Projekt FriNoVa. Projektbeskrivelse. Fricenter. Tillid. Innovation

Transkript

1 Projekt FriNoVa Tillid Innovation Fricenter Projektbeskrivelse 0

2 Indhold Indledning... 2 Vision... 2 Ide... 3 Målgruppe... 3 Baggrund... 3 Mål... 4 Forandringsteori... 5 Indhold... 6 Samarbejdsparter i FriNoVa... 7 Metoder... 7 Ansvarsforhold... 8 Styregruppe... 8 Brugerpanel... 8 Tidsplan

3 Indledning Projekt FriNoVa er godkendt som fricenterforsøg under Københavns Kommunes tillidsreform i Socialforvaltningen. Projektet er endvidere d. 7. oktober 2013 blevet udvalgt som styringslaboratorium af Økonomi og Indenrigsministeriet, Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Parterne var i udvælgelsen enige om, at projekt FriNoVa har potentiale for forøgelse af velfærdsproduktionen, ligesom der var enighed om at FriNoVa rummer en stor kompleksitet og involverer mange forskelligartede interessenter bl.a. brugerne af socialpsykiatrien, andre forvaltninger og Region Hovedstaden. I udvælgelsen blev lagt særlig vægt på FriNoVas potentiale i at identificere barrierer for tillid og dialog mellem dele af socialforvaltningen, bl.a. mellem bestiller og udfører og viljen til at arbejde innovativt med sammenhængskraften herimellem. Endelig vurderede parterne, at FriNoVa var den case, hvorigennem flest af de 7 principper for modernisering af den offentlige sektor bringes aktivt i spil. Socialforvaltningens Kontor for Organisationsudvikling og Økonomi- og Indenrigsministeriet, repræsenteret af MINDLAB, understøtter og følger projektet. Projektet bliver gennemført i et samspil mellem brugere, Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest og en række relevante offentlige og private samarbejdsparter. Vision Københavns Kommune er en kompleks organisation, som er svær at finde rundt i, ikke mindst for brugere, som er psykisk sårbare/har særlige behov og deres samarbejdspartnere. Vores vision er, at det skal blive nemmere at være borger/bruger 1. For det første, skal det være nemmere at være borger med psykisk sårbarhed og for det andet, skal det være nemmere at være borger, der fagligt eller civilt er i kontakt med psykisk sårbare borgere. 1 Vi definerer Brugere som voksne med sindslidelser eller psykisk sårbarhed og deres pårørende og netværk. 2

4 Ide Vores ide er at etablere et tilbud i form af én indgang, hvor man kan henvende sig, hvis man oplever udfordringer som eller med borgere med psykisk sårbarhed eller sindslidelse. Tilbuddet skal både yde rådgivning, støtte, undervisning på stedet og kunne henvise til de mest relevante tilbud i det offentlige hjælpesystem og i lokalsamfundet. Ved således at styrke mulighederne for, at brugeren kan få rette hjælp i rette tid og på rette sted, vil vi understøtte den positive effekt dette har for udviklingen af en sindslidelse. Vi vil derfor i samarbejde med brugerne arbejde på: 1. øget tværsektorielt samarbejde mellem kommune, region, frivillige m.fl. 2. en lokalt forankret én indgang. Vi vil udvikle et tilbud, hvor brugere, pårørende og samarbejdsparter arbejder sammen om at finde løsninger. Målgruppe Projektets kernemålgruppe er borgere mellem 18 og 35 år med psykisk sårbarhed eller sindslidelser 2 i Københavns Nordvest kvarter. Målgruppen er derudover pårørende og netværk. Baggrund Når en borger med sindslidelse eller psykisk sårbarhed ønsker støtte, vejledning eller hjælp af det offentlige hjælpesystem, kan han risikere, at blive sendt rundt fra den ene instans til den anden. På sin tur rundt i det offentlige hjælpesystem, kan han møde meget forskellige paradigmer, kulturer og kommunikationsformer. De forskellige instanser han møder kender ofte meget lidt til hinandens kultur, tilbud og regelsæt og de har sjældent mulighed for at arbejde tæt sammen om at løse borgernes problemer. For borgeren, de pårørende og hjælpesystemet medfører dette at borgerne ikke ved hvor de skal henvende sig og ikke kan finde ud af at navigere i hjælpesystemet. at borgerne oplever, at de ikke bliver hørt eller ikke kan komme i dialog med hjælpesystemet. at borgeren bliver sendt videre uden et præcist mål, med det resultat at han måske får et forkert tilbud eller opgiver og ikke modtager et tilbud han har behov for. at det kan være svært for pårørende at få information og overblik over de tilbud, som er relevante for netop dem og de borgere de gerne vil støtte. 2 Vi forstår psykisk sårbarhed som en tilstand, hvor man føler sig psykisk skrøbelig eller overvejer, om man har en sindslidelse. Vi forstår sindslidelse som en diagnosticeret psykisk lidelse. 3

5 at man i hjælpesystemerne oplever, at borgerne belaster dette unødigt ved at henvende sig de forkerte steder. at de forskellige instansers medarbejdere ikke får mulighed for, at sætte deres faglighed i spil på rette tid og sted. Mål Med projekt FriNoVa ønsker vi at opnå følgende forandringer: På kort sigt: at det bliver mere synligt for borgerne hvor man kan henvende sig, hvis man oplever udfordringer som/med borgere med psykisk lidelse. Og at borgerne dermed oplever større sammenhæng og imødekommenhed i det offentlige hjælpesystem. at borgerne oplever at det er nemmere at få rette hjælp i rette tid. at udvikle én indgang i tæt samarbejde med borgerne, samarbejdsparter og lokalsamfund. at pårørende og netværk oplever, at det er nemmere at få relevant støtte. at de involverede samarbejdsparter oplever større sammenhæng i den fælles opgaveløsning. På lang sigt: at borgerne har større tillid til det offentlige hjælpesystem. at det offentlige har mere effektiv ressourceanvendelse. at borgerne oplever større medborgerskab. 4

6 Forandringsteori Herunder skitseres projektet i et diagram i en såkaldt forandringsteorimodel. Modellen illustrerer projektets konkrete aktiviteter, resultatmål og effekter. I teksten under diagrammet, beskrives indholdet, samarbejdsparter og metoder. Aktiviteter Resultatmål Effekter mellemlang sigt Effekter lang sigt Udvikling af "én indgang" til sdet offentlige hjælpeystem. Udvikle en ny praksis med borgeren som aktiv part efter principperne i "Åben Dialog". Oprettelse af brugerpanel. Afholdelse af workshops med deltagelse af brugere og samarbejdspartnere herunder kommune, region og lokalsamfund. Tilbud om undervisning og støtte til brugerne. Tilbud om undervisning og støttegrupper for pårørende. De involverede trænes i en netværks-baseret arbejdsmetode. Flere borgere får kendskab til de relevante muligheder der er for støtte og hjælp. Borgere oplever større sammenhæng og imødekommenhed i hjælpesystemerne. Flere borgere får ved første henvendelse det rette tilbud. Pårørende og netværk oplever, at det er nemmere at få relevant information og støtte. De involverede samarbejdsparter oplever, at deres faglighed udnyttes bedre. De involverede samarbejdsparter oplever større samenhæng i den fælles opgaveløsning. Flere borgre får kendskab til lokalområdets tilbud Tidligere støtte til borgere og dermed forebyggelse af sindslidelsens forværring. Mindre unødig belastning af hjælpesystmerne. Større samarbejde mellem kommune, region og lokalsamfund. Spredning af de gode erfaringer i Kommunen, regionen og lokalsamfundet. Færre henvendelser til den psykiatriske skadestue. Flere borgere får etableret et netværk i lokalsamfundet. Borgerne har større tillid til de offentlige hjælpesystemer. Borgerne oplever sig i højere grad i stand til at leve et selvstændigt liv. Mere kvalitet for de samme eller færre penge. Mere effektiv ressourceanvendelse. Borgerne har større medborgerskab herunder deltagelse i lokalsamfundet. Færre borgere har behov for omfattende og langvarig støtte. 5

7 Indhold Vi vil udvikle én indgang som et lokalt forankret kursus og støttecenter for mennesker med psykisk sårbarhed. Et uvisiteret tilbud, hvor man kan komme ind fra gaden. Her vil man blive mødt af både medarbejdere med brugerbaggrund og medarbejdere med faglig baggrund, som giver råd og vejledning på stedet, tilbyder undervisning, støttegrupper, mentorordninger, følgesvende (peer to peer 3 ), informerer om relevante tilbud eller guider videre til rette sted. Én indgang vil tilbyde støttegrupper med professionel tovholder for pårørende til mennesker med psykisk sårbarhed, mhp. at styrke de pårørende, informere om psykisk lidelse og behandling og aflaste de pårørende følelsesmæssigt. Vi vil udvikle en ny praksis med borgeren som aktiv part ud fra principperne i Åben Dialog. Her ønsker vi bl.a. at visitationen til boliger til borgere fra Nord Vest flyttes fra den centrale visitation til en lokal NV visitation. Borgere fra hele centrets geografiske område vil blive visiteret i denne enhed via tæt samarbejde med lokale sagsbehandlere og den regionale psykiatri på Bispebjerg Hospital, i Distrikspsykiatrien og AOP 4 - team. Ved én indgang til behandling kan borgeren få rette tilbud ved første henvendelse, ligesom samarbejdspartnere (sagsbehandlere, sygehuspersonale, kommunalt ansatte, politi, viceværter, naboer etc.) får bedre overblik over tilgængelige tilbud. Der vil være tilbud om undervisning/kurser til brugere og pårørende. Kurser der drives af brugere. Der kan etableres et samarbejde med brugerorganisationer som f.eks. LAP 5, der har flere års erfaringer med dette (Vendepunkter). En indgang vil udvikle en samarbejdsform med nye berøringsflader, der styrker det indbyrdes netværk de offentlige instanser indbyrdes og med civilsamfundet. 3 Bruger- til bruger -støtte. 4 Akut Opsøgende Psykoseteam 5 Landsforeningen Af Psykiatribrugere 6

8 Samarbejdsparter i FriNoVa I nedenstående model illustreres en række af de samarbejdspartnere, som vi i projektets opstartfase finder relevante. Der kan i løbet af projektperioden vise sig nye eller andre relevante og interesserede samarbejdspartnere og det vil projektet være åbent for. Kultur- og fritidsforv. Region DPC og AOP Sunheds- og omsorgsforv. Socialcenter Kbh. Visitation FriNoVa Den sociale hjemmepleje Bispebj. lokaludv. Rådgivingsc. Kbh. Jobcenter og VIVIL Almene boligselsk. Som det fremgår, udvikles projektet i samarbejde med en lang række relevante samarbejdsparter. Metoder Projekt FriNoVa bliver gennemført i et samspil mellem brugere/ borgere, ledelse og medarbejdere, hvor vi udvikler og afprøver nye arbejdsmåder, samarbejdsmåder og metoder. Vi inddrager interesserede samarbejdsparter til at deltage i udviklingen af projektet. Vi arbejder med innovationsmetode ud fra den kommunale model for bruger- og medarbejderdreven innovation. 7

9 Ansvarsforhold Projektejer: Centerchef Anne Biener, Socialpsykiatrisk Center Nord-Vest. Projektleder: Karoline Kjeldtoft Som beskrevet i indledningen, er projektet forankret lokalt i Center Nord-Vest, ligesom det indgår som case i et styringslaboratorium udvalgt af Økonomi- og Indenrigsministeriet, Økonomiforvaltningen i Københavns Kommune og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO). Københavns Kommunes Socialforvaltnings Kontor for Organisationsudvikling samt Økonomi og Indenrigsministeriet, repræsenteret af MINDLAB, understøtter og følger projektet. Styregruppe Projektet styres af en styregruppe med repræsentation fra de relevante samarbejdsparter. Styregruppen ledes af centerchefen og støttes af en sekretær. Styregruppen mødes 6-8 gange i løbet af den 2-årige projektperiode. Brugerpanel Projektet tilknyttes et brugerpanel, der løbende kvalificerer udviklingen og ideerne undervejs i projektet. Brugerpanelet består af 3-6 borgere, der er - eller har været inden for målgruppen. Panelet mødes ca. en gang om måneden i løbet af projektperioden. Tidsplan Projektet gennemføres fra den 1. januar 2014 til den 31. december første halvår. Etablering af styregruppe, udarbejdelse af evalueringsplan, udviklingsproces i samarbejde med brugere og samarbejdsparter. Medio 2014 til medio Projektets prototype gennemføres, evalueres og udvikles undervejs. Primo Midtvejsstatus og evaluering. Ultimo Projekt slutevalueres. 8