STYRET UNDERBORING 1

Transkript

1 1 STYRET UNDERBORING

2 Indholdsfortegnelse: Forord Side 1-4 Målbeskrivelse Side 4-5 Indledning Side 5-7 LER (ledningsoplysninger Side 8 10 Tegningsforståelse Side10 13 Boring boresonde Side Boremaskine Borerør Side 17 Anden fase itrækning af rør Side Bentonit Side Blowups/Overcut Side Borelog/borerapport Side Pasning og vedligehold Side Undervisningsministeriet, Materialet er udviklet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Michael Krarup Merchantec. Materialet kan frit kopieres med angivelse af kilde. Materialet kan frit viderebearbejdes med angivelse af følgende tekst: Dette materiale indeholder en bearbejdning af undervisningsmaterialet Styret underboring, 2018, udviklet for Undervisningsministeriet af Efteruddannelsesudvalget for bygge/anlæg og industri i samarbejde med Michael Krarup. Forord Set i et overordnet perspektiv har nærværende kursusmateriale til formål understøtte kurset Styret Underboring og udbygge viden om, hvordan der etableres forsyningsledninger ved hjælp af No dig metoden, og hvordan de etableres uden skade på eksisterende forsyningsledninger i jorden, samt uden opgravning af veje, fortove etc. som kan være til gene for befolkningen og miljøet. Lov om registrering af ledningsejere Kapitel 1 Lovens formål 1. Loven har til formål gennem etablering af et landsdækkende ledningsejerregister at reducere antallet af skader på nedgravede ledninger med henblik på at lette entreprenørers og andres undersøgelser forud for gravearbejder i jorden, 2

3 reducere de samlede omkostninger som følge af sådanne skader og bidrage til en forbedret forsyningssikkerhed. Økonomi- og erhvervsministeren fører et register over ejere af ledninger, der er nedgravet i jorden. 2. Registrets formål er at stille oplysninger til rådighed for myndigheder, virksomheder og privatpersoner om, hvem der ejer nedgravede ledninger i jorden, og om, hvorfra nærmere information om disse ledninger kan rekvireres. Kapitel 2 Lovens anvendelsesområde og definitioner 3. Loven gælder for ejere af nedgravede ledninger i jord, jf. dog stk. 2 og 3 samt 4, såfremt ledningen indgår i et kollektivt net, jf. 5, nr. 1, helt eller delvis er beliggende i offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej eller indgår i et privat, brugerdrevet telenet, jf. 5, nr. 4, for hvilket nettets ejer har en årlig indkomst fra personer, som ikke er medejere, der overstiger kr. om året Stk. 2. Som ledninger i henhold til stk. 1 medregnes ikke ledninger beliggende på søterritoriet, drænledninger eller ledninger, som tjener til afvanding af en vej og er en del af et vejanlæg. Stk. 3. Som ledninger i henhold til stk. 1 medregnes ikke stikledninger, som er ejet af ejendommens ejer. 4 Ledninger ejet af forsvaret og ledninger beliggende på ejendomme, som forsvaret har rådighed over, er ikke omfattet af loven, jf. dog stk. 2. Stk. 2. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med forsvarsministeren fastsætte særlige regler for ledninger ejet af forsvaret og for registrering af ledningsejeroplysninger om ledninger og ejendomme, som Forsvarsministeriet har rådighed over. Stk. 3. Økonomi- og erhvervsministeren kan efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren og justitsministeren fastsætte særlige regler for registrering af ledningsejeroplysninger om ledninger og ejendomme, som de pågældende ministerier har rådighed over. Pas på og grav/bor forsigtigt Så længe der er vand i hanen og fjernsynet virker, så er der vel ingen grund til at bekymre sig om rør og ledninger? Og dog! Det er rør til vand, kloak, fjernvarme og gas samt ledninger til el, telefon og TV. Et virvar på 3

4 kryds og tværs, som de færreste kender beliggenheden af og i hvilken dybde. Nogle af ledningerne det kan både være el, gas, antenne og telefon - ligger ofte kun 30 cm dybt, og de kan nemt ødelægges med en almindelig spade. En kedelig oplevelse, som mange kunne undgå, hvis man blot i tide havde undersøgt, hvor de forskellige rør og ledninger var placeret. Og ikke nok med, at ejeren selv kommer til at betale for at få ledningerne repareret igen. Hele ejendommen risikerer også at komme til at undvære vand, varme, el, TV og telefon i længere tid. Hvem har ansvaret? Som udgangspunkt er det altid ejeren, der har ansvaret for graveskader på rør og ledninger Indenfor grunden. Det gælder også, hvor ejeren hyrer en mand og en gravemaskine til alt det grove og selv bestemmer, hvor der skal grave eller bores. Får ejeren derimod en entreprenør til at gennemføre hele grave- boreprojektet, så er det entreprenøren, der har pligt til at undersøge alle ledningsforhold, og dermed overtager han dvs. entreprenøren også erstatningspligten. Så som entreprenør er det vigtigt at få styr på, hvem der har ansvaret for evt. fejl på tegninger m.v. inden man går i gang med arbejdet. Spørg - før du graver/borer Normalt føres alle rør og ledninger ind på grunden fra den vej, hvor der er indkørsel, men det kan også ske fra en nabogrund. For at få en mere præcis oplysning om ledningernes placering, kan man kontakte alle de forsyningsselskaber, man får regning fra. Det vil ofte være det lokale vandværk, der står for vandledningen frem til grundens skel, kommunens tekniske forvaltning, der har ansvaret for kloakledningerne i vejen, og andre selskaber som Tele Danmark og de lokale fjernvarme-, gas- el-, kabel- og antenneselskaber i området. Har man ikke selv et kort med tegninger over grunden, kan man få eller købe et kort hos kommunen, så man kan samle alle oplysninger på det samme kort. Husk samtidig at notere dybden. HUSK tegninger er normalt ikke målbare, men kun retningsgivende, så vær opmærksom og for en sikkerhedsskyld, vil det altid være på sin plads at lave prøvegravninger, for at lokalisere de forsyningsledninger, som måtte ligge i det område der skal bores. Grav/bor forsigtigt Husk, at alt grave- og borearbejde også er et spørgsmål om sikkerhed. Ikke blot for den der borer eller graver, men også for folk, der er i nærheden. Målbeskrivelse Dette kursusmateriale er udarbejdet i et samarbejde mellem Byggetek Ulfborg Kjærgaard, en del af Mercantec og BAI Kursusmaterialet henvender sig til deltagere på Undervisningsministeriets kursus: Nummer: Titel: Styret underboring Varighed: 10,0 dage. Der har følgende kursusmål: 4

5 Deltagerne kan sikre, at boringen foregår på et korrekt grundlag, således at der forud for igangsætning af gravningen, foreligger en gravetilladelse. Dette kræver, at deltageren kan læse tegninger, kender til søgning i LER s register og kan indhente oplysninger og tilladelser fra myndigheder, lodsejere og ledningsejere. I den forbindelse skal deltagerne have kendskab jordbundsforhold og dens indflydelse på det at bore, ligesom deltagerne kender til koter og promilleberegninger og forstår promilleboringer og traditionelle boringer og forskellen på disse. Desuden skal deltagerne have kendskab afspærringsregler ved udregninger. Endvidere skal deltagerne kende til og kunne anvende søgeudstyr i forbindelse med styret underboring, herunder kende til opbygning, sikkerhed og brug af styrbar boremaskine. I forbindelse hermed kender deltageren til boregrader og borestænger, samt har viden om trækkraft i forbindelse med boring og reamning. Deltagerne kan endvidere lave blandinger til bentonit, på baggrund af kendskab til bentonittens opgave ved boring og i forhold til jordbund. Endelig skal deltagerne planlægge og tidsberegne boringer, samt have kendskab til udarbejdelse af borelog/ borerapport og kvalitetssikring samt kan foretage daglig og periodisk vedligehold af maskiner, ligesom sikkerhed, arbejdsmiljø, ydre miljø ses som en naturlig del af arbejdet. Indledning: Styret underboring tager afsæt i no dig metoden, hvorved man undgår opgravninger ved ny anlæg og renoveringer, samt unødige forstyrrelser som trafikproblemer, ødelagte veje osv. modsat traditionelle opgravninger, der kan medføre store belastninger for omverdenen, er styret underføring med no dig metoden belastningsfrit og ofte hurtigere og billigere. Dernæst er det også en af de mest miljøvenlige måder at anlægge rør, specielt i byområder med dyr belægning, reetablering og meget trafik. Det er også muligt at montere en lang række forskelligt tilbehør og værktøj på maskinen, som gør arbejdsgangen yderligere nem og effektiv, afhængig af jordbundsforholdene. Der er meget forskel på om man bores i ler, sand eller kridt etc. Styret boring er en ledningsunderføringsmetode, der anvendes til boring for og itrækning af kabler, PE-rør og eventuelt stålrør. Fleksible borerør gør det muligt at bore i krumme linjer. Det styrbare borehoved er forsynet med en sender, der via en søger på jordoverfladen giver operatøren oplysninger om dybde og hældning og dermed en mulighed for en eventuel nødvendig korrektion af borehovedet. Boringen udføres over 2 eller flere omgange, afhængig af størrelsen på det rør der skal føres frem. Først bores der et pilotrør igennem ved hjælp af et roterende borerør med et styrbart borehoved. Når pilotboringen er udført, monteres der en udvider, en såkaldt reamer, der sammen med et forsyningseller beskyttelsesrør trækkes tilbage til udgangspunktet for boringen. Under boreprocessen tilføres der vand eventuelt tilsat bentonit eller andet additiv til transport af borematerialer og til stabilisering af boretunnelen. 5

6 Boringen kan udføres fra og til jordoverfladen, fra en start- til en modtagehul eller en kombination heraf. Det er en såkaldt bananboring Ikke nok med, at man under hele fremboringen af pilothullet eksakt kender nævnte data med det unikke måle/søgeudstyr der bruges, men udstyret bruges også til at styre selve boringen, heraf navnet styret underboring. Man kan herved styre uden om kendte eller ukendte forhindringer, som således typisk kan passeres med de normale krævede eller tilladelige sikkerhedsafstande. Boringer kan sågar lægges med ensidigt fald. Man kan sige, at den eneste begrænsning der er ved denne metode er, at borstængerne har en begrænset bøjningsradius afhængig af valgt maskinstørrelse der er på markedet. 6

7 Anvendelsesområder Nyanlæg af: Kabler/kabelrør Beskyttelsesrør/føringsrør Gas-, vand- og fjernvarmeledninger Kloak- og udløbsledninger Krydsning af: Veje og jernbaner Vandløb, enge, søer, fjorde og bælter Beplantede arealer Fordele, begrænsninger og risici Fordele Lav belastning af omgivelser herunder minimering af trafikgener mv. Begrænset grundvandsfølsomhed Egnet til udførelse i blød bund Få opgravninger minimal retablering Mulighed for ændring af tracé og dybde under boreforløbet Kræver ikke altid start- og modtagegruber, men huller for opsamling af boremudder. Prisbillig udførelsesmetode Mange operatører Begrænsninger Kræver et vist fald for sikring mod lunker ved anvendelse til gravitationsledning Anvendelse af klikrør egner sig ikke ved blød bund Grus nedsætter effekten af boremudder, hvorfor længden af hver enkelt boring forkortes Før der graves/bores I Lov om ledningsregistrering kapitel 3 9 stk. 1 er det gjort helt klart 9.Enhver, der erhvervsmæssigt udfører gravearbejder på et offentligt vejareal eller arealer udlagt til privat fællesvej, skal, inden arbejdet påbegyndes, foretage en forespørgsel i ledningsejerregistret om, hvilke ledningsejere der ejer ledninger i graveområdet. Gravearbejdet skal tilrettelægges og udføres under hensyntagen til de indhentede oplysninger. Ledningsejere og ledninger - Kommuner -Kloak, vand, fjernvarme og enkelte elforsyninger 7

8 - Elselskaber -Høj og lavspændingskabler -Gasselskaber - Høj- og lavtryks ledninger fra ca. 80 bar til ca. 0,026 bar - Tele og kommunikationselskaber - Kobber, fiber og antennekabler samt tomme rør. - Fjernvarmeværker - Skumisolerede - Private vandværker - Vandledninger til lokal distribution 8

9 Ledningsoplysninger LER LER er et landsdækkende register over ledningsejere Ledningsejerregistret (LER) indeholder oplysninger om personer og virksomheder som ejer ledninger i den danske undergrund og om placering af ledningerne. Formålet med LER er at undgå skader på etablerede forsyningsledninger. Enhver, der erhvervsmæssigt udfører grave- eller borearbejde i offentlig eller privat vej, samt arealer udlagt til privat fællesvej, skal forespørge i LER, inden arbejdet påbegyndes. LER er populært sagt en avanceret telefonbog over ledningsejere i Danmark. Ved at kontakte ejerne og få mere præcise oplysninger om ledningernes præcise placering vil det kunne undgås, at ledninger bliver beskadiget ved en fejltagelse. Der skal indhentes ledningsoplysninger indenfor 10 m fra opgravningsstedet. Ledningsoplysninger skal afgives skriftligt og skal forefindes på arbejdsstedet. Som alternativ hertil kan ledningsejerne dog vælge at påvise ledningerne på stedet. Men vigtigt er, at få aftalen på skrift. I 2018 trådte den nye LER lov i kraft Den nye lov har til formål at reducere antallet af graveskader samt give muligheder for koordinering af gravearbejder. Den nye lov angiver, blandt andet, at ledningsoplysninger skal digitaliseres og leve op til ensartede standardkrav. Herved bliver det lettere for systemets brugere at sammenstille ledningsdata og skabe overblik. Ledningsoplysninger skal f.eks. udleveres automatisk inden for 2 timer, mod 5 dage i dag. For yderlige information henvises til det vedtagne lovforslag. Loven træder i kraft pr. 1. januar Energi-, forsynings- og klimaministeren fastsætter dog tidspunktet for ikrafttrædelse af en lang række af lovens bestemmelser i perioden frem til Initiativ 6.3 definerer ligeledes rammerne for en gennemgribende modernisering af det eksisterende Ledningsejerregister med tilhørende infrastruktur. Specifikationsarbejdet kan påbegyndes nu, hvor den nye lov er vedtaget. Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering (SDFE) forventer at idriftsætte det nye Ledningsejerregister den 1. juli Ledningsejerne får en frist på 3,5 år fra det nye Ledningsejerregister idriftsættes (1. juli 2019) til at omstille sig til de nye krav. Med den reviderede lov for registrering af ledningsejere, der trådte i kraft 1. januar 2018, skal alle ledningsejere digitalisere deres ledningsoplysninger inden udgangen af 2022, så de lettere kan sammenstilles og præsenteres for brugerne. 9

10 Samtidig vil Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet udvide det eksisterende Ledningsejerregister, så det bliver muligt modtage og sammenstille ledningsplaner fra de forskellige ledningsejere. Herved banes vejen for, at ledningsoplysningerne lettere kan medbringes digitalt på gravestedet. Det nye Ledningsejerregister vil give store administrative besparelser, når ledningsoplysningerne leveres digitale og sammenstillede til graveaktøren, ligesom et bedre og mere præcist overblik over ledningerne vil resultere i færre graveskader. Det bidrager til en øget forsyningssikkerhed. Hurtigere adgang til oplysninger Det øgede digitalisering af ledningsoplysningerne betyder, at de hurtigere og lettere kan stilles til rådighed for graveaktørerne. Dermed vil graveaktørerne kunne få udleveret oplysninger om et givent område på kun få timer. Samtidig skal ledningsoplysningerne leve op til en fælles standard, så det bliver nemmere at sammenstille data og derved få overblik over ledningerne i et givet område. Det forventes, at man dermed kan mindske de mange ressourcer, der i dag bruges på at planlægge, når der skal graves i jorden for at udbygge og vedligeholde Danmarks nedgravede infrastruktur. Samtidig forventes den lettere adgang til ledningsoplysninger resultere i færre graveskader, der bl.a. vil bidrage til en højere forsyningssikkerhed. Øget koordinering Den nye lov giver også graveaktører muligheder for at koordinere gravearbejde med andre graveaktører. Graveaktørerne kan annoncere efter mulige samgravningspartnere i god tid inden gravearbejdets begyndelse. Endvidere vil det blive muligt at søge efter ledig ledningskapacitet, så man kan udnytte eksisterende rørføringer. Disse tiltag vil gøre det lettere at planlægge gravearbejde og forventeligt reducere det samlede antal gravearbejder, fordi graveaktørerne kan koordinere deres arbejde, så de kun skal bryde jorden en gang. - Visuel undersøgelse For fuldstændighedens skyld er det vigtigt at arbejdsstedets omgivelser tages i øjesyn for at konstatere evt. overjordiske tegn på forsyningsledninger i jorden så som skabe, målerbrønde mv. Inden arbejdet påbegyndes, skal installationerne i jorden identificeres og kontrolleres, samt i nødvendigt omfang sikres og afmærkes tydeligt markering i terræn. Endvidere kan der være behov for søgning med kabelsøgerudstyr, og det vil altid være en god ting at gøre for en ekstra sikkerhed. 10

11 - Påvisning ved prøvegravninger Der kan være behov for at påvisningen foregår ved prøveopgravning med den yderste forsigtighed. Hvis de indhentede ledningsoplysninger ikke giver tilstrækkelig sikre informationer, udføres prøvegravninger. Prøvegravningerne er både en sikkerhed for at ledningerne ligger der hvor tegningerne de nu viser det, og kan være en økonomisk fordel i sidste ende hvis man herved undgår at lave skade på en forsyningsledning. Ud over lokalisering af en ledning, kan prøvegravningshullet også være en aflastningshul for selve boringen, især over længere afstande. Økonomi og ansvar er to store parmetre i forhold til dette. Så hvem betaler og hvem har ansvaret, skal man altid vide. Således kan ledningernes beliggenhed indmåles. Ledninger, advarselsbånd og afmærkninger over terræn kan forekomme i forskellige farver. Tegningsforståelse Før gravearbejdet/borearbejdet sættes i gang er såvel bygherren som de udførende forpligtet til at søge oplysninger hos LER om hvad der befinder sig i jorden i forvejen. 11

12 Herved får man oplyst hvilke forsyningsselskaber der har ledninger i det område man skal grave/bore, og tegningsmaterialer vil blive tilsendt. Derfor er det vigtigt, at de personer som arbejder med gravning og boring, har viden om at aflæse en tegning og de beskrivelser der medfølger. Målforhold Forholdet imellem det mål, tegningen er udført i, og det virkelige mål kaldes tegningens måleforhold. Måleforholdet angives på tegningen, eksempelvis 1:100, som benævnes 1 til 100, hvilken betyder, at alle virkelige mål er divideret med 100. Målene på byggepladsen er således 100 gange større end på tegningen På bygge og anlægstegninger anvendes normalt følgende måleforhold; 1:20, 1:50, 1:100, 1:200, 1:500 og 1:1000. oplysninger om målforholde vil være påført tegningshovedet. Visse tegninger kan evt. udført i mere end et måleforhold. VIGTIGT er dog, at kun få tegninger er målfaste, så vær opmærksom på hvad der bemærkes om det på tegningsmaterialet. Promilleberegninger Når vi arbejder med f.eks. kloakledninger, er der tre begreber, som vi anvender for at kunne løse opgaven, og det er: 12

13 Længde, Fald/stigning og Hældning. For at kunne udregne en af de tre værdier skal du altid have de andre to. Højdemålinger Ved højdemåling benyttes begrebet koter. En kote er udtryk for et lodret højdemål over et fælles udgangspunkt. I Danmark er det fælles udgangspunkt det vi forstår ved den gennemsnitlige vandstandshøjde i havet omkring Danmark. Denne vandstand sættes til = 0,00. Kotemål er ubenævnt dvs der ikke sættes en enhed f.eks.[m] efter. Men de måles altid i meter. Ved brug af koter kan man bestemme højdeforskelle, og for eksempel anlægge kloakker med korrekt fald. Højdeforskellen mellem et fikspunkt og middelvandstanden varierer med tiden. Det skyldes, at vandet i havene stiger og at Danmark vipper. Set over de sidste 100 år er det nordlige Jylland steget op, mens resten af Danmark er sunket. I det nordligste Jylland bliver der længere mellem punktet og middelvandstanden, mens der sker en sætning i den øvrige del af Danmark, således at afstanden mellem punktet og middelvandstanden bliver mindre. På grund af disse ændringer er det nødvendigt at justere den fælles reference højdesystemet - så der er overensstemmelse mellem den fælles reference for koter og middelvandstanden, der alle kan optræde på tegningsmaterialer alt efter hvornår tegningerne er udført. DNN - Dansk Normal nul 13

14 Dansk Normal Nul DNN kan være defineret forskelligt DVR90 - Dansk Vertikal Reference 1990 I årene gennemførte Kort & Matrikelstyrelsen det 3. danske præcisionsnivellement. Præcisionsnivellementet blev sat i forbindelse med Meteorologisk Instituts vandstandsmålere. Ud fra nivellementet og vandstandsregistreringerne er Dansk Vertikal Reference 1990, DVR90, defineret i forhold til middelvandstanden i Normalhøjdepunktet i Århus Domkirke har koten m i DVR90. I maj 2002 blev det nye højdesystem DVR90 introduceret. Kort & Matrikelstyrelsen har tilpasset geoiden til DVR90, så kote bestemmelse med GPS er muligt med en nøjagtighed på 1-2 cm. Alle højdefikspunkter er omregnet til DVR90 koter. I en overgangsperiode frem til 1. januar 2006 blev alle højdesystemer vedligeholdt parallelt, hvorefter vedligeholdelsen af de gamle højdesystemer ophørte. Boringen Styret boring udføres i to faser. Først Pilot boring fra en evt. starthul og dernæst reamning og/med efter følgende itrækning af forsynings- eller forringsrør fra modtagehullet. 14

15 I første fase borer og styrer en borerig et borehoved med påmonterede borestænger gennem jorden. Borestængerne har typisk hver en længde på 1,8-6 m, kan have andre længder, og monteres i forlængelse af hinanden ved boreriggen efterhånden som borehovedet styres og bores frem gennem jorden. På trods af benævnelsen borestænger er stængerne hule, hvilket muliggør transport af boremudder fra boreriggen og ud gennem dyser i borehovedet. Boringen sker ved en kombination af mekanisk og hydromekanisk påvirkning. Den hydromekaniske påvirkning består i, at der tilføres boremudder ud gennem huller i borehovedet. Herved reduceres friktionen mellem jord og borehoved, og der skabes en filterkage på indersiden af borehullet, hvilket har en stabiliserende effekt. Bentonit har den egenskab at den absorberer en masse vand og således hæves viskositeten, så materialet kan transporteres ud af hullet så det ind pumpede boremudder transporteres sammen med den løsnede jord til afsender- og modtagerhullet og/eller eventuelle trykaflastningshuller. Afhængig af boremetode kan en del af boremudderet også blive transporteret til modtagehullet. Typisk er blanding forholdet 1 til 3 dvs. at man pumper 3 gange bentonit ind for at fjerne 1 gang jord. Dette forhold ændres betydeligt i boring i ler. Typisk 1 til 6-8 gange bentonit. Boresonde Styring af boring vha. af sonde Forud for udførelse af boring af borestænger udføres en nivellering af overfladen langs hele strækningen, således den målte dybde kan sammenlignes med den planlagte dybde. 15

16 Oftest udføres styrede boringer med en sonde placeret umiddelbart bag borehovedet. Sonden udsender radiosignaler. En operatør på overfladen med en håndholdt søger, Operatøren på boreriggen har en remote skærm med oplysninger om aktuel placering, dybde, hældning og retning. Operatøren korrigerer på baggrund heraf retning af borehovedet og dermed boringen. Man borer efter klokke metoden, dvs. at står borehovedet i klokken 12 og man presser borehovedet frem, så styrer man opad. Modsat klokken 6 så ændres retningen nedad og det samme klokken 3 eller 9 mod enter højre eller venstre. Derudover kan man med meget stor nøjagtighed følge dybden på borehovedet. Man kan overvåge trykket omkring borehovedet via tryk følere i sonden, samt temperaturen på sonden så den ikke tager skade af varme udvikling. Dette kan forekomme ved at man borer uden bentonit eller så uheldig at dyssen i borehovedet stopper til. I dag kan man få søgesystemer der måler baggrunds forstyrrelsen der må forekomme ved en boring, så man kan næsten undgå forstyrrelser af radiosignalet. Typiske forstyrrelser er: Datatransmission, telefon, WIFI, jernplader, spuns, fjernvarmerør, jordstråler, malm, jern i beton og det nye er magnetfelter skabt af robot plæneklippere samt meget mere. Men takket være ny teknologi kan mange af disse forstyrrelser forhindres og man kan bore igennem uden de store forstyrrelser. Her ses en boremaskine med søgeudstyret, som har kontakt til boresonden. 16

17 Brug af søgesystem ved styret underboring For at kunne styre borehovedet og vide hvor det befinder sig benytter man et søgesystem. Det er sket meget gennem de sidste år og teknologier er også her løbet meget stærkt. Man har i det eks. Digitrak inc. Som er et amerikansk produceret søgesystem som i dag bruges af over 80 %. Systemet er enkelt og meget nøjagtigt, det består af en sonde som man montere i borehovedet og med det kan gennem radio bølger ved at gå på jorden og følge borehovedet med sonden indeni. Man har en modtager som man går med og den opfanger signalet fra sonden, Dybden, retningen, hældningen, temperaturen og med en mere teknisk funktion kan man køre Taget om bore efter modtageren og på maskinen hvor Remoten sidder kan man se alle disse informationer og man kan styre efter Target køren man i Bull Eye rammer man inder for en meget lille margen der hvor man har planlagt det. De nye søgesystemer kan rigtig meget og de har i dag wifi opdateringer, GPS koordinater og der er mulighed for at Logge alle boreinformation på en boring og uploade dem vie bluetooth. Sonden kan ligeledes i dag sende information omkring trykket på bentonitten omkring borehovedet, dette er specielt en rigtig god ide da man ved opbygning af for højtryk skabe overtryk og derved kan der opstå fraq out, bentonit der søger der hurtigst ved op gennem jorden og derved ødelægge overfladen ved at bentonitten går til spilde og ikke gør sin opgave ved at flytte jorden ud af hullet. Den kan forårsage trykskader og løfte vognbane, huse om det der er værre. Så overvågning af korrekt bentonit tryk kan være en rigtig god ide. I de nyeste søgesystemer kan man i dag scanneområdet og derved finde de baggrundforstyrrelser der er i området. Baggrundsforstyrrelser kan bestå af: Højspænding, datatrafik, pumpe frekvenser, maskiner der arbejder, wifi, jordstråler, magnetfelter (Nye Græsslåmaskiner) samt meget mere. Derfor er muligheden for at scanne området og vælge mellem 1000 frekvenser gjort af man har meget nemmere ved at finde en frekvens der vil kunne sende signal hele vejen på en styret underboring. Tidligere havde med 1-2 frekvenser at vælge mellem. Fagre nye verden. 17

18 Boremaskine/borerig En boremaskine/borerig til styrbar underføring, findes i flere forskellige størrelser og fabrikater. Lige fra de helt små maskiner til de store, som kan bore over store afstande, og bore og reame op til, samt itrække store rørføringer. Borerør. Borerør er en meget væsentlig del af styret underboring, det er dem der gør arbejdet. De er meget fleksible og kan bøje eks. kan et Firestik I Borerør fra Vermeer D20X22 S3 have en bøjeradius på 31,1 m hvilket betyder at man kan opnå en drejning på 90 skal man bruge minimum 31,1 m borerør. Hvert borerør kan bøje ca. 10 %. Så på et 3 m borerør kan man bøje det 30 cm. Fordelt over hele borerøret. Imponerende Et Vermeer Firestik I Borerør er lavet af et stykke stål der presse ned til eks. 3 m og der efter skæres der et specielt gevind der passer sammen med dobbelt skulder. Alle samlinger skal smøres med specielt gevind fedt for at sikre man kan skille dem igen. Man skal passe godt på disse gevind og sikre sig de ikke bliver skadet. Et skadet gevind vil smitte alle de andre og det nedsætter levetiden på et sæt borerør. På boremaskinen er der monteret en funktion der hedder Torque limiter og den gør at når man spænder sine borerør sammen korrekt og til det rigtige moment, hvis man ikke spænder den korrekt opnår man ikke at Skulder og skulder spændes op og det kan opstå slub i gevind og ved boring med borerør med slub i gevind, vil der med tiden ske metaltræthed og gevindet vil knække. Altid vær opmærksom på tilstanden af gevindet, vedligehold dem godt og de vil kunne holde rigtig længe. Tjek af gevind med specielt værktøj. 18

19 Anden fase - itrækning af rør I slutpunktet/modtagehullet påbegyndes anden fase. Borehovedet fjernes, og der påmonteres en reamer (en udvider). Reameren op borer et hul med en vis overstørrelse, ca. 30 % større end forsynings- eller beskyttelsesrøret. Fra huller i reameren tilsættes løbende boremudder. Herved blødgøres jorden foran reameren, og friktionen mellem jord og forsynings- eller beskyttelsesrøret reduceres. Reamere kan have vidt forskelligt udseende afhængigt af, hvilken jordbundstype der er beregnet til. Et konisk udformet redskab med pigge der efter pilotboringen påskrues den sidste af borestængerne. Fluted reamer m/ med swivel Ler reamer u/ swivel Ved vanskelige jordbundsforhold samt lange og store boringer kan en forreamning af borehullet være nødvendig. Forsynings- eller beskyttelsesrøret monteres bag reameren, og reamer samt rør trækkes tilbage mod boreriggen. Tilbagetrækning sker med kontinuerlig rotation af borestænger og reamer samt tilsætning af boremudder. Mellem reamer og forsynings- eller beskyttelsesrør sidder en svirvel, der sikrer, at røret ikke roteres under itrækning. 19

20 Røret bør itrækkes i en lang og ubrudt bevægelse. Afbrydes itrækningen, er der risiko for, at boremudderet under stilstand får en fast konsistens og sætter sig, og at genoptagelse af itrækning besværlig- eller umuliggøres. Man skal have øje for, hvilken bøjningsradius, et rør som itrækkes må have, således røret ikke lider overlast på nogen måde. Fabrikanten af rørene kan give oplysninger herom. Bentonit / Boremudder Anvendelse af boremudder er fælles for alle styrbare metoder. Anvendelse af boremudder er en forudsætning for, at kunne udføre styrbare boringer. Boremudderet vil bestå af en fraktion af tilsat borevæske (vand, bentonit og/eller polymerer og soda) afhængig af jordens beskaffenhed. Bentonit baseret boremudder vil typisk indeholde fra 20 til 25 kg. bentonit pr l vand for at opnå en viskositet på mellem sek. Målt via HDD Marsh Funnel. ( Se billede) Når boremudderet blandes med den omkringliggende jord, fås et restprodukt i form af boreslam. I nærværende vejledning anvendes begrebet boremudder om såvel begrebet borevæske og boreslammet. Boremudderet tjener flere formål: løsner og blødgør jorden foran borehovedet renser, smører og køler borehovedet og borestænger transporterer løsnet jord til pit eller til recycler anlæg. filterkage af boremudder nedsætter friktionen mellem rørvæg og intakt jord og forhindrer at bentoniten i at sive ud i jorde/sand samt forhindre at grund vand trænger ind i hullet og fortynder bentoniten. Erstatte den jord, der er fjernet, ved anvendelse af reamer med større diameter end rør (overcut) stabiliserer borehullet midlertidig omkring røret De væsentligste bestanddele i boremudder, udover vand, er typisk bentonit som består at ler og/eller polymerer. Der anvendes ofte en blanding af bentonit og polymer. Foruden bentonit og polymer kan tilsættes forskellige additiver, der regulerer boremudderets egenskaber, f.eks. kan densitet og viskositet reguleres i eks. boring i ler eller sand. Boremudderets egenskaber varieres afhængig af den aktuelle opgave og kan have afgørende betydning for udførelsen. Boremudderets egenskaber vælges ud fra parametre som diameter, 20

21 længde af røret, jordbunds- og grundvandsforhold, konsekvens ved udpresning af boremudder til det omgivende miljø (blowups) mv. Overskydende boremudder skal behandles som forurenet jord iht. Jordforureningsloven og bortkøres til godkendt og anvist deponi. Det er operatøren/boremanden, der justerer egenskaberne af boremudderet. Ved komplicerede opgaver bør operatørens erfaring og referencer indgå som en parameter ved styret underboring. Bentonit mikser: 21

22 Alle styret underborings maskiner benytter bentonit til at få jorden ud af hullet. For at får en optimal blanding benytter men i dag en venturi til at mikse bentonitten med luft og blæse det ind i tank. Derved opnår man en meget hurtigere blanding af vend og bentonit. Tidligere benyttede man et piskeris Opbygning af blandebiler varierer fra firma til firma. Mange opbygger med indbygget tanke, for at udnytte pladsen og montere en generator og benytte elpumpe fremfor diesel. Man slipper for at stå i motorlarm og kan udnytte en generator mere en bare en pumpe. Til de små maskiner benytter man ofte ca l miksertank og blande biler er set fra 6 kbm helt op til 20 kbm. Med de har alle et mindre kontor til behandling af mails mm og flere og flere benytter printer, Ipads og andre teknologier til at lette hverdagen med. flere har et mindre område til værksted og opbevaring af reservedele mm. Separationsanlæg Ved brug af separationsanlæg kan en del af boremudderet (bentonit og vand) genbruges, idet dette separeres fra jord mv. i et anlæg. Herved opnås fordele i forbindelse med styret underboring og mikrotunnelering med lukket front / slurry-system. Miljøgevinst: Vand og bentonit genbruges og reducerer derfor kraftigt deponeringen af boremudderet. Økonomisk gevinst: Grundet den store genanvendelse er der stor besparelse på deponeringsudgifter og udgifter til slamsugere. Separationsanlæg opbygget på sættevogn Større mobilt separationsanlæg 22

23 Blowups Under boringens udførelse kan opstå høje tryk i boremudderet. De høje tryk kan forårsage, at boremudderet frigives til det omgivende miljø gennem sprækker, tidligere omgravet jord og lignende, såkaldte blowups. Særlig ved små jorddækninger er der risiko for blowups. I tidligere omgravet jord, ofte hvor der er mange andre forsyningsanlæg, er risikoen for blowup ligeledes stor. Da lokaliteten og omfanget af et blowup er ukontrolleret, er blowups uhensigtsmæssige. I nogle tilfælde kan blowups endda medføre forureninger af alvorlig karakter. Særligt ved krydsning af vandløb og vådområder skal der træffes foranstaltninger for at undgå blowups til vandmiljøet. Den meget lille partikelstørrelse i boremudderet (polymer) er særlig farlig ved blowups til vandmiljøer med fisk, idet partiklerne sætter sig i gællerne og hindrer iltoptagelse. I forbindelse med boring ved vandmiljøer bør anvendes boremudder baseret på biologisk nedbrydelig polymer. Et blowup under stort tryk kan medføre hævninger af befæstede arealer og skred i vej- og jernbanedæmninger. Foranstaltninger mod blowups kan være ekstra stor jorddækning (herunder midlertidig oplægning af ekstra jord), forreaming, anvendelse af boremudder med egenskaber, der reducerer risiko for blowup samt etablering af aflastningshuller, som kan være de prøvehuller som graves for at lokalisere ledninger i jorden, fra terræn og ned til boringen med passende intervaller langs ledningstracéet eller benytte en ny teknologi i sonden hvor trykket omkring borehovedet måles og man advares i tiden hvis trykket stiger og man kan således forhindre et blowup. Over cut Styrede boringer udføres altid med et overcut (borehullets diameter er større end medierøret). Hulrummet mellem borehullet og medierøret stabiliseres midlertidigt med boremudder. Typisk opreames borehullet med overcut på ca % af medierøret. Størrelsen af overcut skal vurderes ud fra jordbundsforholdene og ud fra længden af boringen. Overcuttet er en nødvendighed for at få jorden transporteret ud langs med røret. Under særlige forhold fx ved jernbanekrydsninger kan der opsættes krav til max. overcut, hvis risiko for sætninger som følge af boringen skal reduceres/elimineres. En mulighed er at anvende åbent trækhoved dvs. at jorden ledes gennem medierøret for at mindske overcuttet. Anvendelse af åbent trækhoved kan give andre gener, fx tillader vandforsyninger ofte ikke forurening af deres ledninger under udførelse, dog kan der i disse tilfælde kræves skærpet rensning af rørene for at imødegå dette. Alternativ kan der injiceres med skumbeton, hvis overcuttet overstiger det tilladelige, så det Annular space bliver lukket. Efter boringen er afsluttet, vil der gradvist ske et svind i volumen af boremudderet, efterhånden som boremudderets høje vandindhold udlignes med den omgivende jord. Som følge heraf sker en volumenreduktion af boremudderet, hvilket kan give anledning til sætninger på overfladen. 23

24 Overholdes de anbefalede minimum jorddækninger, er der normalt ikke problemer med sætninger på overfladen, men afhængig af over cuttets størrelse kan der forekomme sætninger på overfladen ved dybder mindre end de anbefalede minimumsdybder. Desto større tværsnitsareal af en boring, der udgøres af boremudder, desto større er sandsynligheden for sætninger, for eksempel ved trækning af flere rør på én gang. Det er vigtigt her, at det tilstræbes at trække et antal rør, det danner et cirkulært snit. Derved reduceres hulrummet med bentonit, og dermed også risikoen for sætninger. Det betyder bl.a., at det kan være uhensigtsmæssigt at trække f.eks. 2 stk. rør, idet det afhængig af rørdimensionen kan være en dårlig løsning, med mindre den styrede boring foregår på en lokalitet, hvor sætninger kan tillades. Borelog/borerapport For hver boring - eller serie af boringer - skal der udarbejdes en borerapport. En borerapport for en styret boring skal indeholde følgende: A. Forside B. Ledningsoplysningsskema C. Længdesnit (planlægningsfase) D. Borejournal-data E. Borejournal-målinger F. Plantegning som udført Borerapporten er en del af et projekts kvalitetssikring. Den skal opbevares af firmaet og være tilgængelig for bygherren og kontroludvalget. (Bilag borerapporter udleveres til kursisten) Kontrolordning for styret boring og gennempresning - kvalitetskontrol på kundernes vegne Når en bygherre skal vælge blandt nye og utraditionelle metoder, er det naturligt at stille krav om uvildig kvalitetskontrol. Det er baggrunden for etableringen af Kontrolordning for styret boring og gennempresning, der giver bygherren sikkerhed for kvalitet, og tryghed i samarbejdet med kontrolordningens medlemmer. Hvad omfatter kontrolordningen? Kontrolordningen dækker alle metoder til opgravningsfri ledningsetablering, fordelt på ikkestyrbare jordfortrængende, jordflyttende metoder eller styrbare metoder. For alle godkendte metoder, er der udarbejdet en særlig deklaration, som de tilsluttede firmaer skal følge. Desuden stilles der krav til de tilsluttede firmaers kvalitetssikring, boreplaner, registrering af data, positionering af det færdige arbejde mv. 24

25 Krav til borerapport En borerapport for en styret boring skal indeholde følgende: A. Forside B. Ledningsoplysningsskema C. Længdesnit (planlægningsfase) D. Borejournal-data E. Borejournal-målinger F. Plantegning som udført Herudover skal en borerapport indeholde nedenstående dokumenter, hvis disse er aktuelle: G. Kontrolskema vedr. gravitationslednings endepunkter H. Kontrolskema ved boring på Banedanmarks arealer 11 af 27 I. Afvigerapport J. Supplement til alle ovennævnte (A til J) dokumenter f.eks. Boreplan (planlægningsfase) og Længdesnit som udført. Borerapporten er en del af et projekts kvalitetssikring. Den skal opbevares af firmaet og være tilgængelig for bygherren og kontroludvalget. Firmaerne skal anvende den af kontroludvalget til enhver tid godkendte standardborerapport. Dokumenterne kan forsynes med de forskellige firmaers navn og logo. Materialeanvendelse Medierør, der skal etableres ved hjælp af en styret boring, skal være udført efter danske og europæiske standarder. Rørene skal behandles efter leverandørernes anvisninger. De må således ikke udsættes for større trækkræfter og større krumninger end tilladeligt, og de skal være sammensvejst forskriftsmæssigt. Rør, der skal etableres ved hjælp af en styret boring, eller som skal anvendes som trækrør for medierør, skal kunne modstå jordtrykket. Måltolerancer og målingsintensitet Følgende minimumskrav til måltolerancer for måleudstyret ved en styret boring skal være overholdt: Vertikalt: indtil 5 % af dybden Horisontalt: +/- 10 % af dybden Hældninger: +/- 0,2 % eller +/- 0,20 Målingsintensiteten skal normalt mindst være pr. længde borestang maksimalt 5 25

26 meter. Under specielle forhold f.eks. ved boring under fjorde, søer og brede åer, skal der kunne redegøres for, at pilotboringen henholdsvis den installerede ledning ligger i et acceptabelt tracé. Respekt- og sikkerhedsafstande Firmaerne er forpligtiget til at overholde de enkelte ledningsejeres respektafstande (afstandskrav), der har højere prioritet end de vejledende frie minimumsafstande ved knebne pladsforhold mellem forskellige ledningstype i tabel V i DS 475 og de i vedlagte bilag 4 angivne vejledende sikkerhedsafstande. Pasning og vedligeholdelse Det er utrolig vigtigt for at man ikke skal have maskinstop med sin boremaskine, at man kender til brugen af maskinen og hvordan den betjenes på en sikkerhedsmæssigt forsvarligt måde. Der for er det vigtigt at føreren af boremaskinen har den betjeningshåndbog, som følger med maskinen. Betjeningshåndbogen, uanset hvilken maskinfabrikat den tilhører, så skal det være skrevet på dansk. 26

27 Ud over man ved hvordan, man betjener en boremaskine sikkerhedsmæssigt korrekt, så er det også vigtigt, at man ved hvordan man passer og vedligeholder sin boremaskine, for ellers kan det blive dyrt. Så ud over en betjeningshåndbor, så skal der også være en Vedligeholdelseshåndbor, også på dansk, som fortæller om, hvornår smøresteder skal smøres og med hvilket smøremiddel. Den fortæller også om hvordan hydrauliksystem og motor m.v. skal passes og efterses, samt med hvilke intervaller der skal skiftes olie og filtre, samt hvilke olietyper der skal bruges de forskellige stede. Det kan blive en dyr fornøjelse ikke at passe og vedligeholde boremaskinen med tilhørende udstyr. 27

28 28

29 29