Specialiseringsmoduler, efterår 2014 Læreruddannelsen

Transkript

1 Kære studerende på årgang I dette katalog kan du læse en kort beskrivelse af de specialiseringsmoduler, som udbydes i efteråret 2014 til studerende på overgangsordningen. Der findes tre forskellige typer specialiseringsmoduler: Tværfaglige specialiseringsmoduler Monofaglige specialiseringsmoduler Et enkelt tværprofessionelt specialiseringsmodul Hvert modul er beskrevet således, at du kan se modulets titel og læse en kort beskrivelse af modulets indhold. Desuden kan du se, hvilke fag modulet godkendes til, og hvilke forudsætninger der kræves, for at du kan vælge modulet. Hvor mange moduler kan jeg vælge? Har du dansk, engelsk, matematik eller idræt som dit første undervisningsfag, skal du i alt på uddannelsen vælge 2 specialiseringsmoduler et som læses i efteråret 14, og et som læses i foråret 15. Har du imidlertid dansk eller matematik som dit undervisningsfag 2, skal du kun vælge 1 specialiseringsmodul. Dette modul læser du i foråret 2015, hvorfor du først skal vælge i efteråret 14. Går du på naturfagsholdet på Zahle skal du kun vælge et enkelt specialiseringsmodul. Modulet læses i efteråret 14. Går du på naturfagsholdet på Zahle og har valgt dansk eller matematik som et af dine undervisningsfag, skal du ikke vælge noget specialiseringsmodul nu. Som en særlig mulighed tilbydes alle studerende på overgangsordningen at læse et ekstra specialiseringsmodul i 7. semester (efterår 15). Men dette er et tilbud du kan tage imod eller lade være, da du også uden dette tilbud får en uddannelse på 240 ECTS-point. Hvilke moduler skal jeg vælge? I den nye læreruddannelse er der bindinger på, hvilken type specialiseringsmodul du kan vælge, idet du i din uddannelse skal have ECTS-point inden for undervisningsfagene og ECTS-point inden for lærernes grundfaglighed. På overgangsordningen har du 116 ECTS-point i undervisningsfagene, hvilket betyder, at et af dine specialiseringsmoduler skal hente ECTS-point fra undervisningsfagene. Du skal her i foråret 14 kun vælge et (1) specialiseringsmodul, nemlig det som du skal læse i efteråret 14. Du kan mht. ECTS-point i denne omgang vælge frit fra alle hylder. Side 1 af 27

2 Hvilke moduler kan jeg vælge? Der er adgangskrav til modulerne. Alle kan vælge specialiseringsmoduler, som godkendes til Pædagogik og lærerfaglighed (PL) eller Lærernes grundfaglighed (LG). For adgang til de tværfaglige specialiseringsmoduler kræves, at du har et af de undervisningsfag, som modulet godkendes til. For adgang til de monofaglige specialiseringsmoduler kræves, at du har det undervisningsfag, som modulet godkendes til. I beskrivelsen af nogle af modulerne anbefales det, at du har læst flere basismoduler i et undervisningsfag, inden du læser specialiseringsmodulet. Men her er tale om en anbefaling, ikke et krav. Hvilke moduler oprettes? Vi opretter de moduler, hvor antallet af studerende er tilstrækkeligt. På moduler hvor der er for lavt søgetal på henholdsvis Blaagaard/KDAS og Zahle, vil der kunne oprettes hold på tværs. Det betyder, at du kan blive tilbudt undervisning på en anden lokalitet, end den du går på til daglig. Vi har i denne runde prioriteret moduler, der henter kompetencemål fra Pædagogik og lærerfaglighed, samt moduler som henter kompetencemål fra de undervisningsfag, der har været læst som undervisningsfag 1 på årgang Hvordan foregår valget? Valget foregår elektronisk. Du får en mail på din UCC-mail onsdag den 26. februar. Mailen indeholder et link, som du skal følge for at komme til det sted, hvor du skal vælge modulet. Når du logger ind, vil du blive vejledt trin for trin. Du skal angive en 1., 2. og 3. prioritet. Vi håber, at kunne tilbyde 1. prioritet til langt størsteparten. Frist for valg af specialiseringsmodul er 5. marts kl Side 2 af 27

3 Orienteringsmøder Du inviteres til et orienteringsmøde onsdag d. 26. februar, hvor ledelsen fortæller om specialiseringsmodulerne og rammer og vilkår for valget af modulerne. På Zahle foregår orienteringsmødet i festsalen efter følgende plan: Kl : Hold med undervisningsfaget dansk som 1. undervisningsfag. Kl : Hold med undervisningsfagene engelsk, matematik og natur/teknik (aktuelt: historie/biologi) som 1. undervisningsfag Uddannelsesleder Hanne Marcher vil stå for orienteringen, og der bliver lejlighed til at stille spørgsmål. På Blaagaard/KDAS foregår orienteringsmødet i festsalen efter følgende plan: Kl : Alle studerende på 2. årgang både dag- og aftenstuderende. Uddannelsesleder Jon Gade vil stå for orienteringen, og der bliver lejlighed til at stille spørgsmål. Aftenstuderende modtager desuden skriftlig information om valg af specialiseringsmoduler. Der udbydes to specialiseringsmoduler på aftenafdelingen. Hvad står der i studieordningen om specialiseringsmoduler? På sitet med studieordningen for LU13 på Portalen kan du finde selve studieordningen for specialiseringsmodulerne (bilag 6 til studieordningen). I modulbeskrivelsen for det enkelte modul finder du beskrivelse af arbejdsformer i modulet (studieaktivitetsmodellen), kompetencemål og evaluering i modulet. Studieordningen vil gennemgå en mindre revidering i juni Hvem kan jeg spørge? Har du spørgsmål vedr. valget af specialiseringsmoduler er du velkommen til at kontakte: Blaagaard/KDAS: studiekoordinator Katrine Vinther Scheibel (kvs@ucc.dk) Zahle: studiekoordinator Sanne Lillemor Hansen (saha@ucc.dk ) God læselyst! Side 3 af 27

4 Tværfaglige specialiseringsmoduler... 5 Specialiseringsmodul: Design af digitale læremidler... 5 Specialiseringsmodul: IT og læring... 6 Specialiseringsmodul: Udeskole... 7 Specialiseringsmodul: Innovationslaboratoriet... 8 Specialiseringsmodul: Didactics of dialogue and reconciliation... 9 Specialiseringsmodul: Naturfag på tværs i udskolingen Specialiseringsmodul: Undervisning for Bæredygtig Udvikling (UBU) Specialiseringsmodul: Krop, leg og læring i indskolingen Specialiseringsmodul: Ny lærer, leder og samarbejdspartner i demokratiets skole Monofaglige specialiseringsmoduler Specialiseringsmodul: Inklusion, vejledning og konsultativt arbejde i skolen Specialiseringsmodul: Læring, kontakt og trivsel i en situeret professionel praksis Specialiseringsmodul: Dansk som andetsprog, undervisning af tosprogede elever Specialiseringsmodul: Udvikling af faget natur/teknik Specialiseringsmodul: Kom i dybden med litteratur Specialiseringsmodul: Kom i dybden med sprog Specialiseringsmodul: Begynderundervisning i engelsk Specialiseringsmodul: English in 7th-10th grade Specialiseringsmodul: Talentfulde elever og særlige anvendelser i optimeringsmatematikken Specialiseringsmodul: Inklusion og undervisningsdifferentiering i matematik Specialiseringsmodul: Hvad er meningen med galskaben? Friluftslivets mangfoldighed mellem oplevelse og overlevelse Specialiseringsmodul: Svømmelæreruddannelsen. Førstehjælp - Aktiviteter i og på vand og sikkerhed heri Tværprofessionelt specialiseringsmodul Specialiseringsmodul: Summer School i Canada - minoritets- og majoritetsproblematikker, kulturspørgsmål og identitetsdiskussioner Side 4 af 27

5 Tværfaglige specialiseringsmoduler Specialiseringsmodul: Design af digitale læremidler Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS Pædagogik og lærerfaglighed: 5 ECTS Hensigten med modulet er at styrke lærerens professionalisme i form af at udvikle, afprøve og evaluere et didaktisk begrundet digitalt læremiddel. Modulet former sig som et samarbejde mellem læreruddannelsens undervisningsfag og pædagogik og lærerfaglighed, hvor de studerende skal arbejde helt fra grunden med at konstruere et læremiddel. Konkret skal de studerende designe og producere et digitalt læremiddel i form af en i-bog, som udvikles i samarbejde med udvalgte aftagere (herunder skoletjenester, praktikskoler, forlag, kommunale it-vejledere, AKT-vejledere og læsevejledere). Indholdet i i-bogen skal i overvejende grad være selvproduceret både hvad angår tekst, billeder, lyd m.m. De studerende erhverver sig kompetence i at anvende udvalgte softwareprogrammer på semiprofessionelt niveau. De studerende skal indgå en kontrakt med en konkret aftager. Aftageren skal vejlede i og afprøve den færdige i-bog. Centrale begreber: innovation, entreprenørskab, kreativitet, kritisk analyse, digital dannelse. PL og de undervisningsfag, de studerende på holdet læser. Kompetencemål fra undervisningsfagene knyttes til de konkrete i-bogs-kontrakter senest en måned inde i modulet. Det anbefales, at den studerende har læst 3 basismoduler i det undervisningsfag, som han/hun vil udvikle det digitale læremiddel i tilknytning til. Side 5 af 27

6 Specialiseringsmodul: IT og læring Modultype, -omfang og -sprog Tværfagligt specialiseringsmodul på 10 ECTS-point, lokalt udarbejdet. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS Pædagogik og lærerfaglighed: 5 ECTS Modulet har form af et projekt, hvor den studerende tilrettelægger et læringsforløb, hvor it spiller en central rolle. Der arbejdes i teori og praksis med: Analyse, produktion og anvendelse af digitale læremidler i et didaktisk perspektiv Hvordan læreprocesser kan understøttes af it, fx. screencast, video, apps og Web 2.0 Didaktisk kobling mellem fag, læring og it-didaktik. Etik og adfærd på internettet, især i relation til web 2.0 Undervejs i modulet arbejdes med en arbejdsportfolio. To gange i løbet af modulet præsenteres et digitalt produkt med ledsagende kommentarer for holdet. Sidst på forløbet afleveres en præsentationsportfolio, som indeholder nogle nærmere definerede digitale produkter med ledsagende didaktiske overvejelser. Overvejelserne kan bestå af forskellige modaliteter, eksempelvis skrift, lyd, video, animationer og billede. PL og den studerendes projekt knyttes til kompetencemål fra et af den studerendes undervisningsfag. Den studerende besidder almene brugerfærdigheder indenfor arbejdet med IT og digitale læremidler. Side 6 af 27

7 Specialiseringsmodul: Udeskole Modultype, -omfang og -sprog Tværfagligt specialiseringsmodul. Lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 5 ECTS Pædagogik og lærerfaglighed: 5 ECTS Formålet med modulet er, at den studerende udvikler kompetence til at varetage undervisning, hvor flere fagligheder bringes i spil i uderummet. Modulet sætter fokus på udeskolens muligheder og begrænsninger i forhold til elevers læring. Modulet er opbygget omkring eksemplariske temaer og forløb. Faglighederne, som modulet bygger på, er hentet fra: dansk og matematik samt pædagogik og lærerfaglighed. Undervisningseksemplerne tager udgangspunkt i fagenes modulbeskrivelser og de studerendes undervisningsfag. I modulet arbejdes der teoretisk og praktisk med: 1. Udeskole som begreb og pædagogisk metode samt konkrete eksempler på udeundervisning med udgangspunkt i de ovennævnte fagligheder 2. Arbejdsmetoder, lærerroller, samværsformer og andre didaktiske forhold som karakteriserer udeundervisning i forhold til læring 3. Uderummet som læringsrum i skolens nærmiljø som ramme for flerfaglige aktiviteter 4. Planlægning, gennemførelse, evaluering og udvikling af konkrete undervisningsforløb for medstuderende og elever 5. Samspillet mellem undervisning i uderum og klasserum 6. Teknologiske og digitale lærermidlers potentialer i udeskolesammenhæng 7. Praktiske, håndværksmæssige og sikkerhedsmæssige aktiviteter og færdigheder i forbindelse med udeskole 8. Ture og ekskursioner med fokus på oplevelse, fordybelse og aktivitet. Pædagogik og Lærerfaglighed, Matematik og Dansk Den studerende skal have dansk eller matematik som et af sine undervisningsfag. Det anbefales desuden, at den studerende har gennemført PL1 og PL2. Side 7 af 27

8 Specialiseringsmodul: Innovationslaboratoriet Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er engelsk. Undervisningsfag: 5 ECTS Pædagogik og lærerfaglighed: 5 ECTS At blive professionel lærer betyder, at man kan løse konkrete problemstillinger og være med til at udvikle undervisning i samarbejde med andre. Læreren skal altså i sin praksis selv være innovativ. Desuden skal læreren kunne give eleverne mulighed for at blive innovative samfundsborgere, og det kræver, at læreren ikke bare selv er innovativ i sin undervisning, men også forstår innovationsdidaktik og kan lede innovative læreprocesser. Modulet arbejder med følgende spørgsmål: Hvad er innovation i en undervisnings- og velfærdssammenhæng? Hvordan og hvorfor skal elever udvikle innovative kompetencer? Hvordan måler man innovative kompetencer? Modulet godkendes til pædagogik og lærerfaglighed samt til den enkelte studerendes undervisningsfag, hvorfra der hentes kompetenceområder og kompetence-, videns- og færdighedsmål, der knyttes til de innovative studieprodukter i modulet. Det anbefales at den studerende har læst mindst 2 moduler i det undervisningsfag, hvorfra der hentes kompetencemål. Side 8 af 27

9 Specialiseringsmodul: Didactics of dialogue and reconciliation. Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er engelsk. Undervisningsfag: 5 ECTS Lærernes grundfaglighed (PL og KLM): 5 ECTS Formålet med modulet er at skabe en dialogisk platform, hvor både internationale studerende og UCCstuderende kan behandle konfliktfyldte temaer og disses indflydelse på skolegang og undervisning. Modulet omfatter udveksling og partnerskab med studerende (primært lærerstuderende) fra lande i Mellemøsten / Nordafrika (MENA landene), hvor skolen dagligt må forholde sig til konflikt, dialog og forsoning (fx Libanon, Egypten, Tunesien). Målet er at udvikle nye didaktiske metoder og læremidler ved at forbinde praksiserfaringer med relevante teoretiske tilgange til dialog og konflikthåndtering på skoleniveau. I modulet arbejdes med flg. indholdsområder: Hvad skaber konflikter? Psykologiske og konfliktteoretiske perspektiver Udforskning af forskellige kulturbegreber og øvelser i perspektivskifte bevidsthed om iagttagelsens blinde plet Konflikthåndtering i internationalt perspektiv både de mindre konflikter, der udspringer af mangel på interkulturel kompetence (fordomme og forforståelser m.m.) og de store, der kan skabe spændinger mellem folkeslag. Hvordan skal man forholde sig til sådanne konflikter i en skolesammenhæng? Hvilke tilgange til undervisning og samarbejde kan understøtte dialog, forsoning og gensidig respekt? Skolens rolle i samfundet både i forhold til optrapning af konflikt og løsning af konflikt. Skolen som national kulturinstitution kulturbærer og kulturgiver - skolen som bærer af definitionsretten Religionsdialog, tolerance og mangfoldighedstræning Citizenship education demokratisk dannelse og menneskerettigheder i praksis Konflikthåndtering forsoning hvordan? Eksempler fra f.eks. Sydafrika og Nordirland I modulet indgår et intensivt forløb på en uge om konflikthåndtering og religionsdialog i et skoleperspektiv. Her vil relevante internationale aktører deltage som gæstelærere. Modulet integrerer kompetenceområder fra lærernes grundfaglighed (PL og KLM), historie, kristendomskundskab/religion og samfundsfag. Det anbefales, at den studerende har gennemført PL1, PL2, KLM og intromodulet. Den studerende skal have historie, kristendomskundskab/religion eller samfundsfag som et af sine undervisningsfag. Side 9 af 27

10 Specialiseringsmodul: Naturfag på tværs i udskolingen Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, men der kan også indgå materiale på andre sprog især norsk, svensk og engelsk. Undervisningsfag: 10 ECTS Modulet omhandler de mål i fagene biologi, geografi og fysik/kemi, som har en indholdsmæssig sammenhæng, og det samarbejde naturfagsunderviserne i de tre fag har om planlægning, gennemførelse og evaluering af undervisningen. Der er herudover specielt fokus på fælles naturfagsdidaktiske områder som: Årsplaner i naturfagene herunder fælles planlægning på tværs af naturfagene i udskolingen Målsætning og evaluering Elevers hverdagssprog, fagsprog og begrebsdannelse Faglig læsning og skrivning i naturfag Elevernes praktiske arbejde i undervisningen, herunder undersøgelsesbaseret naturfagsundervisningen Udvikling af elevernes kompetencer, herunder modelleringskompetence, repræsentations- og perspektiveringskompetence It Flersprogede elever Undervisningsfagene biologi, fysik/kemi og geografi. Den studerende har biologi, fysik/kemi eller geografi som et af sine undervisningsfag. Side 10 af 27

11 Specialiseringsmodul: Undervisning for Bæredygtig Udvikling (UBU) Modultype, -omfang og sprog Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point, modulsproget er dansk Undervisningsfag: 10 ECTS I dette modul, som inddrager viden fra mange fag, er emnet undervisning for bæredygtighed. Bæredygtighed er ikke bundet til et fag, men er at betragte som en dimension, der kan være i alle fag. Ud fra den synsvinkel vil modulet bearbejde forskellige aspekter af det at undervise for bæredygtighed. Modulet er udviklet i samarbejde mellem UCC og Københavns Kommunes kontor for bæredygtighed. Det giver mulighed for at inddrage konkrete undervisningsprojekter om bæredygtighed på nogle af kommunens skoler, og der er mulighed for at tage på ekskursioner til kommunens relevante uformelle læringsmiljøer og anlæg mm. I forbindelse med undervisning for bæredygtighed er følgende spørgsmål grundlæggende: Hvem har magten og retten til at bestemme, hvad der er godt og hvad der er skidt? Er det lærerens opgave at definere "det gode"? Hvorfor skal vi overhovedet være bæredygtige for hvis skyld? En væsentlig del af undervisningen foregår andre steder end på læreruddannelsen. Københavns kommune har en række eksterne undervisningsfaciliteter, hvor en del af skolernes undervisning i miljø og bæredygtighed kan foregå. Studerende på modulet får således mulighed for at møde og samarbejde med eksterne medarbejdere og udvalgte lærere i de specielt udviklede rammer. Centrale indholdsområder er: Bæredygtighed i relation til elevernes læring Glokalisering det globale i det lokale og det lokale i det globale -, fordeling af verdens goder Trendspotting når en trend er/bliver mainstream Koblinger mellem naturen og samfundsmæssige beslutninger, samt vores egne handlinger i dette rum Lokalpolitiske initiativer, beslutninger og handlinger slagsmål mellem politikere og embedsmænd og borgere Bæredygtighed og etik Natur- og kultursyn i religionerne Den åbne skole skolen i sin nærmeste omverden Skolen som organisation læringstænkning - forandringsagent Undervisningsfagene samfundsfag, geografi, biologi, natur/teknik, kristendomskundskab/religion og historie. Den studerende skal have samfundsfag, geografi, biologi, natur/teknik, kristendomskundskab/religion eller historie som et af sine undervisningsfag. Det anbefales at den studerende har gennemført mindst et basismodul i det pågældende fag. Side 11 af 27

12 Specialiseringsmodul: Krop, leg og læring i indskolingen Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Formålet med modulet er, at den studerende tilegner sig viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere tværæstetiske læreprocesser i indskolingens fag. Tværfaglige læreprocesser står centralt i modulet, ligesom udeundervisning og uformelle læringsrum er i fokus. Modulet beskæftiger sig med praktiske aktiviteter og værktøjer, som er umiddelbart anvendelige i en helhedsorienteret undervisning i indskolingen. Den studerende lærer at se på tværs af fag og se fagenes samspil. Indskolingens fag Den studerende skal have et indskolingsfag som et af sine undervisningsfag. Side 12 af 27

13 Specialiseringsmodul: Ny lærer, leder og samarbejdspartner i demokratiets skole Tværfagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Pædagogik og lærerfaglighed: 10 ECTS Modulet har fokus på problematikker, som nye lærere ofte står overfor. Centralt i modulet er læreren som leder i demokratiets skole i forhold til ledelse af elevernes trivsel, klassens sociale liv og elevernes læring samt læreropgaver og ledelse i forbindelse med skolehjemsamarbejde. Modulet indeholder følgende tre temaer: Ledelse i forhold elevernes trivsel, klassens sociale liv og elevens læreprocesser Ledelse i forhold til skole-hjem-samarbejdet og kommunikation med forældrene Den professionelle lærer i demokratiets skole og udvikling af professionsfaglighed Lærernes grundfaglighed : Elevens læring og udvikling, Undervisningskendskab, Almen dannelse Det anbefales, at den studerende læser modulet efter han/hun har gennemført PL1 og PL2. Side 13 af 27

14 Monofaglige specialiseringsmoduler Specialiseringsmodul: Inklusion, vejledning og konsultativt arbejde i skolen Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Pædagogik og lærerfaglighed: 10 ECTS Specialiseringsmodulet har fokus på konsultative funktioner og problemstillinger i arbejdet med inklusion i skolen og bygger på udviklings- og forskningsbaserede undersøgelser med henblik på udvikling af de studerendes konsultative kompetencer. Der arbejdes med analyser og vurderinger af specialpædagogiske problemstillinger og intervention. Modulet indeholder følgende 4 temaer: Forskning og udviklingsarbejde vedr. inklusion og konsultativt arbejde Konsultative funktioner. Organisatorisk, institutionelt og samfundsmæssigt Tværfagligt arbejde om inklusionsopgaver indenfor og på tværs af institutioner og funktioner. Herunder forældresamarbejde Øvelser i forskellige konsultative og vejledningsmæssige funktioner Det søges ligeledes afdækket, hvordan undervisning, skolekultur og praksistiltag, konkret kan yde relevant støtte med henblik på inklusion i skolen. Pædagogik og lærerfaglighed. Det anbefales, at specialiseringsmodulet læses efter den studerende har gennemført PL1, PL2 og PL3. Side 14 af 27

15 Specialiseringsmodul: Læring, kontakt og trivsel i en situeret professionel praksis. Modultype, -omfang og sprog Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Pædagogik og lærerfaglighed: 10 ECTS Modulet giver viden om, hvordan læring, kontakt og trivselsproblematikker kan beskrives, analyseres og vurderes med henblik på at tilrettelægge en inkluderende og differentieret indsats i folkeskolens almindelige klasser. Der tages udgangspunkt i en forståelse af den professionelle praksis som en situeret praksis samt i en procesdidaktisk tilgang, der udfolder sig i samspilsprocesser mellem lærere og elever. Pædagogik og lærerfaglighed. (Elevens læring og udvikling (PL2), Undervisningskendskab (PL1), Specialpædagogik (PL3)) Det anbefales, at specialiseringsmodulet læses efter den studerende har gennemført PL1, PL2 og PL3. Side 15 af 27

16 Specialiseringsmodul: Dansk som andetsprog, undervisning af tosprogede elever Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Pædagogik og lærerfaglighed: 10 ECTS Dette modul arbejder med følgende spørgsmål: Hvad betyder det at gå i skole på sit andetsprog? Hvilke udfordringer møder den tosprogede elev, og hvilke udfordringer møder læreren? Hvordan kan lærere i forskellige fag tilrettelægge en sprogbaseret fagundervisning, som imødekommer elevens forudsætninger? Hvad er skolesprog, og hvordan kan læreren tilrettelægge undervisning, evaluering og vejledning i sit fag, som støtter udviklingen fra hverdagssprog til skolesprog? Hvilke udfordringer møder den tosprogede elev i forbindelse med læsning og skrivning? Hvordan kan undervisningen tilrettelægges så skriftsproget ikke bliver en forhindring, men et redskab for læring og udvikling for den tosprogede elev? Modulet bygger videre på indholdsområderne fra PL4 Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum. Der gives således mulighed for at fordybe sig i de centrale fagområder inden for fagområdet dansk som andetsprog. Der arbejdes med følgende temaer: Dansk som andetsprog i fagene: andetsprogstilegnelse som en del af fagtilegnelsen. Fagundervisning som stilladserer de tosprogede elevers udvikling af sproglig kompetence. Skriftsprogstilegnelse på andetsproget: udfordringer i forbindelse med fagtekster og fagdidaktiske redskaber til udvikling af de tosprogede elevers skriftsprogskompetencer i alle fag Intersprogsudvikling og læreren som sproglig vejleder for den tosprogede elev. Pædagogik og lærerfaglighed (PL) Det anbefales at den studerende har gennemført PL4-modulet Undervisning i det sprogligt og kulturelt mangfoldige klasserum Side 16 af 27

17 Specialiseringsmodul: Udvikling af faget natur/teknik Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært dansk, men der kan også indgå materiale på andre sprog især norsk, svensk og engelsk. Undervisningsfag: 10 ECTS I modulet arbejdes der både med en uddybning af fagdidaktiske problemstillinger og faglige områder på en sådan måde, at deltagerne i arbejdet med de fagdidaktiske problemstillinger, samtidig får øget den faglige indsigt både i bredden og i dybden. Modulet vil have fokus på generelle naturfagsdidaktiske problemstillinger såsom: Sammenhæng mellem læringsmål og undervisningsformer, herunder det praktiske arbejdes tilrettelæggelse, gennemførelse og evaluering og anvendelse af eksterne læringsmiljøer. Undersøgelse af natur/teknikelevers begrebsdannelse, omverdenstolkninger og forståelser af sammenhænge og fænomener, som de møder i skolen og i hverdagen i forhold til fagets genstandsområder. Naturfagene i folkeskolen - hvilken sammenhæng og hvilken progression? Hvordan skal det forstås, at natur/teknik danner grundlag for den fagdelte naturfagsundervisning i udskolingen? Hvad er det grundlæggende faglige? Udviklingsarbejde i naturfag undersøgelsesmetoder, teamsamarbejde og metoder til personlig, faglig kompetenceudvikling. Faglig læsning i naturfag - metoder - f.eks. brug af læseguide IT og naturfag Etiske problemstillinger i naturfagsundervisningen Læremidler i natur/teknikundervisningen Pædagogisk dokumentation og feedback i natur/teknikundervisningen Undervisningsfaget natur/teknik Den studerende skal have natur/teknik som et af sine undervisningsfag. Side 17 af 27

18 Specialiseringsmodul: Kom i dybden med litteratur Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS Kom rundt om og ned i litteraturen. Dygtiggør dig i tekstforståelse og egne analysefærdigheder samt i at planlægge, gennemføre og evaluere kvalificeret litteraturundervisning. I dette modul læser vi mange forskellige litterære tekster og genrer i fællesskab, samt fordyber os projektorienteret i forskellige genrer og litterære perioder. Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at den studerende tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning i analyse og fortolkning af litterære tekster. Indhold og genrer Litteratur-, fiktions- og genreteori, metodelære, litteratur- og kulturhistorie, litteraturpædagogik og didaktik. Litteratur som dannelse, æstetik og oplevelse. Børnelitteratur, ungdomslitteratur, ældre litteratur, ny litteratur. Litterære genrer såsom fx: romaner, noveller, digte, kortprosa, dramatiske tekster, interaktive digitale tekster. Receptivt Den studerende skal metodebevidst analysere og fortolke fiktionstekster såvel skriftligt som mundtligt. Den studerende skal begrunde undervisningsmetoder og tekstvalg til undervisning i klasse. Den studerende skal arbejde i dybden med flere litterære genrer og/eller perioder i et fagdidaktisk perspektiv. Produktivt Den studerende skal eksperimentere med at skrive kortere, fiktive tekster i forskellige genrer. Den studerende skal skriftligt og mundtligt udvikle og anvende læremidler og eksperimentere med didaktisk design til undervisning i fiktion med brug af digitale ressourcer. Undervisningsfagene dansk klassetrin og dansk klassetrin Den studerende skal have dansk 1.-6.klassetrin eller dansk klassetrin som et af sine undervisningsfag. Side 18 af 27

19 Specialiseringsmodul: Kom i dybden med sprog Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS I dette modul arbejder vi med det danske sprog i bredden og i dybden; du skal dygtiggøre dig i sprogforståelse og sproglig udtryksfærdighed. Vi fordyber os i at forstå det danske sprogsystem og omsætte sproglig viden til kvalificeret sprogundervisning. Vi arbejder desuden med din egen udtryksfærdighed i forhold til at udtrykke dig funktionelt, sammenhængende, præcist og korrekt i forskellige genrer. Disse genrer er fortrinsvis skriftlige, men kan også være mundtlige genrer. Læringskontekst i skolen Formålet med modulet er at de studerende udvikler deres sproglige udtryksfærdighed og sprogforståelse samt tilegner sig fagdidaktisk viden om og færdigheder i at planlægge, gennemføre og evaluere differentieret sprogundervisning for klassetrin. Indhold og genrer Forskellige måder og systemer til at beskrive og forstå sprog med: fx sprogsyn, kommunikation, genrer, tekstlingvistik, funktionel lingvistik og grammatik, herunder semantik, syntaks og morfologi. Forskellige måder til at støtte elevens metasproglige bevidsthed og sproglige progression, fx stilladsering, modellering, respons-, vejlednings- og evalueringsformer til sprogundervisning. Forskellige genrer og teksttyper, fx professionstekster, elevtekster, og informerende, beskrivende, instruerende, forklarende og argumenterende genrer. Receptivt Den studerende skal analysere sprog og sprogbrug ved brug af forskellige metoder og på forskellige sproglige niveauer. Den studerende skal analysere og vurdere didaktisk design og læremidler til sprogundervisning. Produktivt Den studerende skal kunne modellere sproglige analyser og strategier. Den studerende skal udvikle og eksperimentere med læremidler og didaktisk design til sprogundervisning. Undervisningsfagene dansk klassetrin og dansk klassetrin. Den studerende skal have dansk 1.-6.klassetrin eller dansk klassetrin som et af sine undervisningsfag. Side 19 af 27

20 Specialiseringsmodul: Begynderundervisning i engelsk Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er engelsk. Undervisningsfag: 10 ECTS Hvordan lærer yngre elever fremmedsprog? Hvordan tilrettelægges engelskundervisningen for begyndere? Hvilke aktiviteter og materialer er velegnede i den første engelskundervisning? Engelskundervisning fra første klasse stiller nye udfordringer til engelsklærerens kompetencer. Modulet belyser relevante forhold i forbindelse med den tidlige sprogstart, og forbereder de studerende på at kunne undervise denne nye målgruppe. Der vil i undervisning, vejledning og opgaver blive lagt vægt på inddragelse af konkrete aktiviteter, cases og problemstillinger fra praksis. Der vil indgå praktiske aktiviteter, eksempler, input og diskussion. Der arbejdes med: - læringsforudsætninger og sproglig udvikling hos elever i indskolingen - målsætning, praktisk tilrettelæggelse og evaluering af en varieret, differentieret og inkluderende engelskundervisning - læringsstrategier og individuelle veje til sproglæring - kommunikative færdigheder med særligt fokus på at lytte og tale - sproglig opmærksomhed udtale og ordforrådstilegnelse - begyndende literacy på et fremmedsprog - kendskab til konkrete, trykte og digitale læremidler - interkulturel kompetence i mødet med andre kulturer og i sammenligning med egen kultur - læreren som sproglig vejleder og rollemodel, herunder brugen af engelsk som classroom language Modulet godkendes til undervisningsfaget engelsk. Den studerende skal have undervisningsfaget engelsk som et af sine undervisningsfag. Side 20 af 27

21 Specialiseringsmodul: English in 7th-10th grade. Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er primært engelsk. Undervisningsfag: 10 ECTS Dette modul har fokus på udskolingens klassetrin dvs klasse og er en uddybning af væsentlige områder fra basismodulerne i undervisningsfaget engelsk. Modulet har fokus på at styrke de studerendes evner til at planlægge, gennemføre og evaluere undervisning under hensyntagen til relevant og dokumenteret fremmedsprogstilegnelsesmetodik med udskolingen som målgruppe. Modulet arbejder med spørgsmål som: Hvordan tilegner og udvikler elever i udskolingen deres fremmedsproglige kompetencer? Hvordan tilrettelægger læreren undervisning, der giver mulighed for sprogtilegnelse? Hvordan bevidstgør man eleverne i udskolingen om sammenhængen mellem sprog, kultur og identitet? Hvordan udvikler man autonomous learners? Der er fokus på følgende områder: Kognitive læreprocesser, learner autonomy, engelsk som globalt kommunikationsmiddel, Arbejdet med ovenstående områder baseres på arbejdet genrer via såvel trykte som digitale medier Undervisningsfaget engelsk. Den studerende har undervisningsfaget engelsk som et af sine undervisningsfag, og det anbefales, at den studerende har gennemført de tre basismoduler i faget. Side 21 af 27

22 Specialiseringsmodul: Talentfulde elever og særlige anvendelser i optimeringsmatematikken Modultype, -omfang og -sprog Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Undervisningssproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Undervisningsfag: 10 ECTS Kernen i modulet er elevers udvikling af matematisk kompetence inden for fagområdet matematisk optimering med dets anvendelsesmuligheder. Denne kerne belyses i et samspil mellem et matematikdidaktisk perspektiv, et praksisperspektiv og et matematikfagligt perspektiv. I det matematikdidaktiske perspektiv lægges vægten på forskellige tiltag til imødekommelse af særlige, fagligt udfordrende behov hos matematisk talentfulde elever. I dette perspektiv indgår også elevers arbejde med matematikholdige tekster og praktisk anvendelig matematisk problemløsning.. I praksisperspektivet er vægten lagt på observation og fortolkning af matematisk læring og holdning til anvendelser af matematik hos talentfulde elever med særlige, fagligt udfordrende behov. Dette er udgangspunkt for planlægning, gennemførelse og evaluering af elevers praktisk anvendelige problemløsningsaktiviteter. I det matematikfaglige perspektiv belyser optimeringsmatematikken sin praktiske anvendelighed til effektiv løsning på problemstillinger i skole, hjem, samfund og erhverv. Med faglig fordybelse skabes lærerfaglig baggrund for transformation til optimeringsmatematisk problembehandling og modellering relevant for talentfulde elever med særlige, fagligt udfordrende behov. Såvel analoge som digitale hjælpemidler indgår i arbejdet på modulet. Undervisningsfagene matematik klassetrin og matematik klassetrin. Den studerende har undervisningsfaget matematik klassetrin eller klassetrin som et af sine undervisningsfag. Det anbefales, at den studerende har gennemført modul 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse (1.-6. klassetrin) eller modul 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik ( klassetrin). Side 22 af 27

23 Specialiseringsmodul: Inklusion og undervisningsdifferentiering i matematik Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Der kan forekomme litteratur på andre sprog. Undervisningsfag: 10 ECTS : Dette modul udvikler den studerendes kompetence til at undervisningsdifferentiere og inkludere elever i matematikvanskeligheder i undervisningen. Udviklingen af denne kompetence belyses ud fra de fire kompetenceområder, som indgår i modulet: matematikdidaktisk teori, matematiklærerens praksis, matematiske arbejds- og tænkemåder og matematikfaglige emner. I den matematikdidaktiske teori fokuseres der på at opbygge et teoretisk fundament, som sætter den studerende i stand til at begrunde, planlægge, gennemføre og evaluere undervisning af børn og unge med særlige behov i matematikundervisningen under hensyntagen til den enkeltes forudsætninger og med henblik på inklusion. I praksisperspektivet lægges vægt på observation, analyse og fortolkning af elevers matematiklæring og holdninger til faget. I de matematiske arbejds- og tænkemåder bliver der fokus på valg af metoder og strategier, matematikfagets sproglige register og kommunikation, organisationsformer og undersøgende tilgange til matematikundervisning. I de tre hovedemner inden for matematik: geometri, tal og algebra og statistik og sandsynlighed bliver der fokus på specifikke vanskeligheder deriblandt misopfattelser, didaktiske tilgange til emnet herunder konkrete materialer, it og hjælpemidler og motiverende faktorer. I modulet tages der udgangspunkt i undervisning af elever både i indskoling, på mellemtrin og i udskoling. Undervisningsfagene matematik klassetrin og matematik klassetrin. Den studerende har undervisningsfaget matematik klassetrin eller klassetrin som et af sine undervisningsfag. Den studerende skal have matematik som et af sine undervisningsfag. Det anbefales, at den studerende har gennemført modul 4: Elever med særlige behov og matematik i anvendelse (1.-6. klassetrin) eller modul 3: Elever med særlige behov og modellering i matematik ( klassetrin). Side 23 af 27

24 Specialiseringsmodul: Hvad er meningen med galskaben? Friluftslivets mangfoldighed mellem oplevelse og overlevelse. Monofagligt specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk samt primitive urlyde fra skoven. Undervisningsfag: 10 ECTS Modulet skaber en nuanceret og bred tilgang til og forståelse af begrebet friluftsliv. I den ene ende af spektret arbejdes med sensationen, det ekstreme og grænseoverskridende, og i den anden ende arbejdes med stemningen, roen i naturen og det enkle liv. Modulet skal udvikle den studerendes egne færdigheder samt pædagogiske og fagdidaktiske handlemuligheder inden for friluftsliv. Indholdet kan bevæge sig mellem lejrliv og kajaksejlads hen over orienteringsaktiviteter til klippeklatring og downhill mointainbike. Gennem ophold og bevægelse i naturen trænes og udvikles de studerendes kompetence til at planlægge og udvikle friluftsliv i grundskolen. Undervisningsfaget idræt. Den studerende skal have idræt som et af sine undervisningsfag. Side 24 af 27

25 Specialiseringsmodul: Svømmelæreruddannelsen. Førstehjælp - Aktiviteter i og på vand og sikkerhed heri. Specialiseringsmodul, lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er dansk. Undervisningsfag: 10 ECTS. Formålet med modulet er, at de studerende opnår kompetencer, der sætter dem i stand til - at undervise børn i skolen i svømning - at undervise i og varetage grundlæggende 1. hjælp i skolen - at undervise i aktiviteter i og på vand - at erhverve Dansk Svømmeunions bassinlivredderprøve Den danske folkeskole har en lang tradition for at udbyde svømning som fag i skolen. Danmark er et land omkranset af vand, og det er derfor vigtigt, at børn lærer at begå sig i og på vand, og det er vigtigt at lærerne i folkeskolen er i stand til at varetage denne opgave. Undersøgelser viser, at svømning i skolen har afgørende betydning for danskernes svømmeduelighed. Dette fag i skolen er bla. med til at sikre, at eleverne tilbydes alsidige kropslige udviklingsmuligheder. Svømmeundervisning, badning, sejlads og andre vandaktiviteter er en del af det tilbud, som skoler giver til børn og unge. Her arbejdes der pædagogisk med krop og bevægelse med henblik på at øge børn og unges sundhed, trivsel og læring. Her udvikler børn og unge en kropslig, personlig og social identitet. Som lærer står man med ansvaret for mange børn, og som idrætslærer er der stor sandsynlighed for at man også kommer i en situation, hvor man skal yde førstehjælp ved f.eks. tilskadekomst. I svømmeundervisningen og ved vandaktiviteter er det ydermere vigtigt at være opmærksom på de sikkerhedsmæssige udfordringer, som kan være forbundet med aktiviteter i og på vand. Førstehjælp og sikkerhed i og på vand bliver centrale elementer i modulet. Undervisningen tilrettelægges ud fra retningslinjerne fra Søfartsstyrelsen, som blev udarbejdet på baggrund af Præstøulykken i 2011, og Børn og Ungeafdelingen, samt bekendtgørelsen om Svømmelæreruddannelse: - De studerende skal tilegne sig indsigt og faglige kompetencer i såvel de sikkerhedsmæssige som pædagogiske muligheder og udfordringer ifm med undervisning i og på vand. - De studerende skal bestå de formelle krav i såvel svømmelæreruddannelsen som et 12 timers førstehjælpskursus. - De studerende skal tilegne sig praktiske og didaktiske kompetencer ift anvendelse af småfartøjer til sejllads, eksempelvis i form af kajak eller kano. - De studerende arbejder med erhvervelsen af praktiske færdigheder og faglig og pædagogisk indsigt indenfor indholdsområderne. Undervisningsfaget idræt Det anbefales, at den studerende har gennemført basismodul 1 i idræt samt har fortrolighed med vand. Side 25 af 27

26 Tværprofessionelt specialiseringsmodul Specialiseringsmodul: Summer School i Canada - minoritets- og majoritetsproblematikker, kulturspørgsmål og identitetsdiskussioner Modultype, -omfang og sprog: Tværprofessionelt specialiseringsmodul. Lokalt udarbejdet på 10 ECTS-point. Modulsproget er engelsk. : Modulet tager afsæt i minoritets- og majoritetsproblematikker, kulturspørgsmål og identitetsdiskussioner, som er relevante at arbejde med i såvel pædagog- som lærerprofessionen. I modulet samarbejder 10 pædagog- og lærerstuderende fra UCC med 10 studerende fra UVIC (University of Victoria) på et fælles internationalt hold om tværprofessionelle problematikker der udspiller sig i institutions - og skoleverdenen. Sammen udforsker holdet videnskonstruktioner, identiteter, social ansvarlighed og etik, relateret til professionelt arbejde i en globaliseret og multikulturel verden. Forløbet strækker sig over 4 uger, fordelt over august og september Den første uge er en forberedelsesuge i Danmark. Her får de studerende mulighed for at lære de andre danske studerende at kende og sammen forberede cases, præsentationer, film mm., gerne med afsæt i konkrete oplevelser, som de studerende har fra deres studier. Disse cases bringes med til Canada, hvor de præsenteres, analyseres og diskuteres med de canadiske studerende, der deltager i modulet. Tilsvarende forbereder de canadiske studerende cases og præsentationer, der er relevante i en canadisk sammenhæng. De tre uger i Canada foregår i Victoria, som ligger på sydspidsen af Vancouver Island, tæt på grænsen til USA. I løbet af de tre ugers samling i Canada, arbejder de studerende sammen om ovenstående problematikker på tværs af nationaliteter og professionsretninger. Under samlingen deltager de studerende desuden i forskellige oplæg, workshops, øvelser, ekskursioner og studiebesøg, igangsat af et team af undervisere fra henholdsvis UCC og UVIC. Hensigten er således, at de studerende gennem samarbejdet om relevante og aktuelle cases fra de to lande får spejlet kompleksiteten i de problematikker, der samarbejdes om. : Alle undervisningsfag i læreruddannelsen, kompetencemålene er hentet fra KLM og forskellige af læreruddannelsens undervisningsfag. : Modulet søges som et specialiseringsmodul. Det retter sig overvejende mod studerende på 1. og 2. årgang, som er optagede af minoritets- og majoritetsproblematikker, kulturspørgsmål og identitetsdiskussioner, og som samtidig er interesserede i at udvikle tværprofessionelle kompetencer gennem et samarbejde med pædagogstuderende. Modulet er også relevant for studerende, der gerne vil opbygge en international profil. I overgangen mellem ny og gammel læreruddannelse, bliver modulet også udbudt til nuværende 3. årgangsstuderende; særligt studerende med linjefagene samfundsfag, historie, religion eller geografi. Men principielt kan alle 3. årgangsstuderende med ovenstående interesser, som noget særligt, søge i år. For at deltage i modulet, skal den studerende skrive en ansøgning i det til modulet tilhørende ansøgningsskema. Ansøgningsskemaet rekvireres på denne adresse: dmpa@ucc.dk Side 26 af 27

27 I vurderingen af ansøgningerne lægges der vægt på følgende: at den studerende har et uproblematisk studieforløb bag sig (dvs. ingen hængepartier i diverse fag eller moduler) at den studerende har gode engelsk kundskaber den studerendes personlige ansøgning - herunder argumenterne for at deltage og beskrivelser af, hvordan den studerende forestiller sig at udbyttet af modulet kan indgå i den studerendes professionelle profil Ansøgningsfrist til modulet: 1. marts Side 27 af 27