Sandpapiret No. 4 - Oktober ÅRGANG

Transkript

1 Sandpapiret No. 4 - Oktober ÅRGANG 1

2 Bestyrelse og udvalg Formand: Erik Larsson H.C. Ørstedsvej 51, 3 tv Frederiksberg C Tlf.: ellarsson@mail.dk Næstformand: Peter Søland Folehavevej Hørsholm Tlf.: Kasserer: Leif Bitsch Gl. Kongevej 135 A, 3.tv Frederiksberg C. Tlf.: / Træffes bedst Veje og grøfter: Per Larsen Engpibervej 8, Tibirke Sand 3300 Frederiksværk Telefon: Redaktør: Lene Fischer Store Ryvej Frederiksværk Telefon brevtil@lenefischer.dk Sandpapiret Annoncepriser pr. ½ år: (gældende fra ) 1/1 side kr /2 side kr /4 side kr Alle priser er excl. moms. Udgivelser Sandpapiret udkommer 4 gange årligt i ca. 550 eksemplarer til de ca. 500 medlemmer af Grundejerforeningen, biblioteker, offentlige myndigheder og lokale institutioner. Eftertryk er tilladt med angivelse af kilde. Udgivelser i 2011 Marts Maj Juli Oktober Forside: Efterårsbladet Materialefrist: 1. februar 1. april 1. juni 1. september Tilmelding til nyheder på 2 Suppleant: Annet Kønig Revisor: Jan Allingstrup Revisorsuppleant: Sten Jürs Ramløse Sand Vejlaug: v/ Ulla Larsen Tlf.: vejlaug@k711.dk MEDLEMSTAKST 2011 Kontingent til grundejerforeningen: kr. 300,00 Bidrag til vedligehold af grusveje: kr. 900,00 Bidrag Vejlauget Ramløse Sand : kr. 600,00 Gebyr ikke rettidige indbetalinger: kr. 100,00 plus morarenter, nationalbankens udlånsrente +7 % p.a. regnet fra forfaldsdato.

3 Store Ryvej Lidt om vedligeholdelsen og den nye privatvejslov. Lige siden Grundejerforeningen blev etableret i 1960 har Store Ryvej fyldt godt i bestyrelsens beretninger og i Sandpapiret. Det burde ikke undre nogen, for det er jo Sandets uundværlige hovedvej, der er af stor betydning for alle områdets beboere, gæster og leverandører mm. De fleste husker postyret, da Gribskov Kommune i 2007 holdt op med at vedligeholde Store Ryvej og de andre private fællesveje i sommerhusområderne i den tidligere Helsinge Kommune. Det vakte så stor modstand blandt de berørte grundejere, at kommunen besluttede at fortsætte vedligeholdelsen i endnu et år indtil udgangen af Derefter er det beboerne langs vejen, der har pligt til at vedligeholde Store Ryvej og dens grøfter, på trods af at det er en vej, der anvendes som hovedvej for hele Sandet. Det fremgår af privatvejsloven. Privatvejsloven har to sæt regler for vedligeholdelse af private fællesveje: Et for veje, der ligger i landzone (dem kalder vi landreglerne) og et for veje, der ligger i byzone (dem kalder vi byreglerne). Sommerhusområder er hverken byzone eller landzone, men loven bestemmer, at vejene i sommerhusområder som udgangspunkt skal administreres efter landreglerne, men kommunen kan beslutte at de skal overføres til byreglerne. Og hvad betyder det så? Udgifterne til vedligeholdelse af en vej efter landreglerne, kan fordeles mellem alle vejberettigede efter omfanget af deres anvendelse af vejen. Det sker normalt således at de, der bor længst nede af vejen betaler mest. Betalingen for kommunens vedligeholdelse af Store Ryvej, var netop fordelt på den måde og blev opkrævet over skattebilletten. En sådan fordeling udformes af kommunen, og forudsætter at den afholder et vejsyn. Vedligeholdelsen af en vej efter byreglerne skal foretages af de grundejere, hvis ejendomme støder op til vejen, og der er ikke mulighed for at kræve betaling af brugerne af vejen. Det fører i visse tilfælde som f.eks. Store Ryvej, til åbenlyse urimeligheder. Store Ryvej blev sammen med de andre private fællesveje i sommerhusområder i den tidligere Helsinge Kommune overført til byreglerne nogen tid før vedligeholdelsen stoppede i 2007, men er ved Byrådets beslutning i november 2008 igen tilbageført til landreglerne. 3

4 Kommunens administration har i 2010 stillet forslag om at de private fællesveje i sommerhusområderne igen tilbageføres til byreglerne det skulle gøre det nemmere for kommunen at administrere dem men efter den politiske behandling er forslaget stillet i bero indtil videre. Ny Privatvejslov Ved årsskiftet 2010/2011 vedtog Folketinget en ny privatvejslov, og både Grundejerforeningen og Landliggersammenslutningen fulgte processen tæt. Det fremgik af lovforslaget, at private fællesveje i sommerhusområder nu som udgangspunkt skulle vedligeholdes efter byreglerne, men at kommunen kunne overføre dem til landreglerne. Vi henvendte os til Folketinget og gjorde rede for de uheldige virkninger det efter vore opfattelse ville have. Vi gjorde også rede for de særlige problemer, der var i forbindelse med en retfærdig fordeling af udgifterne til vedligeholdelsen af de fælles tilkørselsveje i sommerhusområder og anvendte Store Ryvej som eksempel. Som følge af vores henvendelse, blev lovforslaget ændret, så vejene i sommerhusområderne igen skulle administreres efter landreglerne, men kommunen har stadig ret til at overføre dem til byreglerne. Så heldigvis blev der samtidig indført en særlig bestemmelse, hvorefter udgifterne til istandsættelse af stamveje i sommerhusområder nu skal fordeles mellem samtlige vejberettigede efter deres brug af vejen også når området administreres efter byreglerne. Der ydes en beskeden rabat til medlemmer af en grundejerforening i forbindelse med opkrævning af udgifter til fælles arbejder udført af kommunen. Den nye lov træder i kraft den 1. januar 2012, og vi har god grund til at være tilfredse med resultatet af vores indsats. Og hvad så? Kommunen kan ikke overtage vedligeholdelsen af Store Ryvej før der har været afholdt et såkaldt vejsyn, og det derefter er besluttet, at Store Ryvej fremover skal vedligeholdes af kommunen for brugernes regning. Det er bestyrelsens opfattelse, at det ikke vil være hensigtsmæssigt at afholde vejsyn midt i det igangværende kloakeringsarbejde, hvor de skader der opstår på vejen, løbende bliver udbedret af Barslund. Se mere i artiklen om kloakering i dette nummer af Sandpapiret. Bestyrelsen arbejder på, at der sker en samlet istandsættelse af Store Ryvej, når kloakeringen er afsluttet, og forventer at både Gribvand og Barslund vil medvirke til en fælles løsning. Erik Larsson, Formand 4

5 Problemer med regnvand og renholdelse af grøfter? Sommeren har været meget regnfyldt og Sandet er har også fået sin del. Har du problem med for meget regnvand i haven? Kloakeringen vil ikke være med til at tømme overfladevandet. Det er kun kloakvandet fra husholdning og toilet. For at lede regnvandet væk fra grunden må grøfterne og vandløb plejes og holdes rene. På tur rundt i området, kan man se at mange steder bliver grøfterne ikke renset og bruges i stedet til opfyld af haveaffald. Det bevirker at vandet ikke ledes ordentligt væk. Nu har området i tidligere tid ikke stået under vand som det sker nu. Og så vil mange sige at det regner mere. Tjaee måske, men området har også ændret karakter i drastisk grad. Fra at være et overdrev hvor man gravede tørv til et være et bebygget område med mange træer. Træerne er med til at suge vandet bort, men alligevel ser vi at mange grunde alligevel er vandlidende ved store regnmængder. Ved at sammenligne kort over området fra henholdsvis perioden og nutidigt 4 cm-kort, opdages hvor mange grøfter der er forsvundet. På de nedenstående kort kan ses hvilket område der er beregnet på. Højemålebordsblad Nutidigt 4 cm-kort 5

6 På kortet er der 27,5 km grøft og vandløb og på det nutidige kort er der 16,2 km. Med lidt hurtig hovedregning kan man se at der er forsvundet 11,3 km grøft og vandløb. I denne sammenligning er der ikke taget højde for grøfters bredde og dybde, da det er en længere udregning. Gribskov kommune har udgivet en pjece om hvorledes man kan vedligeholde grøfter og dræn i sommerhusområder. Pjecen kan enten læses på kommunens hjemmeside eller rekvireres hos kommunen. Der er i vores område også 2 pumpelaug som pumper vandet væk fra de lavereliggende områder. Det er Karsemosens Landvindingslaug og 6 bebyggelser på Sneppevænget. Man kan læse mere om det ene pumpelaug på deres hjemmeside Lene Fischer Reklameskilte på Sandet Det er vist på tide at minde om, at lokalplanen for Sandet indeholder følgende bestemmelser om skilte og reklamer i området: 5.7: Reklameskilte må ikke opsættes. 8.12: Skiltning og reklamer må ikke opsættes. 9.4: Reklameskilte må ikke opsættes på matriklerne. Bestyrelsen henstiller venligst, at lokalplanens bestemmelser respekteres. Erik Larsson, formand 6

7 Husk at lukke for vandet - Det kan være meget dyrt at glemme Tiden er nu kommet hvor mange drager hjem for denne sæson. Efteråret suser allerede i trætoppene. Pludselig er frosten også i jorden. Så husk at lukke for vandet og pumpe vandet ud af rørene - også i opvaskemaskinen. Vi bringer her teksten fra vandværkets vejledning: A. Lukning for vandinstallation (sommer og vinter) Luk for vandforsyningen på det runde håndgreb. NB! Der skal drejes flere omgange, før ventilen er lukket. Hvis grundvandet står over ventilen med det runde håndgreb, kan man i stedet dreje afspærringsventilen til vandret. Dette vil dog indebære den risiko, at en utæthed efter måleren vil påføre forbrugeren en øget vandafgift. Åbn for én vandhane og kontrollér, at der ikke løber vand ud, og at det lille stjernehjul i måleren ikke drejer rundt. Såfremt der løber vand ud, må ventilen i målerbrønden strammes yderligere. Såfremt man ikke kan lukke helt for vandet, så kontakt vandværkskontoret for reparation af ventilen *) B. Kontrol af vandinstallationen (sommer og vinter) Luk for alle vandhaner/aftapningssteder. Kontrollér, at måleren står stille, og at det lille stjernehjul i måleren ikke drejer rundt. (Hvis hjulet drejer rundt tilkaldes VVS-firma). Dette bør kontrolleres ca. en gang om måneden. C. Tømning af vandinstallationen (vinter) Efter ovenstående punkter fortsættes med: Sluk for strømmen til en evt. el-vandvarmer og tøm denne. Åbn alle vandhaner/blandingsbatterier i og uden for huset. Åbn eventuelle aftapningshaner på installationen. Tøm toiletcisternen for vand. Vent til der ikke løber mere vand ud nogen steder. Hvis det fortsat drypper, er ventilen i målerbrønden ikke helt lukket, derfor strammes den yderligere. Hvis det ikke er muligt at lukke ventilen helt, så kontakt vandværkskontoret. *) Tag luftpumpen med ud til brønden. Her kan man for en ordens skyld igen konstatere, at det lille stjernehjul står helt stille (ikke drejer rundt). Afmontér beskyttelseshætten på luftventilen, montér luftpumpens slange på luftventilen og pump, indtil der ikke kommer mere vand ud af hanerne i huset og evt. udvendige haner. Afmontér luftslangen, montér beskyttelseshætten på luftventilen og læg dækslet på brønden igen. For de ejere, som stadig har den gamle stophane, kan punkterne 10, 11 og 12 i stedet udføres ved denne stophane. Vandlåse under vaske, gulvafløb og toiletkummer bør også sikres mod frost, f.eks. med frostvæske. *) Det bemærkes, at det er forbrugerens ansvar, at der er lukket forsvarligt for vandet; også selv om ventilen måtte være defekt. 7

8 Naturvandringen med Thomas Vikstrøm Så blev det søndag den 17. juli. Vejret så ikke lovende ud fra morgenstunden, men alligevel var der pænt fremmøde. 17 deltagere var mødt frem ved vores lille havn for enden af Lærkevænget. Efter En lille én til at kvikke op på, gik Thomas i gang med at fortælle. Som det fremgår af billedet var Thomas både meget jordnær, men vi fik så sandelig også omtale af diverse fugle, vi mødte på vores vandring langs søen. Det var en rigtig dejlig morgentur med mange oplysninger om planter og fugleliv ved Arresø. Thomas afslørede at området nærmest var lidt af et paradis og at det heldigvis var en hemmelighed. Vi takker mange gange for denne tur På side 11 kan der læses mere om områdets svampe i en artikel af Thomas. Annet Kønig 8

9 Jeg kan tilbyde rimelige priser på... * LYSTHUSE * TAGPAP * BRÆNDESKURE * UDESTUER * TILBYGNING * KØKKENRENOVERING * TRÆGULVE * DØR- OG VINDUESUDSKIFTNING * MONTERINGSOPGAVER * GRÆSTAGE * PLANKEVÆRKER * FORSIKRINGSSKADER * TRÆTERRASSER * GULVBELÆGNING * ISOLERING * OMBYGNING * LETTERE MURERARBEJDE * TAGRENDER * VINDSKEDER * LEGEHUSE * MØBELRESTAURERING * FUGLEHUSE * BADEVÆRELSER * CARPORTE * HAVELÅGER * TÆPPEPÅLÆGNING * HÅNDBYGGEDE HAVEMØBLER *VINDUESKITNING * LÅSEUDSKIFTNING * GLASVÆV * LISTELOFTER * SANITETSUDSKIFTNING * SKILLERUM * GULVSLIBNING * RAFTEHEGN * SNEDKERARBEJDE * TOTAL ENTREPRISE * NEDRIVNINGER * ETERNITUDSKIFTNING * GÆSTEHYTTER * MALERARBEJDE * REPARATIONER O.M.A. 9

10 Roser, frugtræer og rådyr af Lene Fischer Det er en kombination som normalt har skabt krig i den ellers rolige have. Hvor har jeg været ærgerlig når jeg kom hjem fra arbejde og kunne se at der havde været ubudne gæster. Rosenbuskene var rundbarberede ikke en blomst at se. Og frugtræerne led samme skæbne. Her blev grenene også knækket. Så kan man måske sige at dyrene har lige så meget ret til at være her som os. Men hvorfor lige de træer som jeg så gerne vil have frugt af. Tjaeee. Men sidste år var jeg en tur i den økologiske have i Odder. Der fik jeg et råd. Hæng uvasket fåreuld i træer og buske, så går dyrene langt uden om. Fik kontakt med en fåreavler og 2 sække beskidt uld med hjem. Hængte det op. Og nu er der både roser på buskene og æbler på vores træer. Noget må der være om sagen. Så rådet er hermed givet videre. 10

11 Svampene på Sandet Af Thomas Vikstrøm, Dyrevænget 14 Paddehatte, støvbolde, champignoner, morkler osv. er hverken dyr eller planter, men tilhører deres helt eget rige af levende væsner, nemlig svampene, der faktisk er nærmere beslægtet med dyr end med planter. Svampene er desuden langt det mest artsrige af disse tre grupper, idet der alene her i landet kendes mere end 6000 vildtvoksende arter af svampe. Hvis vi holder os til storsvampene, altså svampe der kan ses uden brug af mikroskop, kan det hurtigt konstateres at Sandet med sit varierede miljø er en god svampelokalitet. Ganske vist findes her ikke så frygtelig mange af de gode spisesvampe, men det faktum at forfatteren alene i sin egen have siden 2004 har fundet 92 arter af svampe, siger en del om svamperigdommen på Sandet. Og så tæller de relativt mange svampe det ikke er lykkedes at bestemme, ikke engang med. Med nærværende omtale af et lille udvalg af de mest markante svampearter på Sandet er det håbet at vække læsernes interesse for Sandets funga. En funga er for svampekendere (mykologer) hvad en flora er for botanikere. Læsere der gerne selv vil forsøge sig med at bestemme flere svampearter end de allermest kendte uden mikroskop, kan på det varmest anbefales nyligt afdøde Jan Vesterholts fremragende billedfunga Danmarks svampe, udgivet i 2009 (2. udgave) på Gyldendal. Denne bog er reelt den eneste brugbare billedfunga på markedet hvis man vil bestemme andet end spisesvampe. Fluesvampe De fleste kender rød fluesvamp med hvidplettet hat - og måske også skrønen om at vikingerne gik bersærk efter indtagelse af denne velkendte giftsvamp. Dette er dog ikke andet end netop en skrøne. Rød fluesvamp er almindelig på Sandet; det samme gælder rødmende fluesvamp og brun kamfluesvamp, der begge er spiselige. Sidstnævnte er dog efter forfatterens mening ingen kulinarisk oplevelse, og førstnævnte må også frarådes pga. dens lighed med den lidt sjældnere panterflue-svamp, der er giftig. Den dødeligt giftige art snehvid fluesvamp (af briterne kaldet Destroying Angel) er ret sjælden på Sandet. En anden hvidlig art på Sandet er kugleknoldet fluesvamp der lugter tydeligt af rå kartoffel. Skørhatte Skørhattene er en stor og artsrig gruppe hvoraf de fleste arter på Sandet kan kendes på ret stærkt farvet hat (gul, rød eller grøn) samt hvide lameller og stok, sidstnævnte uden ring. Navnet kommer af at skørhattene knækker osteagtigt sprødt som det hedder blandt mykologer. De almindeligste skørhatte på Sandet er nok birkeskørhat og okkergul skørhat med gul hat, græsgrøn skørhat samt falmende skørhat, prægtig skør- 11

12 hat, fastkødet skørhat, stor giftskørhat, lille giftskørhat, bleg giftskørhat og orangerød skørhat med rødlige hatte. Bortset fra prægtig skørhat, der vokser under nåletræer, findes alle de nævnte arter mest under løvtræer, fortrinsvis birk eller bøg. Mælkehatte Mælkehattene er lige så mangfoldige og osteagtigt sprøde som skørhattene som de da også er beslægtet med. De kendes fra skørhattene på deres rigelige indhold af oftest hvid eller gullig mælk. På Sandet finder man oftest de let lodne arter skægget mælkehat og dunet mælkehat samt egemælkehat, der alle vokser under løvtræer og har hvid mælk. Granmælkehat har derimod orange mælk, og den lille kamfermælkehat har en meget karakteristisk lugt. En giftig art er kendt under det lidt for dramatiske navn manddrabermælkehat. Rørhatte Rørhattene udgør en gruppe af svampe som er let kendelige på hatundersidens lag af rør i stedet for lameller, og som alle er ufarlige at smage på. At rørhattene dog ikke alle er gode spisevampe, er arten med det betegnende navn galderørhat et godt eksempel på. Arten er almindelig på Sandet og kendes bl.a. på sit nærmest lyserøde rørlag. Den gode spisesvamp spiselig rørhat, også kaldet Karl Johan, har jeg desværre aldrig fundet på Sandet, men en anden ret god spisesvamp, brunstokket rørhat, kan findes hist og her. Nært beslægtet med disse arter er filtet rørhat som kan genkendes ved at ae hattens overside, samt rødsprukken rørhat, hvis ligeledes let filtede hatoverside efterhånden får rødlige sprækker. I samme værdiklasse hører den store gruppe af birkerørhatte der alle har ru eller skællet stok. På Sandet er mindst én af de brune arter udbredt, og man kan også være heldig at finde de smukke arter hvid birkerørhat og rød birkerørhat. Lærkerørhat vokser, som navnet siger, sammen med lærk og er også spiselig, men ikke særlig eftertragtet da den hører til slimrørhattene. En interessant slimrørhat er grovporet rørhat der altid vokser under fyr på sandjord og, som navnet antyder, har store rør. Det mest interessante ved arten er at den indimellem har følgeskab af en ret sjælden, men smuk og mærkværdig svampeart ved navn rosenrød slimslør. Denne art vokser udelukkende sammen med grovporet rørhat, således også på Sandet. 12

13 Andre spisesvampe Almindelig kantarel som er en virkelig delikatesse med duft af abrikos, er velkendt fra Tisvilde Hegn, hvor der er skarp konkurrence om at fange arten, som det ifølge Martin Kongstads novelle Sidste sommer i Tisvilde hedder her på egnen. Med lidt held kan den også findes på Sandet. Lige så eftertragtede er champignonerne hvoraf man på Sandet kan være heldig at finde vejchampignon og agerchampignon. Kendt og eftertragtet er også stor parykhat, dog nok mere under sit tidligere navn, parykblækhat. Navnet er for nyligt blevet ændret da arten har vist sig ikke at være nærmere beslægtet med blækhattene selvom den med alderen henfalder på samme måde, dvs. som en sort, tyktflydende masse. Foranderlig skælhat danner allerede fra forsommeren store knipper med tofarvede (zonerede) hatte på stubbe. Denne art er dog kun for kendere, da den har en giftig dobbeltgænger ved navn randbæltet hjelmhat. Sidstnævnte er dog ikke fundet på Sandet. Ægte honningsvamp har en hat der altid har mindet forfatteren om en jødekage, en lighed der dog ikke er beskrevet i svampelitteraturen. Arten er almindelig som knipper på stubbe og regnedes i hvert fald tidligere til spisesvampene, men forfatteren kan skrive under på at den sagtens kan medføre mavekneb og det der er (lidt) værre! I haver danner violet hekseringshat og bleg hekseringshat gerne hekseringe, dvs. voksemønstre hvor græsset dør i en stadig voksende cirkel år efter år. Selve frugtlegemerne ( paddehattene ) er ofte nogle af årets sidste, typisk i november. Dette voksetidspunkt er med til at lette bestemmelsen fra den endnu mere intenst farvede, men noget mindre violet ametysthat, hvis værdi som spisesvamp nok snarere må tilskrives dens farve end dens smag (..eller mangel på samme). Den grålige vårmusseron findes især om foråret, mens en enkelt spisesvamp kun er fremme om vinteren, nemlig gul fløjlsfod der vokser på levende grene og stammer og har tæt, mørkt fløjlshåret stok. Blandt de flerårige poresvampe på træstammer er tøndersvampen (fyrsvampen) kendt af de fleste, men selv blandt disse grove og oftest absolut uspiselige arter findes der spisesvampe, på Sandet således den knaldgule og orange svovlporesvamp. Arten findes dog ikke ret længe på samme vokse-sted da den slår sit værtstræ ihjel og derefter må se sig om efter en ny vært. 13

14 Til sidst nogle sære størrelser Den velkendte alm. stinksvamp opdages oftere på lugten end på udseendet. Sidstnævnte er ellers nok så markant og gav tidligt arten sit gamle danske navn, der såmænd er det eneste danske svampenavn der kendes fra før videnskabsmændene begyndte at navngive svampene. På latin kom den til at hedde Phallus impudicus (impudicus = skamløs), hvilket ikke var så fjernt endda fra det gamle, danske navn, præstepik Det tidligste stadium af stinksvampen har dog et ganske andet udseende; det kaldes hekseæg og er faktisk spiseligt. På Sandet vokser også hundestinksvamp, en spinkel, rødlig udgave af den velkendte slægtning. Den sære, morkelagtige kruset foldhat med elastikagtig konsistens ses ofte på grusbund fx i indkørsler. Phallus impudicus 14 Støv- og bruskboldene kendes af de fleste; på Sandet findes stilket bruskbold, flad støvbold, pærestøvbold og højstokket støvbold hvoraf sidstnævnte, som navnet siger, adskiller sig tydeligt fra de andre støvbolde. Lige så ejendommelige af udseende er køllesvampene der bærer deres navn med rette, og hvoraf to små, flotte arter er fundet på Sandet, nemlig orangegul køllesvamp og rosa køllesvamp. Endnu mærkeligere er grønskive der oftest ses blot som et decideret malinggrønt overtræk på brændekævler og andet dødt træ. Til sidst skal nævnes en svamp der ganske vist ikke er sær, men som imponerer alle med sit statelige udseende, nemlig stor kæmpeparasolhat der har skællet, pyramideformet hat og som kan blive op til 40 cm høj! Thomas Vikstrøm Orangegul Køllesvamp Foto: Steen Drozd Lund

15 Kloakeringen af Sandet Status september 2011 Sandet kloakering pr. 01/ Etape 1 og 2 færdige. Ejendomme på etape 2 kan påbegynde tilslutning fra d. 1. juni 2011 Etape 3b og 3c inkl. resterende kloakeringer 3c af udskudte ejendomme forventes færdige i 2012 og b 3a Etape 3a forventes idriftsat omkring december 2011, evt. lidt før afhængig af de sidste arbejder på etapen. Etape 1 (ca. 150 ejendomme) blev sat i drift den 1. december Etape 2 (ca. 225 ejendomme) blev sat i drift den 30. maj Husk, at ejendommene skal være tilkoblet senest et år efter, at området er sat i drift! Arbejdet med kloakering af Etape 3A (ca. 150 ejendomme) forløber planmæssigt og området forventes sat i drift i december Måske endda lidt tidligere. Gribvand undersøger nemlig muligheden for at sætte de enkelte veje i dette område i drift, hvis arbejdet bliver tidligere færdigt. I skrivende stund er det ikke muligt for Barslund at give tilsagn om tidligere idriftsættelse, men bestyrelsen vil arbejde for, at kloakeringen af Sandet bliver sat i drift så hurtigt som muligt. Besigtigelserne af Etape 3B (ca. 150 ejendomme) er nu afsluttet. Kloakeringsarbejderne i denne etape forventes påbegyndt i september 2011 og afsluttet i juni 2012, - hvis en hård vinter eller andre forhold ikke giver forsinkelser. 15

16 Kloakeringsarbejderne i Etape 3C (ca. 200 ejendomme) forventes påbegyndt i andet halvår Bestyrelsen får mange positive tilbagemeldinger om kloakeringen og om arbejdets udførelse, og vore medlemmer tager godt imod selve kloakeringen og de firmaer, der udfører arbejdet i marken. De problemer der uvægerligt opstår i forbindelse med så stort et projekt, bliver løst hurtigt og effektivt af Barslund og COWI. Lige nu er der nogle af vores medlemmer i etape 1, der oplever, at kablerne mellem styreskab og pumpebrønd på deres ejendom skal udskiftes. Det skyldes ikke fejl i installationen, men at det tilstræbes, at alle installationer på Sandet er ens. Installationerne er blevet forbedrede, og det er denne forbedring, der nu også installeres i etape 1. Gribvand har konstateret indsivning af vand i enkelte brønde, men dette problem skulle være udbedret. Da afregningen af elforbruget til pumpen i husbrønden er baseret på det målte vandforbrug, og indsivning af vand kan forårsage et forøget elforbrug, er det besluttet at installere en lille elmåler i samtlige styreskabe. Herved skabes der sikkerhed for, at elforbruget til pumpen altid kan kontrolleres, således at ejeren kan få kompensation for et eventuelt større elforbrug som følge af fejl eller indsivende vand. Flere medlemmer har spurgt til Store Ryvej. Hvordan får vi genoprettet de skader, der er sket på vejen og grøfterne i forbindelse med kloakeringen, og hvad med de besværligheder med at køre på Store Ryvej medlemmerne oplevede i vinteren 2010/11? Som tidligere nævnt har Gribvand oplyst, at alle veje på Sandet skal afleveres i mindst samme stand som før arbejdet blev påbegyndt. For Store Ryvej betyder det, at der skal foretages en aflevering når arbejdet er afsluttet, men Barslund foretager løbende en midlertidig udbedring af de skader der er sket. Grøfterne langs Store Ryvej er en del af vejen, og skader på grøfterne vil selvfølgelig også blive udbedret. Men Barslund har ikke overtaget den almindelige vedligeholdelse af grøfterne, der skal foretages af grundejerne langs Store Ryvej, således at hver grundejer skal vedligeholde grøften ud for sin ejendom. Grundejerforeningen har bedt Gribvand om at sørge for, at der fremover foretages den fornødne snerydning på Store Ryvej i forbindelse med arbejderne på Sandet. Gribskov Kommune har efter tilskyndelse fra Grundejerforeningen opdateret sin lånevejledning, så låneadgangen nu omfatter mere end hidtil oplyst. Medlemmer der overvejer at optage lån til kloakeringen (populært kaldet indefrysning), anbefales at læse vejledningen på kommunens hjemmeside. Medlemmer der oplever problemer med kloakeringen og/eller låneadgangen, er velkommen til at kontakte bestyrelsen. Erik Larsson, Formand 16

17 Tlf.: Fax:

18 Efterårshygge i haven Af Lene Fischer Her i september og oktober er det tid til at lave most af æbler. Et arbejde familien sagtens samles om. Nu er det ikke vores nyplantede æbletræer som bruges til mostproduktionen. Dertil er der for få æbler på grenene endnu. Vi var i går ude og samle nedfaldsæbler i Annisse. 4 forskellige sorter. Først skylles æblerne grundigt fri for jord og lignende. Skæres op en enkelt gang, så kværnen kan få ordentligt fat. Oppe i kværnen moses æblestykkerne så de bliver lettere at presse. Her er det med at holde fingrene væk! Æblemosen fyldes i en lærredssæk og presses og der kommer den dejligste most ud af dette arbejde. Man kan smage forskel på de forskellige sorter nogle er meget søde, andre er friske i smagen. Vi fryser den friske most, for at undgå at der opstår gæring. Det er en dejlig måde at være ude på og samtidig får vi sommerens vitaminer og smag lagret til senere nydelse. 18

19 19

20 Asserbo Hus & Have Service Hus Maling af vindskeder Tagrender renses Hegn ordnes - repareres Skorstene repareres - males Opsyn/tilsyn af sommerhus efter behov Små flytninger Efterisolering af lofter Have Græsklipning Træer fældes Grene klippes Hækkeklipning Brænde flækkes Krat/busk klippes Oprydning (losseplads) Ring efter tilbud 20 Tækkearbejde - rygninger - reparationer se

21 21

22 ÅBENT ALLE ÅRETS 365 DAGE FREDAG TIL NU HAR VI HÅNDKØBSUDSALG FRA HELSINGE APOTEK - OGSÅ RECEPTVARE UDLEVERING. 22

23 23

24 Varmesmeden i Asserbo ApS B Din lokale vvs-installatør Vi leverer: Alt i VVS arbejde Kvalitetsprodukter Totalløsninger Samarbejde med lokale håndværkere Renovering af badeværelse Frostsikring af sommerhus Genåbning af vand Kvalitet til tiden Varmesmeden i Asserbo Møllevangsvej Frederiksværk T: M: varmesmeden@mail.dk Maskinel Magasinpost ID nr / Sandpapiret Afsender: G/F På Sandet Gl. Kongevej 135 A, 3. tv Frederiksberg C. 24