Adult Sensory Profile og sansemodulation

Transkript

1 Psykiatri Adult Sensory Profile og sansemodulation Seminar 17. og 18. Maj

2 Program dag 1 kl Kl Præsentation af selvevalueringsskemaet Adolescent/Adult Sensory Profile (A/ASP) Grundlæggende sanseintegrationsteori og begrebet arousal Evidens på området A/ASP ens referenceramme begrebsmodel og begreber Kl Kl Kl Kl Walk and talk. Hvilken viden fået samt undren og spørgsmål. Frokost Opsamling på walk and talk Uddybelse af hver kvadrat - Generel tolkning og intervention Intervention - Sensorisk baseret tilgang; sansemodulation Gennemgang af case Sofie: Kvadrantanalyse og tolkning Konklusion Interventionsstrategier til Sofies sanseprofil Tilrettelæggelse af aktivitet og kontekst i forhold til sanseprofilen Kl Kl Kaffe + Walk and talk. Hvilken viden fået samt undren og spørgsmål. Opsamling på walk-and talk. 2

3 Program dag 2 Kl Kl Kl Kl Kl Kl Kl Opsamling fra i går oplæg til gruppearbejde Gruppearbejde ud fra A/ASP cases Pause Fremlæggelse af interventionsforslag/strategier samt dialog i plenum Evaluering af dagene Udlevering af kursusbevis Frokost Afdelingsergoterapeut PC Glostrup

4 ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE Selvevalueringsskema Udviklet af ergoterapeuterne Winnie Dunn og Catana Brown (2002) Infant/Toddler Sensory profile 0-36 måneder School companion 3 12 år Adolescent/adult: Bygger på neurovidenskab og adfærdsvidenskab. 4

5 ADOLESCENT/ADULT SENSORY PROFILE 60 items i selvvurderingsskemaet. 15 items i hver kvadrat dækkende: Smag/lugt Bevægelse Syn Følesans Aktivitetsniveau Hørelse Afdelingsergoterapeut PC Glostrup

6 Introduktion til Adult Sensory Profile (ASP) ASP vurderer en persons modulering af sensoriske stimuli og hvordan denne bearbejdning påvirker adfærden. Er der modulationsforstyrrelser? ASP tegner et billede af, hvorledes personen opfatter, håndterer og reagerer på de sensoriske oplevelser, som personen udsættes for i sin hverdag. ASP involverer personen aktivt i alle faser af vurderingen og interventionen. ASP øger personens opmærksomhed og viden om egne sanseprocesser og mønstre. Afdelingsergoterapeut PC Glostrup

7 Introduktion til Adult Sensory Profile (ASP) Suppleringsværktøj for ergoterapeuten Kan ikke stå alene supplerer andre undersøgelser Sanseprofilen skal ses i sammenhæng med aktiviteten og den kontekst aktiviteten udføres i. Giver indsigt i ressourcer og vanskeligheder med at modulere sanseindtryk. Alle har deres personlige sansebearbejdningsmønster. Fremme af aktivitetsdeltagelse Indsigt og forståelse hos personen omkring egen adfærd.

8 Introduktion til Adult Sensory Profile (ASP) Ny terminologi: Fra sanseintegrationsproblemer til SPD. Begreber fra neurovidenskaben: Hvad er modulation? Hvordan sker modulation? Kilde: Miller et al. (2006) Afdelingsergoterapeut PC Glostrup

9 Evidenshierakiet Evidens Niveau Studietype 1a Systematiske metaanalyser af RCT 1b Enkeltstående RCT af god kvalitet 1c Kontrollerede, men ikke randomiserede forsøg 2a Systematiske reviews af kohortestudier 2b Enkeltstående kohortestudier. Dårlige RCT 3a Systematiske reviews over casekontrolstudier. 3b Enkeltstående casekontrolstudier. 4 Caseserier eller kohortestudier eller casekontrol af dårlig kvalitet. 5 Ekspertvurderinger, konsensuskonferencer, kvalitative designs mv Afdelingsergoterapeut PC Glostrup

10 Evidens Videnskabelige studier, der viser en sammenhæng mellem modulationsforstyrrelser og psykiatriske diagnoser Catana B; Winnie Dunn (2002): ASP på personer med skizofreni eller bipolar sindslidelse Lav score i sensorisk søgende Høj score i sensorisk skyhed Høj score i nedsat registrering Rieker EF; Anderson D ( 2009): ASP på personer med OCD Høj score i sensorisk følsom Høj score i sensorisk skyhed Høj score i nedsat registrering Lav score i sensorisk søgende Batya Engel-Yeger, W Dunn (2011): Sammenhæng mellem vanskeligheder med sensorisk bearbejdning og angst hos raske voksne Kan være en sammenhæng mellem angst og ekstrem sensorisk bearbejdningsmønster Sammenhæng mellem et højt angstniveau og sensorisk følsom og/ eller nedsat registrering (mænd)

11 Evidens Sensorisk baseret tilgang, herunder sanserum Moore, K. (2016). Following the Evidence: Sensory Approaches in Mental Health Scanlan and Novak (2015): Review 17 studier. *studier inkluderet i reviewet *Novak, Scanlan mfl (2012):Pilotstudie af effekten af sanserum *Cumming, Grandfield & Coldwell (2010): Effekten af sanserum *Lloyd, King and Machingura (2014).: Effekten af en sensorisk baseret tilgang *Sutton, Wilson, Van Kessel, & Vanderpyl (2013): Optimering af arousal til at håndtere aggressioner Lindley and McDaniel (2005). Effekten af sanserum Sutton and Nicholson (2011): Kvalitativt studie. Personale og patienter på 4 akutte psykiatriske afdelinger. Praksisbaseret evidens for effekten samt accepten af sensorisk modulation. More, Karen (2016); Notes on article 6/1/2016 Support for the Use of Sensory Rooms. Opsummering af fund fra Sutton and Nicholson (2011) studie. Afdelingsergoterapeut PC Glostrup

12 Grundlæggende sanseintegrationsteori Sanserne bruges til at hjælpe os med Være i harmoni med vores krop og omgivelser Være mere opmærksom reagere hurtigt Slappe af og berolige os

13 Sanseintegration er CNS s evne til at modtage, organisere og bearbejde sanseindtryk og CNS s funktion er at modtage - integrere - svare på stimuli 13

14 Arousal Definition: at vække CNS til at modtage, bearbejde,tænke og handle tilfredsstillende. Udtryk for aktivitetsniveau, modtagelighed for sanseindtryk, parathed corticale tonus. Har stor betydning for vores hjernefunktion, god selvregulering muliggør fleksible og stabile overgange mellem forskellige psykofysiologiske tilstande, som påvirker vore følelser, kognition og adfærd

15 Jean A. Ayres ( ) sanseintegrationsteori Termologi: Sensory Integration Dysfunction beskriver atypiske adfærdsmønstre: - sociale - følelsesmæssige - motoriske - funktionelle som er relateret til nedsat bearbejdningsevne af sensoriske stimuli 15

16 Jean A. Ayres ( ) sanseintegrationsteori Jean Ayres s hypoteser: Reguleringen af CNS s aktivitet sker gennem facilitering/inhibering. Vestibulære system den væsentligste sansemodulator. 16

17 Jean A. Ayres ( ) sanseintegrationsteori SI- problemer skyldes: Defekt modulation i Formatio Reticularis Nedsatte proprioceptive feed-back mekanismer Over/underreagerende taktilt system Over/underreagerende vestibulært system Behandlingens sigte At modne CNS Adskiller de forskellige sansesystemer fokus på den proprioceptive, den vestibulære og taktile sans 17

18 Dunn s referenceramme Adult Sensory Profile The Ecology of Human Performance (EHF). Interaktionen mellem personen og omgivelserne, påvirker menneskelig adfærd og udførelse, og at udførelse ikke kan forstås uden at inddrage konteksten. (Dunn 1994, s.589)

19 Dunn s begreber i ASP en udvidelse af modulationsbegrebet Den neurologiske tærskelværdi Mængden af stimuli, der er nødvendig for at der udløses et respons Habituering CNS s mekanisme til at hæmme vedvarende stimuli, som ikke ændrer intensitet sker når CNS genkender stimuli Sensitization CNS s mekanisme til at øge registreringen af potentielt vigtige stimuli sker når CNS modtager sanseindtryk som ukendte og potentielt farlige

20 Dunn s referenceramme Adult Sensory Profile Adfærdsrespons Måden hvorpå individet handler i forhold til sin neurologiske tærskelværdi. Accordance: Passiv adfærd Personen lader sig styre af sin tærskelværdi. Counteract: Aktiv adfærd Personen reagerer imod sin tærskelværdi (modarbejder). Items måler personens tilbøjelighed til respons, der modvirker personens neurologiske tærskelværdi.

21 Dunn s hypoteser At der er en interaktion mellem den neurologiske tærskelværdi og måden, hvorpå man reagerer på stimuli, der tilføres CNS (kaldet adfærdsresponsen). At den inadækvate modulation mellem habituering og sensitization medfører den uhensigtsmæssige adfærd.

22 Adult Sensory Profile Evnen til at regulere/modulere har stor indflydelse på arousalniveauet Vores adfærd afhænger af måden, hvorpå hjernen regulerer/modulerer sin egen aktivitet ved at sortere, fremme eller hæmme sensoriske impulser/stimuli fra sansesystemet og tilpasse sig ændringer i omgivelserne. Champagne s.252 Sensorisk baserede interventioner menes at fremme regulering af arousal og følelser. (Daniel Sutton 2013) Vores sensoriske præferencer er individuelle hvad der beroliger en person kan virke irriterende for en anden

23 Normalisere arousal Lav arousal Normalisere arousal v at vække: øge/intensivere stimuli Optimal arousal Optimal arousal Opnås ved regulering/modulation foregår ubevidst. Høj arousal Normalisere arousal v at berolige: fjerne/mindske stimuli 23

24 Sammenhængen mellem arousal og aggression Flere stimuli end CNS kan integrere =>reaktion eller en adfærd med uro, forvirring og rastløshed Beroliges CNS ikke ved at stimuli mindskes/fjernes så øges arousal-niveauet og fører til fx Angst Aggression Truende adfærd Udad reagerende adfærd Selvskadende adfærd 24

25 Dunn s Model of Sensory Processing Passiv adfærd lader sig styre Aktiv adfærd- modarbejder h ø j n e u r o l o g i s k l a v t æ r s k e l v æ r d i Sløv og uopmærksom Svagt respons Letafledelig - uopmærksom Intens respons Svagt respons Hyperaktiv Trækker sig Intens respons

26 Adfærd: Sløv og uopmærksom TOLKNING AF KVADRAT Items identificerer adfærd hvor stimuli ikke registreres eller hvor der er forsinket respons. Generelt problemer med at reagere på hurtige stimuli og stimuli med lav intensitet. Misser/overser stimuli og er ikke opmærksom på hvad der sker omkring dem. Intervention ved +,++: Øge stimuli flere forskellige samt intensiteten vha øge kontrast/intensitet/sænke hastighed, mindske forudsigelighed -,--: Her overses stimuli ikke TJEK: tæt på sensorisk sensitiv? Intervention ved -,-- Strategier, der reducerer opdagelsen af stimuli vha mindske intensiteten og/eller forudsigeligheden af stimuli

27 Adfærd: Hyperaktiv Items identificerer respons og karakteristika såsom glæde, kreativitet og forfølgelse af sensoriske stimuli. TOLKNING AF KVADRAT Intervention:når de anvendte strategier for at øge stimuli påvirker aktivitetsudøvelsen (OP) fx ikke får afsluttet aktiviteten. Strategi: øg stimuli før udførelsen af aktiviteten eller få flere stimuli ind i den pågældende aktivitet. -,-- TJEK: tæt på sensation avoiding? Søger ikke (bestemte?) stimuli i omgivelserne. Intervention: hvis vurderes at OP fremmes ved flere stimuli i omgivelser og/eller i aktiviteten. Strategier målrettes ifht at opmuntre personen til at møde de stimuli, de ikke søger pga får ikke selv ideer eller tager initiativ til at opsøge stimuli. Behov for støtte og motiveres til aktiviteten.

28 Items identificerer respons såsom opmærksomhed på sensoriske stimuli, evne til aflede sensoriske stimuli og ubehag ved sensoriske stimuli. Reagerer hurtigt på stimuli. Distraheres let og oplever ubehag pga intense stimuli. TOLKNING AF KVADRAT Intervention: når problemer med at fokusere/holde koncentrationen på aktiviteten. Strategi: fjerne stimuli Støtte til at holde fokus Organiseringsteknikker Repetition Genkendelighed -.--:TJEK nedsat registrering Er ikke distraheret eller overvældet af stimuli og misser sandsynligvis ikke stimuli. Har ikke problemer med at fastholde fokus. Intervention: hvis OP fremmes ved en øget sensibilitet. Strategier: øge intensitet og uforudsigeligheden af stimuli. Adfærd: Letafledelig uopmærksom

29 TJEK SENSORISK SØGENDE Engagerer sig ikke i adfærd, der mindsker stimuli. -,-- Intervention: hvis organisering og/eller reduktion af stimuli øger OP Strategi: Reducer eller fjern stimuli Items identificerer respons og adfærd såsom personens handlinger for at reducere eller undgå at blive udsat for sensorisk stimuli samt personens brug af kræfter på at gøre stimuli mere tålelige. Er overvældet og generet af stimuli. Adfærd: Trækker sig +,++ Intervention: når omgivelser / aktiviten tilfører for høj intens og variation af stimuli- overvældes af Strategi: Reducer eller fjern stimuli Mulighed for pauser Forudsigelighed Rutiner

30 Adolescent/Adult Sensory Profile Analyse og tolkning: BRUG mønstergitrene eller spørgeskemaet for at identificere hvilke sanseområder der scorer højt/lavt indenfor hver kvadrat. Analyser om adfærden er aktiv og/eller passiv Konklusion: Hvilke stimuli skal øges og hvilke stimuli skal mindskes for at optimal arousal opnås

31 Sensorisk baseret tilgang; sansemodulation Intervention Information til personen 1. Forklar sanseprofilen 2. Fremme aktivitetsudøvelsen vha strategier og gradvis eksponering i stedet for at ændre hans/hendes præferencer Inddrag andre som intervention Ægtefælle, forældre, kollegaer og venner

32 Sensorisk baseret tilgang; sansemodulation Intervention Skab kompensatoriske tiltag: I konteksten/omgivelsen, hvor aktiviteten udføres eller ved graduering af aktiviteten. Hvilke stimuli skal der fokuseres på? Interventionsstrategiernes håndtag vi kan skrue på for at øge aktivitetsudøvelsen Intensitet Mængden Gentagelser Konkurrende Forudsigelighed Genkendelighed Hastighed

33 CASE GENNEMGANG SOFIE 33

34 Gennemgang af case: Sofie 19 år 34

35 Gennemgang af case: Sofie 19 år Afklaring af aktivitetsproblem(er) og kontekst Hvilke aktiviteter har Sofie vanskeligheder med at udføre? aktivitetsproblem(er) Hvor udfører Sofie sine aktiviteter? Aktivitet: Følge forelæsning på uddannelse. Aktivitet: Fysisk aktivitet: Styrketræning Kontekst: Undervisningslokalet Kontekst: Træningscenter 35

36 Gennemgang af case: Sofie 19 år Kvadrant-analyse + i Nedsat registrering og passiv adfærd Bevæge: snubler/støder ind i ting, usikker på fødderne Syn: overser skilte, ser ikke nye i rummet Føle: får hudafskrabninger og blå mærker Items, hvor der scores 4 og 5 Høre/lyd: ikke mærke til at mit navn kaldes, beder folk om at gentage 36

37 Gennemgang af case: Sofie 19 år Kvadrant-analyse + Sensorisk følsom og passiv adfærd Smag/lugt: minus stærke smage Bevæge: bange for højder + let svimmel Aktivitetsniveau: svært v at koncentrere sig (for mange stimuli) Items, hvor der scores 4 og 5 Høre/lyd: forskrækkes nemt af lyde 37

38 Gennemgang af case: Sofie 19 år Kvadrant-analyse - I sensorisk søgende og aktiv adfærd Obs på sensorisk skyhed Smag/lugt: tilsætter ikke krydderi og dufter ikke til blomster Items, hvor der scores 1,2,3 Bevæge: kan ikke lide at danse/være i bevægelse og fysisk aktiv Føle/berøring: minus røre v andre og gå barfodet Søger: Parfumedufte (4) Gør ting spontant (42) Fløjter, synger, lyde (50) Arrangementer med masser af musik (58) Aktivitetsniveau: arbejder næsten aldrig på to eller flere opgaver på samme tid 38

39 Samlet konklusion på Sofies sanseprofil Lyd: høj tale (en ad gangen), Øge stimuli: Mindske stimuli: Proprioceptiv (store muskelgrupper) Synsindtryk vha farver Taktile stimuli Dufte Undgå stærke smage Undgå hurtige bevægelser (vestibulær) Undgå larm/uventede lyde 39

40 Sofies sanseprofil og dertil knyttede interventionsstrategier fra manualen +,++ i Nedsat Registrering: Bevægelsesindtryk synsindtryk føle/berøringsindtryk og høre-og lydindtryk: Store kraftfulde bevægelser brug gelænder Brug vægte/modstand i hverdagen Orden i skabe brug mærkater noter ved møder Bed folk om at gentage, tale langsomt og tydeligt Brug ur reminder-alarm mv Søger disse stimuli jfr. aktiv adfærd i sansesøgende Parfumedufte (4) Gør ting spontant (42) Fløjter, synger, lyde (50) Arrangementer med masser af musik(58) 40

41 Sofies sanseprofil og dertil knyttede interventionsstrategier fra manualen +,++ i Sensorisk følsom: Smag/lugtindtryk bevægelsesindtryk aktivitetsniveau - synsindtryk og høre-og lydindtryk: Øg tolerance eller fjern stimuli Introducer gradvis nye fødevarer og dufte Berolige: gyngestol, cykling i stedet for f.eks aerobic Brug pauser, indkøb små butikker, huskelister, brug køreplan, hjælp fra andre + bed om at gøre dig obs hvis du mister fokus Organiser, ryd op i skuffer og skabe, undgå visuelle stimuli 41

42 Sofies sanseprofil Interventionsstrategier aktivitet og kontekst Aktivitet: Følge forelæsning Aktivitet: Styrketræning Kontekst: Undervisningslokalet Sidde forrest i klasselokalet Dagsorden over timens indhold (skrift) Orden i undervisningslokalet og på eget bord Underviser taler tydeligt Drik te/kaffe i løbet af undervisningen for at få duftstimuli, som hun søger. Pause i løbet af dagen hør gerne musik Kædevest tung blyant Kontekst: Træningscenter Introducer til fysiske øvelser (ikke vestibulær) Løbe - Skubbe trække (+proprioceptiv) Undgå hurtige bevægelse Fysisk kontakt dybe tryk Farverige materialer Syng, fløjte under udførelsen, hvis muligt Skriftlig køreplan over aktiviteten + pause Hør egen musik brug fx ipod, mobil Træn, når der ikke er flest i centret pga sensitiv overfor lyde i omgivelserne 42

43 Referencer Ayres, AJ. Sanseintegration hos børn. København: Hans Reitzels Forlag; Batya Engel-Yeger, Winnie Dunn (2011): The Relationship between Sensory Processing Difficulties and Anxiety Level of Healthy Adults. First Published May 1, 2011 Catana E. Brown, Dunn Winnie. Adolescent/adult Sensory Profile. User s Manual. Forlag: The Psychological Corporation Catana Brown et al (2002):Sensory processing in schizophrenia: missing and avoiding information Schizophrenia Research Volume 55, Issues 1 2, 1 May 2002, Pages Champagne Tina. Sensory Modulation & Environment: Essential Elements of Occupation 3. oplag. Forlag: Pearson Cumming, Grandfield & Coldwell (2010): Caring with comfort rooms. Reducing seclusion and restraint use in psychiatric facilities Dunn Winnie et al.the Ecology of Human Performance: A Framework for Considering the Effect of Context. The American Journal of Occupation Therapy. Januar 1994 nr.7 Lindley and McDaniel (2005): Using a sensory room as an adjunct therapeutic modality in an adolescent residential treatment center. An outcome study. Lloyd, King and Machingura (2014). An investigation into the effectiveness of sensory modulation in reducing seclusion within an acute mental health unit. 43

44 Referencer Moore, Karen. Following the Evidence: Sensory Approaches in Mental Health (2016). Moore, Karen. Sensory Modulation in Acute Mental Health Wards: A Qualitative Study of Staff and Service User Perspectives (2016). Novak, Scanlan mfl (2012): Pilot study of a sensory room in an acute inpatient psychiatric unit. Australas Psychiatry Oct;20(5): Projektafdelingen for Det Nye Universitetshospital, Region Midtjylland. Evidensbaseret Design i DNU-processen: Bilag 1; Kort indføring i evidens Pollock Nancy. Sensory integration: A review of the current state of the evidence. Occupation therapy nov volume hl=da&as_sdt=0&as_vis=1&oi=scholart&sa=x&ved=0cbwqgqmwagovchmi4mselraayaivsrasch2stqfo Scanlan and Novak (2015): Sensory approaches in mental health: A scoping review. Aust Occup Ther J Oct;62(5): Sutton and Nicholson (2011): Sensory Modulation in Acute Mental Health Wards: A qualitative Study of Staff and Service User Perspectives. Aukland, New Zealand. Sutton Daniel et al. Optimizing arousal to manage aggression: A pilot study of sensory modulation. International Journal of Mental Health Nursing (2013) 22, Rieke EF, Anderson D. (2009):Adolescent/adult sensory profile and obsessive-compulsive disorder. Am J Occup Ther. Mar-Apr;63(2): Afdelingsergoterapeut PC Glostrup