Afdelingsbestyrelsens beretning efteråret 2017.

Transkript

1 Afdelingsbestyrelsens beretning efteråret Side 1 of 9 Forord. Vi har i tidligere beretninger udførligt behandlet en del emner på større arbejder. Der er ikke sket ret meget siden forårsmødet, hvorfor vi har skåret kraftigt ned på de afsnit, hvor der ikke er noget nyt. Valg til afdelingsbestyrelsen. Valg til afdelingsbestyrelsen sker på beboermødet i foråret. I 2017 blev følgende valgt til afdelingsbestyrelsen: Annette Knight, Mogens Nielsen, Rudolf Bay. Kalli Tuni blev valgt som 1. suppleant. Afdelingsbestyrelsen består desuden af: Peter Iversen, Johnny Rasmussen, Helle Hansen og Edvin Juhl. Kommende opgaver. Vi opsummerer lige, hvad vi arbejder med. Vinduer og ventilation håndværkerne har lavet de sidste forsøg med ventilation. Vi skal have materialet gjort færdigt til præsentation på et beboermødet og vi skal have besluttet, hvad vi skal have gennemført. Vi skal have lavet husleje beregninger på udskiftning af vinduer og installation af ventilation. I mellemtiden er der kommet en ny type energivinduer på markedet med indbygget ventilation, som vi skal have kigget på som alternativ. Da der ikke er noget nyt om dette emne, er det ikke særskilt beskrevet i beretningen. Økonomi vi har fortsat et hængeparti med følgerne af omprioriteringen af vores oprindelige prioritetslån i Den første del for perioden ser nu ud til at være færdig efter 7 års sagsbehandlingstid i Statens Administration og godkendt i Landsbyggefonden i december Anden del for årene er lavet i Landsbyggefonden Sidste del er at få fastsat vores fremtidige driftssikring. Varme vi har 4 opgaver, som vedrører vores varmeudgifter. Vi er i fuld gang med at finde en teknisk løsning på afkølingen af returvandet til leverandøren Affaldvarme Aarhus. Vi skal have skiftet varmemålere i løbet af de næste par år, da vores målere er ved at være slidt op. Vi skal have fundet en tidssvarende løsning på styringen af vores varme og varmt forbrugsvand. Og vi skal have tjekket, om isoleringen og tilstanden af rørene til vand og varme er i orden. Afkølingen af returvandet er det, der haster mest. Affald vi skal have købt indkast til papir og flasker, når kommunens nye afhentningsordning er klar. Genbrugspladsens ordninger skal tilpasses kommunens affaldsplan. Vi skal have lært alle beboere at bruge det nye affaldssystem korrekt. Og vi har problemer på genbrugspladsen med affald, som kommer udefra. Grønne områder vi har en opgave med at få beplantningen i yderområderne beskåret. Legepladser i 2016 har vi renoveret multibanen i syd. Der mangler lidt småting. Vi har et par legepladser, som er ret forsømte. De står for tur ved næste omgang. Reglementer vi mangler fortsat at få lavet et installations- og råderetskatalog. Og så må vi i gang igen med nogle rettelser til vedligehold og ordensreglement, som bliver forelagt på dette beboermøde.

2 Side 2 of 9 Nedgravet affald. I starten af 2016 skiftede vi vores affalds containere ud med nedgravede affaldsbeholdere. Det er væsentligt billigere, da afhentningsordningen sker med kran, og der er færre steder at tømme. Det projekt har voldt mange problemer, og er blevet en del dyrere end først antaget. Vi har også haft en del bøvl det første års tid med de indkøbte beholdere. Kvaliteten er ikke, hvad vi havde forventet. Problemerne er efterhånden løst, men det har ikke været tilfredsstillende, hvorfor vi også har besluttet, at vi vælger et andet fabrikat, når vi skal have de sidste beholdere til flasker og papir Indkast til flasker og papir kan vi først sætte i gang, når kommunen er klar med næste fase af deres afhentningsordning. Foreløbig er det kun midtbyen, hvor der kan afhentes flasker og papir fra nedgravede beholdere. I løbet af efteråret 2017 vil en større del af de almene boligforeninger blive koblet på ordningen. Vi skal derfor fortsat have de grønne kuber til papir og flasker et stykke tid endnu. Men de bliver sat ned, så snart der kommunen har en ordning. Den sidste del om nedgravet affald er af mere brugsmæssig karakter. Vi har nogle få beboere, som ganske enkelt ikke kan finde ud af at åbne lågen og smide deres affaldsposer i nedkastet. Det tiltrækker rotter, når poserne stilles ved siden af beholderne. Det tager også driftspersonalets tid at rydde op. Vi skal derfor alle beboere lært, hvordan affaldet håndteres. Det er der god økonomi i. Vi er også i gang med at kigge på ordninger, hvor vi kan starte med kildesortering allerede i køkkenet. De første forsøg, som vi har lavet, har dog ikke været nogen succes. Og så har vi fået et større problem med aflæsning af affald på genbrugspladsen, som kommer udefra. Det er store mængder, som læsses af i weekender og aftener. Det koster en del kroner at få det kørt væk. Vi har derfor taget tilbud hjem på en låge med elektronisk lås, hvor man skal bruge sin vaskebrik for at få adgang til pladsen. Udgiften er fælles med de andre afdelinger, og er allerede bestilt. Det bliver dyrt, men kan tjene sig hjem over tid. Lånesag. Vi har tidligere beskæftiget os en del med vores lånesag. Vi vil derfor springe over det historiske i denne beretning. Landsbyggefonden har i december 2016 sendt opgørelser til boligforeningen, hvor de har reguleret driftssikringen. I forbindelse med opgørelsen fra december 2016 har Landsbyggefonden også fundet ud af, at de i 1985/86 har udbetalt et driftstabslån på 22 millioner, som ikke fremgår som gæld i vores regnskaber. I samme forbindelse fik vi også 7 millioner fra kreditforeningen, men de har oplyst, at de skulle ydes som tilskud. Vi fik kort før forårsmødet oplyst, at der havde været en del korrespondance mellem Landsbyggefonden og boligforeningens administration, som vi endnu ikke har det fulde overblik over. Det ser ud til, at Landsbyggefonden mener, at vi skulle være opkrævet en del mere i indbetalinger til Landsdispositionsfonden. Det vender vi tilbage til, når vi har fået det gennemgået.

3 Side 3 of 9 Forbrugsmåling. Dette punkt er også ved at være en gammel sag. Det er også en af de sager, som vi ikke bliver færdige med lige foreløbig. Da det udvikler sig hele tiden. Vi har længe snakket om vores fællesforbrug af vand, varme og el. I den forbindelse er vi blevet opmærksomme på, at der faktisk ikke er særskilt måling af afdelingens fælles forbrug af varme. Det fælles forbrug af varme fordeles således over det individuelle forbrug. Vi har også snakket om, hvad vores el udgifter går til. El måling. Vi har været i gang med at kigge på afdelingens fælles forbrug af el. Vi har haft en teori om, at der står en del gamle frysere rundt i vores kælderrum, som bruger en masse el. I løbet af 2015 er der monteret elmålere i alle teknikrum under carporten og pulterrum i B-blokke. Da el til udebelysning både på stier og under carport trækkes fra 2 steder, har vi også opsat målere på det. Herefter skulle det være muligt at få målt det meste af vores fælles elforbrug. Troede vi. Vi har fået data fra alle målerne, men det stemmer ikke med vores afregning i kroner og ører, som det fremgår af vores regnskaber. Derfor har vi endnu ikke udsendt det i Sofus. Vi har fundet ud af, at der ikke er sat særskilte målere på el til ventilation. I første omgang får vi nu sat en måler på en enkelt opgang, så vi kan se, hvor meget forbruget er i en enkelt opgang. Et skøn over el forbruget til ventilation tyder på, at det udgør omkring 1/3 af det samlede forbrug. Det vil betyde, at vores teori om gamle frysere ikke holder. Vores udgift til fælles el er i 2016 faldet drastisk. Vi er kr. under budgettet. Det skyldes dels en ny el aftale med bedre priser, produktion af el på solcellerne og et mindre forbrug i afdelingen. Alene på genbrugspladsen er faldet på kr. Men faldet er meget større end forventet, hvilket vi ikke kan forklare. LED lys. LED lys vinder indpas mange steder, da LED lys er ved at blive billigere i indkøb end sparepærer og har et mindre el forbrug. Efterhånden kan det også fås i normale lysfarver og mange variationer. Hidtil har vi ikke villet skifte til LED lys under vores carport, idet en udskiftning ville medføre, at der skulle sættes nye armaturer op. Det var ikke rentabelt. Nu er der kommet LED lys på markedet, som passer i vores armaturer. Vi har derfor her i 2017 skiftet lysstofrørene ud med LED lys under carporten. Vores små rektangulære lamper i selve opgangene kan der ikke fås LED lys til. Derfor skifter vi kun til LED lys, når lampen skal udskiftes på grund af defekt eller hærværk. Vi har for et par år siden taget en LED udgave i brug, som kan ses ved 277 og er kvadratisk. Den er nu udgået af produktion, så vi vksla have fundet en ny løsning. Vores lamper på stierne kan der heller ikke sættes LED lys i.

4 Side 4 of 9 Varmemåling Det er ikke så enkelt, at få opdelt vores varmeforbrug i en fælles del og en individuel del, på samme måde som ved el. Vi mangler målere af varme i 13 fællesrum. Og det vil koste en del penge. På grund af prisen kan det først ske, når vi skal til at skifte målerne alligevel. Vores målere er sidste gang skiftet i 2008, og de forventes at skulle skiftes efter ca år altså i løbet af et par år. Administrationen er pt. ved at lave udbudsmateriale på udskiftning af målere. Herunder også opsætning af målere de steder, som hører under fælles forbrug. I nogle rum er forbruget ret begrænset, hvilket ikke vil give nogen særlig god økonomi i at sætte målere op. Vi er på sidste møde briefet om stadiet på arbejdet. Der satses på målere, der ikke gør os afhængige af et bestemt fabrikat eller serviceaftale. Hvor vi selv ejer data og tilvejebringelsen heraf. Det gør vi ikke på det nuværende system. Det medfører, at det også vil være nødvendigt også at skifte el målerne udover målerne til vand og varme. Der satses også på et system med trådløs kommunikation. Manglende afkøling af fjernvarmevand Afkøling af returvandet fra varmeforsyningen er en føljeton, som kan måle sig med vores lånesag. Holmstrups varmeforsyning er lavet i en tid, hvor varmen var meget billigere, end den er nu. Det har vi haft en del bøvl med i alle årene. Det lavede vi en længere gennemgang af i vores beretning til forårsmødet 2016, så det vil vi springe over i denne beretning. Men vi har fortsat en del opgaver med at få vores varmeforsyning optimeret. Vi har i Holmstrup problemer med at afkøle fjernvarmevandet med de krævede 30 grader. Derfor har vi fået en større regning hvert år i strafafgift de sidste års tid. Problemet med den manglende afkøling er ikke nyt for os i afdelingsbestyrelsen eller boligforeningen. Det har vi kendt til i år. Affaldvarme har blot ikke opkrævet strafafgifter hidtil i det omfang, som de har gjort de sidste 6 år. Vi har lavet forskellige tiltag undervejs og haft mange teknikere til at se herpå. Forsyningen fra Affaldvarme er i 2 omgange omlagt for nogle år siden. Affaldvarme måler nu i hvert enkelt teknikrum for sig. I slutningen af 2015 havde vi derfor en ingeniør fra Viggo Madsen til at komme med et bud på en løsning. Ifølge ingeniøren stammer problemerne fra blandesløjferne på det varme forbrugsvand. Blandesløjferne til radiator skal også udskiftes for at kunne fungere optimalt med resten af teknikken. Det burde være lavet i 2012, hvor vi fik skiftet resten af teknikken. Udskiftning af blandesløjfer. Vi har, som skrevet, i efteråret 2015 haft en rådgivende ingeniør med forstand på varmesystemer fra ingeniørfirma Viggo Madsen A/S ude og kigge på vores teknikrum. Det er der kommet nogle anbefalinger ud af, som vi har valgt at følge. Problemet er, at motorventilerne på blandingssløjferne åbner og lukker for langsomt i forhold til forbruget. De passer ikke ind i den øvrige teknik, som vi fik skiftet i Ifølge ingeniøren er det blandesløjfen til det varme forbrugsvand, som skaber problemet med den dårlige afkøling af returvandet. Derfor er det også den sløjfe, som vi har fået skiftet først. Ved at skifte i 2 tempi, kan vi få konstateret, at det også er, som vurderet. Blandesløjferne til varmt forbrugsvand er skiftet i løbet af efteråret Det kom til at koste ca kr. Det var mindre end forventet. Boligforeningens energikonsulent har allerede konstateret, at afkølingen af returvandet nu overholder de påbudte 30 grader. Vi har derfor sat gang i en udskiftning af blandesløjferne til radiatorvarme. Det vil ske her i Alle udgifter afholdes over konto 116 henlæggelser.

5 Side 5 of 9 CTS styring. I forhold til vores varmesystem er det ikke nok med nye blandesløjfer. Vi skal fortsat have lavet en styring, hvor alt teknikken kan styres fra driftskontoret og/eller VVS afdelingen. En såkaldt CTS styring. Afdeling 4 og 5 er ved at være så langt fremme med deres helhedsløsning, at de også skal have deres varmesystem omlagt. Hvis vi går sammen om et fælles CTS system, er det til at betale. Alene vil det være for dyrt til 402 lejligheder. Men det vil jo først og fremmest afhænge af, om vi kan blive enige om et fælles system. CTS styringen skal vi have afklaret inden vi om et par år skal til at skifte alle varmemålerne i vores lejligheder, så vi får det hele til at arbejde optimalt sammen. Vi skal også have fundet et mere brugervenligt rumapparat til afløsning for det nuværende. Det skal være muligt at aflæse ens forbrug af vand, el og varme både løbende og se statistik for udvalgte perioder. Det skal også indeholde en luftfugtigheds måler, så man kan følge sit indeklima. Den sidste del vi skal have lavet på vores varmesystem er, at vi skal have lavet en tilstandsrapport på vores rørføringer, så vi kan se, om de er ordentligt isolerede og vurderet levetiden. Hvis noget trænger til udskiftning, kan det ligeså godt laves samtidig med udskiftningen af varmemålerne. Regreskrav mod foreningen. Vores varmesystem har ikke fungeret optimalt de sidste 3 4 års tid, som vi havde fået sat i udsigt i I den periode har vi foreløbig betalt kr. i strafafgift. Det er vi naturligvis ikke tilfredse med. Vi har derfor allerede i december 2015 kontaktet foreningsbestyrelsen med det formål, at foreningen dækker afdelingens tab på grund af forkert rådgivning og manglende opfølgning. Vi har sat vores tab til udgifterne til strafafgifterne. Men det har efterfølgende vist sig, at det ikke er nok. Det er imidlertid ikke så let at kommunikere med foreningsbestyrelsen. Administrationen har afvist vores krav, men vi er ikke hverken enige i udlægningen eller færdige med den sag. Hvordan den sag ender, må fremtiden vise. Men det tager jo nok en del tid, når vi nu allerede er oppe på 1 ½ år. I mellemtiden kan vi bruge tiden på at undre os over, at vores folkevalgte i foreningsbestyrelsen vil være det her forløb bekendt. Antennebidrag. I slutningen af 2015 fik vi et godt tilbud fra Stofa om, at vi som kollektiv tilsluttet afdeling kunne få nedsat antennebidraget til 99 kr. månedligt i 2016 med en prisjustering for 2017 mod en binding for den samme periode. Det vil sige, at vi ikke måtte skifte leverandør i løbet af de 2 år. Det tilbud har vi i afdelingsbestyrelsen som bekendt godtaget. Vores aftale løber for 2016 og I midten af 2016 vedtog folketinget en ny lov om TV kanaler, hvor man har ret til frit valg af TV kanaler. Eksisterende kollektive aftaler kan max. løbe til 1. januar Vores indgåede aftale er således lovlig. Fra 2018 har alle ret til selv at vælge, hvem de vil have som leverandør af TV kanaler. Også hvor der er kollektivt anlæg. Der er mange danskere, som har haft en forventning om, at den nye lov ville medføre en

6 Side 6 of 9 mindre betaling for TV kanaler. En forventning om, at man kunne nøjes med at betale for en enkelt eller 2 danske kanaler. Sådan er det ikke i praksis. Og det er slet ikke så nemt, som det lyder for de kollektive tilsluttede. Afdelingens kabelnet bruges til andre formål end TV-signaler og internet. Målerdata på vand, el og varme føres gennem kabelnettet, såvel som betalingsdata fra vaskeriet og videoovervågningen i 245. Vi skal derfor fortsat have et kabelnet til disse formål uanset, om vi får kollektivt leverede TV kanaler eller ej. I hvert fald indtil, at vi overgår til trådløs opsamling af målerdata. Og det gør vi ikke fra 1. januar Et frit valg af leverandør til levering af TV-kanaler er derfor slet ikke så enkelt, som det lyder til. Stofas, YouSees og de andre leverandørers systemer passer heller ikke sammen. Man kan derfor ikke bare have flere leverandørers signaler i vores nuværende kabler. Og hvem skulle stå for service, hvis der er flere leverandører i samme kabel. Ifølge lovgivningen er der kun krav om frit valg på TV-kanaler. Man kan lovligt fortsat have en kollektiv aftale om bredbånd. Det vil være en fordel for os at have, idet vi fortsat skal have et kabelnet til afdelingsbrug. I et sådant kabelnet vil man kunne have een leverandørs TV-kanaler. Det vil så være den leverandør, som kommer til at servicere i forhold til afdelingens brug. På beboermødet har vi stillet forslag om en ny ordning fra 1. januar Vi skal vi tage stilling til, hvilken leverandør, som kan få lov til at levere TV-kanaler i vores kabelnet. Beboere, der ønsker en anden leverandør af TV-kanaler end den, vi vælger til kabelnettet, vil altså selv skulle lave en egen ordning. Sådan vil det være uanset, hvilke kabler vi har i afdelingen. Det kan være via parabol eller telefonforbindelse. Reglementer. Vi har i flere år været i gang med en revision af vore reglementer, Ordens- og vedligeholdsreglementer, samt et råderetskatalog, alle disse skal forelægges et beboermøde og godkendes der. Ordensreglementet: Dette blev godkendt for 2 år siden og kan ses på nettet, ingen ændringer i år Vedligeholdsreglementet Ved beboermødet i efteråret havde vi vores vedligeholds reglement på dagsorden, men under debatten blev der stillet spørgsmål ved en del punkter omkring malerbehandling, hvorfor vi valgte at trække forslaget. Disse punkter er blevet rettet siden sidste beboermøde. Ændringer i det vedligeholdsreglement der forelægges her på beboermødet omhandler udelukkende punkt 2.5 Materialer og behandling. Der er ændret i de enkelte behandlinger af lofter-vægge og træværk og i hvilken glans af maling der skal anvendes. Vi mangler fortsat at få lavet et råderets- og installationskatalog. Det kommer til at indeholde nogle emner, som vi har flyttet fra det gamle ordensreglement. Det kommer også til at indeholde regler for udskiftning af køkkener ved både individuel- og kollektiv råderet. Individuel råderet er når du selv lægger penge ud for en renovering/udskiftning af f.eks et køkken, udgiften som skal være godkendt inden opstart, vil så blive nedskrevet over 10 år. Så hvis du flytter efter 5 år, får du halvdelen af det brugte beløb tilbage.

7 Kollektiv råderet besluttes af afdelingsmødet og der stilles nogle krav til udførelse af arbejderne og der låner man pengene til udførelse af arbejderne i afdelingen og tilbagebetaler over 10 år. Råderets- og installationskataloget vil blive tilpasset forholdene i Holmstrup. Råderetskataloget vil vi forsøge at have klar til beboermødet i Foråret 2018 Side 7 of 9 Altan tætninger. Underliggende stod i beretningen for foråret 2017: CITAT: Vi har store problemer med, at vore åbne altaner bliver utætte, og der er pt. 4 steder (vi kender til) der trænger til renovering. Det er meget bekostelig, hver gang vi skal have renoveret vores altaner, fordi vi skal have løftet blomsterkummen. Til dette skal der anvendes en meget stor kran. Når der renoveres altaner, bliver det altid udført som par, hvor 2 altaner støder mod hinanden, da det ikke er muligt at gennemskue, hvor vandindtrængningen kommer fra. For udskiftningen af membran ved 2 altaner er udgiften i dag tæt på kr. - dog med lidt variationer i forhold til, hvordan det er at komme til med kranen. Vi har i bestyrelsen besluttet at lave et forsøg, hvor vi fjerner blomsterkummen. Der vil i stedet blive monteret en front på terrassen, som er lig med blomsterkummen, og der anstilles nogle mindre blomsterkummer, se illustrationen for et eksempel på en blomsterkumme CITAT SLUT. Nu er forsøget udført og kan besigtiges i A 1 sal. Der er aflevering d. 5 september hvor der skal tjekkes for fejl og mangler. Men udtrykket på prøvealtanerne er noget anderledes en ved de oprindelige, da der er valgt en model hvor skrågelænderet er fjernet og det så skal være højere for at overholde lovgivningen. Nu var det jo som skrevet prøvealtaner for at se hvordan udtrykket ville være efterfølgende, og der må siges at der er meget forskel på prøvealtaner og vores oprindelige. Vi vil i bestyrelsen tage en snak om vi skulle ændre den ene altan således den er mere lig de eksisterende med den skrå afskærmning. Du vil kunne læse i referater fra bestyrelsen, hvad der bliver enighed om. Legepladser. Der er budgetteret med ca kr. hver 4 år til lejearealer. Og sidste år brugte vi vore midler til legearealer på renovering af Multibanen. Der er først midler igen i 2020 og der vil i løbet af 2019 blive indkaldt til møde om hvorledes midlerne skal anvendes. Som det kan ses så er det legeområde vi kalder naturlegepladsen, jordhøjen bag ved 225 B B fjernet her i 2017 og der er kun højen tilbage, alle legeredskabet er fjernet af driften. Driften foranstalter hvert år en gennemgang af vore legearealer, om der er noget der skal skiftes eller demonteres, dette vil også ske her i 2018, og nødvendige reperationer vil blive udført hvis det har noget med sikkerhed af legeudstyret at gøre.

8 Grønt udvalg. Grønt Udvalg afholder møde d.26 september kl.19, hvor vi taler om, hvad der skal plantes i de "gamle rosenbede" i midterarealet. Lige nu er der græs. Side 8 of 9 Selskabslokalet. Afdelingsbestyrelsen har ved et par lejligheder modtaget kritik af rengøringen i selskabslokalet, når lejere er ankommet for at overtage lokalet til en fest eller et arrangement. Kritikken har været berettiget, og vi har fundet en løsning på problemerne. Der vil også blive lavet hovedrengøring. Hvis der er nogle der har nogle spørgsmål, eller der er nogle mangler i selskabslokalet, så er i velkomne til at henvende jer til Anette Knight Så vil jeg være behjælpelig så godt jeg kan. Ny ordning for beboerrådgiverordningen. Holmstrup har i mange år været med i en beboerrådgiverordning sammen med afdelingerne 3, 4, 11 og 12. Beboerrådgiverordningen har 2 ansatte, som begge har et timetal på 35 timer ugentligt. De har til huse på Gudrunsvej 16 i afdeling 4, med en ugentlig åbningsdag i Holmstrup i Værestedet. Beboerrådgivningen betales af de 5 afdelinger, og ordningen er uafhængig af boligforeningen, som der er en aftale med om administration og regnskab. Afdeling 4 er den største bidragsyder, men også den største bruger af ordningen. Afdeling 4 har besluttet, at de med virkning fra 1. januar 2018 vil have overført deres andel af beboerrådgivningen til deres Helhedsplan og lagt sammen med de øvrige ansatte i Helhedsplanen. Afdeling 4 har derfor meldt ud, at de udtræder af ordningen. De tilbageblevne 4 afdelinger har i årets løb drøftet, hvad der skal ske med resten af beboerrådgivningen om den skulle helt nedlægges eller fortsætte i en reduceret version. Da der har været en føler fra en anden afdeling, er dette medtaget i overvejelserne. Afdeling 12 har i forbindelse med drøftelserne meldt ud, at de også udtræder med virkning fra 1. januar Afdelingsbestyrelserne i afdeling 3, 6 (os) og 11 har besluttet, at de sammen med afdeling 2 vil lægge op til at fortsætte beboerrådgivningsordningen i en ændret version, hvor der bliver en ansat medarbejder i en stilling på 30 timer ugentligt. Ordningen får til huse i afdeling 3 og vores Værested i Holmstrup. Den ændrede struktur skal formelt vedtages på beboermøderne i september, idet der kommer en ændret betaling for at kunne betale for en 30 timers ansat. For Holmstrups vedkommende betyder det, at vores årlige udgift til beboerrådgivningen stiger fra kr. til kr. Fordelingen af udgifter bliver nu tilpasset antallet af lejemål, dog med en reduceret udgift til afdeling 2 i første omgang. Vores udgift stiger med kr., som indgår i det udsendte budget. Godkendelse af den nye struktur sker således i forbindelse med godkendelse af beretning og budgettet.

9 Budgettet for 2018 Side 9 of 9 Afdelingsbestyrelsen og administrationen er kommet frem til et budget udkast for 2018, som udviser en huslejestigning på 0kr. Vi forsætter således med den samme husleje i 2018, som vi har i Hvordan kan det så lade sige gøre. Her en kort gennemgang af de poster, hvor der er ændringer: Konto 105 prioritetsydelser falder i 2018 med kr., idet Landsbyggefonden er gået med til, at der først træffes beslutning om vores lånesag, når nogle af vores lån til renoveringssagen er udløbet. Fastsættelse af driftssikringen er derfor udskudt. Konto 112 dispositionsfondsbidrag falder med kr., idet der ikke opkræves bidrag i Konto 114 renholdelse falder med kr. Konto 119 diverse udgifter. Stiger med kr. primært som følge af en omlægning af socialrådgiverordningen. Plus prisudvikling på BL kontingent. Konto 204 driftssikring falder med kr., men modsvares af fald i låneydelser konto 127 på kr. Differencen er den årlige aftrapning, som er lovbestemt. Overskudskontoen. Ifølge lovgivningen skal et overskud eller underskud overføres til overskudskontoen. Forbrug af kontoen skal godkendes på beboermødet. Som udgangspunkt skal et opsamlet overskud eller underskud afvikles over de næste 3 budgetår. Overskudskontoen udgjorde den kr. Afdelingens regnskab for 2017 medførte et overskud, som blev anvendt til afskrivning på vores udlæg til nedgravet affald, P-pladser, solceller og forsøget med decentral ventilation.