, modsat det foroven til højre anførte, sket, efter at sangen er blevet trykt. 65 Af praktiske grunde betegnes her i artiklen - som også andre steder - de af Heise udvalgte sange med romertallene I VII. Manuskriptsiderne (nr. III forfra og til og med ordene»må bære«i vers 2 (se nedenfor)), side 12 (den samme sang forfra og til og med»gud ved, om«) og side 13 (en variant til teksten på side 10»taler han, så har hans røst en magt, som jeg må Iy-«) viser nogle dels fra hverandre og dels fra den endelige udformning helt forskellige udkast. Og på side 25 er der et udkast til nr. VI (»Det stiger... «) (forfra og til og med»for min kniv, hvor er«), som motivisk er en kort»forstudie«til den færdige sang. Kun forspillet er udskrevet i klaveret og bibeholdt, men ændret fra 3/4 til 6/4. - Det på manuskriptsiderne anførte viser, at der foreligger en færdig komposition til vers 1 i nr. III, og man må formode, at vers 2 skulle være sunget med samme musik. Men der er ikke noget udkast til sangens afslutning, så Heise må ved begyndelsen af vers 2 være kommet til det resultat, at musikken ikke var tilfredsstillende. Udkastet til vers 1 har iøvrigt selvstændigt nr. i den fortløbende række af numre, hvormed sangene er registreret. Ud over disse udkast findes der i manuskriptet en lang række ændringer, der må være sket med forskellig motivering. Her nogle af dem: 'j: Mu~ik & forskning

8 66 I Optakten til takt 5 og 29 er ændret fra bl til gl. Er det for at kunne gentage forspillets to første toner? og for at få samme tone i sangstemme og klaver? Rent sprogligt er gi vel at foretrække. Derimod synger han i optakten til takt 89 og 98 bl, for her kan gi ikke anvendes af harmoniske grunde. I takt 19ff. skrev Heise oprindeligt: eks. 1 I takt ~~~-I ("IP I ~ ~ C ~t rtlr1~fri -, hvem der som fug-len var fri--. Den endelige version ændrer intet i den formale opbygning, men illustrerer teksten nok så meget (se videre side 77). I takt 22 har sangstemmen oprindeligt es'. Denne tone kan ikke passe ind i klaverets akkord, så det tyder på, at sangstemmen er skrevet ned først uden akkompagnement. Cf. hertil udkast i a-dur til III, udkast til VI og VI takt 7, hvor den samme arbejdsmetode må være anvendt. I takt 96 og 97 synes a 2 og as 2 at være føjet til bagefter; node hovederne her er langt større end de andre. II I takt 15 var der oprindeligt punkteret halvnode a 2 i sangstemmen med teksten»ak«. Mon Heise har fundet denne understregning for stærk? Eller er tonens værdi snarere reduceret, for at imitationen med klaveret kan træde tydeligere frem? I takt 21ff. er sket en større forandring: Heise skrev oprindeligt således: eks. 2 Bortset fra at Heise har glemt opløsningstegn for d 2, har han så fundet dette rytmiske forløb for tamt (svagt?) efter det stærkt dramatiske lige forud (»... men ejed et stensat slot«)? NB tegnet over taktslag 1 i den endelige version (ikke med i de trykte udgaver). Tegnet kan næppe, trods sin let buede form, forstås som andet end en akcent, selvom Heise ellers som akcent benytter tegnet' (se nr. V takt 18 og 20) og > (se I takt 92, II tredjesidste takt og IV

9 takt 10, 56 og tredjesidste takt). Der er ingen akcent på den tilsvarende node i takt 22. En forveksling med et cæsur-tegn er næppe rimelig, idet Heise overhovedet ikke anvender et sådant i disse sange. I takt 34ff. så node billedet først sådan ud: II takt eks. 3 t' ~ -- I ~.f f! t f J I ~ ~ r I dem pynted jeg ud efter e-get sind; ~ '1 ~ L, L ~ t L I t ~ b r l- og red-te dem i bå-de Zobel og skind; NB det harmoniske i takt 35 og 37! Den melodiske linie er stærkt i retning af det reciterende og synes mere bundet til det foregående afsnits statiske karakter, mens i den endelige version den ønskede virkelighed træder en langt stærkere i møde, tilmed da takterne nu er en variant af Og så stemmer det hele iøvrigt bedre med»fanfarerne«i venstre hånd. III Bortset fra de ovenfor nævnte udkast (se side 65) er der kun få ændringer: I takt 4 var der oprindeligt # for d 2 I takt 6 stod der oprindeligt således: III takt 6 eks. 4 ~.# ~ J' I J. J I hvor-hen -, C 1-- jeg går, hans Den tredje tone synes at være ændret to gange: første gang følgende akkompagnementets overstemme og derefter formentlig rettet, så det melodiske bliver som i takt 2 og så tilsidst tilbage til al på taktslag 3, hvad vel må siges at imødekomme den momentane drejning til fis-mol. I takt havde første version gennemført kromatik: III takt eks. 5 t ~. - f l-r ~~ f ~ r en magt, som jeg må ly-de. 5'

10 68 takt 10 følger i manuskriptet klaverets overstemme den kromatiske nedgang. I den endelige udformning med punkteret e 2 på taktslag 1 fastholdes h-klangen, således at det dissonerende i forudholdet understreges kraftigt med d 2 i klaveret mod e 2 i sangstemmen. En parallel til dette kan ses i takt 4, hvor a 2 dog er forslagsnode. Kan man undlade at tænke på den mht det kromatiske logiske første version? Understemmen i højre hånd, der nøje følger sangstemmen, fordobler herved den kromatiske effekt på helt overbevisende måde. Har Heise følt, at h-dur-akkorden på taktslag 1 har for stærk en dominant is k tendens netop på dette betonede taktslag? I takt 11 er punkt, hals, bue og cis 2 føjet til med blyant. Skulle der så ikke i klaveret have stået cis 2 i stedet for hl på sidste fjerdedel i takten? Mon Heise har rettet til cis 2 i sangstemmen for at få»bekræftet«a-dur efter det forudgående c 2, selvom denne tone kun er en kromatisk gennemgang? Takt 18 (= 19), begge med optakt og til og med taktslag 3, havde oprindeligt en enklere udformning: eks. 6 I takt 22 stod der oprindeligt g og h, men det blev rettet til g og b, hvorefter så P for h blev slettet. Hvorfor satte Heise ikke bare et P for h for derefter blot at strege det ud? Har han muligvis tænkt på en underdeling med moleffekt i taktens anden halvdel? I takt 24 og 26 hed sidste node oprindeligt henholdsvis e I og e 2, begge ottendedel. IV I takt 1 har Heise ændret venstre hånds,i. ~ J. ~ til,i Jl. Det samme sker i takt 5 og 9, der dog begge steder henholdsvis i sangstemme og klaver kun havde punktering på taktslag 2, således at denne rytmiske figur bliver den afgørende i de partier i sangen. Takt 10ft. var oprindeligt formet således:

11 69 IV takt 1-13 cresc. Jeg så ham på Bryggen, jeg så ham på eks. 7 Bryggen, den kon - ge-lige mand. = endelig '.'.. 1 i 'ti, -J version.., ~.~p,.. ~... J7r- Og ordene ))den kongelige mand«blev ændret til: IV takt eks. 8 r-e---"1 r & It f I 0:- kon ge-li-ge mand. for så i treklangsmelodikken i den endelige version ligesom fysisk at kunne konkretisere det kongelige miljø. I takt hed overstemmen i klaveret oprindeligt ais', gis' og fis', alle punkterede fjerdedele, for så at gå videre med fis' og gis' som nu. En rettelse på anden node i overstemmen i takt 20 kunne tyde på et cis 2, der er slettet og atter noteret.

12 70 I takt så første version sådan ud: IV takt eks. 9 og smi--ie, om hån-den min pan--de strøg. I takt 46 er akkorden noteret rigtigt i udgaven for en dybere stemme og i ))Album«. Der skal stå d, så akkorden bliver en I takt 48 hed det oprindeligt i sangstemmen: IV takt 48 eks. 10 t+ " j- of te, at I takt skrev Heise i første omgang: IV takt eks. 11 ~ tltt C - ti f p ~ I r j t I Nu ved jeg, nu ved jeg først, I takt 53 var akkorden på taktens anden halvdel oprindeligt en grundakkord. - I h-dur-afsnittets tre sidste akkorder er sket en ændring fra: eks. 12 IV takt tll_ ::~:i;~ I f- J J. n;~: ~:~:t

13 71 til det roligere, som vi kender. NB akcenten i takt 56 over cis 1 Den er skrevet med blyant og må være idiomatisk begrundet. Den endelige udformning som henholdsvis bred forslagsnode og forudhold bliver en parallel til takt 22, i forspillet til dette afsnit. Cf. også takterne 26, 33, 43, 45, 50 og 51 (26 og 50 i klaver). I takt 63 var der oprindeligt et fortsat tremolo med grundakkord på taktslag 3. I takt skete følgende ændringer (til sammenligning er den endelige version tilføjet): IV takt Q~Ytf -I f r fir> L c I f f re/- dan - sed dog ger-ne af - eks. 13 -?~" -- t r f I r f tf t ~ I r i i t t- dan --sed dog ger-ne af - t.:-j F :ift fir RJdan --sed dog ger-ne af - V Intet særligt at bemærke. VI I takt 7-8 skrev Heise først: VI takt 7-8 eks. 14 ~~-:rtif~r4t i l'iff J- Det er u-hørt leg, er jeg ældet? o nej, På ordet»leg«havde han oprindeligt halvnode. Tonen h er iøvrigt umulig i forhold til akkompagnementet. Det er, som tidligere nævnt, sandsynligt, at Heise har skrevet sangstemmen alene først. Hvorfor har Heise ikke gentagen node i optakten til takt 8, hvilket er tilfældet i de andre optakter? I takt 13 og 14 er underdelingen i de to takters anden halvdel en ændring i forhold til de oprindelige punkterede halvnoder.

14 72 I takt skrev Heise først: VI takt Hvor er kon-gens Dy-ve-ke hen-ne? Den endelige version viser de for denne sats så typiske forslagsnoder. Se bl.a. begyndelse (og senere). VII I takt stod oprindeligt: VII takt 45 Fy, hvil-ke styg-ge tan-ker Det er vel teksten, der i første omgang har»trykket«melodilinien. Ændringen synes at være et klart eksempel på den strofiske melodis overvægt over det dramatiske. Heise's manuskript er helt uden foredragsbetegnelser af nogen art. I Wilhelm Hansen-udgaverne står derfor nederst på første nodeside: Da der mangler udtrykstegn i komponistens efterladte manuskript, er disse tilføjet af Axel Grandjean 17 Er det også A. G., der har skrevet udtrykstegn i nr. VII? Blandt Heise's udførlige tempoangivelser er sket et par ændringer: over nr. II stod oprindeligt Moderato (nu Allegro). Det samme var tilfældet i nr. IV. Heise's dynamiske angivelser er kun få. De findes følgende steder: takt 92: akcent(» over næstsidste node i højre hånd. II takt 21: akcent(» over første node (ikke medtaget i de trykte udgaver). takt 62-63: såvel diminuendo-tegnet ( = ) som akcenten (» over første akkord i 63 er Heise's egne. takt 64: pp her og ppp i sidste takt er originale. III ingen dynamiske angivelser. IV takt 9: ppp over optakt til takt 10. takt 10: akcent (» over optakt til takt 11 i venstre hånd.

15 takt 11: i første version et cresc. over taktslag l; hvorfor ikke overført til endelig version? takt 56: akcent påbegyndt over dis l, men overstreget og flyttet hen på cis l (se nedenfor). takt 82: akcent (» under det oktaverede E i venstre hånd. V takt 19: akcenter (') over og under g-mol-akkorden (er ikke medtaget i den trykte udgave). takt 21: akcenter (') over og under as-dur-akkorden og fz mellem klaversystemerne. takt 33: cresc.-tegn ( = ) i sidste halvdel af takten (ikke i de trykte udgaver). Det vil være naturligt at skelne mellem dramatiske og idiomatiske akcenter, således at II takt 21, II 63, IV 10 og V 19 og 21 forstås som dramatiske, mens I 92, IV 56 og IV 82 må være idiomatiske (= hensyntagen til klaverets egenart). En række steder i Heise' manuskript afslører en, synes det, større eller mindre inkonsekvens i hans notation. Det drejer sig om følgende steder: I I takt 17: arpeggio i venstre hånd, men ikke i takt 41. takt 19: punktering her, men ikke i 43. II takt 3-4: arpeggio ved samtlige akkorder i højre hånd kun i 45. takt 10: Punkteringen findes ikke i 52. løvrigt følger nodebilledet her i takt 10 de tre grundslag, mens der i takt 52 ses en opdeling midt i takten, således at fanfaren»frigøres«. Se den samme opdeling i 40 og 59, der er paralleltakter. takt 15: fjerdedel som optakt til 16. Således også i 57, men ottendedel i 38. takt 15-16: rit. over første fjerdedel i 16, i rall. over første fjerdedel i 38 og rit. over første fjerdedel i 39, i ingen tilføjelser. IV takt 10: akcent over optakten til 11 i bassen, men ikke i optakten til 69. Den i den oprindelige version anførte bue fra akcenttonen og til og med næste takt er ikke kommet med i den endelige version. Parallelstedet takt har ingen bue i originalen. takt 75 ff.: forskellen mellem i sangstemmen og i klaveret må være idiomatisk begrundet. V takt 9, 23 og 37: hvorfor skriver Heise g som anden halvnode i venstre hånd i 23, men c de to andre steder? takt 14, 28 og 42: hvorfor ingen fermat i 42? Skal ordet molto give den samme effekt? Det er umiddelbart forståeligt, at der ikke er fermat i 28. takt 22: her ingen oktavering i venstre hånd. 73

16 74 takt 30: ingen buer i højre hånd som i takt 29. takt 35-36: bue mellem optakt og første node i 36. Således ikke i I 6-7 er en sådan bue mulig, men basgangen repræsenterer kun rytmisk den melodiske linie. VI takt 7: Der er ikke tonegentagelse i optakten til takt 87 som alle andre steder - undtagen til slut ved teksten»jeg er ræddelig... «, og her er det en opadgående bevægelse. Betragter man sangene metrisk og formalt, så må man konstatere, at der sker en del ændringer, når de kommer i komponistens hånd. Af samtlige Drachmann's ti sange har tre helt eller delvist regelmæssigt metrum. Disse er»hvad vil den Mand... «(den har to indskudte linier),»tys, mit Hjærte... «med strofe 1 = 4 (!) og strofe 2 = 3 og»gav stedse Brød... «. I»Nu maa min Luth... «er 1. og 3. strofe ens, mens de indskudte, mindre strofer viser forskelle. Af de tre først nævnte findes kun»hvad vil den mand... «hos Heise. Og her er endda et indskud på to linier, af hvilke den sidste kun har tre jamber. De to linier har Drachmann afgrænset med prikker l8. Denne sang er også den eneste hos Heise, der er noteret med begge vers under noderne og derpå afsluttet tildels med samme ordvalg og det korte efterspil. De to vers omtaler henholdsvis kansleren og prinsen, men det er det samme miljø, så Heise har valgt den samme musik (nærmere nedenfor). De øvrige sange viser et mangfoldigt og uroligt metrisk mønster, hvilket vil fremgå af nogle eksempler senere l9. Men komponisten kan få hjælp til det kompositoriske forløb gennem sangenes indhold. I nr. II er indholdet i vers 1 og 3 så tæt på hinanden, både i handling og ordvalg, at det vil være naturligt at bruge den samme musik, altså formen A-B-A, evt. sidste A varieret. Og i nr. V (»Næppe... «) har Drachmann isoleret to linier efter hvert vers på næsten omkvædsagtig vis. Når man hører disse sange, bliver man slået af den musikalske egenart, der karakteriserer hver enkelt af dem. Man kunne forestille sig måske, at en cyklus (også) som denne var præget af et vist tematisk fællesskab, men det er ikke tilfældet her. Kun indenfor den enkelte sang kan man tale om en art symfonisk behandling. Men ikke i dem alle. Det stærkt individuelle særpræg synes at give mulighed for placering af disse sange på hvert sit sted i en større sammenhæng. Men det ved vi ikke noget om. En sammenligning med Schumann's»Frauenliebe und Leben«kan være relevant, al den stund vi ved, at Heise under sine studier i Leipzig blev helt bjergtaget af denne cyklus 2o. Men Schumann griber bevidst tilbage til begyndelsen, hvad ikke er tilfældet hos Heise. Tværtimod synes man i den sidste sang (»Se, nu er sommeren kommen«) at befinde sig i en helt anden (musikalsk) verden (dette dog med et rimeligt tekstligt forbehold (se senere». Sangenes tilblivelse efter»drot og Marsk«(der blev uropført 25 sept.

17 1878) har utvivlsomt præget tonesproget i retning af det dramatiske og orkestrale, en tendens der var tydelig i Heise's værker gennem 70'erne. William Behrend siger:»måske kan der ved de sidste sager - her tænkes på»farlige drømme«og»dyveke-sangene«- spores et lille frafald fra det helt ærlige og naturlige; dog kun den, der kommer til disse i det hele så stemningsfulde sange med nøje kendskab til Heise's øvrige produktion, vil nu og da fornemme det og spørge sig selv, om Heise's ivrige beskæftigelse med et stort sangdrama dog har gjort ham den»iille smule affekteret«21. Mht det orkestrale kan der henvises til bearbejdelser af Korling 22 (hvem af dem?) og Emil Reesen 23. Men Heise har også i disse sange - som i en lang række andre sange - holdt sig til det strofiske og strofisk varierede. Er der ikke her tale om en ikke ringe bundethed til traditionen på dette område? Ønsker man dramatisk udtryk ud over grundstemningen, så må det nærmeste middel være at gøre brug af det strofisk varierede. Dette er i en vis udstrækning i overensstemmelse med Drachmann's tekst (som omtalt ovenfor). Men ved at vælge denne form har komponisten sat en grænse for sin tekstfortolkning, og spørgsmålet bliver da, om Heise indenfor den strofisk varierede form kan nå til et»akceptabelt«dramatiseret forløb. Man kunne måske stille spørgsmålet således: er der tale om en musikalsk variation for dens egen skyld - altså et rent musikalsk anliggende - eller tjener den musikalske variation også til tekstfortolkning (tekstillustration?)? Og imødekommer denne grad af tekstfortolkning et rimeligt hensyn til den foreliggende tekst? Hos Panum og Behrend kan man læse:»han [Heise] dvæler derimod mindre ved enkelthederne; det er ikke hans sag at hæfte sig ved de enkelte ord og understrege dem i musikken - dertil synger han alt for naturligt sin melodi«24. Heise selv siger:»der er adskillige, der ikke tilstrækkeligt føler musikkens store magt over fantasien; herved sigtes ikke til de bekendte naturefterligninger, når f.eks. fløjter, oboer eller klarinetter skal efterligne forskellige fuglerøster; dette er egentlig et misbrug... det ligger udenfor musikkens rette væsen, thi først og fremmest må den virke gennem det menneskelige hjerte... «2s. Disse udsagn kan også anvendes på Dyveke-sangene, idet de direkte natur- eller lydefterligninger dog nok endda må begrænses til et enkelt ikke helt overbevisende tilfælde, men derudover vil man alligevel kunne påvise, at Heise's musik understreger en lang række enkeltheder (punktillustrationer?), situationer m. v., som - med tekstens hjælp - nærmer sig tonemaleriske effekter. Og det er flere gange lykkedes overbevisende indenfor den varierede strofeform (se nedenfor under de enkelte sange og i note 38). Hvad angår tonearter hos Heise kan der næppe tales om en bestemt toneartskarakteristik. Men vi har nogle udtalelser fra ham:»... naar man føler en ret inderlig, dyb sjælelig Glæde, er man maaskee meest stemt til at 75

18 76 synge i Moll - saaledes som Schumann i sin Frauenliebe und Leben... saa vidunderlig deilig lader Quinden udtrykke sin Glæde over at Manden elsker hende i C-moll... «26. Og videre om samme sang:»musikken er her i C-moll og urolig, næsten smertelig, men saa forunderlig deiligt i Harrnonie med Texten«27. Og om en kvintet, han er ved at skrive, siger han:»en lystig Fdur«28 og»den er meget lys og munter, i Fdur. Jeg har egentlig skrevet den paa Trods: Før Juul hørte jeg nemlig en Quintet af Brahms her i f-moll, saa forskruet melankolsk - uh!, saa jeg fik Lyst til at gjøre en anden i en rigtig Dur - eccolo«29. Et andet sted siger han:»en selvmorderisk Kvintet af Brahms, hvis sygelige Nattedunster irriterede mig, saa jeg strax gik hjem og begyndte en i Fdur paa Trods«30. Et forsøg på at anvende disse udtalelser på Dyveke-sangene vil ikke give ret meget - udover på den af Heise i nr. VI anvendte f-mol, der - ironisk nok - må siges at nærme sig det»selvmorderiske«! En almindelig tendens i romantikken til at give de stærkeste udtryk, uanset arten, til de mest fortegnsrige tonearter kan også ses i mange af Heise's sange. Når e-mol er valgt til nr. IV, er det så for at kunne udtrykke Dyvekes betagelse af kongen i h dur, der jo må blive fjern og kontrasterende? Og es-dur + b-dur i den første sang refererer måske til det idylliske, der så ganske vist har en lidt trist undertone i teksten i første strofe. Det idylliske (pastorale?) er vel også tilsigtet med f-dur i stedet med dukkerne i nr. II? Der er jo en århundredgammel tradition for at bruge f-dur i sådanne tilfælde. D-dur i nr. III er vel naturlig til miljøet. Og er a-mol valgt til nr. II for at kunne give fanfarerne i den enkle c-dur? Det tragiske og lidenskabelige i g-mol i nr. V forstærkes i retning af den bitreste nød og ensomhed i nr. VI (se ovenfor). I sang nr. VII veksler Heise forståeligt mellem dur og mol, men han slutter i dur! Et (forfængeligt?) håb? Eller skal efterspillet med en stærkt virkende So og D ~9 trods den forudgående dur pege mod hendes tragiske endeligt? Bemærkninger til de enkelte sange I Drachmann deler sangen i tre strofer med strofe 2 af halv længde som Kontrast. Heise komponerer strofe 1 og 3 hver som een stor strofe, således at strofe 3 bliver en variant af strofe 1 og anden halvdel i begge strofer en variant af første halvdel. Formen kan skrives således: A-A*-B-A1-A 1 * Der er altså tale om en varieret strofeform. En afgørende forskel mellem strofe 1 og 3 er, at strofe 3 skrives i 2/4 mod første strofes 3/4. Hænger det sammen med tekstens mange anapæster i strofe 3? I A * består variationen først i treklangsbrydning mod akkorder i A og en stærkere klanglig udbygning af»de kaldte ved dåben mig,due«, idet klaveret fordobler sangstem-

19 mens toner. Herved, og især ved den opadgående brudte treklang i takt 36, skabes en størrre spænding. Kunne man måske tale om håbet om en større åbning udadtil? De indledende takter såvel i A (forspil) som i A * fremtræder som orgelpunkt, hvilket er et udtryk for det statiske i situationen. Teksten er kun reflekterende og uden handling. Den sidste sætning både i A og A * (»hvem der... «og»hun flyver... ~~) indeholder en tekstgentagelse af hele linien samt yderligere en gentagelse af henholdsvis»som fuglen«og»ja helst«(»ja«er Heise's tilføjelse). Gentagelsen i A synes at være bedst motiveret, mens den i A * vel lige så stærkt repræsenterer den strofiske afhængighed. Heise gentager ikke»flyver helst«, fordi»ja helst«er en stærkere og mere relevant - og»personlig«? - understregning. Ved tekstgentagelserne opnår Heise, at denne sidste linie som de øvrige bliver på fire slag både i A og i A *. I linien»kom, lille spejl... «i A * fastholdes ligeledes firetakt-perioden, men her ved hjælp af den supplerende pause i takt 33. Det er værd at lægge mærke til, at den flyvende fugl illustreres både i sangstemmen og i klaverets op- og nedsving, med dominans i klaverstemmen. Se iøvrigt ovenfor under ændringer (side 66). Ved udvidelsen bliver fuglens flugt skildret endnu stærkere. Både A og A * omfatter 24 takter (A desuden fire takters forspil). Mellem takt 17 og 28 og mellem 41 og 52 kan man dele klaversatsen i 3 x 4 takter (eller ?) og sangstemmen i 2 x 4 takter, forskudt to takter og med drejning til c-mol og b-dur og tilsidst en halvslutning. Denne forskydning giver en egen tæthed og kontinuitet i fuglens flugt (sang?). Varianten A * synes mere at være en musikalsk variant end at være fremkaldt af dramatiske grunde. Fra Drachmann's side er der måske nok lagt an på en vis kontrast mellem de to dele, hvis ikke man snarere burde tale om en videre udvikling af temaet med fuglens frihed som»omkvæd«. 77 Har Heise's tanke mon oprindeligt været den, at sangstemmen skulle slutte med tonen bl i takt 25-26, mens klaveret, samtidig med modulationen tilbage til es-dur, endnu engang, og nu alene, illustrerer fuglens flugt? Der er ikke noget udkast til et sådant forløb i 48ff., men dette sted er»stiltiende«indrettet efter ændringen i 24ff. Takterne som klaversolo har jo en vis berettigelse, al den stund klaveret mere umiddelbart kan illustrere fuglens flugt. Og med en sådan formning ville vekselvirkningen mellem sangstemme og klaver være iøjnefaldende: (= 2 + 2) takter til henholdsvis sangstemme og klaver, med overvægt til klaveret. Den endelige version lader så at sige teksten kommentere den samtidigt klingende musik. Den korte strofe i sangens midte er den egentlige kontrast i nr. I, og således har Heise også komponeret. Det rytmiske motiv hos Heise skal symbolisere klokkeslagene. Man kan nok undre sig lidt over, at Heise har ladet denne monotone og dystre»klokkeklang«brede sig også ud over de to sidste linier,

20 78 men når bjergene spærrer, så må tiden jo gå med bl.a. at gå til ottesang! At dette ord er væsentligt, kan man se af gentagelsen, nu på den tunge, faldende melodi fra takt 3-4, omend let varieret. Det samme gælder ordet»iang«. Derved forlænges begge linier med fire takter. Til sidst kommer så den musikalske illustration af ordet»isengrå«ved hjælp af den sænkede kvint i 9-akkorden og en forlængelse igen på fire takter. Og indespærret heden munder, med Heise's musik, tilsyneladende ud i den fuldstændige tomhed og håbløshed. De tekstillustrationer, som Heise anvender her, er fordelt mellem sangstemme og klaver, og de falder netop på de ord, de illustrerer. Som endnu en kontrast følger nu slutstrofen med sin altbesejrende naturstemning og Dyveke's fremtidssyner, der er helt uden skygger. De fire takters indledning er en variant af det indledende forspil, men med langt større bevægelse og intensitet. Karakteristisk er sekstspringet op i takt 12 og 36 (se også 1Of.) som modsætning til melodiføringen i takt 12 og 36. Det næste, altså anden halvdel af AI og A I *, er friere, vel motiveret af hele stemningen. Kun det tonale sigte er det samme som i A og A *. Drachmann lader igen sidste linie i de to halvvers blive en art omkvæd, idet begge linier taler om gøgen. Første gang illustrerer klaveret, hvordan hjertet slår som en gøg (takt 95), endda med forslag, anden gang kan man virkelig høre den nedadgående store terts mellem de sidste toner i sangstemmen, mens der ikke er nogen illustration af gøgens kuk første gang (takt ). Tekstgentageisen her i sidste del af A l * er en parallel til A og A *. Det er her, altså A I *, gøgen, der repræsenterer naturen og den fri tilværelse 31 Det gentagne»vær hilset«skal vel tjene til også en mere rolig harmonisk tilbagevenden til es-dur. Af samme grund får derved takt 107 kun et fjerdedelsslag! Formalt set betyder disse ting en ret kraftig udvidelse på 8+ 1 takter i A I til takter i A I *. Medvirkende til udvidelsen er også illustrationen på ordet»!iv«- hvor man egentlig kunne have ventet en understregning af ordet»lang«! Dette ord bliver gentaget, men det er af metriske grunde. Er det derfor, Heise har flyttet illustrationen? Der er orgelpunkt på de samme steder som i A og A *, og man kan måske også her i A * og A I * søge den samme motivering: det reflekterende - kunne man sige det»vegeterende«? - der så i det følgende afløses af bevægelse og liv. Det tekstillustrerende er således tydeligt, men det er ikke altid uafhængigt af metrik og musikalsk variation. II Drachmann har tre strofer med næsten tekstlig identitet mellem første og tredje. Dog med den forskel, at vers 1 repræsenterer ønsket om og længslen efter den fornemme og ubekymrede verden, mens vers 3 i tanken søger denne verden virkeliggjort - for dog til slut at ende som Askepots (foreløbige) virkelighed. Vers 2 er barnedrømmen og forsøget på at skabe en naturlig

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association

Gradsprøver. -program. European Piano Teachers Association Gradsprøver -program European Piano Teachers Association EPTA Danmark Carit Etlarsvej 4, 2840 Holte Tel: 45 42 29 63 Mobil: 28 39 01 07 Fax: 38 33 52 58 e-mail: info@epta.dk www.epta.dk BG Bank: 1551-0016796603

Læs mere

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk

Guitar og noder. Melodispil og nodelære 1. position. John Rasmussen. Guitarzonen.dk Guitar og noder Melodispil og nodelære 1. position John Rasmussen Guitarzonen.dk Guitar og noder er udgivet som e-bog 2011 på guitarzonen.dk Forord Denne bog gennemgår systematisk tonernes beliggenhed

Læs mere

1. Forstærkning af melodien

1. Forstærkning af melodien http://cyrk.dk/musik/medstemme/ Medstemme Denne artikel handler om, hvordan man til en melodi kan lægge en simpel andenstemme, der understøtter melodien. Ofte kan man ret let lave en sådan stemme på øret,

Læs mere

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave

Harmonilære. Kompendium. efter. Leif Thybo. 6. udgave Kompendium efter Leif Thybo 6. udgave 1998 2 Harmonilære Indhold Intervallæren............................................................... 3 Komplementære intervaller.................................................

Læs mere

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral:

Koral. I 1700-tallet smeltede den enstemmige og flerstemmige menighedssang sammen til det vi i dag stadig forbinder med en koral: Koral Koral (ty. Choral, fra middelalderlatin choralis, som tilhører koret) betegner dels den gregorianske sang, dels melodien til en lutheransk kirkesang, som de fleste forbinder ordet med. 1700-tallet

Læs mere

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag

Systematisk oversigt. 1. del. Det lineære grundlag Systematisk oversigt 1. del. Det lineære grundlag Tonematerialet... 6 1. Tonesystemet... 6 1.1 Stamtonerne... 6 1.2 Orientering af dybe og høje toner... 6 1.3 Stamtonebetegnelser i de forskellige oktaver...

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over rammer, begreber og principper for analyseteori 1) Akkordlæsning Rammer: - klaverpartitur - funktionsharmonik, primært tertsopbygning - fokus på forsk.

Læs mere

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Rockvokal Gert Uttenthal Jensen Frederiksborg Gymnasium & HF 2005 Flydestemme og akkorder 1. 3-stemmig flydestemme for lige stemmer I Rockvokal vil vi lave en 3-stemmige flydestemme for lige stemmer. Det

Læs mere

FORORD: God fornøjelse med opgaverne.

FORORD: God fornøjelse med opgaverne. Klavervant opgaver for dig, der vil være hjemme på klaveret Klaverpædagogisk projekt af Niels Chr. Hansen, Bacheloreksamen ved DJM, maj 2007 Forord FORORD: Når man er hjemmevant, føler man sig hjemme dér,

Læs mere

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse

Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole KROP OG INSTRUMENT. Kropsforståelse Læreplan for faget solosang på Odsherred Musikskole Elevens navn: KROP OG INSTRUMENT Kropsforståelse At trække vejret dybt og styre mavemusklerne Trække vejret helt dybt og styre udåndingen Trække vejret

Læs mere

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES...

SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... 28 omlyd December 2009 SÅDAN KAN MAN OGSÅ SPILLE AUTUMN LEAVES... AUTUMN LEAVES ER BLEVET SPILLET I UENDELIGT MANGE UDGAVER. I DENNE ARTIKEL ANALYSERES KEITH JARRETTS UDGAVE, SOM DEN BLEV SPILLET UNDER

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal give udtryk for deres oplevelse af sangen ved sammen at finde det stemningsbillede, som de synes passer til sangen. Sådan bliver de fortrolige med sangen,

Læs mere

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t

4t 6t 4t 6t 4t 6t 4t 4t 6t 4t 4t Respect Skrevet af Otis Redding. Indspillet af Aretha Franklin i 1967. Analyse: Gert Uttenthal Jensen FORM: Intro 1. omkv 2. omkv 3. omkv Kontrast- 4. Omkv Break Outro (omkv) vers vers vers stykke vers

Læs mere

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1

Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied In der Fremde, op.39 nr.1 Carl Erik Kühl Tekst og Musik i Schumann's Lied "In der Fremde", op.39 nr.1 Schumann's "Liederkreis" op.39 til tekster af Eichendorff rummer nogle af komponistens mest uovertrufne sange (f.eks. "Mondnacht",

Læs mere

Optagelsesprøve til Musikvidenskab

Optagelsesprøve til Musikvidenskab Optagelsesprøve til Musikvidenskab NB: Ansøgningsfrist 15. marts (For ansøgere til bachelortilvalg er fristen 15. april) Afdeling for Musikvidenskab Institut for Æstetik og Kommunikation Aarhus Universitet

Læs mere

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold

Poparrangement. Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen. Indhold Poparrangement Arbejdspapirer til højniveau af Jakob Jensen Indhold Flyde/akkordkor flyd, rytmer og svar... 1 Basstemme... 2 Trommestemme... 3 Medstemme 1... 4 Medstemme 2 Fra terts til sekst... 5 Medstemme

Læs mere

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen

Akkordsamling. til guitar. René B. Christensen Akkordsamling til guitar René B. Christensen Akkordsamling til guitar c René B. Christensen, 0 Du er velkommen til at dele dette dokument - helt eller delvist - med andre, sålænge du henviser til det originale

Læs mere

TONALITET. Maj 2007/MW

TONALITET. Maj 2007/MW INDLEDNING Indledning s. 2 Tonalitet s. 3 Form s. 4 Melodi s. 5-7 Rytme s. 8 Karakter s. 9 3 eksempler på analyser: Den danske sang s. 10 Svantes lykkelige dag s. 11 Yesterday s. 12 Liste over fagudtryk

Læs mere

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015

UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 UNDERVISNINGSPLAN FOR MUSIK 2015 Undervisningen i faget Musik bygger på Forenklede Fælles Mål. Signalement og formål med musik Som overordnet mål i faget musik, er intentionen at eleverne skal inspireres

Læs mere

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN

Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Eine kleine Nachtmusik MUSIKKEN I SKOLETJENESTEN Mozarts liv I dette hæfte kan du arbejde med et lille musikværk, som hedder Eine kleine Nachtmusik. Musikværket er skrevet af en komponist, der hedder Wolfgang

Læs mere

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v.

Klaver. Modullinje (4. klasse - ) Sololinje. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Tjek siddestilling bænkens højde, afstand til klaveret m.v. Værkstedslinje (2.-3. klasse) Klaver Modullinje (4. klasse - ) Sololinje 1. Sidestilling / kropsholdning Vis rigtig siddestilling ved klaveret. Snak med eleverne om, hvordan, de sidder derhjemme og kom

Læs mere

Kort indføringi funktionsharmonisk sats

Kort indføringi funktionsharmonisk sats 1 Kort indføringi funktionsharmonisk sats vend Hvidtfelt Nielsen 1999-2006 Akkordrepertoiret fra barok til romantik er sådan set det samme. Man kan sige, at klassikkens komponister skar ned i antallet

Læs mere

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29

Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Salmer: 17.1-8, (Dåb 448), 59, 582, 438, 477, 17.9-12 Tekster: 1 Mos 1,27-31, Hebr 5,1-10, Mark 9,14-29 Jeg synes der er to spørgsmål, der uvægerligt melder sig i forbindelse med evangeliet, vi lige har

Læs mere

På egne veje og vegne

På egne veje og vegne På egne veje og vegne Af Louis Jensen Louis Jensen, f. 1943 Uddannet arkitekt, debuterede i 1970 med digte i tidsskriftet Hvedekorn. Derefter fulgte en række digtsamlinger på forlaget Jorinde & Joringel.

Læs mere

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM

INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM INSPIRATION TIL LITTERATURSAMTALE I KLASSEN OM KEVINS HUS I litteratursamtalen får eleverne mulighed for at fortælle om deres oplevelse af bogen samtidig med at de hører om deres klassekammeraters. Samtalen

Læs mere

Analyse af klassisk musik

Analyse af klassisk musik Analyse af klassisk musik af Jakob Jensen Indhold Genre og instrumenter...1 Melodi, tema...1 Satsopbygning...2 Form...3 Klang...4 Tonalitet og harmonik...4 Perspektivering...4 Analyse af klassisk musik

Læs mere

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot

Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot Palmesøndag med Børne- og Juniorkoret Jeg vil fortælle jer et eventyr Der var engang en ung konge, som regerede et lille land. Han boede på et slot sammen med sine tjenere, men han havde ikke nogen kone.

Læs mere

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning

Af Per Nørgård. 3. Oplevede du sats II som overvejende mørk eller lys, i klange og melodisk stemning H I M M E L K I M ( 2 0 0 3 ) 2 M E L O D I E R, 3 KO R S T Y K K E R, 4 S AT S E R : 1 V Æ R K LY T T E Ø V E L S E R ( 2 0 0 3 ) Af Per Nørgård Indledende note. Teksten er et oplæg til under visningstime(r)

Læs mere

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt

MUSIK PÅ TVÆRS. Hanedans Lærervejledning til Elevlyt MUSIK PÅ TVÆRS Hanedans Lærerveledning til Elevlyt Musik på Tværs Lærerveledning til Elevlyt Carl Nielsen: Hanedans fra operaen Maskarade 1 Stykket varer 5 minutter og 5 sekunder. Besætningen er: Træblæsere:

Læs mere

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement

Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement Skriftlig musikteori A-niveau stx Evalueringskriterier for jazz-arrangement September 2012 Udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Niels Brynjolf og Kristian Larsen 1 Indledning I 2010 forfattede

Læs mere

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber

Swing. Af Steen Plesner og Susanne Riber 261 Swing f Steen Plesner og Susanne Riber Der findes næppe noget musikalsk udtryk, der er så gennemdiskuteret som swing, og selvom ingen er i tvivl om, hvornår et musikstykke swinger eller ikke, er meningerne

Læs mere

FORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter.

FORORD. Hensynet til praktisk brug har ligeledes været bestemmende for valg af tonearter. FORORD Med nærværende flerstemmige koralbog fremlægges melodisamlingen til Den Danske Salmebog (DDS 2002). Melodihenvisningerne i DDS 2002 og det heraf følgende melodirepertoire er fastlagt af Salmebogskommissionen

Læs mere

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg

Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Ole Skou feb.2011 side 1 Komponer mønstre i nøglerytmer ud fra Dm og C Et kompositions og arrangements oplæg Oplægget er en demonstration af en metode til

Læs mere

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760

Din brugermanual BEHRINGER BT108 BASSPACK http://da.yourpdfguides.com/dref/2299760 Du kan læse anbefalingerne i brugervejledningen, den tekniske guide eller i installationsguiden. Du finder svarene til alle dine spørgsmål i BEHRINGER BT108 BASSPACK i brugermanualen (information, specifikationer,

Læs mere

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis

Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis Opgave 1: prædiken over 16. søndag efter trinitatis For ikke meget mere end et år siden stod jeg på en intensiv afdeling på Kolding sygehus sammen med min familie, vi stod omkring min bedstefar, vi havde

Læs mere

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 7B: Kasper 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER ksempel 7B: Kasper ksemplet består af tre LA-beskrivelser, som bygger på hændelsesforløb, der finder sted inden for relativ afgrænset periode. Disse tre beskrivelser samt andre kilder danner grundlag for

Læs mere

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt.

Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Det at ændre på grundfeelingen i et nummer Ole Skou august 2012 side1 Det at ændre på grundfeelingen i et nummer, ved at tilføje et par 8-dele til hver takt. Indhold Indledning... 1 Eksempel 1, start for

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - swingbas - melodi og akkord i hjre hånd Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver, - i den

Læs mere

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar

Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar 1 2015 Læreplan Musisk Skole Kalundborg Akustisk guitar Formål.side 2 Faglige mål og fagligt indhold - Teknik..side 3 - Indstudering side 4 - Musikalske udtryk..side 5 - Gehør/Improvisation side 6 - Hørelære/teori.side

Læs mere

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31

Evangeliet er læst fra kortrappen: Luk 16,19-31 1 1.søndag efter trinitatis I. Sct. Pauls kirke 7. juni 2015 kl. 10.00. Koret Voices fra Sct. Pauli kyrka, Göteborg medvirker. Salmer: 745/434/685,v.4/614,v.1-5// 614,v.6-9/439/41/13. Åbningshilsen Hjertelig

Læs mere

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30

Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Skærtorsdag 24.marts 2016. Hinge kirke kl.9.00 (nadver). Vinderslev kirke kl.10.30 Salmer: Hinge kl.9: 458-462/ 467-37,v.5-671 Vinderslev kl.10.30: 458-462- 178/ 467-37,v.5-671 Dette hellige evangelium

Læs mere

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne.

mening og så må man jo leve med det, men hun ville faktisk gerne prøve at smage så hun tog to af frugterne. Rosen Lilly ved ikke hvor hun er. Hun har lukkede øjne det er helt mørkt. Hun kan dufte noget, noget sødt hvad er det tænker hun. Hun åbner sine øjne hun er helt ude af den. Det er roser det var hendes

Læs mere

Musikteori på video v. Anders Aare

Musikteori på video v. Anders Aare 1 Musikteori på video v. Anders Aare - oversigt over arrangementsprincipper for poprock arrangement 1) Forberedelse og retning Opgaveformulering (stx A-niveau) Opgaveformulering: "Der skal laves en udsættelse

Læs mere

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697

Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014. Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Prædiken til 9. søndag efter trinitatis, Jægersborg kirke 2014 Salmer: 754 447 674 v. 583 // 588 192 v.7 697 Læsninger: 1. Mos. 18,20-33 og Luk. 18,1-8 I begyndelsen skabte Gud himlen og jorden. Det er

Læs mere

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er

25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er 25. søndag efter trinitatis II I sommer blev Jægersborg kirke malet. Vi lukkede kirken og lod håndværkerene forvandle rummet, så det nu igen er strålende hvidt. Alt der kunne tages ned blev båret ud af

Læs mere

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976)

Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Barndommens gade (1942) af Tove Ditlevsen (1917-1976) Roman: kom 1943 Sat musik til (Anne Linnet) + filmatisering af romanen 1986 Strofer: 7 a 4 vers ialt 28 vers/verslinjer Krydsrim: Jeg er din barndoms

Læs mere

5 Analyse, fortolkning og vurdering

5 Analyse, fortolkning og vurdering 5.3. Litterær vurdering Præsentation Herunder er optrykt 8 digte fra forskellige perioder. Alle digtene har kærligheden som overordnet tema, men bortset herfra er de meget forskellige både hvad angår genre

Læs mere

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone:

Tenorens højeste højeste tone: tone: eller eller Altens dybeste tone: Poprock-arrangement s. (TH 12) Poprock-arrangement s. 1 (TH 11) GENERELT GENERELLE PRINCIPPER FOR KORSATS Besætning: Besætning: Lav Lav koret koret 3-stemmigt 3-stemmigt for for sopran, sopran, alt alt

Læs mere

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949

Tale af Bruno Gröning, Rosenheim, 31. august 1949 Henvisning: Dette er en oversættelse af den stenografisk protokollerede tale af Bruno Gröning den 31. august 1949 om aftenen på Traberhof ved Rosenheim. For at sikre kildens ægthed, blev der bevidst givet

Læs mere

Lær at spille efter becifring

Lær at spille efter becifring 1 Lær at spille efter becifring Becifringsklaver med - brudte akkorder - Jan Kuby 2 Lærerorientering Anvendelse Overalt hvor unge og voksne undervises i becifringsklaver. Fra den frivillige musikundervisning

Læs mere

Sct. Kjeld. Inden afsløringen:

Sct. Kjeld. Inden afsløringen: Sct. Kjeld Inden afsløringen: Når vi tænker på en ikon, så vil mange af os have et indre billede af, hvordan en ikon ser ud. Hvis vi kunne se disse billeder ville de være forskellige. Ud fra hvad vi tidligere

Læs mere

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622

Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 numismatisk rapport 95 5 Hvad sker der med Christan IV s skillingemønter under den store kroneudmøntning 1618-1622 Der er ingen tvivl om, at den mest urolige periode i Christian IV s mønthistorie er årene

Læs mere

Prædiken til 3. S.e. Paaske

Prædiken til 3. S.e. Paaske En prædiken af Kaj Munk Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet 1 Udgivet i 2015 Udgivet i 2015. Teksten må i denne form frit benyttes med angivelse af Kaj Munk Forskningscentret, Aalborg Universitet,

Læs mere

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk

N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk N. KOCHS SKOLE Skt. Johannes Allé 4 8000 Århus C Tlf.: 87 321 999 Fax: 87 321 991 e-mail: kochs@kochs.dk www.kochs.dk Trøjborg d. 29. maj 2009 Kære 9. og 10. klasse. Så er problemerne overstået i denne

Læs mere

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer:

Vi har følgende grundtyper af flydestemmer: Jazzvokal Gert Uttenthal Jensen Flydestemme og akkorder 1. Typer af flydestemmer Flydestemmer er den 4-stemmige vokale satsteknik, der primært skrives over temaets akkorder. Flydestemmens funktion er dels

Læs mere

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold

Harmonisering Side 1. Sammenhæng mellem toner og akkorder. Akkordtoner, gennemgangstoner/vippetoner og forudhold Side 1 At harmonisere en melodi vil sige at tilføje akkorder. Vi skal her se nærmere på harmonisering i en klassisk funktionsharmonisk vise-stil. Der er mange detaljer der adskiller harmonisering i forskellige

Læs mere

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21.

Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. Nytårsdag d.1.1.11. Luk.2,21. 1 Der findes et folkeligt udtryk, der taler om at slå tiden ihjel. Det er jo som regel, når man keder sig, at man siger: Hvad skal vi slå tiden ihjel med? Men det er jo i

Læs mere

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte

Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte e r i n d r i n g e n s l a n d s k a b e r Landskaberne er konkrete i den forstand, at det er bestemte lokaliteter i ind- og udland, der har inspireret kunstneren. Men det er også abstrakte landskaber.

Læs mere

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige.

Af børns og spædes mund har du grundlagt et værn mod dine modstandere for at standse fjender og hævngerrige. Tekster: Salme 8 i Det Gamle Testamente Galaterbrevets kapitel 4, vers 1-7 Salmisten skriver: Herre, vor Herre! Hvor herligt er dit navn over hele jorden, du som har bredt din pragt ud på himlen! Af børns

Læs mere

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse

Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse Om dette materiale Velkommen til Hvis jeg var en dreng: Sammenspilsmateriale for 3-5 klasse som udover dette hæfte og CD, består af et manuskript med tilhørende ekstra materiale. Materialet er lavet med

Læs mere

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010

Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret 2010 Proces 2 med DR SymfoniOrkestret s. 2 DR SymfoniOrkestret Du skal til koncert med DR SymfoniOrkestret. Det er et stort symfoniorkester, som består af ca. 70 musikere.

Læs mere

Nodelæsning. Guitarister

Nodelæsning. Guitarister Nodelæsning for Guitarister Jesper og Morten Nordal Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk lov om ophavsret. 2012 MUFO ISMN-nr:

Læs mere

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke:

Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: 1 Prædiken juleaften den 24. december 2007 i Toreby kirke: Af Svend Aage Nielsen. Forløb efter salmeblad: Præludium-indgangsbøn-94-kollektlæsning-104-- forløb på prædikestolen. Apostolsk velsignelse. Solo:

Læs mere

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin

Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin UVMs Trinmål synoptisk fremstillet: Musikudøvelse Trinmål efter 2. klassetrin Trinmål efter 4. klassetrin Trinmål efter 6. klassetrin deltage opmærksomt i legende musikalsk udfoldelse deltage opmærksomt

Læs mere

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion

Chromatic staff. Af Peter Hass. Introduktion Chromatic staff Af Peter Hass Introduktion Der har været musik, længe inden der var nodesystemer. Inden man indførte nodelinier, forsøgte man at notere musik ved hjælp af neumer som blot var upræcise angivelser

Læs mere

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens.

Det er det spændende ved livet på jorden, at der er ikke to dage, i vores liv, der er nøjagtig ens. 3 s efter hellig tre konger 2014 DISCIPLENE BAD JESUS: GIV OS STØRRE TRO! Lukas 17,5-10. Livet er en lang dannelsesrejse. Som mennesker bevæger vi os, hver eneste dag, både fysisk og mentalt, gennem de

Læs mere

Rytmer. Skalaer i dur og mol

Rytmer. Skalaer i dur og mol Rytmer Treklange og D7 akkorder Nodelæsning Intervaller Skalaer i dur og mol Taktering 1 Mekanisk, fotografisk eller anden gengivelse af denne bog eller dele af den er ikke tilladt ifølge gældende dansk

Læs mere

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh..

MANUSKRIPT ANNA. Hvad er det du laver, Simon? (forvirret) SIMON. øøh.. MANUSKRIPT Scene 1: Gang + farens soveværelse om aftenen. Anna står i Hallen og tørrer hår foran spejlet. Hun opdager en flimren ved døren til farens soveværelse og går hen og ser ind. Hun får øje på sin

Læs mere

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst!

Kære lærere. Rigtig go arbejdslyst! Kære lærere Vi glæder os til at spille koncerten Carls legende liv for jer i uge 17. Over hele landet i 2015 er Carl Nielsen 150 årsdag blevet fejret på alle mulige måder. Nu er det blevet så blevet tid

Læs mere

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden

3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Dette er den tredje af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 3. Om skalamønstrene og den indfoldede orden Lad os begynde

Læs mere

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen.

Herefter følger værktøjer til bestemmelse af improvisation over særlige akkorder med: 3. Heltoneskalaen. 4. Ottetoneskalaen. 32 32 Værktøj til valg af improvisationsskala Værktøj til bestemmelse af skala til improvisation over akkorderne i den harmoniserede skala, bidominanter, tritonussubstitutionsakkorder, altererede akkorder

Læs mere

Prædiken til 5. søndag efter påske.

Prædiken til 5. søndag efter påske. Prædiken til 5. søndag efter påske. Salmer: Indgangssalme: DDS 743: Nu rinder solen op af østerlide Salme mellem læsninger: DDS 636: Midt i alt det meningsløse Salme før prædikenen: DDS 367: Vi rækker

Læs mere

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter

4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Dette er den fjerde af fem artikler under den fælles overskrift Studier på grundlag af programmet SKALAGENERATOREN (forfatter: Jørgen Erichsen) 4. Snittets kædebrøksfremstilling og dets konvergenter Vi

Læs mere

I, IV og V trinsakkorderne

I, IV og V trinsakkorderne 14 ASNT 2, og trinsakkorderne e næste melodier bruger foruden og trinsakkorderne som du kender, også trinsakkorden. isse tre akkorder er de vigtigste når man skal becifre en durmelodi. ind, og trinsakkorderne

Læs mere

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme

Laura & Nazin 2.t Dansk 11-05 2012 Ekspressionisme opgave. Tom Kristensen Fribytterdrømme Ekspressionisme opgave Folkevise Tom Kristensen Fribytterdrømme Dette digt er en del af digtsamlingen Fribytterdrømme. Det er egentlig en folkevise, men jeg betegner det som en digt, da det er en del af

Læs mere

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af

Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af Som Kristus er Guds levende Søn, så er vi Kristi brødre og søstre at få fortalt, at man er mere, end man véd af prædiken til 5. s. e. trin. efter 2. tekstrække: Matt 16,13-26 i Lønne og Henne kirker den

Læs mere

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014

SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SKRIV! GENTOFTE CENTRALBIBLIOTEK 2014 SÅDAN SKABER DU EN VEDKOMMENDE TEKST Skriv det vigtigste først. Altid. Både i teksten og i de enkelte afsnit. Pointen først. Så kan du altid forklare bagefter. De

Læs mere

DESIGN DIT EGET CD-COVER!

DESIGN DIT EGET CD-COVER! ELEV DESIGN DIT EGET CD-COVER! Emil de Waal + Spejderrobot Det er ikke kun i selve musikken, at Emil de Waal + Spejderrobot kan lide at improvisere - det er nærmest et livsprincip! Så da deres første plade

Læs mere

INDHOLD. I INTRO side 2

INDHOLD. I INTRO side 2 INDHOLD I INTRO side 2 II DIGTETS KENDETEGN side 3 Digtet side 4 Digtets indhold side 5 Digtets fortæller side 5 Digtets form side 6 Digtets lyd side 8 Digtets sprog side 19 Digtets helhed side 24 III

Læs mere

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31.

Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 12-04-2015. Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Prædiken til 1.s.e.påske 2015.docx Side 1 af 6 Prædiken til 1. s. e. påske 2015 Tekst. Johs. 20,19-31. Påskens historie omfavner os, og bredes ud omkring os her efter påske. En vandring er begyndt gennem

Læs mere

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning

Sangskrivere kan forstås ud fra to yderpunkter: som håndværkere der mener at sangskrivning Sangskriverne pibler frem fra alle kanter. De har fået deres egen uddannelse, de har deres egen festival, og enhver hip café har sin egen sangskriveraften. Sangskrivning er en genre i opblomstring, og

Læs mere

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk

Min Historie. Denne bog tilhører. Ungdommens Uddannelsesvejledning Rådhusstrædet 6 7430 Ikast tlf.: 9960 4200 www.uuib.dk Min Historie Denne bog tilhører Hvem er jeg? Din identitet har at gøre med den måde, du opfatter dig selv på hvem du selv synes, du er. Den er de kendetegn, der afgrænser netop dig fra alle andre. Du kan

Læs mere

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA

OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA OPVARMNINGSØVELSER & DRAMALEGE I DRAMA Titel på øvelse: Frastødte magneter Deltagere: alle 1. Alle går rundt imellem hinanden i rummet. Husk at fylde hele rummet ud. 2. Man udvælger en person i sine tanker,

Læs mere

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER

Eksempel 6C: Sofie 1. PRAKTISKE OPLYSNINGER Eksempel 6C: Sofie Eksemplet består af tre LEA-beskrivelser, der fokuserer på et barns udvikling af social, kommunikativ og sproglig kompetence alene og i samspil med andre. Sofie er nu blevet ca. 6 år

Læs mere

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00

Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 1 Prædiken til 1. s. i fasten 2014 kl. 16.00 336 Vor Gud han er så fast en borg 698 Kain hvor er din bror 495 Midt i livet er vi stedt 292 Kærligheds og sandheds Ånd 439 O, du Guds lam 412 v. 5-6 som brød

Læs mere

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig

Sporteori 01-08-2014- Klaus Buddig Indledning Alle hunde kan bruge deres næse til at finde frem til noget de gerne vil have. Vi skal guide hunden til at identificere og følge en menneskefærd på forskellige typer underlag, samt vise os ved

Læs mere

Tryk og melodi, førøvelse

Tryk og melodi, førøvelse Tryk og melodi, førøvelse Hvordan vil I læse grupperne her op? 1) Æbler Pærer Bananer Kirsebær 2) havregryn havregrød æblekage æbletærte 12 kr. 13 kr. 25 kr. 26 kr. 3) i e æ a 4) 50 82 15 12 51 82 15 12

Læs mere

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser

Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser e fire kadenceformer 5/4 Kadenceforlængelser Lektion 1 Grundkadencen og dens udvidelser time med tonikaafledning A B C med tonikaafledning og Romantisk harmonik 00 vend Hvidtfelt Nielsen /4 med tonikaafledning

Læs mere

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur

Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur Appendiks 6: Universet som en matematisk struktur En matematisk struktur er et meget abstrakt dyr, der kan defineres på følgende måde: En mængde, S, af elementer {s 1, s 2,,s n }, mellem hvilke der findes

Læs mere

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde

Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde Prædiken. 12.s.e.trin.A. 2015 Mark 7,31-37 Salmer: 403-309-160 413-424-11 Når vi hører sådan en øjenvidneskildring om en af Jesu underfulde helbredelser og skal overveje, hvad betydning den har for os

Læs mere

MUSIKOPLEVELSE LÆRER

MUSIKOPLEVELSE LÆRER MUSIKOPLEVELSE LÆRER OM ELEVOPGAVEN Eleverne skal indledningsvist møde komponisten Lars Kynde i hans forskellige værksteder. Derefter skal de lytte til et uddrag af værket Elefanthjerte, der spilles på

Læs mere

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr.

Program: Gabriel Fauré ( ): Cellosonate nr. 2, op Allegro. -Andante. György Ligeti ( ): Etude nr. Program: Gabriel Fauré (1845-1924): Cellosonate nr. 2, op. 117 -Allegro -Andante cello: Amelie Helmstad György Ligeti (1923-2006): Etude nr. 5: Arc-en-ciel L.v. Beethoven (1770-1827): Klaversonate nr.

Læs mere

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren.

Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Dag 5: Identificerer din mur Når vi bevæger os ud på rejsen mod vores mål, støder vi på frygt barrieren. Frygt barrieren opstår, når du begynder at lukke hullet mellem der, hvor du er nu og dine mål. Den

Læs mere

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.«

»Du skal ikke se væk,«siger Pia.»Gå hen til ham.« FEST Maja skal til fest. Det er på skolen. Hun ser sig i spejlet. Er hun ikke lidt for tyk? Maja drejer sig. Skal hun tage en skjorte på? Den skjuler maven. Maja tager en skjorte på. Så ser hun i spejlet

Læs mere

Lidt historisk om chancelære i grundskolen

Lidt historisk om chancelære i grundskolen Lidt historisk om chancelære i grundskolen 1976 1.-2.klassetrin Vejledende forslag til læseplan:.det tilstræbes endvidere at eleverne i et passende talmaterialer kan bestemme for eksempel det største tal,

Læs mere

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret

16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret 16.s.e.trin. A. 2015. Luk 7,11-17 Salmer: Det kan synes som et dårligt valg, at der skal prædikes over enkens søn fra Nain, når vi lige har fejret barnedåb. Den festlige velkomst her i menigheden af lille

Læs mere

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang

Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang Prædiken til 1. s. e. H3K kl. 10.00 i Engevang 478 Vi kommer til din kirke, Gud på Op al den ting 448 Fyldt af glæde 70 Du kom til vor runde jord 411 Hyggelig rolig Nadververs 69 v. 5 6 af Du fødtes på

Læs mere

Funktionstonal harmonisering

Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering Funktionstonal harmonisering TH 2016 Denne lille manual er rettet mod løsningen af de simple harmoniseringsopgaver man finder i M1 opgave 3. Det supplerende stof s. 9-11 er

Læs mere

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen

Skab liv i dine billeder Af Lars Morsbøl Thomsen I min søgen efter at finde min "fotostil", har jeg fået smag for at skabe levende billeder. Billeder der på den eller anden måde, fortæller en historie. Jeg er derfor begyndt, at finde motiver hvor dele

Læs mere