Referat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service

Transkript

1 Referat Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Arbejdsmarkedsforvaltningen, Administration & Service Side 1. Mødedato: Mødet påbegyndt: kl. 08:00 Mødet afsluttet: kl. 11:00 Mødested: Mødelokale A, 6. sal, Jobcentret, Sct. Knuds Park 6 Fraværende: Mogens Bjerre deltog ikke i mødet. Bemærkninger Følgende sager behandles: Pkt. Tekst Side 1 Regnskab Månedsrapporter - januar Budget Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets værdigrundlag s deltagelse i frikommuneforsøg runde Orientering om status på implementeringen af FGU 23 7 Integrationsrådets årsberetning Orientering Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Hjørring Kommune

2 Side S Regnskab 2017 Resumé Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen fremlægger regnskab 2017 med tilhørende regnskabsbemærkninger, samt indstiller til overførsler af driftsmidler fra 2017 til 2018 for de relevante områder under Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget. Sagsfremstilling Det samlede regnskabsresultat for 2017 viser et mindreforbrug på 41 mio. kr. i forhold til vedtaget budget. Heraf udgør mindreforbruget for forsørgelsesydelserne knap 20 mio. kr. Der er tale om mindreforbrug udover de forudsætninger, der for 2017 var indlagt i investeringsstrategien, hvor budgettet fra 2016 til 2017 blev reduceret med 29 mio. kr. Den resterende del af mindreforbruget ift. vedtaget budget skyldes primært tekniske omplaceringer som følge af investeringsstrategien og på integrationsområdet. Sektor Forsørgelsesydelser I vedtaget budget for sektoren var der på forhånd indarbejdet en reduktion fra 2016 til 2017 på 29 mio. kr. som følge af forudsætningerne i investeringsstrategien. Sektoren udviser i forhold til vedtaget budget et mindreforbrug på 20 mio. kr. Dette mindreforbrug er således udover budgetreduktionen på 29 mio. kr. Den primære årsag til at det er lykkedes at reducere udgifterne er, at flere er kommet i job, uddannelse og fleksjob som følge af indsatserne i investeringsstrategien, herunder også integrationsborgere. Desuden har udgifterne til integrationsydelse også været lavere som følge af, at tilgangen af flygtninge blev lavere end forudsat. Af mindreforbruget på 29 mio. kr. vedrørende integrationsydelse, kan cirka 10 mio. kr. tilskrives, at flere end forudsat er kommet i job og uddannelse, mens cirka 19 mio. kr. skyldes et lavere antal modtagne flygtninge end forudsat ved budgetlægningen. Ved Økonomirapport 2 blev sektorens budgetter for de enkelte serviceområder korrigeret til det forventede regnskab. På tværs af serviceområderne har det dog vist sig, at udgifterne blev lidt højere, hvorfor sektoren kommer ud af 2017 med et

3 merforbrug på 3,313 mio. kr. i forhold til det korrigerede budget. Det svarer til en afvigelse på 0,37%. De største afvigelser findes indenfor serviceområderne løntilskud og øvrig forsørgelse, som dækker over flere i løntilskud samt flere seniorjobbere end forventet. Side 3. Sektor Beskæftigelsesindsats For sektor Beskæftigelsesindsats viser regnskab 2017 et mindreforbrug på 6,738 mio. kr. i forhold til korrigeret budget. Mindreforbruget skyldes dels mindreaktivitet for Særligt Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU), merrefusion vedrørende ressource- og jobafklaringsforløb, forskydninger af dele af indsatserne i investeringsstrategien, samt en række vakante stillinger i løbet af året. Af mindreforbruget søges 3,168 mio. kr. overført til Heraf 1,8 mio. kr. vedr. investeringsstrategien, som overføres til konkrete prioriterede indsatser i regi af investeringsstrategien, 1,2 mio. kr. vedr. beskæftigelsesindsatsen, som i 2018 anvendes til yderligere uddannelsesaktiviteter med henblik på at leve op til kompetencekrav i forhold til det aktuelle jobudbud, herunder særligt yderligere sprogundervisning, og 0,168 mio. kr. vedr. ungdommens uddannelsesvejledning primært for at fastholde muligheden for at fortsætte forløb på Vrå Højskole efter udløb af projekt med ekstern finansiering. Sektor Specialundervisning for voksne For sektor Specialundervisning for voksne viser regnskab 2017 et mindreforbrug på 0,112 mio. kr. Lovgrundlag Økonomi- og Indenrigsministeriets bekendtgørelse om kommunernes budget- og regnskabsvæsen, revision mv. Økonomi For sektor beskæftigelsesindsats søges overført følgende: 1,800 mio. kr. vedr. investeringsstrategien, som overføres til konkrete prioriterede indsatser i regi af investeringsstrategien 1,200 mio. kr. vedr. beskæftigelsesindsatsen, som i 2018 anvendes til yderligere uddannelsesaktiviteter mhp. at leve op til kompetencekrav ift. det aktuelle jobudbud, herunder særligt yderligere sprogundervisning

4 0,168 mio. kr. vedr. ungdommens uddannelsesvejledning primært for at fastholde muligheden for at fortsætte forløb på Vrå Højskole efter udløb af projekt med ekstern finansiering. Side 4. Den resterende del af mindreforbruget for udvalgets område på netto 0,369 mio. kr. tilføres kassen. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Bilag: 1. Regnskabsbemærkninger 2017 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkender udvalgets regnskab 2017 med tilhørende regnskabsbemærkninger - at regnskabet og regnskabsbemærkninger for Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets område oversendes til Økonomiudvalget - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller godkendelse af overførsel af 1,800 mio. kr. fra 2017 til 2018 vedrørende investeringsstrategien under sektor Beskæftigelsesindsats - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller godkendelse af overførsel af 1,200 mio. kr. fra 2017 til 2018 vedrørende beskæftigelsesindsatsen i øvrigt under sektor Beskæftigelsesindsats - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalget indstiller godkendelse af overførsel af 0,168 mio. kr. fra 2017 til 2018 vedrørende Ungdommens Uddannelsesvejledning under sektor Beskæftigelsesindsats Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet

5 Side P Månedsrapporter - januar 2018 Resumé Månedsrapporterne for januar 2018 foreligger nu til Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets orientering. Sagsfremstilling Én gang om måneden orienteres Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget om aktivitetsudviklingen på beskæftigelsesindsatsen. Månedsrapporten er en del af forvaltningens ledelsesinformation og forelægges udvalget med henblik på drøftelse af eventuelle politiske initiativer. Den består dels af faste rapporter, der opdateres månedsvis samt af opgørelser, der kan variere fra måned til måned og dække aktuelle temaer. Månedsrapporterne består denne gang af fire opgørelser. Dels en opgørelse over udviklingen i ledighed og beskæftigelse og dels en opgørelse over udviklingen i jobcentres målgrupper. Endvidere er medtaget status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet samt 225-timers reglen og endelig har forvaltningen udarbejdet et statusnotat for unge på uddannelseshjælp, herunder med status før og efter et ydelsesforløb på uddannelseshjælp. 1. Udviklingen i ledighed og beskæftigelse Opgørelsen i bilag 1 viser udviklingen i ledigheden opgjort som summen af de forsikrede ledige samt jobparate kontanthjælps- og integrationsydelsesmodtagere. Ledighedstallene og tallene for antal fuldtidsbeskæftigede er opgjort for december I forhold til december 2016 har der i absolutte tal været en stigning i ledigheden på 196 personer svarende til en stigning på cirka 8 procent, så der i december 2017 var ledige, svarende til en ledighedsprocent på 5,0 opgjort som andelen af borgere i arbejdsstyrken. I figuren øverst på side 1 er der nu lavet en underopdeling i forsikrede og ikke-forsikrede ledige. Årsagen hertil er at vise, i hvilket omfang antallet af ikke-forsikrede ledige påvirker den samlede ledighedsudvikling, blandt andet som følge af at borgere på integrationsydelse fra og med 4. kvartal 2016 som udgangspunkt vurderes at være jobparate og derfor tæller med i de officielle ledighedsopgørelser.

6 Det skal bemærkes, at opgørelsen af ledigheden fra og med juli 2017 baserer sig på et nyt datagrundlag som en konsekvens af dagpengereformens indfasning. Dette kan medføre, at der i en overgangsperiode vil være større usikkerhed om ledighedsniveauerne samt om udviklingen fra måned til måned, idet A-kasser skal indberette data på en ny måde. En yderligere konsekvens vil være, at der fremover vil være flere og større revisioner af ledighedstallene bagud i tid. Side 6. I bilagets side 4 er vist udviklingen i antal ledige sammenholdt med den samtidige udvikling i antal fuldtidsbeskæftigede. De to målinger angiver tilsammen et udtryk for den samlede arbejdsstyrke. Fra 2016 til 2017 er den samlede arbejdsstyrke steget, idet summen af ledige og beskæftigede er højere end den tilsvarende periode året før. På side 5 i bilag 1 er der for december 2016 og 2017 vist en sammenligning i ledighedsprocenter for kommunerne i arbejdskraftopland Vendsyssel samt for Region Nordjylland i alt. 2. Jobcentrets målgrupper I opgørelsen for målgrupperne i Jobcentret ses der dels i alt 13 måneder bagud for at se på udviklingen i antallet af sager i perioden, og dels ses der mere uddybende på sagsantallet for den seneste afsluttede måned, i dette tilfælde på sagsstammen i de valgte målgrupper ved udgangen af januar måned Målgrupperne i rapporten omfatter: Forsikrede ledige Uddannelseshjælp Kontanthjælp Sygedagpenge Jobafklaringsforløb Personer i fleksjob og modtagere af ledighedsydelse Ressourceforløb Revalidering Integrationsborgere Førtidspension Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige 2.1 Forsikrede ledige Oversigten viser udviklingen i antallet af forsikrede ledige med et kontaktforløb i jobcentret. Samtidig vises en tabel med varigheden af ledighedsforløbet for sagerne ultimo januar måned.

7 2.2 Uddannelseshjælp Uddannelseshjælp er ydelsen til unge under 30 år uden en kompetencegivende uddannelse. Side 7. I oversigten er personer på uddannelseshjælp opdelt i henholdsvis uddannelsesparate og aktivitetsparate. Personer, der er uddannelsesparate modtager en ydelse svarende til SU-niveau, mens aktivitetsparate personer modtager en ydelse svarende til kontanthjælpssatsen. Der er endelig medtaget tal for, hvor stor en andel af de unge, der i perioden januar-januar i henholdsvis 2017 og 2018 er afsluttet til uddannelse i forhold til det samlede antal afsluttede forløb. Området er præget af store udsving i sagsantallet hen over året, idet en større del af sagsforløbene afsluttes inden opstart på uddannelse og dette sker typisk i juni og december måneder. Den underliggende tendens i perioden har været en svag stigning i sagsantallet og det har særligt været for de aktivitetsparate unge. 2.3 Kontanthjælp Personer på kontanthjælp omfatter borgere over 30 år og under 30 årige med en kompetencegivende uddannelse. I oversigten er personer på kontanthjælp opdelt i jobparate og aktivitetsparate. Af oversigten fremgår, at det samlede antal personer på kontanthjælp ligger under den tilsvarende periode i Stigningen fra december til januar kan sandsynligvis tilskrives sæsonudsving, hvor flere borgere er midlertidigt ledige i vinterperioden. Fordelt på varighed (tabellen midt på side 4) fremgår, at der været en nedgang på 18 procent i de lange sagsforløb på over 3 års varighed. Den større gruppe af jobparate bevirker samtidig, at der nu er en større gruppe af kontanthjælpsmodtagere, der tæller med i de officielle ledighedsopgørelser som ikke-forsikrede ledige. 2.4 Sygedagpenge For sygedagpengesager viser opgørelsen, at antallet af langvarige sager over 52 ugers varighed var på 148 sager ved udgangen af januar måned, hvilket er en nedgang i forhold til samme periode året før. Samlet set var der i januar måned sygedagpengesager med forbehold for senere efterregistreringer.

8 2.5 Jobafklaringsforløb En sygemeldt, der ikke kan få forlænget sin sygedagpengesag efter en af de forskellige forlængelsesårsager har ret til at få tilbudt et jobafklaringsforløb. Side 8. I rapporten er der dels vist en tabel med antal jobafklaringsforløb opgjort månedsvis samt til- og afgang af forløb og dels vist en figur, hvor forløbene er opdelt efter deres samlede varighed, inklusive den foregående periode på sygedagpenge, opdelt på henholdsvis under og over 52 uger. Antallet af jobafklaringsforløb har været faldende siden sagsantallet toppede i september måned og ligger nu lige under det tilsvarende niveau for januar Nedgangen skyldes primært flere afsluttede forløb, idet tilgangen til ordningen ligger på et omtrent uændret niveau. 2.6 Fleksjobberettigede og modtagere af ledighedsydelse For fleksjobberettigede personer viser opgørelsen for januar 2018, at der er personer ansat i fleksjob. Antallet af personer i fleksjob har været svagt faldende siden efteråret 2017, men er dog fortsat over forrige års niveau. Borgere, der er visiteret til et fleksjob, men som ikke er ansat i et fleksjob modtager ledighedsydelse og der er derfor en tæt sammenhæng mellem udviklingen i fleksjob og ledighedsydelse. Såleden er antallet af borgere på ledighedsydelse i overvejende grad været faldende i perioden, med undtagelse af de perioder, hvor borgere i fleksjob afholder ferie og derfor modtager ledighedsydelse i forbindelse med ferien. Dette forhold er synligt for både juli og december måned 2017 samt i januar Ressourceforløb Oversigten viser en vigende tendens i sagsantallet, så der ved udgangen af januar måned var 277 aktive forløb, hvilket er noget under niveauet fra forrige år. Nedgangen skyldes primært, at afgangen fra forløb var høj i efteråret 2017, mens niveauet for tilgangen har været omtrent uændret. I oversigten kan samtidig ses, hvor mange personer, der har afsluttet et ressourceforløb og hvilken status de pågældende har efterfølgende. Af denne oversigt fremgår, at den største del af forløbene er afsluttet til førtidspension. 2.8 Revalidering Antallet af personer i revalidering er generelt faldet i perioden, således at der er cirka 13 procent færre borgere i revalideringsforløb i forhold til januar 2018, og der har i perioden været en nettoafgang på i gennemsnit 3 sager om måneden.

9 2.9 Integrationsborgere Denne oversigt viser antallet af borgere omfattet af integrationsprogrammet. Oversigten viser, at antallet af borgere omfattet af programmet har været faldende siden forsommeren, således at niveauet er noget lavere end den tilsvarende periode i Side 9. Udviklingen er dog noget forskellig, når borgerne opdeles efter, hvorvidt de modtager ydelse i forbindelse med integrationsprogrammet eller ej. Borgere uden ydelse er eksempelvis indvandrere, der deltager i almen voksenundervisning med videre, men som ikke modtager en forsørgelsesydelse. Udviklingen mellem de to grupper vises ved figuren på side 10, der viser sagsudviklingen de seneste 13 måneder. Målt over hele perioden har der været et pænt fald i borgere, der modtager en ydelse og omvendt en stigning for borgere i integrationsprogram uden ydelse Førtidspension Opgørelsen af personer på førtidspension viser dels antallet af personer på førtidspension samt antal nytilkendelser fordelt på måneder i perioden. Samtidig vises i figuren aldersfordelingen for nytilkendelser af førtidspension, fordelt på henholdsvis under og over 40 årige. Antallet af nytilkendelser til førtidspension har i andet halvår af 2017 ligget noget over niveauet for de øvrige måneder i perioden. Gennemsnittet pr. måned er i anden halvdel af kalenderåret 2017 dobbelt så højt som i første halvdel af året. En del af forklaringen på stigningen kan have sammenhæng med den tilsvarende nedgang i antal personer i ressourceforløb, idet størstedelen af de afsluttede ressourceforløb overgår til førtidspension Den virksomhedsrettede aktiveringsindsats Denne oversigt i bilagets side har fokus på den virksomhedsrettede aktiveringsindsats for ledige, det vil sige forsikrede ledige, kontanthjælpsmodtagere, borgere omfattet af integrationsprogrammet samt uddannelseshjælpsmodtagere. De virksomhedsrettede redskaber, der indgår i opgørelsen, er virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud, og opgørelsen gælder forløb, der har været aktive i januar For hver målgruppe vises to tabeller; dels en top-ti over de brancher, som de ledige er aktivereret indenfor og dels en tabel med en top-ti med de stillingsbetegnelser, som de ledige omfatter. 3. Status for kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen I bilag 3 er vist status for borgere omfattet af kontanthjælpsloftet og 225-timers reglen i Hjørring kommune. Tallene for kontanthjælpsloftet på side 2-4 er udarbejdet af KL og viser dels antallet af borgere omfattet af loftet samt antallet heraf, der har fået nedsat deres boligstøtte og/eller særlige støtte. I oversigten

10 vises antal borgere med nedsat hjælp som følge af loftet for de seneste tre måneder. Der har i de tre måneder været en lille nedgang i antallet af personer omfattet af loftet, men opgjort som andel af ydelsesmodtagere er niveauet nogenlunde konstant. Side 10. I bilagets side 5-7 er vist status for borgere omfattet af 225-timers reglen baseret på registreringer i ydelsessystemet KMD Aktiv, herunder antal borgere, der aktuelt er fritaget fra arbejdskravet. Samt en opgørelse af det antal borgere, der i perioden oktober 2016-februar 2018 har fået nedsat deres ydelser som følge af reglerne. 4. Tendenser og status for unge på uddannelseshjælp Forvaltningen har udarbejdet et kort notat vedlagt som bilag 4 for udviklingen i unge på uddannelseshjælp. I notatet ses der på udviklingen fra 4. kvartal 2016 til 4. kvartal 2017 og endvidere kortlægges de unges forløb op til deres ydelsesforløb og deres status efter et afsluttet forløb. Ud fra notatet kan ses at: Lidt flere unge er på uddannelseshjælp i 2017 ift 2016, dog med en samlet uændret andel af alle årige Der er flere aktivitstetsparate og omvendt færre uddannelsesparate i 2017 Det primære forsørgelsesgrundlag før et forløb på uddannelseshjælp er SU for forløb påbegyndt i kvartal 2017 SU er samtidig den ydelse, som de fleste unge er på når man opgør status 3 måneder efter de afsluttede forløb i 2. kvartal 2017 Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser

11 Side 11. Bilag: 1. Ledighed & beskæftigelse, december Månedsrapport, januar Status kontanthjælpsloft og 225-timers regel 4. Tendenser og udvikling for unge på uddannelseshjælp Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter månedsrapporterne Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøftede månedsrapporten. Udvalget besluttede, at forvaltningen fortsat skal analysere og udvikle rapporteringen på ungeområdet, herunder bevægelserne mellem uddannelsesinstitutioner og det kommunale forsørgelsessystem, både med fokus på de årige (FGUmålgruppen) og de årige. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

12 Side S Budget Resumé De overordnede spor i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budgetproces for budget fastlægges. Sagsfremstilling Det tidligere Arbejdsmarkedsudvalgs budgetprocedure bestod af tre spor: Et værdispor, et grundbudgetteringsspor samt et prioriteringsspor. Det foreslås, at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget følger samme overordnede budgetprocedure. Indholdet af de tre spor er herunder kort beskrevet. Værdisporet Værdisporet er det første spor i budgetprocessen. Sporet handler om de værdier, som udvalget vil lægge til grund for budgetarbejdet, herunder særligt i det senere prioriteringsspor, og knytter sig således nært udvalgets værdigrundlag. Værdisporet starter således op allerede på nærværende dagsorden, idet dagsordenen indeholder særskilt drøftelse af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets værdigrundlag for valgperioden Grundbudgetteringssporet 89% af Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets budget består af udgifter til forsørgelsesydelser. I grundbudgetteringssporet udarbejder forvaltningen på baggrund af den seneste udvikling samt de forventede effekter af indsatserne i investeringsstrategien en prognose for antal personer og disses varigheder indenfor de enkelte forsørgelsesydelser. Forvaltningens første skøn for denne prognose præsenteres for udvalget på budgetseminaret d. 28. maj, mens eventuelle justeringer præsenteres efter sommerferien. Dette spor er således at betragte som et "administrativt, teknisk" spor til politisk orientering. Prioriteringssporet I dette spor bestiller udvalget i første omgang muligheder for budgetmæssige prioriteringer, mens udvalget senere i budgetprocessen foretager konkrete prioriteringer under hensyntagen til bl.a. udvalgets værdigrundlag. Prioriteringerne foretages for hele den 4 årige budgetperiode, og kan både være udvalgets egne prioriteringer indenfor den ramme, som er tildelt af Økonomiudvalget, eller prioriteringer som stammer fra Økonomiudvalgets eller

13 Byrådets beslutninger omkring budgetproceduren. Sidstnævnte for eksempel ved en beslutning om, at alle udvalg skal udarbejde reduktionskataloger. Side 13. Udvalget har i prioriteringssporet også mulighed for at bestille og udarbejde investeringsstrategier, hvor en investering i begyndelsen af den 4-årige budgetperiode tjenes hjem via afledte besparelser i den sidste del af budgetperioden. Forvaltningen vil i givet fald med afsæt i en politisk bestilling udarbejde en businesscase for en given investering, som kan indgå i den videre budgetproces. Tids- og procesplan for Budget Byrådet forventes at vedtage en tids- og procesplan for budgetarbejdet på byrådsmødet i marts, og Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget vil på mødet den 9. april 2018 få forelagt en detaljeret tidsplan for udvalgets budgetarbejde. Denne tidsplan vil både honorere byrådets overordnede tids- og procesplan og udvalgets egne ønsker til budgetprocessen. Lovgrundlag. Økonomi. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser. Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tager udgangspunkt i en budgetprocedure, der følger de beskrevne tre spor. - at værdisporet startes op med drøftelsen af værdigrundlaget under særskilt punkt herom på dagens dagsorden. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne. Udvalget besluttede endvidere, at forvaltningen til budgetseminaret i maj skal udarbejde et oplæg til en fremrykket og forstærket ungeindsats i form af dels en forstærket ungeindsats inden for rammerne af investeringsstrategien og dels en fremrykket

14 tidlig indsats til forebyggelse af unges debut i det kommunale forsørgelsessystem. Side 14. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

15 Side P Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalgets værdigrundlag Resumé Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter værdigrundlaget for valgperioden Sagsfremstilling 1.0 Sagens baggrund Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget (AUU) ønsker at drøfte sit værdigrundlag for valgperioden Det tidligere Arbejdsmarkedsudvalg havde udarbejdet et værdigrundlag, som er vedlagt i bilag 1, for perioden Sagens indhold Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget skal, som opfølgning på arbejdet med investeringsstrategien, blandt andet fokusere på samspillet mellem arbejdsmarkedsmarkedsområdet og uddannelsesinstitutionerne, herunder folkeskolerne i samarbejde med Børne-, Fritids- og Undervisningsudvalget (BFU). Dette forhold kan indtænkes i udarbejdelsen af AUU's drøftelse af dets mission, vision og værdier, som værdigrundlaget indledningsvis vil bestå af. Hermed kan det overvejes hvordan henholdsvis arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitikken adresseres i værdigrundlagets udarbejdelse i forhold til værdierne for samspillet med borgere, virksomheder og andre samarbejdsparter. Temaer for arbejdet med værdigrundlaget Nedenstående er givet forslag til temaer for drøftelsen med noter til hjælp for begrebsafklaring. Mission En mission laves for at skabe en generel forståelse af, hvorfor organisationen eksisterer, og hvad den vil opnå. Når de politiske rammer er definerede, ved alle indenfor hvilke rammer opgaverne løses. Missionen udtrykker også AUU' virkeområde, og hvad hermed forvaltningens opgaver er overfor borgerne. Missionen er således mere specifik end visionen.

16 Missionen kan formuleres ved at spørge: Hvorfor eksisterer vi? Hvad er vi sat i verden for at løse? Hvad skal vi, og hermed hvad skal vi ikke? Side 16. Vision Visionen beskriver et fremtidigt billede. Det er den fælles retning, som der skal arbejdes efter at opnå. Visionen er bredt formuleret og beskriver de overordnede mål. Den giver et billede af, hvordan udvalget ønsker at fremstå og blive opfattet i fremtiden, og giver samarbejdspartnere en opfattelse af, hvor udvalget og forvaltningen vil hen, og i hvilken retning den arbejder. En mission giver mening, mens visionen giver retning. Politiske værdier - generelt Udvalgets værdier fungerer som en rettesnor for organisationens medarbejdere: Hvordan skal adfærden være? Hvad ønsker man, at medarbejdernes tilgang til opgaverne skal være drevet af? Måder, handlinger og den tilstand, som vi efterstræber, ligger i værdierne. Værdier for arbejdsmarkedspolitikken En aktiv arbejdsmarkedspolitik betyder, at man politisk prioriterer at holde arbejdsstyrken fagligt opdateret og sikrer vejledning og jobtilbud til ledige. Værdier for uddannelsespolitikken Fokus på blandt andet de årige, brobygning, de unge ledige, flere på erhvervsuddannelserne, udvidelse af arbejdsstyrken og opkvalificeringen af selvsamme. Borgerrettede værdier - eksternt fokus Hvordan skal borgeren mødes af forvaltningen og dens medarbejdere, og hvordan arbejder man med at flytte borgeren frem mod uddannelse og beskæftigelse? Samarbejde - eksternt fokus Hvordan skal de eksterne samarbejdspartnere møde forvaltningen og dens medarbejdere, i forvaltningens udførelse af dens opgaver? Realiserende værdier - internt fokus Realisering af politiske mål, hermed selve udførelsen, handler om at vigtige strategiske politiske beslutninger, hurtigst muligt materialiserer sig i medarbejdernes måde at agere på, så de forventede konsekvenser og resultater af beslutningerne realiseres hurtigst muligt.

17 Udførelse handler også om organisatorisk sammenhængskraft. Det vil sige, at alle i organisationen handler ud fra en fælles forståelse, og at alle er i stand til at gøre det rigtige af sig selv. Side 17. Udmøntning Hvilke tanker kan der gøres i forhold til selve den praktiske udmøntning af det politiske værdigrundlag? Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag: 1. Værdigrundlaget i Arbejdsmarkedsudvalget, Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter sit værdigrundlag for valgperioden Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøftede input til værdigrundlaget for det nye udvalg. Udvalget besluttede, at forvaltningen med baggrund i udvalgets indledende drøftelse udarbejder et arbejdspapir til brug for udarbejdelsen af værdigrundlaget på udvalgets ordinære møder i april og maj. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

18 Side P s deltagelse i frikommuneforsøg runde 2 Resumé deltager i frikommuneforsøg runde l, og ønsker nu at kunne deltage i frikommuneforsøg runde ll. Sagsfremstilling Introduktion deltager på nuværende tidspunkt i frikommuneforsøg runde l, vedr. forsøget om "formkrav til lovpligtige samtaler". ønsker nu at deltage i frikommuneforsøg ll med fokus på forsøgene vedrørende "rehabiliteringsteams" samt "differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet". Baggrund På Kommunekontaktrådets (KKR) møde i 2016 blev det besluttet, at de 11 nordjyske kommuner skulle udarbejde en fælles nordjysk ansøgning om at blive godkendt som frikommunenetværk under temaet En mere fleksibel og effektiv beskæftigelses-indsats, herunder også indsats for flygtninge. I efteråret 2016 kom der skriftligt tilsagn til, at de 11 nordjyske kommuner kom med i frikommuneforsøget som et samlet netværk. I forsøgsperioden vil de enkelte kommuner i netværket kunne ansøge om fritagelse for gældende lovgivning på ansøgte områder. Økonomi- og Indenrigsministeriet behandler ansøgningerne i samarbejde med Beskæftigelsesministeriet, Udlændinge-, Integrations- og Boligministeriet, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, mv. De ansøgninger som godkendes og Folketinget giver lovhjemmel til at gennemføre, vil kommunerne kunne implementere og igangsætte i hele forsøgsperioden frem til 31. juli Der er altså ikke krav om at igangsætningen skal ske i umiddelbar forlængelse af, at lovhjemlen er givet. Der eksisterer i alt 3 runder af frikommuneforsøg.

19 Frikommuneforsøg l deltager i det forsøg, hvor der gives mulighed for et mere fleksibelt og individuelt tilpasset kontaktforløb for målgrupperne i Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, i Hjørrings tilfælde forsikrede ledige. Side 19. De lovgivningsmæssige krav omkring tidsfrister for afholdelse af kontaktsamtaler samt kontaktform ophæves. Formålet er at etablere en individuel indsats, som tager udgangspunkt i borgerens individuelle behov, barrierer og kompetencer, med fokus på at skabe resultater frem for overholdelse af proceskrav. Forsøget er både igangsat og implementeret i daglig drift. Frikommuneforsøg II De to hovedområder i frikommuneforsøg ll, er dels forsøget vedrørende muligheden for at undgå behandling af sager i rehabiliteringsteamene i forbindelse med overgangen fra sygedagpenge til jobafklaring i de tilfælde hvor der alene er behov for en beskæftigelsesmæssig indsats, og dels muligheden for at undlade indhentelse af 2 bestemte lægeerklæringer fra borgerens praktiserende læge. Rehabiliteringsteams Et rehabiliteringsteam i kommunen skal samarbejde på tværs af de forskellige offentlige myndigheder og sikre en koordineret og sammenhængende indsats for den enkelte borger. Teamet skal behandle alle sager om jobafklaringsforløb, ressourceforløb, fleksjob eller førtidspension. Teamet skal sikre, at alle i ressourceforløb får en skræddersyet og tværfaglig indsats på tværs af beskæftigelses-, social-, uddannelses- og sundhedsområdet. Frikommuneforsøget vedrørende rehabiliteringsteamene sigter mod at opnå en mere fleksibel overgang fra sygedagpenge til jobafklaring i den forstand, at der foretages en konkret vurdering i hver enkelt sag om hvorvidt det giver mening for den enkelte at få sagen forelagt rehabiliteringsteamet som led i overgangen. Frikommunerne er således fritaget for at behandle sager om det første jobafklaringsforløb i rehabiliteringsteamet, når kommunen vurderer, at der alene er behov for en beskæftigelsesrettet indsats. For så vidt angår ressourceforløb, fleksjob og førtidspension sker der således ingen ændringer. Det forudsættes endvidere, at borgeren fortsat får en individuelt tilrettelagt indsats, som fremmer tilbagevenden til arbejdsmarkedet og er tilpasset borgerens helbredsforhold.

20 I dag er lovgivningen udformet således, at alle sager hvor en sygemeldt borger ikke kan opretholde sygedagpenge efter forlængelsesreglerne, overgår til jobafklaringsforløb, som maksimalt kan vare 2 år ad gangen. I et jobafklaringsforløb skal sygemeldte have en individuelt tilpasset og helhedsorienteret indsats, som tager udgangspunkt i den enkeltes forudsætninger og behov. Målet med forløbene er, at en tværfaglig og sammenhængende indsats på sigt skal bringe den sygemeldte i arbejde eller i gang med en uddannelse. Side 20. Fordelene ved kun at forelægge sager efter en faglig vurdering er: Bedre muligheder for aktiv inddragelse at den sygemeldte De konkrete planer skal stå mål med den sygemeldtes aktuelle udfordringer Hurtig udarbejdelse af indsatsplan Hurtigere tilbagevenden til beskæftigelse Bedre udnyttelse af ressourcer hos rådgiverne Følgende kommuner deltager i dette forsøg: Rebild, Vesthimmerland, Mariagerfjord, Jammerbugt, Morsø, Frederikshavn/Læsø, Brønderslev og Aalborg. Brug af lægeattester i sagsbehandlingen I dag er det et krav, at kommunen indhenter en bestemt attest fra borgerens praktiserende læge dels i sygedagpengesager til brug for første opfølgningssamtale, hvis sygemeldingen forventes at vare ud over 8 uger(lægeattest LÆ285) og dels i alle sager, der forelægges rehabiliteringsteamene i sager vedrørende ressourceforløb, fleksjob og førtidspension (lægeattest LÆ265). Med dette forsøg ønsker kommunerne mulighed for at foretage en faglig vurdering af nødvendigheden af at indhente de pågældende attester. For begge attester gælder, at de opleves som unødvendige i mange sager, herunder at de ikke er optimale som beslutningsgrundlag i sagerne, samt som en forhaling af forløbene.

21 Samlet set er det forvaltningens vurdering, at det vil give Side 21. Øget kvalitet i vurderings- og beslutningsgrundlaget At borgeren i højere grad inddrages og medvirker i jobcentrets arbejde med at målrette indsatsen At sagsvarigheden forventeligt vil kunne reduceres i nogen grad Et bedre flow i borgerens sag, hvor borgeren ikke unødigt skal til undersøgelse hos praktiserende læge, hvis der i forvejen er tilstrækkelige helbredsmæssige oplysninger At sagsvarigheden forventeligt vil kunne reduceres i nogen grad At udgifterne til lægeattester nedbringes. Følgende kommuner deltager i dette forsøg: Morsø, Jammerbugt, Vesthimmerland og Rebild. Proces Det Lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) har gennem forberedelserne af de igangværende frikommuneforsøg været høringspart og i er det endvidere aftalt, at i givet fald kommunen ønsker at deltage i yderligere forsøg, indhentes en udtalelse fra LAR. På den baggrund foreslås, at sagen drøftes i LAR på deres møde den 12. marts I forlængelse heraf vil Arbejdsmarkedsudvalget få sagen forelagt igen på mødet den 19. marts 2018 med henblik på endelig beslutning. Tidsplanen vil således se ud som følger: 0: Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget førstebehandler s deltagelse i frikommuneforsøg ll. 12. marts 2018: LAR drøfter s deltagelse i frikommuneforsøg ll. 19. marts 2018: Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget andebehandler s deltagelse i frikommuneforsøg ll på baggrund af LAR's input. Ved politisk tilslutning til frikommuneforsøg ll skal give Økonomi- og Indenrigsministeriet og Aalborg Kommune besked, samt udarbejde en frikommunevedtægt, som skal slås op på kommunens hjemmeside. Endvidere vil der ske deltagelse i allerede nedsatte netværk i relation til de ønskede forsøg, hvor igennem den regionale evaluering udføres.

22 Lovgrundlag Bekendtgørelse om frikommuneforsøg II på beskæftigelses- og sygedagpengeområdet, BEK nr.1255 af 24. november 2017, Kapitel 2, Forsøg i frikommunenetværket; En mere fleksibel og effektiv beskæftigelsesindsats. Side 22. Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget drøfter s deltagelse i frikommuneforsøg ll, konkret i forhold til forsøgene "rehabiliteringsteams" og "differentiering i valg af lægeattester på sygedagpengeområdet", specifikt i bekendtgørelsens 12, 13 og 14 - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget sender sagen videre til drøftelse i Det lokale Arbejdsmarkedsråd (LAR) den 12. marts at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget på udvalgsmøde den 19. marts 2018 behandler s deltagelse i frikommuneforsøg ll på baggrund af LAR's drøftelse, med henblik på beslutning om deltagelse. Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

23 Side P Orientering om status på implementeringen af FGU Resumé Der gives en status på implementeringen af den nye forberedende grunduddannelse (FGU). Sagsfremstilling 1. Lovforslaget om FGU Undervisningsministeriet har i starten af februar måned sendt de fire lovforslag i høring, som tilsammen skal udmønte aftalen om den nye FGU. Kommunernes Landsforening (KL) har afgivet en høringssvar til udkastene og dette svar er vedlagt i bilag 1. I sit høringssvar peger KL overordnet på, at der i lovudkastene er uklarhed om samspillet mellem de forskellige eksisterende love på området og den nye lov for FGU, således at visionen om en sammenhængende ungeindsats kan blive vanskeliggjort såfremt der ikke findes et klart lovgrundlag. Derudover finder KL bl.a.: At FGU-loven og Lov om aktiv beskæftigelsesindsats (LAB-loven) bør afstemmes med større klarhed over hvilke FGU-spor, der er kompetencegivende At det er positivt, at der gives mulighed for at unge i en kommune kan orientere sig mod forskellige FGU-samarbejder, så der sikres en geografisk fleksibilitet At de midlertidige bestyrelser (interim-bestyrelserne) har en overvægt af de nuværende interessenter på området, hvilket ikke afspejler det fremadrettede fokus på en sammenhængende ungeindsats At der ikke i tilstrækkelig grad er fokus på at skabe én sammenhængende plan for borgeren på tværs af sektorområder, hvorfor der fortsat vil være risiko for at dobbeltarbejde At det er positivt, at kommunerne selv kan tilrettelægge den sammenhængende ungeindsats, herunder selv beslutte om og i hvilken form Ungdommens Uddannelsesvejledning skal videreføres At de økonomiske og administrative konsekvenser ikke i tilstrækkelig grad er beskrevet, herunder den økonomiske bæredygtighed, såfremt FGU institutionerne anvendes i mindre omfang end forudsat og at der derfor kan opstå ledig kapacitet

24 Side Opstart af den lokale proces for institutionsoprettelse Undervisningsministeriet har i starten af februar måned bedt om, at Kommunekontaktrådet (KKR) igangsætter den lokale proces for institutionsoprettelse. Ministeriet har til brug for den lokale proces udviklet et hjælpeværktøj til vurdering af transportafstande, ligesom ministeriet har udarbejdet en skabelon for den tilbagemelding, som KKR skal indsende til ministeriet senest den 1. juni for hvert dækningsområde, herunder med placering af skoler og institutioner. Brevet fra ministeriet samt skabelonen til tilbagemeldingen er vedlagt som bilag 2 og 3. Lovgrundlag Økonomi Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser Bilag 1. Høringssvar fra KL vedrørende lovforslag til udmøntning af aftalen om den nye forberedende grunduddannelse 2. Brev fra Undervisningsministeriet til KL og KKR om den lokale proces for institutionsdannelse 3. Skabelon for KKRs forslag til dækningsområder med videre for FGU Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tager orienteringen til efterretning Beslutning Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget tog orienteringen til efterretning. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet

25 Side A Integrationsrådets årsberetning 2017 Resumé Integrationsrådet skal årligt udarbejde en årsberetning, der skal behandles i Byrådet. Sagsfremstilling Efter Integrationsrådets forretningsorden skal rådet hvert år udarbejde en skriftlig beretning over rådets virksomhed. Beretningen skal indeholde Integrationsrådets vejledende udtalelser om den almindelige integrationsindsats i kommunen og om de introduktionsprogrammer, der tilbydes af kommunalbestyrelsen. Integrationsrådet har i møde d. 11. december 2017 godkendt Årsberetning 2017 som vedlagt i bilag 1. Årsberetningen er udarbejdet efter samme skabelon som beretningerne de seneste år og rådet anbefaler i år, at s Integrationsdag fremadrettet afvikles to gange årligt, samt at de enkelte fagudvalg udarbejder handleplaner for udmøntning af kommunens integrationspolitik i Beretningen indeholder også en status for rådets tidligere anbefalinger. Årsberetningen skal behandles i Byrådet, lægges på kommunens hjemmeside, samt fremsendes til relevante parter. Der henvises til bilaget for en uddybning. Lovgrundlag. Økonomi. Personalemæssige (herunder arbejdsmiljømæssige) konsekvenser.

26 Miljø- og sundhedsmæssige konsekvenser. Side 26. Bilag: 1. Integrationsrådets årsberetning 2017 Direktøren for Arbejdsmarkedsforvaltningen indstiller, - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at Integrationsrådets årsberetning for 2017 godkendes. - at Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget overfor Økonomiudvalg og Byråd anbefaler, at Byrådet tager stilling til de fremadrettede anbefalinger i årsberetningen i forbindelse med den kommende revision af integrationspolitikken. Beslutning Et flertal i Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget godkendte indstillingerne. Flertallet i udvalget anbefaler endvidere, at den kommende proces for en revision af integrationspolitikken drøftes på udvalgets dialogmøde med Integrationsrådet. Et mindretal bestående af Per Hyldig kunne ikke godkende indstillingerne. Mogens Bjerre deltog ikke i mødet.

27 Side G Orientering Arbejdsmarkeds- og Uddannelsesudvalget Hjørring Kommune 2018 Sagsfremstilling 1. Formanden 2. Medlemmerne 3. Forvaltningen Status vedr. seniorjobbere Orientering vedr. status på detailplanlægning af studietur Orienterede om de igangværende omstillinger på Helhedstilbuddet

28 Side 28. Underskrifter Thomas Klimek Per Hyldig Mogens Bjerre Carsten Andersen Helmuth Zickert Claus Mørkbak Højrup Mette Jensen