Åben dagsorden Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Økonomi og Planlægning

Transkript

1 Åben dagsorden Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Økonomi og Planlægning Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl. Mødested: Mødelokale A, 6. sal, Jobcentret, Sct. Knuds Park 6, 9800 Hjørring Fraværende: Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Analyse af sygedagpengeområdet 2 2 Redegørelse vedrørende eventuel genoptagelse af sygedagpengesager 4 3 Analyse af unge på uddannelseshjælp 7 4 Fælles visitationsgrundlag for FGU 9 5 s deltagelse i Frikommuneforsøget vedrørende 12 formkrav for lovpligtige samtaler på dagpengeområdet og Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats 6 Månedsrapporter december Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Første halvår Tilsynsrapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration 24 (SIRI) vedrørende danskuddannelserne hos A2B 9 Orientering, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune

2 Side P Analyse af sygedagpengeområdet Resumé Der gives en orientering om udviklingen på sygedagpengeområdet samt de initiativer, der vil blive iværksat med henblik på at nedbringe sagsvarigheden. Sagsfremstilling Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget besluttede i forbindelse med behandlingen af Økonomirapport 2 på mødet den 12. november 2018, at der skulle udarbejdes en nærmere analyse af udviklingen på sygedagpengeområdet med baggrund i den opdrift i udgifterne, som økonomirapporten viste for dette serviceområde. Forvaltningen har på den baggrund udarbejdet en analyse af udviklingen på området, der er vedlagt i bilag 1. Analysen peger blandt andet på, at der ikke er sket en stigning i det samlede antal sygedagpengesager, men at sagerne generelt har fået en længere varighed, hvilket afstedkommer et højere antal fultidspersoner. Den længere varighed af sagsforløbene giver samtidig en lavere refusionsprocent på forsørgelsesydelsen end budgetteret. På mødet i dag vil afdelingsleder Tanja Hallund fra jobcentrets sygedagpengeafdeling orientere om indsatsen på sygedagpengeområdet, herunder om de initiativer, som er planlagt for at nedbringe sagsvarigheden. Der vil blive fulgt op på de igangsatte initiativer og udviklingen i sagsantal til budgetseminaret i maj måned. Lovgrundlag Økonomi

3 Side 3. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Notat om udviklingen på sygedagpengeområdet 2. Arbejdsgivere med flest sygedagpengeforløb (LUKKET) Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning

4 Side I Redegørelse vedrørende eventuel genoptagelse af sygedagpengesager Resumé Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget orienteres om henvendelse til fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering vedrørende stop af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Udvalget orienteres ligeledes om den lokale praksis på området, og om udfaldet af to stikprøver i relevante sager. Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) har i skrivelse til landets kommuner dateret 11. januar 2019 orienteret om, at kommunerne på eget initiativ vil være forpligtet til at genoptage de sygedagpengesager, hvori kommunen har truffet afgørelse om stop af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Henvendelsen fra STAR er vedlagt i bilag Sagens indhold: Henvendelsen fra STAR omhandler isoleret set alene Østre Landsrets dom i maj 2018 i forhold til afgørelser truffet efter 7 i Sygedagpengeloven. Landsrettens dom ligger dog i sit indhold helt op ad en afgørelse Højesteret traf i 2015, der også vedrørte forbud mod stop af sygedagpenge med tilbagevirkende kraft. Bestemmelsen i Sygedagpengelovens 7 fastslår, at man har ret til sygedagpenge hvis man er uarbejdsdygtig på grund af egen sygdom. Underforstået, at man kan miste retten til sygedagpenge hvis denne betingelse ikke længere er opfyldt. Det spørgsmål Landsretten behandler er således, om kommunerne kan standse udbetalingen automatisk lige så snart betingelsen i 7 ikke længere er opfyldt eller om man først kan stoppe udbetalingen når man har truffet en rigtig myndighedsafgørelse og med virkning fra denne dag. Landsrettens dom fastslår, at kommunerne først kan stoppe udbetalingen fra den dag der træffes en afgørelse og at denne afgørelse ikke kan tillægges tilbagevirkende kraft til et andet tidspunkt. De kommuner, der måtte have haft

5 den sidstnævnte praksis vil derfor have truffet ugyldige afgørelser og er også blevet pålagt at udfinde og omgøre disse afgørelser. Side 5. I blev afgørelsespraksis allerede strammet op i forlængelse af ovennævnte afgørelse i Højesteret i 2015, og stop for udbetaling af sygedagpenge sker således aldrig før der er truffet behørig afgørelse i sagen. 2.1 Stikprøver: Østre Landsrets dom i maj 2018 blev fulgt af en principafgørelse fra Ankestyrelsen i juni 2018, der fastlægger praksis på området. gennemførte umiddelbart efter styrelsens principafgørelse en ministikprøve i relevante sager. I alle sager var afgørelser om stop af sygedagpenge truffet i overensstemmelse med styrelsens fastlagte praksis. Henvendelsen fra STAR har medført endnu en stikprøve. Der er udtrukket 12 tilfældige sager blandt de 80 sager, hvori i udbetaling af sygedagpengene er stoppet efter 7 i I alle sager var afgørelser om stop af sygedagpenge truffet i overensstemmelse med styrelsens fastlagte praksis. Afdelingsleder Tanja Hallund deltager under punktets behandling. Lovgrundlag Sygedagpengelovens 7 Økonomi. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Bilag: 1. Henvendelse fra STAR dateret 11. januar 2019

6 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning Side 6. Beslutning

7 Side P Analyse af unge på uddannelseshjælp Resumé Med udgangspunkt i den gruppe af unge, der påbegyndte et forløb på uddannelseshjælp i første halvår af 2018, har forvaltningen analyseret gruppen ud fra en række parametre. Der er endvidere foretaget en kortlægning af gruppen af aktivitetsparate på uddannelseshjælp i november Sagsfremstilling Forvaltningen har analyseret den gruppe af unge, der i løbet af første halvår 2018 påbegyndte et forløb på uddannelseshjælp. Gruppen er analyseret ud fra deres forudgående status på forskellige tidspunkter op til start på uddannelseshjælp. Der er lavet en yderligere analyse af de unge, der lige op til deres start på uddannelseshjælp modtog SU, og denne analyse baserer sig på deres uddannelseshistorik. Analysen er vedlagt i bilag 1. Antallet af unge på uddannelseshjælp, der er vurderet aktivitetsparate har ligget på et relativt højt niveau gennem Forvaltningen har med baggrund i den gruppe, der var aktivitetsparate medio november 2018 foretaget en kortlægning af gruppen. Denne kortlægning er vedlagt som bilag 2. På tidspunktet for kortlægningen er den primære barriere i forhold til uddannelse psykiske problemer og det kan forventes at en del af de unge i målgruppen vil overgå til ressourceforløb og fleksjob. Det skal bemærkes, at der i den analyserede gruppe er 54 unge, der på opgørelsestidspunktet var i gang med et STU-forløb. Denne gruppe udgør således lige knapt en tredjedel. Der vil blive fulgt op på denne analyse i forhold til Ungestrategiens indsatser og i forhold til prioriteringerne indenfor investeringsstrategien "Flere i job og uddannelse". Der vil således til udvalgets budgetseminar i maj måned blive fremlagt forslag til prioriterede indsatser. Lovgrundlag

8 Økonomi Side 8. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Notat om unge på uddannelseshjælp i første halvår af Kortlægning af aktivitetsparate på uddannelseshjælp - november 2018 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning

9 Side P Fælles visitationsgrundlag for FGU Resumé Der er på tværs af kommunerne i Vendsyssel udarbejdet en fælles målgruppedefinition og visitationsprocedure med henblik på ensartet praksis i forhold til den nye forberedende grunduddannelse (FGU). Sagsfremstilling I forbindelse med etableringen af den Kommunale Ungeindsats (KUI) i kommunerne parallelt med etableringen af den Forberedende Grunduddannelse (FGU) har Læsø, Brønderslev, Hjørring og Frederikshavn kommuner nedsat et administrativt samarbejdsforum med en styregruppe på direktør- og chefniveau samt en faggruppe på leder- og konsulentniveau til at understøtte samarbejdet på tværs; herunder samarbejdet med FGU-institutionen. Der blev i dette forum afhold møder i november 2018 og januar 2019, hvor følgende blandt andet blev drøftet: 1. Behovet for information om FGU i forhold til kommende brugere (særligt i vejledningsøjemed) herunder uddannelsesparathedsvurderingerne i forhold til FGU 2. Målgruppedefinition og visitationsprocedurer Der var på tværs af alle fire kommuner enighed om at lave følgende aftaler i forhold til drøftelserne: 1. Der udarbejdes en fælles brochure, som kan anvendes som informationsmateriale til kommende elever, indtil FGU selv har et tilgængeligt materiale vedlagt som bilag. FGU Vendsyssel godkendte på møde den 14. december 2018, at materialet bruges, indtil de selv udsender materiale. 2. Der er enighed om, at en ung kan være i målgruppen for FGU, hvis den unge er under 25 år og har opfyldt undervisningspligten men ikke bestået afgangsprøven og ej heller har gennemført en ordinær ungdomsuddannelse. Den unge kan desuden være i målgruppen, hvis den unge opfylder de formelle krav til erhvervsuddannelser/gymnasiale uddannelser, men ikke er i stand til at gennemføre uddannelsen på grund af sociale, personlige og/eller faglige udfordringer. Kernemålgruppen for FGU er de unge, som i dag går på

10 Kombineret ungdomsuddannelse (KUU), produktionsskole, Almen voksenuddannelse (AVU) og Erhvervsgrunduddannelse (EGU). Tyngden i forhold til målgruppen for FGU kan dermed beskrives som de unge, der er i nærmeste udviklingszone for at kunne varetage et job eller gennemføre en ungdomsuddannelse via et variabelt forløb på FGU. Side 10. Unge, der allerede i dag er i beskæftigelsessystemet, kan også visiteres til FGU jævnfør ovenstående målgruppedefinition. Al visitation til FGU foregår på baggrund af individuelle vurderinger af den unge. 10. klasse er som hidtil en del af grundskolen og er ikke en del af etableringen af FGU, målgruppedefinitionen og visiteringen dertil. Der er enighed om, at det bør være uddannelsesvejlederne, der fremadrettet målgruppevurderer og visiterer de unge til FGU, da det giver en ensartet vejledning og sammenhæng i målgruppevurderingen i grundskolen og i de forskellige kommunale ungeindsatser. Uddannelsesvejlederne har ansvaret for uddannelsesplanen. FGU skal ud fra den uddannelsesplan udarbejde forløbsplanen for FGU-forløbet for den enkelte unge. Der arbejdes mellem de fire kommuner på en ensretning af opfølgningen på FGU-forløbet herunder hvor ofte der skal ske en opfølgning, og hvordan den skal ske. Der er et fælles ønske om at have fokus på progression og målopfyldelse fra FGU, således de unge afsluttes til uddannelse og job og ikke i beskæftigelsessystemet efter endt FGU-forløb. Opfølgningsforløbet aftales endeligt med FGU institutionen. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

11 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Side 11. Bilag: 1. Infopjece vedrørende Forberedende grunduddannelse 2. Vejledningspjece fra Undervisningsministeriet om målgruppevurdering Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender den fælles målgruppedefinition og visitationsprocedure Beslutning

12 Side P s deltagelse i Frikommuneforsøget vedrørende formkrav for lovpligtige samtaler på dagpengeområdet og Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats Resumé deltager i frikommuneforsøget omhandlende "Formkrav ved lovpligtige samtaler" på dagpengeområdet. Det er nu endvidere blevet muligt at deltage i et a-kasseforsøg omhandlende kontaktforløbet for dagpengemodtagere i forbindelse med "Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats". Deltagelse i a- kasseforsøget forudsætter dog, at indstiller frikommuneforsøget vedrørende samtaler på dagpengeområdet. Sagsfremstilling Arbejdsmarkedsudvalget godkendte på møde den 28. november 2016, at indtrådte i Frikommuneforsøg ll i frikommunenetværk Nordjylland. Forsøget var på området "Formkrav til lovpligtige samtaler". Forsøgsperioden er fra 1. oktober 2017 til 1. januar Frikommuneforsøget omfatter muligheden for et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb for målgrupperne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Herunder en ophævelse af de lovgivningsmæssige krav omkring tidsfrister for afholdelse af kontaktsamtaler samt kontaktform. Formålet er at etablere en individuel indsats, som tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for overholdelse af proceskrav. Derudover har regeringen i august 2018 indgået "Aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats", der forenkler beskæftigelsesindsatsen i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven). I denne aftale er det gjort muligt for kommunerne at deltage i et a-kasseforsøg omhandlende kontaktforløbet for dagpengemodtagere. Deltagelse i a-kasseforsøget forudsætter dog, at kommunen indstiller frikommuneforsøget vedrørende samtaler på specifikt dagpengeområdet, jævnfør også borgmesterbrev fra beskæftigelsesministeren og økonomi- og

13 indenrigsministeren, dateret den 21. december Brev, inklusiv brevets bilag, er vedlagt i bilag 1 og 2. Side 13. A-kasseforsøget Med aftalen om en forenklet beskæftigelsesindsats er det besluttet, at udvalgte a-kasser i en 4-årig periode får ansvaret for kontaktforløbet for dagpengemodtagere i opsigelsesperioden og de første 3 måneder af ledighedsforløbet. Alle a-kasser kan ansøge om at deltage i forsøget. Beskæftigelsesministeriet har udarbejdet en "Initiativbeskrivelse" og en figur til aftalens del om a-kasseforsøget. Dette materiale er vedlagt i bilagene 3 og 4. Initiativet skal omfatte mindst 25 procent af de nyindplacerede på dagpenge årligt. A-kasserne skal som minimum afholde en CV-samtale, rådighedssamtaler og 1. fællessamtale. Derudover skal a-kasserne afholde kontaktforløbssamtaler med de ledige efter behov, og disse samtalers form og indhold skal tilpasses den enkelte lediges situation og behov. Hvis kommunen ønsker at indgå i det nye a-kasseforsøg, kan det ske enten som forsøgs- eller kontrolkommune. Det afhænger af, hvilke a-kasser der bliver udvalgt og i hvilke områder. For at kommunen kan være med, så forudsætter det, som nævnt, at kommunen udtræder af frikommuneforsøget. Nuværende erfaringer med frikommuneforsøget - samtaler Forvaltningen har gjort en række positive erfaringer med sagsbehandlingen for dagpengemodtagerne, som deltager i frikommuneforsøget vedrørende samtaler. Aftaler med a-kasser Jobcenter Hjørring har nu 24 enslydende aftaler om, hvordan jobcentret sammen med a-kasserne tilrettelægger kontaktforløbet for ledige i Hjørring kommune. Det betyder at jobcentret har ansvaret for kontaktforløbet på vegne af jobcenter og a-kasse, og har nogle individuelle aftaler med hver a-kasse om, hvor og hvornår jobcentret afholder samtaler, herunder de fælles a-kassesamtaler, som jobcentret indkalder både borger og a-kasse til. I øvrigt koordineret med vores naboer på jobcentrene i Frederikshavn- og Brønderslev kommuner, så a- kasserne ikke oplever, at de skal til samtale på flere jobcentre i Vendsyssel samtidig.

14 Kontaktforløbet Kontaktforløbet indledes med et informationsmøde for alle nye ledige, hvor de blandt andet præsenteres for alle de muligheder, den enkelte har for at få hjælp til at komme tilbage i job. Der er deltagelse på informationsmøderne af både virksomhedsservice og personlige jobformidlere, som fortæller om jobmulighederne og muligheder for at få personlig hjælp af en jobformidler til forhold omkring jobsøgningsprocessen. Dette indledende møde kan jobcentret også tælle med i kontaktforløbet, da jobcentrene i frikommuneforsøget godt må indkalde til gruppemøder. Erfaringen er, at disse gruppemøder er meget givtige, da der opstår en god dynamik og netværk mellem deltagerne. Denne mulighed vil forsvinde med en udtræden af frikommuneforsøget. Side 14. Det vil være meget vanskeligt at styre flowet i ovenstående, hvis jobcentret skal arbejde med forskellige aftaler. Det vil i givet fald resultere i, at nogle af de ledige i et a-kasseforsøg dermed vil gå glip af nogle af disse tilbud. En fordel ved at være med i frikommuneforsøget er endvidere, at jobcentret kan tilrettelægge kontaktforløbet betydelig mere individuelt efter den enkelte borgers behov. Udtræder Jobcenter Hjørring af frikommuneforsøget, skal eksempelvis alle borgere møde ind til personlige samtaler. I frikommuneforsøget har jobcentret mulighed for at gennemføre samtaler med nogle målgrupper telefonisk, eksempelvis borgere der er tilknyttet fiskeindustrien i Hirtshals, og som derfor ofte kan have kortere perioder med sæsonledighed. En anden gruppe, hvor Jobcenter Hjørring sparer borgerens tid, er dem, der i kortere perioder er hjemsendt på grund af vejrlig. Disse borgere vil også udenfor et frikommuneforsøg skulle møde personligt op til samtaler. Den store fleksibilitet i kontaktforløbet vil forsvinde, hvis jobcentret træder ud af frikommuneforsøget. Jobcentret har i forsøget mulighed for at tilrettelægge forløbet af samtaler med den enkelte borger. Træder jobcentret ud af forsøget, er vi tilbage i en one size fits all model, hvor kontakten med borgeren er defineret til at finde sted med cirka 4 ugers mellemrum i de første 6 måneder. Her oplever jobcentret i det daglige, at nogle borgere kan have brug for en mere fleksibel løsning, og eksempelvis have behov for 2-3 samtaler indenfor den første måned, hvis de arbejder med nogle helt konkrete ting. Omvendt er der også perioder, hvor den ledige ikke har behov for så meget kontakt. Eksempelvis, hvis borger er i gang med et kursusforløb, eller har fået et sæsonjob i turisterhvervet. I disse situationer har borger måske inden perioden ikke så stort behov for kontakt med jobcentret.

15 Lovgrundlag Frikommuebekendtgørelsens 4-6 og udkast til lovforslag om ny hovedlov på beskæftigelsesområdet: Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Side 15. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Borgmesterbrev; Brev til frikommuner vedr. frikommuneforsøg II, 21. december Frikommuneforsøg ll - Bilag til Borgmesterbrev, 21. december Initiativbeskrivelse: Mere ansvar til a-kasserne, BM, august Figur: Mere ansvar til a-kasserne, BM, august 2018 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget viderefører det gode samarbejde med a-kasserne indenfor rammerne af frikommuneforsøget Beslutning

16 Side P Månedsrapporter december 2018 Resumé Månedsrapporterne for december 2018 foreligger nu til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets orientering. Sagsfremstilling Én gang om måneden orienteres Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget om aktivitetsudviklingen på beskæftigelsesindsatsen. Månedsrapporten er en del af forvaltningens ledelsesinformation og forelægges udvalget med henblik på drøftelse af eventuelle politiske initiativer. Den består dels af faste rapporter, der opdateres månedsvis samt af opgørelser, der kan variere fra måned til måned og dække aktuelle temaer. Månedsrapporterne består denne gang af to opgørelser; dels en opgørelse over udviklingen i ledighed og beskæftigelse og dels en opgørelse over udviklingen i jobcentres målgrupper. 1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for november måned I forhold til november 2017 har der i absolutte tal været et fald i ledigheden på 295 personer svarende til en nedgang på cirka 21 procent, så der i november 2018 var ledige, svarende til en ledighedsprocent på 3,8 opgjort som andelen af borgere i arbejdsstyrken. I figuren øverst på side 1 er vist en underopdeling i forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Af denne figur fremgår, at nedgangen i antal ledige mellem de to perioder primært er relativt størst for de ikke-forsikrede. I bilagets side 4 er der ændret i fremstillingen af udviklingen i beskæftigelse og ledighed, således at udviklingen vises i hver sin graf. Beskæftigelsen ligger nu et pænt stykke over niveauet fra 2016 og lidt over niveauet for På side 5 i bilag 1 er der for november 2017 og 2018 vist en sammenligning i

17 ledighedsprocenter for kommunerne i arbejdskraftopland Vendsyssel samt for Region Nordjylland i alt. Side Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der på sagsudviklingen for forrige og indeværende år frem til den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde december Målgrupperne i rapporten omfatter: Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Integrationsborgere Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Ressourceforløb Revalidering Førtidspension Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo december måned. 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp er ydelsen til unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Der er samtidig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-december i henholdsvis 2017 og 2018 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb. Området er præget af store udsving i sagsantallet hen over året, idet en større del af sagsforløbene afsluttes inden opstart på uddannelse, og dette sker typisk i juni og december måneder. Således er antallet af personer på uddannelseshjælp også faldet fra november til december. Det samlede sagsantal følger den samme udvikling som i 2017, men dog på et lidt lavere niveau. Antallet af

18 uddannelsesparate er noget under niveauet for 2017, mens antallet af aktivitetsparate omvendt er lidt over. Side Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate. Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp ligger markant under den tilsvarende periode i Der har i stort set hele 2018 været et jævnt fald i det samlede antal sager og særligt for de jobparate har nedgangen været mærkbar, men også udviklingen for de aktivitetsparate viser en markant nedgang i løbet af 4. kvartal Samlet set er der cirka 22 procent færre kontanthjælpssager i december 2018 i forhold til december Integrationsborgere Denne oversigt viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet. Oversigten viser, at antallet af borgere omfattet af programmet har været kontinuerligt faldende siden sommeren 2017, således at niveauet i december 2018 er cirka 26 procent lavere end den tilsvarende måned året før. 2.5 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers varighed var på 164 sager ved udgangen af december måned, hvilket er noget over niveauet fra samme periode året før. Samlet set var der i december måned fultidspersoner på sygedagpenge, dog med et væsentligt forbehold for senere efterregistreringer, der traditionelt vil løfte særligt de to seneste måneders sagsantal. 2.6 Jobafklaringsforløb En sygemeldt, der ikke kan få forlænget sin sygedagpengesag efter en af de forskellige forlængelsesårsager, har ret til at få tilbudt et jobafklaringsforløb, hvor borgeren i forløbet modtager ressourceforløbsydelse. Området udviser et faldende sagsantal i anden halvdel af 2018, og niveauet er noget under den tilsvarende periode i Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for december 2018, at der er personer ansat i fleksjob.

19 Borgere, der er visiteret til et fleksjob, men som ikke er ansat i et fleksjob, modtager ledighedsydelse, og der er derfor naturligt en tæt sammenhæng mellem udviklingen i fleksjob og ledighedsydelse. Antallet af personer på ledighedsydelse har generelt ligget noget højere i anden halvdel af 2018 i forhold til samme periode i En del af dette skyldes afholdelse af ferie, hvor borgere i fleksjob uden ret til løn modtager ledighedsydelse, men en del af forklaringen er også, at der er sket en stigning i nyvisiteringer til fleksjobordningen. Tilgangen er blandet andet sket ved borgere, der tidligere var aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere. Side Ressourceforløb Antallet af personer i ressourceforløb har de seneste måneder vist en stigende tendens og ligger i december måned over niveauet for den tilsvarende periode i Det kan antages at nedgangen i antallet af aktivitetsparate kontanthjælpsmodtagere har afstedkommet en del af den større tilgang til området (vist ved tabellen til venstre midt på side 9). Tilgangen har i månederne i 4. kvartal været den højeste i opgørelsesperioden. I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af forløbene er afsluttet til førtidspension. 2.9 Revalidering Antallet af personer i revalidering har vist en vigende tendens de seneste fire måneder og er nu under niveauet for den tilsvarende periode i Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt antal nytilkendelser fordelt på måneder i perioden. Antallet af nytilkendelser til førtidspension har i 2018 ligget på 17 i gennemsnit pr. måned, hvilket er tre flere end gennemsnittet for hele Nederst på side 11 vises i to figurer nytilkendelser af førtidspension fordelt på henholdsvis under og over 40 årige Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats Denne oversigt i bilagets side har fokus på den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige, det vil sige forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, borgere omfattet af integrationsprogrammet samt uddannelseshjælpsmodtagere. De virksomhedsrettede redskaber, der indgår i opgørelsen, er virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og opgørelsen gælder forløb, der har været aktive i januar-december For hver målgruppe vises to tabeller; dels en top-ti over de brancher, som de ledige er aktivereret

20 indenfor, og dels en tabel med en top-ti med de stillingsbetegnelser, som de ledige omfatter. Side 20. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, november Månedsrapport, december 2018 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter månedsrapporterne Beslutning

21 Side G Ankestyrelsens klagesagsbehandling. Første halvår 2018 Resumé Der er udarbejdet oversigt over Ankestyrelsens afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet for første halvår Oversigten er suppleret med uddybende redegørelser vedrørende de forhold, hvor styrelsen har ændret / ophævet kommunens afgørelse eller hjemvist sagen til fornyet behandling i kommunen. Oversigt og redegørelser fremlægges til udvalgets behandling. Sagsfremstilling Ankestyrelsen gør en række statistikker tilgængelig på sin hjemmeside, herunder kvartalsstatistikker over klager over kommunernes afgørelser på social- og beskæftigelsesområdet. I nedenstående tabel gengives Ankestyrelsens afgørelser i de realitetsbehandlede klager over afgørelser truffet af i første halvår Der er alene medtaget klager, der ikke er blevet afvist fordi der er klaget for sent, eller klager, der er henvist til anden myndighed. Som det fremgår af oversigten, har Ankestyrelsen i perioden realitetsbehandlet 124 klager på social- og beskæftigelsesområdet, hvoraf s afgørelser er blevet stadfæstet i 85 tilfælde - svarende til 69 procent.

22 Lov om aktiv socialpolitik har afstedkommet flest afgørelser fra Ankestyrelsen, og i 58 procent af tilfældene er kommunens afgørelse blevet stadfæstet. Sygedagpengeloven har afstedkommet næst flest afgørelser fra styrelsen. I 89 procent af tilfældene er kommunens afgørelse blevet stadfæstet. Side 22. Redegørelser vedrørende ændrede afgørelser og hjemviste sager vedlagt i bilag. Der henvises til bilaget for en uddybning. Der gøres opmærksom på, at en og samme sag kan medføre flere afgørelser fra styrelsen, og der således er eksempler på sager, hvor en kommunal afgørelse stadfæstes og en anden afgørelse i samme sag hjemvises. I disse tilfælde vil sagen være registreret begge steder i ovenstående tabel. Der gøres endvidere opmærksom på, at ikke alle sager i ovenstående er sagsbehandlet i Arbejdsmarkedsforvaltningen. I et antal sager påtaler Ankestyrelsen endvidere, at kommunens klagesagsbehandling overskrider fire uger. Lovgrundlag. Økonomi. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Bilag: 1. Uddybende beskrivelser vedrørende Ankestyrelsens klagesagsbehandling første halvår 2018

23 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning Side 23. Beslutning

24 Side K Tilsynsrapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) vedr. danskuddannelserne hos A2B Resumé Kommunalbestyrelsen skal hvert andet år indsende tilsynsrapport vedrørende danskuddannelserne til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Sagsfremstilling 1.0. Baggrund Jævnfør Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge med flere 21, stk. 4. skal kommunalbestyrelsen hvert andet år indsende en rapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) om udviklingen på området. Rapporten skal indeholde en beskrivelse af, hvordan tilsynet har været ført og forholde sig til data om undervisningens aktivitet og prøveresultater. Rapporten skal omfatte et administrativt, økonomisk og pædagogisk tilsyn Administrativt og økonomisk tilsyn Det administrative og økonomiske tilsyn fører tilsyn med administrative procedurer hos sprogudbyderen, fremmødeprocent, udbyderens fleksibilitet, beståelsesprocenter, gennemførelsestider, sammenhæng mellem pris og kvalitet med videre. Forvaltningen gennemfører minimum et årligt administrativt og økonomisk tilsyn ved leverandøren af danskuddannelserne. Det seneste administrative og økonomiske tilsynsbesøg blev gennemført hos A2B den 27. september Tilsynsrapporten herfra blev godkendt af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i møde den 22. oktober 2018 med følgende bemærkninger: "Tilsynsrapporten for A2B Hjørring 2018 godkendes, idet der dog foretages supplerende opfølgning i forhold til sproglærernes uddannelsesniveau og timetallet på de enkelte forløb. Endeligt er det Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets forventning, at øjeblikkelige initiativer fra Sprogskolens

25 ledelse, frem mod næste tilsyn, vil medføre en markant positiv udvikling i fremmødet." Side 25. Nedenfor foretages supplerende opfølgning, jævnfør Udvalgets beslutning Opfølgning i forhold til sproglærernes uddannelsesniveau: På det pædagogiske tilsyn i januar 2019 oplyste A2B, at der pr. 1. januar 2019 er ansat 7 sproglærere på A2B Hjørring med følgende uddannelsesniveau: 3 sproglærere har afsluttet uddannelsen til underviser i dansk som andetsprog for voksne (DAV) 1 sproglærer er i gang med DAV 2 sproglærere er tilmeldt DAV 1 sproglærer var i gang med meritlæreruddannelsen og kvalificeret til at blive optaget på den halvårlige efteruddannelse i dansk som andetsprog. A2B Hjørring opfylder således de formelle krav til undervisernes uddannelsesniveau, jævnfør Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge med flere Opfølgning i forhold til timetallet på de enkelte forløb: I forbindelse med eksamen i juni 2018 oplyste A2B Hjørring et gennemsnitligt timetal for gennemførelse af danskuddannelse 1 og 3 på niveau med landsgennemsnittet, mens gennemløbstiden for Danskuddannelse 2 lå godt 20 % under landsgennemsnittet. Beståelsesprocenten for danskuddannelse 1 og 3 var 100 % i juni 2018, mens beståelsesprocenten for Danskuddannelse 2 lå på 92,7 %. Udvalget ønskede en redegørelse for, hvorvidt der var en sammenhæng mellem den lavere gennemløbstid og den lavere beståelsesprocent på Danskuddannelse 2 ved eksamen i juni A2B har oplyst til Arbejdsmarkedsforvaltningen, at de 3 kursister, der ikke bestod eksamen på Danskuddannelse 2 i juni 2018, havde et markant højere fravær end gennemsnittet, og at dette formentligt er årsagen til, at de ikke formåede at bestå eksamen. A2B har efterfølgende, jævnfør punkt 2.3, strammet op på kravet om fremmøde, hvilket har øget fremmødet - og ved den netop overståede eksamen i december 2018 havde A2B Hjørring en beståelsesprocent på 100 procent på alle tre danskuddannelser Opfølgning i forhold til øjeblikkelige initiativer fra Sprogskolens ledelse med henblik på forbedring af fremmøde A2B har, i samarbejde med Jobcenter Hjørring, udarbejdet en strategi for forbedring af fremmødet, vedlagt i bilag 1. Samtlige tiltag i strategien er implementeret i Sprogcentrets daglige drift pr. 1. februar 2019.

26 Det kommende årlige tilsynsbesøg hos A2B Hjørring afvikles den 9. oktober På tilsynsbesøget vil der være særlig opmærksomhed på effekterne af strategien for forbedring af fremmødet. Side Pædagogisk tilsyn Det pædagogiske tilsyn fører tilsyn med undervisningens kvalitet og tilrettelæggelse, de anvendte voksenpædagogiske metoder, kursisternes progression, samt undervisernes kompetencer og kompetenceudvikling. Det fremgår af Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge med flere 21 stk. 4, at kommunalbestyrelsen skal inddrage personale med pædagogiske kompetencer i dansk som andet sprog for voksne i det pædagogiske tilsyn. Med pædagogisk kompetence menes en person, der som minimum lever op til kvalifikationskravet til lærer i dansk som andetsprog for voksne udlændinge med flere, og som har den nødvendige brede viden og erfaring, der skal til for at sikre tilsynskvaliteten. Eftersom har indgået en driftsaftale med A2B vedrørende danskuddannelse for voksne udlændinge med flere, er der ikke ansat medarbejdere med pædagogiske kompetencer i dansk som andet sprog for voksne i kommunen. Arbejdsmarkedsforvaltningen har derfor bedt BDO om at gennemføre det pædagogiske tilsyn hos A2B Hjørring. Det pædagogiske tilsyn blev gennemført den 7. januar Tilsynet har ikke givet anledning til bemærkninger eller anbefalinger. Den pædagogiske tilsynsrapport er vedlagt i bilag Tilsynsrapport til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) Tilsynsrapporten til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) vedrørende danskuddannelserne hos A2B er udarbejdet på baggrund af de administrative og økonomiske tilsynsrapporter fra henholdsvis 2017 og 2018, samt den pædagogiske tilsynsrapport af 7. januar Tilsynsrapporten til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI) er vedlagt i bilag 3. Lovgrundlag Bekendtgørelse om danskuddannelse til voksne udlændinge med flere

27 Økonomi BDO's grundpris for gennemførelse af det pædagogiske tilsyn med A2B Hjørring beløber sig til kr. eksklusiv moms. Side 27. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Ny samlet strategi til forbedring af fremmøde hos A2B Hjørring 2. Pædagogisk tilsynsrapport, A2B Hjørring, januar Bilag 3 - Tilsynsrapport til SIRI vedr. danskuddannelser hos A2B Hjørring, januar 2019 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender tilsynsrapporten til Styrelsen for International Rekruttering og Integration (SIRI). Beslutning

28 Side G Orientering, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget i Hjørring Kommune 2019 Sagsfremstilling Formanden Medlemmerne Forvaltningen Bilag: 1. Mod på livet; Vejene til uddannelse og job; Ungeudspil 2. Unges vej fra uddannelseshjælp til uddannelse-og-beskæftigelse; Analyse

29 Side 29. Underskrifter Thomas Klimek Per Hyldig Mogens Bjerre Carsten Andersen Helmuth Zickert Claus Mørkbak Højrup Mette Jensen