II. Universitetets centrale administration

Transkript

1 II. Universitetets centrale administration 1. Generelt Siden begyndelsen af 1980'erne har Københavns Universitets internationale aktiviteter været i stadig udvikling. Som supplement og støtte til det net af kontakter mellem enkeltpersoner og enkelte institutter, som altid har eksisteret, er indsatsen fra centralt hold i de seneste år blevet intensiveret. I 1984 oprettedes Konsistoriums Udvalg for internationale Anliggender, og i 1987 blev der under Konsistorialkontoret oprettet et internationalt kontor, foreløbig bemandet med en AC-fuldmægtig. Kontorets opgave er at støtte de internationale aktiviteter, centrale som decentrale. 2. Økonomi, bygnings- og lokaleforhold a. Universitetets økonomiske forhold Universitetets samlede udgifter på finanslovs- hvilket er ca. 3 mill.kr. eller 0,3 % mindre end konto var i 1987 på t.kr., de samlede bevillinger, se tabel 1. Tabel 1 Udgifter Udgifter minus bevilling 1000 kr. i alt abs. pet. Lønudgifter ,6% Andre driftsudgifter ,1 % Driftsudgifter i alt ,2 % Tilskud (stipendier mv.) ,3 % Tilskud (moms) ,1 % Driftsudgifter i alt ,3 % Driftsindtægter i alt ,7 %

2 70 Universitetets årbog 1987 Regnskabets fordeling på hovedområder fremgår af tabel 2. Tabel 2 Fri Sti Andre Hovedområde Løn ramme pendier tilskud I alt Teologi Samfundsvidenskab Lægevidenskab Humaniora Naturvidenskab Fællesområdet Fordelingsområdet I alt Foruden disse udgifter, der er afholdt over universitetets ordinære drifts- og tilskudsbevillinger (fmanslovskonto ), har universitetet afholdt udgifter i forbindelse med: a) Retsmedicinske undersøgelser ( ) b) Indtægtsdækket virksomhed ( ) c) DVU's fællesbevillinger ( o.a.) d) Statslige tilskud e) Private tilskud. a) Retsmedicinske undersøgelser Udover forskning og undervisning foretager de retsmedicinske institutter i København, Odense og Århus undersøgelser for retsvæsenet. Fra 1986 er undersøgelsernes omkostninger bevilget til Justitsministeriet i stedet for Undervisningsministeriet, idet man er overgået til brugerbevilling. Tabel kr. Driftsregnskab: Disponible indtægter i alt Overføres til investering Driftsindtægter Udgifter i alt Overskud 746 (Refusioner indgår både i indtægter og udgifter med kr.) Investeringsregnskab: Overført fra 1986 Prisregulering ved overførslen Overført fra drift Bevilling i tilbageføring af bevilling i 1986 Midler i alt Forbrug i 1987 Overførsel til

3 Almindelig beretning 71 Der er nedsat et samarbejdsudvalg med repræsentanter for Justitsministeriet, Undervisnings* og forskningsministeriet og universiteterne til løbende drøftelse af spørgsmål vedrørende de retsmedicinske ydelser. Københavns Universitets regnskab for 1987 fremgår af tabel 3. Der føres særskilt regnskab med investeringerne i apparatur, fordi justitsministeriet har stillet godt 2 mill. kr. årligt til rådighed for apparaturfornyelser. Beløbet indgår i de priser, der opkræves for undersøgelserne. Derudover har Københavns universitet fået tilladelse til at trække på investeringspuljen, i 1986 med 2,5 mill. kr. og i 1987 med 2,47 mill. kr., til udskiftning af retsmedicinsk apparatur. Beløbene tilbageføres med 0,994 mill. kr. årligt i de kommende år. b) Indtægtsdækket virksomhed Virksomheden havde i 1987 en omsætning på 3,4 mill. kr., hvilket er stort set det samme som i De vigtigste aktiviteter er salg af radioaktive isotoper, geografiske og geologiske undersøgelser, kursusaktiviteter, salg af forsøgsdyr, asbestfiberanalyser og økologiske projekter for DANIDA. Regnskabsresultater fremgår af tabel 4. Tabel kr. Indtægter i alt Udgifter i alt Statens andel af overhead Betalingsoverskud i Overførsel fra Prisregulering ved overførslen (5,7%) 73 Overført til Overheadtillægget blev t.kr. eller 147% af de direkte lønomkostninger på t.kr. c) DVU's fælles bevillinger DVU's fællesbevillinger omfatter midler til forskerrekrutteringsplanen, kandidatstipendier og diverse mindre puljebevillinger. De fleste pulje- bevillinger er optaget på tillægsbevillingsloven på universitetets hovedkonto og indgår således i tabellerne 1 og 2. I tabel 5 er desuden medtaget de apparaturbevillinger, der er bevilget over anlægsbudgetterne på Tabel kr. R-adjunkter (85,6 årsværk) og ekstraordinære lektorer (28,6 årsværk) Kandidatstipendier (70,2 årsværk) Diverse puljebevillinger 440 Apparatur (anlægsbevilling- Panum) U ndervisningsapparatur lait

4 72 Universitetets årbog 1987 d) Statslige tilskud De statslige tilskud stammer hovedsagelig fra de statslige forskningsråd. Hertil kommer tilskud fra andre statslige myndigheder som f.eks. Teknologirådet, eventuelt i forbindelse med samarbejdsaftaler om forsknings- og udviklingsprojekter. Der henvises til afsnit VI. 3. om fondsstøtte. Forbruget af sådanne midler i 1987 kan skønsmæssigt anslås til mill. kr. e) Private tilskud Til denne gruppe hører tilskud fra private fonde og indtægter i forbindelse med samarbejdsaftaler med private virksomheder, kommuner og amtskommuner. Der henvises ligeledes her til afsnittet om fondsstøtte. Forbruget af denne type midler i 1987 er opgjort til godt 44 mill. kr. Beholdningen ultimo 1987 til løbende projekter var 18 mill. kr. Finanslovsforslaget for 1988 Universitetet indgav sit bidrag til FFL 1988 i marts måned. Fra og med finansåret 1987 gik man over til budgettering i løbende pris- og lønniveau, således at der ikke skulle søges om dækning af pris- og lønstigninger på forslag til tillægsbevillingsloven. Denne metode forudsætter, at der kan skønnes sikkert over det fremtidige pris- og lønniveau, som vil være det gennemsnitlige for det pågældende finansår. Imidlertid steg lønninger og priser mere end skønnet i løbet af 1986 og 1987, hvilket har medført, at der er givet særbevillinger til dækning heraf både i 1987 og I tabel 6 er budgetteringsrammerne for 1988 vist sammenlignet med 1987 budgettet i samme PL-niveau, som er budgetteringsniveauet for 1988 excl. den særlige PL-bevilling. Tabel kr. Ib PL-niveau I Diff. Teologi ,7% Samfundsvidenskab ,3 % Lægevidenskab ,4 % Lægeklinisk uv.refusion ,9% Humaniora ,4 % Naturvidenskab ,6% Fællesområdet ,5 % I alt ,1 % 1988-budgettet udviser ikke store ændringer i forhold til Det bemærkes dog, at en række forhold, f.eks. omkring puljebevillingernes indregning i budgetterne, bevirker, at tallene ikke er helt sammenlignelige. Bevillingsrammerne på længere sigt DVU udsendte i juli 1987 overslag over budgetteringsrammerne for årene samt for den mål- eller ligevægtssituation, som rammerne gradvis tilnærmes. Overslagene angiver normalt minimumsrammer, som vil kunne forøges gennem puljebevillinger til f.eks. tilgangsudvidelser og forskningsomstilling. DVU meddelte imidlertid samtidig, at der i 1990 og 1991 vil komme yderligere store sparekrav, således at budgetoverslagene for disse år ikke kan garanteres. Den teoretiske ligevægtssituation (tabel 7), der ligger til grund for budgetoverslagene, viser altså kun fremtidsudsigterne, som de så ud i forlængelse af finanslovsarbejdet for 1988.

5 Almindelig beretning 73 Tabel kr. Ib PL-niveau I Ligevægtssituation Pet. i forhold til 1988 Teologi ,9% Samfundsvidenskab ,7% Lægevidenskab ,3% Humaniora ,1 % Naturvidenskab ,0% Fællesområdet ,7% I alt ,3% Det gennemgående træk er fortsat, at Københavns Universitet skæres ned, dels begrundet i en generel produktivitetsforbedring dels som led i en omfordeling mellem uddannelsesinstitutionerne under DVU. Mens de ordinære finanslovsbevillinger bliver stadig mindre, far de øremærkede puljebevillinger, programbevillinger, samarbejdsaftaler med private virksomheder og andre offentlige myndigheder samt private tilskud stadig større betydning for universitetets økonomi. b. Bygge- og anlægsvirksomhed Den bygge- og anlægsvirksomhed, der foregår for tiden, er ikke udtryk for det aktuelle og fremtidige behov, men er præget af de nedskæringsplaner, der i sin tid blev aftalt med Undervisningsministeriet omkring universitetets lokalemasse. Den øgede forskningsaktivitet og fremgangen i studentertilgangen på visse fag, navnlig på samfundsvidenskab og naturvidenskab resulterer nu i et øget behov for lokaler. Universitetet har derfor bedt ministeriet om tilslutning til, at den langtidsplanlægning, der i midten af 70'erne førte til en begrænsning af universitetets lokalebehov, nu bliver ændret til fordel for en udbygning og genopretning af lokaleforholdene for specielt de 2 fakulteter. Lokaleforholdene i Indre By er vanskelige, dels fordi der er for få institutarealer og dels fordi undervisningslokalerne er for få og for små - Hovedbygningen, der bl.a. rummer undervisningslokaler, skal ombygges i sommerperioderne 1988, 1989 og Finansudvalget har tiltrådt aktstykke vedrørende den hårdt tiltrængte renovering, der omfatter istandsættelse af auditorierne og af gulvet i festsalen samt en fornyelse af det udtjente varmeanlæg. Projekteringen er igangsat. For at skaffe disponible lokaler i Indre By er der sket en yderligere udflytning af humanistiske institutter til KU, Amager. På KUA sker der derfor en række ombygninger, som i det forgangne år bl.a. har resulteret i en udflytning af pædagogerne fra St. Kannikestræde 18, der så til gengæld er blevet indrettet til Det samfundsvidenskabelige Fakultet - en arealforøgelse, som må siges at være en meget beskeden hjælp for dette fakultets voksende lokaleproblemer. Endvidere er Carsten Niebuhr Instituttet flyttet fra Kejsergade 2 til KUA, og det derved frigivne areal rummer indtil videre Center for Menneskerettigheder. De gamle bygninger omkring Botanisk Have er efterhånden uegnede til moderne biologisk forskning med de miljøkrav, der nu stilles. Der er ofret ikke ubetydelige beløb indenfor de sidste år til ombygninger og forbedringer i de gamle bygninger - men det må på længere sigt opfattes som en dråbe i havet, idet det må påregnes at et nybyggeri bliver nødvendigt for at opfylde kravene omkring den biologiske forskning. I Østervold-området har geologi-geografifagene fået udmærkede arbejdsforhold i Østervold 10. For dette område resterer dog en hårdt tiltrængt hovedistandsættelse af Geologisk Museum, Østervoldgade 5-7, hvilket forventes gennemført indenfor de kommende 2-3 år. Men henblik på at forbedre lokaleforholdene omkring de lægevidenskabelige institutter, der ikke er blevet plads til på Panum Instituttet, er

6 74 Universitetets årbog 1987 der udarbejdet aktstykke for ombygning og hovedistandsættelse af Rockefellerkomplekset. Det er universitetets håb, at dette aktstykke snarest kan fa finansudvalgets tilslutning. De nye miljøkrav rammer universitetets udbygningsplaner og tiltrængte renoveringer hårdt, idet krav fra Arbejdstilsynet om f.eks. asbest, indretning af laboratorier til genteknologi osv. samt ønsker om forbedringer af de handicappedes forhold mv. i en del tilfælde kommer forud for ønsker om mindre ombygninger og forbedringer og indretning til nye centre etc. Vedrørende handicapforbedringer er der givet bevilling til udarbejdelse af en plan for forbedring af de handicappedes forhold i universitetets bygninger i Indre By. Planen udarbejdes i samarbejde med handicaporganisationerne og skal være grundlag for beslutning om gennemførelse af foranstaltninger ved en række af de mest benyttede bygninger. På grundlag af en foreløbig registrering af asbestholdige materialer anvendt ved universitetets bygninger er de samlede udgifter til asbestsanering vurderet til mill. kr. Der er ansøgt om 3,4 mill. kr. i finansåret 1987, men bevilling foreligger endnu ikke. c. Kantineforhold Til driften af universitetets kantiner er på finansloven for 1987 i henhold til kantinecirkulæret afsat ialt kr., heraf kr. under tilskud. Bl.a. som følge af et forhøjet aktivitetsniveau på Panumkantinen efter overgang fra forpagter til drift ved en brugersammenslutning har man anmodet om godkendelse af, at der på tillægsbevillingsloven for 1987 overføres et beløb på kr. fra driftsudgiftsbevillingen til tilskudskontoen. Dette har bevirket, at det i 1987 ikke har været muligt at efterkomme alle ønsker om forbedrede kantinefaciliteter. 3. Personaleforhold a. Videnskabeligt personale pr. 1. januar 1987 (Årsværk) Professorer/ Adjunkt/ Ekstraordn. Kandidat- og direktører lektorer lektorer/ seniorforskerrekrut stipendiater Det teologiske Fakultet 9,0 15,0 3,0 4,5 Det samfundsvidenskabelige Fakultet 28,5 83,4 7,0 39,8 Det lægevidenskabelige Fakultet 58,9' 158,0 21,0 50,6 Det humanistiske Fakultet 48,0 319,5 29,0 49,0 Det naturvidenskabelige Fakultet 45,0 394,8 42,0 56,0 I alt 189,4 970,7 102,0 199,9 1) incl. 29,5 honorarlønnede professorer. b. Afdøde professorer Dr.med. Ole Jørgen Rafaelsen, professor i Professorer afgået ved døden, medens i tjeneste-. psykiatri, den 20. august Fil.dr. Rolf Martin Teodor Dahlgren, konstitu- Statsobducent, dr.med. Jørgen Axel Voigt, eret professor i botanik, den 14. februar professor i retsmedicin, den 30/

7 Almindelig beretning 75 c. Professorer fratrådt i 1987 Den 31. januar 1987 fratrådte professor i matematik, dr.phil. Erik Albrecht Sparre Andersen. Han var professor fra Den 31. januar 1987 fratrådte professor i datalogi, dr.techn. Per Brinch Hansen. Han var professor fra Den 28. februar 1987 fratrådte konstitueret professor i tysk sprog, (il.dr. Karl Teodor Hyldgaard-Jensen. Han var professor fra Den 30.juni 1987 fratrådte professor i matematik, dr.phil. Thøger Sophus Vilhelm Bang. Han var professor fra Den 30. juni 1987 fratrådte professor i filosofi, dr.phil. Mogens Blegvad. Han var professor fra Den 30.juni 1987 fratrådte professor i blodtypeserologi Erik Freiesleben. Han var professor fra Den 30.juni 1987 fratrådte ekstraordinær professor i assyriologi, dr.phil. Jørgen Læssøe. Han var professor fra Den 31. august 1987 fratrådte honorarlønnet professor i hud- og kønssygdomme, overlæge, dr.med. Johan Gustav Asboe-Hansen. Han var professor fra Den 31. august 1987 fratrådte professor i engelsk sprog og litteratur, dr.phil. Holger Steen Sørensen. Han var professor fra Den 31. august 1987 fratrådte professor i romansk sprog og litteratur, cand.mag. Carl Vikner. Han var professor fra Den 30. september 1987 fratrådte professor i biologisk kemi, dr.phil. Inger Agnete Munch- Petersen. Hun var professor fra Den 31. december 1987 fratrådte professor i sammenlignende anatomi og morfologi, fil.dr. Karl Georg Wingstrand. Han var professor fra 1956 (konstitueret professor fra 1955). d. Professorer udnævnt i 1987 Konstitueret professor, M. D. Francesco Blasi i molekylær biologi fra 1. november Professor, dr.phil. Gustave Joseph Marie Callewaert i pædagogik fra 1. november Adjungeret professor Gavin Hunter Mooney i sundhedsøkonomi fra 1. november oktober Adjungeret professor, lic.scient. Peter Olesen i botanik fra 15. november november Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Svend Larsen i patologisk anatomi fra 1.januar Professor, dr.theol. Niels Peter Lemche i teologi med gammeltestamentlig eksegese som hovedfag fra 1. januar Konstitueret professor, Ph. D. Neil Deaton Jones i datalogi fra 1. februar Professor, dr.scient. Jakob Foght Krarup i datalogi fra I. februar Professor, dr.phil. Tom Michael Fenchel i marinbiologi fra I. april Honorarlønnet professor, overlæge, dr.med. Thorkild Mygind i diagnostisk radiologi fra I. april Adjungeret professor, dr.scient. Jesper Zeuthen i bioteknologi fra 15. juli juli Professor, dr.polit. Hans Keiding i økonomi fra l/il Professor, cand.med. Elisabeth Marianne Bock i cellular biologi fra 1/ Professor, lic.merc. Torben Beck Jørgensen i politologi fra 1/ e. Lektorer udnævnt i 1987 Det teologiske Fakultet: Dr.theol. Lauge Olaf Nielsen, lektor 1/7-87 ved Institut for Kirkehistorie. Det samfundsvidenskabelige Fakultet: Fil.dr. Tom Bryder, lektor 1/3-87 ved Institut for Samfundsfag og Forvaltning. Cand.polit. Niels-Henrik Topp, lektor 1/4-87 ved Institut for Samfundsfag og Forvaltning. Ekon.dr. Jan Gunnarsson, lektor 1/8-87 ved Økonomisk Institut. Ekon.dr. Katarina Juselius, lektor 1/10-87 ved Økonomisk Institut. Det lægevidenskabelige Fakultet: Cand.med. Birgit Petersson, lektor 1/4-87 ved Institut for social Medicin. Det humanistiske Fakultet: Lic.scient. Anker Helms Jørgensen, lektor 1/3-87 ved Psykologisk Laboratorium. Mag.art. et lic.psych. Niels Engelsted, lektor 1/ 7-87 ved Psykologisk Laboratorium.

8 76 Universitetets årbog 1987 Det naturvidenskabelige Fakultet: Ph.D. David Andrew Fisher, lektor 1/3-87 ved Geofysisk Institut. f. Hovedsamarbejdsudvalget Det i henhold til Finansministeriets cirkulære af 21. november 1979 om samarbejde og samarbejdsudvalg i statens virksomheder og institutioner nedsatte hovedsamarbejdsudvalg har fortsat sin virksomhed i 1987 og afholdt 5 ordinære møder og 1 ekstraordinært møde. Udvalget har haft følgende medlemmer: Rektor Ove Nathan (formand). Ledelsesrepræsentanter (udpeget af rektor): Lektor Christian Thune, lektor Kjeld Møllgaard, lektor Jørgen Skafte Jensen, lektor Dorte Olesen, universitetsdirektør N. J. Hertzum og kontorchef Lis Andersen. Personalerepræsentanter (udpeget af organisationerne): Overassistent Lene Seedorff (HK), laboratoriebetjent Erik Jensen (Dansk Metalarbejderforbund), teknisk assistent Poul Erik Krogshave (næstformand) (Teknisk Landsforbund), laborant Birthe Petersen (Dansk Laborantforening under HK), laboratoriebetjent B. Mijakowski (CO I), assistent G. Aksfelt-Holm (CO II), lektor Per Fibæk Laursen (Dansk Magisterforening), fuldmægtig O.P.Henningsen (Danmarks Jurist- og Økonomforbund) og rengøringsassistent Lene Løgstrup (Kvindeligt Arbejderforbund i Danmark). Udvalgets sekretær: Gerd Wesenberg. Udvalget har i det forløbne år bl.a. beskæftiget sig med: Universitetets forslag til finanslov for 1988 og budget og regnskab for 1987, retningslinier for afskedigelser og reallokeringer som følge af besparelser, Syge-/fraværsstatistik samt arbejdsskadestatistik og sikkerhedsarbejdet generelt, herunder spørgsmålet om asbestholdigt materiale i universitetets bygninger, regeringens moderniseringsprogram, oprettelse af lokale samarbejdsudvalg på fakulteterne, interne opslag af TAP-stillinger, ansatte placeret i bygningsrelaterede funktioner bl.a. de pågældendes tilknytning til geografiske områder, stilling i forhold til styrende organer og samarbejdsudvalg. - opfyldelse af HSU's informationsforpligtelse, - uddannelse af SU-medlemmer, - velfærdsforanstaltninger (feriefaciliteter). g. Personaleforhold i øvrigt Perioden blev præget af forårets aftale- og overenskomstfornyelser. Overenskomsterne blev på stort set alle områder 4-årige. Arbejdstiden i denne overenskomstperiode, som løber fra 1. april 1987 til 31. marts 1991, reduceres yderligere. Fra 1. september 1988 svarer den fulde u- gentlige arbejdstid til 38 timer og fra 1. september 1990 til 37 timer. Udover arbejdstidsændringerne bragte forårets overenskomstforhandlinger en del nyskabelser, der har til hensigt at lægge flere afgørelser ud til decentral afgørelse. Foruden de generelle lønstigninger på ca. 6 % blev der ved aftale- og overenskomstfornyelserne afsat puljer til fremme af fleksibiliteten på lønområdet - noget firkløverregeringen længe har næret et ønske om. Der er nu med andre ord introduceret individuel lønfastsættelse i staten. Disse såkaldte flexpuljer skal med finansminister Palle Simonsens ord bruges til at fremme resultatorientering ved at understøtte en udviklingsbetonet og fair personalepolitik, der udarbejdes i et samarbejde mellem ledelse og medarbejdere, hvor man drøfter institutionens mål, planer og resultater. De beløb, der er afsat til fleksibel lønfastsættelse udgør pr. 1. april ,1 % og pr. 1. april 1988 yderligere 0,1 % af de pågældende centralorganisationers lønsum - CO I, CO II, AC, LC samt CO-stat. Midlerne fordeler sig på 3 puljer med '/s til rekruttering og fastholdelse, % til honorering af særlig indsats og Vi til individuelle omklassificeringer/tillæg. Puljen til rekruttering/fastholdelse skal anvendes til personer, der på den ene side varetager nøglefunktioner for institutionen, og på den anden side alene vil kunne rekrutteres eller fastholdes ved lønforbedring. Puljen til honorering af særlig indsats skal bruges til ydelse af engangsbeløb til medarbejdere, der gennem særlig indsats bidrager til at fremme institutionens mål. Endelig har puljen til individuel omklassifi

9 Almindelig beretning 77 cering til formål at forbedre lønnen for medarbejderne på baggrund af deres personlige kvalifikationer, og til at hæve lønnen for en given stilling, hvis denne ikke længere svarer til stillingsindholdet. Undervisningsministeriet indkaldte forslag til lønforbedring af puljerne til rekruttering/ fastholdelse samt til individuel omklassificering/tillæg. Universitetet forhandlede de af kontorer, institutter og laboratorier indsendte forslag med de respektive organisationer. Der blev herigennem opnået enighed om en række indstillinger, som er videresendt til finansministeriet til endelig afgørelse. Som det vil ses er der i flexlønssystemet i første omgang uhyre beskedne midler til rådighed. Set fra universitetets synspunkt stod de afsatte midler på ingen måde i forhold til det indtryk, man måtte fa, når man læser det udsendte materiale. For universitetets vedkommende vil således kun ca. een ud af hver 50 ansatte komme i betragtning ved fordelingen af puljerne. Det kunne således ikke undgås, at der ved behandlingen af de indkomne forslag måtte træffes en del afgørelser, der umiddelbart kunne forekomme mindre rimelige. Ikke alle aftale- og overenskomstfornyelser forløb helt gnidningsløst. Forhandlingerne gik på flere områder i hårdknude med deraf følgende konflikter. Universitetet blev direkte berørt af edb-medarbejdernes strejke, der lammede store dele af ADB-kontorets funktioner og dermed en lang række opgaver som lønudbetaling, kreditorbetalinger og ajourføring af institutregnskab m.m. Konflikten varede næsten tre måneder. Endnu længere, (ca. 4/2 måned) varede vagt- og sikkerhedsfunktionærernes (betjentene) konflikt. Den var særdeles generende for dagligdagen og gav desuden en række ubehageligheder i forbindelse med eksamensafviklingen. Endelig strejkede også typograferne, hvor universitetet dog kun har et mindre antal. Der er siden sidste årsberetning ikke blevet foretaget afskedigelser af budgetmæssige årsager, og det af HSU iværksatte arbejde med ændring af retningslinierne for uansøgte afskedigelser (fra 1983) kunne således fortsætte i et lidt behageligere klima. Et nyt udkast er sendt til høring hos fakulteterne. Problemerne er især centreret om de såkaldte A-TAP'er, d.v.s. den gruppe af fastansatte medarbejdere ved fakulteterne, der er aflønnet på akademisk niveau, men som ikke er omfattet af stillingsstrukturreglerne for det videnskabelige personale ved de højere uddannelsesinstitutioner. A-TAP'erne omfatter bl.a. ingeniører. De regnes i budgetmæssig henseende som VIP'er, hvilket giver en række problemer. For så vidt angår afgrænsningen af fagområder inden for hvilke, der skal afskediges VIP' ere, indeholder det nye udkast en henstilling til fakulteterne om, at fagområderne defineres så store som muligt (f.eks. centralinstitut, institut) således, at en afskedigelse ikke far karakter af en negativ kvalifikationsbedømmelse. Der er fortsat enighed om at ansættelsesområdet for TAP'er bør være et fakultet/fællesområdet. Afskedigelserne skal således ske inden for det fakultet/fællesområdet, der skal reduceres, selvom der er medarbejdere af den pågældende personalekategori ved et andet fakultet/ fællesområdet, der har kortere anciennitet. Den gennemgang af forskningsvirksomheden, som Det humanistiske Fakultet havde i- gangsat for så vidt angår sine lærere, fortsatte. Andre fakulteter begyndte tilsvarende gennemgang. Rektor havde i denne forbindelse samtaler med et mindre antal videnskabelige medarbejdere. Universitetets bevilling af EFG-elever var uændret Interessen for at beskæftige elever synes imidlertid at være dalende. For første gang er der således ubesatte pladser. En del af forklaringen herpå skal muligvis søges i, at de enkelte enheder ikke mener at kunne påtage sig forpligtelsen til at oplære elever i en tid, hvor man på grund af nedskæringer og krav om større effektivitet føler, at de daglige arbejdsopgaver må have første-prioritet. Universitetet ansatte 118 langtidsledige, hver for en periode af syv måneder, hvilket svarer til antallet i den foregående periode. Den omstændighed, at man som langtidsledig nu kun kan opnå eet jobtilbud har endnu ikke bevirket noget fald i antallet af langtidsledige ved universitetet. Kun 10 personer har benyttet sig af muligheden for at overgå til delpension, hvilket afspejler tendensen på landsplan. Delpensionsordningen har ikke været nogen overvældende suc

10 78 Universitetets årbog 1987 ces. Langt de fleste af dem, som måtte forventes at overgå til delpension vælger at gå på efterløn. Universitetet har for tiden omkring (fuldtids, deltids eller timelønnede) aflønnet af universitetets ordinære bevillinger. Hertil skal lægges ca. 800 personer, som aflønnes af forskningsrådsmidler og private og offentlige fonde. Andelen af ansatte, der aflønnes af eksterne midler, er i stadig vækst. Det kan heraf sluttes, at den generelle nedskæring af universitetets ressourcer har medført en øget aktivitet blandt det videnskabelige personale for at opretholde forskningsmulighejderne ved hjælp af eksterne bidrag. Der er oprettet nye centre i tilknytning til universitetet, hvor en række problemer i startfasen må løses af universitetet. I forbindelse med regeringens handlingsplan for forskning og uddannelse (maj 1986) er der blevet iværksat et bioteknologisk uddannelsesprogram. Målet er en årlig produktion på kandidater voksende til 300 i 1990 med forskellige uddannelser, der er relevante for bioteknologisk forsknings-, produktions- og udviklingsarbejde. Produktionen af kandidater fremskyndes ved at yde de pågældende studerende et såkaldt færdiggørelsesstipendium, som tildeles i specialefasen. Stipendierne skal være et incitament til at afslutte specialet inden for den fastsatte frist. Københavns Universitet modtog i 1987 ialt 33 færdiggørelsesstipendier å kr ,00 årligt. Stipendierne tildeles for maximalt ialt 12 måneder. Yderligere stipendier ventes de kommende år. Trods nedskæringer har der fundet en del nyansættelser sted. Der synes nu igen at være behov for et introduktionskursus, der vil blive etableret med en målgruppe, der udgør samtlige nyansatte inden for en given periode, som er beskæftiget med administrativt arbejde, det vil sige først og fremmest de ansatte i administrationen, men til en vis grad også institutansatte TAP'ere. Kurset skal sikre et rimeligt højt informationsniveau af nyansatte allerede fra starten gennem en grundig orientering om den nye arbejdsplads og arbejdsopgaverne. h. Arbejdsmiljø I det forløbne år er mange forskellige sager af arbejdsmiljømæssig karakter blevet gjort til genstand for behandling i Hovedsikkerhedsudvalget. 1 september måned 1987 er i lighed med tidligere år afholdt et overbygningskursus i laboratoriesikkerhed i universitetets eget regie med undervisere fra såvel universitetet som udefra kommende undervisere. I juni måned 1987 er udsendt oversigt over registrerede arbejdsskader i 1986 til de lokale sikkerhedsudvalg. Hovedsamarbejdsudvalget, Samarbejdsudvalget vedrørende den centrale administration samt Hovedsikkerhedsudvalgets medlemmer. I første halvdel af 1987 er der sket en udskiftning af de på universitetet værende brandtæpper med asbest med glasfibertæpper. Der har været ført forhandlinger mellem sikkerhedsudvalget i Teilum-komplekset og Arbejdstilsynet vedrørende sikkerhedsforanstaltninger ved obduktioner. Endvidere er man i færd med at udarbejde nogle forholdsregler ved udsættelse for AIDS-smitte i forbindelse med arbejdsskader. Der er indgået aftale mellem Synoptik og Københavns Universitet om levering af skærmterminalbriller. Ordningen administreres af Hovedsikkerhedsudvalgets sekretariat. Udgiften afholdes af Hovedsikkerhedsudvalgets bevilling. Sekretariatet har aflagt besøg hos Kommunekemi, Nyborg, med henblik på en almen revision/opdatering af den til institutterne/laboratorierne i oktober 1983 udsendte vejledning vedrørende bortskaffelse af kemikalieaffald. For så vidt angår udarbejdelse af arbejdspladsbrugsanvisninger har Hovedsikkerhedsudvalget indledt et praktisk samarbejde med Hovedsikkerhedsudvalget på Danmarks tekniske Højskole om i fællesskab at udarbejde de fornødne arbejdspladsbrugsanvisninger.

11 Almindelig beretning De studerende a. Adgangen til universitetet Bestand og tilgang af studerende På grund af en overenskomstmæssig konflikt var universitetets EDB-administration strejkeramt gennem 3 måneder i sommeren Konflikten medførte bl.a., at optagelsen til Københavns Universitet og de øvrige videregående uddannelsesinstitutioner måtte foretages uden EDB-mæssig assistance, og at alle universitetets normale EDB-procedurer blev betydeligt forsinkede. Således er det på nuværende tidspunkt ikke muligt at opgøre bestand og tilgang af studerende pr. oktober 1987, og øvrige talangivelser i det følgende vedrørende de studerende må tages med forbehold. Nedenfor vises bestanden af studerende og nyimmatrikulerede fordelt på fakultetet pr. oktober 1986: Bestand Heraf nyimm. Det teologiske Fakultet Det samfundsvidenskabelige Fakultet Det lægevidenskabelige Fakultet Det humanistiske Fakultet Det naturvidenskabelige Fakultet Universitetet i alt Der var pr. 1. oktober 1987 registreret 194 licentiatstuderende ved universitetet. Adgangsbegrænsning I 1977 indførtes adgangsregulering til de videregående uddannelser. Reguleringen omfatter alle uddannelser på Københavns Universitet. Adgangen til uddannelserne sker ved optagelse til et optagelsesområde, der kan omfatte én eller flere uddannelser. Direktoratet for de videregående Uddannelser fastsætter hvert år antallet af optagelsespladser på hvert enkelt optagelsesområde. I forbindelse med optagelsen i 1987 blev det, dog som led i en forsøgsordning, igen besluttet at der skulle være fri adgang til naturvidenskab ved Københavns Universitet. Følgende oversigt viser antallet af optagelsespladser i 1987 på optagelsesområderne inden for Københavns Universitet (tallene er inclusive overbookingpladser): Optagelsesområde Antal pladser Lægevidenskab 275 Naturvidenskab (kemi, matematik, fysik, geografi, matematik-økonomi, matematikkemi, geologi, biokemi og statistik) Fri adgang Biologi 180 Forsikringsvidenskab (aktuar) 40 Legemsøvelser som hovedfag 34 Datalogi-matematik/fysik/kemi 60 Datalogi-frit bifag 60 Teologi 120 Humaniora 653 Audiologopædi 25

12 80 Universitetets årbog 1987 Optagelsesområde Antal pladser Musik 55 Filmvidenskab/Kunsthistorie 64 Engelsk, tysk eller fransk med studier i udlandet 28 Jura 590 Samfundsfag/Forvaltning 80 Forvaltning-datalogi 70 Statsvidenskab (polit) 380 Kultursociologi/Antropologi 50 Psykologi 115 Hvis der er flere ansøgere end der er pladser til på de enkelte optagelsesområder, begrænses adgangen efter de regler, der er fastlagt i»bekendtgørelse om optagelse ved uddannelser på København, Århus og Odense Universiteter«. Den frie adgang til naturvidenskab indebar, at alle ansøgere, som opfyldte adgangsbetingelserne og som søgte rettidigt, blev optaget. Der blev således optaget 721 ansøgere til naturvidenskab. Herudover var der afsat et antal særpladser til flygtninge på naturvidenskab (40) og statsvidenskab (15), af disse pladser blev imidlertid kun henholdsvis 15 og 3 brugt til flygtningene. Til de øvrige uddannelser ved Københavns Universitet var der i 1987 adgangsbegrænsning. I følgende oversigt er grænsekvotienterne for de enkelte optagelsesområder vist. Grænsekvotienten for gruppe I er den laveste eksamenskvotient, der gav optagelse, mens den kvotient, der er anført for gruppe II, er den laveste eksamenskvotient, som i forbindelse med 18 måneders godkendt erhvervserfaring gav adgang til det pågældende optagelsesområde. Optagelsesområde Lægevidenskab Naturvidenskab (kemi, matematik, fysik, geografi, matematik-økonomi, matematik-kemi, geologi, biokemi og statistik) Biologi Forsikringsvidenskab (aktuar) Legemsøvelser som hovedfag Datalogi-matematik/fysik/kemi Datalogi-frit bifag Teologi H umaniora Audiologopædi Musik Filmvidenskab/Kunsthistorie Engelsk, tysk eller fransk med studier i udlandet Jura Samfundsfag/Forvaltning Forvaltning-datalogi Statsvidenskab (polit) Kultursociologi/Antropologi Psykologi Gruppe 1 kvotient Gruppe II kvotient 9,6 8,9 Alle optaget 9,1 8,3 9,0 7,4 9,2 8,9 9,2 8,4 9,7 9,0 8,3 7,2 8,9 8,4 9,4 9,1 9,1 8,7 9,8 9,3 9,5 8,9 9,4 8,7 9,3 8,6 8,6 8,3 8,3 7,8 9,6 9,4 9,8 9,4

13 Almindelig beretning 81 Optagelse på tilsagn Et antal (ca. 400) ansøgere, der i 1987 lå tæt på at blive optaget på deres 1. prioriterede uddannelse, fik løfte om at blive optaget på denne uddannelse i De, der fik tilsagn om optagelse i 1988, skal normalt inden optagelsen optjene erhvervserfaring eventuelt i kombination med»faglig Supplering«. Dispensater og udenlandske studerende Dispensater: Pr. 1. september 1987 har Dispensationskontoret modtaget ca. 376 dispensationsansøgninger mod ca. 350 på samme tidspunkt i Den faglige fordeling: De tre mest søgte fag er, som gennem de sidste 15 år: Jura 154 (hele 1986: 102), psykologi 73 (hele 1986: 91) og humaniora 92 (hele 1986: 91). De øvrige ansøgninger fordelte sig således: Medicin 6 (mod 1986: 8), teologi 10 (9), naturvidenskab 28 (19), antro-sociologi 8 (16) og stats- og samfundsvidenskab 5 (9). Immatrikulation : Antallet af dispensater, der søgte immatrikulation pr. september 1987 er steget lidt fra 72 i 1986 til 93 i Retningslinier for den administrative dispensationsbehandling: Ordningen henvender sig til ansøgere over 25 år, der ikke har en adgangsgivende eksamen. Der skelnes mellem generelle krav I og II og særlige krav. I de generelle krav er det generelle dispensationsgrundlag fastsat: I Realeksamen/9, kl./10. kl. + en 3-årig relevant mellemuddannelse. II Realeksamen/9, kl./10. kl. + en mindst 2- årig boglig/praktisk uddannelse samt relevant erhvervsarbejde i forbindelse med denne uddannelse. Særlige krav: Der er fastsat suppleringskrav for forskellige studier eller studieområder. Suppleringskravet består af 5 hf-fag, og omfatter både almene fag og særligt studierelevante fag. Suppleringskravene kan efter skøn erstattes af andre tilsvarende krav på samme niveau. Disse regler ligger således forholdsvis fast. Derimod kan særtilfælde ikke defineres. Det beror på administrationens skøn, om der kan være tale om et særtilfælde, hvorefter sagen forelægges for dispensationsnævnet. Den nye procedure fra 1986 og de klare retningslinier har været en administrativ lettelse. Der har vist sig at være færre ankesager end forventet. Egentlige ankesager har været ganske la, og forespørgsler om en afgørelse er oftest klaret ved en personlig samtale. Udenlandske studerende: Siden 1979 har Dispensationskontoret indsamlet oplysninger om antallet af forskellige grupper af udenlandske studerende ved de højere uddannelser. Da begrebet udenlandske studerende kan defineres forskelligt (efter eksamen og/eller statsborgerskab, må tallene tages med et vist forbehold. De viser imidlertid, at der indtil 1983 var over 1000 udenlandske studerende ved Københavns Universitet: fra 1984 er tallet faldet til godt 600. Dette fald må nok ses i forbindelse med indførelsen af den almindelige adgangsbegrænsning i 1977, ophør (med el. uden eksamen/hjemrejse) og det begrænsede antal studiepladser, der nu er til rådighed for ansøgere med udenlandsk eksamen). I løbet af 1987 har Dispensationskontoret behandlet ca. 512 udenlandske foreløbige ansøgninger og en lang række skriftlige og personlige henvendelser om studiemuligheder. Immatrikulation er søgt af ca. 307 ansøgere, og af disse er ca. 120 indstillet til en studieplads. Flest afslag var til medicin, datalogi, humaniora og psykologi. Gymnasiale indslusningskurser for flygtninge (GIF) Forhandlinger mellem DVU, DGHF, Flygtningehjælpen og Fællesnævnet til vurdering af udenlandske ansøgere og udenlandske eksaminer (Fællesnævnet) har resulteret i, at der fra august 1986 er oprettet Gymnasiale Suppleringskurser for flygtninge ved en række af landets gymnasier o.l. Formålet med disse kurser er at give flygtninge, hvis hidtidige uddannelse ikke kan anerkendes som adgangsgrundlag til de højere uddannelser i Danmark, et ét-årigt indslusnings- og forberedelseskursus på gymnasialt plan. Der er oprettet to typer kurser, et der forbereder til medicin og naturvidenskabelige studier og et til økonomiske- og handelsstudier. Fællesnævnet har på institutionernes vegne godkendt GIF som gældende adgangsniveau

14 82 Universitetets årbog 1987 for flygtninge uden mindst to års dokumenterede universitetsstudier, og karaktererne ved GIF er afgørende for optagelse. Flygtninge, der søger andre studier (f.eks. humaniora) må påregne andre eller yderligere tillægsprøvekrav. Danske statsborgere med omregnede eksaminer 51 danske statsborgere havde ved udgangen af september indsendt immatrikulationsansøgninger på grundlag af studentereksamen fra England, Frankrig, Norge, Sverige, Finland, Tyskland, Grækenland, Israel samt den Europæiske Studentereksamen og International Baccalaureate. Gæstestuderende Ved udgangen af september har Dispensationskontoret modtaget 65 ansøgninger om optagelse som gæstestuderende. Som i tidligere år er der flest til studier ved Institut for nordisk Filologi og statsstipendiater udgør en stor andel af vore gæstestuderende. De fleste gæstestuderende kommer fra Europa, men også USA og Japan er repræsenteret. Enkeltkurser Efterspørgslen på enkeltkurser har gennem de senere år været stigende. I det forløbne år er der således modtaget ansøgninger om optagelse på enkeltkurser. Imidlertid har 460 ansøgninger måttet afvises, fordi der ikke var ledige pladser på de søgte kurser. Antallet af afviste ansøgninger er stærkt stigende, men det er dog ikke et udtryk for det reelle behov, idet mange undlader at søge efter at have fået oplysning om, at der ikke er ledige pladser. Halvdelen af kurserne læses ved Det humanistiske Fakultet, mens Det samfundsvidenskabelige Fakultet tegner sig for 40 % og Det naturvidenskabelige Fakultet for 10%. b. Studie- og Erhvervsvejledningen Studie- og Erhvervsvejledningen har som sin vigtigste arbejdsopgave at sikre, at nuværende og kommende studerende modtager en tilfredsstillende og dækkende information om studieforhold, adgangskrav, optagelsesbetingelser samt efterfølgende erhvervsmuligheder. Antallet af henvendelser til Studie- og Erhvervsvejledningen vidner om en meget stor interesse for universitetsuddannelser. Ikke kun årets dimittender fra gymnasier og hf-kurser orienterer sig om uddannelsesmulighederne på universitetet, men også mange som har udskudt uddannelsesvalget nogle år ønsker nu at påbegynde et studium. De senere år har der været en markant stigning i gruppen af vejledningssøgende, som i forvejen har gennemgået et uddannelsesforløb, men som ønsker en videregående uddannelse, blandt andet fordi det ofte er deres eneste mulighed for efter- eller videreuddannelse. Megen vejledning kommer til at handle om adgangskvotienternes højde og fremtidige udvikling, fordi interessen for de adgangsbegrænsede fag stadig er usvækket. På den anden side medfører fri adgang til for eksempel naturvidenskab en stor stigning i antallet af optagne. Men kun i sjældne tilfælde ændres et uddannelsesønske fra for eksempel humaniora til naturvidenskab. I forbindelse med optagelsen i 1987 må det bemærkes at Studie- og Erhvervsvejledningen på grund af PROSA-strejken ikke havde mulighed for skriftligt at tilbyde de afviste ansøgere en vejledningssamtale. Der kan derfor forventes mange henvendelser på senere tidspunkter. Endvidere kan man frygte for, at det ved optagelsen i 1988 vil vise sig, at mange af de afviste ansøgere fra 1987 på grund af manglende vejledning har handlet uhensigtsmæssigt i forhold til en forbedring af deres muligheder for optagelse i Åbent Hus 1986 medførte en mængde henvendelser fra besøgende, som ønskede yderligere information om universitetsstudierne. Beskæftigelsesmulighederne efter endt uddannelse har stor betydning i forbindelse med valg af uddannelse, og i hele uddannelsesforløbet påvirker beskæftigelsesmulighederne de valg som træffes undervejs. Alligevel føler mange næsten-kandidater sig i en meget presset situation ved studieafslutningen. Studie- og Erhvervsvejledningen søger gennem personlig vejledning og ved kurser at lette overgangen fra studium til arbejdsmarked. I det forløbne år er der afholdt 2 ugekurser og 4 to-dageskurser og som forsøg et fire-dages internatkursus. På kurserne inddrages erhvervslivet dels ved oplæg fra nyligt ansatte kandidater og dels ved arbejdsgiverrepræsentanters medvirken. Kurserne virker ikke kun idéskabende for deltagerne

15 Almindelig beretning 83 men også for erhvervslivets repræsentanter, som far lejlighed til at orientere sig om, hvilke kvalifikationer nyuddannede kandidater er i besiddelse af. Studie- og Erhvervsvejledningen udarbejder informationspjecer om samtlige studier ved universitetet. Endvidere udarbejdes mere generelt studieinformerende materiale samt pjecer om overgangen fra studium til arbejdsmarked og om jobsøgningsteknik. Det skriftlige vejledningsmateriale revideres hvert år. c. Statens Uddannelsesstøtte Der er for støtteåret 1986/87 tildelt uddannelsesstøtte til ansøgere fordelt med stipendium: 165 millioner, statslån; 54 millioner og statsgaranteret studielån: 111 millioner. Universitetets legater er uddelt til 260 studerende i portioner å ca kr.. Der er foretaget uddeling af legatportioner af 24 specielle legater til de studerende ved de enkelte fakulteter. d. Kollegieforhold Ved akt. stk. 82, tiltrådt af finansudvalget d. 10. december 1986, er der stillet ca. MVi mill. kr. til rådighed til renovering af Regensen, herunder til funderingsarbejder samt til forøgelse af Kommunitetsformuen (2 mill. kr. af bevillingen) som kompensation for bortfald af leje af Kommunitetsbygningen, der forudsættes overdraget til staten pr. l.juli Overdragelsen er endnu ikke sket. Renoveringsarbejderne er påbegyndt. 5. Universitetets Publikations- og Forskningsregister (PUF) Arbejdet med universitetets Publikations- og Forskningsregister (PUF), jfr. Universitetets årbog for 1982 s. 149 og følgende års årbøger, er fortsat planmæssigt. I databasen, der rummer samtlige publikationer udkommet efter 1. januar 1983, ca pr. år, var der med udgangen af 1987 akkumuleret mellem og poster. Det undersøges for tiden, om det vil være muligt foruden de videnskabelige publikationer også at lægge oplysninger om de igangværende forskningsprojekter ind i databasen. Blandt andet som led i disse bestræbelser har PUF siden 1985 i samarbejde med DANDOK, regeringens officielle organ for informationsvirksomhed m.v. og UNI.C været involveret i et pilotprojekt, hvis formål er at etablere et fælles dansk, men internationalt kompatibelt format for forskningsdatabaser, såvel publikationer som projekter. Et sådant format vil dels lette og smidiggøre offentlighedens adgang til de lagrede data, dels give optimal mulighed for genbrug af data. Arbejdet med pilotprojektet er nu så langt fremskredent, at den færdige prototype vil blive tilbudt interesserede, først og fremmest læreanstalter og forskningsinstitutioner i foråret Som et konkret resultat af pilotprojektet har PUF siden sommeren 1987 været online tilgængeligt i et fuldt udbygget moderne søgesprog. Et mindre, men mere håndgribeligt udtryk for databasen er, at publikationslisterne i denne årbog er fremstillet ved elektronisk overførsel af data fra PUF til trykkeriet. Herved spares såvel tid for institutsekretariaterne og for årbogens redaktion, som penge. Den vigtigste konsekvens af PUF er imidlertid, at det nu er muligt at søge efter sagsområder i universitetets videnskabelige publikationer. Ønsker man at finde frem til oplysninger om et bestemt emne, kan man kontakte følgende adresse: PUF Københavns Universitet Frue Plads/Nørregade 10 Postboks København K