Programdokument: Attraktive bydele

Transkript

1 Programdokument: Attraktive bydele 1. Baggrund De udsatte boligområder i Gladsaxe kæmper med en række fysiske udfordringer: Områderne er bygget i stor skala med et ensartet udtryk, der ikke giver store muligheder for individuelt præg. Trods mange grønne arealer med et stort potentiale fremstår byrummene ofte uden rumlig variation, utrygge og uden synligt liv. Boligområderne lukker sig om sig selv og er dårligt forbundet med den øvrige by, afgrænset af store trafikale færdselsårer. De fysiske udfordringer betyder blandt andet, at områder som og Høje Gladsaxe har svært ved at fastholde og tiltrække ressourcestærke borgere. Samtidig ved vi, at det fysiske miljø har betydning for, om vi oplever det sted, vi bor, som attraktivt. Det fysiske miljø har stor betydning for menneskers livskvalitet og trivsel, og det er med til at forme vores adfærd, stedtilknytning og sociale relationer. Der er gode erfaringer fra både ind og udland, der viser os, at ændrer vi et boligområdes fysiske udtryk (fx ved variation, nedbryde skala, oplevelsesrige byrum med synligt liv, nye funktioner og bedre forbindelser ind og ud af området), så gør vi områderne mere trygge og attraktive for flere. En nyere dansk litteraturgennemgang af 27 effektstudier fra ni lande, gennemført af Akademisk Arkitektforening og Københavns Kommune, samt studier fra Statens Byggeforskningsinstitut understreger betydningen af fysiske indsatser, som løftestang for at skabe social forandring i udsatte boligområder. Fysiske forandringer signalerer også forandringsvilje, og det kan i sig selv være med til at forbedre et områdes image både overfor nuværende og kommende beboere. Samtidig ved vi, at fysiske tiltag ikke kan stå alene, men bør integreres i en bred, helhedsorienteret indsats. 2. Formål Med dette program vil vi gøre de udsatte boligområder mere attraktive for en bred variation af beboere i forskellige livsfaser. Det skal være attraktivt at blive boende, og det skal være attraktivt at flytte til områderne. Det skal være trygt at opholde sig, dyrke fællesskabet og benytte de mange funktioner boligområderne rummer, så som skoler, dagtilbud og bibliotek. Og det skal være nemt at færdes ind og ud af områderne. På sigt skal de fysiske greb være med til at ændre områdernes image og beboersammensætningen, så den i højere grad kommer til at afspejle boligområder i den øvrige del af byen. På den lange bane skal den fysiske indsats bevirke, at vi skaber forandringer, der gør op med de grundlæggende fysiske udfordringer i vores udsatte boligområder og integrerer områderne med den omkringliggende by. 3. Målgruppe Målgruppen for programmet er nuværende og kommende beboere samt borgere, der færdes i områderne eller benytter områdernes funktioner, særligt skoler og dagtilbud. J. nr P20 1

2 4. Programmets elementer At gøre udsatte boligområder til attraktive bydele tager tid og er ofte dyrt. I de kommende fire år vil vi i programmet arbejde på to niveauer med målet: På den kortere bane vil vi arbejde med at etablere trygge byrum med et synligt og mangfoldigt liv. Der kan være tale om både etablering af permanente byrum men også afprøvninger af, hvad der virker i en lokal kontekst. I sættes der fokus på at skabe vinterliv på forpladsen, arbejde med belysning af centrale udearealer og etablere et nyt rekreativt område Loopet. I Høje Gladsaxe vil der blive etableret et rekreativt udeareal, og vi vil arbejde videre med at forbedre Byens Arena som et attraktivt byrum for mange. Disse mindre greb er med til at give os værdifulde erfaringer, der kan støtte og kvalificere de mere langsigtede greb. På den lidt længere bane vil vi arbejde for, at områder som Høje Gladsaxe og bliver en del af sammenhængende, attraktive bydele. I handler det her og nu om i vores etablerede partnerskab med Gladsaxe almennyttige Boligselskab at udvikle en strategisk plan for omdannelsen af boligområdet. I Høje Gladsaxe vil vi indlede en dialog om potentialet og de konkrete muligheder ift. at styrke sammenhængen til den øvrige by. Sammenhængen mellem programmets mål og indsatser er illustreret nedenfor. Vinterliv på forpladsen i Byrum opleves som trygge Blå bokse: Programindsatser Grå bokse: Tilsigtede effekter Belysning af udvalgte pladser i LOOP med stier i Videreudvikling af Byens Arena i Høje Gladsaxe Nyt rekreativt udeareal i Høje Gladsaxe Byrum er kendetegnet ved synligt positivt byliv Byrum danner ramme om mangfoldige fællesskaber Beboer/brugere har engagement og ejerskab til byrum Udsatte bydele er kendetegnet ved attraktive byrum Strategisk plan for omdannelse af Dialog med boligforeninger i Høje Gladsaxe Boligområder indeholder en variation af boliger og funktioner Det er let og attraktivt at færdes på tværs af bydele Grænserne mellem bydele er opblødte Sammenhængende, blandede bydele Attraktive bydele De enkelte programindsatser beskrives uddybende i det følgende. I takt med at programmet skrider frem og der gøres erfaringer med de enkelte indsatser, vil programmets indsatser blive videreudviklet og suppleret. Programindsats 1: Strategisk plan for omdannelse af Hvis vi for alvor skal ændre ved de grundlæggende fysiske udfordringer i så er der brug for en samlet langsigtet plan for, hvordan boligområdet skal udvikle sig, samt hvordan det kan kobles stærkere på den omkringliggende by og dermed blive en del af en samlet byområde. I J. nr P20 2

3 første del af programperioden vil vi derfor påbegynde arbejdet med at udvikle en samlet strategisk plan for omdannelse af fra isoleret boligområde til sammenhængende bydel. Arbejdet med at lave en strategisk plan er en del af partnerskabet om udviklingen af Værebro Park, der er indgået mellem Gladsaxe Kommune, Gladsaxe almennyttige Boligselskab og boligafdelingen i. Arbejdet vil bl.a. inddrage de erfaringer, vi har gjort os med konkrete indsatser og afprøvninger i de sidste par år, og ideer fra beboerne. Desuden vil vi hente inspiration i de input, vi har fået fra modningsprojektet Boligliv i Balance. Strategien forventes udviklet i løbet af 2016/2017. Det foreslås, at der i 2016 afsættes kr. fra puljen til social balance til at udarbejde den strategiske plan, bl.a. til eksterne rådgivere i processen. Der er udarbejdet en strategisk plan for omdannelsen af fra isoleret boligområde til sammenhængende bydel Programindsats 2: Dialog om at styrke Høje Gladsaxes sammenhæng til den øvrige by Høje Gladsaxe har nogle af de samme fysiske udfordringer som, f.eks. manglende sammenhæng til den øvrige by og få forbindelser ind og ud af området. Modsat er der dog ikke formuleret mål om at ændre på fysikken i området, ligesom der ikke er etableret et partnerskab med boligorganisationerne om den fysiske udvikling af området. For at afklare ønsker og potentialer ift. at skaber fysisk forandring i og omkring boligområdet, lægges der i programperioden op til at igangsætte en dialog med de respektive boligorganisationer om, hvordan Høje Gladsaxe skal udvikle sig. Der er etableret en fokuseret dialog mellem Gladsaxe Kommune og boligorganisationerne i Høje Gladsaxe om den fysiske udvikling af området Programindsats 3: Etablering af LOOPet med tilhørende stier i Som led i arbejdet for at gøre til en attraktiv bydel, hvor byrummet danner ramme om trygge fællesskaber og positiv adfærd, er det besluttet at etablere et sti og aktivitetsområde LOOPet på det tidligere ubenyttede grønne areal mellem Bagsværd Svømmehal, Skovbrynet Skole og boligområdets blok 8. LOOPet med tilhørende stisystem er pt. under etablering, og i programperioden vil de sidste tilpasninger blive udført og der vil blive etableret lys på området, og tyndet ud i beplantning omkring søen, så hele området fremstår præsentabelt. J. nr P20 3

4 LOOPet og det tilhørende stisystem er en del af partnerskabet mellem kommune og boligorganisation om udviklingen af. Projektet er finansieret dels af puljen til social balance, der i 2015 bevilligede kr. til projektet, dels af fondsbevillinger fra Realdania, Friluftsrådet og Den A. P. Møllerske Støttefond på i alt kr. Kvalitativ vurdering blandt beboere og brugere af LOOP områdets betydning for livet og trygheden i området (evaluering tilrettelægges i samspil med beboerne) Programindsats 4: Udmøntning af belysningsstrategien for Som led i partnerskabet om udviklingen af, arbejdes der systematisk med at bruge lys som virkemiddel til at skabe attraktive og trygge byrum i området. En række studier peger på, at belysning kan tilføre byrum ny værdi og bidrage til at flere mennesker bruger de offentlige rum. Og kan være med til at afhjælpe utryghed og kriminalitet. 1 Samtidig vil lys ofte være et billigere alternativ til fysiske forandringer af f.eks. bygningsmassen eller byrum. En tryghedsvandring i i 2013 pegede på, at der var behov for at arbejde med belysningen i. Efterfølgende er der udarbejdet en belysningsstrategi, som giver retningslinjer for den langsigtede udvikling og renovering af belysningen i området samt peger på en række her og nu potentialer i at forbedre belysningen i området. Visionen er, at belysningen i bydelen skal blive en markant del af identiteten, som forbinder og associerer området med lys, glæde og fællesskab samt moderne design, viden og innovativ teknologi. Indsatsen i programperioden handler om at udmønte belysningsstrategien i en række konkrete belysningsløsninger herunder at træffe bevidste valg af løsninger, der udformes så de tilfører mest mulig værdi til området. Der fokuseres i første omgang på at etablere belysning på udvalgte legepladser og evt. foran beboerhuset. Indsatsen udformes i tæt samarbejde med afdelingsbestyrelsen og beboerne i. Der er som led i partnerskabet om udviklingen af afsat kr. til projektet, heraf kr. fra puljen til social balance og kr fra boligafdelingen i. Midlerne anvendes til at udarbejde strategi og gennemføre de første konkrete belysningsløsninger i løbet af Den første konkrete løsning i form af beboerdesignede YOLO lamper er etableret på de nye stier omkring LOOPet. Ud over det allerede skitserede fokus vil der i programperioden være et løbende fokus på at afprøve, hvordan lys kan være med til at løfte området. Der vil løbende blive søgt fonde mv. til arbejdet. 1 Se bl.a. Statens Byggeforskningsinstitut (2013): Kriminalpræventiv og utryghedsforebyggende miljø og byplanlægning; Center for Boligsocial Udvikling (2012): Tryghed i udsatte boligområder; og Udlændinge, Integrations og Boligministeriet (2016): Lys på livet: Liv og tryghed gennem nyt lys m.fl. J. nr P20 4

5 Udviklingen i aktivitetsniveau i belyste områder (evt. bevægelsesmåling før og efter udmøntningen af belysningsstrategien i de enkelte områder) Udviklingen i trygheden blandt områdets beboere (der gennemføres en årlig tryghedsmåling fra 2016 og frem) Programindsats 5: Vinterliv på forpladsen i Forpladsen i blev i forbindelse med en tryghedsvandring i 2013 udpeget som et sted, hvor det opleves utrygt at færdes. Forpladsen fremstår ofte trist og uden synligt liv, og der er et stort ønske fra beboerne om at omdanne forpladsen til et attraktivt opholdsrum. I regi af partnerskabet om udviklingen af er der i sommeren 2014 og 2015 gjort en række erfaringer med, hvordan pladsen kan blive en ramme for liv og fælleskaber i sommerhalvåret. I vinteren 2016/2017 vil der nu blive etableret en ramme for vinterliv på forpladsen, der kan afprøve mulighederne for at skabe synligt byliv i den grå del af året. Indsatsen forventes at være fokuseret omkring hovedindgangen til centret og vil forventes tæt koblet med bibliotekets aktiviteter. Indsatsen udformes og udføres i tæt samarbejde med beboerne/afdelingsbestyrelsen og partnerskabets naboskabsspor. Projektet er besluttet i partnerskabet og har fået bevilliget i alt kr. i støtte fra puljen til social balance, hvoraf hovedparten af midlerne er brugt på sommer på forpladsen 2014 og Planlægningen af vinterlivet påbegyndes i forår/sommer Udviklingen i aktivitetsniveau på forpladsen (evt. bevægelsesmåling før hhv. under vinterlivsprojektet gennemføres) Udviklingen i trygheden blandt områdets beboere (der gennemføres en årlig tryghedsmåling fra 2016 og frem som led i den boligsociale helhedsplan for området) Programindsats 6: Etablering af rekreativt udeareal i Høje Gladsaxe I forbindelse med at Gladsaxe Kommune pr har overtaget et grundareal fra regionen på kvm., der støder op til Grønnemose Skole, er det besluttet at etablere et nyt rekreativt udeareal ved Grønnemose Skole med nyttehaver, der kan benyttes af både områdets beboere og af skolens elever som led i undervisningsforløb. Formålet med projektet er at skabe synligt liv, øge trygheden og styrke det lokale ejerskab til området. Den nærmere fysiske udformning af området er endnu ikke fastlagt, og skal besluttes i en proces der involverer skole og beboere. Der er som led i budget 2016 bevilliget 1,5 mio. kr. fra puljen til social balance til projektet. Implementeringen af projektet forventes påbegyndt i foråret/sommeren J. nr P20 5

6 Kvalitativ vurdering blandt beboere og skole af det rekreative udeareals betydning for livet og trygheden i området Programindsats 7: Videreudvikling af Byens Arena i Høje Gladsaxe Byens Arena blev etableret i 2011 på det kommunalt ejede tidligere parkeringsareal foran bebyggelsen Høje Gladsaxe. Byens Arena er planlagt som et aktivitetsstrøg, bestående af en række arenaer, der opfordrer til leg og bevægelse. Det er dog kun i et vist omfang lykkedes at indfri visionen for Byens arena, og der er derfor behov for at videreudvikle området, så beboere, brugere og besøgende udefra får et attraktivt og trygt byrum, der indbyder til ophold. De konkrete udviklingstiltag på Byens Arena skal fastlægges i samspil med beboere og brugere af området, bl.a. via beboerrådgivningen i Høje Gladsaxe. Der afsøges aktuelt muligheder for at indgå et samarbejde med PPG/Dyrup om etablering af kunst og midlertidigt værksted på pladsen. Det er også en mulighed at afprøve opstilling af forskelligt byinventar fra GladsaxeLivprojektet i sommeren 2016 som løftestang for at skabe liv i området i sommerperioden. Et forslag om, at GladsaxeLiv støtter videreudviklingen af Byens Arena med kr. i 2016 behandles politisk i februar/marts. Det foreslås, at der fra puljen til social balance yderligere afsættes kr. til projektet i Kvalitativ vurdering blandt beboere og brugere af Byens arenas betydning for livet og trygheden i området 5. Programplan Programmet løber frem til Der er i første omgang planlagt konkrete indsatser for de første 1 2 år, men nye indsatser vil løbende komme til i forbindelse med den årlige justering af programmet. Herunder skitseres tidsplanen for de enkelte programindsatser i programmets levetid: Programindsats K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 K1 K2 K3 K4 1. Strategi for omdannelse, VP Planlægning Implementering 2. Dialog om udvikling af HG Planlæg. Implem. 3. LOOP med stier i VP Implem. Eval. 4. Lys i Planlæg. Implem. Eval. Løbende afprøvning/evaluering 5. Vinterliv i Planlæg. Implement. E. 6. Rekreativt udeareal i HG Planlæg. Implementering E. 7. Udvikling af Byens Arena i HG Planlæg. Implem. Eval. J. nr P20 6

7 6. Økonomi Økonomien for programmet i 2016 fremgår nedenfor. Det er forventningen at især arbejdet med de langsigtede strategier i programmets løbetid vil afføde et behov for yderligere programfinansiering, eksempelvis fra puljen til social balance. Programindsats 2016 (kr.) 2017 (kr.) 2018 (kr.) 2019 (kr.) Total 1. Strategi for omdannelse, VP Puljen til social balance LOOP med stier i VP Puljen til social balance* Tilskud fra fonde Lys i Puljen til social balance* Tilskud fra boligafdelingen Vinterliv i Puljen til social balance* Rekreativt udeareal i HG Puljen til social balance* Udvikling af Byens Arena i HG Puljen til social balance GladsaxeLiv (forventet) Programomkostninger, total Heraf foreslåede nyudmøntninger fra puljen til social balance Note: Finansiering fra puljen til social balance markeret med * er allerede udmøntet. 7. Programopfølgning og evaluering Programmets fremdrift og resultater følges halvårligt af Rådet for Social Balance med udgangspunkt i effektindikatorer for de enkelte indsatser, jf. afsnit 4 ovenfor. Derudover følges den samlede effekt af programmet i den løbende monitorering af udviklingen af udsatte boligområder. For de indsatser, der har karakter af afprøvningsprojekter med finansiering fra puljen til social balance, gennemføres selvstændige evalueringer af indsatsens implementering og resultater med henblik på stillingtagen til den evt. efterfølgende forankring af indsatsen. Tidsplanen for evalueringen fremgår af programplanen, jf. afsnit Programansvar Ejerskabet for programmet ligger hos By og Miljøforvaltningen. Rådet for Social Balance er programstyregruppe. Implementeringen af de enkelte indsatser foregår i de relevante faglige miljøer på tværs af forvaltninger. Social Balance har ansvaret for den løbende udvikling af og opfølgning på programmet, og sikrer at alle relevante forhold vedrørende programmets implementering og effekt bringes til drøftelse i Rådet for Social Balance. J. nr P20 7