AVANCEREDE KLATREMETODER

Transkript

1 københavns universitet institut for geovidenskab og naturforvaltning ERHVERVSMÆSSIG TRÆKLATRING AVANCEREDE KLA- AVANCEREDE KLATREMETODER Marianne Lyhne Kompendium Skovskolen Januar 2018

2 Titel: Erhvervsmæssig træklatring - Avancerede klatrmetoder Materialet er udviklet til deltagere i AMU-uddannelserne: Personlig sikkerhed, avancerede klatremetoder Forfatter: Marianne Lyhne m.fl. (Se forord) Serietitel: Kompendium Februar 2018 DTP: Jette Alsing Larsen Illustrationer: Søren Satellit Undervisningsmaterialet er udviklet af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Niels Holm, Peder Dich, Henning Johansen, Anton Banke, Nikolaj Svarrer, Marianne Lyhne og Bent Jensen, Skovskolen. Materialet kan frit kopieres. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af denne tekst: Dette materiale indeholder undervisningsmaterialet til AMU-uddannelsen Personlig sikkerhed, avancerede klatremetoder, udarbejdet for Ministeriet for Børn og Undervisning af Mejeri- og Jordbrugets Efteruddannelsesudvalg i et samarbejde med Niels Holm, Peder Dich, Henning Johansen, Anton Banke, Nikolaj Svarrer, Marianne Lyhne og Bent Jensen, Skovskolen. Copyright Januar 2018 Ministeriet for Børn og Undervisning.

3 Indholdsfortegnelse Indhold Indholdsfortegnelse 3 Forord 5 Ordforklaring 6 1. Produktkendskab Klatrereb (EN 1891 A) Klatrereb konstruktioner Klatrereb materialer Friktionsreb (EN 564 og EN 566) Forankring (EN 795B) Løfte hjul Klatre-/friktionssystem på klatrereb og mastegjord Friktion i klatresystemet Mekanisk friktion i klatresystemet Friktionssystemer på mastegjorden Før opstigning Risiko og beredskab Risikovurdering Belastning af grenfæster og ankerpunkt Belastning af ankerpunkter ved SRT- og DRT-klatremetoder Belastning på grenfæstet klatrerens færdigheder Belastning i grenfæstet ankerpunkt væk fra stammen Belastningsvinkler på ankerpunkter ved Redirect Belastninger på ankerpunkter ved brug af to ankerpunkter Vurdering af ankerpunktets styrke Opsamling på kapitel Single Rope Technique (SRT) til opstigning SRT er et af de stationære rebsystemer SRT generelt Klatrerebet Forankring Friktionssystemet Opstigning ved hjælp af SRT Arbejde i kronen Redning ved hjælp af SRT 44 3

4 5. Når du skal arbejde i kronen: klatresystemer med dobbeltreb Særlige metoder, der letter arbejdet Branch walking Mastegjord opsætning Hitch retrieval Friktionssystemer tilpasset træk med begge hænder Redirect Referencer 54 4

5 Forord Dette kompendie er en opfølgning på undervisningen i de to grundlæggende kurser i erhvervsmæssig træklatring; Grundlæggende træklatring og beskæring og Træklatring og beskæring, Avanceret. Opfølgningen er også samlet i kurset Personlig sikkerhed, avancerede klatremetoder Det er vores erfaring, at mange kursister i deres hjemmetræning ofte koncentrerer sig om at komme sikkert op i træerne. Derfor har mange, efter en periode, ofte glemt de metoder og det grej, der bruges til at bevæge sig rundt i træerne og ud på grenene. Derfor har vi her i kompendiet samlet en række metoder til at få et godt og effektivt arbejdsmiljø både til opstigning i træet og til at bevæge sig ud på grenene. Kompendiet er primært udviklet til kurset Personlig sikkerhed, avancerede klatremetoder. Nogle af metoderne vil fremover også indgå i de grundlæggende kurser. Kompendiet består af tre dele: Det første kapitel er en ordforklaring De næste tre kapitler skal læses som teoretiske baggrund for valg af grej, udfyldelse af en god risikovurdering og for belastning på grene og ankerpunkter De sidste to kapitler kan bruges i forbindelse med den praktiske klatring. Med kompendiet i hånden kan det bruges som opslagsværk i udvalgte SRT og DdRT-metoder, der gør klatring lettere og mere flydende. Det er flere steder muligt at få yderligere informationer ved at benytte de indlagte links, de er farvet blå Kompendiet er sammenskrevet på baggrund af bidrag fra Henning Johansen, Bent Jensen, Niels Holm, Peder Dich, Nikolaj Svarre, Anton Banke og Marianne Lyhne. Sidstnævnte er redaktør. Tegninger er af Søren Olsen, Satellit. Skovskolen, december

6 Ordforklaring MRS: Moveable Rope Systems Bevægelige Rebsystemer Bevægeligt DdRT - Klatrereb lagt dobbelt over ankerpunkt eller gennem kambiumbeskytter, begge ender bevæger sig over ankerpunktet under op- og nedstigning. SRS Stationary Rope Systems Stationære Rebsystemer Stationært DdRT dobbelt-lagt reb uden udveksling, f.eks. ved Foot-lock SRT Single Rope Technique - et reb som er forankret i den ene ende, enten ved jorden eller i et toppunkt i trækronen. DRT Dobbelt rebs teknik. System med to uafhængige klatrereb (Rope Access) Redirect: Ankerpunkt: Topankerpunkt: Klatrereb: Grenfæste: Grenvinkel: Branch Walking: Omdirigering leder klatrerebet en anden vej Et sikkert fastgørelsespunkt for et reb eller kambiumbeskytter Det øverste ankerpunkt man kan lave i træet er min. 10 cm i diameter Bliver også kaldt livline og klatreline Der hvor grenen vokser ud fra stammen eller en større eller tykkere gren Den vinkel der er i mellem stamme og gren Er at bevæge sig væk fra stammen ud af en gren Tether: Forbindelseskonstruktion i Rope Wrench. To personers test: Webbing: Kambiumbeskytter: Prusik: QR-kode: Varmebestandigt: To personer lægger deres vægt i den ende af klatrerebet, hvor klatren skal indbindes, for at kontrollere ankerpunktet og for at sikre klatrerebets vej gennem Et vævet bånd ofte af nylon For at beskytte træets vækstlag/kambium etableres en kambiumsaver over grenen. Herved kommer klatrebet ikke i kontakt med barken og der opstår ikke slidskader, når rebet bevæger sig. Friktionsline bundet til en slynge og slyngens bindes på klatrerebet med et dobbelt-slyng-stik En todimensionel stregkode der gør det nemt og hurtige at aflæse kontaktinformation vha. mobiltelefonen. Friktionsreb der kan tåle høje temperaturer når der opstår stor friktion. 6

7 1. Produktkendskab Under produktkendskab har vi valgt at behandle fem områder, hvor den erfarne klatrer står over for valg af grej tilpasset sin klatrestil: 1.1 Klatrereb 1.2 Friktionsline 1.3 Forankring 1.4 Løftehjul 1.5 Klatre-/Friktionssystem Udstyr og metoder til erhvervsmæssig træklatring er inde i rivende udvikling. Mange nye metoder og forslag til anvendelse af udstyr kan findes på internettet, det er dog vigtigt at være yderst kritisk over for disse kilder, da de kan være af meget svingende kvalitet. Sørg altid for at anvende udstyr og metoder på en måde, der er i overensstemmelse med producentens anvisninger. I dette kompendium har vi fravalgt at omtale de grundlæggende dele af grej til erhvervsmæssig træklatring, idet de er belyst i de tidligere omtalte kurser og i kompendiet Erhvervsmæssig træklatring. 1.1 Klatrereb (EN 1891 A) Når der skal vælges klatrereb og friktionsreb er kendskabet til materialet, sammensætningen og konstruktionen i de enkelte dele særlig vigtigt. Vi anbefaler, at du i butikken spørger ind til det, du køber, så du er sikker på, hvad det kan bruges til Klatrereb konstruktioner Kig ikke kun på farven, men køb til din klatrestil! Du kan støde på seks forskellige reb-konstruktioner; fire typer, som har en kerne med en sok udenom og to typer, som er flettet af én slags materiale. Alle reb-konstruktionernes navne, egenskaber og opbygning kan du se i fig Når vi taler om arborist-reb bruger vi typisk tre typer. De har alle både en kerne og en sok: Kernmantel her udgør kernen den største del af rebets styrke. Sokken er flettet, mens kernen består af strenge. Dermed er sok og kerne heller ikke flettet sammen og det giver et stift reb, der især bruges til Foot-lock og SRT. Dobbelt flettet/double Braid/ DB her er rebets styrke fordelt på kerne og sok. Rebet er ofte glat og lidt tyndere end et kernmantel reb. Sok 7

8 Reb konstruktioner Kernmantle Double Braid Bemærk! Nogle producenter benævner Double Braid reb som 16, 24 og 48 strengs. Dette refererer til antallet af strenge i sokken 16-strengs Solid Braid 3-slået Hollow braid Opbygget af en kerne, hvor kordellerne/strengene ikke er flettede, hvilket ofte betyder relativt lav elasticitet. Kernen som udgør størstedelen af rebets styrke er beskyttet af et tæt vævet overtræk (sokken), der giver rebet slidstyrke og holder kordellerne i kernen på plads. Ses ofte som adgangs/srt reb. Består af sok og kerne hvor begge er flettede, hvilket gør, at rebet holder en stabil form under pres og giver et højt styrke-diameter forhold. Ses derfor ofte i tyndere klatrereb. Sok og kerne deler retets samlede styrke og konstruktionen kan give reb med relativt lav elasticitet. Opbygningen af sok og kerne gør at rebet kan have tendens til at malke (sok og kerne glider fra hinanden). Opbygget lidt som Kernmantle reb, men med omvendt fortegn. Her udgør den flettede sok hovedparten af rebet og hermed også hovedparten af rebets styrke. Det giver rebet en høj slidstyrke og gør det nemmere at kontrollere i og med, at det er ydersiden af rebet, der er den bærende del og derfor lettere kan kontrolleres for slid og skader. Ses ofte hos lidt kraftigere reb. Består af et antal identiske kordeller, der er vævet tæt sammen for at sikre rebets stabilitet under pres. Ses ikke så ofte i klatrereb, da rebene ofte er ret kraftige og tykke, men enkelte producenter laver stadig modeller med denne konstruktion. Det klassiske byggemarkeds reb, bestående af 3 kordeller, der er snoet sammen. Ses ikke i professionelle klatrereb. Rebene har ofte ret høj slidstyrke, men fungerer dårligt til nedfiring af effekter, hvor en nedfiringsbremse anvendes, da rebene ofte har et ret lav smeltepunkt. Rebene har også en tendens til at vikle sig op. Så rigtigt gode til gynger og til at sure grene fast på traileren men heller ikke så meget andet. Hollow braid eller hulfletning anvendes stort set udelukkende til slynger og laststropper da det er nemt at bearbejde og splejse men fungerer ikke til systemer med løbende reb. Fig. 1.1: Reb-konstruktionernes navne, egenskaber og opbygning (Kilde: Niels Holm) og kerne er flettet hver for sig, og det gør, at rebet har en tendens til at malke. Dvs. når inder- og yderreb flytter sig i forhold til hinanden. 16-strengs her er hovedparten af styrken i sokken. Sokken er flettet, mens kernen består af parallelle strenge. Det er ofte et lidt tykkere reb, som er nemmere at holde om end et tyndt reb. Det rigtige valg af klatrereb afhænger af din klatre-stil, og der er især to ting, der skal overvejes: Hvad skal rebet bruges til? - Statiske reb: Bruges ved SRT og Foot-loock - Semistatisk reb: Bruges ved DRT og bevægeligt DdRT - Elastiske reb: Bruges ikke til erhvervsmæssig træklatring Er rebet til daglig eller lejlighedsvis klatring? - Varmebestandig: Ved daglig brug arbejdes der oftere hurtigere på rebene - Slidstærkt: Til daglig klatring - Lang holdbarhed: Især ved lejlighedsvis klatring 8

9 1.1.2 Klatrereb materialer Materialernes smeltepunkt og deres levetid har stor indflydelse på holdbarheden af både klatrereb og friktionsreb. Hertil kommer, hvordan du som klatrer bruger dit grej. Hvert materiale har sin styrke og sin svaghed. De sættes sammen på forskellig måde og opnår derved forskellige ønskede egenskaber men de enkelte materialer har også forskellige svagheder: Polyester (PE) Slidstærkt og ikke særlig elastisk Polyamid (PA/Nylon) Tåler ikke varme som polyester, men kan give lidt elasticitet Aramid Tåler ikke sollys. Skal straks pakkes væk efter brug da materialet nedbrydes af sollys. Bliver porøst over tid og smuldrer. Materialet indgår i friktionsreb, hvor det medvirker til, at rebet kan tåle varme og slid i lang tid Spectra og Dyneema Anvendes i slynger. Det har høj slid- og brudstyrke. Vær dog opmærksom på lavt smeltepunkt og lav friktionskoefficient som gør, at materialet nemt bliver skåret over. Det gælder også ved slid af reb mod reb I rebene indgår fire hovedgrupper af materialer (se fig. 1.2) i forskellige blandinger. Blandingerne sikrer følgende egenskaber: næsten statisk, men dog stadig en anelse elastisk reb højt smeltepunkt stor slid- og brudstyrke tåler sollys Reb materialer Polyester Nylon Aramid Bruges ofte i reb til at give slidstyrke og mindske elasticitet. Høj brud og slidstyrke, men middel smeltepunkt. I familie med Polyester, men med lavere brud og slidstyrke samt smelte punkt. Technora, Kevlar og Nomex kært navn har mange navne, men tilhører alle sammen den samme familie af fibre med utrolig høj brudog slidstyrke, samt højt smeltepunkt. Altså et super materiale. Spectra og Dyneema Ultra-high-molecular-weight Polyethylene eller HMPE, HPPE og UHMPE. Man kan godt komme ud for at materialet er nævnt under disse og andre lign. forkortelse, men vil oftest optræde som Spectra eller Dyneema. Materialet har super høj slid- og brudstyrke, men meget lavt smeltepunkt og friktions koefficient. Det betyder at produkter lavet af dette materiale ofte er meget glatte, i reb vil det betyde Fig. 1.2: Oversigt over materialer og deres egenskaber, når de anvendes i klatre- og friktionsreb. dårlige egenskaber i forhold til knuder. Det meget lave smeltepunkt Kilde: Avancerede klatremetoder, Skovskolen Nødebo, maj betyder at materialet egener sig dårligt til funktioner der involverer friktion og varme. 9

10 1.2 Friktionsreb (EN 564 og EN 566) Som friktionsgiver i erhvervsmæssig træklatring bruger vi ofte en såkaldt Prusik. Det er et reb, hvormed der bindes et knob eller stik, som giver friktion. Friktionsrebet er konstrueret af materialer, der kan tåle at give den ønskede friktion. Det, der kaldes Prusik-snor, er ikke nødvendigvis godt nok som friktionsline i erhvervsmæssig træklatring. Den skal være godkendt til personsikring, fordi den skal give friktion nok til at holde klatreren, men ikke udvikle så meget varme, at friktionsline eller klatrerebet smelter. Varmen opstår ved friktion mellem knob og klatrerebet og i situationer, hvor der køres med stramme knob, hurtigt ned, lange stræk eller med stor vægt. Friktionsreb Produktion og funktion Kontrol og eftersyn Levetid Kontroller at produktet er produceret og godkendt til anvendelse som friktionsreb til brug ved personsikring. Kontroller CE godkendelse og godkendelse efter rette standard, eks. EN 564 og EN 566. Bemærk der skal være godkendelse på selve rebet og ikke på splejsningen. Bemærk! Der findes ikke en standard til godkendelse af 10 mm reb. Se efter hvilke materialer der er anvendt. Er de slidstærke og varme faste? Hvad er produktet benævnt som ved salg? Man kan komme ud for at produkter der ikke er godkendt til eller indeholder de rette materialer bliver solgt som prussik snor. Hos udenlandske forhandlere kan man støde på produkter benævnt som accessory cord, som ikke er godkendt til person sikring. Se efter Friction cord eller Technical Accessory Cord (TAC) og Varmefast/heat resistant. Pris og kvalitet hænger sammen. Skal man vælge mellem to produkter, hvor det ene koster 5 kr./m og det andet 50 kr./m så kontroler hvad de to produkter indeholder. Følg producentens anvisninger Ved tvivl om produktets tilstand kasser og udskift! Se efter deformation eller glasering. Er rebet deformeret og strukturen ikke intakt, har det en negativ effekt på produktets styrkeegenskaber. Ved glasering har ydersiden af rebet, som skal være den mest varmefaste, været udsat for temperaturer over materialets smeltepunkt. Hvis en af disse ting observeres, skal produktet kasseres med det samme. Følg producentens vejledning, hvis den kan findes. Eks. levetid på op til 2 år (Teufelberger Ocean 8 mm) eller maks. 5 år efter første ibrugtagen, derefter kasseres (Stein Copius TAC). Bemærk at disse kun er vejledende. Levetiden afhænger af brug og opbevaring. Der er en direkte sammenhæng mellem belastning (vægt), frekvens for anvendelse og nedstigningshastighed. Med andre ord bruges det hver dag, kører men hurtigt ned og opbevares den bag på ladet af bilen ved siden af benzindunken, så er levetiden meget begrænset. Kontroller ofte og skift hellere ud lidt oftere og vær på den sikre side. Fig. 1.3: Data om friktionsreb. Kilde: Niels Holm. Billederne til højre for boksen viser friktionsreb. 10

11 Typen af friktionsline skal derfor købes tilpasset din anvendelse: hurtig og hyppig klatring eller sjældnere og langsom klatring. De forskellige typer kan have samme godkendelser: EN564 eller EN 566. Gå efter Friction cord eller Tecnical Assery Cord og efter varmefasthed. Som nævnt kan reb være produceret af forskellige materialesammensætninger. De billige friktionsreb er ofte udelukkende af PE/Polyester. De tåler ikke høje varmegrader. De bruges, hvis du klatrer lidt langsomt og sjældent. Arbejder du hurtigt på rebet, så der udvikles meget varme, kan du vælge Aramid i friktionsrebet. En Prusik, som ikke er så varmebestandig, kan anvendes til almindelig Prusik klatring, fordi der også bruges en kambiumbeskytter, som giver nogen af friktionen i systemet. Anvendes der derimod en Ropeguide (en særlig type kambiumbeskytter) hvor klatrerebet går over et hjul (i princippet ingen friktion), flyttes al friktion ned i Prusikken, som derfor skal være stærkere og mere varmetålsom. For meget friktionsvarme ses som glasering på rebet; ikke at forveksle med snask fra vådt vejr eller harpiks begge kan vaskes væk med specialvaskemiddel. Friktionsvarmen giver glasering, som medfører permanent deformation af rebet. Den totale friktion i systemet er den samme, men fordeles forskelligt afhængigt af det valgte klatresystem. I figur 1.3 ovenfor ser du relevante oplysninger om friktionsreb. 1.3 Forankring (EN 795B) I erhvervsmæssig træklatring arbejder vi med et højt ankerpunkt. Det er her, vi er forankret til træet. Den høje forankring gør det nemmere at komme rundt og ud i træet, fordi vi arbejder mere eller mindre hængende, i stedet for alene at stå eller holde sig i position. HUSK: Du skal altid sikre, at ankerpunktet er stærkt nok til den belastning, udsætter det for (se kapitel 3). Der bruges altid en kambiumbeskytter til forankring fordi: træets vækstlag derved ikke udsættes for slid, når klatrerebet bevæger sig hen over grenenes bark klatreren bruger færre kræfter til at trække sig op, når rebet trækkes hen over barken barken ikke slider på klatrerebet Vi omtaler her to typer af kambiumbeskyttere: Ring til ring kambiumbeskytter og justérbar kambiumbeskytter med hjul se fig

12 Fig. 1.4: Tre kambiumbeskyttere; Ring til ring-kambiumbeskytter og to typer justérbare m. hjul: Ropeguide og DMM Pulleysaver. Ring til ring kambiumbeskytter kaldes ofte bare kambiumbeskytter. Den er simpel i sin konstruktion med webbing imellem 2 ringe en lille og en stor. Den er let at anvende, og har været brugt i mange år. Desuden er der friktion i ringene, og det er en fordel som nybegynder, da systemet herved reagerer lidt trægt. Endnu en fordel er, at den kan sættes op nedefra og tages forholdsvis nemt ned fra jorden, uden at ramme jorden hårdt. Ulempen er, at den ikke kan tilpasses en vilkårlig stammediameter, når den bruges rundt om stammen. Der skal sættes en opkorter på, for at den kan blive justerbar. Se fig Fig. 1.5: Ring til ring-kambiumbeskytter med opkorter. Justérbar kambiumbeskyttere med hjul (se fig. 1.4) Disse kambiumbeskyttere kan nemt justeres, så de kan sidde tæt omkring stammen. En anden fordel er, at der er meget lidt friktion i systemet, da klatrerebet bevæger sig over et hjul i stedet for igennem to ringe. Herved reagerer systemet hurtigt. Den manglende friktion i kambiumbeskytteren giver øget belastning på friktionsknuden, hvilket stiller højere krav til klatrer og valg af materiale til friktionsreb. Hvis det er en mekanisk friktionsgiver, er det klatrerebet, som skal kunne tåle varmen, og hvis der bruges friktionsreb og friktionsknob, er det både klatrereb og friktionsreb, der skal tåle højere varmeudvikling. 12

13 Hjul og specielt kambiumbeskytter er sårbare over for slag, og bør derfor nedtages uden at falde til jorden. Kan nedtages fra jorden (se kapitel 4), men ikke monteres nedefra. Som nævnt er der to typer justérbare kambiumbeskyttere med hjul: Ropeguide og DMM Pulleysaver. Her har vi valgt at fokusere på RopeGuide: RopeGuide findes nu i to versioner. Ropeguide 2010 er den første model. Den er svær, måske umulig at sætte op fra jorden og nedtagningen ender oftest med, at den klasker i jorden. Mht. eftersyn af slid og brud er det meste af metal, hvilket er veldefineret og nemt at erkende slid og brud på. Der er dog også et par webbings (små bændler inde i beskytteren) Disse har jfr. producentens vejledning en længste levetid på fem år, hvorefter de skal udskiftes. Fordelen ved en RopeGuide er den lille friktion, som giver bedre mulighed for finjustering ved friktionsgiveren. Man skal dog være opmærksom på, at der vil være mere træk i hånden, når der justeres friktion, og der opstår mere varme i friktionsgiveren. RopeGuidens justérbarhed til forskellige diametre er også nyttig. Fig. 1.6: RopeGuide 2010 og RopeGuide TwinLine monteret hhv. uden og med ekstra reb til SRT. TwinLine (Fig. 1.6) til højre er den nyere model, som er nemmere at sætte op fra jorden og nemmere at få ned kontrolleret. Fordelen er også, at man kan etablere SRT på den som adgangsvej til træet, og at den er klar til, at man fortsætter på bevægeligt DdRT. Til brug om stammen skal den dog tilrettes. 13

14 1.4 Løfte hjul Simple hjul Isc alufix, DMM Pinto eller lignende simple hjul: Et simpelt og billigt set up, hvor alle komponenter har flere anvendelsesmuligheder. Er ikke så strømlinet som f.eks. hitchclimber. Hjulet anvendes til at skubbe friktionsknobet op ad rebet, når der skal indtages slæk i systemet. Er gennemgået i kompendiet Erhvervsmæssig træklatring Special hjul Hitchhjul: Et strømlinet set up, hvor karabiner sidder fikseret (sidebelastning undgås), samt en lang række muligheder for at udbygge systemet. Læs mere om hitchhjulet og dets opsætning under links. 1.5 Klatre-/friktionssystem på klatrereb og mastegjord En del af udviklingen inden for Erhvervsmæssig træklatring er, at der kommer forskelligt mekanisk grej på markedet, som fungerer som friktionsgiver på klatrerebet og mastegjorden. Det tyder på, at mekaniske enheder er fremtiden, men på disse mekaniske enheder er der behov for megen finjustering i forhold til klatrerens vægt og klatrestil. Der er dog stadig fordele ved friktionsknobet og ulemper ved de mekaniske friktionsgivere; se også fig. 1.7 og den efterfølgende tekst. Klemmeknude Mekanisk Klemmeknude Eks. Hitch Climber system Fordele Er en viderebygning på Prusik metoden som mange er oplært med Giver en frihed til at vælge komponenter og opsætning af system Et smidigere system der kan udbygges efter behov og klatreteknik Kan monteres midt på rebet Ulemper Sværere at kontrollere og efterse end mekaniske enheder Sværere at finjustere friktionen Tåler ikke lige så høj varme og friktion Mekanisk Eks. Spider Jack eller ZigZag Fordele Lette at kontrollere og efterse Tåler højere varme og friktion Kommer som et færdigt system. Kræver ikke yderligere komponenter. Monteres og så kører det Lette at finjustere friktionen Ulemper Kan ikke monteres midt på rebet Ingen muligheder for udbygning af systemet med flere komponenter Kræver noget mere tilvænning af håndtere ved skift fra knude Fig. 1.7: Fordele og ulemper ved forskellige klatresystemer (Niels F. Holm) 14

15 1.5.1 Friktion i klatresystemet Friktionsknob Overordnet har friktionsknobet den fordel, at det er velkendt, kan monteres og ændres midt på rebet og prisen er umiddelbar lav. Det kan dog være svært at finjustere. På klatrerebet er friktionsknobet monteret enten med et løftehjul eller med et Hitch løftehjul. På mastegjorden er knobet monteret med et simpelt løftehjul eller som et CE-godkendt, samlet sæt. I begge situationer løftes knobet, og det skal derfor ikke skubbes af klatreren. Valg af friktion kan dog justeres ved at vælge blandt forskellige knob, der giver forskellig friktion. Her er vist seks friktionsknob, som arborister oftest vælger imellem. Den største forskel ligger i, hvor nemt knobet bider, og om det er svært at justere. Se fig Øv friktionsknobene i lav højde, ind til du har erfaring med fordele og ulemper. Schwabisch Et pålideligt friktionsknob, som dog har tendens til at bide hårdt. Kræver ikke særlig tilpasning. Distel Et pålidelig knob, som også har tendens til at bide hårdt og være svær at åbne efter belastning. Knut Skal justeres korrekt for at fungere pålideligt. Minder om distel, men har mindre tendens til at bide for hårdt fast. VT Et godt knob til flydende klatring. Kræver erfaring at justere korrekt, så den bider pålideligt. XT En variation af VT. Den ekstra snoning af det første flet giver en bedre kontakt med klatrerebet, hvilket medfører at knobet bider mere pålideligt. Blake Hitch Kan bindes af klatrerebet uden brug af ekstra udstyr. Knobet skal strammes godt op inden der klatres på det.bidet hårdt. Bemærk tampens vej bag om klatrelinen. Fig. 1.8: Eksempler på friktionsknob. 15

16 Friktionsknobene er vist uden løftehjul. Deres gode og dårlige egenskaber beskrives kort. Hvordan de bindes kan du se ved at klikke på QR-koden eller skyde den med en QR-app på din smartphone Mekanisk friktion i klatresystemet Den mekaniske friktionsgiver elle -bremse kommer som et færdigt system, der ikke kan ændres eller udbygges. Systemerne er nemmere at finjustere, men kan ikke monteres midt på rebet, og det er betydelig dyrere end bremser fremstillet af friktionsline. De forskellige mekaniske systemer er komplekse konstruktioner, der er sårbare for slag og vrid og kræver nøje eftersyn, men det er nemt at få dem kontrolleret for slid og brud. Sliddele kan skiftes. En fordel med mekaniske bremser er, at de bider pålideligt, altid er nemme at åbne efter belastning og ikke påvirkes af vådt reb. Desuden vil rebets tyngde trækker rebet ned, når der er kommet nogle meter reb igennem friktionsgiveren. Man skal derfor ikke bruge kræfter på at trække rebet igennem, da der er minimal friktion. Vær opmærksom på, at friktionsgiveren ikke nødvendigvis låser, hvis du bruger fodascender til at trække rebet ind med. Bemærk også, at for at undgå et fald over 0,5 m. må du ikke lave for stort slæk i klatrerebet over friktionsgiveren. Du skal derfor sikre dig, at friktionsgiveren kommer til at bide, når du stopper din opstigning. Under opstigningen opstår der slæk over friktionsgiveren. Fig. 1.9: Spiderjack (til venstre) og Zigzag er de mest anvendte mekaniske friktionsgivere på klatrerebet. Spiderjack er meget kompakt og også større end Zigzag. Det kan tåle sidepres, men aktiveres meget let pga. næsten friktionsfrit gennemløb af rebet. Det er anderledes at betjene end friktionsknob og Zigzag. Det kan finjusteres, og den nyeste version kan låses i arbejdspositionen. OBS! Vær opmærksom på, hvis de to reb bliver vinklet mere end cirka 40 grader fra parallel f.eks. hvis du kører rebet rundt om stammen ved nedklodsning. 16

17 Dette kan resultere i, at kammen ikke bider på rebet. De to rebender skal være parallelle, som under normal klatring på et toppunkt. Zigzag betjenes på samme måde som et almindeligt friktionsreb, og er derfor let at anvende. Det er en stiv konstruktion, som ikke tåler sidebelastning af kædens led, f.eks. ved at Zigzaggen vrider over grene. Der kan herved opstå brud på kædeled. Det er også vigtigt at anvende afrundede karabiner, der passer i fæstet. Især de første generationer af ZigZag har nogle af disse strukturelle svagheder Friktionssystemer på mastegjorden For at få en let, hurtig og mindre belastende justering af mastegjorden, skal du bruge et hjælpehjul eller en mekanisk rebklemme. Det gør det muligt at justere med én hånd. Du har to muligheder: Mulighed 1: Friktionsknob og hjul på mastegjorden Simpelt hjul og friktionsreb m. øjer: Det simple hjul monteres på mastegjorden bag friktionsknobet, som er bundet om mastegjordrebet. Systemet samles med en karabin, som monteres i selens side-d-ring. CE Lanyard: Et samlet CE-godkendt mastegjordssystem med samme anvendelsesmuligheder som friktionsknob og det simple hjul. Det fylder mindre og reagerer hurtigere. Bemærk at friktionsknobet Knut i en snæver vending kan anvendes uden simpelt hjul, og at det flyttes på samme måde som ovennævnte, ved at trække mastegjorden modsat klatreren. Mulighed 2: Mekaniske rebklemmer til mastegjord Som eksempel kan nævnes ART Positioner og Petzl Zillion, der begge minder meget om mekaniske bremser til arbejdspositionering, men er udviklet specielt til mastegjord. De kan begge ses som et fast system, der hverken kan eller skal justeres. Positioner: Let at anvende. Bider ens i al slags vejr. Kan købes med svirvel, så den kan dreje. Zillion: Let at anvende. Bider ens i al slags vejr. Købes som et lukket system. 17

18 2. Før opstigning Risiko og beredskab Når det er besluttet, at en arbejdsopgave skal udføres ved erhvervsmæssig træklatring, skal det ske på baggrund af følgende overvejelser, iflg. At-vejledning : Arbejde i højden fra reb kan vælges, hvis det ikke er teknisk muligt at anvende lift, stillads eller andre tekniske hjælpemidler med kol lektiv beskyttelse. Arbejde i højden fra reb kan endvidere vælges i situationer, hvor foranstaltningerne ved at bruge tekniske hjælpemidler med kollek tiv beskyttelse ikke står mål med arbejdets omfang og varighed. Det kan fx være tilfældet ved arbejdsopgaver af kort varighed i meget stor højde. Arbejde i højden fra reb må under alle omstændigheder kun vælges, når arbejdet kan udføres fuldt forsvarligt. Inden den enkelte arbejdsopgave påbegyndes, skal tre ting være plads for at sikre, at arbejdet udføres på den mest sikre måde. Forberedelsen består bl.a. i at firmaet skal have en skriftlig Beredskabsplan indskrevet i firmaets arbejdspladsvurdering (APV). Og ved arbejdsopgaven skal der være en Risikovurdering og der skal være et Redningsberedskab. Risikovurdering: En Risikovurdering erkender, vurderer og angiver, hvordan mulige risici skal forebygges. Vurderingen vil afgøre, om arbejdet kan udføres med lift el. l. eller om det kan ske ved klatring. For at sikre at alle på arbejdsopgaven kender risikovurderingen, gennemgås den og den printede version lægges eksempelvis i bilen, der er udpeget til kørsel ved en ulykke. Redningsberedskab: Et Redningsberedskab er, når grej og personer altid er klar til øjeblikkelig redning på arbejdsstedet. Dvs. udstyret til redning ligger klar. Det skal ikke findes som enkeltdele, i bunden af en bil, som står ude på parkeringspladsen. På risikovurderingsskemaet angives hvad der indgår i redningsberedskabet og hvor redningsgrej placeres. Beredskabsplan: En Beredskabsplan er en overordnet, skriftlig plan for, hvordan man bør handle mest hensigtsmæssig i en ulykkessituation. 18

19 2.1 Risikovurdering og redningsberedskab Før du påbegynder den enkelte arbejdsopgave, skal du foretage risikovurderingen af træet og omgivelserne. Der er i dag stor forskel på, hvordan det bliver gjort i forskellige firmaer. Du finder et eksempel bagerst i branchevejledningen. En risikovurdering bør dog altid indeholde erkendelse, vurdering og forebyggelse af mulige risici i forbindelse med hele opgaven. Du kan med fordel gå frem efter denne liste: Risikovurdering af træet omfatter: Rødder: Svampe Revner ved rodudløb Mangel på rodudløb Stamme: Svampe og svampelegemer Revner og huller Klatreplanter kan skjule andre fejl Løs bark Hævelser eller hulninger Kronen: Døde eller/og løst hængende grene Svage grenfæster Revner i stamdele og grenfæster El-ledninger Dyr, du skal holde øje med: Bier/bikuber Spætter og flagermus Risikovurdering af omgivelserne omfatter: Bygninger og installationer Installationer under jorden f.eks. el, kloak og fibernet Blivende vækster Trafik og tilskuere Herudover bør risikovurderingen mindst indeholde: Præcis adresse på arbejdsstedet evt. nærmeste faste adresse. Nærmeste hospital hvis I bliver bedt om selv at bringe den tilskadekomne til hospitalet. Herunder en kørevejledning, hvis der mangler strøm på telefon og GPS. 19

20 Fig. 2.1: Elementer, der bør indgå i en risikovurdering. Den hurtige version er at printe ud fra Krak.dk en kørevejledningen fra arbejdsadressen til nærmeste hospital. Placer den i bilens forrude oven på førstehjælpskassen. En risikovurdering bør dog indeholde mere end det. Du skal også tænke over, hvilke risici der er ved arbejdsopgaven, og hvordan I kan minimere disse. Det vil være fornuftigt, at følgende er med i risikovurderingen: Præcis adresse på arbejdsstedet evt. nærmeste faste adresse Opgaven og evt. behov for skiltning/afspærring skilteplan Særlige risici ved opgaven, de træer der arbejdes i og omgivelserne Hvordan I forsøger at minimere risikoen Antal medarbejdere på opgaven Mængden af publikum, trafik mm. 112 og telefonnummer til akuttelefon i området, hvor arbejdsopgaven er Placering af førstehjælpskasse Nærmeste hospital og kørevejledning dertil Forventeligt vejr Ansvarshavende På de næste sider ses et eksempel på en risikovurdering, der bruges på Skovskolen, Nødebo, ved undervisning i kurserne: Grundlæggende træklatring og beskæring Avanceret træklatring og beskæring Personlig sikkerhed, avancerede klatremetoder Nedfiring 20

21 Eksempel på vedhæftet kort og kørevejledning til nærmeste hospital: 21

22 Risikovurdering ved erhvervsmæssig træklatring Udarbejdet d. af Arbejdet Dato for opgave Adresse for arbejdsopgaven Ansvarlig for arbejdsopgaven Arbejdsopgaven - overordnet Kunden adresse og telefon De generelle trufne forholdsregler og procedurer ved uheld/ulykker Kompresforbinding Skal bæres af alle Førstehjælpskasse, risikovurdering og bilnøgler I forruden på bilen Placering af evt. redningsgrej Alam ved ulykke 112 Mødested med redningskøretøj nærmeste faste adresse Akutlægen/Vagtlægen 1813 Nærmeste hospital/vagtlæge Kort og kørevejledning vedhæftet Samlingssted i/ved arbejdsstedet Antal medarbejder på adressen Chauffører ved ulykke Kontakt til firmaet; navn & telefon Relevante generel AT og bek. (som er bekendt) Branchevejledning, Erhvervsmæssig træklatring 2017 At-vejledning D.2.8; Fælde- og skovningsarbejde At-vejl. B arbejde med motorsave At-vejl. D.3.1 Løft, træk og skub At-vejl Arbejde i højden fra reb 22

23 Risici ved arbejdsopgaven og forholdsreglerne Vindforhold Nedbør Terræn Skovbunden El-ledninger, kloak, lysledere, bygninger el. l. Træet Er træet toptørt? Er der døde grene eller løsnet bark? Er der spidstveger? Frugtlegemer fra svampe/vednedbrydende svampe? Er træet rodløsnet? Er rødderne synligt beskadiget? Bier, hulrugende dyr, reder? Andet? Uddybende beskrivelse af arbejdsopgaven Arbejdsmetode Personlige værnemidler incl. kompresforbinding Klatring/lift Jfr. EU 2016/42 ikraft 2018 (Hjelm, godkendt klatreudstyr, skærebukser v. brug af motorsav) Afspærrinsbehov; trafik/personer Sikkerhedszone; hvilken markering Dropzone; markering og regler Særlige forholdsregler Risikovurdering/beredskabsplan læst og set d. af; 23

24 2.2 Beredskabsplan En beredskabsplan er en beskrivelse af hvad proceduren er i en ulykkessituation. Hvilke forberedelser har man gjort i forvejen som forebyggelse, hvordan sikrer man at der kan tilkaldes hjælp og hvordan skal de andre ansatte forholde sig for at hjælpe, for ikke at gå i vejen og for at tage være på sig selv i og efter situatio- Mly nov 2017 SKOVSKOLEN - Nødebo BEREDSKANSPLAN for undervisning i fag/kurserne: - Grundlæggende træklatring og beskæring - Avanceret træklatring og beskæring - Personlig sikkerhed, avancerede klatremetoder - Placering af Risikovurdering: Kursernes aktuelle Risikovurdering ophænges på Risikovurderingstavlen i LK-bygningen og medbringes på undervisningsstederne. I undervisning hvor vi klatrer uden for skolens bygninger foreligger der en skriftlig Risikovurdering for hvert arbejdssted, som indgår i kurserne. Den medbringes på undervisningsstederne og lægges ved lærerens grønne rygsæk sammen med førstehjælpskassen. Biler og chauffører til nødsituationen: En af skolens biler placeres, så den nemt kan køre efter hjælp: enten redningskøretøj eller til hospitalet. Og det aftales, hvor nøglen lægges. Der udpeges 2 elever/kursister som chauffører. Redningsgrej: Lærerne/underviserne har altid er sæt klatregrej klargjort til redning og redningsgrejet; 8-tal m. karabin og redningsstrop med 2 karabiner. Alle lærer/undervisere har gyldigt førstehjælpsbevis. Minimum lærerne kan udføre højderedning. Kontakt: - mindst en lærer/underviser medbringer mobiltelefon klar til nødkald. - Tilkaldes ambulance/politi SKAL Michael Lund kontaktes: Risici ved arbejdet: Generel teori er gennemgået i klassen/gymnastiksalen og vist ved demo. Inden påbegyndelse af praktisk klatringen/arbejdet anvises arbejdsmetode og evt. risici til den aktuelle opgave. Makkertjek: Lærerne kontrollerer elevernes sammensætning af grejet inden første klatring. Og makkerpar laver makkertjek inden alle opstigninger. Risikovurderingen gennemgås med alle elever og udleveres evt. hver dag justeres den dagens vejr og antal kursister. nen. 24

25 Risikovurderingen indeholder: - Datoér for arbejdsperioden - Arbejdsopgaven - Arbejdsstedet evt. skovpart afdeling og litra - Nærmeste faste adresse til arbejdsstedet - Navn og adresse på nærmeste hospital og skriftlig kørevejledning der til incl. kort med ruten indtegnet - Undervisere og deres mobilnummer - Antal elever/kursister - Risici: - Arbejdet, omgivelserne, andre persongrupper, vejret - Evt. skiltning ved arbejde nær sti og skovveje - Dato, navn og underskrift for den der har udarbejdet risikovurderingen Fig Beredskabsplan for undervisningen i Erhvervsmæssige Træklatring i Nødebo, Skovskolen 25

26 3. Belastning af grenfæster og ankerpunkt Når du har vurderet risiko ved træet og omgivelserne og desuden sikret dig, at du har en beredskabsplan, er det nu tid til at vurdere belastningen på grenfæster og ankerpunkt. Det er derfor nødvendigt at kigge detaljeret på de steder i træet, hvor du som klatrer skal forankres under opstigning og især under arbejdet. Måske skal du arbejde langt ude på grene, eller måske vil ankerpunktet blive påvirket skævt fra siderne, hvorved det udsættes for større belastninger. Belastningen afhænger også af: Klatremetoden (SRT eller DRT) Klatrerens færdigheder Hvor lang fra stammen belastningen befinder sig 3.1. Belastning af ankerpunkter ved SRT- og DRTklatremetoder Efterhånden som du som klatrer bliver dygtigere og lærer nyt grej, nye teknikker og nye metoder at kende, vil du komme rundt i hele træet og belaste ankerpunktet og grene anderledes, end da du var nybegynder. Du skal derfor være mere opmærksom på, om ankerpunktet er stærkt nok til belastningen. Klatring med SRT belaster ankerpunktet anderledes end klatring med DRT. Ved klatring på DdRT er belastningen på ankerpunktet lig med klatrerens vægt inkl. grej. Se fig. 3.1 Ved klatring med SRT med bundanker er belastningen på ankerpunktet det dobbelte afklatrerens vægt inkl. grej. Se fig Ved klatring på SRT med bundanker er klatrerebet lagt over en gren og bundet fast ved træets fod. Ankerpunktet bliver således påvirket af to faktorer: 1) af klatrerens vægt fra den ene løse del af rebet, hvor klatringen sker og 2) på den anden del af rebet af den kraft der skal til, når rebet er bundet fast ved træets fod og dermed holder klatreren. 26

27 Fig. 3.1: Klatrerens belastning af ankerpunkt. SRT-klatring til venstre og DRT til højre. 3.2 Belastning på grenfæstet klatrerens færdigheder Under klatringen skal du være bevidst om, at den gren du bevæger dig ud ad belastes mere eller mindre. Det afhænger af, hvordan du fordeler vægten mellem klatrerebet du hænger i og dine fødders belastning på grenen. Da grenen gennem sine fibre er forbundet til træet, bliver den siddende fast på træet så længe styrken i fibrene overstigeren kraft bestående af din vægt x afstanden fra befæstigelsen. Kraften som befæstigelsen udsættes for, kaldes drejningsmoment, og måles i Newtonmeter, forkortet til Nm. Jo længere du kommer ud på grenen, jo større bliver drejningsmomentet i befæstigelsen. Da drejningsmomentet vokser lineært, vil en fordobling af afstanden til befæstigelsespuntet øge belastningen til det dobbelte, hvis vægten er den samme. 27

28 I praksis betyder det, at klatrer du tilstrækkeligt langt ud på grenen uden støtte fra dit klatrereb, vil grenen enten knække ved befæstigelsen eller et sted længere ude, alt afhængigt af befæstigelsens styrke i forhold til grenens knaster. Hvis du står 1 meter ude på en vandret gren, bliver belastningen i grenens befæstigelse 100kg (1 kn) x 1,00 m = Nm Hvis du står 3 meter ude på en vandret gren, bliver belastningen i grenens befæstigelse 100kg (1 kn) x 3,00 m = Nm Grenene belastes derfor betydeligt mere på en lang branch walk end på en kort, hvis du står på grenen og ikke har din vægt i klatrerebet Nm 1000 Nm = Fig. 3.2: Belastning på grenfæstet, når klatren står hhv. 1 og 3 meter ude på grenen. Og når klatren ligger hen langs grenen og har noget af sin vægt i klatrerebet. 28

29 3.3. Belastning i grenfæstet ankerpunkt væk fra stammen Flyttes ankerpunktet væk fra træets lodrette linie, øges belastningen på det grenfæste, som egentlig bærer ankerpunktet, se fig Her ser du, hvor meget vægt en gren belastes med, når ankerpunktet flyttes væk fra stammen. Belastningen vil afhænge af vandrette afstand fra ankerpunkt til træets midterakse. Klatrerens vægt er stadig 100 kg (1 kn). Belastning = Vandret afstand fra ankerpunkt til træets midterakse x 100 kg (1kN) Gren vinklet 45 på stammen, belastning 3 meter oppe ad grenen, 2,12 meter i vandret afstand: 2,12 x Nm (1 kn) = ca Nm Gren vinklet 15 på stammen, belastning 3 meter oppe ad grenen, 0,70 meter vandret afstand: 0,70 x Nm (1 kn)= ca. 700 Nm. Jo længere ankerpunktet er væk fra træets lodrette linie, jo mere belastes grenfæstet og grenen. Vandret afstand Nm 3000 Nm 1000 Nm 700 Nm Træets lodlinie = 29

30 3.4. Belastningsvinkler på ankerpunkter ved Redirect Ved nogle arbejdsopgaver og i brede træer uden en egentlig top, kan det blive nødvendigt med et supplerende ankerpunkt, når der arbejdes væk fra stammen. Disse sekundære ankerpunkter kaldes Redirect. I praksis betyder det, at klatrerrebet er ført over til et nyt punkt, som virker som ankerpunkt, men klatrerebet er stadig ført gennem det rigtige ankerpunkt. I det egentlige ankerpunkt er der en eller anden form for kambiumbeskytter, mens redirecten ofte består af en slynge, nogle karabiner og evt. et hjul. Fig. 3.4: Redirect et supplerende ankerpunkt. Ved at ændre vinklen ændres belastningen på ankerpunktet. Når vinklen går fra nul over 90 til 135 grader bliver vinklen større og belastningen på Redirecten dermed mindre. Uanset hvilke hjul og vinkler, rebet løber igennem, vil belastningen på rebet altid være den samme. (Dog vil friktion i systemet gøre, at der skal en mindre kraft til at holde en byrde.) 30

31 Fig. 3.5: Ved Redirect er det vigtig at være opmærksom på de belastningsvinkler der opstår, når klatreren flytter sig under arbejdet Belastninger i kronen ved brug af to ankerpunkter Hvis du vælger at være bundet ind i to klatrereb, skal du være opmærksom på, at ankerpunkterne kan blive voldsomt belastet. Ved indbyrdes vinkler større end 120 grader belastes hvert ankerpunkt med mere end din egen vægt. Se fig Figur 3.6: Ankerpunkternes belastning ved brug at 2 klatrereb.(2010 Joe Harris). 31

32 3.6 Vurdering af ankerpunktets styrke Når du skal vurdere den aktuelle styrke af ankerpunktet, kan du aldrig alene vurdere det ud fra matematiske beregninger. Hver enkelt vurdering vil altid være unik og afhænge af mange forskellige faktorer. I vurderingen af, hvor meget et ankerpunkt kan belastes, inden den knækker eller måske flækker i sammenvoksningen mellem stamme og gren, skal du tage dette med i din vurdering (Listen er ikke fyldestgørende): Træart. Alder. Årstid. Træets vitalitet. Svampeangreb. Insektangreb. Fysiske skader efter vind og lyn. Fældeskader, strukturelle problemer som spidse grenvinkler og tveger med indgroet bark. Tidligere beskæringer. Gamle skader. Knækkede topskud med ny top. Grenens form og tykkelsesforholdet mellem gren og stamme. De forskellige træarter har forskellige egenskaber mht. styrke og sejhed; se figur 3.7. Nogle arters grene knækker f.eks. nemmere end andre, og det betyder, at ankerpunktet i nogle arter skal være bedre end gennemsnittet. Det betyder også, at du skal være mere påpasselig ved branch walking i de arter, hvor der er lav styrke og lav sejhed. Husk det - Og indsaml dine egne erfaringer! Her ses en gren trukket ud af stammen, helt inde fra træets marv. Det er sket under vinterens snetryk, der er ingen synlige fejl. Træet er en skovfyr (P. sylvestris). Ofte ses grene liggende på jorden efter blæst, både sidegrene og toppe. Alligevel er træet angivet i flere steder flere tabeller med klatrestyrken HØJ. Fig. 3.7: Gren af skovfyr, revet ud ved marven 32

33 Træets klatreegenskaber er ofte beskrevet i tabelform, som oftes er de vejledende. Tallene for træets bøjningsstyrke ses ikke direkte logisk overført til erfaringer med træarternes klatrestyrker. Desuden er erfaringerne med klatrestyrken ogå endret over tid i nedenstående kompendier: Brancevejledning for Erhvervsmæssig Træklatring 2017, fig. 3.8; en tabel baseret på en artikel om mekaniske egenskaber i træ, baseret på savet og nedtørret træ (Green et. all.). Her opgives styrke og sejhed i egenskaberne høj, mellem og svag. Kompendium i Rekreativ Træklatring fra hhv og Her en lignende tabel, som både angiver bøjningsstyrke fra samme kilde som nævnt ovenfor, samt klatreegenskaber baseret på erfaringer. Nedenstående skema er vejledende og kun vejledende: Nåletræ Løvtræ Træart Styrke Sejhed Træart Styrke Sejhed Skovfyr Høj Høj Ask Høj Høj Østrigsk Fyr Høj Høj Bøg Høj Mellem Omorika Mellem Mellem Eg Høj/mellem Høj Rødgran Mellem Mellem Ahorn-Platan- Høj Mellem Valnød Sitka Mellem Mellem Elm Mellem Høj Cypres Mellem Mellem Birk Mellem Høj Thuja Lav Mellem Lind Kirsebær Mellem Mellem -EL Lærk Lav Mellem/lav Pil-Poppel Lav Lav Kastanie Douglas Lav Lav Silkefyr Lav Lav 33

34 4. Single Rope Technique (SRT) til opstigning 4.1 SRT er et af de stationære rebsystemer Som nævnt i Erhvervsmæssig Træklatring 1 skelnes i dag mellem MRS (Moveable Rope Systems Bevægelige Rebsystemer) og SRS (Stationary Rope Systems Stationære Rebsystemer). Ved MRS arbejder du i et reb, som er lagt over eller igennem et ankerpunkt (kambiumbeskytter) og tilbage til dig. Systemet er forsynet med en form for friktionsgiver, det være sig mekanisk (f.eks. Petzl Zigzag) eller en rebbremse (f.eks. en Prusik). Ved opstigning haler du ind på rebet og flytter herefter friktionsgiveren opad. Ved nedstigning udløser du friktionsgiveren, hvorefter du bevæger dig ned ad rebet på kontrolleret vis. Der er typisk en udveksling på 2:1 i systemet, hvor et træk på to meter bringer dig en meter opad. På et SRS-system kan du arbejde på et dobbelt-lagt reb uden udveksling (Foot-lock) eller på et reb, som er forankret i den ene ende, enten ved jorden eller i et toppunkt i trækronen. Fig Grønt: SRS - Foot-lock Blåt: SRS - SRT Rødt: MRS - DdRT (Bevægeligt) Et af SRS-systemerne er Single Rope Technique eller SRT, som dette kapitel har fokus på. 4.2 SRT generelt SRT har udspring i klippe- og huleklatring, hvor det kan dateres tilbage til 1930 erne. Det anvendes desuden ved Rope Access, hvor klatrere i adskillige år har arbejdet på bygninger og konstruktioner med to separate reb, et arbejdsreb og et sikkerhedsreb. Metoden har inden for de seneste ca. ti år fundet indpas i forbindelse med træpleje, primært til opstigning, men anses også af mange for en hurtig og energibesparende metode til at komme rundt i trækronen. En anden fordel ved SRT er, at systemet fra starten kan rigges på en måde, så det er sænkbart, således at du af din jordmand kan fires ned fra træet, hvis der opstår problemer undervejs. Dette dog under forudsætning af, at du ikke er fastgjort med en mastegjord og der er fri passage til jorden. Som udgangspunkt går klatrerebet over en eller flere grene eller en grenkløft i toppen af træet og ned til jorden igen. Klatrerebet bindes fast til stammen umiddelbart over jorden, enten direkte eller forbundet til et bundanker. Da der ingen udveksling er på systemet (en meter reb modsvarer en meters bevægelse) foregår opstigning normalt ved hjælp af fodascendere, som afmonteres, når du har nået arbejdshøjden. 34

35 Fig. 4.2: SRT klatring med fodascender, Rope wrench, Hitch hjul og friktionsknob. Muligheder: Du kan med SRT-systemet udføre en eller flere af disse manøvrer: Foretage ren opstigning og overgå til dobbeltreb Foretage en opstigning i forbindelse med redning Efter opstigning, arbejde fra dit toppunkt Vi har i dette kompendium valgt at arbejde med én metode til opstigning og herefter overgang til dobbeltreb. Hertil anvender vi et system, der består af almindeligt grej, så investeringen holdes så lav som muligt. På dette system kan du selvredde, samtidigt med, at systemet er nedsænkbart. Regler og bestemmelser: Arbejde på enkeltreb er ligesom alt andet rebunderstøttet arbejde underlagt Arbejdstilsynets regler. Disse tager udgangspunkt i en række bekendtgørelser, som er udmøntet i AT-vejledning : Arbejde i højden fra reb fra oktober Vær opmærksom på afsnittene om hvem regelsættet gælder for, og foranstaltninger i forbindelse med redning. 35

36 Fordele Ingen udveksling(1:1) gør, at du bevæger dig 1 meter op af rebet, når du trækker 1 meter gennem rebbremsen/glideknuden. SRT systemet er mere dynamisk/elastisk, idet du har mere reb ude mellem dig og bundsikringen. Et evt. styrt vil derfor blive opfanget af rebets dynamik (mindre fangryk). Etablering af topsikring/ankerpunkt er nemt fra jorden. Det er nemt at pille systemet ned fra træet igen. Ved redningsaktioner har jordmanden den ekstra mulighed at sænke den tilskadekommende klatrer ned fra sin position på jorden - hvis han ikke samtidig er fæstet til træet med en mastegjord. Flytning af topsikring/ankerpunkt er nemt og bevægelse rundt i kronen er nemmere. Især er man ikke er afhængig af, at rebet skal kunne bevæge sig op igennem en kambiumbeskytter eller over en gren. Ulemper Klatringen opad kræver god teknik og fysik eller brug af en fodascender/fodslynge. Dynamikken kan i nogle arbejdssituationer være en ulempe. F.eks. hvor man i en position er afhængig af meget støtte fra klatrerebet. Friktionsknob sammen med friktionsgiver skal dimensioneres til at tage al friktion. Topsikringen/ankerpunktet bliver belastet med 1½ - 2 gange din vægt (drastisk stigende ved et styrt). Der er derfor større krav til valg af et sikkert ankerpunkt. Klatrerebet skal være længere ved SRT, hvis det skal kunne lade sig gøre at lave nedsænkbare systemer. Da topsikringen/ankerpunktet er klatrerebet, der ligger over en grenkløft, er der en risiko for et alvorligt fald ved klatring over ankerpunktet. Bliver dit bundanker eller klatrereb kappet,falder du ned hvis du ikke er sikret på anden måde. Finder større effekter vej mellem træet og den forankrede del af klatrelinen, er der stor risiko for at lien bliver trukket med, og du bliver lyftet opad med stor kraft. Fig. 4.3: Fordele og ulemper ved SRT. Udfra Erhvervsmæssig Træklatring af Bjarne Christensen, Klatrerebet Dit klatrereb skal være normeret efter EN 1891A. Normen dækker statiske, semi-statiske og dynamiske reb type A og B. Da et B-mærket reb grundet sin lavere brudstyrke kun er egnet til klatring på dobbelt reb, er det derfor vigtigt at få valgt rigtigt fra starten. I princippet kan alle typer klatrereb anvendes til SRT, men de fleste vælger i dag et reb som er særligt konstrueret til formålet. Det kan f.eks. være et statisk Unicore Kernmantle type A-reb, med en diameter på 10,5-11,5 mm og en længde på meter. Det giver dig på et sænkbart system en højde til ankerpunktet på meter. Det er sjældent, man har brug for mere til almindelige opgaver. Betegnelsen Unicore betyder, at producenten har forbundet kerne og kappe på en måde, så rebet ved beskadigelse ikke så nemt går fra hinanden. 36

37 Etablering af klatrerebet Klatrerebet sættes op ved hjælp af en kasteline. En af fordelene ved SRT er, at du kan klatre højt ved brug af relativt få kræfter. Da du som oftest heller ikke behøver at isolere dit toppunkt, gælder det derfor om at du får sat dit ankerpunkt så højt som muligt, dog under hensyntagen til træets tilstand og ankerpunktets styrke. Ved klatring på dobbeltreb skal dit ankerpunkt kunne klare en belastning på 15 kn (Svarende til ca kg) 1. Ved klatring på SRT med indbinding i bunden eller med bundanker belastes ankerpunktet med det dobbelte af din vægt som klatrer (Fig. 4.4). Det er derfor vigtigt, at du vælger dit ankerpunkt med omhu, da et eventuelt svigt og deraf følgende fald kan resultere i yderligere brud på grene og i nedstyrtning. Indfangne vanris eller små grene elimineres når der laves to-personerstest. Fig. 4.4: Ved arbejde på SRT (til venstre) belastes systemet/ankerpunktet med den dobbelte vægt i forhold til system med dobbeltreb. Bemærk: Går dit klatrereb over flere grene, skal du være opmærksom på, at rebet ved både opstigning og evt. videre arbejde i kronen kan slide på bark og kambium. Det betyder, at du kan blive nødt til at etablere en eller anden form for beskyttelse af både reb og træ, f. eks E-Tuber (Se fig. 4.5) eller lignende. 1 AT-vejledning

38 Fig. 4.5: Klatrereb over flere grene og en E-Tuber der beskytter både reb og træ. 4.4 Forankring Du skal nu forankre dit klatrereb til træet. Du kan vælge mellem tre metoder: Fast, nedtagelig og sænkbar forankring. Fast forankring Ved et fast anker bør ankerpunktet isoleres på samme måde, som når du arbejder på dobbeltreb. At isolere ankerpunktet betyder, at klatrerebet hænger den korteste vej ned til jorden. Du kan f.eks. slå et pælestik med sikring omkring klatrerebet og trække pælestikket helt op til den gren, du har valgt som ankerpunkt. Klatrerebet er nu klar til brug, men kan ikke umiddelbart trækkes ned igen. Se fig 4.6 Fig. 4.6: Fast forankring. 38

39 Nedtagelig forankring Du kan bruge samme system som ovenfor og så ydermere sætte en kasteline fast til tampen på pælestikket. Ved at trække i kastelinen kan du få systemet ned igen. Se fig Fig. 4.7: Nedtagelig forankring ved hjælp af kasteline. Du kan også vælge at trække enden af klatrerebet op til ankerpunktet, lave et sommerfugleøje i jordhøjde og lade kastelinen (som stadig er bundet til enden af klatrerebet) samt linekurven gå gennem dette. Træk herefter klatrerebet gennem sommerfugleøjet tilbage til jorden. Du har nu fået låst dit klatrereb til ankerpunktet, men på en måde, så du kan få den ned igen. Tilpas evt. størrelsen på sommerfugleøjet. Du skal klatre på den del af rebet, som går gennem sommerfugleøjet. Se fig Fig. 4.8: Nedtagelig forankring via sommerfugleøje. De her nævnte faste og nedtagelige systemer er fastgjort direkte oppe i ankerpunktet. Det giver en 1:1 belastning på ankerpunktet. På disse systemer må du kun klatre med et friktionssystem, som sikrer, at du kan komme ned ved egen hjælp (selvredning). 39

40 Sænkbar forankring med bundanker Ved at bruge et system med bundanker har du redningssystemet etableret og klar til brug, uden at involvere jordmandens klatreudstyr. I figur 4.10 kan du se, hvad en sænkbar forankring med bundanker består af. Fig. 4.10: En sænkbar forankring med bundanker består af: Ankerreb, alu-ring, tre karabiner, et ottetal og en Prusik. Du sætter det op på denne måde: Alu-ringen bindes til ankerrebet med et dobbelt overhåndsknob med slip, lægges en eller evt. to gange rundt om stammen, så lavt som muligt, og trækkes igennem alu-ringen. Ankerrebet strammes godt an! Se figur Fig. 4.11: Bundanker. Fig. 4.12: Bundanker med Kaninører. På den frie ende af ankerrebet binder du et Dobbelt-dobbelt-ottetal, også kaldet Kanin ører. Knobet bindes så tæt på alu-ringen som muligt. Det gør, at du vil være i stand til at nå sikkerhedssystemet, hvis det bliver nødvendigt. Se figur Ottetallet trædes og monteres i det ene kaninøre. Prusikken monterer du på klatrerebet og herefter i det andet kaninøre. Ottetallet skal ikke sikkerhedsafbindes endnu. Se figur

41 Udfør herefter To-personers-testen i den del af rebet, du skal klatre i. Ved at udføre testen på denne måde sikrer du dig dels, at Prusikken er i stand til at holde dig som back-up med sikkerhed, dels at øverste ankerpunkt er belastet maksimalt. Dette er især vigtigt, hvis klatrelinen går igennem områder af kronen, du ikke helt har overblik over. Vær sikker på at I begge har hængt i klatrelinen med hele jeres vægt brug evt. en løs Prusik, der bider på klatrerebet, som håndtag. Se figur Fig. 4.13: Etablering af nedsænkbart sikkerhedssystem. Fig. 4.14: To personers test af Prusik. 41

42 Sikkerheds-afbind derefter ottetallet og slæk Prusikken se fig Udfør herefter to-mands-testen igen. Kontrollér at Prusikken stadig er slæk. Dit system er nu ophængt i et sikkerhedsafbundet otte-tal, som kan bære friktionen ved en eventuel redning, hvor Prusikken fungerer som sikkerhedsbremse. Du er nu klar til at binde dig ind på klatrerebet. Nedsænkning Ved nedsænkning af tilskadekomne løsnes sikkerheds-afbindingen af ottetallet, så klatrerens vægt bæres af dette. Prusikken skal være slæk. Jordmanden lader klatrelinen løbe gennem ottetallet, mens der følges op med Prusikken. Fig. 4.15: Sikkerhedsafbinding af ottetal Fig. 4.16: Topersonerstest af sikkerhedsafbundet ottetal. 42

43 Sænkbar forankring uden bundanker Ved et sænkbart system er du i stand til at nedsænke en evt. tilskadekommen klatrer. Systemet kan være forberedt for sænkning eller etableret med et bundanker, klar til nedsænkning uden yderligere tilkobling. Et simpelt system, forberedt for nedsænkning, består i, at du binder enden af dit klatrereb rundt om stammen, enten med et sikret pælestik om egen part, eller gennem en ring, afsluttet med et dobbelt overhånd med slip. Ca. 75 cm over indbindingen laves et sommerfugleøje. Indbindingen drejes til den side hvor knobet er, dels for at få rebet så tæt mod stammen som muligt, dels for at få optimal stramning i indbindingen. Se fig Fig. 4.9: Et eksempel på sænkbar forankring uden bundanker. Jordmandens klatrereb er klargjort med friktionsbremse og et ottetal, samlet i en karabin, så nedsænkning kan foregå uden spild af tid. Nedsænkning foregår ved, at jordmanden tager sin sele på og kobler friktionsbremse og ottetal til selen, og klatrerebet kobles til sommerfugleøjet. Er der vægtmæssig balance, behøves ingen yderligere forankring. Er klatreren væsentlig tungere end jordmanden, må jordmanden sørge for yderligere ankervægt, f.eks. ved at ankre sig til træet med sin mastegjord. Når systemet er strammet op, skæres adgangsrebet under sommerfugleøjet. Herved overføres vægten af klatreren til jordmandens klatrereb. Jordmanden sænker nu den tilskadekomne ned ved hjælp af ottetallet, med friktionsbremsen som back-up. 43

44 4.5 Friktionssystemet For at komme op ad klatrerebet er du nødt til at have et friktionssystem. På dobbelt reb bruger du måske en Prusik, en distel med løftehjul eller en Zigzag. Da udvekslingen i dit system er 2:1, giver det som regel tilstrækkelig friktion. Denne friktion er ikke nok ved SRT. Her er du nødt til at have yderligere en friktionsgiver, som samarbejder med dit friktionssystem. Det mest anvendte system på SRT er i skrivende stund Rope Wrench-system som vist i fig på næste side. I Rope Wrench-systemet skabes hovedparten af friktionen i knobet. Problemet med friktionsknob på enkeltreb er, at det er vanskeligt at dosere. Enten binder knobet for meget, eller også slipper det, med fald til følge. Der er derfor i systemet sat en såkaldt Rope Wrench ind oven for knobet for at skabe yderligere friktion. Justering foregår ved at øge eller reducere antallet af vindinger i knobet. Rope Wrenchen er konstrueret på en måde, så den bliver friktionsløs, når den skubbes opad; derfor den ret stive forbindelse mellem karabin og Rope Wrench. Rope Wrench blev CE-mærket ved udgangen af april 2017 under EU-direktiv 89/686/EEC og EU-standard EN12278 som en såkaldt pulley eller trisse, på samme måde som f.eks. Hitch hjul og Pinto. Rope Wrench og forbindelsesleddet hører sammen, og er godkendt og mærket som sådan, se fig Det betyder i praksis, at en Rope Wrench anskaffet før denne dato ikke er godkendt til brug i et friktionssystem og de har ikke en CE mærkning. Vær især opmærksom på følgende: - Ifølge producentens (ISCs) anvisning er det brugerens ansvar at vælge et passende friktionsknob, hvis systemet skal leve op til CE-mærkningen. Her nævnes bl.a. Valdotain, Distel, Schwabisch, XT, Knut m.fl. - Iflølge producentens anvisninger bør der anvendes varmebestandigt friktionsreb. - Vær sikker på, du forstår friktionsknobets virkemåde - Der skal være min. 75 mm mellem toppen af friktionsknobet og Rope Wrench en. Er der ikke det, kan den under visse omstændigheder blive selvudløsende - Forbindelsesleddet er fremstillet i to variationer: En, hvor afslutningen passer til et løftehjul med mellemrum, f.eks. Pinto eller ISC Rope Wrench Pulley, og en, hvor afslutningen er delt op, så den passer f.eks. på et Hitch-hjul 44

45 Rope Wrench System enkelt øje på forbindelsesled Delt forbindelsesled på Hitch Rope Wrench Rope Wrench Forbindelsesled Friktionsknob Løftehjul Hitch hjul HMS-karabin Fig. 4.17: Opsætning af friktionssystem med to forskellige løftehjul enkelt og Hitch hjul. og to forskellige Tether med enkelt og dobbelt øje. 45

46 4.6 Opstigning ved hjælp af SRT At gå op på enkeltreb alene er vanskeligt og kræver mange kræfter. Der er derfor udviklet forskellige metoder for at hjælpe dig op. De fleste klatrere vælger i dag at gå op ved hjælp af fodascender. Da det ikke er praktisk muligt at anvende to fodascendere på samme tid, har man flyttet den ene op til knæhøjde ved hjælp af et afstandsstykke, en såkaldt knæascender. Herved får man afstand mellem ascenderne, så man går op, nærmest som på en stige. Systemet kan bruges på både dobbelt- og enkeltreb. Få flere informationer om dette system på producentens hjemmeside. Rope Wrench-systemet kan sættes op med et simpelt hjul eller med et specielt hjul som f. eks. Hitch som løftehjul, se fig Ved det sidste hjul kan man koble en løfter ind i hjulet.. Det kan være en skuldersele, en slynge brugt som sele Se fig eller en mastegjord lagt over skulderen. Endeligt findes der særligt fremstillede løftere, som lægges bag nakken. Fig. 4.18, t.v.: Rope wrench system med HAAS-system til løft Fig. 4.19, t.h.: Løfter eller simpel brystsele. Sådan kommer du i gang med opstigning: Start med at sætte friktionssystemet på klatrerebet. Du kan vælge mellem de beskrevne friktionsknob, men begynd med et, du stoler på (Se kap. 1: Produktkendskab). Vær opmærksom på, at Rope Wrench en har en udfræsning som tillader den løse split at komme helt tilbage, så klatrerebet kan passere, men uden at splitten falder ud. Sæt fodascenderen på højre fod. Stik venstre fod gennem løkken på knæascenderen, og sæt indtil videre karabinen i elastikken et sted, hvor du kan nå den igen. Sørg for at ascenderne er åbne. Gør løfteren klar. Klik dig ind på friktionssystemet, sæt løfteren fast i det øverste øje på Hitch-hjulet, og gør karabinen i elastikken fra fodascenderen fast i det midterste øje på Hitch-hjulet. Sæt klatrerebet i fodascenderen på højre fod og tag et godt skridt opad. Føl efter om friktionssystemet bider. Sæt knæascenderen på klatrerebet. Herefter kan du gå opad. Gå så tæt på lodret som muligt, og undgå at løfte for meget med armene. Det kan være nødvendigt at sætte en vægt i klatrerebet tæt ved jorden, eller at lade jordmanden M/K holde i klat- 46

47 rerebet for at lette rebets passage gennem ascenderne til at begynde med under opstigningen. Stig op til 1-2 meter over jorden, kontrollér at friktionssystemet bærer dig, og tag dig ud af ascenderne, så du har prøvet det, inden du er helt oppe. Sæt klatrerebet ind i ascenderne igen og fortsæt. Se mere om opstigning på enkeltreb her. 4.7 Arbejde i kronen SRT kan anvendes både til opstigning og til arbejde i kronen. I dette kompendie er SRT kun beskrevet i forbindelse med opstigning. Vælger du at gå op på et SRT-system med bundanker, sænkbart eller ikke, skal du gøre dig klart, hvilke konsekvenser det kan have for din sikkerhed: Bliver dit bundanker eller klatrereb kappet, falder du ned, hvis du ikke er sikret andetsteds Finder større effekter vej mellem træet og den forankrede del af klatrelinen, er der stor risiko for, at linen bliver trukket med, og du bliver løftet opad med stor kraft. Vil du arbejde videre i kronen med SRT kan du også vælge at etablere et fast ankerpunkt ved hjælp af en af metoderne nævnt i afsnit 4.4 om forankring. Ved at gøre det, får du en mere sikker arbejdsmetode, og belastningen på dit ankerpunkt halveres. Vælg et system, du kan hale ned fra jorden. 4.8 Redning ved hjælp af SRT Redning på SRT adskiller sig ikke væsentlig fra redning på dobbeltreb. Emnet vil ikke blive uddybet i dette kompendium, men vær opmærksom på følgende: Arbejder du på et system med bundanker, skal du sikre dig, at dit øverste ankerpunkt kan klare belastningen ved overført redning (30 kn/3000kg) Husk, at du arbejder på et 1:1 system. Tingene sker derfor noget hurtigere, end du er vant til på et 2:1 system Dit friktionssystem er ikke beregnet til belastningen ved en overført redning. Etablér derfor altid en ekstra friktionsgiver, f. eks en HMS-karabin eller et ottetal. Af praktiske årsager skal den sidde under rebbremsen på dit system, fastgjort i et punkt på din sele som er godkendt til indbinding se også figur 4.19, hvor du kan se HMS-karabinen etableret under Hitch hjulethvori der er fæstnet friktionsknob og Rope Wrench. 47

48 Fig. 4.20: SRT-system klargjort med ekstra friktion til redning. 48

49 5. Når du skal arbejde i kronen: klatresystemer med dobbeltreb I dette kapitel viser vi forskellige metoder til DRT, der kan lette arbejdet i kronen, og som kan give større frihed til at bevæge sig rundt i kronen. Du bliver dog primært en sikker og produktiv klatrer ved dedikation, træning, balance og tiltro til grejet. Vi tager udgangspunkt i, at der klatres med kort friktionsknob og hjul. Den store fordel ved dette system er, at du kan justere systemet med én hånd og dermed få større frihed til bevægelse ud og ind af grenene. DRT er her valgt som det system, der bruges til den egentlige klatring med arbejdsopgaver i kronen. Det kan være ifm. beskæring, sektionsfældning, undersøgelser for flagermus og meget andet. Et højt topankerpunkt med en diameter omkring cm er essentielt og gør klatrenen i stand til at komme rundt i hele træets krone, med de bedst mulige rebvinkler. En god klatrer er i stand til at læse træets krone, udvælge et godt toppunkt, samt planlægge en effektiv rute rundt i træet. Langt størstedelen af alle klatreopgaver udføres med et minimum af grej. 5.1 Særlige metoder, der letter arbejdet Branch walking En sikker og produktiv klatrer bevæger sig flydende og balanceret rundt i kronen. For at komme ud på grenen bevæger klatreren sig ud ad den, mens kontakten med grenen hele tiden bevares. Den primære fremdrift er benene. Klatreren læner sig fremad, firer af med den ene hånd, og holder balance med den frie hånd. Ved at læne sig fremad opnås et lavt tyngdepunkt, og mest mulig vægt lægges i klatrereb og ankerpunkt se fig Når du står på grenen, skal du holde vægten i klatrelinen, og placér kroppen på den side af grenen, hvor du føler, du trækkes ind til den som klatreren til venstre på fig Placerer du dig på den anden side af grenen, vil du føle, at du bliver trukket væk fra den. Ankerpunktet bliver nemlig til højre for grenen, du står på, og det betyder, at du risikerer at falde ned (illustreret på tegningen med den grå person). 49

50 Fig. 5.1: Branch walking. Fig. 5.2: Sådan skal du placere dig i forhold til grenen, du står på. Den røde, stiplede linje viser midtlinien på grenen, hvor balancen skifter. 50

51 Fig. 5.3: Eksempel på forkert brug af mastegjord. Her hindrer den bevægeligheden Mastegjord opsætning Mastegjorden er beregnet til en mere eller mindre vandret sikring omkring stamme eller gren under opstigning, og mens der arbejdes. Den er ikke beregnet til at hænge i med fuld kropsvægt, og bør heller ikke bruges, når du klatrer rundt i kronen ved hjælp af klatrerebet. Fig. 5.4: Praktisk anvendelse af mastegjord. Til venstre korrekt anvendelse og til højre forkert anvendelse. 51

52 For at få en let, hurtig og mindre belastende justering af mastegjorden bruges der et hjælpehjul eller en mekanisk friktionsbremse Herved kan du justere mastegjordens længde med én hånd. Friktionsknob og hjul på mastegjorden Simpelt hjul og friktionsreb m. øjer: Det simple hjul monteres på mastegjorden bag friktionsknobet, som er bundet om mastegjordrebet. Systemet samles med en karabin som monteres i selens side-d-ring. Dette hjul er også muligt at anvende til anden brug. CE lanyard: Et samlet CE godkendt mastegjordssystem med samme anvendelsesmuligheder, som friktionsknob og det simple hjul. Det fylder mindre og reagerer hurtigere. Mekaniske friktionsbremse til mastegjord Som eksempel kan nævnes ART Positioner og Petzl Zillion, der begge minder om mekaniske bremser til arbejdspositionering, men er udviklet specielt til mastgjord. De er begge at betragte som et fast system, der hverken kan eller skal justeres. ART Positioner: Let at anvende Bider ens i al slags vejr Kan købes med svirvel, så den kan dreje Petzl Zillion: Let at anvende Bider ens i al slags vejr Købes som et lukket system Hitch retrieval Hitch retrival er et simpelt trick, der kan spare dig en tur op over flere grene. Med lidt planlægning kan klatrerebet placeres til den fremtidige rute, du har valgt; Hvis du skal arbejde i begge sider af træet, kan du gå op til ankerpunktet, sænke en løkke af klatrebet ned hvor du senere vil arbejde. Du går over og arbejder på den anden side af træet først. Når arbejdet er færdigt på denne side, går du ind til stammen, fæstner dig i mastegjorden og klikker systemet ud af indbindingspunktet, som låses af med slipstik på karabinen lige under friktionssystemet som på tegning 3, se figur 5.5. Nu kan systemet løftes op over grenene ved at trække i klatrerebets løkke du sendte ned fra ankerpunktet. Derefter klikker du ind i systmet og arbejder videre på den anden side. 52

53 53

54 5.1.4 Friktionssystemer tilpasset træk med begge hænder Lange opstigninger på det almindelige klatresystem er hårdt, idet du i flere klatresystemer skal trække slæk over friktionen med den ene hånd om klatrerebet og holde slækket og herefter trække slækket igennem friktionsgiveren med den anden. Du kan få hjælp ved at sætte en slynge ind imellem friktionsgiveren og indbindingspunktet. Så kan du trække med begge hænder. Slyngen sættes mellem indbindingspunktet og friktionssystemet, se fig Herved placeres friktionssystemet en armslængde fra dig, og du kan nu trække med begge hænder. Når du når arbejdshøjden, klikker du friktionssystemet ned i indbindingspunktet igen. Fig. 5.6: Klatreselebro med slynge op til friktionssystemet. Friktionssystemet kan også flyttes op ved at lave en såkaldt flydende Prusik, se fig Det kræver et ekstra friktionsreb og en karabin eller f.eks. en ropeman rebklemme. Du gør sådan: Frigør Hitch friktionssystemet fra selens bro. Træk derefter indbindingsøjet igennem selens bro og klik det på Hitchsystemet igen. Fiksér systemet i en passende arbejdshøjde, så friktionsknobet kan nås med strakt arm. Fikseringen sker ved, at du på indbindingsrebenden fæstner et 54

55 lille friktionsknudereb med et dobbelt slyngstik. Slyngen forbindes til Hitch hjulet med en karabin. En udførlig gennemgang af systemet kan ses i videoen Hitchclimbers guide to the canopy. Fig. 5.7: Flydende Prusik Redirect For at forbedre sin rebvinkel, kan man vælge at montere en Redirect. Udover at forbedre rebvinklen, kan risikoen for pendulfald mindskes. Metode 1 Fig. 5.8: Redirect 1. Kan ikke nedtages fra jorden. 55

56 Redirect 1 kræver meget lidt grej, den består kun af en slynge og en karabin. Disse ting er lette at medbringe og montere. Redirecten etableres ved at slyngen sættes omkring en gren og en karabin omdirigere begge klatrereb ved DRT som set ses på fig Karabinen giver en hel del friktion, dels fordi det er en karabin og dels fordi begge rebender går igennem. Rebene vil give yderligere friktion fordi det ene reb bevæger sig og det andet er stationært. Da slyngen er sat som et slyngstik om grenen, kan den ikke tages ned fra jorden, men klatreren skal op til den igen og binde knobet op. Redirecten skal derfor placeres med omtanke, så klatren kan komme tilbage til grenen. Metode 2 Fig. 5.9: Nedtagelig Redirect 2 2 karabiner, slynge og hjul. Redirect 2 som vises i fig. 5.9 kræver mere grej, men giver mindre friktion, da der indgår et hjul. Den kan nedtages fra jorden, men der skal tænkes over, hvor den placeres i forhold til, hvor klatrerebets ender løber i træet mellem grenene. Redirect 2 nedtages ved at den lille røde bold sættes i Øjesplejsen. Klatrerebets indbindingsende (med den lille, røde bold) trækkes først gennem redirecten ved at passere de to karabiner. Trækkes videre gennem cambiumsaveren og tilbage til Redirecten. Ved Redirecten vil den røde bold blive fanget i hjulet og dermed også trække slyngen og den anden karabin med ned, når klatrerebet trækkes til jorden. 56