Banenorm BN Kørestrømsanlæg Beskyttelsesjording på S-banen og i fælleszonen mellem Fjern- og S-banen
|
|
- Tove Laugesen
- 5 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Udgivet Overordnet ansvar: Jesper Sejerø Hansen [JESH] Ansvar for indhold: Hans Johan Friis Nielsen (HON) Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson (MWJ) Kørestrømsanlæg Beskyttelsesjording på S-banen og i fælleszonen mellem Fjern- og S-banen Banenorm BN2-84-2
2 Udgivet Side 1 af 16 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. IKRAFTTRÆDEN 3 3. OVERGANGSBESTEMMELSER 3 4. REFERENCER 4 5. DEFINITIONER 4 6. DESKRIPTORER 5 7. ANVENDELSESOMRÅDE 5 8. DISPENSATION 6 9. HISTORIK OVERSPÆNDINGSAFLEDERE (2 KV) OG FASTE JORDSTEDER (JORDTILSLUTNINGER) BESKYTTELSESJORDINGER Krav til projektering og udførelse af beskyttelsesjordinger Generelt Omformerstationer Strækninger med enkeltstrengede sporisolationer eller FTGS Strækninger med dobbeltstrengede sporisolationer Strækninger der løber parallelt med elektrificerede fjernbanestrækninger Beskyttelsesjording af flere anlægsdele med kun én forbindelse til jordingsplinten/jordløberen/returskinnen Stålkonstruktioner Særlige anlæg BILAGSOVERSIGT 16
3 Udgivet Side 2 af 16 BILAG 1: ILLUSTRATIONER MED EKSEMPLER PÅ BESKYTTELSESJORDINGER
4 Udgivet Side 3 af INDLEDNING Formålet med denne banenorm er at tydeliggøre nogle af de gældende regler og praksis med hensyn til beskyttelsesjording på S-banen, dog med den begrænsning, at regler og praksis beskrevet i andre normer ikke er gengivet i nærværende banenorm. De er imidlertid i visse tilfælde medtaget i form af henvisninger. Denne banenorm beskriver kravene for beskyttelsesjording af Banedanmarks egne anlæg, samt fremmede anlæg placeret på Banedanmarks arealer. Banenormen er i så stor udstrækning som muligt baseret på referencerne [2] [6], men erstatter ingen krav og regler i [Stærkstrømsbekendtgørelsen], [DS/EN ] samt S- banens Kørestrømsinstruks (SKI). Vedrørende specifik udførelse og udformning af beskyttelsesforanstaltninger for stærkstrøms-, telekommunikations- og andre elektriske installationer mod faren fra energiforsyningssystemer til elektriske baner, henvises til bestemmelser i DS/EN og Stærkstrømsbekendtgørelsen. Banenormen er udarbejdet i henhold til [Banenorm BN2-1-1 Struktur, udseende og udvikling af Banenormer, Banedanmark], hvor normniveauerne BN1, BN2 og BN3 er defineret. Udgivet af: Fordeling: Banedanmark Banenormen er tilgængelig på Amerika Plads 15 Banedanmarks hjemmeside 2100 København Ø 2. IKRAFTTRÆDEN Denne banenorm træder i kraft den Denne banenorm erstatter BN OVERGANGSBESTEMMELSER Der er ingen overgangsbestemmelser i denne banenorm.
5 Udgivet Side 4 af REFERENCER Nogle steder henviser banenormen til andre bestemmelser. Enten skrives [bestemmelsens navn] eller et nummer [nr.]. Betydningen af nummeret kan findes nedenfor. Hvis der ikke er nævnt andet, gælder sidst udsendte version af det, der refereres til. Hvis der ikke er nævnt andet, gælder, at referencerne er normative. [1] Banenorm BN2-1, Struktur, udseende og udvikling af Banenormer, Banedanmark [2] Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 2, Udførelse af elforsyningsanlæg, Elektricitetsrådet. [3] Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 6, Elektriske installationer, Elektricitetsrådet. [4] DS/EN "Jernbaneanvendelser Faste installationer. Del 1: Beskyttelsesforanstaltninger relateret til elektrisk sikkerhed og jording" [5] SKI, S-banens Kørestrømsinstruks, Banedanmark [6] FKI, Fjernbanens KørestrømsInstruks, Banedanmark [7] Teknisk meddelelse Nr. 01/ Ændret jordingsprincip på S-banens omformerstationer, Banestyrelsen [8] Banenorm BN2-83, Kørestrømsanlæg, Drifts- og beskyttelsesjordinger på Fjernbanen, Banedanmark [9] Banenorm BN1-13 Ledningsanlæg på Banedanmarks arealer, Banedanmark [10] Arbejde i spor, Banedanmark [11] 94/9/EF ATEX-direktivet: Equipment and protective systems intended for use in potentially Explosive Atmospheres [12] TM nr. 03/ S-banens returstrømssystem. Retningslinier for montage af returstropper [13] Krav til teknisk dokumentation i Banedanmark, Banedanmark 5. DEFINITIONER Der er ingen specifikke definitioner i denne banenorm. Banegnistgab omfatter også den tidligere benyttede masteventil, som forsat findes i køreledningsanlægget.
6 Udgivet Side 5 af DESKRIPTORER AC/DC-kasse Kørestrøm Sporimpedans Beskyttelsesjording Banegnistgab/masteventil Stropper Fast jordingssted Overspændingsafleder Jordingsplint Returkredsløb Jordløber Returskinne 7. ANVENDELSESOMRÅDE Kravene i denne banenorm er udelukkende gældende på 1650 V DC elektrificerede strækninger. Kravene i afsnit Strækninger der løber parallelt med elektrificerede fjernbanestrækninger indeholder dog krav som også har indflydelse på jording af anlæg på Fjernbanen. Kravene i denne banenorm er kun dækkende for standardkonstruktioner. Beskyttelsesjording i eller af specielle konstruktioner så som værksteder, vaskehaller m.v. skal udføres efter principperne i denne banenorm, men der skal i hvert enkelt tilfælde udarbejdes et specielt jordingsprojekt som tager hensyn til de specielle lokale forhold. Kravene i denne banenorm skal først og fremmest implementeres i forbindelse med nybygning og i forbindelse med ombygninger. Generelt skal kravene derudover løbende implementeres i forbindelse med arbejder, som inkluderer ændringer i eksisterende beskyttelsesjordinger. Endvidere gælder, at defekte forbindelser udført efter ældre jordingsprincipper altid skal udskiftes med forbindelser udført efter de nye jordingsprincipper. Hvor et infrastrukturarbejde finder sted inden for anvendelsesområdet for en eller flere TSI er og udgør et nyanlæg, en opgradering eller en fornyelse, som defineret i Interoperabilitetsdirektivet, skal relevante TSI-krav følges. Note 7-1 Trafik- og Byggestyrelsen foreskriver ovenstående passus om TSI-krav indskrevet i Banedanmarks tekniske regler. Endvidere fremgår regler for ændringer i infrastrukturen af Banedanmarks ledelsessystem, hvortil der henvises.
7 Udgivet Side 6 af DISPENSATION Regler for dispensation fra tekniske regler fremgår af Banedanmarks ledelsessystem, hvortil der henvises. 9. HISTORIK Udvikling fra BN2-84-1: BN2-84 er ikke dækkende for de nye kørestrømsanlæg (på Fjernbanen) og signalsystemer, indeholder forældede begreber og skal udgå ved udsendelse af BN Elektrisk sikkerhed: Lavspændingsforsyning/jording/returstrøm/potentialudligning. Første fase i udfasning af BN2-84 består i, at overflytte dokumentationskrav til dokumentet Krav til teknisk dokumentation i Banedanmark (for A/S Storebælts og A/S Øresunds baner fremgår kravene i stedet af Sund & Bælts ledelsessystem). BN er desuden opdateret omkring fordeling (afsnit 1), håndtering af TSI-krav (afsnit 7) og dispensationer (afsnit 8).
8 Udgivet Side 7 af OVERSPÆNDINGSAFLEDERE (2 KV) OG FASTE JORDSTEDER (JORDTILSLUTNINGER) Den jordede del af masteplaceret overspændingsafleder (2 kv) skal forbindes med en selvstændig ubrudt forbindelse til returskinnen. Forbindelsen skal tilsluttes returskinnen direkte, det vil sige uden banegnistgab. Forbindelsen må ikke blandes sammen med beskyttelsesjordinger. Kabler til overspændingsafleder og faste jordsteder (jordtilslutninger) skal have et tværsnit på 1 x 70 mm² kobber. Kabeltypen skal være som type H07VVR, dvs. med dobbelt kappe og lederkonstruktion af typen Stranded, men bestå af blyfrit, halogenfrit termoplastisk materiale. Isolationen må ikke være grøn/gul. Kabler skal fremføres beskyttet, dvs. i beskyttelsesrør (Pel-rør, fleksibelt rør eller lignende) eller i kabelrende. I forbindelse med faste jordingssteder skal kablet til det fast monterede jordingssted forbindes med en selvstændig ubrudt forbindelse til returskinnen. Forbindelsen skal tilsluttes returskinnen direkte, det vil sige uden banegnistgab. Forbindelsen må ikke blandes sammen med beskyttelsesjordinger. Masteplaceret overspændingsafleder (2 kv) og faste jordingssteder tillades ført i én og samme forbindelse til retursystemet. Kabler skal fremføres beskyttet, dvs. i beskyttelsesrør (Pel-rør, fleksibelt rør eller lignende) eller i kabelrende. For masteplaceret overspændingsafleder (2 kv) og fast jordingssted gælder, at der skal anvendes kabelbeskyttelse til mastetop. Kabel med beskyttelsesrør skal på hensigtsmæssig måde fastgøres på overbygningen f.eks. ved hjælp af svellestump eller lignende. Ved indføring i kabelrende, skal dette ske fra bunden. Ved tilslutning til spor skal beskyttelsesrøret afsluttes ved svelleende i mellemrummet mellem 2 sveller. På stationsområder hvor der færdes ranger- og klargøringspersonale skal beskyttelsesrøret nedgraves i en dybde af cm under overfladen af ballastlaget/terræn jf.[9]. På øvrige områder/strækninger skal beskyttelsesrøret nedgraves i en dybde af 0 10 cm under overfladen af ballastlaget/terræn, dvs. beskyttelsesrøret må ikke udgøre en snublegenstand. Derudover henvises til [9] vedr. Ledninger på terræn. Alle forbindelser til returskinnen skal være boltede og foretages med Cembre konnektor type AR 60D.
9 Udgivet Side 8 af BESKYTTELSESJORDINGER Beskyttelsesjording foretages for at beskytte mod farlige spændinger, som kan give anledning til personfare, fejlfunktion eller ødelæggelse af anlæg. De farlige spændinger, som der beskyttes mod, kan opstå som følge af en nedfalden køreledning eller som følge af potentialforskel (spændingsforskel) mellem to ledende anlægsdele. Hvis en køreledning falder ned, sikrer beskyttelsesjordingen, at der sker en hurtig udkobling af den spændingsførende køreledning, samt at spændingen holdes nede, indtil udkoblingen er sket. Beskyttelsesjording af en genstand/konstruktion består af en elektrisk ledende permanent forbindelse mellem genstanden/konstruktionen og returskinnen. For S-banen, som har et åbent returstrømssystem, der tilstræbes isoleret fra jord, gælder, at forbindelsen mellem returskinnen og genstand/konstruktion, som skal beskyttelsesjordes, aldrig må ske direkte, men skal ske gennem en overspændingsafleder. Overspændingsaflederen er tidligere blevet benævnt som masteventil. Masteventiler erstattes fremover, ved nye projekter, med en ny type overspændingsafleder der benævnes banegnistgab. Banegnistgabet leveres med udskiftelig sikringsindsats med forskellige niveauer for tændspænding. Se systemtegning FN for valg af type indsats i banegnistgabet. I den normale driftssituation vil forbindelsen være afbrudt af banegnistgabet for at minimere forekomsten af vagabonderende returstrømme. Hvis spændingen over banegnistgabet overskrider en vis størrelse, vil banegnistgabet kortslutte, således at de genstande/konstruktioner, der er tilsluttet forbindelsen, herved er beskyttet mod farlige berøringsspændinger Kun fabrikater af banegnistgab som er godkendt af Banedanmark må anvendes. Banegnistgabet skal almindeligvis anbringes så den er umiddelbar synlig fra tilslutningsstedet i returskinnen. Hvis beskyttelsesjordingen forbinder flere genstande, som er placeret tæt på hinanden (< 5 m), skal banegnistgabet placeres mellem returskinnen og afgreningerne, således at forbindelsen til alle genstande afbrydes med ét banegnistgab. I Bilag 1: er vist en række illustrationer for tydeliggørelse af principperne for beskyttelsesjording.
10 Udgivet Side 9 af Krav til projektering og udførelse af beskyttelsesjordinger Generelt Bestemmelserne for omfanget af krav om beskyttelsesjording fremgår af [DS/EN afsnit 3.3.8]. Parametrene X, Y og Z i figur 1 Køreledningszone og strømaftagerzone er fastlagt til: X = 5 m Y = 2,5 m Z = 2,5 m. Figuren er gengivet nedenfor. Dette betyder, at genstande/konstruktioner på jorden skal beskyttelsesjordes, hvis de er indenfor 5 m fra nærmeste elektrificerede spormidte. Ved perroner, platforme, læsseramper og lign. skal køreledningszonen udmåles til 5 m fra spormidte lodret op til en højde svarende til højeste punkt på køreledningen. Y Y Z Højeste punkt på køreledning Strømaftagerzone SM Køretråd Køreledningszone Køreledningszone ved perron SO X X Det er ikke nødvendigt at beskyttelsesjorde små ledende konstruktioner 1, som ikke understøtter eller indeholder elektrisk udstyr, eksempelvis brønddæksler og papirkurve. Der henvises til oversigten i [5]. 1 Med små ledende konstruktioner menes mere specifikt konstruktioner på mindre end 2 m i sporets længderetning.
11 Udgivet Side 10 af 16 Kredsløb for returstrøm og beskyttelsesjordinger må ikke blandes sammen, dvs. der må ikke via beskyttelsesjordinger eller via beskyttelsesjordede konstruktioner skabes mulighed for parallelkredsløb til returstrømskredsløbet. Beskyttelsesjordinger skal derfor altid udføres med kun én forbindelse til returstrømskredsløbet så der ikke dannes et utilsigtet kredsløb for returstrømme og vagabonderende strømme. Se også afsnit Dette gælder også for gennemgående konstruktioner, rør mv. der passerer køreledningszonen eller strømaftagerzonen, og derved skal beskyttelsesjordes. Eksempelvis skal der ved krydsende rør mv. indsættes isolerende flanger eller rørstykker i rørledningen, således at den del af røranlægget, der befinder sig i beskyttelseszonen, er elektrisk isoleret fra den øvrige del af røranlægget [2]. Ved placering af isolerende flanger eller rørstykker, skal reglen for områder med berøringsfarlige spændinger overholdes [3]. Anlæg skal projekteres på en sådan måde, at de kan beskyttelsesjordes uden at der skabes punkter eller områder med berøringsfarlige spændinger. Samtidigt tilgængelige dele med forskelligt potentiale må således ikke være indenfor rækkevidde. To dele anses for at være samtidigt tilgængelige, hvis deres indbyrdes afstand ikke overskrider 2,50 m.[3] Kravene i [Stærkstrømsbekendtgørelsen], [DS/EN ] samt [SKI] skal overholdes. Ved sammensatte jordingssystemer, dvs. hvis beskyttelsesjordingen omfatter adskillige genstande/konstruktioner, hvilket typisk er tilfældet for perroner og stationsområder, skal kabler mærkes med kabelnummer i begge ender. For øvrige krav til mærkning af kabler og dokumentation vedrørende kabler henvises til [ Krav til teknisk dokumentation i Banedanmark ] (for A/S Storebælts og A/S Øresunds baner fremgår kravene i stedet af Sund & Bælts ledelsessystem). En jordløber er et kabel, der forbinder flere banegnistgab/konstruktioner se eksempel på jordløber vist i fig. 3a og 3b Kabler til beskyttelsesjordinger og jordløbere skal have et tværsnit på 1x 70 mm² kobber. Kabeltypen skal være som type H07VVR, dvs. med dobbelt kappe og lederkonstruktion af typen Stranded, men bestå af blyfrit, halogenfrit termoplastisk meteriale. Yderisolationen alternativt inderisolationen skal være grøn/gul. Hvis typen med grøn/gul inderisolation anvendes skal yderkappen være i farven grå, og kablet på passende fremføringspunkter markeres med grøn/gul tape på den udvendige kappe og ved tilslutningsstedet (begge ender) monteres en grøn/gul krympemuffe. Kabler skal fremføres beskyttet, dvs. i beskyttelsesrør (Pel-rør fleksibelt rør eller lignende) eller i kabelrende. Kabler til beskyttelsesjordinger og jordløbere benævnes i det efterfølgende som 1x70 mm² grøn/gul kabel eller 1x70 mm² grøn/gul forbindelse. Ved tilslutning til spor skal beskyttelsesrøret afsluttes ved svelleende i mellemrummet mellem 2 sveller. På stationsområder hvor der færdes ranger- og klargøringspersonale skal beskyttelsesrøret nedgraves i en dybde af cm under overfladen af ballastlaget/terræn jf.[9]. På øvrige områder/strækninger skal beskyttelsesrøret nedgraves i en dybde af 0 10 cm under overfladen af ballastlaget/terræn, dvs.
12 Udgivet Side 11 af 16 beskyttelsesrøret må ikke udgøre en snublegenstand. Derudover henvises til [9] vedr. Ledninger på terræn. Alle forbindelser til returskinnen skal være boltede og foretages med Cembre konnektor type AR 60D. Samlet beskyttelsesjording af brokonstruktion og perronområder skal foretages ved hjælp af en fælles jordingsplint. Jordingsplinter skal være af kobber og som minimum have dimensionerne H=50 mm, B=5 mm, L= efter behov. Længden L skal dimensioneres under hensyntagen til krav om disponibel plads til 2 ekstra fremtidige beskyttelsesjordinger. Jordingsplinter skal opsættes isoleret, så der ikke skabes direkte elektrisk forbindelse til konstruktioner eller returstrømskredsløbet. Ved plinten skal der placeres et advarselsskilt som advarer mod demontage af jordingsforbindelserne, jf. SKI. Ved idriftsættelse af beskyttelsesjording for sammensatte konstruktioner f.eks. perronaptering mv. eller udsatte konstruktioner, skal det med et tangamperemeter kontrolleres, at der ikke via utilsigtede forbindelser føres returstrøm (driftsstrøm) i beskyttelsesjordinger. Kontrollen udføres dels med banegnistgabet i normal tilstand (afbrudt) og dels med banegnistgabet kortvarigt overstroppet (kortsluttet). Bemærk, denne afprøvning må ikke udføres for banegnistgab i AC/DC kasser. Tangamperemetret skal kunne måle både AC og DC strømme, og der skal måles i begge områder Omformerstationer De eksisterende bestemmelser fremgår af [Teknisk meddelelse Nr. 01/ Ændret jordingsprincip på S-banens omformerstationer ] Strækninger med enkeltstrengede sporisolationer eller FTGS Beskyttelsesjording af en genstand/konstruktion skal udføres ved at forbinde genstanden/konstruktionen via et banegnistgab til returskinnen med en 1x70 mm² grøn/gul forbindelse. En beskyttelsesjording som forbinder flere genstande skal kun forbindes til returskinnen i ét punkt. På stationer skal beskyttelsesjordet perronaptering m.v. forbindes indbyrdes og føres frem til en jordingsplint jf. afsnit Jordingsplinten skal forbindes via et banegnistgab til returskinnen med en 1x70 mm² grøn/gul forbindelse. Jordingsplinten placeres et sted uden publikumsadgang, f.eks. for enden af en perron, i en kabelbrønd eller i aflåst skab mv. Af hensyn til eftersyn og kontrol opsættes jordingsplinten om muligt udenfor 4 m s grænsen iht. [ Arbejde i Spor ]. Hovedjordskinnen i teknikrum/teknikhytte skal forbindes via et banegnistgab til returskinnen med en selvstændig forbindelse. Forbindelsen skal bortset fra banegnistgabet være ubrudt og må ikke blandes sammen med andre beskyttelsesjordinger. Banegnistgabet
13 Udgivet Side 12 af 16 skal anbringes uden for teknikrum/teknikhytte og helst så den er umiddelbar synlig fra tilslutningsstedet i returskinnen Strækninger med dobbeltstrengede sporisolationer Beskyttelsesjording af en genstand/konstruktion skal udføres ved at forbinde genstanden/konstruktionen til returkredsløbet via banegnistgab og jordløber. Jordløber skal fortrinsvis lægges langs hvert spor i kabelrende. Banegnistgabet skal indsættes mellem genstanden/konstruktionen og jordløberen. Lægges jordløberen ikke i kabelrende skal den fremføres under terræn efter reglerne i [9]. Jordløberen skal være direkte tilsluttet returkredsløbet i midtpunktet af en sporimpedans / returstrømskab. Med direkte menes en tilslutning uden banegnistgab. Jordløberen skal kun være tilsluttet returkredsløbet i dette ene punkt. Den enkelte jordløbers udstrækning er bestemt af sporisolationsopdelingen i sporet. Omkring midtpunktet af sporisolationen samt ud for hver sporimpedans skal der skiftes fra en jordløber til den næste. Hvor der skiftes fra en jordløber til den næste, må beskyttelsesjordede genstande kun opdeles på hver sin jordløber, hvis den gensidige afstand mellem genstandene er minimum 2,5 m. På holdesteder/stationer skal beskyttelsesjordet perronaptering m.v. forbindes indbyrdes og føres frem til en jordingsplint. Jordingsplinten skal forbindes til jordløberen via et banegnistgab. Banegnistgabet skal indsættes mellem jordingsplinten og jordløberen. Jordingsplinten placeres et sted uden publikumsadgang, f.eks. for enden af en perron, i kabelbrønd eller aflåst skab m.v. Af hensyn til eftersyn og kontrol opsættes jordingsplinten om muligt udenfor 4 m s grænsen iht. [ Arbejde i Spor ]. Hovedjordskinnen i teknikrum/teknikhytter skal forbindes via en selvstændig forbindelse med banegnistgab til midtpunktet af nærmeste sporimpedans. Forbindelsen skal bortset fra banegnistgabet være ubrudt og må ikke blandes sammen med andre beskyttelsesjordinger. Banegnistgabet skal anbringes uden for teknikrum/teknikhytte og helst så den er umiddelbar synlig fra sporimpedansen. Ovennævnte forbindelser skal fremføres til kabelrende efter følgende retningslinier: For banegnistgab gælder, at der skal anvendes kabelbeskyttere (typisk PEL-rør) fra tilslutning til jordingsplint/banegnistgab frem til pressforbindelsen for tilslutning til jordløberen i kabelrenden Strækninger der løber parallelt med elektrificerede fjernbanestrækninger Nedenstående krav er gældende for konstruktioner som både befinder sig i køreledningszonen for Fjernbanen (AC system) og S-banen (DC system):
14 Udgivet Side 13 af 16 Generelt. På Fjernbanen udføres beskyttelsesjordinger med 50 mm² grøn/gul kabel, på S-banen benyttes 70 mm² grøn/gul kabel. Konstruktioner som både befinder sig i køreledningszonen fra Fjernbanen og S-banen skal beskyttelsesjordes med 70 mm² grøn/gul kabel til Fjernbanens returstrømssystem uden brug af banegnistgab. Anlæg skal projekteres på en sådan måde, at de kan beskyttelsesjordes uden at der skabes punkter eller områder med berøringsfarlige spændinger. Samtidigt tilgængelige dele med forskelligt potentiale må således ikke være indenfor rækkevidde. To dele anses for at være samtidigt tilgængelige, hvis deres indbyrdes afstand ikke overskrider 2,50 m.[3] Kravene i [Stærkstrømsbekendtgørelsen], [DS/EN ] samt [SKI afsnit 2.4] skal overholdes. AC/DC-kasse. For at sikre effektiv kortslutning ved nedfald af S-banekøreledning, men samtidig sikre adskillelse af S-banens og Fjernbanens returstrømssystemer af hensyn til vagabonderende strømme, monteres en AC/DC-kasse mellem returstrømssystemerne. AC/DC-kasser indeholder bl.a. et banegnistgab, der i normalsituationen afbryder forbindelsen mellem AC-systemet og DC-systemet. AC/DC-kasserne placeres i forbindelse med fri strækning, omformerstationer, stationer og ved broer jf Ved en kortslutning fra DC-systemet sikres der udkobling af kortslutningen via den nærmeste siddende AC/DC-kasse, det være på omformerstationen eller f.eks. en AC/DCkasse monteret i forbindelse med en brokonstruktion og perronner mv. på den pågældende strækning. Der skal etableres fejlmelding til OC, ved kortslutning af banegnistgabet i AC/DC kassen Frie strækninger: På strækninger, hvor der forefindes genstande/konstruktioner med krav om beskyttelsesjording, og hvor disse befinder sig i køreledningszonen for både AC- og DC systemet, jordes som hidtil kun til Fjernbanen. Samtidig etableres en forbindelse med 2 stk. 1x70 mm² grøn/gul kabel mellem Fjernbanens returstrømssystem og omformerestationerne på den parallelt løbende S-bane strækning. Forbindelsen etableres i umiddelbar nærhed af hver indfødende omformerstation. På hver omformerstation opsættes en AC/DC kasse hvori kablerne fra Fjernbanens returstrømssystem afsluttes. Der etableres tilsvarende et stk. 1x70 mm² grøn/gul kabel fra AC/DC-kassen til S-banens returstrømssystem på omformerstationen.
15 Udgivet Side 14 af 16 På omformerstationerne er endvidere monteret udstyr for potentialudligning, benævnt Sitras, der sørger for sammenlægning af S-banens skinnejord og omformerstationens beskyttelsesjord. Imellem omformerstationerne forbindes Fjernbanens returstrømskredsløb til S-banens returstrømskredsløb for hver max. 1 km via AC/DC kasser såfremt der forefindes spredte beskyttelsesjordede komponenter i AC/DC fælleszonen. Er komponenter i fælleszonen samlet geografisk, kan/skal der som alternativ til ovennævnte max. 1 km krav opsættes en AC/DC kasse i dette område. Fremgangsmåden fastlægges i projekteringsfasen. Fra AC/DC kassen udføres der en forbindelse til henholdsvis Fjernbanens- og S-banens returstrømssystem, og hver af disse forbindelser udføres med 1 stk. 1x70 mm² grøn/gul kabel. Alt efter om S-bane strækningen er med enkeltstrengede, FTGS eller dobbeltstrengede sporisolationer forbindes til returskinnen henholdsvis jordløberen Stationer: På stationer, hvor der forefindes komponenter med krav om beskyttelsesjording, og hvor disse befinder sig i fælleszonen for AC-systemet og DC-systemet, beskyttelsesjordes der til en gennemgående 1x70 mm² grøn/gul forbindelse, uden brug af banegnistgab. Den gennemgående forbindelse føres til et område uden publikumsadgang, f.eks. for enden af en perron, i en kabelbrønd eller i en aflåst kasse mv. Herfra tilsluttes til Fjernbanens returstrømssystem. I samme område opsættes der en AC/DC kasse. Fra AC/DC kassen udføres der en forbindelse til henholdsvis Fjernbanens- og S-banens returstrømssystem, og hver af disse forbindelser udføres med 1 stk. 1x70 mm² grøn/gul kabel. Alt efter om S-bane strækningen er med enkeltstrengede, FTGS eller dobbeltstrengede sporisolationer forbindes til returskinnen henholdsvis jordløberen Broer, bygninger mv.: Broer, bygninger mv. er i [FKI] benævnt som primære konstruktioner, og beskyttelsesjordes som angivet i [FKI] med 4 stk. 50 mm² grøn/gul kabler til Fjernbanens returstrømssystem. Befinder disse konstruktioner sig i fælleszonen for AC/DC systemet monteres tillige en AC/DC kasse. Fra AC/DC kassen udføres der en forbindelse til henholdsvis Fjernbanens- og S-banens returstrømssystem, og hver af disse forbindelser udføres med 1 stk. 1x70 mm² grøn/gul kabel. Alt efter om S-bane strækningen er med enkeltstrengede, FTGS eller dobbeltstrengede sporisolationer forbindes til returskinnen henholdsvis jordløberen Øvrige bemærkninger: Af hensyn til måling og service af AC/DC kassen, opsættes denne om muligt udenfor 4 m s grænsen iht. [ Arbejde i Spor ]. AC/DC kassen opsættes altid i område uden publikumsadgang.
16 Udgivet Side 15 af 16 For korrekt udført beskyttelsesjording til Fjernbanen henvises til Banenorm [BN2-83]. Montage og tilslutning af AC/DC-kassen skal i hvert enkelt tilfælde godkendes af driftslederen for S-banens kørestrømsanlæg. Arbejdet udføres som LAUS-arbejde på grund af mulige potentialforskelle mellem AC-systemet og DC-systemet. En sammenlægning af AC-systemet og DC-systemet kan give anledning til cirkulationsstrømme mellem systemerne. Kun AC/DC-kasser som er godkendt af Banedanmark må anvendes. Kassen skal være aflåst med nøgle til driftslederens nøglesystem S-bane, og mærket med advarselsskilt om berøringsfare Advarsel mod farlig spænding. Kassen kan monteres på stander, stativ eller på selve konstruktionen f.eks. en bro. Der må ikke via beskyttelsesjordinger eller beskyttelsesjordede konstruktioner skabes direkte eller indirekte elektrisk forbindelse mellem S-banens spor og Fjernbanens spor, og dermed et utilsigtet kredsløb for returstrømme og vagabonderende strømme. Dette gælder også for gennemgående konstruktioner, rør mv. der passerer køreledningszonen eller strømaftagerzonen, og derved skal beskyttelsesjordes. Eksempelvis skal der ved krydsende rør mv. indsættes isolerende flanger eller rørstykker i rørledningen, således at den del af røranlægget, der befinder sig i beskyttelseszonen, er elektrisk isoleret fra den øvrige del af røranlægget [2]. Ved placering af isolerende flanger eller rørstykker, skal reglen for områder med berøringsfarlige spændinger overholdes [3]. Hvis løse dele, eksempelvis en jordingsstang forbundet til S-banens jordingssystem er placeret mellem Fjernbanen og S- banen, skal det sikres at disse ikke som følge af uhensigtsmæssig håndtering, kan skabe den utilsigtede direkte eller indirekte elektriske forbindelse Beskyttelsesjording af flere anlægsdele med kun én forbindelse til jordingsplinten/jordløberen/returskinnen. Anlægsdele, der er placeret tæt ved hinanden (< 5 m), skal forbindes indbyrdes og beskyttelsesjordes med kun én forbindelse til jordløberen/returskinnen. Banegnistgabet skal indsættes mellem jordingsplinten/afgreningerne og jordløberen/returskinnen. De indbyrdes forbindelser skal udføres på en sådan måde, at fjernelsen af en enkelt anlægsdel ikke kan give anledning til utilsigtet afbrydelse af jordingsforbindelsen til en anden anlægsdel. I praksis betyder dette, at jordingsforbindelsen ikke må sløjfes videre fra en anlægsdel til den næste. Anlægsdelene skal forbindes via afgreninger. Afgreningerne skal udføres ved hjælp af presafgreningsklemmer., der skal isoleres med grøn/gul krympemuffe
17 Udgivet Side 16 af Stålkonstruktioner Sammensvejste og solidt sammenboltede stålkonstruktioner kan regnes som strømfaste og kan derfor indgå som en del af jordledningen. Stålkonstruktionen skal dog have et tværsnit på minimum 75 mm² for at kunne indgå som en del af jordledningen Særlige anlæg Beskyttelsesjording af særlige anlæg, eksempelvis tappesteder for brandfarlige væsker eller gasser, afgøres i hvert enkelt tilfælde af driftslederen under hensyntagen til områdeklassifikation, jf. [ATEX-direktivet]. 12. BILAGSOVERSIGT BILAG 1: ILLUSTRATIONER MED EKSEMPLER PÅ BESKYTTELSESJORDINGER
18 Udgivet Side 1 af 9 Bilag 1: ILLUSTRATIONER MED EKSEMPLER PÅ BESKYTTELSESJORDINGER 1.1 Beskyttelsesjording på station. Strækning med enkeltstrengede sporisolationer eller FTGS Perronaptering m.v. forbindes indbyrdes og føres frem til en jordingsplint. Jordingsplinten skal være af kobber og minimum have dimensionerne (H=50 mm, B=5 mm, L= efter behov). Jordingsplinten forbindes via en masteventil til returskinnen. Placering af jordingsplinten på figuren er illustrativ, og skal derfor ikke opfattes som retningsgivende. Jordingsplinten placeres på et sted uden publikumsadgang, f.eks. for enden af en perron, i kabelbrønd eller i aflåst skab mv. Af hensyn til eftersyn og kontrol opsættes jordingsplinten om muligt udenfor 4 m s grænsen iht. [ Arbejde i Spor ]. Ved jordingsplinten placeres et informationsskilt som advarer mod demontage af jordingsforbindelserne, jf. [SKI].
19 Udgivet Side 2 af 9 På figuren skal det bemærkes, at telefon, højtaler, stationsskilt med lys, ur og ITV skærme alle er beskyttelsesjordet via kablet til perrontagssøjlen, idet alle forbindelser mellem de nævnte dele og perrontagskonstruktionen i eksemplet er boltede forbindelser som kan regnes som strømfaste. Det skal ligeledes bemærkes, at reklameplade uden lys ikke er beskyttelsesjordet. Den falder i eksemplet indenfor kategorien små ledende konstruktioner, som ikke understøtter eller indeholder elektrisk udstyr. Reklamepladens udstrækning i sporets længderetning antages med andre ord for at være < 2 m. Hovedjordskinnen i stationens teknikrum/teknikhytte forbindes med en selvstændig forbindelse til returskinnen via en banegnistgab.
20 Udgivet Side 3 af Beskyttelsesjording af typisk betonbro over jernbanen. Strækning med dobbeltstrengede sporisolationer. Figur 2: Eksempel på beskyttelsesjording af typisk betonbro over jernbanen. Strækning med dobbeltstrengede sporisolationer. Metalliske dele (skærmtage, rækværker og konsoller for køreledningsophæng) forbindes indbyrdes og føres til en jordingsplint. Jordingsplinten skal være af kobber og minimum have dimensionerne (H=50 mm, B=5 mm, L= efter behov). Jordingsplinten forbindes via et banegnistgab til jordløberen. Placering af jordingsplinten på figuren er illustrativ, og skal derfor ikke opfattes som retningsgivende. Jordingsplinten placeres på et sted uden publikumsadgang. Af hensyn til eftersyn og kontrol opsættes jordingsplinten om muligt udenfor 4 m s grænsen iht. [ Arbejde i Spor ]. Ved jordingsplinten placeres et informationsskilt mod demontage af jordingsforbindelserne, jf. [SKI]. Bemærk, at [DS/EN ] foreskriver beskyttelsesjording af delvis ledende armerede betonkonstruktioner, herunder broer. Bemærk også, at skærmtage og andre afskærmninger skal være forsynet med advarselsskilt for højspænding.
21 Udgivet Side 4 af Beskyttelsesjording af sporskiftedrev, anlæg for elektrisk sporskiftevarme og signal m.v. Strækning med dobbeltstrengede sporisolationer.
22 Udgivet Side 5 af 9 Sporskiftedrev, transformerkasser og el-stander for sporskiftevarme forbindes via banegnistgab til jordløberen. Nærliggende dele kan med fordel forbindes indbyrdes før der forbindes til jordløberen via banegnistgabet. Signal og køreledningsmast forbindes til jordløberen via banegnistgab. Hovedjordskinnen i teknikhytten forbindes via selvstændig forbindelse med banegnistgab til midtpunktet af nærmeste sporimpedans.
23 Udgivet Side 6 af Beskyttelsesjording på station. Strækning med dobbeltstrengede sporisolationer. Perronaptering m.v. forbindes indbyrdes og føres frem til en jordingsplint. Jordingsplinten skal være af kobber og minimum have dimensionerne (h=50 mm, B=5 mm, L= efter behov). Jordingsplinten forbindes via et banegnistgab til jordløberen. Placering af jordingsplinten på figuren er illustrativ, og skal derfor ikke opfattes som retningsgivende. Jordingsplinten placeres på et sted uden publikumsadgang, f.eks. for enden af en perron, i kabelbrønd eller aflåst skab mv. Af hensyn til eftersyn og kontrol opsættes jordingsplinten om muligt udenfor 4 m s grænsen iht. [ Arbejde i Spor ]. Ved jordingsplinten placeres et advarselsskilt mod demontage af jordingsforbindelserne, jf. [SKI].
24 Udgivet Side 7 af 9 På figuren skal det bemærkes, at telefon, højtaler, stationsskilt med lys, ur og ITV skærme alle er beskyttelsesjordet via stroppen til perrontagssøjlen, idet alle forbindelser mellem de nævnte dele og perrontagskonstruktionen i eksemplet er boltede forbindelser som kan regnes som strømfaste. Det skal ligeledes bemærkes, at reklameplade uden lys ikke er beskyttelsesjordet. Den falder i eksemplet indenfor kategorien små ledende konstruktioner, som ikke understøtter eller indeholder elektrisk udstyr. Reklamepladens udstrækning i sporets længderetning antages med andre ord for at være < 2 m. Figuren viser endvidere principperne for jording og potentialudligning i stationens teknikrum/teknikhytte. Hovedjordskinnen forbindes via selvstændig forbindelse med banegnistgab til midtpunktet af nærmeste sporimpedans.
25 Udgivet Side 8 af Beskyttelsesjording af betonbro over både elektrificeret fjernbane og S-bane. S-bane-strækning med dobbeltstrengede sporisolationer. Figur 5: Eksempel på beskyttelsesjording af betonbro over både elektrificeret fjernbane og S-bane. S-banestrækning med dobbeltstrengede sporisolationer. Metalliske dele (typisk: skærmtage, rækværker og konsoller for køreledningsophæng) forbindes indbyrdes og føres til en jordingsplint (F-plint) placeret ved et fjernbane spor. Fra F-plinten trækkes en selvstændig forbindelse til en AC/DC-kasse. AC/DC-kassen forbindes til S-banens returstrømskredsløb via jordløberen. Begge forbindelser skal udføres med 1x 70 mm² grøn/gul kabel. Placering af jordingsplint og AC/DC kasse på figuren er illustrativ, og skal derfor ikke opfattes som retningsgivende. Jordingsplinten placeres på et sted uden publikumsadgang.
26 Udgivet Side 9 af 9 Af hensyn til eftersyn og kontrol opsættes jordingsplint og AC/DC kasse om muligt udenfor 4 m s grænsen iht. [ Arbejde i Spor ]. Ved F-plinten placeres et advarselsskilt mod demontage af jordingsforbindelserne, jf. [SKI]. Bemærk, at [DS/EN ] foreskriver beskyttelsesjording af delvis ledende armerede betonkonstruktioner, herunder broer. Bemærk også, at skærmtage og andre afskærmninger skal være forsynet med advarselsskilt for højspænding.
Kørestrømsanlæg Beskyttelsesjording på S-banen og i fælleszonen mellem Fjern- og S-banen
Udgivet 30.03.2007 Overordnet ansvar: Per Le Fevre Ansvar for indhold: Steen P Kristensen Ansvar for indhold: Erik Skov Kvalitetskontrol Jens Bjørn Nielsen Ansvar for fremstilling: Tom Rasmussen Kørestrømsanlæg
Læs mereBanenorm BN Kørestrømsanlæg Drifts- og beskyttelsesjording på Fjernbanen
Udgivet 1.7.2018 Overordnet ansvar: Jesper Sejerø Hansen [JESH] Ansvar for indhold: Hans Johan Friis Nielsen (HON) Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson (MWJ) Kørestrømsanlæg Drifts- og beskyttelsesjording
Læs mereOverordnet ansvar: Ansvar for indhold: Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Normniveau: Erstatter: TM 28 udgave 1. Journalnummer:
Teknisk Meddelelse Teknik, Nr. 28 udgave 2 /Dato 1.7.2018 Supplerende bestemmelser for kabelmærkning af potentialudlignings- og returstrømsforbindelser på elektrificerede baner, samt retningslinjer for
Læs mereBanenorm BN Kørestrømsanlæg Drifts- og beskyttelsesjording på Fjernbanen
Udgivet 26.04.2007 Overordnet ansvar: Per Le Fevre Ansvar for indhold: Erik Skov Kvalitetskontrol: Jens Bjørn Nielsen Ansvar for fremstilling: Tom Rasmussen Kørestrømsanlæg Drifts- og beskyttelsesjording
Læs mereKøreledningsanlæg og Stærkstrømsanlæg
Køreledningsanlæg og Stærkstrømsanlæg SAB Særlige Potentialudligningsregler for SICAT ANLÆG Dokument: SAB Særlige Potentialudligningsregler for SICAT Anlæg Udgave: 01.00 Udgavedato: 31.01.2018 Udarbejdet
Læs mereKøreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg
Køreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Dokument: SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Udgave: 03.00 Udgavedato: 25.06.2014
Læs mereBN1 Banenorm 01.10.2006 BN1-49-1. Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1. Side 1 af 13
Indbyrdes placering af spor og perron. BN1-49-1 BN1 Banenorm Overordnet ansvar: Klaus Bergman Ansvar for fagligt indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Side 1 af 13 Indholdsfortegnelse
Læs mereBanenorm BN Sporafstand og frispormærker
Udgivet 01.07.2018 Overordnet ansvar: Pernille Maren Jøndrup Ansvar for indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Henrik Scheuer Sporafstand og frispormærker Banenorm BN1-154-3 Udgivet 01.07.2018
Læs mereKøreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg
Køreledningsanlæg og stærkstrømsanlæg SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Dokument: SAB Jording og potentialudligning på elektrificerede baner Udgave: 01.00 Udgavedato: 11.11.2010
Læs mereS-banens returstrømssystem. Retningslinier for montage af returstropper.
Teknisk meddelelse Nr. 03 / 25.07.2006 S-banens returstrømssystem. Retningslinier for montage af returstropper. Udarbejdet af: Mogens Carlsen, Atkins Danmark Steen Aabech, lok 16090 Kontrolleret af: Per
Læs mereIndledning. Definitioner. Strøm. Bestemmelserne er gældende for alle nyanlæg og ved enhver ændring i potentialudlignings- og returstrømsanlæggene.
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr. 28 / 01.02.2014 Supplerende bestemmelser for kabelmærkning af potentialudlignings- og returstrømsforbindelser på elektrificerede baner, samt retningslinjer for
Læs mere37 og 75 - Kørestrøm. AIS I 37 og 75 - Kørestrøm I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I
5 5 5 37 og 75 - Kørestrøm AIS I 37 og 75 - Kørestrøm I 5. januar 2010 I version1.00 I 1 I 5 37 og 75 - Kørestrøm AIS I 37 og 75 - Kørestrøm I 5. januar 2010 I version1.00 I 2 I 5 37 og 75 - Kørestrøm
Læs mereOverordnet ansvar: Ansvar for indhold: Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Til BN er trådt i kraft. Normniveau:
Teknisk Meddelelse Nr. 84 udgave 1 /Dato 18.10.2018 Vandrette spærringer (tidligere benævnt skærmtage) Denne meddelelse indeholder generelle regler for opsætning af vandrette spærringer på nye og eksisterende
Læs mereTeknisk. meddelelse. Driftsdivisionen Netfunktioner Strøm, systemansvar stærkstrøm. Ændret jordingsprincip på S-banens omformerstationer
Teknisk meddelelse Nr. 01 / 15.01.2001 Ændret jordingsprincip på S-banens omformerstationer Den driftsmæssige jordforbindelse, som hidtil er etableret ved forbindelse til returskinnen (skinnejord), skal
Læs mereVedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1
Udgivet 31.08.2009 Overordnet ansvar: Steen P Kristensen Ansvar for indhold: Per Lyneborg Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af håndildslukkere i teknikrum Banenorm BN1-174-1
Læs mereBanenorm BN Vejledning til måling af skinneslid
Udgivet 12/12/2014 Overordnet ansvar: Steen Kristensen Godkendt 07/11/2014 Ansvar for indhold: Carsten Jørn Rasmussen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Vejledning til måling af skinneslid Banenorm BN3-200-1
Læs mereBanenorm BN2-202-1. Skinnepolitik
Udgivet 21/09/2015 Overordnet ansvar: Pernille Maren Jøndrup Ansvar for indhold: Carsten Jørn Rasmussen Ansvar for fremstilling: Mai Emcken Skinnepolitik Banenorm BN2-202-1 Udgivet 21/09/2015 Side 2 af
Læs mereJording og potentialudligning herunder etablering af BPU område for Banedanmark
Jording og potentialudligning herunder etablering af BPU område for Banedanmark Spangenberg & Madsen Rådgivende Ingeniørfirma A/S Pau Ahler Brorsbøl, Direktør og partner Spangenberg og Madsen Grundlagt
Læs mereRetningslinier for opstilling og udskiftning af It relateret udstyr. Harry Rasmussen Gyldig fra:
Teknisk meddelelse Nr. 65/01.12.2013 Retningslinier for opstilling og udskiftning af It relateret udstyr Denne vejledning angiver retningslinier for installation af it relateret udstyr. Udarbejdet af:
Læs mereBN1 Banenorm 15.06.2004 BN1-18-1. Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK
Opmåling af genstande inden for profilgrænserne samt aflevering af data BN1-18-1 INTERN GODKENDELSE I BANEDANMARK Dato Underskrift Samlet 11.06.2004 Palle Reenberg Indhold 11.06.2004 Jette Hansen Fremstilling
Læs mereBanenorm BN Vejledning til monteringen af Robel 68.05/BDK skruetvinger
Udgivet Overordnet ansvar: Steen P Kristensen Godkendt Ansvar for indhold: Martin Hyldtoft-Sørensen Jnr.: 15-01847 Ansvar for fremstilling: Mantreh Nilufar Heydari Antal sider i alt: 15 Vejledning til
Læs mereUDKAST. til. Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg
UDKAST til Bekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af elektriske anlæg I medfør af 5, stk. 1, nr. 1, 5, stk. 2, 7, stk. 3, 31, stk. 1-2, 34, stk. 2 og 39 i lov nr. 525 af 29. april 2015 om sikkerhed
Læs mereBanenorm BN1-175-1. Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum
Udgivet 01.01.2012 Overordnet ansvar: Søren Thrane Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af køleanlæg i teknikrum Banenorm BN1-175-1 Udgivet
Læs mereBanenorm BN1-9-2. Sikkerheds- og opholdszoner på perroner
BN1-9-2 Udgivet: 01.06.2012 Overordnet ansvar: spk Godkendt: 30.03.2012 Ansvar for indhold: jha 01.01.01 Journal.nr.: 10-06335 Ansvar for fremstilling: nfn Antal sider i alt 20 Sikkerheds- og opholdszoner
Læs mereTeknisk Drift, Broer & Konstruktioner. Potentialudligning af broer og konstruktioner
Teknisk Meddelelse Nr. 67 / 06.11.2014 Potentialudligning af broer og konstruktioner Denne meddelelse indeholder reglerne for hvorledes nye og eksisterende broer og konstruktioner skal potentialudlignes.
Læs merePotentialudligning af broer og konstruktioner. Overordnet ansvar Broer: Overordnet ansvar Kørestrøm: Ansvar for indhold Broer:
Teknisk Meddelelse, Nr. 67 udgave 3 / Dato 30.10.2018 Potentialudligning af broer og konstruktioner Denne meddelelse indeholder retningslinjer for, hvorledes nye og eksisterende broer og konstruktioner
Læs mereBanenorm BN Overvågning af hjul- og aksellast via ALC (Axle Load Checkpoints)
Udgivet 01.06.2018 Overordnet ansvar: Pernille M. Jøndrup Ansvar for indhold: Bo Nielsen Ansvar for fremstilling: Henrik T. Scheuer Overvågning af hjul- og aksellast via ALC (Axle Load Checkpoints) Banenorm
Læs mereGenerel arbejdsbeskrivelse for kørestrømsanlæg i forbindelse med sporarbejder og andre arbejder med kørestrømsafbrydelse
Anlæg & Fornyelse Generel arbejdsbeskrivelse for kørestrømsanlæg i forbindelse med sporarbejder og andre arbejder med kørestrømsafbrydelse (GAB Kørestrøm) Filnavn: GAB Kørestrøm_udg 11 Udgave nr.: 11 Dato:
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte
Læs mereBanenorm BN1-106-1. SKI S-banens Kørestrømsinstruks. Sikkerhedsinstruks for baner elektrificeret med 10 kv / 1650 V
Udgivet 01.10.2006 Overordnet ansvar: melo Godkendt 01.10.2006 Ansvar for indhold: plf Jnr.: 74-0032 Kvalitetskontrol: jbn Ansvar for fremstilling: tmr SKI S-banens Kørestrømsinstruks Sikkerhedsinstruks
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Ingeniør Stine Kirkeskov
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte
Læs mereStærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer
Stærkstrømsbekendtgørelsen, Afsnit 9, 4. udgave, Højspændingdinstallationer INDLEDNING Stærkstrømsbekendtgørelsen afsnit 9, Højspændingsinstallationer, 4. udgave er udgivet af Elektricitetsrådet og har
Læs mereTeknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr. 37 1. udgave / 8.11.2015 SB Krav til udførelse af elektriske installationer Denne meddelelse beskriver retningslinjerne for udførelse af elektriske installationer.
Læs mereBanenorm BN1-105-1. FKI Fjernbanens Kørestrømsinstruks. Sikkerhedsinstruks for baner elektrificeret med 25kV, 50 Hz.
Udgivet 01.10.2006 Overordnet ansvar: Marianne Lanzky Otto Godkendt 01.10.2006 Ansvar for indhold: Erik Skov Jnr.: 74-0015 Kvalitetskontrol: Jens Bjørn Nielsen Ansvar for fremstilling: Tom Rasmussen FKI
Læs mereBanenorm BN1-173-1. Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum
Udgivet 18.09.2009 Overordnet ansvar: Steen P. Kristensen Ansvar for indhold: Karsten Dupont Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Vedligeholdelse af rumslukningsanlæg i teknikrum Banenorm BN1-173-1
Læs mereBanenorm BN3-191-1. Vejledning om svejsning i koldt vejr.
Udgivet 05/12/2011 Overordnet ansvar: SPK Ansvar for indhold: CARA Ansvar for fremstilling: NFN Banenorm BN3-191-1 Vejledning om svejsning i koldt vejr. Udgivet 05/12/2011 Side 2 af 11 1. INDLEDNING Gældende
Læs mereGenerel arbejdsbeskrivelse for kørestrømsarbejder i forbindelse med sporarbejder på fjernbanen og S-banen
Generel arbejdsbeskrivelse for kørestrømsarbejder i forbindelse med sporarbejder på fjernbanen og S-banen (GAB Kørestrøm) Dokument: GAB Kørestrøm_udg 9.doc Dato: 15.11.2007 Udarbejdet af: Kontrolleret
Læs mereNærføring mellem banen Nykøbing F-Rødby og 132 kv kabelanlægget Radsted-Rødsand 2
Dette dokument beskriver en nærføringssag med de forskellige aktiviteter, der er foretaget. En dyberegående teori omkring formler og tilnærmelser, som er anvendt kan studeres i Nærføringsudvalgets håndbog
Læs mereBanenorm BN Krav til tekniske stamdata
Overordnet ansvar: RSKG Ansvar for indhold: PWLA Ansvar for fremstilling: MECN Krav til tekniske stamdata Banenorm BN2-196-1 Side 2 af 11 INDHOLD 1. INDLEDNING 3 2. IKRAFTTRÆDEN 3 3. OVERGANGSBESTEMMELSER
Læs mereBanenorm BN Banenorm BN Fjernbanens KørestrømsIntruks FKI (gælder ikke SICAT-anlæg) S-banens KørestrømsInstruks SKI
Udgivet 01.11.2017 Overordnet ansvar: MIJE Ansvar for indhold: ESK og JOR Ansvar for fremstilling: MWJ Fjernbanens KørestrømsIntruks FKI (gælder ikke SICAT-anlæg) S-banens KørestrømsInstruks SKI Banenorm
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Landinspektør Anja Holmgaard Graversen ahg@vd.dk Projektassistent Birgitte
Læs mereBanenorm BN Bremsevejlængder for HKT-overvågede tog
Udgivet 29.6.2017 Overordnet ansvar: Karsten Steen Larsen Ansvar for indhold: Erik Cletus Petersen Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Bremsevejlængder for HKT-overvågede tog Banenorm BN1-170-1
Læs mereBanenorm BN1-154-2. Sporafstand og frispormærker
Udgivet 01.03.2008 Overordnet ansvar: Klaus Bergman Ansvar for indhold: Jette Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen Sporafstand og frispormærker Banenorm BN1-154-2 Udgivet 01.03.2008 Side
Læs mereTeknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr: 62 / 01.03.2014 SB Geotekniske regler knyttet til tværprofiler for ballasteret spor Banenormen BN1-6-4 Tværprofiler for ballasteret spor og tidligere versioner
Læs mereBanenorm Overordnet ansvar: Marianne Lanzky Otto Ansvar for indhold: J Bille Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen 01.10.
Katodisk beskyttelse af naturgasledninger af metal i nærheden af spor BN1-159-1 Banenorm Overordnet ansvar: Marianne Lanzky Otto Ansvar for indhold: J Bille Hansen Ansvar for fremstilling: Niels Fischer-Nielsen
Læs mereDriftsinstruks for kørestrømsanlægget på strækningen (Lunderskov)-Esbjerg
Udgivet: 08.03.2017 Godkendt: 08.03.2017 Journalnr. EP_1_3_TRM_001 Antal sider i alt: 170 Overordnet ansvar: PLF Kontrolleret af: ESK Ansvar for indhold: HHVK Ansvar for fremstilling: PNEU Driftsinstruks
Læs mereINSTALLATION & JORDING DEN 27. APRIL V/JOHNNY NIELSEN
INSTALLATION & JORDING DEN 27. APRIL 2016. V/JOHNNY NIELSEN PROGRAM FOR INDLÆGGET. PRÆSENTATION AF MIG SELV GENNEMGANG AF EKSTRABESKYTTELSESSYSTEMET TT. GENNEMGANG AF EKSTRABESKYTTELSESSYSTEMET TN. EKSTRABESKYTTELSESSYSTEMET
Læs mereGyldig fra: Indtil ibrugtagning af hele ETCS-Vest. Normniveau: Journalnummer:
Teknisk Meddelelse Nr. 79 udgave 2/Dato 19.10.2018 Retningslinjer for håndtering af Programmets signaltekniske udstyr på ikke-etcs-ibrugtaget strækninger Fjernbane vest. Denne meddelelse beskriver retningslinjerne
Læs mereElektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark
Læs mereKørestrømsanlæg. Montage af reflekser og advarselsskilte. sikkerhedsskilte på galgemaster på Fjernbanen Bilag til AAB-montage.
Kørestrømsanlæg på bærende konstruktioner samt montage af sikkerhedsskilte på galgemaster på Dokument: Mont af reflekser og advarels- skilte på bær kon samt mont af sikkerhedsskilte på galgem på F-banen
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Ingeniør Michael Kudsk mlk@niras.dk Miljø Charlotte Møller chm@niras.dk
Læs mereGrænseflader ved baneelektrificering Vejledning til hvornår CSM-RA processen skal anvendes
Grænseflader ved baneelektrificering Vejledning til hvornår CSM-RA processen skal anvendes 22. november 2017 Det er politisk besluttet at elektrificere dele af jernbanen i Danmark. Trafik-, Byggeog Boligstyrelsen
Læs mereBanenorm BN1-160-1. Kilometrering og opsætning af kilometermærker
Udgivet 01.09.2008 Overordnet ansvar: lafo Ansvar for indhold: jha Ansvar for fremstilling: nfn Kilometrering og opsætning af kilometermærker Banenorm BN1-160-1 Udgivet 01.09.2008 Side 2 af 16 INDHOLD
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Ingeniør Else-Marie Hjerrild Lorenzen Else-marie.lorenzen @atkinsglobal.com
Læs mereLetbaner - i by og på eksisterende baner
Letbaner - i by og på eksisterende baner Ben Bertil Jacobsen, 1 Letbaner - i by og på eksisterende baner Nye etaper af letbanerne i Danmark vil bevæge sig i smallere gaderum, hvor brand- og sikkerhed vil
Læs mereTeknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal
Teknisk Meddelelse Nr. 79 udgave 1/Dato 23.05.2016 Retningslinjer for håndtering af Programmets signaltekniske udstyr på ikke ECTS ibrugtaget strækninger Fjernbane vest. Denne meddelelse beskriver retningslinjerne
Læs mereBanenormer i Banedanmark
Banenormer i Banedanmark DGF-arrangement Baner og Geoteknik Odense den 08. marts 2012 08.03.2012 Præsenteret af Niels Fischer-Nielsen DGF Banenormer i BDK # 2 Indlæg af Niels Fischer-Nielsen Normkoordinator
Læs mereTeknisk. meddelelse. Teknisk Drift, Strøm. Perronbelysning og -højttalere, ændrede krav. Nr. 09 / 01.08.2012 (sikkerhedsbærende)
Teknisk meddelelse Nr. 09 / 01.08.2012 (sikkerhedsbærende) Perronbelysning og -højttalere, ændrede krav Denne meddelelse beskriver ændrede krav til etablering af perronbelysning således, at belysningen
Læs mereDenne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor.
Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede jernbanespor. Formålet med pjecen er at sikre - dig og din kollega mod ulykker. - togene mod uheld og trafikale gener. Når du har
Læs mereNye krav til anlæg. De tre anlægsbekendtgørelser. Tekniske krav fra EU
Nye krav til anlæg De tre anlægsbekendtgørelser Tekniske krav fra EU Ny Lovgivning Nationale Love Stærkstrømsloven Elsikkerhedsloven Bekendtgørelser Bekendtgørelser forklarer/tydeliggør lovene Bekendtgørelser
Læs mereArbejde i og ændringer til Infrastruktur eller Rullende Materiel på S-banen. Ansvar for fremstilling: Gyldig fra: Gyldig til: Se afsnit 3
Teknisk Meddelelse Nr. 90-1/Dato 14.08.2019 Arbejde i og ændringer til Infrastruktur eller Rullende Materiel på n Denne meddelelse beskriver retningslinjerne for at lave ændringer på n samt vedligehold
Læs mere24.03.2003 BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN. Underskrift. Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich. Indhold 24.03.
Ballast- og jordprøvetagning i sporkassen BN2-5-1 INTERN GODKENDELSE I BANESTYRELSEN Dato Underskrift Fremstilling 24.03.2003 Lene Tursø-Finnich Indhold 24.03.2003 Berit Carlson Samlet 24.03.2003 Johan
Læs mereNotat. Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge Boldklub i anlægsfasen
Notat Granskoven 8 2600 Glostrup Danmark T +45 4348 6060 F www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Elektrificering Køge Nord Næstved og en evt. hastighedsopgradering til 160 km/t Påvirkning af arealer ved Herfølge
Læs mereTeknisk Meddelelse. Teknisk Drift, Signal
Teknisk Meddelelse Nr. 80 udgave 1/Dato 23.05.2016 Retningslinjer for håndtering af Programmets signaltekniske udstyr på ikke ETCS ibrugtaget strækninger Fjernbane øst. Denne meddelelse beskriver retningslinjerne
Læs mereVejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg
Vejledning vedrørende ellovgivningen og generatoranlæg 5. udgave, februar 2005 Indhold Forord... 4 1 Vedrørende beskyttelse af generatoranlæg mod indirekte berøring... 5 1.2 Generatoranlæg som kun kan
Læs mereDialogmøde om nye elsikkerhedsregler
Dialogmøde om nye elsikkerhedsregler 29. oktober 2015 Hotel Munkebjerg 1 Velkomst og introduktion til de nye elsikkerhedsregler Vicedirektør Stefan Søsted, Sikkerhedsstyrelsen 2 To tiltag Aftale om en
Læs mereMaskinmesteruddannelsen og Skibsofficersuddannelsen
6 timers skriftlig el- autorisationsprøve d 13-12 - 2010 Side 1 af 12 Tilladte hjælpemidler Alle lærebøger, tabeller, håndbøger, noter, regnemaskine og pc er med deaktiveret kommunikationsnetkort. Besvarelsen
Læs mereElektromagnetisme. - Fagnotat. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Elektromagnetisme - Fagnotat Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Godkendt dato Godkendt af 28.02.2013 Ole Kien Senest revideret dato Senest revideret af 28.02.2013 Jens Pedersen Elektromagnetisme Banedanmark
Læs mereTrykskrift Nr 5072/DK/1204 RAPPORT
Trykskrift Nr 5072/DK/1204 Elektriske udligningsforbindelser i landbrug LEVERANDØR AF SIKKERHED... Udarbejdet i samarbejde med Landbrugets Rådgivningscenter, Skejby Århus RAPPORT Formålet med rapporten
Læs mereElektrificering Aarhus - Lindholm. Besigtigelsesforretning. Velkommen
Besigtigelsesforretning Velkommen Hvem er vi: Projektleder Ditte Holst Nielsen dhsn@bane.dk Landinspektør Kenneth Vittrup kenvi@vd.dk Ingeniør Michael Kudsk mlk@niras.dk Miljø Charlotte Møller chm@niras.dk
Læs mere132-400 kv AC Station
132-400 kv AC Station Frilufts AC-Stationer Jordingsanlæg ETS-50-08-01 Rev. 0 teknisk standard REVISIONSOVERSIGT Dokumentnummer: 24397/10 Version Forfatter Dokument status/ændring Reviewer Godkender Dato
Læs mereBilag 6 Kørestrøm. Særlig Krav til Kørestrøm dokumentation. 01-02-2015 Bilag 6 Særlig krav til Kørestrøm dokumentation. side 1(5)
Bilag 6 Kørestrøm Særlig Krav til Kørestrøm dokumentation Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Jnis Maro Sobo Gyldig fra: 01.02.2015 Normniveau: BN2 side 1(5) 1. INDLEDENDE BEMÆRKNINGER Ingen særlige
Læs mereKørestrømsanlæg. SAB for Spærringer
Side 1(14) SAB for Spærringer Dokument: Udgave: Udgavedato: 30.04.2018 Ref.: Udarbejdet af: Kontrolleret af: Godkendt af: Rambøll PHC DRCE Side 2(14) Indholdsfortegnelse 1. Indledning 3 2. Ikrafttræden
Læs mereAnlægsbeskrivelse. Nybygningsløsningen. København-Ringsted projektet
Anlægsbeskrivelse Nybygningsløsningen København-Ringsted projektet 19. maj 2008 3 Anlægsbeskrivelse Baneteknik Baneteknik Nybygningsløsningen af jernbanestrækningen København- Ringsted vil være en moderne
Læs mereIdéfasehøring. - Debatoplæg. Elektrificering Esbjerg-Lunderskov
Idéfasehøring - Debatoplæg Elektrificering Esbjerg-Lunderskov Banedanmark Anlægsudvikling Amerika Plads 15 2100 København Ø www.bane.dk/esbjerg-lunderskov ISBN: 978-87-7126-141-7 Forord Med den politiske
Læs mereOrientering. En tilladelse til at krydse Banedanmarks areal vil i hovedtræk indeholde følgende punkter:
Sidst opdateret den 1. juli 2011 Orientering En tilladelse til at krydse Banedanmarks areal vil i hovedtræk indeholde følgende punkter: (1) Såvel etablering som den fremtidige vedligeholdelse og senere
Læs mereBekendtgørelse om sikkerhed for udførelse af ikke-elektrisk arbejde i nærheden af elektriske anlæg
BEK nr 1112 af 18/08/2016 (Gældende) Udskriftsdato: 23. december 2016 Ministerium: Erhvervs- og Vækstministeriet Journalnummer: Erhvervs- og Vækstmin., Sikkerhedsstyrelsen, j.nr. 115-01-00007 Senere ændringer
Læs mere1-Funktions multitavle 0300440 Aquatronic
1-Funktions multitavle 0300440 Aquatronic Manual for program 1FV1.0 (se mærkning på kreds U2) Mærkespænding: Mærkeeffekt: Mærkestrøm: 230 V, 50Hz, 1 fase. 2300 W 10 A Summen af belastninger må ikke overstige
Læs mereTeknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende
Teknisk Meddelelse Sikkerhedsbærende Nr. 19 / 02.08.2010 SB Supplerende regler til ATC anlægsbestemmelser i forbindelse med sporstoppere. Denne teknisk meddelelse indeholder supplerende regler til nugældende
Læs mereInstallation & Jording. Den 6. oktober v/johnny Nielsen
Installation & Jording Den 6. oktober 2015. v/johnny Nielsen Program for indlægget.! Præsentation af FOURNAIS ENERGI og mig selv! Gennemgang af ekstrabeskyttelsessystemet TN.! Ekstrabeskyttelsessystemet
Læs mereBilag 2 - Broer og Tunneler. Udarbejdet af: AMWL Kontrolleret af: MARO Godkendt af: EHCH Gyldig fra: Normniveau: BN2
01-06-2018 Bilag 2 - Broer og Tunneler Bilag 2 - Broer og Tunneler Særlige krav til dokumentation Udarbejdet af: AMWL Kontrolleret af: MARO Godkendt af: EHCH Gyldig fra: 01.06.2018 Normniveau: BN2 side
Læs mereBanenorm BN1-99-1. Eftersyn og vedligeholdelse af bly-syrebatterier til sikrings- og fjernstyringsanlæg samt generatoranlæg
Udgivet 01.11.2014 Overordnet ansvar: Søren Thrane, Vilhelm Mortensen Ansvar for indhold: Christian R Pedersen, Henrik M Hansen Ansvar for fremstilling: Mette W Johansson Banenorm BN1-99-1 Eftersyn og
Læs merePas på, på Letbanen. Aarhus Letbane I/S
Pas på, på Letbanen Aarhus Letbane I/S Formål med Pas på, på Letbanen-kurset og pjecen Formålet med kurset og denne pjece, er at sikre: at du har de fornødne kompetencer til at færdes sikkert inden for
Læs mereBetjeningsvejledning for C.A.T+ & GENNY+ 100.116
CAT og Genny er det perfekte søgeudstyr til lokalisering af nedgravede kabler og rør. Den robuste konstruktion sikrer lang levetid og stor driftssikkerhed. De få knapper sikrer stor effektivitet, selv
Læs mereBanenorm BN1-182-1. Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring.
Udgivet 01.03.2013 Overordnet ansvar: VIMO Ansvar for indhold: BIDY/KVH/CASK/PDH/HMOH/STA/ECPN/SNJ Ansvar for fremstilling: MWJ Banenorm BN1-182-1 Retningslinjer for validering af relæanlæg. Sikring. Udgivet
Læs mereInstallationsvejledning til T8/T10 LED-rør 3. Generation
Vejledningen dækker følgende LED-rør fra : Type Længde Watt SPL-T8 60 cm til 150 cm SMD - rør 9 til 22 [W] LED-rørets opbygning og tilslutning: LED-lysrøret kan monteres på to forskellige måder. Første
Læs mereDenne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede spor. Sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede spor
Denne pjece beskriver sikkerhedsregler for færden i og ved trafikerede spor. Formålet med pjecen er at sikre - dig og din kollega mod ulykker. - togene mod uheld og trafikale gener. Når du har fået gennemgået
Læs mereUdbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved
Udbygning af Ringsted-Femern Banen Ekspropriationsmøde i Næstved Ringsted-Femern Banen 3.maj 2018 1 Dagsorden 1. Velkommen 2. Generelt om Ringsted-Femern Banen 3. Arealerhvervelse 4. Eldrift og beplantning
Læs mere1. Tubes. 2. Paneler. 3. Downlight. 4. Streetlight
Installationsvejledning CO2LIGHT Indhold 1. Tubes 2. Paneler 3. Downlight 4. Streetlight CO2LIGHT Gørtlervej 21 DK- 9000 Aalborg Phone: +45 70 70 15 55 e- mail: info@co2light.com til T8/T5 LED-rør Installationsvejledningen
Læs mereLov om autorisation af elinstallatører m.v.
Lov om autorisation af elinstallatører m.v. 2. Loven omfatter følgende arbejder ved elektriske installationer for stærkstrøm: Nr 1 og 2 må kun udføres at autoriserede elinstallatør!! 1) Tilkobling til
Læs mereVejledning i opbygning af klasse I og klasse II tavler til TN- og TT-net
Vejledning i opbygning af klasse I og klasse II tavler til TN- og TT-net Udarbejdet i 2019 af arbejdsgruppen Bedre el-tavler. Arbejdsgruppen består af repræsentanter fra Dansk El-Tavle Forening Sikkerhedsstyrelsen
Læs mereTSI undtagelser. Sikkerhedskonference Mari Ruuhi, Specialkonsulent, Trafik- og Byggestyrelsen
TSI undtagelser Sikkerhedskonference 2016 Mari Ruuhi, Specialkonsulent, Trafik- og Byggestyrelsen TSI undtagelser Fokus på infrastruktur 0. Større arbejde 1. Midlertidige løsninger 2. Undtagelser i TSI
Læs mereBanenorm BN Omkobling til La i sikringsanlæg type DSB 1969
Udgivet 29.6.2017 Overordnet ansvar: Karsten Steen Larsen Ansvar for indhold: Dorrit Nielsen Ansvar for fremstilling: Mette Weiglin Johansson Omkobling til La i sikringsanlæg type DSB 1969 Banenorm BN1-172-1
Læs mereBilag 6 - Særlige krav til kørestrøms-dokumentation
Bilag 6 - Kørestrøm Særlige krav til kørestrøms-dokumentation Udarbejdet af: MWGR Kontrolleret af: MARO Godkendt af: RSKG Gyldig fra: 14.10.2016 Normniveau: BN2 side 1(5) 0. Ændrings- og godkendelseslog
Læs mereProjekterings vejledning
Projekterings vejledning 01.02.2015 Perronbelysning og -højttalere, ændrede krav Denne projekteringsvejledning beskriver ændrede krav til etablering af perronbelysning således, at belysningen lever op
Læs mereService- og montagevejledning Regnmåler
- - 1 - - Tillykke med Deres nye Bækmann K regnmåler. De har købt et produkt som med sit enkle og tidløse design vil pryde næsten uanset placering. en er tænkt som et synligt og markant element i havearkitekturen
Læs mereKAPITEL 708 CAMPINGPLADSER OG CAMPINGVOGNE
708.0 Indledning. KAPITEL 708 CAMPINGPLADSER OG CAMPINGVOGNE I modsætning til andre kapitler i del 7 er der i dette kapitel anvendt en fortløbende nummerering. Der er dog i enkelte punkter henvist til
Læs mereBilag 14 - Potentialudligning og Returstrøm
Bilag 14 - Potentialudligning og Returstrøm Særlige krav til dokumentation Udarbejdet af: IMN og JSBI Kontrolleret af: MARO Godkendt af: EHCH Gyldig fra: 01.06.2018 Normniveau: BN2 side 1(23) 0. Ændrings-
Læs mereTemamøde Installationer Specielle emner. Velkommen
Temamøde Installationer Specielle emner - Regler for tilslutning af - Tilslutning af LED belysning - Skinner solen stadig på solcelleanlæg - Hvilken betydning får den nye autorisationsordning? Velkommen
Læs mere