Statusnotat. Sygehusapoteket Region Nordjylland

Transkript

1 Statusnotat Sygehusapoteket Region Nordjylland Grundlag Sygehusapoteket ejes af Region Nordjylland og er en organisatorisk enhed placeret som en selvstændig institution under direktionen. Sygehusapoteket Region Nordjylland (SRN) indkøber lægemidler til distribution til regionens egne institutioner. SRN fremstiller lægemidler, som sælges til regionens egne institutioner, øvrige sygehusapoteker og private apoteker. Hovedparten (98,4 %) af SRNs samlede salg på 484,9 mio.kr. (2012) går til Region Nordjyllands egne institutioner, mens 0,90 % går til andre regioners sygehusapoteker og 0,7 % til private apoteker samt andre kunder. SRN yder information og tilbyder tjenesteydelser til de kliniske afsnit, herunder klinisk farmaci. SRN beskæftiger ca. 170 medarbejdere (145 fuldtidsstillinger (2012)). Mission Sygehusapoteket er en aktiv og integreret del af sundhedsvæsenet, og viser samfundsmæssigt medansvar og bidrager med viden og initiativ til at kvalitetssikre lægemiddelbehandling. Det gør vi via: rationel forsyning af lægemidler til leveranceområdet udvikling, produktion og færdigtilberedning af sygehusspecifikke lægemidler udvikling og implementering af klinisk farmaci Vision Sygehusapoteket: er en attraktiv, faglig kompetent og serviceorienteret samarbejdspartner indgår en åben og troværdig dialog i alt samarbejde er initiativtager og medspiller omkring udvikling af produkter og serviceydelser leverer struktureret, resultatsøgende opgaveløsning er en attraktiv arbejdsplads, der er fagligt og personligt udviklende Status Nedenstående giver en overordnet status på sygehusapotekets virke. Se eventuelt yderligere i sygehusapotekets regnskaber på Rationel forsyning af lægemidler til leveranceområdet SRN leverer lægemidler til hele regionen fra ét centralt distributionslager i Aalborg. SRN hjemkøber fra medicinalfirmaer via Amgros, medicinalgrossister, Statens Seruminstitut, andre sygehusapoteker mm samt fra egen produktion. Af ind- Side 1 af 8

2 køb til regionen sker 95 % via Amgros, 2 % fra andre sygehusapoteker, 1 % fra private apoteker og 2 % fra øvrige (2012). Bestilling fra afsnittene sker hovedsagligt via medicinservice, som varetages af farmakonomer. Både medicinservice og personalet på de afsnit, der ikke har medicinservice, bestiller via ApoVision-Online. SRN lagerholder i og fremtager fra hhv. almindeligt hyldelager, Pater Noster (halvautomatisk lager-reol) og høj-lager (paller). Fremtagningen er således i høj grad manuel. SRN leverer hovedsagligt medicin i hele pakninger i medicinkasser til afsnittenes medicinskabe og rum samt væskevogne tilpasset det enkelte afsnits behov for infusionsvæsker, akutbakker med standard-indhold i hele regionen mm. Der leveres desuden til hjemmepatienter, idet der er etableret leverance af medicin (fx ernæring, sklerosemetode, væksthormon) direkte hjem til en række kronisk syge patienter, som behandles fra Aalborg Universitetssygehus. Området med udlagte patienter opleves som voksende. Senest er leverance startet af antibiotikapakker inkl. utensilier ifm. projektet iv-antibiotika-overdragelse mellem Aalborg kommune, Mariager fjord kommune og Aalborg Universitetshospital. SRN har de seneste år gennemført effektiviseringer ift. åbningstider (fx lukning af lørdagsvagt), opgaveglidninger (fx rådighedsvagt mhp. akutte leverancer uden for åbningstid er overgået fra farmaceuter til farmakonomer) og processer (fx itunderstøttelse af opfyldning af væskeskabe). I øjeblikket gennemfører SRN sammen med Idéklinikken projekt om medicinkassation, hvilket muligvis kan give nye input til forbedring omkring medicin-logistik imellem SRN og afsnit. SRN er løbende i dialog med projektafdelingen ift. Nyt Aalborg Universitetshospital ang. den fremtidige medicin-leverance til det nye sygehus. Muligheder, der er i spil er, fx dosisdispensering på afdelingen, dosisdispensering til den enkelte patient, bed box (brug af små pakninger, som patienterne selv styrer, kombineret med patienternes egen medbragte medicin), elektroniske medicinskabe, standardpakker (fx væskeskabe, akutbakker). For nogle af disse muligheder arbejdes der via pejlemærke-projekter med at generere viden til kvalificerede beslutningsgrundlag for fremtidige leverancemetoder. SRN er ikke direkte involveret i disse pejlemærke-projekter. Udover muligheder for nye leverancemetoder er også elektronisk lagerstyring af afsnittenes lagerbeholdning af medicin et potentielt forbedringsområde. SRN deltager i det nationale samarbejde i sygehusapotekernes og Amgros s fælles forum for indkøb, logistik og udbud (FILU) samt dettes forums underudvalg. Der arbejdes med fælles udfordringer så som restordrer, forfalskede lægemidler, sikring af GDP (god distributionspraksis) mm. FILU er i gang udarbejdelse af en national strategi for indkøb, logistik og udbud. Denne skal skabe overblik over nuværende lokale og nationale tiltag, sikre vidensdeling imellem sygehusapotekerne samt være afsæt for fremtidige fælles tiltag. Side 2 af 8

3 Nuværende nationale tiltag er bl.a. implementering af APOTO, business cases på plukkerobot og projekt om præparatskift. APOTO er et SAP-baseret it-system, der skal erstatte sygehusapotekernes nuværende ApoVision, og give fælles, moderne og effektive processer på de danske sygehusapoteker. APOTO vil således betyde ændrede arbejdsgange for distributionen. SRN er pilotsted for APOTO med forventet go-live sommer Derefter skal APOTO udrulles til de øvrige 7 danske sygehusapoteker. Muligheder for automatisering af sygehusapotekernes lægemiddelfremtagning via plukkerobot er afdækket via business cases i samarbejde med 3 sygehusapoteker. Alle viser, at anskaffelse og implementering af plukkerobot vil være investeringseffektiv. Implementeringen kræver udvikling af snitflade til sygehusapotekernes distributionssystem, hvorfor videre projektering afventer ibrugtagning af APOTO. SRN har som pilotsted for APOTO afventet implementering af APOTO inden gennemførelse af business case på området. Projektet om præparatskift har til formål at kortlægge og værdisætte sundhedsøkonomiske og patientsikkerhedsmæssige konsekvenser ved præparatskift på sygehusene. Præparatskift skyldes planlagte skift i forbindelse med Amgroskontraktskift eller som akutte skift i forbindelse med restordre. Forventningen er, at resultaterne af projektet kan anvendes til at optimere udbud og Amgroskontrakter, så det til stadighed kan sikres, at de præparatskift, som implementeres, står mål med de omkostninger, der er forbundet med et udbud og den efterfølgende ibrugtagning i klinikken. Udvikling, produktion og færdigtilberedning af sygehusspecifikke lægemidler SRN fremstiller SAD- og magistrelle lægemidler, og har produktionsfaciliteter på 2 matrikler (Porsvej, Medicinerhuset). SAD-produkter fremstilles i større kvantum på industrilignende linjer og er lagerholdte produkter. SRN fremstiller fx infusionsvæsker og klysma. Magistrelle produkter fremstilles i mindre kvantum, ofte med høj grad af manuel håndtering, og kan være lagerholdte, men kan også være produceret umiddelbart før brug. SRN fremstiller fx cytostatika-kure, parenteral ernæring, koblede antibiotika, smerteblandinger, orale væsker, suppositorier, injektionsvæsker, øjendråber samt foretager pakning af produkter til kliniske afprøvninger og pakning af akutbakker. Der er i dag krav om, at fremstillingen sker efter GMP-regelsæt (god fremstillingspraksis). Der er ny bekendtgørelse fra maj 2013, som giver sygehusapoteket mulighed for fremstilling som færdigtilberedning, hvilket bl.a. kræver, at det fremstillede produkt indgives senest inden for 24 timer efter færdigtilberedningen til navngiven patient. Færdigtilberedningsvejledningen vil give mulighed for at opdele magistrelle produkter i to: fremstilling efter GMP-regelsæt og fremstilling efter Side 3 af 8

4 færdigtilberedningsbekendtgørelsen. Der afventes udmøntning af bekendtgørelsen i vejledning, inden tiltag tages på SRN. SRN er udfordret af, at en del af produktionsudstyret nu er ~20 år gammelt (Sygehusapoteket på Porsvej blev taget i brug i 1992) samt ift. efterlevelse af GMP. Sundhedsstyrelsen har tidligere set med mildere øjne på sygehusapotekerne end andre dele af den farmaceutiske industri ift. GMP, hvilket ikke længere er tilfældet. SRN har de seneste år gennemført tilpasning af personale på produktionslinjer som følge af mindsket salg (infusionsvæsker, spritholdige produkter) og nedlukning af sprøjtelinje. Der er sket effektivisering af arbejdsgange ifm. cytostatikafremstilling, hvor et elektronisk dokumentationssystem CATO og LEAN-tiltag har betydet, at der i 2012 er produceret mere i 3 bænke end der i 2008 blev i 4 bænke. Der er afklaret, at automatisering af udvalgte processer på infusionslinjen ikke er investeringseffektiv. SRN har søgt muligheder for pilot-projekter mht. nye former for medicinleverance. Der er udarbejdet projektbeskrivelse ang. manuelt optrukne sprøjter til anæstesi på Aalborg Universitetshospital. Projektet afventer afklaring omkring logistik ved max 24 timers holdbarhed af de tilberedte sprøjter samt ressourceafklaring på SRN. Der er søgt uden held efter samarbejdspartnere omkring afprøvning af standardpakker med dosisdispensering, hvor hensigten var at foretage køb fra andre sygehusapoteker af dosisdispenseret medicin. SRN deltager i det nationale samarbejde i sygehusapotekernes og Amgros s fælles forum for fremstilling (F3) samt dettes forums underudvalg. I dette regi er udarbejdet den nationale fremstillingsstrategi for sygehusapotekerne, som blev godkendt af sundhedsdirektørerne i Målene med strategien er bl.a. at styrke forsyningssikkerhed samt sikre omkostningseffektivitet via øget nationalt samarbejde omkring fremstilling på sygehusapotekerne. Som en del af strategien arbejdes med sortiments- og kapacitetsprojekt, som er hhv. kortlægning af det samlede sortiment af magistrelle produkter og sygehusapotekernes samlede produktionsapparat ift. især lagerholdte produkter. Resultatet af de to projekter skal i 2014 danne grundlag for beslutning om et fælles nationalt sortiment af magistrelle lægemidler og en rationel fordeling af sygehusapotekernes egen produktion. Større beslutninger vil blive bragt til Amgros bestyrelse og sundhedsdirektørkredsen. Sygehusene vil i den kommende tid mærke arbejdet med strategien i kombination med APOTO-projektet som ændring af navngivning på sygehusapotekernes egenproducerede lægemidler samt standardisering af produkter. APOTO-projektet berører også fremstillingsområdet, idet APOTO-versionen, der implementeres på SRN, vil give en større it-understøttelse af produktionen end tilfældet er i dag. Dokumentation af selve produktionen indgår ikke i APOTOversionen, og vil tidligst ske, når de øvrige regioners sygehusapoteker har implementeret APOTO. Side 4 af 8

5 Derudover er der på nationalt plan en struktureret vidensdeling imellem sygehusapotekerne omkring fx LEAN-projekt ift. cytostatika-fremstilling samt implementering af cytostatika-blanderobot. Aspekter fra Århus s LEAN-projekt er gennemført i SRN s cytostatikaafdeling. Cytostatika-blanderobotten i Region Hovedstaden er idriftsat i efterår Der er tale om 2. generationsrobot, idet den første robot ikke kunne bringes i drift. Robottens forventede kapacitet er tilberedninger/år ved to-holdsskift. SRN leverer tilberedninger i 2013 (skøn baseret på årets første 10 måneder). Det er endnu uvist, om en blanderobot er en mulig løsning ift. SRN s kapacitetsloft for cytostatika, der med nuværende arbejdsmetoder og faciliteter skønnes nået i årene 2015 (ved 15 % stigning i efterspørgsel) til 2020 (ved 5 % stigning i efterspørgsel). Af andre nationale tiltag kan nævnes, at sygehusapotekerne søger samarbejde med universiteterne ift. løsning af udfordringer på fremstillingsområdet. Især Københavns Universitet har kompetencer inden for dette. Udvikling og implementering af klinisk farmaci Klinisk farmaci er sikring af optimal og rationelt brug af lægemidler til gavn for patient og samfund ved et samarbejde mellem farmaceuter, farmakonomer, andre lægemiddelkyndige og patienten selv. SRN varetager håndtering af resultaterne af Amgros-licitationer samt sekretariatsfunktion for lægemiddelkomitéens specialistgrupper. SRN deltager med farmaceut i alle specialistgrupper under lægemiddelkomitéen. Disse farmaceuter er også involverede i implementering af RADS-vejledninger. Desuden varetages fra SRN lægemiddelinformation, håndtering af restordrer samt andre opgaver med udspring i distributionsvaretagelsen. Alle afsnit, hvortil SRN har leverance, har tilknyttet en kontaktfarmaceut. Kontaktfarmaceuterne varetager opgaver ift. det enkelte afsnit, som opdateringer af standardsortiment med udgangspunkt i lægemiddelkomitéens rekommandationsliste, medicinskabseftersyn jf. krav i DDKM, oprettelse af standardordinationer og regimer i medicinmodulet, undervisning af nye læger mm. Formålet med kontaktfarmaceuten er at bidrage til at sikre kvaliteten af medicineringen og håndteringen med medicin på afsnittene i samarbejde med medicinservice, hvor det er tilkøbt. SRN tilbyder medicinservice. Medicinservice er næsten regionalt dækkende, idet 145 afsnit har serviceydelsen (nov2013). SRN har i 2013 udarbejdet opdeling af medicinservice i 3 modeller for at forventningsafstemme servicen på de enkelte afsnit imellem afsnittet og SRN. Medicinservice blev i regionen startet som model 1, men har udviklet sig over tid, herunder via implementeringen af OPUS Medicin. Det er nu nødvendigt at synliggøre, at der er forskellige modeller af medicinservice. Der pågår en proces med møder mellem afsnittenes ledelser og SRN for opnåelse af overensstemmelse mellem kontrakter og arbejdsopgaver. Side 5 af 8

6 Medicinservice-modellernes indhold er bl.a. Model 1. Basis medicinservice Bestillinger foretages via genopfyldning af standardsortiment og beskeder fra plejepersonale i kontaktbog. Der ses ikke de aktuelle ordinationer. Der gives via kontaktbog besked om anbefalinger om synonym- og analogskift. Model 2. Udvidet medicinservice Bestillinger foretages ud fra det aktuelle forbrug hos de aktuelle patienter via skimming af aktuelle ordinationer. Dette giver mulighed for bestilling af manglende præparater og fjernelse af medicin, der ikke anvendes. Der gives skriftligt besked til afsnittet om anbefalinger om synonym- og analogskift. Der følges op på anvendelse af patientens egen medicin. Model 3. Udvidet medicinservice med ordinationsgennemgang Bestillinger foretages som på model 2. Farmakonom giver desuden respons til afsnittet ift. rationel farmakoterapi. Ud fra ordinationsgennemgang (NB ikke medicingennemgang) går farmakonomen i dialog med afsnittet omkring synonym- og analogskift samt observerede uhensigtsmæssige ordinationer som fx forkerte administrationstidspunkter (sovemedicin om morgenen), forkert lægemiddelform (depotpræparat til p.n.-brug). Tabel 1. Status for medicinservice i Region Nordjylland, november 2013 Medicinservice (antal afsnit) Model 1 Model 2 Model 3 Måske medicinservice? Aalborg Uni.Sygehus Senge 41 5 Amb Sygehus Vendsyssel Senge 14 3 Amb 2 13 Sygehus Thy-Mors Senge 9 Amb 16 Sygehus Himmerland Senge (A) 6 Psykiatrien Amb 2 Senge 18 Amb 2 1 Sum A. For 2 afsnit i Sygehus Himmerland har der indtil 1. nov. været medicinservice på model 3. Der er mundtlig aftale om medicinservice model 2 og 3 på Sygehus Himmerland pr. 1. januar Afklaring udestår ift. kontrakt. Side 6 af 8

7 Kliniske farmaceuter, der er fysisk tilstede på afsnit, er en serviceydelse, som aktuelt Sygehus Himmerland, Klinik Akut og Ortopæd-kirurgi på Aalborg Universitetshospital gør brug af. Opgaverne for de kliniske farmaceuter er forskellige i de tre kontrakter, og er således afstemt efter det enkelte afsnits behov for fokusområder. Der pågår en proces internt på SRN med beskrivelse af klinisk farmaceutiske ydelser, hvor målet er beskrivelser svarende til beskrivelserne af de tre medicinservice-modeller. Der arbejdes på beskrivelser af Medicingennemgang med del-elementer ift. indlæggelse og udskrivelse Medicinanamnese med del-elementer som fx ordinationskladder SRN varetager således klinisk farmaci på tre niveauer: patientspecifik (fx medicingennemgang i ortopæd-kirurgi), afsnits- (fx medicinservice, kontaktfarmaceuter), og ledelsesniveau (fx lægemiddelkomité). Der er etableret et udbytterigt samarbejde med klinisk farmakologisk enhed på Aalborg Universitetshospital, hvor der på ledelses- og afsnitsniveau opnås synergi imellem klinisk farmaci og klinisk farmakologi. Som del af kompetenceudviklingen for klinisk farmaci på patientniveau er der etableret af supervision af farmaceuterne ved en speciallæge i klinisk farmakologi i forbindelse med medicingennemgange. Forskningsmiljø er spirende inden for klinisk farmaceutiske ydelser. SRN har aktuelt afsluttet projektet Fokus på inhalationsteknik, udført i samarbejde med afsnit på Aalborg Universitetssygehus. Projektet vil blive udmøntet som PRI-dokument samt tiltag i medicinservice-modellerne 2 og 3. Dette og andre SRN-projekter er/vil blive præsenteret på relevante kongresser. Poster-oversigten for 2013 og 2014 omfatter i øjeblikket følgende titler: Rational pharmacotherapy effects medical costs Increased focus on inhalation technique after improvement of nursing staff qualifications: Before/After study at Aalborg University Hospital Adverse drug events in prescribing process Do educational meetings and group detailing change adherence to drug formularies in hospitals? A cluster randomized controlled trial Sidstnævnte er afledt af ph.d-projektet Hospital drug formularies in Denmark. From development to implementation. SRN deltager i det nationale samarbejde i sygehusapotekernes og Amgros s fælles forum for klinisk farmaci samt forskning og udvikling (KFFU) samt dettes forums underudvalg. Ift. klinisk farmaci haves der nationalt fokus på vidensdeling om medicingennemgang og klinisk farmaceutiske ydelser relateret til sektorovergang. Ift. forskning og udvikling er målet for det nationale samarbejde at fremme formidling om initiativer og resultater, der kan bidrage til udvikling af dansk sygehusfarmaci. Side 7 af 8

8 APOTO-projektet berører også de klinisk farmaceutiske ydelser, idet APOTO bl.a. fremover skal levere data om varer, standardsortimenter mm til medicinmodulet samt vil give mulighed for at levere forbrugstal til datawarehouse i regionen. Valg mht. sygehusapotekets virke, hvor kundernes input er væsentlige SRN forventer således i de kommende år at stå over for valg og implementering af teknologi til distribution af lægemidler, omstrukturering af produktionslinjer både internt og i nationalt regi samt fortsat udvikling og implementering af klinisk farmaceutiske ydelser. Med denne tidshorisont og dermed eventuelt aktuelt ift. strategi2018-diskussion ser SRN følgende områder, hvor kundernes input vil være væsentlige for sygehusapotekets fremtidige virke: Hvilke leverancemetoder dækker bedst sygehusenes fremtidige behov? Hvilken fordeling imellem færdigtilberedning på afsnittene og på sygehusapoteket dækker bedst sygehusenes fremtidige behov? Hvilke kliniske farmaceutiske ydelser dækker bedst sygehusenes fremtidige behov? Mulighederne spænder fra vision om at levere medicin klar-til-brug via automatisk dosisdispenseret medicin, optrukne sprøjter mm til den enkelte patient med forudgående ordinationsgennemgange for sikring af korrekt dispensering og fremstilling til vision om fastholdelse af nuværende leverancemetoder samt serviceydelser. SRN anser kombinationer af de mulige fremtidige leverancemetoder og serviceydelser som det mest realistiske samt bedst dækkende for de enkelte afsnits behov. For at sikre, at SRN udvikler sig i den ønskede/nødvendige retning, set fra sygehusenes perspektiv, samt for at prioritere mulige tiltag og eventuelle pilotprojekter ser SRN behov for en struktureret tilgang for sygehusenes involvering i at sætte retning for sygehusapotekets arbejde med de fremtidige valg for leverancemetoder, færdigtilberedning samt klinisk farmaceutiske serviceydelser. En metode kunne fx være afholdelse af workshop for hvert emne med deltagelse af sygehusene (praktikere, beslutningstagere) med efterfølgende udarbejdelse af strategioplæg for sygehusapoteket til godkendelse i udvidet direktion. Der ønskes på møde i udvidet direktion en drøftelse ang. sygehusapotekets indsats, udfordringer og fremtidige tiltag, samt ang. hvordan sygehusene ser behovet for struktureret tilgang for involvering i sygehusapotekets fremtidige virke. Side 8 af 8