1. års rapport om registreringen af KKS arkivalierne.

Transkript

1 1. års rapport om registreringen af KKS arkivalierne. Registreringen påbegyndtes i september Begrundelsen for denne første håndskrevne registrering har været, at medlemmerne i KKS selv skulle kende til indholdet af alt materialet som de første. Indhold: 1. Arkivaliernes tidligste opbevaring. 2. Arkivets historik. 3. Arkivets indhold, herunder arkiveringsmetode. 4. Arkivets nutid og fremtid. 1. Arkivaliernes tidligste opbevaring: 1. Formodentlig hos formændene Helvig Kinch , Marie Henriques , Agnes Lunn , Sophie Pedersen , Elisabeth Neckelmann fra Med sikkerhed hos formændene Gudrun Poulsen fra , Lise Ring fra ca , samt en del hos Inger Lut Debois indtil ?. 3. Derefter hos bestyrelsesmedlem Annelise Jarvis Hansen fra? I det lejede arkivrum i Kvindernes Bygning i København fra Arkivets historik: Kvindelige Kunstneres Samfund (KKS) hører til blandt verdens ældste foreninger for kvindelige kunstnere. Föreningen Svenska Konstnärinnor er ældre, og tidlige registrerede emner i KKSarkivet er denne søsterorganisations vedtægter fra 1910, med ændringer i 1913 og 1914, samt Styrelsesberättelse fra 1913 og Med Svenska Konstnärinnor har KKS samarbejdet om mange projekter, ses det i arkivet der er rig korrespondance. KKS blev stiftet i København i februar 1916, efter at en gruppe kvindelige kunstnere stod bag en fælles opfordring til andre om gennem en forening at stå sammen i kampen for at opnå lige rettigheder med de mandlige kunstnere. - Blandt de opfordrende var malerne Marie Henriques og Helvig Kinch.

2 Den første protokol med referater af generalforsamlinger, bestyrelsesmøder og valgmøder (fra ) viser stor tilslutning fra første færd. På den stiftende plenarforsamling, afholdt den 7. februar 1916, blev Marie Henriques valgt som dirigent. Der var 4 punkter på dagsordenen: 1: Dannelse af foreningen, 2: Love, 3: Bestyrelsesvalg, og 4: Mulige spørgsmål. Som referenten på generalforsamlingen, cand. Jur. Ellen Hansen, skriver og understreger: Foreningen er dannet. - Den første formand blev Helvig Kinch, og der indtegnede sig fra starten 75 medlemmer (ifølge en pressemeddelelse udsendt gennem R.B. efter det først afholdte møde den 11. februar 1916 i den første og midlertidige bestyrelse). Mellem årene var der ifølge den første medlemslisteprotokol 123 medlemmer af foreningen, minus enkelte fraflyttede og udmeldte ind imellem. - Såvel Helvig Kinch som de efterfølgende formænd gemte heldigvis medlemslister, fotografier, originalbreve o.a. Tingene gik formodentlig i arv fra formand til formand. I 1990 befandt størstedelen af arkivmaterialet sig hos formanden, maleren Gudrun Poulsen. Fra Gudrun Poulsens bo overdroges omkring årtusindskiftet alle arkivalier til formanden Lise Ring og bestyrelsesmedlemmet, maleren Annelise Jarvis Hansen. Annelise Jarvis Hansen fik senere overdraget materialet fra Inger Lut Debois og Lise Ring. (Pr oplyste Annelise Jarvis Hansen, at Lut Debois vist havde et par kasser i sin kælder endnu ). Annelise Jarvis Hansen startede en grovsortering fra de mange papkasser og plasticposer. Omkring hende oprettedes nu arkivgruppen med KKS-medlemmer som for eksempel grafikeren Helka Agerup, grafikeren og billedhuggeren Gudbjörg Benediktsdottir, væveren Birgitta Hallberg, maleren Jette Botschinsky. Denne arkivgruppe startede en grovsortering af emnerne, som blev ordnet efter årstal og lagt i plasticlommer i ringordnere. Dette arbejde afsluttedes i 2009, og herefter, i september 2009, påbegyndtes en kronologisk registrering af hver enkelt arkivalie, v/ billedhuggeren Lene Rasmussen (= undertegnede). - For god ordens skyld skal nævnes, at alt arkivarbejdet helt fra begyndelsen har været frivilligt og ulønnet, og medlemmerne i arkivgruppen har ikke haft specifik faglig baggrund for arkivering/registrering. Arkiveringsmetode: Arkivalierne bliver nu systematisk registreret og indført i nummereret kronologisk orden; så vidt muligt bliver de daterede og emnemæssigt og person- /grupperingsmæssigt kort beskrevet. Desuden er henvisninger til andre arkiverede emner noteret, samt andre notater er eventuelt anført. - Herefter er emnerne midlertidigt opbevaret i de nummererede plasticlommer i ringordnere. Hver enkelt ringordner har forrest indsat en kopi af den nummererede oversigt over ringordnerens indhold, således at det er enkelt at slå direkte op på det ønskede emne, man finder i indholdsfortegnelsen. En kronologisk håndskrevet oversigt med nummereringen i samtlige ringordnere (=hele arkivet) vil findes i en særskilt mappe, og denne oversigt findes yderligere i kopi, p.t. hos arkivaren. OBS.!: Da modtagelsen af de forskellige arkivalier, gemt i kasser og plasticposer, ikke er nedskrevet med kvitteringer på noget tidspunkt, kan det ikke ses, hvor præcist de forskellige ting har opholdt sig, og hvornår de og til hvem de er viderebragt. Der findes således denne

3 registreringsmæssige/arkivmæssige mangel i systemet. - Registreringen har udelukkende kunnet finde sted på grundlag af de i ringordnere grovsorterede arkivalier, uden at deres oprindelse har været mulig at anføre. - Det har m.a.o. ikke været muligt at lave en egentlig indkomstjournalisering. 3. Arkivets indhold: Arkivet er selve den skriftlige dokumentation for en stor del af KKS s virke siden stiftelsen. Og endda, som oven for nævnt: også for noget af tiden forinden, idet der er fotografier af identificerede kvindelige kunstnere fra 1907 og 1911, tegninger fra 1909, 1910 og 1911, ligesom indkaldelsen af de kvindelige kunstnere, selve talepapiret fra den stiftende plenarforsamling, vedtægtsudkast osv. eksisterer i arkivet. Der er sandsynligvis mange hændelser i foreningens historie, som der ikke er dokumentation for. Det er derfor ønskeligt, at yderligere dokumentation efterhånden vil finde vej til arkivet gennem donationer af medlemmer o.a. Fra tiden efter stiftelsen 1916 forefindes håndskrevne protokoller med medlemslister, kontingentindbetalinger, protokoller med håndskrevne referater af generalforsamlinger og bestyrelsesmøder, regnskabsbøger og bilag, håndskrevne breve fra kunstnere som f.eks. Marie Henriques, Agnes Lunn, Helvig Kinch, Julie Madsen, Elisabeth Neckelmann, Anne Marie Carl- Nielsen og mange flere, - enkelte skitsetegninger og fotografier samt afskrifter af maskinskrevne breve til og svarene fra andre kunstnerorganisationer som Malende Kunstneres Sammenslutning, Foreningen Charlottenborg Malere, Det kongelige Akademi for de Skønne Kunster, Kunstakademiet m.v. - Der findes cirkulærer og bekendtgørelser fra ministerier, referater fra møder i ministerielt regi, - og festsange fra KKS-sammenkomster. Der har, så vidt det kan ses, sideløbende med alvoren i de politiske bestræbelser for ligestilling mellem mandlige og kvindelige kunstnere altid været god humor og positivt samvær til stede i foreningen. Der findes yderligere afskrifter af brevvekslinger med udenlandske kunstnerorganisationer KKS har løbende udviklet den internationale gode kontakt, ses det, særlig vedr. eventuelle udstillinger. Som kuriosum blandt de originale håndskrevne breve findes i arkivet et originalt takkebrev fra Anna Ancher til bestyrelsen, hvori hun på så fin en måde udtrykker sin glæde over at være blevet udnævnt til æresmedlem af KKS i 1921 og for modtagelsen af en adresse om det, fint indpakket i silkestof. Yderligere findes et takkebrev fra Anna Ancher for en blomsterbuket i anledning af hendes 75 års fødselsdag, og der findes et håndskrevet takkekort til foreningen fra Helga Ancher den for udvist deltagelse ved moderen Anna Anchers begravelse. Der er avisudklip fra tidernes debatter om mænds og kvinders stilling i kunstens verden, indignerede indlæg, ironiserende skriverier, interviews med kunstnere og anmeldelser af udstillinger.

4 Der er udstillingslister og kataloger samt avisomtale fra udstillingerne, som KKS afholdt. Der er protestbreve vedr. manglende kvindelig deltagelse på lige fod med mænd, i for eksempel den statslige danske udstilling i Holland i Ikke én kvindelig kunstner blev fundet værdig til at medvirke her. En omtale af udstillingens mandlige deltagere er arkiveret; og det kan virkelig undre én, at end ikke Anna Ancher eller Anne Marie Carl Nielsen har fundet plads i en statslig udstilling, når man i øvrigt ser sammensætningen af deltagende kunstnere. Billedhuggeren Anne Marie Carl-Nielsen var trods sit travle liv som kunstner sammen med maleren Marie Henriques én af hovedkræfterne bag KKS i 1916, og referaterne er rige på dokumentationen af deres arbejde for ligestilling. Samtidig stod disse to kunstnere bag oprettelsen af Croquisskolen i 1918, og hele denne udvikling er dokumenteret i en særlig underafdeling af arkivet. Eksempler på arkivalier af mere historisk karakter: Op til 2. verdenskrig ses bl.a. dokumenter fra organisationer, der har samlet penge ind til nødlidende i Spanien o.a. lande, kulturhistorien og verdenshistorien læses med tydelighed i indholdet; ligeledes i henvendelser fra bl.a. Kvindernes Internationale Liga for Fred og Frihed. Danske Kvinders Nationalråd har sendt fællesbreve ud til kunstnerorganisationer m.v. om Francostyrets dødsdomme over kvinder og om en mulig fælles protest vedr. dette m.v. Under krigen startedes af Lægeforeningen nødhjælp til danske kunstnere, og de forskellige kunstnerorganisationer, heriblandt KKS, samarbejdede på dette område, såvel som på området med at få etableret et Kunstnernes Hus. Maleren Elisabeth Neckelmann var særdeles aktiv politisk. Hun var en meget markant formand i årene fra 1924 til 1954, og en stor del af arkivet i disse år dokumenterer hendes utrættelige blanden sig i forhold af forskellig karakter i samfunds- og kunstnerforhold i de 30 år, hun virkede som formand. Maleren Gudrun Poulsen blev formand i 1954, og ca. samtidig blev Oscar Bondo Svane juridisk konsulent for KKS, en ikke-lønnet position, men dokumenter viser, at han som honorarer fik lov til at vælge malerier af f.eks. Gudrun Henningsen, ligesom Gudrun Poulsen stillede malerier til rådighed. I Gudrun Poulsen fik KKS en også i mandsverdenen respekteret kunstner, som kraftigt blandede sig i kunstpolitikken, og som også var ivrig udstillingsmedarrangør. Der er virkelig meget arkivmateriale fra hendes formandsperiode, flere brevordnere fulde. I denne tid begyndte en del kvindelige kunstnere at synes, at ligestilling efterhånden var opnået, hvorfor nogle mente, af KKS skulle slå sig sammen med Malende Kunstneres Sammenslutning. Dette var dog et fåtal, men nogle meldte sig ud af foreningen, som imidlertid bestod, lige slagkraftig med Gudrun Poulsen ved roret.

5 Pr er registreringen af arkivalier nået til erne. Det er hovedarkivet der er mindre underarkiver, som Croquisskolens, og andre, hvor arbejdet endnu ikke er påbegyndt. 4. Arkivets nutid og fremtid: Arkivets fremtidige blivested tegner til at blive i statslig regi med overdragelse til enten Det kgl. Bibliotek eller Rigsarkivet. De skrøbeligste og mest værdifulde arkivalier flyttes snarest over i syrefri æsker, til opbevaring heri, indtil overdragelse kan finde sted. Et stort ønske er imidlertid inden en overflytning af alle emner til et statsligt arkiv at få alt digitaliseret, således at interesserede, studerende og forskere i fremtiden hver især vil kunne skaffe sig adgang til materialet via en database på internettet. Det vil mange af de skrøbelige emner også have bedst af. En digitalisering vil koste mange penge og er eet af de områder, KKS planlægger at søge fondsmidler til. Ny arkivalier skulle gerne indkomstjournaliseres, og skema til dette forberedes netop nu. Eventuel udtagelse af dubletter osv., er endnu ikke drøftet i arkivudvalg eller bestyrelse. I 2010 er der ca. 180 medlemmer i KKS, og foreningens virke er i dag nok knap så aktivt politisk som i de tidlige år derimod fortrinsvis kollegial støtte, udstillingsfællesskab og samværet på årlige udflugter til museer, kirker, kunstsamlinger og særudstillinger. Vigtige samlingspunkter er desuden generalforsamling med efterfølgende samvær samt julefrokosten. I 2010 ønskede formanden Lise Ring ikke genvalg, og ny formand blev billedhuggeren Kit Kjærbye Kristensen. - På dagsordenen for de næste års satsninger er ud over en ny hjemmeside, også arkivets digitalisering og ikke mindst 100 års jubilæumspublikationen, jubilæumsudstillinger m.v. Kunsthistorikeren Ellen Tange har sagt ja til at være den overordnede redaktør på publikationen. Frederiksberg, den 1. september 2010, Lene Rasmussen.