KOMMUNEPLANENS STØJBESTEMMELSER

Transkript

1 KOMMUNEPLANENS STØJBESTEMMELSER Nærværende generelle rammebestemmelser udmønter kommuneplanens mål og retningslinjer vedrørende støjhensyn i planlægningen og tager sigte på at sikre et godt støjmiljø med sundhedsmæssigt og miljømæssigt acceptable støjniveauer, både i det allerede bebyggede miljø og i fremtidige bebyggelser. Støjbestemmelserne udstikker rammerne (krav og normer) for, at der i lokalplanlægningen, i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse og ved miljøgodkendelser træffes de konkrete bestemmelser om støjniveauer og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Dette gælder når der nyudlægges eller sker ændret anvendelse af arealer til støjfølsomme anvendelser (f.eks. boliger) i nærheden af veje, jernbaner, støjende fritidsanlæg og støjende virksomheder samt ved etablering af støjende virksomheder, støjende fritidsanlæg (skydebaner, motorsportsanlæg, m.m.) og ved anlæg af nye veje eller betydelige ændringer af trafikken på eksisterende veje (udbygning af eksisterende vej). Støjbestemmelserne tager således sigte på via krav og anbefalinger i blandt andet lokalplanlægningen af ny bebyggelse eller ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse - at minimere støjgener hidrørende fra trafik, virksomheder og støjende anlæg i øvrigt. Støjbestemmelserne er udarbejdet på grundlag af Miljøbeskyttelsesloven, Planlovens bestemmelser om støjhensyn ved udlæg af arealer til støjfølsom anvendelse og Bygningsreglementet, der fastsætter maksimale indendørs støjniveauer for støjfølsomme anvendelser. Bestemmelserne tager udgangspunkt i Miljøministeriets vejledende støjgrænser vedrørende vej- og banestøj, virksomhedsstøj og støj fra støjende fritidsanlæg - og fastsætter de støjmæssige krav, der skal sikre, at områder udlagt til støjfølsom anvendelse ikke udsættes for uacceptable støjniveauer. Ligesom den øvrige kommuneplans bestemmelser er rammebestemmelser for støj vejledende. De har ingen direkte bindende virkning for den enkelte grundejer. Byrådet er dog forpligtet til at arbejde for at støjbestemmelserne overholdes. Afsnit 1, Aarhus Kommunes støjbestemmelser, indeholder generelle forudsætninger vedrørende bestemmelserne samt de konkrete støjmæssige krav og normer for forskellige plansituationer. Støjbestemmelser vedrørende forskellige støjkilder findes i følgende afsnit: Støjbestemmelser for støj fra veje Bestemmelser for støj og vibrationer fra baner Støjbestemmelser for støj fra virksomheder Støjbestemmelser for støj fra skydebaner Støjbestemmelser for støj fra motorsportsbaner Afsnit 2, Støjbestemmelsernes anvendelse og grundlag, beskriver forhold omkring støjbestemmelsernes anvendelse. Desuden er grundlaget for støjbestemmelserne i form af lovgrundlag, vejledninger, m.m. oplistet. 1. Aarhus Kommunes støjbestemmelser 1.1 Generelle forudsætninger Støjbestemmelserne for Aarhus Kommune tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens forskellige vejledende støjgrænseværdier for udendørs støjniveauer. De vejledende grænseværdier udtrykker en støjbelastning, der efter Miljøstyrelsens vurdering er miljømæssigt og sundhedsmæssigt acceptabel. Værdierne er især fastsat ud fra menneskers normale opfattelse af støjens genevirkning. Det gælder dog, at der er mennesker, som oplever selv svag støj som generende, og andre som ikke oplever stærk støj som generende. For Miljøstyrelsens grænseværdier gælder, at de er vejledende i den forstand at de hverken udtrykker en ret til at udsende støj eller en generel pligt til at nedbringe støjbelastninger, der overskrider grænseværdierne. For indendørs støjniveauer gælder Bygningsreglementets bestemmelser.

2 Grænseværdier Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for henholdsvis støj fra veje og støj fra baner opgøres som en sammenvejet støjindikator (Lden) for støjbelastningen over hele døgnet. Støjindikatoren tager hensyn til, at genevirkningen af støj om aftenen og om natten er større end om dagen. I beregningen af støjindikatoren indgår et genetillæg på 5 db til støjen i aftenperioden og 10 db til støjen i natteperioden. Denne opgørelse svarer til menneskers normale opfattelse af støjgener. Grænseværdierne for støj fra virksomheder bruges både i planlægningssituationer og i forbindelse med miljøgodkendelser og påbud. Der er forskellige vejledende grænseværdier for dagperioden, aftenperioden og natten - og for forskellige områder (boligområder, erhvervsområder, m.m.). For støjende fritidsanlæg (som skydebaner og motorsportsbaner) er der fastsat forskellige grænseværdier afhængigt af, hvor ofte anlægget bruges, hvor anlægget ligger og med forskellige grænseværdier for henholdsvis dag og aften. Støjberegninger og trafikdata Fastsættelsen af konkrete støjkrav baseres på beregning af støjniveauer, ved brug af nærmere foreskrevne beregningsmetoder og modeller. Hvad angår blandt andet metoder henvises generelt til de relevante vejledninger fra Miljøstyrelsen se afsnit 2.2. Når det gælder beregning af støj fra veje og baner, skal dette ske ved brug af en bestemt beregningsmetode og model ved bestemmelsernes udarbejdelse støjmodellen Nord2000. Beregningsmetoden fastlægger en årsmiddelværdi af støjniveauet og tager hensyn til variationerne i støjen over døgnet og året, lydens udbredelse under forskellige vejrforhold og refleksioner fra andre bygninger og terræn samt trafikkens omfang og sammensætning. Støjbelastningen angives som den sammenvejede støjindikator Lden, der tager hensyn til, at genevirkningen af støj om aftenen og om natten er større end om dagen. Vejtrafikdata er som hovedregel baseret på registreringer/tællinger af dagens trafik samt skøn over trafikkens forventede udvikling over en vis periode, hvor der indgår både skøn over den generelle trafikudvikling og den lokale byudviklings påvirkning af trafikken. Som hovedregel anvendes et tidsperspektiv på 10 år med hensyn til den generelle trafikudvikling samt 5 år hvad angår den lokale udvikling. Ved beregning af støj fra jernbaner benyttes banetrafikdata, der er baseret på skøn over trafikkens forventede udvikling over en 10-årig periode. Støjkrav i særlige situationer I planlægningssituationer, hvor der i form af ny bebyggelse i eksisterende boligområder og områder med blandede funktioner i bymæssig bebyggelse etableres ny støjfølsom bebyggelse eller foretages boligforbedring, gælder, at de ellers normale støjbestemmelser for vej- og banestøj kan fraviges. Støjkrav vedrørende udendørs opholdsarealer Hvad angår udendørs opholdsareal til støjfølsom bebyggelse gælder, at støjkrav alene gælder for det arealmæssige omfang af opholdsarealer, der stilles krav om i den konkrete bebyggelse og kun i de tilfælde, hvor der er formelle krav om udendørs opholdsarealer. 1.2 Støjbestemmelser ved udlæg af nye arealer Jævnfør Kommuneplanens retningslinjer vedrørende støjhensyn i planlægningen kan der indenfor støjbelastede områder normalt ikke udlægges arealer til støjfølsom anvendelse eller ske ændring af eksisterende anvendelse, medmindre den fremtidige anvendelse kan sikres mod eksterne støjgener og mod vibrationer fra jernbaner. Eksempelvis betragtes områder med et udendørs støjniveau over Lden 58 db normalt som støjbelastede, når det gælder vejstøj. Ved nyudlæg af arealer skal der således i områder med støjfølsom bebyggelse og funktioner tilstræbes acceptable støjniveauer jf. de i afsnit 1.3 anførte støjgrænseværdier. Støjbestemmelser gælder ikke i planlægningssituationer for eksisterende bebyggelser/byområder, hvor en allerede eksisterende anvendelse ikke ændres. Støjfølsomme funktioner omfatter boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner samt hoteller, kontorer og liberale erhverv herunder i et vist omfang

3 udendørs opholdsarealer til funktionerne. Hertil kommer visse anvendelser til rekreative formål i byer og det åbne land parker, kolonihaver, naturområder, sommerhusområder og campingpladser. Særligt støjfølsomme anvendelser udgøres af rekreative områder i det åbne land sommerhusområder, campingpladser, visse naturområder og lignede. Her stilles de skrappeste støjkrav. For bynært placerede campingpladser accepteres normalt et højere støjniveau end i det åbne land. Nogle former for rekreativ aktivitet - f.eks. forskellige sportsanlæg betragtes ikke som støjfølsomme. Væsentlige støjfølsomme anvendelser omfatter boliger, daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner samt bynære rekreative anvendelser som parker, kolonihaver, campingpladser og lignende. Her stilles betydende støjkrav. Funktioner med overnatning (f.eks. boliger og hospital) er særligt følsomme overfor høje støjniveauer om natten. Nyttehaver uden overnatningsmulighed betragtes normalt ikke som støjfølsom. Hoteller, kontorer og liberale erhverv udgør også støjfølsomme funktioner. Her accepteres dog et lidt højere støjniveau end f.eks. for boliger. 1.3 Støjbestemmelser for støj fra forskellige kilder Støjbestemmelser for støj fra veje Ved udlæg af og disponering af areal til støjfølsomme anvendelser i nærheden af veje skal det sikres, at det udendørs støjniveau ikke overstiger støjgrænserne i nedenstående skema. Støjgrænserne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for vejtrafikstøj. Den nærmere præcisering af, hvor grænseværdierne skal være opfyldt defineres i detailplanlægningen (eller i enkeltsagsbehandlingen) hvorvidt de f.eks. gælder i skel eller ved facader. Udover ovenstående gælder Bygningsreglementets krav vedrørende indendørs støjniveau. Dette betyder normalt, at der i beboelses- og opholdsrum i boliger og anden bebyggelse der anvendes til overnatning (f.eks. hoteller, pleje- og behandlingsinstitutioner) samt i undervisningsrum i skoler og undervisningsinstitutioner og opholdsrum i daginstitutioner - skal sikres et maksimalt indendørs støjniveau hidrørende fra vejstøj på Lden 33 db. For kontorarbejdsrum gælder en grænseværdi på Lden 38 db. Grænseværdierne gælder for møblerede rum med lukkede døre og vinduer, men åbne udeluftventiler. Undtagelse fra bestemmelser om støj fra veje ved udlæg og disponering af støjfølsomme funktioner I planlægningssituationer, hvor der i form af ny bebyggelse i eksisterende boligområder og områder med blandede funktioner i bymæssig bebyggelse etableres ny støjfølsom bebyggelse eller foretages boligforbedring gælder, at sådanne projekter kan realiseres, selvom støjniveauet fra vejtrafikken overstiger grænseværdierne i tabellen ovenfor. I situationer med sådant nybyggeri skal det dog tilstræbes, at:

4 Der på støjfølsomme bebyggelsers facader, der ikke er orienteret mod vejen/støjkilden, kan opretholdes et støjniveau der overholder de i tabellen angivne grænseværdier. Der på udendørs opholdsarealer i tilknytning til støjfølsom bebyggelse (i det omfang der er krav herom) kan opretholdes et støjniveau på maks. Lden 58 db. Det samme gælder som hovedregel for fodgængerarealer i umiddelbar nærhed af bebyggelsen (dog ikke fortove mellem bolig og vej). Bygningsreglementet krav til indendørs støjniveau (med lukkede vinduer) er opfyldt. Endvidere anbefales, at: Facader/vinduer i boliger udformes, så støjniveauet indendørs i sove- og opholdsrum - med åbent vindue - er højest Lden 46 db. Dette kan f.eks. ske ved særlig afskærmning udenfor vinduet eller særlig støjisolerende konstruktioner. Samme anbefaling gælder for daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner o.l. Bebyggelsen/bygningen disponeres, så opholds- og soverum i så stort omfang som muligt orienteres mod stille facader. Støjbestemmelser ved anlæg af nye veje samt større vejudbygninger og større trafikale ændringer Ved udlæg af areal til eller anlæg af nye veje samt større vejudbygninger og trafikale ændringer tilstræbes, at overholde samme støjgrænseværdier som ved udlæg og disponering af arealer til støjfølsom anvendelse jf. skemaet ovenfor. I visse tilfælde vil det dog typisk ved vejanlæg m.m. i eksisterende byområder - erfaringsmæssigt ikke være teknisk muligt eller økonomisk forsvarligt fuldt ud at overholde de nævnte støjgrænser og/eller sikre at støjbelastningen i naboområder til vejen ikke øges. I sådanne situationer tilstræbes støjgrænserne i nedenstående skema overholdt - hvor der i forhold til eksisterende støjniveauer forud for vejanlæg er fastlagt, hvilke støjniveauer der tilstræbes i tilknytning til nyanlæg samt større vejudbygninger og trafikale ændringer. I forbindelse med nyanlæg af veje tilstræbes yderligere, at der generelt opnås et indendørs støjniveau i støjfølsom bebyggelse svarende til Bygningsreglementets krav (eksempelvis Lden 33 db i boligers opholds og soverum). Støjhensyn i vej- og trafikplanlægningen Ved planlægning og anlæg af nye veje samt større vejudbygninger og trafikale ændringer indgår i alle tilfælde støjmæssige hensyn. Det betyder, at de støjmæssige konsekvenser for eksisterende og kommende støjfølsom anvendelse af de tilgrænsende arealer undersøges med henblik på at de støjmæssige gener minimeres. I undersøgelserne indgår de forventede fremtidige trafikale forhold, ligesom der indgår overvejelser om både støjniveauer i de nærmeste omgivelser og mulige trafikale og støjmæssige ændringer andre steder i tilknytning til vejanlæg og trafikale ændringer. Endvidere overvejes og tages stilling til mulige støjdæmpende foranstaltninger, således at støjgrænseværdierne kan overholdes. Der kan typisk i det åbne land og nye byområder være tale om at sikre afstand til vejanlæg eller etablere afskærmning langs vejen, mens der i eksisterende bymæssig bebyggelse i mange tilfælde skal gennemføres en forbedret facadeisolering af bebyggelsen og/eller anvendes støjreducerende vejbelægninger. Herudover vil også tiltag som blandt andet omlægninger/omfordelinger af trafik, reduktion af andelen af tung trafik og nedsættelse af hastighedsgrænser kunne være betydende midler i forhold til nedsættelse af støjbelastningen Bestemmelser for støj og vibrationer fra baner Ved udlæg af og disponering af areal til støjfølsomme anvendelser i nærheden af baner skal det sikres, at

5 det udendørs støjniveau ikke overstiger støjgrænserne i nedenstående skema. Støjgrænserne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for støj og vibrationer fra jernbaner. Den nærmere præcisering af hvor grænseværdierne skal være opfyldt defineres i detailplanlægningen (eller i enkeltsagsbehandlingen) hvorvidt de f.eks. gælder i skel eller ved facader. Udover de ovenfor nævnte grænseværdier skal det sikres, at det maksimale støjniveau for det mest støjende tog, der regelmæssigt anvender banen, ikke overstiger 85 db og at det KB-vægtede accelerationsniveau ikke overstiger 75 db. Yderligere gælder Bygningsreglementets krav vedrørende indendørs støjniveau. Dette betyder normalt, at der i beboelses- og opholdsrum i boliger og anden bebyggelse der anvendes til overnatning (f.eks. hoteller, pleje- og behandlingsinstitutioner) samt i undervisningsrum i skoler og undervisningsinstitutioner og opholdsrum i daginstitutioner - skal sikres et maksimalt indendørs støjniveau hidrørende fra banestøj på Lden 33 db. For kontorarbejdsrum gælder en grænseværdi på Lden 38 db. Grænseværdierne gælder for møblerede rum med lukkede døre og vinduer, men åbne udeluftventiler. For anlæg af nye baner er der ikke fastsat specifikke støjgrænseværdier. I sådanne tilfælde skal der ske en afvejning af støjhensyn og andre hensyn, der ønskes varetaget i tilknytning til det konkrete anlæg. Undtagelse fra bestemmelser om støj fra baner ved udlæg og disponering af støjfølsomme funktioner I planlægningssituationer, hvor der i form af ny bebyggelse i eksisterende boligområder og områder med blandede funktioner i bymæssig bebyggelse etableres ny støjfølsom bebyggelse eller foretages boligforbedring gælder, at sådanne projekter kan realiseres, selvom støjniveauet fra banetrafikken overstiger grænseværdierne i tabellen ovenfor - jf. også afsnit 1.1. I situationer med nyt byggeri skal det dog sikres, at: Der på støjfølsomme bebyggelsers facader, der ikke er orienteret mod banen/støjkilden, kan opretholdes et støjniveau der overholder de i tabellen angivne grænseværdier. Der på udendørs opholdsarealer i tilknytning til støjfølsom bebyggelse (i det omfang der er krav herom) kan opretholdes et støjniveau på maks. Lden 64 db. Det samme gælder som hovedregel for fodgængerarealer i umiddelbar nærhed af bebyggelsen (dog ikke fortove mellem bolig og vej). Bygningsreglementet krav til indendørs støjniveau (med lukkede vinduer) er opfyldt. Endvidere anbefales - i forbindelse med nyt byggeri, at: Facader/vinduer i boliger udformes, så støjniveauet indendørs i sove- og opholdsrum - med åbent vindue - er højest Lden 52 db. Dette kan f.eks. ske ved særlig afskærmning udenfor vinduerne eller særlig støjisolerende konstruktioner. Samme anbefaling gælder for daginstitutioner, pleje- og behandlingsinstitutioner, hospitaler, skoler og undervisningsinstitutioner o.l. For kontorarbejdsrum anbefales et maksimalt indendørs støjniveau - med åbent vindue - på Lden 57 db. Bebyggelsen/bygningen disponeres, så opholds- og soverum i så stort omfang som muligt orienteres mod stille facader.

6 1.3.3 Støjbestemmelser for støj fra virksomheder Ved udlæg eller anvendelse af arealer til håndværks- og industrivirksomheder og anden virksomhed og ved udlæg af arealer til støjfølsomme formål skal det sikres, at det udendørs støjniveau, som virksomheder påfører omgivelserne, ikke overskrider støjgrænserne i nedenstående skema. Støjgrænserne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for virksomhedsstøj. Områdetyper / Ækvivalent, korrigeret støjniveau i db(a) Hverdage kl Lørdage kl Hverdage kl Lørdage kl Alle dage kl Søn og helligdage Erhvervsområder Erhvervsområder med forbud mod generende virksomhed Områder med blandet bolig og erhverv (55) Etageboliger (55) Åben lav boligbebyggelse og (50) friarealer i byområder Sommerhusområder, rekreative områder og særlige naturområder (50) Grænseværdier for virksomhedsstøj ved udlæg og anvendelse af arealer til støjende virksomhed og udlæg af areal til støjfølsomme funktioner (grænseværdier for maksimale støjniveauer er angivet i parentes) Ud over at gælde for virksomheder er støjgrænserne også gældende for f.eks. faste anlæg til energiproduktion (f.eks. varmepumper) og fritidsklubber. Støjgrænserne er ikke gældende for menneskabt støj, dvs. f.eks. stemmestøj fra børn i børnehaver eller støj fra boldspil på fodboldbaner. Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 5/1984, Ekstern støj fra virksomheder samt tillæg til vejledning nr. 5/1984 fra juli Skemaets støjgrænser bør anvendes i forbindelse med vejledningens tekst Støjbestemmelser for støj fra skydebaner Ved anlæg af skydebaner og ved udlæg af arealer til støjfølsomme formål skal det sikres, at støjen ved den mest støjbelastede bolig eller anden støjfølsom bebyggelse ikke overstiger en støjbelastning/værdi, der ligger mellem 55 og 70 db(a) impulse. For eksisterende skydebaner kan der i særlige tilfælde tillades en støjgrænse på op til 80 db(a) impulse. Støjgrænserne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for skydebanestøj. Fastsættelse af den konkrete støjgrænse for den enkelte skydebane vil både afhænge af skydeaktiviteten og tidspunkterne for banens benyttelse. For at sikre en hensigtsmæssig afstand til støjfølsomme områder, må skydebaneanlæg fortrinsvis placeres i det åbne land. Endvidere skal der ved overvejelser om påtænkte skydebaners placering indgå hensyn til terrænmæssige forhold og muligheder for dæmpning af støjens udbredelse.

7 Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 1/1995, Skydebaner. Støjgrænserne bør anvendes i forbindelse med vejledningens tekst Støjbestemmelser for støj fra motorsportsbaner Ved anlæg af motorsportsbaner og ved udlæg af arealer til støjfølsomme formål skal det sikres, at det udendørs støjniveau, som motorsportsbaner påfører omgivelserne, ikke overskrider støjgrænserne i nedenstående skema. Støjgrænserne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier for motorsportsbaner. Grænseværdierne angiver det ækvivalente, A-vægtede lydniveau i db, inden for én time med repræsentative støjforhold. Der henvises i øvrigt til Miljøstyrelsens vejledning nr. 2/2005, Støj fra motorsportsbaner. Skemaets støjgrænser bør anvendes i forbindelse med vejledningens tekst Støjbestemmelser for støj fra helikopterflyvning til Aarhus Universitetshospital i Skejby. Ved udlæg af og disponering af arealer til støjfølsomme anvendelser i nærheden af heliports på Aarhus Universitetshospital skal det sikres, at det udendørs støjniveau ikke overstiger støjgrænserne i nedenstående skema. Støjgrænserne tager udgangspunkt i Miljøstyrelsens Tillæg til vejledning nr. 5/1994: Støj fra flyvepladser fra oktober 2013, idet det dog er valgt ikke at medtage bestemmelser for rekreative områder uden overnatning. 2. Støjbestemmelsernes anvendelse og grundlag Det formelle grundlag for fastsættelse af støjmæssige bestemmelser og krav findes primært i Miljøbeskyttelsesloven, i Planloven - med bestemmelser om støjhensyn ved udlægning af arealer til støjfølsom anvendelse - og i Bygningsreglementet (vedr. indendørs støjniveauer). Desuden tager støjbestemmelserne udgangspunkt i en række konkrete vejledninger fra Miljøstyrelsen vedrørende støjforhold for veje, baner, virksomheder, støjende fritidsanlæg, m.m. De vejledede støjgrænseværdier fra Miljøstyrelsen og kommuneplanens generelle rammer for støj er ikke i sig selv bindende for kommunen eller virksomheder. Støjbestemmelserne (jf. afsnit 1) udstikker rammerne for, at der efterfølgende - i lokalplanlægningen, i forbindelse med enkelttilladelser til bebyggelse og ved miljøgodkendelser - træffes de konkrete bestemmelser om støjniveauer og eventuelle støjdæmpende foranstaltninger. Dette gælder når der nyudlægges eller sker ændret anvendelse af arealer til støjfølsomme anvendelser (f.eks. boliger) i nærheden af veje, jernbaner, støjende fritidsanlæg og støjende virksomheder samt ved etablering af støjende virksomheder, støjende fritidsanlæg (skydebaner, motorsportsanlæg, m.m.) og ved anlæg af nye veje eller betydelige ændringer af trafikken på eksisterende veje (udbygning af eksisterende vej). Når der opføres nye boliger eller bebyggelse til anden støjfølsom anvendelse i den eksisterende by og når der tages stilling til støjende virksomheder og fritidsanlæg, vil støjforhold og metoder til at nedbringe støjen således blive vurderet og tænkt ind i planlægningen og eventuelle godkendelser. Tilsvarende gælder, når der bygges nye veje, når eksisterende veje ombygges og når der foretages betydelige omlægninger af

8 trafikken. Dette især med sigte på at minimere støjgener hidrørende fra trafik, virksomheder og støjende anlæg i øvrigt. I lokalplaner skal der udover konkrete og bindende bestemmelser om støjniveauer og eventuelle afskærmende foranstaltninger blandt andet redegøres for hvorledes planen forholder sig til kommuneplanens støjbestemmelser, hvorledes de støjmæssige krav kan eller skal opfyldes, eventuelle støjberegninger og forudsætninger for de støjmæssige vurderinger. 2.1 Planlægningssituationer og støjkortlægning I det konkrete arbejde med støjhensyn og forebyggelse af støj i planlægningen kan der især med hensyn til vej- og banestøj - hensigtsmæssig skelnes mellem forskellige planlægningssituationer. Der kan være stor forskel på om der er tale om stille, lave boligbebyggelser i byens udkant, et område i eksisterende centrale bydele eller om bebyggelser der grænser op til større veje/baner. De fysiske og geografiske omstændigheder har stor betydning for hvorledes støjen kan håndteres og hvilke støjniveauer det er muligt at opnå. Relevante planlægningssituationer omfatter nedenstående. Planlægning for ny støjfølsom bebyggelse i følgende situationer: o nye områder uden betydende støj o nye områder med støj o ny støjfølsom bebyggelse i eksisterende by med støj Støjbekæmpelse ved eksisterende støjbelastede boliger m.m. Planlægning af nye veje samt større vejudbygninger og trafikale ændringer Planlægningssituationerne er nærmere beskrevet i Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007. Støj fra veje. Arbejdet med støjhensyn i planlægningen baserer sig i øvrigt på kortlægninger af støjen. Støjkortlægning sker især med udgangspunkt i miljøbeskyttelseslovgivningens bestemmelser om periodisk kortlægning af støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner. Formålet med kortlægningen og handlingsplanerne er at skabe et grundlag for at undgå, forebygge eller begrænse de skadelige virkninger og gener fra ekstern støj. Kortlægning og handlingsplaner skal på nærmere fastlagte tidspunkter omfatte støj fra alle større veje, jernbaner, lufthavne og støjen fra større byområder. I større samlede byområder omfatter kortlægningen også udvalgte virksomheder. 2.2 Grundlag for støjbestemmelserne m.m. Nedenfor er listet væsentlige dele af det lovmæssige grundlag for arbejdet med støjhensyn i planlægningen, samt relevante vejledninger og andet informativt materiale gældende på tidspunktet for kommuneplanens udarbejdelse. Lovmæssigt grundlag: Lov om Planlægning - LBK nr af 23/ Miljøbeskyttelsesloven - LBK nr af 27/ Bygningsreglementet - BEK nr af 30/ Miljøstyrelsens vejledninger Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2007. Støj fra veje. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 1/1997 (2. udgave). Støj og vibrationer fra jernbaner samt tillæg til vejledning nr. 1/1997 fra juli Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1985. Beregning af støj fra jernbaner. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/2003. Ekstern støj i byomdannelsesområder. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1984. Ekstern støj fra virksomheder samt tillæg til vejledning nr. 5/1984 fra juli Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 5/1993. Beregning af ekstern støj fra virksomheder. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 6/1984. Måling af ekstern støj fra virksomheder. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 3/1996. Supplement til vejledning om ekstern støj fra virksomheder. Vejledning fra Miljøstyrelsens nr. 1/1995. Skydebaner. Vejledning fra Miljøstyrelsens nr. 2/1995. Beregning og måling af støj fra skydebaner.

9 Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 2/2005. Støj fra motorsportsbaner. Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 7/2006. Støj fra forlystelsesparker. Støjkortlægning m.m. Bekendtgørelse om kortlægning af ekstern støj og udarbejdelse af støjhandlingsplaner - BEK nr af 21/ Vejledning fra Miljøstyrelsen nr. 4/2006. Støjkortlægning og støjhandlingsplaner.