Kvalitetsanalyse 2017

Transkript

1 Kvalitetsanalyse

2 Indhold 1. Indledning Opsamling Fokusområder Matematisk problemløsning i hele skoleforløbet Motion og bevægelse i hele skoleforløbet Elevtrivselsmålingen afsnittet Støtte og inspiration Indledning Hvad er formålet med analysen? Kvalitetsanalysen er et element i den kommunale kvalitetsstyring, der skal understøtte en systematisk analyse og evaluering på skoleniveau og fungere som grundlag for en lokal dialog om kvalitetsudvikling. Formålet med kvalitetsanalysen er at skabe et solidt afsæt for det videre arbejde med kvalitetsudviklingen på skolen. Målet med kvalitetsanalysen er derfor at lave en dybdegående analyse af de problemstillinger eller fokusområder, der er mest relevante at lave en analyse og evaluering af på skolen. Hvordan indgår kvalitetsanalysen i den samlede kvalitetsproces? Kvalitetsprocessen er en styringsproces i laget mellem skoleledelser og forvaltning. Den samlede proces består af fire delelementer; en analyse, en samtale mellem forvaltning og skoleledelse, en handleplan og endelig implementeringen af en række indsatser. I figuren nedenfor er rammen for de enkelte delelementer beskrevet. 2

3 Implementering af indsatser Ramme: Mål opstillet i handleplan Indhold: Implementering af indsatsområder fra handleplan i samarbejde med medarbejderne Ansvar: Skoleledelsen, orientering af skolebestyrelsen Tid: Skoleåret Kvalitetsanalyse Ramme: Elevernes læring og trivsel Indhold: Analyse af væsentligste fokusområder, herunder evaluering af indsatsområder på skolerne med afsæt i kvantitative og kvalitative data Ansvar: Udarbejdes af skoleledelserne. Behandles ved kvalitetssamtale mellem skoleledelser og forvaltning. Orientering af skolebestyrelsen Tid: Maj til juni Kvalitetssamtale Ramme: Kvalitetsanalyse og seneste data om opfyldelse af nationale og kommunale mål Indhold: Skolens fokusområder, opfølgning på indsats, drøfte seneste resultater, indkredse kommende indsatsområder. Ansvar: Skole og Familie Tid: August og september Handleplaner Ramme: Kvalitetsanalyse og data om opfyldelse af nationale og kommunale mål. Indhold: Beskrivelse af mål og indsatser i forlængelse af kvalitetsanalyse og kvalitetssamtale Ansvar: Udarbejdes af skoleledelserne. Kommunalbestyrelsen orienteres om indsatsområder Tid: Handleplan udarbejdes august og september 2. Opsamling Opsamling på fokusområdet: Den sociale trivsel i indskolingen Målet i følge handleplanen er: I trivselsmålingen 2017 er den sociale trivsel i indskolingen steget i forhold til trivselsmålingen Resultaterne i den nationale trivselsmåling i 2017 viser, at målet er nået, da den generelle trivsel for indskolingen ( klasse) er steget fra 2016 til Svarerne på klasseniveau viser ligeledes, at andelen af børn, der ikke trives optimalt, er dalet. 3

4 Den generelle tilbagemelding fra afdelingens og teamenes indsatser har været positiv: Samarbejdet med SFO pædagogerne, tilrettelæggelse af faste børnemøder, legepatruljer, formaliserede legegrupper i pauserne, fokus på adfærd og sprogbrug har medvirket til, at den sociale trivsel i indskolingen er steget. Social trivsel: Ser vi på den generelle trivselsmåling i indskolingen set i forhold til Rudersdalnormen og landsgennemsnittet ligger Nærum skole i den pæne ende. Især spørgsmålet om eleverne kan lide skolen. Her ligger indskolingen 10% højere end både Rudersdal normen og landsnormen og ingen elever svarer nej til spørgsmålet. 1% svarer nej til spørgsmålet, om eleverne er glade for deres klasse. Til spørgsmålet om eleverne kan lide deres lærere, svarer 89% af eleverne på Nærum Skole ja,, hvilket er over både kommunens gennemsnit på 85% og landsnormen på 83% pænt over gennemsnittet. Trivslen generelt: Også omkring den faglige trivsel, støtte og inspiration samt ro og orden er der generel fremgang at spore i indskolingen På spørgsmålet om det er svært at høre, hvad lærerne siger, svarer 60% nej eller lidt. Denne andel er mere end 10% højere end både Rudersdal normen og landsnormen. Fremadrettet: Arbejdet med at optimere den sociale trivsel fortsætter i de enkelte årgangsteam, hvor teamene efter gennemgangen af elevtrivselsmålingen 2017 har udpeget og beskrevet fokusområder for klassen/årgangen. Opsamling på fokusområdet: Matematisk problemløsning i hele skoleforløbet Målene i kvalitetshandleplanen for 2016 er opnået. Alle elever bestod prøven i matematisk problemløsning ved afgangsprøven i 2017, og det samlede gennemsnit ved afgangsprøven i 2017 er steget med 13,4 % i forhold til gennemsnittet over de sidste 3 år (målet var 10 %). Arbejdet med faglig læsning og skrivning i matematik Der er blevet arbejdet med faglig læsning og skrivning på alle årgange. Arbejdet er veletableret i alle klasser ud fra indsatserne beskrevet i kvalitetshandleplanen og har givet et øget fokus på området i matematikundervisningen. Det er vigtigt fortsat at fastholde indsatsen. Arbejdet med Geogebra Geogebra er en integreret del af undervisningen i 3. klasse, på mellemtrinnet og i udskolingen (De klasser, som har egne IPads). Geogebra bliver anvendt både indenfor fagområder og i forhold til de matematiske kompetencer. Dette arbejde skal fastholdes næste år. På 0., 1. og 2. årgang er Geogebra ikke blevet brugt i samme udstrækning. Det skal der være fokus på næste år gennem tiltag i kvalitetshandleplanen. Selv om målene i kvalitetshandleplanen for 2016 er nået, viser opsamlingen på arbejdet med indsatsområdet, at der stadig er behov for en samlet indsats. 4

5 Opsamling på fokusområdet: Motion og bevægelse i hele skoleforløbet. Overordnet er Nærum skole godt i gang med at implementere bevægelse i løbet af skoledagen, og alle årgange er kommet godt i gang med flere tiltag, bl.a. kan nævnes: Indskolingen: o Løb og lær. o Legepatruljen i indskolingen. o Brug af bevægelseskampagner og bevægelse i undervisningen. o Årgangene er påbegyndt et fælles sprogbrug om bevægelse i teamet. Mellemskolen: o Puls og styrke i stedet for løb og lær 3 gange ugentligt. o Legegrupper til frikvartererne. o Cl- øvelser, brain breaks og musiske aktiviteter i undervisningen. o Årgangene gør brug af bevægelseskampagnerne og er påbegyndt et fælles sprogbrug om bevægelse og italesat overfor eleverne, hvad bevægelse er. Udskolingen: o Brug af find2learn og bevægelsesbreaks. o Bevægelse i undervisningen, når det giver mening. o Fælles sprogbrug om bevægelse, og bevægelsen gøres synlig for eleverne. o Nyhedsbreve til forældrene hvor bevægelsen indgår. o Brug af bevægelseskampagnerne. Indsatsområdet er 2-årigt, idet vores mål er, at forældrenes tilfredshed med området stiger fra 3,3 i den sidste forældretilfredshedsundersøgelse til 4,0 i den kommende tilfredshedsundersøgelse. Indsatsområdet fortsætter derfor i skoleår Udfordringerne ligger i at få bevægelsen ind i undervisningen kontinuerligt i løbet af skoleåret. Derudover har vi stadig en opgave i at få både elever og forældre til at forstå bevægelsesbegrebet bredere end sved på panden. Opsamling på resultaterne i de nationale test 2017 Analysen af resultaterne i de nationale test 2017 viser, at resultaterne generelt er lavere end sidste år, samt at der er en tendens til, at vi i alle testene i både dansk og matematik bortset fra læsning på 2. årgang ikke når det nationale mål på 15 % fremragende elever. Resultaterne sidste år viste et helt andet billede. Om der kunne være en sammenhæng mellem den tidligere testtagning eller selve testafviklingen vil vi drøfte med vore læsevejledere og matematikvejlederen. Ved at sammenholde resultaterne i de nationale test med tilbagemeldingerne fra eleverne i trivselsmålingen kan vi se en sammenhæng mellem mindre god trivsel og mindre gode resultater i de nationale test. I de klasser, hvor det er tilfældet, vil læsevejlederne og matematikvejlederen sammen med årgangens lærere igangsætte en særlig indsats både i forhold til trivslen og i forhold til de forskellige områder i testene, som viser en nedgang. Vi er blevet opmærksomme på vigtigheden af en ensartet testafvikling i forhold til at kunne anvende beregneren til at måle elevernes progression. Hvis ikke testene er foregået under de samme præmisser, vil resultaterne ikke være valide. Vi vil derfor fremadrettet sikre, at alle er instrueret i at afvikle testene på samme præmisser. 5

6 Afgangsprøvekaraktererne 2017 Eleverne på Nærum Skole har ved afgangsprøverne i maj/juni 2017 klaret sig meget tilfredsstillende. Eleverne klarede sig særdeles flot i dansk retstavning og i den praktisk mundtlige prøve i naturfag (fysik/kemi, biologi og geografi), som ved denne prøve var gjort obligatorisk. Vi er især stolte af resultatet i denne prøve set i lyset af, at eleverne af forskellige årsager har været udsat for flere lærerskift i klasse. Disse lærerskift kan være en af årsagerne til, at prøverne i udtræksfagene fysik/kemi og geografi gik knap så godt, da der op til prøveterminen har været fokuseret på den praktiske mundtlige prøve. Denne problemstilling vil vi have fokus på i det kommende skoleår. Læsning og skriftlig fremstilling viser også et fint resultat, som ligger over det kommunale gennemsnit i disse fag. Vi er opmærksomme på, at skolens samlede gennemsnit set over en 5-årig periode er svingende og betyder, at skolen samlet set ligger med det laveste gennemsnit blandt kommunens skoler. Det samlede gennemsnit har dog været stigende de sidste par år. Vi kan konstatere, at Nærum Skoles samlede karaktergennemsnit ved prøverne i 2017 ligger som det 6. højeste blandt kommunens 11 skoler. Tager man kun udgangspunkt i de bundne prøver, ligger vi med det 4. højeste gennemsnit. Opsamling på elevtrivselsmålingen 2017 Overordnet set ligger Nærum Skoles resultater på niveau med resultaterne for Rudersdal Kommune og lidt højere inden for områderne faglig trivsel og ro og orden end landsgennemsnittet. Vi må dog konstatere, at hvis vi kigger nærmere på resultaterne, kan vi se, at vi har flere elever, der giver udtryk for, at de ikke trives end det samlede Rudersdal. Vi har derfor bedt de enkelte årgangsteam om at kigge nærmere på årgangens/klassernes resultater. Hvis disse giver anledning til bekymring, skal lærerteam beskrive de tiltag, de vil iværksætte for at højne elevernes trivsel. Analysen af resultaterne i områderne faglig trivsel og ro og orden giver ikke anledning til iværksættelse af fælles indsatser. De enkelte årgangsteam vurderer ud fra elevernes tilbagemeldinger, om der skal iværksættes en særlig indsats inden for disse områder. Resultaterne i området støtte og inspiration ligger på niveau med Rudersdal Kommune og landsgennemsnittet, men det ligger lavest af de fire områder. Vi har derfor valgt, at området skal være et af skolens fokusområder i skoleåret

7 Status på arbejdet med: Alle børn skal lære at lære mere Vi har været gode til at finde de områder indenfor Synlig Læring, som gav mening for os at begynde med her på Nærum Skole. Vi er i fællesskab nået frem til et fælles sprog omkring kendetegnene for den synligt lærende elev. Vi begyndte med lærerne, og der er nu også sat fokus på dette område ude i klasserne sammen med eleverne. Vi har på alle årgange lavet Impact Cycle 1 med fokus på den synligt lærende elev og Impact Cycle 2 med fokus på feedback. Det har været godt at have fælles fokusområder, som alle team har arbejdet med. Vi ser, at lærerne er blevet mere bevidste omkring brugen af feedback i klasserne og er begyndt at bruge begrebet mere i forhold til eleverne. Især eleverne i udskolingen er begyndt at efterspørge feedback. Vi er nået frem til en fælles definition på læringsmål og succeskriterier. 1/3 af lærerne opstiller læringsmål og succeskriterier før hvert forløb. Vores aspirationer er: Vi ønsker, at de elever, der går på Nærum Skole, er synligt lærende elever med de kendetegn, vi har formuleret. Vi ønsker, at lærere og pædagoger er åbne overfor at udvikle deres praksis og være nysgerrige på elevernes udbytte af undervisningen, og at dette understøttes gennem aktionslæring, coaching og sparring med ressourcepersoner, teammakkere og ledelse. Vi ønsker, at alle aktører på Nærum Skole anvender et Growth Mindset. Vi ønsker, at feedback er et fuldt integreret værktøj hos både elever og personale. Kommende fokusområder: Vi fortsætter arbejdet med implementeringen af kendetegnene for den synligt lærende elev på Nærum Skole. Vi fortsætter arbejdet med at opbygge en systematik i forhold til arbejdet med læringsmål og succeskriterier. Vi fortsætter arbejdet med at opbygge en bevidst, tydelig og systematisk feedbackkultur. 3. Fokusområder 3.1. Matematisk problemløsning i hele skoleforløbet Opsamling på indsatsområdet Matematisk problemløsning Tilbagemelding fra årgangsteamene på arbejdet med fokusområdet: Arbejdet med faglig læsning og skrivning i matematik: 0. årgang Der har ikke været fokus på arbejdet med regnehistorier 7

8 1. årgang I arbejdet med regnehistorier er der blevet arbejdet med regnehistorier mundtligt. 2. årgang Med udgangspunkt i problembehandlingskompetencen har årgangen arbejdet med afkodning af en given opgave. 3. årgang Der er blevet arbejdet med materialet Læsning og skrivning i matematik, samt problemlæsningsopgaver/regnehistorier fast en lektion ugentligt. 4. årgang Årgangen har arbejdet med materialet Læsning og skrivning i matematik 5. årgang Årgangen har haft et særligt forløb om faglig læsning og skrivning i matematik med fokus på en strategi i forhold til afkodning og løsning af tekstopgaver, samt formidling af løsningen. I de øvrige forløb hen over året har der også været fokus på, at eleverne skulle formulere deres matematikviden og kunnen mundtligt og skriftligt (MeeBook). 6. årgang Årgangen har efter hvert forløb lavet skriftlige afleveringer i MeeBook. Årgangen er blevet introduceret for strategi til at arbejde med problemløsningsopgaver. 7. årgang Årgangen har arbejdet med afkodning af tekstopgaver og brugen af indikator ord i forbindelse med opgaveteksterne. Eleverne har lavet skriftlige afleveringer og opgaver i både Word, Excel og OneNote. 8. årgang Årgangen har haft fokus på skrivning i matematik. Der er blevet arbejdet med opsætning og formidling af problemregningsopgaver digitalt. Eleverne har fået en skabelon til brug ved opsætningen af opgaver. Der har herudover været foks på arbejdet med fagbegreber. Efter hvert forløb har årgangen afleveret en skriftlig problemregningsopgave indenfor emnet, hvor der er blevet givet feedback på formidlingen. 9 årgang På årgangen har der været meget fokus på, hvordan eleverne udarbejder en korrekt digital opsætning af deres besvarelse på problemløsningsopgaver. Metoden LOVPORT er blevet inddraget. Arbejdet med Geogebra: 0. årgang Der har ikke været arbejdet med Geogebra 1. årgang Årgangen er blevet introduceret til Geogebra gennem besøg og undervisning af 6. årgang. 2. årgang Der har ikke været arbejdet med Geogebra. 3. årgang Årgangen har arbejdet med Geogebra ud fra relevante emner. 4. årgang Geogebra er blevet brugt som en integreret del af undervisningen indenfor de geometriske fagområder. Årgangen har haft stort fokus på brug af Geogebra. 5. årgang Geogebra har været en integreret del af undervisningen indenfor de geometriske fagområder - Geometridelen og 3D-delen. Der ud over er årgangen kort blevet introduceret til ligningsløsning i CAS-delen. 6. årgang Årgangen har undervist 1. årgang i brug af Geogebra. Geogebra er blevet brugt som en integreret del af undervisningen indenfor de geometriske fagområder. 7. årgang Årgangen har været igennem et omfattende forløb med geogebra. I forløbet var der fokus på funktionerne i Geogebra. Eleverne har også haft et længerevarende forløb med geometri og løsning af geometriske opgaver i geogebra, herunder (skitsetegning, ræsonnementsopgaver, problemregning, problemløsning og arbejde med design mm). Eleverne har ydermere arbejdet med løsning af opgaver FSA opgaver med brug af Geograbra. Geogebra bliver brugt ugentligt i undervisningen. 8. årgang Geogebra er blevet brugt indenfor de relevante fagområder. 9. årgang Geogebra er blevet inddraget i undervisningen i det omfang, det har været muligt. 8

9 Konklusion: Selv om målene i kvalitetshandleplanen for 2016 er nået, viser opsamlingen på arbejdet med indsatsområdet, at der stadig er behov for en samlet indsats. Der vil især være fokus på en systematisering af arbejdet med Geogebra. Ovenstående tilbagemeldinger fra årgangsteamene vil indgå i arbejdet med kvalitetshandleplanen Motion og bevægelse i hele skoleforløbet Opsamling på fokusområdet motion og bevægelse i hele skoleforløbet Tilbagemelding fra årgangsteamene på arbejdet med fokusområdet: Børnehaveklassen: Udeskole Løb og lær Opgaver, der løses ved stjerneløb Daglige bevægelseslege i klassen Solhilsen 1. årgang Løb og lær genindføres i dette skoleår. På 2. årgang indføres skema, så elevene har mulighed for at påføre deres tid. 2. årgang: Indskolingen har genindført løb og lær i den varme periode. Legepatruljens tilstedeværelse og arbejde er blevet meldt ud til forældre. Vi har på 2. årgang deltaget i Aktiv året rundt det har været sjovt men det er også tidskrævende. Klasserne har brugt sæt skolen i bevægelse plakaten det sidste halve år. Vi har ikke brugt find2learn, da eleverne ikke har de nødvendige devices. Forældrene er blevet informeret om bevægelse i undervisningen på forældremøder. Her blev de selv sat i gang med bevægelsesaktiviteter. Vi er opmærksomme på at anvende det rette sprogbrug, når vi laver bevægelse, så eleverne ved, at det er det, vi laver. Der er bevægelse i næsten alle timer. 3 årgang: Vi og eleverne har sat pris på, at Løb og lær er blevet genindført. CL i engelsktimerne. I perioder er der indlagt bevægelsesopgaver, f.eks. ordstafet m.m. Vi har desværre måtte aflyse mødet med PS op til flere gange p.g.a. krisemøder omkring børn. 4 årgang: Vi har haft legegrupper i en periode i frikvarteret. DB har købt en masse nye bolde/legeting. Eleverne har skrevet en masse ideer til lege, så alle kunne se hvor mange forskellige lege der kan leges i frikvarterne. Julekalender, Aktiv året rundt legede vi med bolde, Powerpauser. 9

10 Vi har afprøvet Find2learn, men det er ikke alle elever, der har smartphones, så vi synes ikke det er helt holdtbart. Hvis App en kunne bruges på ipad, ville det være helt perfekt. Det har været nævnt i et nyhedsbrev til forældrene, og vi har forsøgt at italesætte det overfor eleverne. Vi har erstattet Løb og lær med Puls og styrke (se nedenfor). Vi har indført Puls og styrke, hvor der er fem stationer med forskellige bevægelser. Begge klasser gør det på samme tid, og eleverne er med til at finde på bevægelser. Vi gør det tre gange om ugen på faste tidspunkter. I hver undervisning er der noget mere bevægelse planlagt (hentediktat, tabelhop, stafet) Vi cykler i skole, Aktiv året rundt, Sæt skolen i bevægelse og Sæt skolen i bevægelse - julekalender. 5. årgang: Vi har et fælles sprog i teamet. Vi har holdt møde med idrætsvejlederen. Vi har rundet emnet på første forældremøde. Vi har været tilmeldt kampagnen: Aktiv året rundt. Vi har været tilmeldt kampagnen: Sæt skolen i bevægelse, men fik ikke brugt den. JK og MO har brugt Find2learn. Vi har opfordret eleverne til at være aktive i frikvarterer. Vores årgang er dog som udgangspunkt glade for aktive fælleslege og boldspil i frikvartererne. Vi har ikke haft egenproducerede plakater hængende i klasserne, der viser bevægelsesbevægelser. Vi har dog været meget opmærksomme på at forstå bevægelsesaktiviteter som en integreret del af den daglige undervisning (fx Find2learn, tabelhold, aktiviteter rundt på skolen, CL, musiske aktiviteter, woop, brain breaks, dans). Vi har ikke skemalagt bevægelsesaktiviteterne. Vi har benyttet større og mindre bevægelsesaktiviteter, når vi så et behov, en mulig faglig mening eller når eleverne har haft brug for en pause. Vi har været tilmeldt bevægelseskampagnerne og brugt boldene, der fulgte med. 6. årgang; Find2learn er blevet brugt i alle fag. Der har også været stafetløb i flere fag/stafetquiz. I rigtig mange af timerne har vi brugt time-breaker, hvor eleverne med udgangspunkt i det relevante stof har været ude og gå walk-and-talk. Vi har bevidstgjort eleverne om, hvad bevægelse er - at det ikke kun er sved på panden, men også bare at komme ud af klasselokalet og få brugt sin krop, eksempelvis Walkand-talk. Vi fik skemalagt bevægelsesaktiviteter i teamet, men fik ikke effektiviseret det nok. Konklusion: Vi har ikke haft nok fokus på at informere forældrene. 7. årgang: Orientering til forældrene i et forældrebrev om, hvad bevægelse i undervisningen er. Snak med eleverne om, hvad bevægelse i undervisningen er og synliggørelse heraf i klasserummet. Brainbreaks CL-strukturer, fx Quiz og Byt, Fang en makker m.m. Dukse har opdateret plakaten med synliggørelse af bevægelse ugentligt. Find2Learn er benyttet. Møde med idrætsvejleder 10

11 Hvad er vores erfaringer: Brain breaks er nemme at lægge ind og kræver blot, at man tænker det ind i sin planlægning. Bevægelse med fagligt indhold er relativt krævende i forberedelsestid og har lav genanvendelsesværdi. Her er det en fordel at forberede fælles faglige aktiviteter i fagene (fx Find2Learn deles mellem dansklærerne på årgangen). Det er nemmere at tænke bevægelse ind i forårs/sommerperioden, hvor vejret er til at gå i gården. VI mangler plads til bevægelse i lokalerne. 8. årgang: Det gør vi: Vi har bevægelse på dagsorden og breder bevægelsesbegrebet ud til eleverne Vi har afstemt, hvad bevægelse er i teamet. Vi har lavet nyhedsbreve om vores bevægelsesaktiviteter, og vi har fordelt hvor på skemaet, vi har ansvar for bevægelse. Vi bruger Find2learn i undervisningen. Vi har gjort brug af kampagnematerialerne ( Aktiv rundt året ) og julekalenderen, Sæt skolen i bevægelse. Udfordringer: Find2laern : Det er svært at lægge posterne, så de ikke rammer private haver. App en er usikker, og eleverne har ofte tekniske problem. Der kræver stor tillid til, at eleverne laver det de skal. Det tager længere tid end beregnet. Bevægelsesaktiviteterne: Vi har erfaret at det kræver meget energi at få eleverne motiveret til bevægelserne og igen meget tid på at få dem tilbage til undervisningen. Det kan afbryde en fordybelse, hvis man laver bevægelsen fælles. Oftest går det op i hat og briller med vores 8 klasse. Det fungerer: Det fungerer i fang en makker og quiz og byt. CL øvelser og individuelle breaks, just dance. Eleverne skal trænes til at genkende aktiviteten Bevægelsen skal ligge sidst på timen. I fremtiden: Vi vil gerne lave en værkstøjskasse med genkendelige strukturer af bevægelsesaktiviteter, så eleverne bliver trygge ved dem. Vi vil gerne brede bevægelsesbegrebet ud igen, så de forstår meningen med, at vi laver dem og præsentere dem for argumenterne for, hvorfor vi laver dem. På forældremødet vil vi også brede begrebet ud, så det bliver mere synligt for forældrene, hvad vi laver herovre. 9. årgang: Vi har orienteret forældrene omkring, hvordan bevægelse med fagligt indhold har været en del af skoledagen. Det er dog ikke noget, vi har gjort løbende. Vi har i løbet af skoleåret med succes brugt Find2learn i vores undervisning i dansk, samfundsfag og matematik. Tine har også brugt det i tysk. Vi har haft snak med eleverne omkring, at de skal være aktive i frikvartererne. Det har været godt med bolde, de kan låne, og mange har været gode til at spille Ost og Røv. 11

12 Det har dog ikke været lige let at få motiveret eleverne til at bevæge sig. Det er fint med idrætshallen, der er åben i spisefrikvarteret, men det er få, der benytter sig af tilbuddet. Vores bevægelsesaktiviteter har udelukkende været med fagligt indhold fx Walk and talk, orienteringsløb med QR-koder, Find2learn, find en som, dobbeltcirkler, Quiz og byt, sten, saks, papir Konklusion: Fokusområdet fortsætter i skoleåret Ovenstående tilbagemeldinger fra årgangsteamene vil indgå i arbejdet med kvalitetshandleplanen. Punkter der skal arbejdes videre med: Fortsætte arbejdet med at udvikle et fælles sprog for bevægelse i teamene. Gøre bevægelsen synlig for eleverne italesætte, når der laves bevægelsesaktiviteter/skrive det på dagsordenen. Ansvarliggøre eleverne i forhold til bevægelsesaktiviteter. Bruge plakat, raket, urskive til at synliggøre den bevægelse, der laves. Se fælles på årgangens skemaer og se, hvor det ligger naturligt at lave bevægelsesaktiviteterne. Fordel opgaven mellem lærerne. Skrive om den bevægelse, der laves i nyhedsbrevene til forældrene. Udbrede bevægelsesbegrebet for forældrene til forældremøder evt. bruge videoerne fra Vidensråd for forebyggelse. Bevægelsesbegrebet: o Aktiv bevægelse/brain breaks o Fysisk træning o Bevægelse integreret i undervisningen o Idrætsfaget o Fri leg/pauser o Aktiv transport 3.3. Elevtrivselsmålingen støtte og inspiration Når vi analyserer elevernes svar, kan vi se, at der er stor forskel på, hvordan området støtte og inspiration opleves. Der er på alle årgange forskel på, hvordan klasserne oplever støtte og inspiration. Generelt oplever pigerne en højere grad af støtte og inspiration. Vi er nysgerrige på, hvilke faktorer, der har indflydelse på elevernes tilbagemeldinger og vil i handleplanen beskrive de tiltag, vi sætter i værk for at skaffe os mere indgående viden om disse faktorer. Vi vil se nærmere på følgende områder: Det professionelle læringsfællesskab Elevernes læringsfællesskab Klassekulturen 12

13 Vi vil endvidere have fokus på elevernes medbestemmelse i timerne. I forhold til medbestemmelse svarer mange af eleverne aldrig eller sjældent (53 %). Den samme tendens ses dog både kommunalt og i forhold til landsnormen. Vi tænker, at det er værd at analysere, hvad eleverne tænker på, når de svarer på spørgsmålet samt øge lærernes fokus på støtte, medbestemmelse og valg omkring udformning og udførslen af opgaver mm. Juni 2017 Denne analyse er udarbejdet i et samarbejde mellem skolens ledelse, AKT vejlederne, matematikvejlederen og idrætsvejlederen. 13