Referat. Aalborg Byråd. Mødet den kl Egholm Vestergaard, Egholm 57, 9000 Aalborg

Transkript

1 Referat AALBORG BYRÅD Aalborg Byråd Familie- og Socialudvalget Mødet den kl Egholm Vestergaard, Egholm 57, 9000 Aalborg

2 Indholdsfortegnelse Åben 1 Godkendelse af dagsorden 1 2 Orientering om tidsplan for behandling af økonomirapporter i Drøftelse af budgetbeskrivelser samt mulige emner til Moderniserings- og Effektiviseringskatalog for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen 4 Godkendelse af Anmodning om oprettelse af privat institution DUI Leg og Virke Aalborg Godkendelse af styrket overgang fra dagtilbud til skole 12 6 Orientering om Handlevejledning skolevægring, bekymrende fravær og drop-out 15 7 Orientering fra Rådmand og direktør 22 8 Eventuelt Godkendelse af referat 25 Lukket 9 Orientering fra Rådmand og direktør - lukket 10 Eventuelt - lukket

3 Tid Torsdag 6. april 2017, kl Sted Egholm Vestergaard, Egholm 57, 9000 Aalborg Afbud Til stede Øvrige deltagere Øvrige oplysninger Anne Honoré Østergaard, Helle Frederiksen, Per Clausen, Jens Toft-Nielsen, Mai-Britt Iversen, Rose Marie Sloth Hansen, Hans Thorup Arne Lund Kristensen, Jørgen Christensen, Hans Chr. Mariegaard, Hanne Manata, Birgitte Welling (ref.), Under punkt 2 og 3 deltager medlemmerne fra Beskæftigelsesudvalget, Jesper Dahlgaard og Tina Brix Fælles udvalgstemadøgn vedr. Budget

4 Punkt 1. Godkendelse af dagsorden Program for temadøgn den Torsdag den Kl Afgang med færge fra Aalborg, Egholm Færgevej Kl Frokost Kl Drøftelse af Budget Kl Middag Hygge i pejsestuen Fredag den Kl Morgenmad Kl Fortsat drøftelse af Budget Farvel til Beskæftigelsesudvalget - der fortsættes med ordinært møde i Familie- og Socialudvalget Kl Ordinært møde i Familie- og Socialudvalget Kl Farvel og tak for denne gang Beslutning: Godkendt. kl Side 1 af 125

5 Punkt 2. Orientering om tidsplan for behandling af økonomirapporter i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender til Familie- og Socialudvalgets og Beskæftigelsesudvalgets orientering tidsplanen for aflæggelse af regnskabsrapportering for 2017 Beslutning: Til orientering. kl Side 12 af 25

6 Sagsbeskrivelse Magistraten/byrådet har godkendt en tidsplan for forvaltningernes regnskabsrapportering til Magistrat og Byråd i Med udgangspunkt heri er nedenfor opstillet forslag til tidsplan for regnskabsrapportering i Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i 2017: Rapportering pr. dato i 2017 FL FSU BSU Ukommenteret virksomheds-rapport Behandling i Magistraten 31.marts 19. april 28. april 25. april 24. april Kommenteret virksomhedsrapport Behandling i Magistraten/Byråd Indhold 30. april 10. maj 19. maj 23. maj 8. maj 5.juni/19. juni Status 31. maj 14. juni 23. juni 23. juni 12. juni 30. juni 31. juli Halvårsregnskab 2017 særskilt tidsplan udarbejdes 31. juli 14. august Halvårsregnskab august 13. sept. 22. sept. 26. sept. 11. september Aktuel Status 2017 Aktuel Status september 11. oktober 27. oktober 24. oktober 9. oktober 6. nov./13. nov. Forventet Regnskab oktober 15. nov. 24. nov. 28. nov. 13. november 4. dec./11.dec. Forventet Regnskab november 13. dec. 1. møde i 2018 mailes evt. rundt efter FL 11. december Medio jan. 2018/ultimo jan Forventet Regnskab december, inkl. supplementsperioden Januar 2018 Sendes til orientering efter FL Januar 2018 Det er besluttet, at det er fagudvalgene, der i 2017 fremsender økonomirapporten til behandling/godkendelse i hhv. Magistrat og Byråd, hvorfor forvaltningens økonomirapport forinden fremsendelse skal være behandlet i hhv. Familie- og Socialudvalg og Beskæftigelsesudvalg. kl Side 23 af 25

7 Punkt 3. Drøftelse af budgetbeskrivelser samt mulige emner til Moderniserings- og Effektiviseringskatalog for Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget og Beskæftigelsesudvalget drøfter budgetbeskrivelser vedrørende budget samt mulige emner til forvaltningens Moderniserings- og Effektiviseringskatalog for budget Beslutning: Drøftedes. Forvaltningen arbejder videre med udarbejdelse af notater med henblik på den videre drøftelse på fællesmøde med FSU og BSU den Pga. knap tidsplan for udarbejdelse af notater, er udvalgene med på, at disse udsendes løbende og med kortere varsel end sædvanligt. kl Side 14 af 525

8 Sagsbeskrivelse Optakten til sidste års budgetproces var bl.a. kendetegnet ved: En tidlig start bl.a. som konsekvens af en politisk behandling af omprioriteringsbidraget samt tidligt at få retningsgivet nogle politiske emneområder, der på grundlag af en skabelon kan arbejdes videre med hen imod budgetdrøftelserne primo september måned. Udpegning af politisk interessante budgetområder på tværs af forvaltningsområderne med et afsæt i gældende politikker og visioner mv. Grundig forberedelse gennem en række temamøder i løbet af 1. halvår 2016 med mulighed for uddybning (økonomi/aktivitet/prioritering/handlemuligheder) dvs. Udvalg -> temamøde (f.eks. uddybning) -> udvalg Øget involvering af MED-systemet m.fl. i forhold til at bidrage med henblik på at opnå de tilsigtede politiske målsætninger samt at de bidrager med input til den løbende politiske prioriteringsdebat. Konkret vil det fra januar 2016 til juni 2016 ske som en parallel proces, der involverer byråd, udvalg og MEDsystemet. Mere forberedelsestid inden de konkrete budgetdrøftelser igangsættes primo september måned. Hovedparten af det politiske indhold i Budgetmappen aftales inden sommerferien, således at det er kendt, hvad man politisk ønsker at få behandlet. Dog skal der - inden budgetdrøftelsen igangsættes - stadig være mulighed for at knytte politisk interessante emner til. Budgetmappen revideres og gøres i størst mulig omfang elektronisk. Fokus er at skabe større enkelthed og større gennemskuelighed i beslutningsgrundlaget samt at materialeomfanget vil blive søgt markant reduceret. Det er besluttet, at ovenstående stadig skal danne udgangspunkt for budgetprocessen for , dog med den ændring at justere byrådets temamøder i både form og indhold, så der skelnes mellem orienteringsmøder og tema-/debatmøder. Orienteringsmøderne har til formål at tilvejebringe generel viden om Aalborg Kommunes situation (såvel økonomisk som ikke-økonomisk), kommende udfordringer, muligheder og perspektiver. Tema-/debatmødernes formål er at tilvejebringe konkret viden om specifikke emne samt at debattere og få afklaret nogle politiske emner inden budgetdrøftelserne ultimo august Herudover vil Moderniserings- og Effektiviseringskataloget skulle indgå i udvalgenes arbejde med en afrapportering senest 1. juni I aftalen om kommunernes økonomi for 2017 aftaltes et fælles flerårigt Moderniserings- og Effektiviseringsprogram, der årligt skal frigøre 1 mia. kr., hvoraf 0,5 mia. kr. skal anvendes bredt i den offentlige sektor, mens 0,5 mia. kr. forventes at tilfalde kommunerne. Aalborg Kommunes andel af de 0,5 mia. kr. på landsplan svarer til ca. 18,0 mio. kr. Tilsvarende udgør Aalborg Kommunes andel af de 0,5 mia. kr., der forventes at tilfalde kommunerne ca. 18,0 mio. kr. I forbindelse med Aalborg Kommunes budget for 2017 blev der aftalt nulvækst i serviceudgifterne i overslagsårene, hvilket betyder, at der er indarbejdet en rammebesparelse på 13,5 mio. kr. Dertil er der indarbejdet en rammebesparelse på anlæg på 15 mio. kr. Alt i alt betyder det en samlet justering af kommunens serviceudgifter i 2018 på 64,5 mio. kr. Set i lyset af, at der kan blive behov for yderligere omprioriteringer i forbindelse med budgettet for 2018, besluttede Magistratens på deres møde den 16.januar 2017 at fastsætte måltallet for Moderniserings- og Effektiviseringskataloget til 1% af serviceudgifterne i Aalborg Kommune svarende til 85,8 mio. kr.. Fordelingen mellem Udvalgene/Forvaltningerne er efter den sædvanlige fordelingsnøgle. kl Side 25 af 525

9 Familie- og Beskæftigelsesforvaltningens andel af justeringen udgør ca. 28,6% svarende til 25,4 mio. kr.., incl. rammebesparelsen besluttet i Direktørgruppen. Det er det beløb Udvalgene/Forvaltningen skal aflevere prioriteringer for til Moderniserings- og Effektiviseringskataloget den 1. juni Tidsplan for budgetprocessen indtil aflevering af Udvalgenes prioriteringer Tirsdag den 13. december 2016 Fælles udvalgsmøder drøftelse af forslag til større temaer ifm. budget Fredag den 20. januar 2017 Fælles møde med forvaltningens afdelinger, hvor der gives orientering om den udvidede magistrats drøftelser, samt tages en drøftelse af emner til Moderniserings- og effektiviseringskataloger. Onsdag den 1. februar 2017 FL drøfter emner til Moderniserings- og effektiviseringskataloget. (uden oplæg fra forvaltningen) Onsdag den 15. februar 2017 FMU drøftelse af emner til Moderniserings- og effektiviseringskatalog (uden oplæg fra forvaltningen) Fredag den 17. februar 2017 FSU drøftelse af emner til Moderniserings- og effektiviseringskatalog (uden oplæg fra forvaltningen) Tirsdag den 28. februar 2017 BSU drøftelse af emner til Moderniserings- og effektiviseringskatalog (uden oplæg fra forvaltningen) Fredag den 10. marts 2017 FSU drøftelse af emner til Moderniserings- og effektiviseringskatalog (uden oplæg fra forvaltningen) Onsdag den 15. marts 2017 FL drøfter beskrivelser af forvaltningens budgetområder samt emner til Moderniserings- og effektiviseringskataloget mhp. på drøftelse i det fælles udvalgsmøde den april Onsdag den 29. marts 2017 FL godkender beskrivelser af forvaltningens budgetområder samt emner til Moderniserings- og effektiviseringskataloget mhp. på drøftelse i det fælles udvalgsmøde den april Torsdag den 6. april og fredag den 7. april 2017 Tirsdag den 9. maj 2017 Udvalgene har fælles møde. Gennemgang af budgetområderne og emner til Moderniserings- og effektiviseringskataloget FMU drøftelse af emner til Moderniserings- og effektiviseringskatalog kl Side 36 af 525

10 Onsdag den 10. maj 2017 FL godkender det forslag til Moderniserings- og effektiviseringskatalog, der skal indsendes til Borgmesterens Forvaltning senest den 1. juni 2017 Fredag den 19. maj 2017 FSU godkender det forslag til Moderniserings- og effektiviseringskatalog, der skal indsendes til Borgmesterens Forvaltning senest den 1. juni 2017 Tirsdag den 23. maj 2017 BSU godkender det forslag til Moderniserings- og effektiviseringskatalog, der skal indsendes til Borgmesterens Forvaltning senest den 1. juni 2017 Senest den 1. juni 2017 Udvalgenes forslag til Moderniserings- og effektiviseringskataloger fremsendes til Økonomikontoret baseret på en tidligere udsendt fælles skabelon. kl Side 47 af 525

11 Bilag: Familie- og Socialudvalget Budgetproces DEL 1 Budgetproces DEL 2 Diverse beskrivelser og notater Organisationsdiagram.pdf kl Side 58 af 525

12 Punkt 4. Godkendelse af Anmodning om oprettelse af privat institution DUI Leg og Virke Aalborg Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender at den private institution DUI Leg og Virke Aalborg godkendes til at oprette og drive privat vuggestue under forudsætning af at forvaltningen efterfølgende kan godkende vedtægterne. Beslutning: Godkendt. Rådmand Mai-Britt Iversen deltog ikke i behandlingen pga. inhabilitet. kl Side 19 af 325

13 Sagsbeskrivelse Af dagtilbudsloven fremgår det, at kommunen skal godkende privatinstitutioner, som opfylder lovgivningens og kommunalbestyrelsens krav for godkendelse. Jævnfør dagtilbudsvejledningen skal kommunen godkende den private institution, hvis denne opfylder betingelserne og kvalitetskravene, der stilles af kommunen. Der gælder derfor en etableringsret for private institutioner. I Aalborg Kommune er det Familie- og Socialudvalget, der godkender oprettelse af private institutioner. I forbindelse med godkendelse skal den private institution dokumentere, at institutionen lever op til dagtilbudslovens formålsbestemmelser 7, bestemmelserne om pædagogiske læreplaner 8, samt bestemmelserne om sprogvurdering og sprogstimulering 11, gældende krav til bygninger samt de kommunalt fastsatte godkendelseskriterier. DUI Leg og Virke Aalborg ønskes etableret på adressen Østre Alle 89, 9000 Aalborg. Institutionen forventer at starte op pr. 1. august 2017 med et forventet børnetal på 15 børn, hvorefter det med tiden vil stige til 30 børn. Der har været afholdt møde mellem Områdelederen samt dagtilbudslederen og DUI Leg og Virke Aalborg. På mødet blev pædagogikken, lovgrundlaget på området samt Aalborg Kommunes krav til private institutioner gennemgået. DUI Leg og Virke Aalborg opfylder kravene til oprettelse af privat institution, herunder også kravet til 75/25 % fordeling af pædagoger og pædagogmedhjælpere. Kravene forefindes på kommunens hjemmeside. Link: Ved godkendelse af institutionen følger pengene barnet, dvs. at privatinstitutionen modtager et driftstilskud, et bygningstilskud og et administrationstilskud pr. barn, der er optaget i institutionen. DUI Leg og Virke Aalborg træffer selv afgørelse om optagelse af børn. Ventelisten er åben for alle børn, også børn med særlige behov. Aalborg Kommune kan ikke anvise pladser i private institutioner. Forældrebestyrelse og personale Institutionen har en bestyrelse, som er valgt af medlemmerne i foreningen. Bestyrelsen har det overordnet ansvar for alle aktiviteter i huset. Forældrene er sikret indflydelse gennem et forældreråd, hvor forældrene har flertallet. I ansøgningsmaterialet mangler der vedtægter for forældrerådet. DUI vil blive bedt om, at udarbejde vedtægterne, som skal godkendes af forvaltningen. I vedtægterne, jf. dagtilbudsvejledningen, bør det fremgå, at forældreindflydelsen som minimum omfatte principper for privatinstitutionens arbejde, principper for anvendelsen af budgetramme, beslutning om fravalg af et frokostmåltid, indstillingsret over for privatinstitutionen samt ret til deltagelse ved ansættelsen af ledelse og personale. Åbningstiden er 53,5 timer om ugen fordelt på følgende måde: Mandag torsdag: 06:15 17:00 og fredag 06:15 16:45. Tilskud Aalborg Kommune yder et driftstilskud pr. barn (eksl. indsatspædagogudgifter) svarende til de gennemsnitlige budgetterede nettoudgifter pr. barn i et alderssvarende dagtilbud i kommunen. Det årlige driftstilskud er i 2017 på kr. pr. barn på 0-2 års området og på 3-5 års området Driftstilskuddet reguleres primo det efterfølgende år på baggrund af de faktiske indskrevne børn. Driftstilskuddet er beregnet med udgangspunkt i en åbningstid på 49,32 timer på 0-2 års området samt 51 timer på 3-5 års området. Tilskuddet kan variere ud fra åbningstiden. Bevilling af støttetimer til et barn med særlige behov skal godkendes af visitationsudvalget fra Udviklingsafsnittet for Børn og Unge. En godkendt privat institution har ret til et administrationsbidrag efter dagtilbudslovens 38, når institutionen administrerer følgende fem opgaver: løn, bogføring, budget/regnskab, samt revision og personalejuridisk kl Side 210 af af 325

14 bistand. Det årlige administrationsbidrag i 2017 svarer til kr. på 0-2 års området og kr. på 3-5 års området. En godkendt privat institution har ret til et bygningstilskud efter dagtilbudslovens 37. Bygningstilskuddet baseres på Aalborg Kommunes udgifter til husleje i kommunens selvejende daginstitutioner og beregnes på grundlag af et gennemsnit af alle kommunens selvejende daginstitutioner. Det årlige bygningstilskud er i 2017 på kr. på 0-2 års området og på kr. på 3-5 års området. Det årlige tilskud til DUI Leg og Virke Aalborg vil udgøre ved ( års børn) kr. fordelt på kr. i driftstilskud, kr. i bygningstilskud og kr. til administrationstilskud. Tilskuddet finansieres inden for det samlede budget til pasningsområdet. Tilsyn Aalborg Kommune skal jævnfør retssikkerhedslovens 16, efter godkendelse af den private leverandør, føre løbende tilsyn med, at de krav institutionen er godkendt efter overholdes, herunder pædagogiske læreplaner og sprogstimulering. Kommunen skal gennem tilsynet sørge for, at alle børn får den støtte de har brug for, herunder også at kommunens afgørelser vedrørende særlig støtte til børn føres ud i livet. Dagtilbudslederen i området fører tilsynet med de private institutioner. Derudover skal tilsynet sikre, at den kommunale støtte ikke anvendes til ulovlige formål. Der er ikke fastsat regler for tilsyn med privatinstitution kl Side 311 af af 325

15 Punkt 5. Godkendelse af styrket overgang fra dagtilbud til skole Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen indstiller, at Familie- og Socialudvalget godkender, at pilotprojektet Styrket overgang fra dagtilbud til skole udbredes til alle 16 dagtilbud som en permanent indsats i samarbejde med Skoleforvaltningen at økonomien prioriteres indenfor det eksisterende budget på 0-6 års området, herunder budgettet til støtteområdet Beslutning: Godkendt. Udkast til pressemeddelelse omdelt på mødet og udsendes. kl Side 12 af af 325

16 Sagsbeskrivelse Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen har i forbindelse med skolestart i 2016 gennemført et pilotprojekt om en styrket ovegang - også kaldet håndholdt overgang - fra dagtilbud til skole. Målgruppen er børn, der har behov for støtte i forbindelse med skiftet fra daginstitution til skole, og målet er, gennem en konkret håndholdt indsats, at understøtte børnene til en god start i indskolingen i et tæt samarbejde mellem barn, pædagoger fra dagtilbuddet, lærere og pædagoger i skolen samt forældre. Der har deltaget 32 børn i projektet fordelt på fire dagtilbud. Børnene har modtaget forskelligartede indsatser, skræddersyet til deres behov. Indsatserne dækker både det kortere overleveringsmøde (1-2 timer) og i de fleste tilfælde længere forløb med pædagogens deltagelse i skolen (typisk timer over 1-2 uger). Den styrkede overgang er i praksis sket ved, at personale fra daginstitutionen og indskolingen samarbejder om at hjælpe barnet over i skolen dette er særligt sket ved, at personale fra daginstitutionen er med barnet i den første tid i skolen. Det kan dreje sig om kortere eller længere forløb med varierende timetal alt efter barnets behov. Der er ligeledes gennemført overleveringssamtaler med deltagelse af forældrene. Når pædagogen deltager i barnets første skoletid, handler det både om at støtte barnet og om at overlevere konkret og brugbar viden mellem forældre og fagpersoner. Tiltaget understøtter dermed den værdibaserede overskrift i Børne- og Ungepolitikken om, at Ingen giver slip før en anden tager over, og principper og indsatser i Udviklingsstrategien for børn og unge. Der er gennemført en evaluering af pilotprojektet med bl.a. interviews af forældre, daginstitutioner og skoler. Både fagpersoner og forældre giver projektet varme anbefalinger - de håndholdte overgang er et godt tilbud, der rammer rigtigt i forhold til at støtte børn med særlige behov til at få en god start i skolelivet. Den samlede udgift i projektet for de tre dagtilbud har været kr. Ressourcerne er primært anvendt til vikardækning, når den faste pædagog har deltaget med barnet i skole. Det må forventes, at udgiften ved at gøre ordningen kommunedækkende vil være ca kr. årligt. Udgiften findes inden for det eksisterende budget på 0-6 års området, herunder budgettet til støtteområdet. Udvidet lederteam er ansvarlig for omsætningen af den styrkede overgang det første år. Drøftelse i MED-systemet Udbredelsen af Styrket overgang fra dagtilbud til skole fra pilotprojekt til samtlige16 dagtilbud har i perioden været sendt til drøftelse i: Skoleforvaltningen Lokal-MED - Udviklingsafsnit for børn og unge Område-MED Børne og familieområde Centrum/Sydvest Område-MED Børne og familieområde Nord/Øst Der er indkommet meget positive tilbagemeldinger, og alle anbefaler, at projektet udbredes til alle dagtilbud. Samtidig peges der også på enkelte opmærksomhedspunkter, herunder: Skoleforvaltningen bemærker bl.a., at det er vigtigt, at forløbene er godt forberedt, så forventningerne er afstemt mellem de personaler, der samarbejder om overgangen. I Lokal-MED i Udviklingsafsnit for børn og unge påpeger medarbejderne i Indsatsteamet, at det er relevant at overveje hvilken betydning ressourceforbruget vil få, set i lyset af de indsatser, der ellers skal varetages inden for den samme økonomiske ramme. De to område-med bemærker bl.a., at man skal være opmærksom på personaledækningen, da der samtidig kommer mange nye børn i august. Der skal ske en orientering til hele forældregruppen, hvis en pædagog er med i en håndholdt indsats. Ligeledes opfordres til, at skolens personale også kommer på besøg i daginstitutionen. Endelig stilles spørgsmålstegn ved økonomien, ift. om den forventede udgift til udvidelsen holder. kl Side 213 af af 325

17 Bilag: Familie- og Socialudvalget Afrapportering på pilotprojekt Håndholdt overgang fra dagtilbud til skole Drøftelsessvar samlet - Styrket overgang.pdf Forslag til pressemeddelelse - Pædagog med i skole.docx kl Side 314 af af 325

18 Punkt 6. Orientering om Handlevejledning skolevægring, bekymrende fravær og drop-out Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen fremsender, til Familie- og Socialudvalgets orientering at handlevejledning vedrørende skolevægring godkendes og implementeres. at PPR s drop-out team skal inddrages i tilfælde af drop-out. at der i PPR etableres tilbud til børn, unge og deres familier med angst. at der afsætte 2 x ½ psykologstilling i PPR til at drive tilbuddet til børn, unge og familier med angst og dette finansieres i 2017 inden for rammen af puljen til kompetenceudvikling. Finansieringen skal derefter indgå i skoleforvaltningens budget for at der fremadrettet sker en løbende monitorering lokalt og centralt ved, at skolerne registrerer elever i reduceret skema, enkeltmandsundervisning, sygeundervisning og drop-out i de skoleadministrative systemer. at der arbejdes videre med andre indsatser som nævnt i indstillingen under punkt 5. at arbejdsgruppens anbefalinger følges op og evalueres som beskrevet i indstillingen. at Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget gives en årlig tilbagemelding med bl.a. status på drop-outtruede elever, elever i reduceret skema, elever i enkeltmandsundervisning og elever der modtager sygeundervisning i hjemmet. Tilsvarende indstilling er behandlet på Skoleudvalgets møde den 4. april Beslutning: Til orientering. Udvalget bakker op om indstillingen. Indstillingen skal ses i sammenhæng med de overordnede strategier omkring inklusion og ikke mindst Udviklingsstrategien for børn, unge og familier. Udvalget er optaget af - at der skal stor fokus på forebyggelse af fravær og tidlig indsats. kl Side 15 af af 725

19 Sagsbeskrivelse Skoleforvaltningen og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen ønsker at styrke indsatserne i forhold til bekymrende skolefravær, skolevægring og drop-out. Der er behov for at være særligt opmærksomme på børn og unges fravær, da forskningen viser, at fravær har stor betydning for børn og unges sociale, personlige og faglige udvikling. De langsigtede konsekvenser af fravær er et større frafald/drop-out senere i skolesystemet. Derudover kan fravær være en indikator for sociale, økonomiske og helbredsmæssige problemer som voksen. Derfor er det nødvendigt, når Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen arbejder med børn med skolevægring, at udarbejde helhedsorienterede og tværgående fælles løsninger, der samtænker børne- og kommuneperspektiv. På baggrund af ovenstående blev det besluttet at nedsætte to tværgående arbejdsgrupper, der havde til opgave at se nærmere på skolefravær og drop-out indsatsten og en arbejdsgruppe der havde til formål at se nærmere på børn og unge med skolevægring. Proces Arbejdsgruppens opgave har været at udarbejde retningslinjer og en systematik, samt udarbejde en samarbejdsmodel for bekymrende fravær og pege på eventuelle manglende indsatser i forhold til elever med skolefravær, skolevægring og drop-out. Arbejdsgruppen har været bemandet af ledelses- og medarbejderrepræsentanter fra Familie og Beskæftigelsesforvaltningen og Skoleforvaltningen. Det blev ledelsesmæssigt besluttet at sammenlægge de to arbejdsgrupper, da temaerne er sammenhørende og kræver en fælles behandling. Arbejdsgruppen har skabt et overblik over problematikken og udarbejdet anbefalinger og handlevejledning i forhold til bekymrende/ulovligt fravær da en tidlig indsats er central. Arbejdsgruppen har ligeledes udarbejdet bagudrettede anbefalinger i forhold til nuværende skolevægringssager, samt overblik over indsatser, der mangler i forhold til skolevægring og drop-out. Arbejdsgruppens kommissorium er vedhæftet som bilag til indstillingen Begrebsafklaring Skolevægring og Drop-out Børnene og de unge isoleres gennem længere tid i hjemmet og mister tilknytningen til skolen og fællesskabet. Fraværet kan være initieret af barnet selv eller forældrene, der kan skelnes mellem følgende: De børn og unge, der skulker/pjækker fra skolen. Her viser børnene og de unge ofte manglende motivation til skolegang og bliver væk fra skolen uden forældrenes kendskab og godkendelse af fraværet. Fraværet kan være associeret med udafreagerende adfærd. Skolevægring ( skolefobi ), her ønsker børnene og de unge ofte at komme i skole, men mestrer det ikke. Forældrene kender til fraværet og har forsøgt at få barnet i skole. Barnet er her typisk hjemme og har et følelsesmæssigt ubehag ved tanken om at skulle i skole. Fraværet kan være associeret med angst og depression. Der er ofte overlap i mellem kategorier, hvorfor begrebet skolevægringsadfærd inkluderer alle de nævnte former for fravær (Kearney og Silverman, 1994) og skolevægringsadfærd kan føre til drop-out. Skolevægringsadfærd kan have baggrund i barnet, familien, skolen og der er tale om problematisk skolefravær. Der er altså ikke tale om fravær, der er godkendt af skolen og forældrene og som ikke er til skade for barnet. kl Side 216 af af 725

20 På trods af, at et skolefravær er godkendt og umiddelbart uproblematisk, er fravær grundlæggende problematisk. Der kan eksempelvis opstå skolevægringsadfærd hos et barn, der har svært ved at komme i skole igen efter ferie eller sygdom. Der er dog ofte tale om en selvkorrigerende adfærd, der er kortvarig. Uanset hvad skolevægringsadfærden skyldes, anvendes drop-out som betegnelse for de elever, der ikke opfylder undervisningspligten. Arbejdsgruppens konklusioner og anbefalinger Ventetid kan i sig selv forværre situationen om skolevægring, hvorfor arbejdsgruppen anbefaler; En tidligere indsats igennem tidligere identifikation af problematikken, hvor børnene i højere grad inddrages og bliver hørt, dette ud fra en fælles platform og relationel koordineret indsats via indførsel af ny samarbejds- og analysemodel. Derfor anbefaler arbejdsgruppen, at dette sikres ved hjælp af implementering af handlevejledning om bekymrende fravær. 1. Handlevejledning bekymrende fravær For at styrke indsatsen omkring elever med skolevægringsadfærd har arbejdsgruppen udarbejdet en handlevejledning for bekymrende fravær, der beskriver klare retningslinjer for folkeskolernes indsatser over for skolevægringsadfærd. Med denne handlevejledning sættes der fokus på at styrke kvaliteten i den tidlige indsats i forhold til bekymrende fravær. Det gøres gennem en øget systematik og et styrket og tidligere samarbejde mellem elev, forældre, skole og andre aktører. Handlevejledningen er gældende for alle Aalborg Kommunes skoler, både almene skole og specialskolerne. Handlevejledningen henvender sig til alle ledere og medarbejdere, der er involveret i forhold til elevfravær; herunder bl.a. medarbejdere på skoler og i familiegruppen. Handlevejledningen beskriver, hvordan det forventes, at skolerne arbejder med elever med højt fravær. Bekymrende fravær defineres som enten 5 sammenhængende fraværsdage, 7 fraværsdage ud af 20 skoledage, eller 15 fraværsdage ud af 60 skoledage, hvor fraværet ikke skyldes almindelig sygdom eller fravær med skolelederens tilladelse. Handlevejledningen lægger i højere grad vægt på inddragelse af elev, familie og netværk og beskriver en ny professionel samarbejdsmodel, hvor det præciseres at Drop-out teamet skal inddrages når en elev har haft max 8 ugers fravær sammenlagt uden undervisning. Det er ligeledes præciseret at Drop-out teamet kan inddrages tidligere ved fravær ud over 2 uger. Ligeledes afklarer handlevejledningen de samarbejdsrum og snitflader, der kan være imellem de ressourcepersoner, der er omkring elever med bekymrende fravær. Det er i handlevejledningen indført, at Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen henvender sig til skolen i forhold til elever med højt fravær, hvor der ansøges om kompenserende støtte efter Serviceloven. Ligeledes er det præciseret i handlevejledningen, at skolerne også er forpligtiget til at opfylde elever i reduceret skema pasningsbehov, ligesom aftalen er i forhold til enkeltmandsundervisning. kl Side 317 af af 725

21 Udover selve handlevejledningen er der beskrevet; Eksempler på indsatser, som skolerne har gode erfaringer med Overblik over gældende lovgivning for området En ny analysemodel, der tager udgangspunkt i beskyttende faktorer og risikofaktorer i forhold til elevfravær Værktøjer der kan anvendes i arbejdet med at mindske elevfraværet samt en række bilag; herunder skabelon til bekymringsskrivelse til hjemmet ved højt fravær. Handlevejledningen er vedhæftet som bilag. Handlevejledningen med bilag vil fremadrettet kunne findes på Aalborg Kommunes SSP og trivselshjemmeside. 2. Koordinering i nuværende sager med højt fravær og kompenserende ydelser efter Serviceloven Med handlevejledningen for bekymrende fravær vil der fremadrettet være en tæt koordinering af indsatser på tværs af Skoleforvaltning og Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen i de sager, hvor fraværet strækker sig over mere end to uger. Der er imidlertid behov for at samle op i de nuværende sager, hvor der på baggrund af højt fravær er bevilliget ydelser efter Serviceloven. Formålet med opsamlingen er at sikre, at indsatserne i sagerne er koordinerede. I de sager, hvor Specialgruppen og Familiegrupperne vurderer et behov for yderligere koordinering indkaldes skole og evt. PPR's Drop-Out-team til et netværksmøde. Her skal der på baggrund af en grundig analyse udarbejdes en fælles handleplan. Er der tale om fravær, der rækker ud over 8 uger uden undervisning skal PPR's Drop-Out-team indkaldes, så der kan blive oprettet en Drop-Out-sag i PPR. 3. Registrering Det kan konstateres, at der er stor forskel i skolernes fraværsregistrering. Arbejdsgruppen anbefaler, at elever i reduceret skema, enkeltmandsundervisning, sygeundervisning og drop-out fremadrettet registreres i de skoleadministrative systemer for, at området kan optælles løbende både lokalt og centralt. 4. Tidligere og intensiveret PPR-indsats i forhold til bekymrende skolefravær og Drop-Out. PPR's Drop-Out-team Drop-Out-teamet har særlig viden om årsager til fravær og relevante handlemuligheder. Teamet består af socialrådgivere, der sammen med skolen forestår en grundig systematisk analyse og medvirker til udarbejdelse af handleplan i samarbejde med forældre/elev og øvrige aktører. Der arbejdes med et stærkt fokus på inddragelse af forældre og barnets eget perspektiv på situationen. Fra august 2017 prioriteres en tidligere og mere systematisk inddragelse af PPR's Drop-Out-team på både almen- og specialområdet. Skolerne kan med den nye handlevejledning inddrage PPR's Drop-Out-team ved bekymrende fravær. Dette for at styrke den forebyggende indsats, så fraværet ikke udvikler sig til drop-out. Ved fravær, der strækker sig over 8 uger uden undervisning skal skolen inddrage PPR's Drop-Out-team, og der oprettes en drop-out-sag i PPR. Desuden etableres der en åben rådgivning til forældre, der er bekymrede for deres børns høje fravær eller manglende skolegang. Den åbne rådgivning varetages af PPR's Drop-Out-team med fast ugentlig telefontid samt mailadresse og annonceres via kommunens hjemmeside. Den åbne rådgivning har til formål at rådgive forældre, samt anvise fælles handleveje i overensstemmelse med kommunens handlevejledning for bekymrende fravær. kl Side 418 af af 725

22 Økonomi Den intensiverede indsats fra Drop-Out-teamets side forsøges afholdt inden for den nuværende ressource på 1 ½ stilling. Det er imidlertid vanskeligt at vurdere, hvilket omfang opgaverne får, og indsatsen må derfor evalueres ved udgangen af Tilbud til børn og forældre i sager om autisme, angst og begrænset eller ingen skolegang Der er aktuelt 65 elever i Aalborg Kommunes specialklasser, der kun formår at anvende deres skoletilbud i begrænset omfang. Nogle enkelte kommer slet ikke i skole. Den overvejende andel er børn med autisme, og der ses en stigende tendens. Forskningen viser, at der for denne børnegruppe ofte ses en sammenhæng mellem skolefravær og angst. Udvikling af angstsymptomer kan forstås som en reaktion på belastninger i de miljøer barnet indgår i, og kalder derfor på justeringer i barnets omgivelser (skole og hjem). Men når angsten har udviklet sig til skolevægring, kalder det i mange tilfælde også på en behandlingsindsats for at nedbringe symptomerne, så skolegangen kan genetableres. Der findes en række evidensbaserede indsatser i forhold til børn med angstsymptomer. Behandlingsindsatser, der inddrager både barn og forældre, og som afholdes som gruppeaktiviteter, hvor flere børn og familier mødes. PPR har tidligere tilbudt lignende gruppeforløb for en bredere målgruppe af elever med angstsymptomer, men indsatsen blev nedlagt i forbindelse med besparelsen i Det anbefales at genetablere gruppeforløb målrettet børn med autisme og deres familier, for at imødegå det stigende antal børn inden for denne børnegruppe, der kun i begrænset omgang formår at anvende deres skoletilbud. Denne indsats skal ses i sammenhæng med udvikling af de specialpædagogiske miljøer i specialundervisningstilbuddene, med henblik på at mindske belastninger i forbindelse med skolegangen. Behandlingstilbuddet kan varetages af PPR i et samarbejde med hospitalsundervisningen. Med en ekstrabevilling på 2 x ½ psykologstilling vil der årligt kunne gives angstbehandlingsforløb til 30 elever og deres familier. Ekstrabevillingen foreslås i 2017 taget inden for rammen af puljen til kompetenceudvikling. Der skal i budgettet for 2018 tages stilling til en varig finansiering af tilbuddet. 5. Andre indsatser At fortsætte arbejdet med implementering af Udviklingsstrategien for børn, unge og familier I forbindelse med udviklingsstrategien er der drøftelser mellem forvaltningerne om at intensivere og styrke samarbejdet i relation til drop-out. Det udvidede lederteam vil dagsordensfastsætte bekymrende skolefravær, skolevægring og drop-out med henblik på at udvikle en fælles tilbudsvifte af tidlige indsatser til forebyggelse af drop-out. Tilbudsviften skal omfatte indsatser fra såvel Skoleforvaltning som Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen og vil fungere som et inspirationskatalog, når der i sager om bekymrende fravær skal samarbejdes om en fælles handleplan. At udvikle tilbud til skoletrætte elever hovedparten af eleverne i drop-out-opgørelsen kommer fra udskolingen. Der igangsættes i øjeblikket en del projekter, hvor en af hensigterne er at motivere skoletrætte elever; herunder praktisk kulturfag på Mou skole, innovationsprojekter på Kongerslev skole og Mellervangskolen og tonede linjer i udskolingen fx på Klarup skole. Dertil kommer en lang række åben skole tilbud fra playmakerne. Det er vurderingen, at der fortsat er behov for at afprøve metoder målrettet den enkelte elevs eller elevgruppens interesser og forløb hvor fagligt stof kobles med viden om den virkelige verden. Det kan fx være undervisning med mere praktisk tilgang, kreative fag, særlige forløb for skoletrætte og øget brug af praktik. Skoleskift - en gennemgang af drop-out-sagerne viser, at eleverne ofte har været igennem flere skoleskift. Skolerne er forpligtet til at sikre, at skoleskift sker på et oplyst grundlag, og forældre og elev skal vide, at den indsats, der er startet på en skole fortsætter selv om eleven skifter skole. Der er behov for at tydeliggøre de aftaler og principper om vidensdeling ved skoleskift, som gælder, når en elev skifter fra en skole til en anden. kl Side 519 af af 725

23 Implementering og evaluering Såfremt anbefalingerne godkendes skal der udarbejdes en konkret implementerings- og omsætningsplan. Ved godkendelse af implementering af handlevejledningen kan skoleledere og trivselspersoner introduceres for handlevejledningen på først kommende møde. Der følges op på om anbefalingerne har betydet mere systematik i fraværsregistreringerne og om Familiegrupperne og Specialgruppen modtager flere underretninger vedr. ulovligt skolefravær, samt om antallet at foranstaltninger i forbindelse med skolefravær falder. Samt hvilken betydning det har for visitation til PPR og brug af Drop-out teamet. Skoleudvalget og Familie- og Socialudvalget får en gang årligt en tilbagemelding med bl.a. status på dropout-truede elever, elever i reduceret skema, elever i enkeltmandsundervisning og elever der modtager sygeundervisning i hjemmet samt udviklingen i antallet af underretninger og visitationer til PPR. Arbejdsgruppen foreslår, at der etableres en følgegruppe i forhold til at følge implementeringen af arbejdsgruppens anbefalinger. Tidsplan Familie- og Beskæftigelsesforvaltningen FG 14. marts FL 22. marts FSU 7. april Skoleforvaltningen FL 23. marts SKU 4. april kl Side 620 af af 725

24 Bilag: Familie- og Socialudvalget Handlevejledning bekymrende fravær A pdf skoleværgring.docx Kommissorium - samarbejdsaftale drop-out.docx kl Side 721 af af 725

25 Punkt 7. Orientering fra Rådmand og direktør 1. Børne- og Familiechefen giver en status på mødet vedr. området Søvangen. 2. I februar 2016 blev der givet en orientering til Beskæftigelsesudvalget og Familie- og Socialudvalget om en analyse af visitationen af uddannelseshjælpsmodtagere i Aalborg Kommune. Det blev aftalt, at Jobcentret udarbejder en ny analyse i starten af Grundet travlhed rykkes analysen til sommeren På baggrund af spørgsmål fra Anne Honoré Østergaard orienterede forvaltningen om praksis ifm. gæstedagplejen. Forvaltningens notat af den vedr. Gæstedagplejen omdelt på mødet og vedhæftes referatet. Forvaltningen vil følge de nye initiativer og give udvalget en status igen om et halvårs tid. 4. Direktøren orienterede om, at 6-by udvalgskonferencen i 2018 holdes i Aalborg og temaet bliver de årige skrøbelige unge. Forvaltningen vil undervejs drøfte programudkastet med udvalgene. 5. Rådmanden fortalte om, at hun har været på besøgsrunde til flere daginstitutioner i forvaltningen, og det var en rigtig god oplevelse. Beslutning: Til orientering. kl Side 122 af af 225

26 Bilag: Familie- og Socialudvalget Notat til Anne Honore og øvrig udvalg vedr. gæstedagplejen.docx kl Side 23 af af 225

27 Punkt 8. Eventuelt Beslutning: Til orientering. Hans Thorup oplyste, Anne Honoré Østergaard og han har haft et godt besøg i natbørnehaven på Sdr. Skovvej. kl Side 124 af af 125

28 Punkt 11. Godkendelse af referat Beslutning: Godkendt. kl Side 125 af af 125