Referat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl. 11:00 Mødested: Mødelokale P1 i pavillonerne på CKUV, Elsagervej 25, 9800 Hjørring Fraværende: Claus Mørkbak Højrup deltog ikke i mødet. Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets dialogmøde med 2 bestyrelse for CKUV 2 Økonomirapport Ungdommens Uddannelsesvejledning - kvalitetsrapport 2017 / Godkendelse af Beskæftigelsesplan Godkendelse af tilsyn ved CKUV 16 6 Månedsrapporter - oktober Orientering Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Hjørring Kommune

2 Side P Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets dialogmøde med bestyrelse for CKUV Resumé Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets møde den indledes med dialogmøde med bestyrelsen for Center for Kompetenceudvikling og Undervisning, Vendsyssel (CKUV). Sagsfremstilling Udvalgets møde den indledes med dialogmøde med bestyrelsen for CKUV i tidsrummet 08:00-09:30. Dialogmøde og efterfølgende udvalgsmøde afvikles i mødelokale P1 i pavillonerne på CKUV, Elsagervej 25, 9800 Hjørring. Dialogmødet indledes med rundvisning, og har efterfølgende nedenstående dagsorden: 1. Kort præsentationsrunde 2. Kort præsentation af CKU 3. Byggeri 4. Ungestrategi 5. Eventuelt Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser

3 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Side 3. Bilag: Ingen Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at dialogmøde gennemføres. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingen. Claus Mørkbak Højrup deltog ikke i mødet.

4 Side Ø Økonomirapport 2 Resumé Økonomirapport 2 består af en budgetopfølgning pr. ultimo september 2018, et skøn over forventet regnskabsresultat for 2018 samt indstilling af en række bevillingsmæssige korrektioner. Sagsfremstilling Økonomirapport 2 for 2018 viser helt overordnet, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets forventede regnskab før bevillingsmæssige korrektioner giver et samlet mindreforbrug på 19,7 mio. kr. jævnfør tabel 1 herunder: Tabel 1: Opsamling, Økonomirapport 2, 2018, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget, mio. kr. Sektor Forsørgelse Fra 2017 til 2018 er budgettet for sektor forsørgelse reduceret med 35 mio. kr. idet flere forventes at komme i job og uddannelse som følge af effekterne af investeringsstrategien. Ved udarbejdelsen af Økonomirapport 2 er der foretaget et konkret skøn for det forventede regnskab 2018 indenfor de enkelte serviceområder. På sektorniveau giver disse skøn et samlet mindreforbrug på 3 mio. kr. For nærmere om de enkelte serviceområder henvises til selve økonomirapporten, der er vedlagt som bilag. Indenfor sektor forsørgelse indstilles der en række omprioriteringer mellem serviceområderne med henblik på at korrigere budgetterne, således at de på serviceområdeniveau afspejler det forventede regnskab. Disse omprioriteringer kan Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget selv beslutte.

5 Sektor Beskæftigelsesindsats Der er skønnet et mindreforbrug på 16,4 mio. kr. for sektor beskæftigelsesindsats. De væsentligste årsager til det dette skøn er følgende: 3,0 mio. kr. vedrører øget resultattilskud, da det er lykkedes at hjælpe flere flygtninge i job og uddannelse end forudsat. Der er budgetlagt med 5,2 mio. kr. i resultattilskud, mens der pt. forventes en indtægt på 8,2 mio. kr. 4,8 mio. kr. vedrører mindreudgifter til driftsudgifter på integrationsområdet, herunder særligt danskuddannelse, som følge af markant mindre tilgang af integrationsborgere end forudsat. 1,0 mio. kr. vedrører driftsudgifter til beskæftigelsesindsatsen, herunder reducerede udgifter til ordinær uddannelse (0,5 mio. kr. heraf forventes overført til prioritering af flere rehabiliteringsmøder i 2019). 1,5 mio. kr. vedrører mindreforbrug på Helhedstilbuddet og Kompetencecentret, som følge af færre udgifter til blandt andet afklaringsforløb på Helhedstilbuddet (forventes overført til prioritering af flere rehabiliteringsmøder i 2019). 5,8 mio. kr. vedrører prioritering af investeringsmidler henover årsskiftet, som skal sikre mulighed for at skabe den rette balance mellem den fortsatte opbygning af tilbudsviften i 2018 og ind i 2019, driften af den udbyggede tilbudsvifte i løbet af 2019 og tilpasningen af tilbudsviften i de kommende år (forventes overført til 2019). 0,3 mio. kr. vedrører flerårig strategi for STU (forventes overført til 2019). Side 5. Indenfor sektor beskæftigelsesindsats indstilles følgende bevillingsmæssige korrektioner, som flytninger mellem udvalg: 1,000 mio. kr. søges flyttet fra Tilbud til Udlændinge til Arbejdsmarkedsforvaltningens område på konto 6 med henblik på at imødekomme udgiftspres vedr. lægeerklæringer. Denne omprioritering er i desuden indarbejdet i budget ,500 mio. kr. søges flyttet fra Tilbud til Udlændinge til Arbejdsmarkedsforvaltningens område på konto 6. Midlerne skal anvendes til konkrete digitaliseringsinvesteringer i 2018 med henblik på at indfri fremadrettede digitaliseringsbesparelser. Investeringerne vedrører Min Sag, som skal automatisere dele af aktindsigtsanmodninger, samt indkøb af hardware til anvendelse i forbindelse med videotolkning og - møder. Denne omprioritering er i desuden indarbejdet i budget ,450 mio. kr. søges flyttet fra Afklaringsforløb, projekter mv. til Arbejdsmarkedsforvaltningens område på konto 6. Årsagen er, at fokus på afholdelse af flere rehabiliteringsmøder giver en afledt udgift på konto 6 til Socialmedicinsk Enhed. 0,070 mio. kr. flyttes fra Afklaringsforløb, projekter mv. til Arbejdsmarkedsforvaltningens område på konto 6. Flytningen vedrører en ekstra virksomhedskonsulent, som er prioriteret for investeringsmidler. I 2019 vil denne få helårseffekt.

6 6,000 mio. kr. tilgår kassen fra "Tilbud til udlændinge" som følge af højere resultattilskud og lavere driftsudgifter end forudsat. Side 6. Det bemærkes, at flytninger mellem udvalg skal godkendes af Økonomiudvalg og Byråd. Sektor Specialundervisning for voksne For sektor Specialundervisning for voksne forventes et samlet mindreforbrug på 0,3 mio. kr. Heraf 0,1 mio. kr. på CKU Vendsyssel, som forventes overført til 2019 til indkøb af inventar, og 0,2 mio. kr. vedrørende eksterne specialundervisningsydelser som følge af mindreaktivitet. Samlet efter bevillingsmæssige korrektioner Tabel 2 herunder viser, at den samlede afvigelse efter bevillingsmæssige korrektioner er skønnet til 11,7 mio. kr.: Tabel 2: Afvigelse efter bevillingsmæssige korrektioner, mio. kr. Det forventede regnskab for 2018 er baseret på regnskab 2017, de første ni måneders forbrug i 2018 samt kvalificerede skøn for udviklingen resten af året. Det forventede regnskab er således fortsat forbundet med usikkerheder, som er størst indenfor forsørgelsesydelserne herunder særligt usikkerheder vedrørende sygedagpenge og A-dagpenge, som påvirkes af efterregistreringer. Efterregistreringerne kan også ske henover årsskiftet, hvilket vil påvirke regnskabet. Lovgrundlag Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv.

7 Økonomi De bevillingsmæssige indstillinger i forbindelse med Økonomirapport 2 er sammenfattet i nedenstående tabel. En mere detaljeret oversigt findes i bilagets tabel 2. Side 7. Tabel 3: Indstillede bevillingsmæssige korrektioner, mio. kr. +=øget bevilling -= reduceret bevilling Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Økonomirapport 2, 2018, Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget.

8 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender Økonomirapport 2. - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender omprioriteringer indenfor sektorniveau i henhold til sagsfremstillingens tabel 3. - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at de bevillingsmæssige korrektioner i henhold til sagsfremstillings tabel 3 vedrørende flytninger mellem udvalg og tillægsbevillinger med kassevirkning godkendes. Side 8. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne. Udvalget besluttede i øvrigt, at forvaltningen arbejder videre med planlægning og iværksættelse af en yderligere mødekapacitet i rehabiliteringsteamene i første halvår Endeligt besluttede udvalget, at forvaltningen udarbejder en nærmere analyse af tilgangen og udviklingen generelt på sygedagpengeområdet. Claus Mørkbak Højrup deltog ikke i mødet.

9 Side P Ungdommens Uddannelsesvejledning - kvalitetsrapport 2017 / 2018 Resumé Årets kvalitetsrapport vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning fremlægges hermed til politisk behandling. Sagsfremstilling Kvalitetsrapporten om Ungdommens Uddannelsesvejledning er den lokale udmøntning af de krav til kvalitetsarbejdet, der er givet ved vejledningsloven og bekendtgørelsen. Årets kvalitetsrapport er vedlagt i bilag 1. Rapporten falder i fem afsnit. I første afsnit beskrives rapportens baggrund, og der er givet en kort læsevejledning til resten af rapporten. I afsnit 2 ses på udviklingen i 9. og 10. klasse unges førsteprioriterede ungdomsuddannelse i perioden Der er i perioden en svag stigning blandt unge i, der har en erhvervsfaglig uddannelse (EUD) som førsteprioritet, og i alle årene ligger andelen af unge med en erhvervsfaglig interesse i kommunen over den tilsvarende andel på landsplan. I afsnittet findes endvidere korte præsentationer af to nylige forskningsrapporter, der synes at dokumentere, at baggrunden for de unges søgemønstre blandt andet skal findes i grundlæggende strukturelle forhold i uddannelsessystemet, og påvirkning fra utrygge forældre. I afsnit tre er der fokus på uddannelsesparathedsvurderingerne i 8. klasse. De unge bliver efter eget ønske specifikt parathedsvurderet til EUD, GYM og / eller HF. For at blive vurderet parat til uddannelse, skal den unge opfylde både de faglige, personlige og sociale forudsætninger: Knap halvdelen af de unge i de kommunale grundskolers 8. klasser blev parathedsvurderet i forhold til EUD.

10 Næste tre fjerdedel af unge i de kommunale 8. klasser blev parathedsvurderet i forhold til en gymnasial uddannelse. Side 10. Færre end hver femte ung blev parathedsvurderet i forhold til HF. For unge, der ønsker at blive vurderet i forhold til flere ungdomsuddannelser bliver de specifikke vurderinger omsat til en samlet vurdering. Hvis udfaldet af én af de specifikke vurderinger er, at den unge ikke er parat, bliver den samlede vurdering også, at den unge ikke er parat. I rapporten vises udviklingen i de samlede parathedsvurderinger på de kommunale grundskoler på 8. klassetrin gennem de tre seneste skoleår. Udviklingen på kommuneniveau viser en stigning i andelen af unge, der ikke er blevet vurderet at være parate til uddannelse. I skoleåret 2015/16 blev det således vurderet, at godt en ud af fire unge i klasse ikke ville være klar til at påbegynde en ungdomsuddannelse efter afsluttet 9. klasse. I skoleåret 2017/18 var dette steget til godt en ud af tre. Det gælder, at forskelle på for eksempel forældrenes uddannelsesbaggrund og indkomst medvirker til at forklare forskelle i andel parate i 8. klasse mellem kommunerne. Sådanne faktorer kan muligvis også bidrage til at forklare forskelle mellem de kommunale grundskoler, men sandsynligvis ikke forskelle mellem årgangene indenfor de enkelte grundskoler. Med virkning fra skoleåret 2018/19 skal den unges praksisfaglige forudsætninger vurderes i tilknytning til parathedsvurderingen. Den unges praksisfaglighed vurderes pr. definition som enten middel eller høj. En ung, som har usædvanligt høje praksisfaglige forudsætninger og som har de nødvendige faglige forudsætninger, kan i helt særlige tilfælde vurderes uddannelsesparat, selvom den unge ikke i fuldt omfang lever op til de sociale og personlige forudsætninger. I afsnit fire beskrives de konkrete vejledningsaktiviteter ved korte varedeklarationer og data, der beskriver udviklingen i gennemførte aktiviteter i. Endelig præsenteres i afsnit 5 resultaterne af to lokale undersøgelser. Den ene lokale undersøgelse var en spørgeskemaundersøgelse blandt de fem grundskolevejledere, og den anden undersøgelse var interviews med seks 9. klasses unge der ikke var vurderet uddannelsesparate i 8. klasse.

11 Kvalitetsrapporten er suppleret af to bilagssamlinger. Bilagssamling 1 indeholder uddybning af generelle data samt data om uddannelsesparathed på skoleniveau for de kommunale folkeskoler. Side 11. Bilagssamling 2 indeholder data om uddannelsesparathed på skoleniveau for de private og frie skoler. Dette bilag er lukket, da der er tale om meget små elevpopulationer, hvor resultaterne vil kunne henføres til enkeltpersoner. Der henvises til bilagene for en uddybning. Kvalitetsrapporten har været i høring ved skoleforvaltningen, og er drøftet med udskolingslederne på de kommunale grundskoler. Kvalitetsrapporten behandles parallelt i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget og Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget. Lovgrundlag 10, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr af 28. september 2017 om vejledning om uddannelse og erhverv samt pligt til uddannelse, beskæftigelse m.v. (vejledningsloven) 21 i bekendtgørelse nr. 774 af 14. juni 2017 om vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv (vejledningsbekendtgørelsen) Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Kvalitetsrapport 2017 / Kvalitetsrapport - Bilagssamling 1 3. Kvalitetsrapport - Bilagssamling 2 (LUKKET FORTROLIGT BILAG)

12 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at kvalitetsrapporten tages til efterretning - at forvaltningen udarbejder et beslutningsoplæg om en kvalificering af det fælles grundlag for arbejdet med uddannelsesparathedsvurderinger til behandling på fællesmødet mellem Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget og Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget i januar - at beslutningsoplægget skal indeholde forslag til: - udvikling af uddannelsesparathedsvurderingen som et værktøj der positivt kan understøtte elevernes uddannelsesvalg - en vurderingsmodel hvor alle elever som udgangspunkt bliver parathedsvurderet i forhold til erhvervsuddannelse og gymnasial ungdomsuddannelse - kvalificering og harmonisering af grundskolernes udarbejdelse af uddannelsesparathedsvurderinger - at koordineringsforum tager en særskilt politisk dialog med bestyrelserne for privat- og friskoler om status og forbedringspotentialer med afsæt i kvalitetsrapporten. Side 12. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne. Claus Mørkbak Højrup deltog ikke i mødet.

13 Side P Godkendelse af Beskæftigelsesplan 2019 Resumé Kommunerne skal årligt udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplanen for 2019 foreligger nu til godkendelse. Sagsfremstilling 1. Sagens baggrund De ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen skal årligt udarbejde en plan for det kommende års beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesplan 2019 skal endeligt godkendes i Byrådet senest ved udgangen af Beskæftigelsesplanen tager udgangspunkt i de seks ministermål for den beskæftigelsespolitiske indsats og er tilpasset vilkår og udfordringer på det lokale arbejdsmarked og afspejler de politiske prioriteringer og ønsker til arbejdsmarkedet og beskæftigelsesindsatsen, som Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget har udpeget. Udkastet til Beskæftigelsesplan 2019 er vedlagt som bilag Beskæftigelsesplanens indhold For 2019 har ministeren udmeldt disse seks vejledende mål: 1. Flere personer skal i beskæftigelse eller uddannelse i stedet for at være på offentlig forsørgelse 2. Virksomhederne skal sikres den nødvendige og kvalificerede arbejdskraft 3. Flere flygtninge og familiesammenførte til flygtninge skal være selvforsørgende 4. Flere jobparate personer på kontanthjælp skal i beskæftigelse og flere aktivitetsparate bliver jobparate eller kommer i beskæftigelse. Der bør i indsatsen være et særligt fokus på kvinder med indvandrerbaggrund. Flere flygtninge og familiesammenførte skal være selvforsørgende 5. Bekæmpelsen af socialt bedrageri og fejludbetalinger skal styrkes 6. Udsatte ledige skal have en indsats I forbindelse med udmeldingen af de centrale målsætninger varslede ministeren, at der senere ville komme et 7. mål vedrørende handicapindsatsen. Den konkrete målformulering foreligger ikke på tidspunktet for denne plans

14 udarbejdelse og afsnit 3.6 om strategien for flere borgere med handicap i beskæftigelse, hviler derfor på det handicappolitiske udspil, som regeringen fremlagde i september Side 14. På Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget møde den 4. september blev det besluttet, at Ungestrategien skal indgå som lokalt mål i Beskæftigelsesplan Under dette mål vil der være beskrivelser af: En ny sammenhængende ungestrategi Styrket uddannelsesvejledning til de unge Styrket erhvervsvejledning i folkeskolen Implementering af ny Forberedende Grunduddannelse De seks ministermålsætninger og det lokale indsatsområde er indarbejdet sammen i beskrivelsen af strategierne i udkastet til beskæftigelsesplanen, således at de alle understøtter det overordnede strategiske mål om færre borgere på offentlig forsørgelse samt flere borgere i arbejdsstyrken. Lovgrundlag Lov om organisering og understøtning af beskæftigelsesindsatsen mv. 4. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag: 1. Udkast til Beskæftigelsesplan 2019.

15 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter udkastet til Beskæftigelsesplan 2019 Side 15. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingen. Claus Mørkbak Højrup deltog ikke i mødet.

16 Side K Godkendelse af tilsyn ved CKUV Resumé Forvaltningen har gennemført tilsynsbesøg ved Center for Kompetenceudvikling og Undervisning, Vendsyssel. Den endelige tilsynsrapport fremlægges hermed til udvalgets behandling. Sagsfremstilling Forvaltningen har gennemført anmeldt tilsynsbesøg ved Center for Kompetenceudvikling og Undervisning, Vendsyssel. Tilsynsrapport vedlagt i bilag 1. Tilsynsbesøget har ikke givet anledning til bemærkninger. Der henvises til bilaget for en uddybning. Det samlede materiale omfatter endvidere en samling bilag. Bilagene kan rekvireres ved sekretariatet. 2.0 Generelt om gennemførelsen af tilsyn: Generelt gælder, at gennemførelsen af et årligt anmeldt tilsynsbesøg dels fungerer som en opsamling på og samlet drøftelse af de driftsrelaterede forhold i samarbejdet, og dels som et tilsyn med de mere overordnede rammer for driften og de leverede ydelser, for eksempel, at personalet honorerer eventuelle formelle krav til uddannelse, at bygninger honorerer krav om tilgængelighed og så videre. Tilsynet gennemføres med udgangspunkt i dialog og tillid, men baggrunden for tilsynets gennemførelse er borgernes retssikkerhed. Hvis der er begrundet mistanke om, at borgernes retssikkerhed er i risiko det kan for eksempel være grundet i en eller flere konkrete klager, eller påfaldende dårlige resultater i eventuelle deltagertilfredshedsundersøgelser vil disse indgå i overvejelserne om at gennemføre et uanmeldt tilsynsbesøg. Den samlede tilsynsopgave omfatter langt mere end anmeldte tilsynsbesøg. Paletten af opgaver omfatter således også kig på en ekstern parts hjemmeside, økonomikonsulentens dobbeltkontrol af fakturaer, udtræk af data til produktionsrapporter med videre.

17 Forvaltningen har udarbejdet egen skabelon for tilsynet. Skabelonen er et dynamisk dokument, der i første omgang fastsætter, hvilke dokumenter forvaltningen ønsker at modtage i forberedelsen af tilsynsbesøget. I den endelige udformning beskriver dokumentet dels de forhold, forvaltningen ønsker at drøfte med den eksterne part, og de aftaler, der er lavet mellem parterne i tilsynsmødet. Side 17. I tilsynsbesøgets dagsorden er der først og fremmest fokus på at afdække forhold om deltagernes tilfredshed og inddragelse, fysiske rammer og sikkerhed, tilbuddets indholdsmæssige kvalitet og økonomi. Lovgrundlag Retssikkerhedslovens 16 Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Tilsynsrapport. Center for Kompetenceudvikling og Undervisning, Vendsyssel. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender tilsynsrapporten. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte tilsynsrapporten. Claus Mørkbak Højrup deltog ikke i mødet.

18 Side 18.

19 Side P Månedsrapporter - oktober 2018 Resumé Månedsrapporterne for oktober 2018 foreligger nu til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets orientering. Sagsfremstilling Én gang om måneden orienteres Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget om aktivitetsudviklingen på beskæftigelsesindsatsen. Månedsrapporten er en del af forvaltningens ledelsesinformation og forelægges udvalget med henblik på drøftelse af eventuelle politiske initiativer. Den består dels af faste rapporter, der opdateres månedsvis samt af opgørelser, der kan variere fra måned til måned og dække aktuelle temaer. Månedsrapporterne består denne gang af tre opgørelser. Dels en opgørelse over udviklingen i ledighed og beskæftigelse og dels en opgørelse over udviklingen i jobcentres målgrupper. Og endelig vises status efter 3. kvartal 2018 for udvalgte nøgletal for de kommuner, der tilsammen udgør arbejdskraftopland Vendsyssel. 1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Ledighedstallene er opgjort for september måned og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for august I forhold til september 2017 har der i absolutte tal været et fald i ledigheden på 213 personer svarende til en nedgang på cirka 16 procent, så der i september 2018 var ledige, svarende til en ledighedsprocent på 3,7 opgjort som andelen af borgere i arbejdsstyrken. I figuren øverst på side 1 er vist en underopdeling i forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Af denne figur fremgår, at nedgangen i antal ledige mellem de to perioder primært er relativt størst for de ikke-forsikrede. I bilagets side 4 er der ændret i fremstillingen af udviklingen i beskæftigelse og ledighed, således at udviklingen vises i hver sin graf. Beskæftigelsen ligger nu et pænt stykke over niveauet fra 2016 og lidt over niveauet for På side 5 i

20 bilag 1 er der for september 2017 og 2018 vist en sammenligning i ledighedsprocenter for kommunerne i arbejdskraftopland Vendsyssel samt for Region Nordjylland i alt. Side Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der på sagsudviklingen for forrige og indeværende år frem til den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde oktober Målgrupperne i rapporten omfatter: Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Integrationsborgere Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Ressourceforløb Revalidering Førtidspension Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo oktober måned. 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp er ydelsen til unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Der er samtidig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-oktober i henholdsvis 2017 og 2018 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb. Området er præget af store udsving i sagsantallet hen over året, idet en større del af sagsforløbene afsluttes inden opstart på uddannelse, og dette sker typisk i juni og december måneder. Det samlede sagsantal følger den samme udvikling i som i 2017, det vil sige at der også siden sensommeren 2018 har været en lille

21 stigning i det samlede sagsantal, niveauet for antal sager har dog i hele 2018 været under niveauet for Side Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate. Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp ligger markant under den tilsvarende periode i Der har i stort set hele 2018 været et jævnt fald i det samlede antal sager og særligt for de jobparate har nedgangen i de sidste 6 måneder været mærkbar, men også udviklingen for de aktivitetsparate viser en markant nedgang fra september til oktober. Samlet set er der cirka 18 procent færre kontanthjælpssager i oktober 2018 i forhold til oktober Integrationsborgere Denne oversigt viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet. Oversigten viser, at antallet af borgere omfattet af programmet har været kontinuerligt faldende siden sommeren 2017, således at niveauet i oktober 2018 er cirka 25 pct. lavere end den tilsvarende måned året før. Udviklingen er dog noget forskellig, når borgerne opdeles efter, hvorvidt de modtager ydelse i forbindelse med integrationsprogrammet eller ej. Borgere uden ydelse er eksempelvis indvandrere, der deltager i almen voksenundervisning med videre, men som ikke modtager en forsørgelsesydelse. Udviklingen mellem de to grupper vises ved figurerne på side 5, der viser sagsudviklingen opdelt på de to målgrupper. Målt over hele perioden har der været et pænt fald i borgere, der modtager en ydelse. Omvendt har der for borgere i integrationsprogram uden ydelse været en stigning hen over sommeren med et mindre fald i seneste måned. 2.5 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers varighed var på 165 sager ved udgangen af oktober måned, hvilket er noget over niveauet fra samme periode året før. Samlet set var der i oktober måned 882 fultidspersoner på sygedagpenge, dog med et væsentligt forbehold for senere efterregistreringer, der traditionelt vil løfte særligt de to seneste måneders sagsantal.

22 2.6 Jobafklaringsforløb En sygemeldt, der ikke kan få forlænget sin sygedagpengesag efter en af de forskellige forlængelsesårsager, har ret til at få tilbudt et jobafklaringsforløb, hvor borgeren i forløbet modtager ressourceforløbsydelse. Side 22. Efter en stigning i sagsantallet i august måned er antallet af sager igen tilbage på niveauet fra foråret Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for oktober 2018, at der er personer ansat i fleksjob. Borgere, der er visiteret til et fleksjob, men som ikke er ansat i et fleksjob, modtager ledighedsydelse, og der er derfor naturligt en tæt sammenhæng mellem udviklingen i fleksjob og ledighedsydelse. Der har fra september til oktober været en markant stigning i antallet af personer på ledighedsydelse. Denne stigning kan forklares ved tre sammenfaldende forhold. Dels har der op til oktober sket en stigning i antallet af nyvisiterede til fleksjobordningen, dels har der været en række konkurser, hvor borgere ansat i fleksjob er blevet opsagt og endelig har der i oktober været ferieafholdelse, hvilket medfører at borgere uden ret til løn under ferie midlertidigt modtager ledighedsydelse. 2.8 Ressourceforløb Antallet af personer i ressourceforløb gennem det meste af 2018 ligget på et stabil niveau og er fortsat en del under den tilsvarende periode i Der har dog været en stigning i antallet helårspersoner fra september til oktober, hvilket har sammenhæng med at tilgangen til ordningen (vist ved tabellen til venstre midt på side 9), har været den højeste i opgørelsesperioden. I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af forløbene er afsluttet til førtidspension. 2.9 Revalidering Antallet af personer i revalidering har vist en vigende tendens de seneste tre måneder og er nu under niveauet for den tilsvarende periode i Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt antal nytilkendelser fordelt på måneder i perioden. Antallet af nytilkendelser til førtidspension har i de første 10 måneder af året ligget på 15 i gennemsnit pr. måned, hvilket er lidt over gennemsnittet for hele Der lader til at tegne sig et billede af et lavere antal nytilkendelser i andet halvår af 2018 i

23 forhold til første halvår. Nederst på side 11 vises i to figurer nytilkendelser af førtidspension fordelt på henholdsvis under og over 40 årige. Side Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats Denne oversigt i bilagets side har fokus på den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige, det vil sige forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, borgere omfattet af integrationsprogrammet samt uddannelseshjælpsmodtagere. De virksomhedsrettede redskaber, der indgår i opgørelsen, er virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og opgørelsen gælder forløb, der har været aktive i januar-oktober For hver målgruppe vises to tabeller; dels en top-ti over de brancher, som de ledige er aktivereret indenfor, og dels en tabel med en top-ti med de stillingsbetegnelser, som de ledige omfatter. 3. Nøgletal for arbejdskraftopland Vendsyssel Bilag 3 viser en række udvalgte nøgletal for udviklingen i de kommuner, der tilsammen danner arbejdskraftopland Vendsyssel. Disse kommuner består af Frederikshavn, Brønderslev, Jammerbugt, Aalborg samt Hjørring kommuner. I bilaget er vist en række nøgletal for de nævnte kommuner, der er opgjort for 3. kvartal Disse nøgletal er: Udgifter pr årige fordelt på udvalgte forsørgelsesgrupper Relativ udvikling i lønmodtagerbeskæftigelsen Samlet andel på offentlig forsørgelse, opdelt på henholdsvis midlertidige og permanente forsørgelsesgrupper Andelen af arbejdsstyrken på uddannelses- og kontanthjælp Andelen af uddannelses- og kontanthjælpsforløb med mere end 52 ugers samlet varighed Andelen af arbejdsstyrken på sygedagpenge og jobafklaringsforløb Status for de beskæftigelsespolitiske mål for (ministermålene): o Antal langtidsledige (her vist som andelen af alle ledige) o Samarbejdsgrad mellem jobcentre og virksomheder o Andel langtidsforsørgede med et virksomhedsrettet tilbud indenfor de sidste 6 måneder o Andel flygtninge og familiesammenførte til flygtninge i beskæftigelse Tallene er alle hentet fra jobindsats.dk

24 Lovgrundlag Ingen bemærkninger Side 24. Økonomi Ingen bemærkninger Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Ingen bemærkninger Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Ingen bemærkninger Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, september Månedsrapport, oktober Nøgletal for arbejdskraftopland Vendsyssel, 3. kvartal 2018 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter månedsrapporterne Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøftede månedsrapporten. Claus Mørkbak Højrup deltog ikke i mødet.

25 Side G Orientering Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Hjørring Kommune 2018 Sagsfremstilling 1. Formanden - Orienterede om det kommende besøg fra Odense Kommune den 18. december Orienterede om julekort fra udvalget 2. Medlemmerne 3. Forvaltningen - Carsten Andersen spurgte til status for orienteringen vedrørende Helhedstilbuddet - Orienterede om mulighederne for udvidelse af mødekapaciteten i rehabiliteringsteamene - Orienterede om en konkret personsag - Orienterede om ministerens benchmark

26 Side 26. Underskrifter Thomas Klimek Per Hyldig Mogens Bjerre Carsten Andersen Helmuth Zickert Claus Mørkbak Højrup Mette Jensen