Tema: Brand, side 4-11

Transkript

1 nummer 2 marts 2010 Tema: Brand, side 4-11 sforlig, side Udsendt til Haiti, side 24

2

3 Leder Ny minister, nyt forlig Indhold Brandteknikeren arbejder baglæns...4 Nyt ungdomsbrandvæsen...6 et har fået en ny minister: Forsvarsminister Gitte Lillelund Bech. Hun kan nu sætte sig i stolen for et redningsberedskab, der står over for udfordringer, som kræver en velovervejet og hurtig beslutningsproces. Der er brug for handlinger, der kan sikre en fortsat udvikling i redningsberedskabet. Specielt med fokus på at sikre en fortsat tilgang af frivillige og deltidsansatte. En af de store opgaver for ministeren bliver udover at få et mere indgående kendskab til redningsberedskabet at stå i spidsen for det kommende beredskabsforlig. sforbundet vil argumentere for, at frivillige bør kommet styrket ud af forliget. Frivilligtanken er under pres i samfundet, og derfor er politikerne nødt til at gribe ind. I samarbejde med en række kommunale beredskabschefer er der udarbejdet en bortfaldsanalyse, der viser nytteværdien ved at anvende frivillige. En analyse der bør give stof til eftertanke for politikerne, idet den viser, at frivillige ved fuld udnyttelse kan tilføre samfundet en merværdi svarende til op imod en kvart milliard kroner årligt. Dette er blot med til at understøtte politikernes ønske om en øget nyttiggørelse af frivilligressourcen. sforbundet er kommet med en række ønsker til beredskabsforliget, der skal være med til at styrke frivilligressourcen. I den forbindelse kan nævnes forbundets ønske om en regional konsulentordning med forankring i forbundet. Den skal hjælpe kommunerne med at styrke deres frivilligressource, uden at det dog skal opfattes som et indgreb i kommunernes selvbestemmelse. Men alene som en støtte for beredskabscheferne. Vi er nødt til at gøre mere brug af frivilligtanken i redningsberedskabet. Selvfølgelig er det volumenmæssigt godt at have mange kræfter, der kan trækkes på i spidsbelastningssituationer. Men de frivillige er også et godt hvervegrundlag til stillingerne som deltidsbrandmænd, hvilket er et område under hårdt pres i øjeblikket. En anden opgave, som er presserende, bliver nemlig at finde en løsning på problematikken omkring deltidsbrandmænd og supplerende dagpenge. Vi er nået dertil, hvor flere og flere er nødt til at sige deres stillinger op. Det svækker beredskabet, og der må trækkes større veksler på færre personer. Det er bestemt ikke en holdbar situation. Et samlet redningsberedskab har råbt vagt i gevær, men der er stadig ikke kommet nogen politisk løsning på problemet. Her er altså også et emne at tage fat på for ministeren. sforbundet vil gerne byde ministeren velkommen til redningsberedskabet og vil gøre alt for at fremme en konstruktiv dialog til gavn for beredskabet og samfundet. BEREDSKAB Fald i blinde alarmer...10 Røgalarmer i alle danske boliger...11 Politisk optimisme omkring frivillige..13 Frivillige i redningsberedskabet...20 Frivillige er uundværlige...22 Arbejdsplads midt i katastrofen...24 Ny brandmandsuddannelse på vej betydende aftaler...28 Den Danske Redningsberedskabspris..28 Roskilde til dag Barak H Står vagt på Amalienborg Æ sprøjt...34 Snestorm på Bornholm...34 DFI Information...36 Regioner og Kredse...37 Deadline til næste nummer den 21. april 2010 bladet udkommer den 20. maj 2010 Nummer 2 - Marts årgang Udgivet af: sforbundet Hedelykken Hedehusene Tlf.: Fax: Web: bf@beredskab.dk Ansvarshavende: Adm. direktør Per Kjærholt Redaktion: Kommunikationschef Mads Jakobsen Kommunikationsmedarbejder Line Nielsen Redaktionen forbeholder sig ret til at redigere i indsendte indlæg. Produktion og annoncer: Horisont Gruppen a/s International House Center Boulevard København S Tlf Fax Oplag: Medlem af Dansk Oplagskontrol Kontrolperiode 1/ / ISSN Abonnement: 2010, seks udgivelser, pris 150 kr. Tidsskriftet udkommer omkring den 25. i alle ulige måneder og tilsendes gratis frivillige i redningsberedskabet, statslige og kommunale myndigheder, politi, bedriftværnspligtige virksomheder samt politikere inden for stat, regioner og kommuner. Forsidefoto: Colourbox 3

4 Tema: Brand Brandteknikeren arbejder baglæns BEREDSKAB har været med Københavns Politis Brandsektion på arbejde. Af Mads Jakobsen CSI, NCIS, Rejseholdet, Drabsafdelingen. Alle er tv-serier, hvor vi møder brandteknikeren. Han er uvurderlig i opklaringen af, hvad årsagen til en brand kan være. Og ikke mindst om der ligger en forbrydelse bag. En travl afdeling Københavns Politi er den eneste politikreds i landet, der har sin egen brandsektion. Ved brande i resten af landet er det Rigspolitiets Kriminaltekniske Center (KTC), der står for den brandtekniske undersøgelse. For Københavns Politi har det den store fordel, at brandteknikerne er med i hele efterforskningsforløbet. Således fungerer de både som teknikere og efterforskere. Det er med til at skabe et ensartet forløb, idet sagen er forankret og bliver fulgt til ende ved de samme to personer, fortæller vicepolitikommissær Bertel Hejlesen, der er daglig leder af Brandsektionen. Afdelingen består af ni brandteknikere, den daglige leder og en kontormedarbejder. Antallet af brande Kigger man på antallet af brande, så er der stor forskel på antallet i 2008 og i I 2008 havde vi omkring brande, hvor vi i 2009 kun havde cirka Det høje antal i 2008 skyldes blandt andet urolighederne i vinterferieperioden i februar, hvor der var ekstremt mange bil- og containerbrande. I 2009 skulle man tro, at COP15 også ville medføre en del lignende brande, men det var ikke tilfældet. Det var faktisk en forholdsvis rolig måned. Når vi således har uroligheder i København, så kan vi se det i brandstatistikken. Derimod er min fornemmelse, at antallet af boligbrande gennem de sidste par år har været konstant, fortæller Bertel Hejlesen. Når man kigger på dødsbrande, så er 2010 begyndt katastrofalt. Alene i januar har der været fem dødsbrande i Hovedstadsområdet. Til sammenligning har der i de to forgangne år været otte omkomne i hele 2008 og ni i Brandårsagen til halvdelen af de branddøde er tobaksrygning. Det er den helt store årsag til, at specielt ældre og socialt udsatte grupper omkommer i brande. Og det er også denne gruppe, som har færrest røgalarmer oppe at hænge. I min tid som leder af Brandsektionen har vi haft 35 dødsbrande, og ikke én af de omkomne har haft en røgalarm opsat. For mig er det uforståeligt, at folk ikke opsætter røgalarmer. Har man dem ikke opsat, har man ikke respekt for ild, fortæller Bertel Hejlesen. Ifølge vicepolitikommissæren gælder det om at køre løbende informationskampagner, hvis man skal få folk til at opsætte røgalarmer. Det handler om at skabe kontinuitet, så budskabet bliver gentaget løbende. Sikkerhed i efterforskning Ifølge Nordisk Brandmanual, som er udarbejdet til brug for politiets efterforskning, er et af principperne, at en brand ikke betragtes som påsat, medmindre det kan bevises (bevis er et politimæssigt redskab til efterforskning), at den er påsat. Men at sige noget, som er skråsikkert, det kan vi ikke. Vi bruger ofte udelukkelsesmetoden i vores arbejde. Det er alfa og omega, at tingene fra vores undersøgelser kan fremlægges objektivt i en retssag. Der udfærdiges en brandteknisk erklæring, hvor vi slutteligt fremkommer med en vurdering af, hvad vi mener er brandårsagen. Det er så i sidste instans op til domstolene at afgøre, om denne vurdering er den endelige afgørelse, og om der er tale om en forbrydelse eller ej, fortæller Bertel Hejlesen om brandteknikernes arbejdsproces. Det handler således ikke om at drage forhastede konklusioner, men om at undersøge alle muligheder. En enkelt oplysning kan nemt ændre billedet af, hvad der er gået forud for branden. De taktiske oplysninger fra beboere, vidner eller anmelder er vigtige i at stykke brandens opståen og udvikling sammen. Her kan det sammen med brandstedsundersøgelsen som regel vise, om det er en såkaldt hændelsesbrand, hvor en cigaret er tabt i et møbel, eller en juledekoration er gået op i flammer. Når alle åbenlyse muligheder er udelukket, betragtes branden som mistænkelig og dermed muligvis påsat. Brandvæsenets slukningsarbejde spiller en vigtig rolle for politiets opklaringsarbejde. Det er vigtigt for os, at der tages hensyn til brandstedet, og at der bliver ændret så lidt på tingene som muligt. Vi har et yderst godt samarbejde med Københavns Brandvæsen, hvilket blandt andet består i erfaringsudveksling og fælles kurser, fortæller vicepolitikommissæren. At lede efter en brandårsag kan være hårdt fysisk og beskidt arbejde. En brand bevæger sig under normale forhold opad, så ofte er arnestedet begravet under brændt materiale. Det skal fjernes nænsomt, så ingen detaljer overses. Vil man arbejde som brandtekniker, så skal man have interessen for det. Uddannelsen som brandtekniker er en løbende proces, som har sin begyndelse ude på brandstedet sammen med en erfaren brandtekniker. Der suppleres op med et to ugers 4

5 Tema: Brand Kim Christensen besigtiger brandskaderne i villaen på Amager teoretisk kursus på politiskolen, hvor der fokuseres på teori og sporsikring sammenholdt med en dag hos Dansk Brand- og sikringsinstitut (DBI) og et to dages ophold på Rädningsverkets skole, Revinge i Sverige. Her er der opbygget en øvelsesby, hvor der er iscenesat mange forskellige brande med udgangspunkt i virkeligheden. Som brandtekniker er erfaring vigtig, og det får man kun ved at have fingrene nede i de brændte materialer. Der er altid to teknikere på hver brandundersøgelse, så man kan supplere hinanden. Både hvad angår erfaring og for at sikre, at ingen detaljer overses, fortæller Bertel Hejlesen. BEREDSKAB har fået adgang til at følge brandsektionens arbejde under opklaringsarbejdet med to brande. Brand i villa på Amager Man er ikke i tvivl om, hvor der har været brand, når man kører hen ad Hyben Allé på Amager. Udestuen er fuldstændig udbrændt, og resten af huset har lidt enorme brandskader. I luften hænger en tyk lugt af sod og brændt inventar. Heldigvis kom ingen personer til skade, men det kunne nemt have fået et andet udfald. På stedet gennemgår brandteknikerne Kim Christensen og Ole Holm iført kedeldragt, handsker, hjelm og sikkerhedssko brandens skader. Ud fra ODIN-databasen, politiets afhøringsrapporter og efter samtale med boligejeren har de to brandteknikere på forhånd fået et indtryk af, hvad de skal ud til, men det er vigtigt for dem ikke at have dannet sig et endeligt billede af brandens udvikling. Forinden har vi kigget i rapporterne, og her kan vi se, at husets kvindelige beboer er faldet i søvn i udestuen. Her er der både tændt ild i brændeovnen og tændt stearinlys i blandt andet vindueskarmen. Kvinden falder i søvn og vågner ved, at der lyder et ordentligt brag, og at der står flammer ud af brændeovnen. Hun skynder sig herefter ud af huset, hvorefter hun ringer til sin mand. Han ringer straks til alarmcentralen. Nu er det vores opgave at forsøge at kortlægge forløbet objektivt ud fra de fund, som vi finder, fortæller Kim Christensen. Men kvindens udtalelser til politirapporten stemmer ikke overens med virkeligheden og de visuelle observationer, som Kim og Ole gør sig på stedet. Umiddelbart er der nemlig ikke noget, der tyder på, at brændeovnen er kilden til branden. Det er tydeligt, når man kigger på udestuen, at varmeudviklingen har været størst omkring vinduespartiet og vindueskarmen. Brandskaderne er derfor også langt værre i det område, end de er omkring brændeovnen. Sammenholder man de informationer med kvindens forklaring på, at hun også har haft stearinlys stående i vindueskarmen, ikke langt fra gardinet, så fortæller de visuelle observationer, at branden er opstået på denne måde. Man kan følge ildsporet op langs vindueskarmen og se, hvordan den har spredt sig op under loftet. Det er klart, at når den kvindelige beboer vågner af søvnen, og hun ser ild omkring brændeovnen som det første, så er hendes umiddelbare opfattelse, at branden må være startet her. Men ildens tydelige spor omkring vindueskarmen tyder på et andet scenarium, forklarer Kim Christensen. Imens forklarer Ole Holm, at mange brande skyldes uopmærksomhed. Vi støder på mange brande, som skyldes folks uopmærksomhed. Brandårsagen er oftest stearinlys og madlavning, hvor man fx har placeret lyset for tæt på gardinet, som i dette tilfælde, eller hvor folk glemmer, at de er i gang med at lave mad, fortæller Ole Holm. De to teknikere pakker efter grundige undersøgelser deres udstyr sammen. Endnu en brand med stearinlys som brandårsag synes at være klarlagt. Villabrand på Frederiksberg En simpel elektrisk genstand kan sætte gang i en brand. Det var tilfældet i en villa på Jens Jessens Vej i slutningen af januar, hvor en tagbrand var brudt ud i skunken på første etage. Husets familie var bortrejst til Australien i tre måneder, men heldigvis er der installeret røgalarmer, som ringer til familiens mobiltelefon, hvis alarmen bliver aktiveret. Det skete i dette tilfælde, hvor familien fik et automatisk opkald i Australien og derefter måtte ringe hjem til naboen. Han kunne konstatere, at der kom røg fra husets øverste etage, og han slog straks alarm. Vi har været i kontakt med husets ejer og spurgt ham, om der er noget specielt ved huset, der hvor branden er brudt ud. Den har nemlig koncentreret sig i skunken ved køkkenet på første sal. Ejeren kan fortælle, at han for at undgå frostsprængninger i vandrørene har installeret varmekabel omkring rørene. Nu skal vi danne os et indtryk af, hvad der har forårsaget branden, fortæller Per Hermansen fra brandsektionen. Et varmekabel sikrer via en termostat, at vandrøret holdes varmt. I dette tilfælde er der således tale om en mulig brandårsag, der skyldes en elektrisk installation. Det er derfor arbejds-» 5

6 Tema: Brand» Per Hermansen undersøger, hvad der kan have forårsaget villabranden på Frederiksberg proceduren, at man har en eltekniker med fra DBI. DBI har deres spidskompetence inden for brande, der er forårsaget af elektriske installationer. I dette tilfælde ser det ud til, at varmekablet har været i berøring med isoleringen, der består af papiruld. Desuden lå der andet papirmateriale i skunken, som også kan have haft en indvirkning på brandens udvikling. Der er ikke andre ting, der kan indikere andre brandårsager. Spørgsmålet er nu, om der kan være en fejl i selve kablet, som har forårsaget branden. Det er således op til Sikkerhedsstyrelsen at afgøre, om der skal kigges nærmere på varmekablet, fortæller Per Hermansen. Ole Holm tilføjer, at der desuden kan opstå brande, når folk selv laver deres el-installationer. Der er klare regler for, hvad man selv må lave, og hvad en autoriseret el-installatør skal udføre. Der er mange karakteristika, som man kan kigge efter ved en el-brand. Overophedninger, kortslutninger og konstruktionsfejl er de typiske fejl, og her der muligt at se de forskellige karakteristika, når man gennemgår brandstedet. Oftest kan det være, at folk tilslutter for mange ting til samme stikkontakt, eller at ledningsnettet er dårligt vedligeholdt. Men det kan også være et nyt fjernsyn, som bryder i brand. Der er mange muligheder, og derfor bruger vi udelukkelsesmetoden i vores fremgangsmåde, fortæller Ole Holm. Efter undersøgelsen på Frederiksberg sendes der nu en rapport til Sikkerhedsstyrelsen. Det er nu op til styrelsen, om der skal foretages nogle forebyggende tiltag såsom advarsler på produktet og bedre vejledning til forbrugeren, eller om der skal ske nærmere undersøgelser af den elektriske genstand. Nyt ungdomsbrandvæsen Der er stor søgning hos ungdomsbrandvæsnerne i disse år, og ofte er det nødvendigt at oprette ventelister. I Greve er der netop blevet etableret et nyt ungdomsbrandvæsen, og også her har interessen blandt områdets unge været stor. Af Line Nielsen Foto: Greve Ungdoms Brandvæsen I slutningen af 2009 startede et nyt ungdomsbrandvæsen op i Greve. Officielt blev ungdomsbrandvæsnet dog først stiftet ved en generalforsamling den 5. januar 2010, men holdet begyndte allerede at træne i december Formand Michael Grønt Jensen fortæller, at ungdomsbrandvæsnet har været længe undervejs: I 2006 var jeg på studietur til England med Jørgen Ole Gyldenløve, som fortalte om, hvordan han havde været med til at starte Korsør Ungdoms Brandvæsen op i Jeg tænkte, at det lød meget spændende, og hvis de kan i Korsør, så kan vi da også i Greve, fortæller Michael Grønt Jensen, der selv har været deltidsbrandmand hos Falck i Greve i 23 år. Stor interesse for ungdomsbrandvæsen En af årsagerne til, at 2009 blev året, hvor man begyndte at samle et hold, var blandt andet, at muligheden for at købe en gammel brandbil bød sig: En af vores gamle brandbiler, som har været solgt og brugt på Sejerø de sidste år, var blevet sat til salg, og vi så det som en mulighed for at få den hjem igen. Dette ville give os chancen for at starte et ungdomsbrandvæsen op, da en brandbil er en nødvendig del af undervisningen. Derudover skulle der bruges nogle instruktører, som har tid og lyst til at bruge deres fritid på at undervise de unge hver tirsdag» 6

7

8 Tema: Brand» aften. Da alt dette var på plads, ventede instruktørerne spændt på at se, om der dukkede nogen op til deres introaften. Inden holdet startede op, talte vi om, at vi ville blive glade, hvis bare der kom 20. Der kom så 70, og nu er der 24 på holdet og 37 på venteliste, fortæller Michael Grønt Jensen, og fortsætter: Vi har da overvejet, om vi skal lave endnu et hold, men det kræver en del, så det bliver ikke lige med det samme. Vigtigt med både piger og drenge De 24 medlemmer består af tolv i alderen år og tolv i alderen år. Af de 24 er der otte piger, og det er rigtig godt, mener Michael Grønt Jensen: Det er med til at modne, specielt drengene, at der er piger med i gruppen. Når vi laver førstehjælpsøvelser, er det jo nødvendigt, at man fysisk rører ved den tilskadekomne, og her bliver der flyttet nogle grænser, som i sidste ende er med til at give nogle ansvarsbevidste unge mennesker, der godt tør røre ved det modsatte køn i en førstehjælpssituation. De er lidt generte i begyndelsen, men det fortager sig hurtigt. En af vores ungdomsbrandmænd har allerede stået i et stort indkøbscenter i Storkøbenhavn og skulle yde førstehjælp til en ældre mand, der var faldet om bevidstløs. De andre voksne førstehjælpere vidste ikke helt, hvad de skulle gøre, men ungdomsbrandmanden sagde, at den tilskadekomne skulle i Det er med til at modne, specielt drengene, at der er piger med i gruppen aflåst sideleje. Der blev de voksne, som ellers havde travlt med at vifte ungdomsbrandmanden væk fra stedet, noget overraskede, fordi børn ikke skulle se sådan noget. Mange tror desuden, at piger ikke kan være brandmænd, men det kan de godt. Vi har også en instruktør, der er pige, og hun er et godt forbillede for de piger, der er medlemmer af ungdomsbrandvæsnet, fortæller Michael Grønt Jensen. Kammeratskab og oplevelser Målet med et ungdomsbrandvæsen er også at skabe en hobby, der er anderledes. Mange unge søger noget andet end de traditionelle fritidsinteresser, og her er et ungdomsbrandvæsen en mulighed. Det handler om kammeratskab og oplevelser, både nationalt og internationalt. Og hvis man kan overføre det tætte bånd, man som brandmand får med sine kollegaer til de unge i ungdomsbrandvæsnerne, så er man nået langt, siger Michael Grønt Jensen. I nogle ungdomsbrandvæsner har man bevidst arbejdet på at få lokale ballademagere med på holdet for at vise dem, hvad det vil sige at være brandmand, og på den måde måske forhindrer angreb på redningsfolk. I Greve er der dog indtil videre ikke nogen af disse i ungdomsbrandvæsnet: Jeg har ellers været henne og tale med de unge, som er med på Brandkadetholdet i Hundige, hvilket er et kort forløb for såkaldte utilpassede unge. Men indtil videre har ingen af dem meldt sig til ungdomsbrandvæsnet. Altså, jeg har det jo sådan, at hvis vi bare kan få én af dem på ret køl, så vil vi være nået langt. Og tænk på, hvad vi har sparet samfundet for, siger Michael Grønt Jensen, som håber, at nogle vil melde sig senere hen. 8

9 Tema: Brand Mere fokus på praktik I ungdomsbrandvæsnet er man meget bevidst om, at man arbejder med unge mennesker, og derfor har instruktørerne nøje tilrettelagt undervisningen efter de unges behov. Det betyder bl.a., at der er en halv times teori og halvanden times praktiske øvelser. Når vi har talt en halvtimes tid, så begynder de at kede sig lidt, og så er det om at sadle om, hvis det ikke fanger. Men vi prøver generelt at begrænse tiden, hvor de skal sidde og lytte, i stedet står vi måske og taler ved pumpen, mens vi viser dem, hvad de skal gøre, forklarer Michael Grønt Jensen. De unge bliver typisk delt op i fire grupper med seks i hver, og så går de rundt til forskellige stationer, hvor hver instruktør har fokus på et emne, som fx at pakke en slangekurv, at arbejde med strålerør, tryktab eller skumudlægning. Så er de tyve minutter ved hver station. De starter med at få lidt information, og så prøver de selv. På den måde holder man et højt aktivitetsniveau. Det er også let at bygge mere på, men det vigtigste er, at der sker noget, så de unge synes, at det er sjovt at være med. De bruger jo netop meget af dagen på at sidde og lytte i skolen, så om aftenen skal der ske noget andet. Ungdomsbrandvæsnet deltog i dagen Tolv af de unge brandfolk fra Greve Ungdomsbrandvæsen deltog i den årlige dag den 11. februar, og da det var deres første opvisning, var de meget spændte, fortæller formanden: På vej ind til Christiansborg kunne man fornemme, at de unge var meget spændte. De sagde ikke et kvæk, og de var dybt koncentrerede. Men opvisningen gik rigtig godt. De skulle sprøjte skum på en bil, som skulle forestille at være involveret i et trafikuheld, og derefter skulle de redde en person ud af den havarerede bil. Da de havde fået personen ud af bilen, lagde de ham i aflåst sideleje. Det hele tog omkring fem minutter, så jeg havde sagt til dem, at det var om at nyde det, for det går enormt stærkt. På vej hjem var der en rigtig god stemning og meget mere larm i bussen!, slutter Michael Grønt Jensen. sforbundet arbejder for at fremme udbredelsen af ungdomsbrandkorps. For redningsberedskabet er det nemlig et godt rekrutteringsgrundlag samtidig med, at det også på andre måder indeholder samfundsgavnlige perspektiver i sig, bl.a. i forbindelse med SSP-arbejdet. FAKTa I Danmark er der 13 ungdomsbrandkorps: Benløse Frivillige Ungdomsbrandværn Brønderslev ungdomsbrandvæsen Djursland Junior Brandkorps Greve Ungdoms Brandvæsen Grænseegnens Ungdomsbrandværn Korsør Ungdoms Brandvæsen Odense Brandvæsen Juniorkorps Randers Ungdomsbrandkorps Vesthimmerlands Ungdomsbrandkorps Østfyn Juniorbrandkorps Aabenraa Ungdomsbrandværn Aalborg Ungdomsbrandkorps Århus Lystrup Junior Brandkorps ISS Damage Control Døgnvagt tlf STORSKADEBEREDSKAB Tlf DAMAGE CONTROL Døgnvagt tlf vi er der inden for 1 time! GLOSTRUP Holbæk ODENSE VEJLE Esbjerg - Haderslev VORDINGBORG AALBORG Frederikshavn/Værft ÅRHUS Aulum - Randers 9

10 Tema: Brand Fald i blinde alarmer Virksomheden NIRAS arbejder med rådgivning for at nedbringe antallet af blinde alarmer. Af Mads Jakobsen sstyrelsens tal viser, at de kommunale brandvæsner i 2008 modtog opkald fra ABA-anlæg. Heraf var 15 % reelle, 81 % blinde og 4 % falske. I 2007 lå tallet på opkald fra ABA-anlæg med en tilsvarende fordeling på kategorier. Samlet modtog brandvæsnet i opkald mod i ABA-anlæg yder god beskyttelse mod tab af menneskeliv og værdier som følge af brand, men beskyttelsen bliver endnu bedre, hvis anlæggene understøttes af DKV-planer (vedligeholdelsesplaner, Drift, Kontrol og Vedligeholdelse) og veluddannede beredskabsorganisationer. Samtidig mindskes antallet af blinde alarmer. Positiv tendens ABA-anlæg er lovpligtige i en række bygninger, blandt andet i nyere plejeinstitutioner og visse typer erhverv. Kan man forestille sig andre erhvervsgrupper, som kan have glæde af ABA-anlæg? I NIRAS anbefaler vi også ABA-anlæg til private virksomheder, som ikke falder ind under lovkravet. Det gør vi, selv om nogle fagfolk mener, Projektchef 0063BE - Anne Ordensbaand Sønderskov Nielsen 24/01/05 at 10:35 anlæggene Side er 1årsag Grønhøjskolen i Høje Taastrup havde ikke ABA-anlæg, da der opstod brand i en fløj i august På billedet efterslukker redningsberedskabet Foto: Scanpix til for mange blindalarmer. I vores øjne er det afgørende, at ABA-anlæggene begrænser antallet af alvorlige brande. I øvrigt er antallet af blindalarmer fra ABA-anlæg i perioden faldet fra 90 % til de nævnte 81 %. Dette er sket samtidig med, at antallet af detektorer er vokset med over 100 %. Det samlede antal detektorer lå i 2008 på Selv om 81 % blinde alarmer er 81 % for mange, peger udviklingen i den rigtige retning, fortæller projektchef i NIRAS Anne Sønderskov Nielsen. Uddannelse nødvendig Mange blinde alarmer skyldes varmeudstråling fra almindelige menneskelige aktiviteter såsom madlavning, rygning, brug af svejseapparater og skærebrændere i forbindelse med håndværksmæssige reparationer mv. Er medarbejderne for dårlige til at omgås ABA-anlæggene, så antallet af blinde alarmer kan nedbringes? Med brandteknisk velfunderede DKV-planer er det muligt at bringe antallet af blindalarmer yderligere ned. Desuden kan flere brande slukkes uden brandvæsnets medvirken. Der er derfor grund til at lægge særlig vægt på grundig uddannelse af beredskabsorganisationens medlemmer. DKV-planen beskriver blandt andet organisationens struktur og procedurer. Men planen virker først, når medlemmerne kender deres roller. ABA-anlæg bliver herigennem ikke blot en god beskyttelse mod tab af menneskeliv og værdier, men også en stadig mere pålidelig kilde til information for beredskabsorganisationer og brandvæsner, fortæller Anne Sønderskov Nielsen. 10

11 Tema: Brand Røgalarmer i alle danske boliger Socialdemokraterne vil inden for kort tid fremsætte et beslutningsforslag, der skal gøre det lovpligtigt at have røgalarmer opsat i sin bolig. Specielt ældre er en udsat gruppe, når det kommer til antallet af omkomne i brande. Af Mads Jakobsen Det blev lovpligtigt at opsætte røgalarmer i nyopførte boliger fra Men derfor er der stadig en stor procentdel af de danske boliger, som ikke har røgalarmer opsat. En undersøgelse lavet af sforbundet i 2008 viser, at godt 27 % af danskerne ikke har en røgalarm opsat. Efter Socialdemokraternes opfattelse er der i høj grad grund til at sætte fokus på dødsbrandene i Danmark. I gennemsnit omkommer 80 danskere årligt i brande. En alarmerende stor procentdel af de omkomne er ældre i alderen 67 år og opefter. Beslutningsforslaget skal derfor nedbringe antallet, der omkommer i brande. Det er bestemt et område, som vi er nødt til at fokusere mere på. Brandsikkerheden skal være i orden, hvad enten man bor i leje, ældre- eller ejerbolig. Beslutningsforslaget vil betyde, at vi forhåbentlig på kort sigt vil kunne se et fald i antallet af dødsbrande. En røgalarm er en yderst billig livsforsikring, og den kan advare familien, hvis der skulle være udbrudt brand i huset eller lejligheden, fortæller Bjarne Laustsen (S) præsident for sforbundet og medlem af Folketingets boligudvalg. Ikke kontrol i boligen Forslaget skal dog ikke medføre, at der skal udføres statslig kontrol i de danske hjem. Vi skal ikke have søsat et statsligt apparat, der skal kontrollere danskerne. Men man kunne forestille sig, at frivillige i redningsberedskabet, der bliver uddannet i forebyggelse, kunne varetage kampagner og borgerinformation om vedligehold og opsætning af røgalarmer. Og i de tilfælde, hvor borgerne ønsker det, få besøg i hjemmet til opsætning af røgalarmerne, fortæller Bjarne Laustsen. VI GØR RØGDYKKERENS ARBEJDE LETTERE OG SIKRERE SpiroCom er et nyt kompakt og pålideligt kommunikationssystem, der hjælper røgdykkeren til at kunne kommunikere lettere på tre måder: Kommunikation indbyrdes med kollegaerne, der er i indsats, sker ved ganske enkelt at tale i røgdykkermasken. Holdlederen og indsatslederen nås ved ét tryk på en knap, der aktiverer skadesstedsradioen. Alle røgdykkerholdene kan kommunikere ud af bygningen, bare én røgdykker har en skads- stedsradio med. Forulykkede personer inde i branden hører og forstår lettere røgdykkerne ved, at stemmen bliver forstærket af en ekstern højtaler på åndedrætsmasken. Vil du gerne høre mere? Kontakt Lotek for en uforpligtende demonstration på Lotek A/S, Bohrsvej 7, DK-8600 Silkeborg, Tel , Fax , info@lotek.dk 11

12 Coltri Sub kompressorer Dansk importør i mere end 15 år med Nordens største reservedelslager Pro-Safe RIB-gummibåde Mere end 10 års erfaring med salg/ service til stat/militær - kontakt os gerne for referencer/rådgivning. Pro-Safe A/S :: Møllevangen 60 :: DK-4220 Korsør :: Tlf: info@pro-safe.dk

13 sforlig Politisk optimisme omkring frivillige BEREDSKAB vil i dette og i næste udgave bringe interview med folketingspartiernes beredskabsordførere. Spørgsmålene er de samme, og omhandler det kommende beredskabsforlig og fremtiden for frivillige i redningsberedskabet. Hans Christian Thoning, Venstre, formand for forsvarsudvalget 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet? De frivillige har stor betydning for redningsberedskabet. Jeg kendte Søren Gades positive holdning til frivillige, og den var jeg selv på linje med. De frivillige er en naturlig del, og de er et stort aktiv i katastrofesituationer. Det er en livsstil at være frivillig, så det er vigtigt, at vi kan fastholde og motivere flere til at melde sig. Specielt i yderkantsområderne hvor det er vigtigt, at frivillige kan træde til, når ulykken sker. 2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige? Kompetencer og ansvar ligger i kommunerne, og her skal frivilligområdet være forankret. Viser det sig, at der er behov for nye tiltag eller justeringer, så må vi kigge på det i Forsvarsudvalget. Men verden forandrer sig dagligt, så kommunerne skal hurtigt kunne tilpasse sig verdenssituationen. Og kan kommunerne ikke klare dette, så må vi også i denne situation kigge på det, hvis der er behov for det. 3. Skal frivilligområdet og sforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagner og forebyggelsesaktiviteter? Jeg kan se store perspektiver i konsulentordningen ved sforbundet. Det gælder om at udnytte frivilligressourcen, så den kommer til gavn for samfundet. Her har sforbundets fornemmelse for udviklingen selvfølgelig en stor rolle at sige. Når man kigger på hvervning og økonomi, så er det lokalt funderet i kommunerne. Så kommunerne har opgaverne, der skal løses. Men har sforbundet idéer, så kan forbundet foreligge forslagene underbygget af fakta, der kan indgå i forhandlingerne under forliget. Der kan efterfølgende således blive tale om en tre-partsopgave mellem kommunerne, sforbundet og staten. 4. Hvad er dine forventninger til forliget specielt med fokus på frivilligområdet? Der er besvær med at hverve det nødvendige antal frivillige til redningsberedskabet, så det er et område, som vi skal have kigget på i forliget. Det siger jo sig selv, at vi ikke kan nedlægge brandvæsnerne, så vi er nødt til at fokusere på de frivillige og deltidsansatte brandfolk. For at få overblik over konsekvenserne, så er vi nødt til at se tingene i et bredt perspektiv, og sforbundet har en opgave med at få de faktuelle ting fremlagt for Forsvarsudvalget. Det væsentlige er, hvor store omkostningerne er økonomisk. Vi kan af gode grunde ikke undvære beredskabet. Der skal derfor gøres en indsats for at få hvervet det nødvendige antal frivillige og deltidsansatte brandfolk. Men hvad skal der til, og hvad koster det? De to spørgsmål skal besvares inden det nye forlig. 5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)? Vi må tage nedlæggelsen af førstehjælpskurserne op til revision i forbindelse med forliget, hvis der kan inddrages fakta, der taler imod beslutningen om en nedlæggelse. Vi må se på, hvor vi får mest for pengene, og hvor vi kan skabe tryghed. I denne sammenhæng er sforbundets holdning naturligvis vigtig. Men vi skal også være opmærksomme på, at forebyggelse er væsentlig. Vi er således nødt til at sætte fokus på forebyggelse i det kommende forlig.» 13

14 beredskabsforlig» Tom Behnke, Konservativ Folkeparti, beredskabsordfører 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet? Ja, det er afgørende. Vi kan simpelthen ikke klare spidsbelastningerne uden de frivillige. Kigger man generelt på redningsberedskabet, vil det være økonomisk håbløst at fastansætte os ud af problemerne. Vi skal bevare og fastholde de frivillige, men de skal ikke umiddelbart ses som en ressource, der skal bruges dagligt. Det er vigtigt med frivillige, der vil gøre en indsats, og frivillige i redningsberedskabet udfører en af de vigtigste opgaver blandt andet ved at slukke brande. Der er derfor tale om en samfundsmæssig gevinst. Der er masser af grunde til at have frivillige, og det er derfor ikke et spørgsmål om fortsat at have frivillige. Vi kan ganske enkelt ikke undvære dem. Det ligger i forlængelse af den konservative tænkning om medmenneskelighed, og hvor der ydes gratis arbejde til gavn for samfundet, hvilket er essentielt for Danmark. Frivillige vil gøre noget for hinanden og samfundet, og der ligger noget enormt værdifuldt i frivilligtanken, som vi skal gøre det interessant at være en del af, fortæller den konservative beredskabsordfører Tom Behnke. 2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige? Jeg ser gerne, at alle kommuner er med. Der er store fordele ved at anvende frivillige, og derfor skal kommunerne være oplyste omkring mulighederne for at have den frivillige ressource tilknyttet lokalt. Men vi kan ikke tvinge kommunerne til at anvende frivillige. Vi kan derimod motivere dem med en kampagneindsats, der kan være en øjenåbner for kommunerne, så de ikke kun kører de frivillige støttepunkter. Det er min klare opfattelse, at frivilligkonceptet skal skrives i det kommende beredskabsforlig. Der skal være et kapitel omhandlende, hvordan vi kan gøre større brug af frivillige, og hvad de generelt kan bruges til. Det skal sikre en fremtid for de frivillige i redningsberedskabet. Og her kan specielt forebyggelse være et nyt element med informationsmæssige opgaver. Og opgaver med at få befolkningen til at tage hånd om sig selv og andre. Der er store fordele ved at anvende frivillige, og derfor skal kommunerne være oplyste omkring mulighederne for at have den frivillige ressource tilknyttet lokalt Samfundsmæssigt har vi i krisesituationer ikke været udfordret, og derfor kan dagligdagens små ulykker nemt vokse sig større, end de i virkeligheden er. Her er det vigtigt, at befolkningen er klædt på til at håndtere disse situationer. 3. Skal frivilligområdet og sforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagner og forebyggelsesaktiviteter? Af erfaring ved jeg, at man ikke skal love noget omkring økonomi forud for forligsforhandlinger. Vi starter med at diskutere, hvad vi gerne vil have, og derefter beregner vi økonomien, og så skal aftalen masseres på plads, så økonomien og forventningerne passer sammen. Men pas på med at forvente flere penge til redningsberedskabet, for Riget fattes penge, og alle skal holde igen. Jeg mener dog, at frivilligområdet skal prioriteres, da det er en økonomisk gevinst. Og der vil være en konservativ satsning på at få bredt frivilligbegrebet ud via det kommende forlig. Og konsulentordningen kunne være en mulighed for dette. 4. Hvad er dine forventninger til forliget specielt med fokus på frivilligområdet? Støttepunkterne skal prioriteres. De skal bevares på trods af, hvad dimensioneringsrapporten tidligere har foreslået. Støttepunkterne er med til at bevare det frivillige element. Jeg ønsker at afsætte et konservativt fodaftryk i forliget omkring frivillige. Det vil være et hovedtema for mig. Der er ikke, som jeg ser det, grund til at ryste posen og skabe nye, store statslige projekter. Der vil nok blive tale om småjusteringer. 5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)? Konservativ støtter en nedlæggelse af befolkningskurserne i førstehjælp. Der er mange aktører på området til at varetage den fortsatte uddannelse af befolkningen. Og samtidig har vi lovkravet omkring førstehjælp i forbindelse med kørekortet. Jeg tror derfor ikke, at selvhjælpen blandt danskerne bliver forringet, fordi befolkningskurserne bliver nedlagt. Jeg ser det som en god udvikling, at der skal undervises i forebyggelse i stedet for, hvor sforbundet kommer til at spille en aktiv rolle.» 14

15 Brandaktuelle produkter AirGo Nyt og robust trykflaskeapparat til røgdykning inden for brandvæsen, skoler, militær og industri Rygskjoldet er ergonomisk udformet, så det følger kroppens strukter og giver mindst mulig belastning ved lang tids brug Kraftigt polstret bælte der kan rotere, så det forbliver i sin position, selvom overkroppen ændrer stilling Kun hovedeftersyn hvert 9. år E-LED ZOOM NYHED: 90 vinkelhus og bælteclips kan nu fås som tilbehør til din eksisterende lygte Godkendt til ATEX Zone 1 og 2/T5 Vægt 176g inkl. 4 x AA/LR6 1.5V batterier Driftstid 5-6 timer, rækkevidde m Rammeaftaler ICM har rammeaftaler på trykflaskeapparater med sstyrelsen samt andre myndigheder under Forsvarsministeriet og de kommunale redningsberedskaber. Derudover har ICM indgået aftale med Statens og Kommunernes Indkøbs Service A/S (SKI) om levering af personlige værnemidler. Som offentlig indkøber, kan du derfor købe næsten alt indenfor personlige værnemidler hos ICM, med EU-udbudspligt og annonceringspligt afløftet på forhånd.

16 Practice makes perfect - and saves lives Målrettet sikkerhedstræning Falck Nutec er i dag et internationalt anerkendt uddannelsescenter. Vores kompetence er opbygget gennem mere end 30 års udvikling. Vi tilbyder og udfører godkendt og målrettet sikkehedstræning inden for bl.a. brand og redning, skibsfart, vindmøller, industri og service, maritim sikring, kemikalietræning, krisestyring og beredskabsledelse samt sikkerhedsrådgivning. Vi skræddersyer omkostningseffektive og proffesionelle løsninger. Uglviggårdsvej 3 DK-6705 Esbjerg Ø Tel: (+45) Fax: (+45) falcknutec@falcknutec.dk

17 beredskabsforlig» Marion Pedersen, Venstre, beredskabsordfører 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet? Jeg synes bestemt, at vi skal fortsætte med at have frivillige i redningsberedskabet. Det er alfa og omega. Som samfund kan vi ikke betale os fra ikke at have frivillige, så jeg ser dem en naturlig del af redningsberedskabet. Den lokale forankring i kommunen er med til at skabe et stærkt sammenhold, der kommer lokalsamfundet til gavn. Det får man nødvendigvis ikke med en fuldtidsbrandmand, der kan bo i en anden kommune. De frivillige føler et medansvar, og denne ansvarsfølelse er guld værd for lokalsamfundet. Jeg kan derfor ikke forestille mig et redningsberedskab uden frivillige. Desuden kan der også fokuseres på de unge og oprettelse af juniorbrandkorps. Der kan skabes positive rollemodeller og samtidig et hvervegrundlag, der kan være til stor gavn for redningsberedskabet. 2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige? Det undrer mig, at alle kommuner ikke anvender frivillige. De yder positivt til samfundet, og de er en vigtig ressource at kunne trække på. Desuden kan de være med til at friholde det fastansætte mandskab til vigtige opgaver. Frivillige kan således varetage mindre opgaver og fungere som afløsning i spidsbelastningssituationer. Men vi render selvfølgelig ind i kommunernes selvbestemmelse, og derfor kan vi fra centralt hold ikke tvinge kommunerne. Men vi kan udbrede budskabet og støtte de kommuner, der allerede anvender frivillige, og håbe på, at det har en afsmittende effekt. 3. Skal frivilligområdet og sforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagner og forebyggelsesaktiviteter? En konsulentordning forankret ved sforbundet kan være et godt initiativ. Det handler om at udnytte ressourcerne, også på tværs af kommunegrænserne. Der kan således være bedre Jeg forventer, at der bliver mere fokus på frivilligområdet i det kommende forlig udnyttelse af frivilligressourcen ved større opgaver. Det kunne fx have været tilfældet for et par år siden, hvor Egedal Kommune led af kraftige oversvømmelser og måtte hente hjælp i Jylland. Det er for mig en falliterklæring fra kommunens side. Specielt når man har sforbundet til at hjælpe og rådgive en kommune omkring anvendelsen af et frivilligberedskab. Men hvervekampagner skal køres lokalt, og det er således op til kommunerne at finde den nødvendige økonomi. 4. Hvad er dine forventninger til forliget specielt med fokus på frivilligområdet? Jeg forventer, at der bliver mere fokus på frivilligområdet i det kommende forlig. Samfundet påskønner frivilligindsatsen mere, og det vil også komme til at afspejle sig i forliget. Fokussen på de frivillige skal bruges til information til befolkningen om, hvad de frivilliges opgaver er. Det kan derfor fungere som en hvervekampagne, der styrker redningsberedskabet. 5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)? Det er synd, at førstehjælpskurserne nedlægges, og det vil jeg tage med i forhandlingerne. Det er økonomisk fornuftigt at bevare kurserne, og det kan være med til at redde liv. Livskvalitet kan ikke gøres op i penge, men hurtig hjælp kan formindske risikoen for alvorlige mén. Jeg kan også se et perspektiv i at indføre førstehjælpsundervisning i skolen, hvor de frivillige kan undervise. Jo tidligere man lærer førstehjælp, jo bedre. Det viser mange undersøgelser. Det lærer børnene at være mere opmærksomme og omsorgsfulde. Jeg har selv oplevet at stå en situation og være hjælpeløs. Denne afmagtsfølelse fik mig til at tage et førstehjælpskursus. Det er rart, at jeg personligt har den sikkerhed, at jeg ved, at jeg kan træde til, hvis uheldet skulle ske.» 17

18 beredskabsforlig» Holger K. Nielsen, Socialistisk Folkeparti, forsvarsordfører 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet? Det er helt klart, at frivillige skal fortsætte med at være en naturlig del af redningsberedskabet. Vi skal prioritere det frivillige beredskabsarbejde. Kommunerne har forskellige tilgange til arbejdet, men jeg ser positivt på en forøgelse af frivillige. De yder et stort stykke arbejde, der også har en stor økonomisk værdi for samfundet, når man sammenholder det med de få penge, som de får tildelt. Regeringen har en tendens til at satse på hjemmeværnet som frivilligressourcen, men det er efter min mening en helt forkert prioritering at blande det militære element ind i det redningsarbejde, som frivillige i redningsberedskabet udfører. 2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige? Overordnet er det ikke statens opgave at hverve til kommunerne. Det er en kommunal opgave. Derfor kan man forestille sig, at Kommunernes Landsforening kan være en medspiller, hvis der skal køres en landsdækkende hvervekampagne. Men fra statens side kan jeg forestille mig, at vi også på et eller andet plan vil gå ind og støtte op om hvervning til frivilligområdet i redningsberedskabet. 3. Skal frivilligområdet og sforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverve- og imagekampagner og forebyggelsesaktiviteter? Jeg vil i høj grad argumentere for flere ressourcer til sforbundet og de frivillige. Jeg kan ikke gå med til en nedprioritering af området. Konsulentordningen virker bestemt som en god løsning på problemet med at få yderligere nyttiggjort de frivillige. Der er desuden behov for at få brandet frivilligtanken i redningsberedskabet over for befolkningen. Det er en forkert prioritering, at de økonomiske midler går til, at hjemmeværnet kan køre disse kampagner. De skal gå til redningsberedskabet. De har også den fornødne viden til at køre folkeoplysningskampagner, der fx kan handle om forebyggelsestiltag og førstehjælp målrettet børn og unge. 4. Hvad er dine forventninger til forliget specielt med fokus på frivilligområdet? Det er helt galt at nedlægge kurserne i førstehjælp. Dog er der perspektiv i at starte en forebyggelsesuddannelse Jeg håber på, at beredskabet kommer samlet og styrket ud af forliget. Det er min overbevisning, at vi har brug for at få styrket det frivillige beredskab i Danmark yderligere. Vi kan ikke have et beredskab, der er svækket. Og her synes jeg, at det er forargeligt, at vi har problematikken omkring deltidsbrandmænd og supplerende dagpenge. Et problem der skulle være løst for længe siden. Ellers ser jeg, at man i forliget får styrket hvervemulighederne til redningsberedskabet, som vi tidligere har været inde på. Samtidig skal der også lægges større vægt på forebyggelse, hvor sforbundet og de frivillige kan blive hovedaktører. 5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)? Det er helt galt at nedlægge kurserne i førstehjælp. Dog er der perspektiv i at starte en forebyggelsesuddannelse. Jeg mener stadig, at førstehjælp skal være i fokus, og det skal involvere børn og unge i langt højere grad. Førstehjælp skal indgå i den eksisterende undervisning, og jeg ser således en mulighed for et samarbejde mellem sforbundet og de kommunale skoler. Så det handler om at finde specifikke midler til, at forebyggelse kan prioriteres højere i fremtiden. 18

19 beredskabsforlig Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti, beredskabsordfører 1. Frivilligheden er under pres. Det er blevet sværere at hverve frivillige. Synes du fortsat, at frivillige skal være en del af redningsberedskabet? Der skal ikke herske nogen tvivl om, at vi har behov for frivillige i redningsberedskabet. Dem er vi simpelthen afhængige af. Det vil være en milliardomkostning, hvis vi skal fastansætte os ud af problemerne, og derfor kommer vi ikke uden om, at frivilligområdet skal styrkes ved forligsforhandlingerne. Vi vil således både lytte til sforbundets og FKB s ønsker på frivilligområdet. Men det skal være en prioritering inden for de allerede fastsatte økonomiske rammer. Vi har tidligere fået gennemtrumfet et millionbeløb til at fastholde og rekruttere frivillige og deltidsansatte brandfolk. En fortsat rekrutteringsproces kan sagtens blive tilgodeset i det nye forlig. 2. Har du en holdning til den forskellighed inden for frivilligområdet, der er i kommunerne, og mener du, at der kan gøres noget for at fremme udnyttelsen og anvendelsen af frivillige? Jeg anerkender, at ikke alle kommuner anvender frivillige, men der bør generelt være plads til, at frivillige kan anvendes over hele landet. FKB skal også tænkes ind i denne sammenhæng, hvor de har en opgave med at motivere de kommunale beredskaber til at anvende frivillige. Det kan ske i samarbejde med sforbundet, der kan være behjælpelig med at støtte kommunerne i deres arbejde. Men spørgsmålet er selvfølgelig, hvorfra økonomien skal komme til dette. Generelt vil jeg sige, at jeg ser redningsberedskabets frivillige som en langt større kapacitet end hjemmeværnet på hele beredskabsområdet, så derfor vil en styrkelse af frivilligområdet være naturlig. Desuden kan jeg også se et perspektiv i at lancere flere landsdækkende kampagner med forebyggelse som tema. Jeg tænker blandt andet på kampagne for opsætning af røgalarmer, hvor et stort antal stadig omkommer i brande. Vi skal have fokus på forebyggelsesaktiviteter, hvor jeg ser, at kampagnerne skal ligge ved sforbundet 3. Skal frivilligområdet og sforbundet ved forliget styrkes økonomisk, så der f.eks. oprettes en konsulentordning med regionale konsulenter, der skal understøtte og styrke brugen af frivillige i kommunerne, samt økonomi til at køre landsdækkende hverveog imagekampagner og forebyggelsesaktiviteter? Principielt har jeg ikke noget imod en optimering af sforbundet arbejdsområde. Spørgsmålet er, hvor meget der kan flyttes rundt på pengene i forliget, men jeg tror ikke på de store økonomiske tilføjelser til forliget. Nu glæder jeg mig dog til at få en status på det nuværende forlig, så vi kan tage fat på arbejdet med det næste. Jeg ser også gerne, at der bliver afsat midler til kampagner, der blandt andet fokuserer på røgalarmer og førstehjælp. For små midler kan kampagnerne give en stor samfundsmæssig gevinst. Hvad angår hvervning, så ligger det primære ansvar ved kommunerne. Men vi er også nødt til at kigge på hvervning i det nye forlig. Jeg er ikke tilhænger af store reklamekampagner lignende dem, som hjemmeværnet har kørt. Man er stadig nødt til at køre kampagner, hvor de unge færdes. Jeg er således åben for tanken om en længerevarende hvervekampagne, der kører x-antal år. 4. Hvad er dine forventninger til forliget specielt med fokus på frivilligområdet? Der bliver ikke tale om et tungt forlig ligesom forrige gang. Man skal således ikke forvente noget revolutionært med store strukturelle ændringer. Vi skal kigge på helheden i kommunerne og have fokus på sammentænkningskraften inden for redningsberedskabet. Vi skal have fokus på forebyggelsesaktiviteter, hvor jeg ser, at kampagnerne skal ligge ved sforbundet. Og det skal ses som længerevarende initiativer, der sagtens kan køre hele forligsperioden ud. Min kongstanke er, at vi får et statsligt beredskab. Det skal ikke være decideret statsstyret, som det måske ellers ligger i ordet. Men kommunegrænserne skal ophæves i denne sammenhæng, så vi kan opnå en langt bedre dimensionering. Der skal ikke flyttes hverken penge, personel eller drift. Alt dette skal fortsat være forankret lokalt. Målet er ved sammentænkning i det store perspektiv at sørge for, at hjælpen kommer hurtigere frem. 5. Er det efter din mening rigtigt at nedlægge befolkningskurserne i førstehjælp (der uddannes hvert år ca danskere, hvilket koster staten knap 4 mio. kroner)? Spørgsmålet om nedlæggelsen af befolkningskurserne var en del af en større aftale, der formentlig ikke vil blive rørt ved. Min kongstanke går derimod på, at førstehjælp skal være en del af undervisningen på specifikke klassetrin i folkeskolen. Men vi kan også tænke os, at førstehjælpen bliver en del af virksomhedspolitikken herhjemme. Mange store og mellemstore virksomheder har allerede fokus på hjertestartere og førstehjælp. Vi skal også have de mindre virksomheder med. Vi har senest også støttet sforbundet i sagen om en obligatorisk førstehjælpsuddannelse for pædagoger. Ulykkerne sker, og derfor skal vi fortsat have fokus på førstehjælpsområdet. 19

20 bortfaldsanalyse Frivillige i redningsberedskabet et uudnyttet samfundsmæssigt potentiale på mere end 200 millioner kroner? Af landschef Bent Mortensen og direktør Per Kjærholt Inden for de frivilliges rækker ønsker vi normalt ikke at gøre vores værdi op i penge. Vi frivillige har ikke meldt os for at tjene penge til samfundet vi har meldt os for at være med til gøre Danmark til et mere trygt sted at være borger i. Når det er sagt, så må vi erkende, at der er en politisk virkelighed, der danner rammerne for vores virke. Vi er glade for regeringens holdning til de frivilliges indsats, som er udtrykt i regeringens politik Et robust og sikkert samfund, hvoraf det bl.a. fremgår, at forventningen er, at alle påtager sig et ansvar, og at værdien af de frivillige i redningsberedskabet er blevet bevist. Af regeringens politik fremgår det også, at der skal være fokus rettet mod en øget anvendelse af frivillige i redningsberedskabet. Den politiske virkelighed er imidlertid også, at der ikke er ubegrænsede midler. Derfor må vi erkende, at ideologi ikke er nok til at sikre vores rammer. Vi må af og til arbejde på at dokumentere vores mere håndfaste berettigelse i samfundet, når der skal sikres de fornødne økonomiske vilkår. Det er baggrunden for, at vi i 2009 gennemførte en bortfaldsanalyse af de frivillige i redningsberedskabet. Om analysen og dens resultater For at sikre tilbundsgående data valgte vi at gennemføre analysen i et tæt samarbejde med ni tilfældigt udvalgte beredskabschefer, der anvender frivillige. Resultaterne er herefter statistisk opløftet til landsniveau. Resultaterne er anonymiseret, men Foreningen af Kommunale schefer er bekendt med de interviewede beredskabschefers identitet. Alle interviewresultater har været forelagt de ni beredskabschefer til godkendelse. Begrebet bortfaldsanalyse dækker ganske enkelt over, at vi sammen med beredskabscheferne definerede konsekvenserne af et totalt bortfald af frivillige i deres kommune. Vi ønskede at måle værdien defineret på hårde kapitaliserede forhold, de mere bløde sociale værdier for kommunen og borgere samt at søge opgjort værdien af den forsikring, det er at have frivillige for samfundet. Fakta har været, at det overvejende har været muligt at opgøre de kapitaliserede værdier for beredskabet direkte og delvist for de lidt mere socialt baserede kommunale værdier. Altovervejende har de bløde værdier for det lokale samfund dog været svære at kapitalisere. Med bløde værdier menes blandt andet kommunens foreningsliv, offentlige arrangementer, indslusning af utilpassede unge, støtte til kom- 20