Ambulante Patienters oplevelse af coloskopi på Endoskopisk Afsnit - et fokusgruppeinterview

Transkript

1 Ambulante Patienters oplevelse af coloskopi på Endoskopisk Afsnit - et fokusgruppeinterview Bachelorprojekt i sygepleje Udarbejdet af Louise Lynge Heilmann Kleemann (109279) Stine Petersen (109367) Hold: S09 Modul 14 Vejleder: Tina Hartvigsen, Adjunkt Afleveringsdato: 10/ Antal tegn: (SP: ) (LL: ) Sygeplejerskeuddannelsen i Randers, VIA University College, Jens Otto Krags Plads 3, 8900 Randers C

2 VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Undertegnede bekræfter hermed, at denne opgave er lavet i fuld overensstemmelse med gældende love og regler for opgaveskrivning på VIA University College Sygeplejerskeuddannelsen i Randers Dato og underskrift Stine Petersen Dato og underskrift Louise Lynge Heilmann Kleemann

3 Resumé Dette bachelorprojekt undersøger ambulante patienters oplevelser af coloskopi på Endoskopisk Afsnit, Regionshospitalet Randers. Formålet med projektet er at få forståelse for, hvad ambulante patienter finder betydningsfuldt i forbindelse med coloskopi. Vi har herfor arbejdet ud fra den humanvidenskabelige tradition med benyttelse af den hermeneutiske forståelsestilgang. Vi udførte et fokusgruppeinterview, hvor fire ambulante patienter deltog heri. Via Steinar Kvales analyseredskab, har vi igennem meningskodning,- kondensering og fortolkning fremvundet 3 temaer, som er Smerter, Angst for fund og At tage sig tiden i det korte møde, hvilket vi efterfølgende har diskuteret.

4 Indholdsfortegnelse Resumé... 3 SP Indledning... 1 Problembeskrivelse... 1 LL Ambulant aktivitet i sygehusvæsenet... 1 LL Korttidsafsnit... 2 LL Korttidssygepleje... 2 SP Skoperende sygeplejersker... 3 SP Endoskopisk Afsnit... 4 LL Indretning af Endoskopisk Afsnit... 4 SP Coloskopi... 5 LL Endoskopisygeplejerskens rolle og interventioner ved coloskopi... 5 Smertelindrende praksis i Endoskopisk Afsnit... 6 Farmakologisk smertebehandling... 6 Non-farmakologisk smertebehandling... 7 SP Screening for coloncancer... 7 SP Afgrænsing... 8 Fælles Problemformulering... 9 LL Metode... 9 Videnskabsteoretisk position... 9 SP Hermeneutik... 9 Vores forforståelse... 9 SP Litteratursøgning LL Design Valg af informanter Informanthvervning LL Overvejelser i forbindelse med udførelsen af fokusgruppen Antal & størrelse Tid Sted Moderatorrollen... 14

5 Interviewguide SP Etiske overvejelser og jura Informations- & samtykkekravet Fortrolighedskravet LL Databearbejdning Transkription Analysemetode SP Teoretisk tilgang Katie Eriksson Kari Martinsen LL Præsentation af informanter Præsentation af meningsfortolkningsfund Tema 1 Smerter Sammenfatning SP Tema 2- Angst for fund Sammenfatning Tema 3 At tage sig tiden i det korte møde Sammenfatning LL Diskussion af meningsfortolkningsfund Diskussion af temaet Smerter Diskussion af temaet Angst for fund SP Diskussion af temaet At tage sig tiden i det korte møde LL Metodediskussion Validitet Reliabilitet Generaliserbarhed Fokusgruppeinterviewet LL Konklusion SP Perspektivering Litteratur Bilagsfortegnelse Bilag A Eksempler på systematisk søgestrategi Bilag B Information om fokusgruppe-interview... 42

6 Bilag C Interviewguide Bilag D- Eksempler på meningskondensering og fortolkning Bilag E - Juridiske dokumenter... 42

7 SP Indledning Vores personlige motivation til at beskæftige os med patienters oplevelse af at få foretaget en coloskopi i dette bachelorprojekt er baseret på henholdsvis egen personlig erfaring såvel som observationer under et praktikforløb af sygeplejen i to uafhængige endoskopiske korttidsafsnit. Herigennem erfarede vi, at coloskopiundersøgelser ud fra patientperspektivet synes smertefulde. Desuden observerede vi, at endoskopisygeplejersken må varetage mange tekniskinstrumentelle opgaver samtidig med at den ambulatoriske korttidsramme gør, at hun har en begrænset tid i mødet med den ambulante patient. I den henseende, har vi har rejst spørgsmålet om, hvorvidt det er muligt for sygeplejersken at varetage samtlige aspekter af patientens behov ved coloskopi, når rammerne for plejen er tidsbegrænset. Vi er herforuden blevet inspireret fra en debat i undervisningsøjemed, hvor diskussionen omhandlede, hvorfor ambulante patienter, som eksempelvis skal have foretaget coloskopi, ikke rutinemæssigt tilbydes præmedicin, for at skåne disse for måske unødig svie og smerte perskopisk. Heri beror også vores forforståelse, som siger os, at ambulante patienter, som skal have foretaget coloskopi, finder undersøgelsen smertefuld. På baggrund af dette, blev vores nysgerrighed vakt i forhold til at opnå en forståelse af, hvad ambulante patienter reelt oplever i forbindelse med en coloskopiundersøgelse på Endoskopisk Afsnit i Randers. Problembeskrivelse Vi vil i det nedenstående belyse og redegøre for, den ambulante aktivitet i sygehusvæsenet, Kortidsafsnit-og sygepleje, de skoperende sygeplejerskers funktioner, Endoskopisk Afsnit, Coloskopi samt Screening for coloncancer for herigennem at skabe indsigt i samt forståelse for vores problemområde. LL Ambulant aktivitet i sygehusvæsenet Det danske sygehusvæsen har i de senere år undergået store organisatoriske forandringer. Blandt andet er der sket en omlægning fra stationære til flere ambulante udredninger og behandlinger i det somatiske sygehusvæsen. Dette Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 1

8 afspejler sig i en stigende tendens i antallet af ambulante besøg. Fra 2002 til 2009 er antallet af ambulante besøg vokset med 1,7 mio. svarende til en stigning på ca. 35 pct. (Indenrigs- og Sundhedsministeriet 2010). Denne stigende ambulante aktivitet i sundhedsvæsenet kan forklares ud fra udviklingen inden for det medicinskteknologiske område de senere år. Stadig nye, bedre og mere skånsomme metoder, præparater og teknikker som udrednings- og behandlingsmuligheder har bidraget til konverteringen fra konventionel stationær aktivitet til flere ambulante aktiviteter i syghusvæsenet (Norlyk 2012 pp , Vinge 2010). Med introduktionen af Den Landsdækkende Screening for Tarmkræft i år 2014 forventer man, at den ambulante aktivitet vil stige på landets endoskopiske afsnit, herunder Endoskopisk Afsnit, Randers, hvorfor dette afsnit skal ombygges, således at der kommer to skopistuer yderligere, for at sikre tilstrækkelig kapacitet (Region Midt 2012) LL Korttidsafsnit Som tidligere nævnt har sundhedsvæsenets organisatoriske rammer ændret sig og er i dag præget af færre stationære indlæggelser samt et øget antal ambulante undersøgelser og behandlinger. I 2001 definerede Sundhedsstyrelsen korttidsafsnit som en samlet betegnelse for ambulatorier, undersøgelses- og behandlingsafsnit samt skadestuer, men videre bestemmelse af fænomenet lader sig ikke genfinde i hverken national eller international litteratur (Bundgaard, Nielsen & Sørensen 2011 p. 19). Fænomenet korttidsafsnit benyttes således diskursivt i forskellige kontekster og om forskellige korttidsafsnit, hvorfor tidsperspektivet for disse afsnit ligeledes varierer. Tilknytningen mellem patient og sundhedssystem kan derfor dække over få minutters forløb på en skadestue til forløb, der strækker sig over flere uger på et plejecenter (ibid). LL Korttidssygepleje Ligesom fænomenet korttidsafsnit er vanskelig at definere lader fænomenet korttidssygepleje sig heller ikke sådan definere. Ud fra et organisatorisk og politisk perspektiv differentieres der ikke mellem sygepleje på stationære afsnit og i korttidsafsnit, hvorfor beskrivelser af sygepleje er generelle (ibid). Dansk Sygeplejeråd (DSR) beskriver, at sygepleje skal tilpasses og udøves inden for de organisatoriske og strukturelle rammer, der på et givent tidspunkt findes i sundhedsvæsenet (ibid p. 23). Imidlertid findes der litteratur, som beskriver at Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 2

9 sygeplejersker finder det problematisk at finde tid og rum til at lære patienten at kende, så sygeplejen kan tilpasses til den enkeltes individuelle behov og forventninger. Eksempelvis viser en engelsk undersøgelse, at sygeplejersker tilskriver teknisk-instrumentelle opgaver på et højteknologisk afsnit, øget patientflow, tidspres samt manglende kommunikative kompetencer som værende mulige barrierer for at kunne identificere patientens unikke behov og der i gennem udvikle en terapeutisk og omsorgsfuld relation (ibid p. 24). Det forventes at sygeplejen på korttidsafsnit udføres med høj produktivitet og høj kvalitet, hvilket stiller store krav til sygeplejersken, som arbejder i et højteknologisk korttidsafsnit såsom Endoskopisk Afsnit på Regionshospitalet Randers. SP Skoperende sygeplejersker Vi er gennem vores indledende søgning i Ugeskrift for Lægers artikelarkiv blevet bekendt med, at der inden for de senere år i lægefaget hersker en fagdebat vedrørende endoskopørfunktionens opgaveglidning fra læge til sygeplejerske. Som følge af introduktionen af det nationale screeningsprogram Den Landsdækkende Screening for Tarmkræft i år 2014 forventer man, at den endoskopirelaterede arbejdsbyrde blandt medicinske og kirurgiske gastroenterologer med endoskopisk erfaring vil stige samtidig med at udbuddet af speciallægerne er vigende (ibid p. 23 Nielsen et al 2005). Med den forventede øgede efterspørgsel på coloskopier vil uddannelse af skoperende sygeplejersker give mulighed for at sikre sufficient kapacitet på landets endoskopiske afsnit (National uddannelse Skoperende sygeplejersker/danske regioner 2012). På Regionshospitalet Randers har man tidligere gennemført et udannelsesprogram for to sygeplejersker udi endoskopifunktionen ved sigmoideoskopier med begrundelse i ovenstående problematik. Med dette uddannelsesprogram viste det sig muligt at oplære sygeplejersker til at udføre selvstændige sigmoideoskopier uden komplikationer og overset patologi, hvorfor sygeplejerskerne opnåede endoskopiske færdigheder på et fuldt forsvarligt fagligt niveau på højde med speciallægerne. Patienttilfredsheden blev efterfølgende målt blandt patienter i hhv. sygeplejerske- og lægegruppen ved hjælp af en spørgeskemaundersøgelse. Et interessant fund herved var, at patienttilfredsheden var signifikant højere i sygeplejerskegruppen, hvad angik smerteoplevelse. Nielsen et al. begrunder dette med at lægerne sandsynligvis var mere vedholdende og hurtigere til at færdiggøre Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 3

10 skopien (Nielsen et al. 2005). I England og USA har sygeplejersker siden midten af 1990erne udfyldt endoskopørfunktionen i forbindelse med Fleksibel Sigmoideoskopi på et kvalitetsniveau svarende til lægernes. I Danmark er det næsten udelukkende læger, som foretager endoskopier (Burgdorf, Gögenur & Rosenberg 2007). Vi har i det ovenstående beskrevet den ambulante aktivitet, redegjort for fænomenet korttidssygepleje samt endoskopørfunktionens opgaveglidning fra læge til sygeplejerske. Herefter finder vi det oplagt at skabe fokus på Endoskopisk Afsnit, Randers, for herved at synliggøre ambulante patienters oplevelse heraf. SP Endoskopisk Afsnit Organisatorisk har Kirurgisk Afdeling på Regionshospitalet Randers en bred vifte af underafsnit under sig, blandt andre Kirurgisk Ambulatorium som Stomiambulatoriet og Endoskopisk Afsnit hører under. I Endoskopisk Afsnit udføres skopier, som anatomisk er relateret til mave-tarm regionen eksemplificeret ved gastro-, sigmoideo- samt coloskopi og ERCP 1. Skopierne er af både diagnostisk og terapeutisk karakter og udføres blandt indlagte såvel som ambulante patienter (Mikkelsen 2008, p. 31). Afsnittet er karakteriseret ved at være et højteknologisk korttidsafsnit med korte patientkontakter og et højt patientflow, som er med til at danne rammerne for sygeplejen i afsnittet. Med afsæt i ovenstående vil vi redegøre for indretningen samt strukturen på Endoskopisk Afsnit samt den endoskopifungerende sygeplejerskes rolle heri, for at opnå indsigt i, hvorledes afsnittes daglige arbejdsgang forløber. LL Indretning af Endoskopisk Afsnit Afsnittet er indrettet på en lang gang med fire højteknologiske endoskopistuer, hvor hver stue fungerer, som hvad man kan betegne som små separate klinikker med hver sit dagsprogram for undersøgelses- samt patientkategorier. Stuerne er foruden teknisk undersøgelsesudstyr indrettet med et leje og et mindre omklædningsaflukke med forhæng, en stol og et lille bord til patienternes personlige ejendele. Gangarealet uden for endoskopistuerne er indrettet med kontorfaciliteter, herunder computere, som gerne benyttes af afsnittets medicinske og kirurgiske 1 Endoskopisk Retrograd Cholangio Pancreatiocografi Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 4

11 gastroenterologer til orientering i dagsprogrammer, diktering og til at få indblik i patientjournaler. SP LL Coloskopi Coloskopi er en klinisk undersøgelse, som muliggør diagnosticering og behandling af sygdomme i hele colon, idet der perskopisk kan biopteres fra forandret tarmvæv samt resekteres polypper. Coloskopi er den undersøgelse, som har den højeste sensitivitet for colorectal cancer samt adenomer. Coloskopi kræver omfattende oplæring og er mere ubehagelig for patienten end sigmoideoskopi (Statens Institut for Medicinsk Teknologivurdering 2001 p. 116) Ved Coloskopi forstås en kikkertundersøgelse af hele colon fra anus til bunden af coecum 2 med et langt fleksibelt skop. Under skopien er det nødvendigt at indblæse luft i colon for at holde tarmlumen udspilet. For patienten er dette en del af undersøgelsen, som kan være forbundet med smerter og ubehag. Eventuel slyngedannelse på skopet og selve indføringen er ligeledes faktorer, som kan forårsage patientoplevet ubehag grundet træk på tarmen. (Ibid p.99, Ylinen 2009 p. 2598) Perskopisk smertehåndtering under coloskopi varierer i forskellige lande. I USA og i mange europæiske lande, herunder Danmark, er anvendelsen af sedativer og smertestillinde medicin i forbindelse med coloskopi et velkendt fænomen (Ylinen 2007). Endoskopisygeplejerskens rolle og interventioner ved coloskopi Som førnævnt er Endoskopisk Afsnit et højteknologisk afsnit, hvorfor også mange teknisk-instrumentelle opgaver knytter sig til sygeplejerskens virke. Under vores besøg i afsnittet observerede vi at bl.a. sørger for klargøring og rengøring af skop og andet teknisk udstyr samtidig med at hun fungerer som lægens assistent perskopisk. Hun skal endvidere sørge for at modtage samt identificere patienten og sikre sig at patienten er udtømt og fastende på undersøgelsesdagen. Hun skal sørge for at patienten er velinformeret omkring undersøgelsen, lejret og at patienten bliver iklædt afnittets specielle benklæder med hul bagtil. I plejen af patienten, må hun anvende sin viden om smerter relateret til selve coloskopiundersøgelsen. 2 Endoskopet passeres via anus, rectum og til colon (sigmoideum, descendens, transversum, ascendens til coecum og terminale ileum) Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 5

12 Smertelindrende praksis i Endoskopisk Afsnit Ifølge International Association for the Study of Pain (IASP) defineres smerte som: An unpleasant sensory and emotional experience associated with actual or potential tissue damage, or described in terms of such damage (IASP 2012, Kaasa & Borchgrevink 2007, Olsen 2010 p. 233). Ovennævnte definition peger således på, at smerte ikke kun er fysisk betinget, men at smerte, som fænomen også er følelsesmæssigt og psykologisk betinget. Derfor er smerte altid et subjektivt fænomen, da den samme smertepåvirkning vurderes forskelligt fra person til person, hvorfor sygeplejersken altid må medtænke dette i en smerteanamnese og i sin lindrende praksis, hvad enten den er farmakologisk eller non-farmakologisk funderet (ibid). Disse to begreber vil blive uddybet i det følgende. I forbindelse med coloskopi er de fysiologiske smerter forårsaget at selve proceduren som tidligere nævnt, hvorfor disse er lokaliseret til selve colon. Dermed kan de betegnes som nociceptive viscerale smerter. Disse er karakteriseret ved ofte at være diffuse, svære at lokalisere og beskrives ofte som borende, dybe og kolikagtige smerter, som er ledsaget af autonome reflekser i form af muskelkontraktioner i abdomen (Kaasa 2007 p , Skytt 2008). Når patienter har smerter i et hulorgan såsom colon, kan de få blodtryksfald, pulsfald, kvalme og svedudbrud, hvorfor sygeplejersken som varetager plejen for den fysiologisk smerteprægede patient må monitorere og observere patienten i coloskopiøjemed kontinuerligt (Skytt 2008). Farmakologisk smertebehandling Ved farmakologisk lindring af patienters vicerale smerter på Endoskopisk Afsnit i Randers, kan sygeplejersken ud fra lægens eller en rammeordination, smertelindre patienterne, hvilket gøres med Rapifen, som er et opoidlignende angetikum. Ud fra ordinationen administrerer hun ligeledes Midazolam, som er et hypnotikum af benzodiazepingruppen, mhp. beroligelse af den stærkt smerteprægede patient. Rammeordinationen har for begge præparater en initial dosis samt en herpå mindre følgende dosis, som skal gives hvert 3. min. indtil patienten er sufficient smertedækket. For at sikre en ensartet og forsvarlig måde at smertelindre patienterne på, tilstræber man ikke en dyb sedering (ibid p. 402, Region Midt 2011). Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 6

13 Non-farmakologisk smertebehandling Ved non-farmakologisk smertelindring af patienter benytter sygeplejersken sig af de såkaldte non-drug interventioner, som anses for at være et sygeplejemæssigt vigtigt modspil til farmakologisk behandling (Skytt 2008, Ylinen 2010). Disse anvender hun for at støtte og guide den smerteprægede patient. Sygeplejerskes omsorg samt støtte under igangværende skopi, forekommer som værende af stor betydning for at reducere patienternes oplevelse af angst samt smerte (Ylinen 2009). Non-drug interventionerne afhænger i høj grad af, hvad sygeplejersken sanser hos den enkelte patient i den individuelle kontakt. Fysisk kontakt såsom at holde i hånd eller at lægge en beroligende hånd på patientens arm er et eksempel på en non-drug intervention. Desuden guider hun patienten til at holde en hånd på abdomen på det aktuelle sted, hvor skopet befinder sig. Via rolig tale kan hun ligeledes guide patienten til en roligere og dybere vejrtrækning. Samtidig spørger hun roligt ind til, om patienten kan acceptere ubehaget ved undersøgelsen. For at vide, hvilke interventioner, der skal iværksættes i coloskopiøjemed, må sygeplejersken helt grundlæggende lytte til samt observere, hvad patienten fortæller hende verbalt såvel som non-verbalt. Hun må derfor granske patienternes ansigtsmimik, adfærd, kropssprog for tegn på smerte. Er de anspændte, urolige eller sammenkrummede? Er deres respiration overfladisk og påskyndet? Græder eller skriger de af smerte? Når sygeplejersken benytter sig af non-drug interventioner kan hendes helt basale viden om smertefysiologi også inddrages i plejen og lindringen af smertepåvirkede patienter, eksemplificeret ved at hun i sin berøring af patienternes hud reducerer deres smertesignaloverførsel til hjernen (Sand et al p.153). SP Screening for coloncancer Colorectal cancer er den tredjehyppigste kræftform med en høj dødelighed i Danmark, som primært optræder hos personer over 50 år, medmindre den er arvelig betinget, hvorfor yngre personer også er i risiko for at få sygdommen. Hvert år diagnosticeres der ca nye tilfælde af colorectal cancer og ca mennesker dør årligt af sygdommen. Fem procent af befolkningen rammes årligt af colorectal cancer, dvs. ca. hver 20. dansker. Man har i Danmark derfor vedtaget en befolkningsscreening med tidlig opsporing for øje. (Sundhedsstyrelsen 2010). Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 7

14 I forbindelse med Den Landsdækkende Screening for Tarmkræft, som indføres i år 2014, forventes antallet af personer i alderen år, som lever med sygdommen, at blive øget, idet en ikke-symptomgivende sygdom vil blive diagnosticeret. Det nye screeningsprogram, forventes hvert år, at identificere ca patienter med svære grader af forstadier til colorectal cancer (Sundhedsstyrelsen 2010). I dag bliver sygdommen først opdaget sent hos 60 % af patienterne, fordi symptomerne først fremtræder sent i sygdomsforløbet (Kræftens Bekæmpelse 2012). Det nye screeningsprogram indbefatter en afføringsprøve (ifobt 3 ), som kan påvise okkult blod i afføringen. Skulle dette være tilfældet, vil personen blive henvist til en koloskopi undersøgelse på sygehuset. Formålet med screening er dels at nedsætte dødeligheden af sygdommen ved at finde cancertilfælde i tidlige stadier, så helbredelse er mulig og beskytte personer mod sygdomsfare og som han/hun endnu ikke har erkendt. Screeningsprogrammet i 2014, kan betegnes som en højrisikoscreening. Programmet henvender sig til en afgrænset gruppe af befolkningen, idet sygdomsforekomsten af colorectal hos de årige, anses som værende betydeligt højere end ved en yngre del af befolkningen. Derudover hører coloncancer under klasse A -anbefalingen, hvor screening kraftigt anbefales, jævnførende WHO og The US Department of Health and Human Services: U.S. Preventive Services Task Force, da sygdommen udgør et vigtigt sundhedsproblem (Jørgensen 2010 p. 339). Grundet implementeringen af det nye screeningsprogram i 2014, vil antallet af coloskopier og ambulante undersøgelser markant stige, hvorfor patienters oplevelser i forbindelse med en coloskopi undersøgelse, synes interessant at få belyst, da det som nævnt vil komme til at berøre en stor del af den danske befolkning i en nærforstående fremtid. SP Afgrænsing Med introduktionen af tilbuddet om tarmkræftscreeningsundersøgelser i år 2014 for personer i aldersgruppen 50-74årige, forventes det at behovet for at ambulante besøg i det danske sygehusvæsen øges. I relation til dette nærforstående screeningstiltag, finder vi det oplagt og relevant at belyse patientperspektivet i forbindelse med coloskopi. 3 Immunochemical Fecal Occult Blood Test (Sundhedsstyrelsen 2001) Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 8

15 Fælles Problemformulering Hvordan oplever ambulante patienter coloskopi på Endoskopisk Afsnit? LL Metode Videnskabsteoretisk position For bedst mulig besvarelse af vores problemformulering, vil vi bevæge os inden for den humanvidenskabelige tradition, hvor vi gennem det kvalitative fokusgruppeinterview søger at opnå indsigt i og forståelse for ambulante patienters oplevelse af coloskopi på Endskopisk Afsnit Regionshopitalet Randers. Til at opnå forståelse herfor, har vi valgt at bevæge os inden for hermeneutikkens forståelsesramme af menneskers livsverden, hvilket vi i det følgende afsnit vil redegøre for. SP Hermeneutik Den tyske filosof Hans-Georg Gadamer var en af hermeneutikkens grundtænkere. Han opererer med forståelsesprocessen af menneskers livsverden ud fra den hermeneutiske cirkel med hvilken dele skal forstås ud fra helheden, og helheden skal forstås ud fra delene. Cirklen består af tre faser i den menneskelige erkendelsesproces: forforståelse, forståelse samt efterforståelse (Thisted 2010) Med forforståelse menes at vi altid har en forudbestemt fordom eller mening til vores undersøgelsesområde. Kernen er for os er forståelse for ambulante patienters oplevelse af coloskopi, hvilken også er målet i den hermeneutiske proces. Denne kan vi kun opnå ved at stille os åbne over for, hvad vores informanter under fokusgruppeinterviewet fortæller os, også selv om vores forforståelse modstrides. Via sammensmeltning af hhv. vores og informanternes horisonter og ved at se vores undersøgelsesområde i en større sammenhæng med anden empiri opnår vi efterforståelse, hvilken igen leder til en ny forforståelse (ibid, Birkler 2005). Vores forforståelse Vores hypoteser ud fra vores forforståelse var som følgende: - Ambulante patienter oplever smerter i forbindelse med coloskopi - Atmbulante patienter oplever angst i forbindelse med coloskopi - Ambulante patienter kan føle sig overset i korttidssygeplejen Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 9

16 SP Litteratursøgning Litteratursøgningen til dette bachelorprojekt har fundet sted løbende i gennem hele projektet. Dette har vi gjort for at kunne præcisere vores problembeskrivelse og for at understøtte vores empiriske fund med valid forskning og teori. For at gøre vores søgestrategier transparente, vil vi i det følgende redegøre for søgeprocessen, anvendte søgemaskiner og søgeord. Vi henviser desuden til bilag XXX hvor udvalgte eksempler på søgestrategi- samt historik fremgår (BILAG). Indledende søgning: Indledningsvist har vi foretaget en usystematisk bred søgning studiebiblioteket mhp. at finde litteratur inden for bl.a. etik og videnskabsteori. Hvor det søgte materiale ikke har været tilgængeligt på studie- eller hovedbiblioteket i Randers, har vi fremskaffet litteratur fra Mariager bibliotek. Da vi indledningsvist har vidst, at vi ville beskæftige os med coloskopi samt sygeplejen inden for det ambulante endoskopiske virksomhedsområde har vores første søgninger koncentreret sig omkring empiri inden for dette felt. Vi benyttede os i den forbindelse af Sundhedsstyrelsens hjemmeside samt søgemaskinerne Google samt Google Scolar, hvor søgeordene koloskopi korttidssygepleje og endoskopisk sygepleje blev anvendt, hvilket fremkom med brugbar litteratur til at understøtte vores problembeskrivelse, herunder Kandidatspecialet Kort men godt Om omsorg på et højteknologisk korttidsafsnit. Via Infomedia har vi søgt i fagbladene Ugeskrift for Læger samt Sygeplejersken. Her anvendte vi søgeordene skopi, coloskopi, colonoskopi, sedation, opgaver og sedering. Ud fra disse søgninger har vi fortrinsvis fundet litteratur i Ugeskrift for Læger, som beskriver en fremadskridende opgaveglidning fra læge- til sygeplejefaget i danske endoskopiske afsnit. Systematisk søgning: CINAHL står for Cumulative Index to Nursing & and Allied Health Literature. Som navnet indikerer, indeholder databasen peer-reviewed empiri bl.a. inden for sygeplejeprofessionen (Nielsen p. 96) CINAHL er specielt velegnet til at søge kvalitativ forskning og artikler om patienterfaringer- samt oplevelser, hvorfor vi fandt denne relevant (Hørmann 2012). Her anvendte vi søgeordene colonoscopy, patient experience, outpatient, anxiety kombineret med AND, hvilket resulterede i en artikel, som vi har anvendt i diskussionsafsnittet. Derforuden har vi anvendt følgende søgeord enkeltvis eller kombineret med AND: Colonoscopy, nursing, Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 10

17 assessment og non-drug intervention. Herigennem fandt vi flere artikler, dog forekom ikke alle relevante for vores problemformulering, hvorfor vi kun valgte at uddrage enkelte, som er blevet beskrevet igennem undersøgelsen. Da vi under besøget på Endoskopisk Afsnit blev bekendt med at patienterne bliver insuffleret med atmosfærisk luft søgte vi på ordene: colonoscopy AND pain AND air. Herefter søgte vi på ordene colonoscopy AND pain, hvilket resulterede i flere brugbare hits relateret til coloskopipatienters smerteoplevelse samt sygeplejerskens smertevurdering heraf. Med henblik på at finde litteratur omhandlende patienters oplevelse af coloskopi søgte vi i databasen Psychinfo, da denne bla. rummer empiri som indeholder psykologiske aspekter inden for sygeplejeprofessionen (Nielsen 2005, Hørmann 2012). Her anvendte vi de samme søgeord som i Cinahl databasen, hvilket udledte 2 artikler, som vi har beskrevet i problembeskrivelsen og i diskussionsafsnittet. Kædesøgning: Via kædesøgning har vi benyttet os af artiklers bibliografiske referencer til at tilgå mere empiri. Vi fandt bl.a. frem til artiklen The Art of Holding Hand: A Fieldwork Study Outlining the Significance of Physical Touch in Facilities for Short-Term Stay (Bundgaard et al. 2011) via artiklen Kort og godt? Om korttidsafsnit og korttidssygepleje (Bundgaard, Nielsen & Sørensen 2011) og fra kandidatspecialet fra Kort men godt!- om omsorg på et højteknologisk afsnit (Mikkelsen 2008) fandt vi frem til artiklen Kunsten at være langsom i det korte møde (Lindskov 2003). LL Design Vi har valgt at anvende det kvalitative fokusgruppeinterview med 4 informanter af begge køn til at opnå større indsigt i samt forståelse for, hvordan ambulante patienter oplever at få foretaget en coloskopi på Endoskopisk Afsnit Regionshospitalet Randers. Til denne metodiske tilgang til undersøgelsen vil vi overvejende benytte os af Bente Halkiers overvejelser i forbindelse med at udføre fokusgruppeinterviews (Halkier 2012). Fokusgruppe interview Halkier (2012) definerer fokusgruppers kendetegn som kombinationen af gruppeinteraktion og et emne-fokus, som forskeren har bestemt. Det er denne kombination, som gør fokusgruppen særligt velegnet til at producere empirisk data, Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 11

18 da deltagerne i deres indbyrdes diskussioner tvinger hinanden til at være eksplicitte. Kvale & Brinkmann (2009 p. 170) siger endvidere, at når det drejer sig om sensitive, emner, såsom coloskopi, kan gruppesamspillet gøre det lettere for den enkelte deltager at udtrykke synspunkter, der som regel ikke er tilgængelige. Fokusgrupper er derfor metodisk ikke velegnet til at producere data om enkelte individers livsverdener (ibid). I den sammenhæng er en væsentlig svaghed ved fokusgrupper, at den enkelte deltager i fokusgruppen får sagt meget mindre end den enkelte deltager i et individuelt interview. Derforuden kan den sociale kontrol i fokusgruppen medføre at deltagerne underrapporterer atypiske forskelle og nuancer i erfaringer og synspunkter (ibid p. 13). Valg af informanter Vores valg af informanter tager afsæt i projektets problembeskrivelse samt problemformulering og er gjort ud fra kriterier af både undersøgelsesrelevant og etisk karakter. Inklusions- og eksklusionskriterier For at kunne besvare vores problemformulering valgte vi, at inkludere ambulante patienter af begge køn i aldersgruppen år ud fra vores viden fra problembeskrivelsen om, at det nationale tarmkræftscreeningstilbud i år 2014 vil rette sin henvendelse til personer i denne aldersgruppe. For at informanterne skulle kunne medvirke i fokusgruppen valgte vi, at informanterne skulle være kognitivt samt psykisk velfungerende og tale flydende dansk. Vi ekskluderede således personer, som ikke kunne leve op til disse krav samt personer, som indgik i et kræftpakkeforløb ud fra en etisk anskuelse om ikke at forstyrre mennesker, som måtte befinde sig i en sårbar livssituation. Informanthvervning Informanthvervningen tog afsæt i vores in- og eksklusionskriterier og foregik i samarbejde med ledende sygeplejersker fra Endoskopisk Afsnit, som udvalgte en række mulige informanter til os. Vi kontaktede dernæst selv flere ambulante patienter, hvoraf 4 informanter gav deres samtykke til at deltage i fokusgruppeinterviewet. Dette vil blive nærmere uddybet i afsnittet Etiske overvejelser & jura. Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 12

19 LL Overvejelser i forbindelse med udførelsen af fokusgruppen Forud for udførelsen af fokusgruppeinterviewet har vi gjort os en række overvejelser som er relateret til antal og størrelse, tid, sted samt moderatorrollen, hvilket vi i det følgende vil redegøre for ud fra Halkiers betragtninger herom (Halkier 2012). Antal & størrelse For at sikre at mængden af producerede data vil kunne bearbejdes inden for undersøgelsens tidsrammer, har vi valgt kun at udføre et enkelt fokusgruppeinterview på trods af, at Halkier foreskriver vigtigheden af at gennemføre tilstrækkeligt mange fokusgrupper, når denne metode er den vigtigste til dataproduktion (Halkier 2012 p. 35). I forhold til størrelsen på fokusgruppen var der to faktorer, der spillede ind. Kombinationen af det knappe tidsperspektiv for denne undersøgelse samt dét at fokusgruppens samtaler skulle bevæge sig inden for et sensitivt emne som coloskopi, var årsagen til, vi ønskede en mindre gruppe bestående af maksimum 4 informanter (ibid p. 34). Tid Vi ønskede først og fremmest at fokusgruppeinterviewet skulle foregå uden for den almindelige arbejdstid, da informanterne delvist befinder sig i den arbejdsdygtige alder fra 50-74år. Herforuden valgte vi at fokusgruppeinterviewet skulle vare ca. 60 minutter for at være sikre på, at vi kunne nå at bearbejde de fremproducerede data. Informanterne blev informeret om denne tidsramme både under telefonsamtalerne samt i det skriftlige informationsmateriale, vi havde udarbejdet. Sted Vi valgte at fokusgruppeinterviewet skulle forgå et emne-relevant sted, hvorfor vi efter aftale benyttede et ledigt lokale på Endoskopisk Afsnit på Regionshospitalet Randers. Fordelen ved dette valg var, at informanterne kendte stedet samtidig med at det lagde op til at tale om emnet coloskopi. Vi var dog bevidste om, at dette institutionelle sted ikke nødvendigvis var socialt genkendeligt for informanterne, hvorfor det potentielt kunne afspejle sig negativt i gruppeinteraktionen (ibid p ). For at tilgodese en fri og uformel interaktion, ville vi derfor bestræbe os på at skabe en tryg og afslappende atmosfære i det lånte lokale. Vi ville derfor sørge for at dække et bord an med lidt drikke- og spiseligt. Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 13

20 Moderatorrollen Vi havde på forhånd bestemt os for, at vi begge skulle fungere som moderatorer for fokusgruppen, så vi begge kunne supplere hinanden samt håndtere de sociale dynamikker som opstod undervejs. Ikke mindst kunne vi begge sikre at fokusgruppen ville tale om de relevante emner for vores undersøgelse. Ifølge Halkier består moderatorens rolle først og fremmest i at sørge for at fokusgruppen er præget af uformalitet, hvorfor vi mødte informanterne i vores hverdagstøj, anlagde et roligt kropssprog og talte i et almindeligt hverdagssprog (ibid p ). Med denne tilgang ønskede vi at skabe rum for en afslappet atmosfære, som indbød informanterne til at tale sammen, henvende sig til hinanden, kommentere hinandens udtalelser, spørge ind til hinandens erfaringer samt til at diskutere og forhandle med hinanden (ibid 2012). Interviewguide Ifølge Halkier er struktureringen og styringen af selve fokusgruppeinterviewet et vigtigt valg, hvor man som moderator må beslutte sig for, hvor løs eller stramt styret fokusgruppeinterviewet skal være (ibid p. 38). Vores styringsredskab, interviewguiden (BILAG C), valgte vi at udforme efter Halkiers blandede tragtmodel, som kombinerer en løs styringsform. Ud fra denne påbegyndte vi således fokusgruppeinterviewet med at stille åbne spørgsmål for afslutningsvis at ende i en strammere styring med mere strukturerede spørgsmål. Vi valgte denne styringsmetode for både at skabe rum til de enkelte informanters perspektiver og deres indbyrdes interaktion samtidig med at vi sikrede os at vores undersøgelsesinteresse spørgsmål blev belyst (Halkier 2012). Vi påbegyndte fokusgruppeinterviewet med en introduktion, hvor vi præsenterede os selv og formålet med fokusgruppeinterviewet. Herforuden opsummerede vi de tekniske og som juridiske rammer for undersøgelsen, som vi havde gjort det i hvervningen og i vores informationsmateriale. Herpå fulgte en kort præsentationsrunde, hvor informanterne blev bedt om at præsentere sig med navn, alder samt årsagen til at de skulle coloskoperes. Som det fremgår af vores interviewguide ønskede vi forsætligt at vente til afslutningen af fokusgruppeinterviewet med at bede informanterne om at præsentere deres sociale baggrund og statusser for at undgå eventuelt social kontrol under fokusgruppeinterviewet, hvilket imidlertid spontant blev fortalt i den første præsentationsrunde. I vores interviewguide vægtede vi, at stille mange åbne Hv - spørgsmål for at invitere og give informanterne frihed til at fortælle, beskrive Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 14

21 og uddybe deres tanker, oplevelser og følelser relateret til deres respektive coloskopiundersøgelser (Eide & Eide 2007 p. 276). På trods af at spørgsmålene var åbne, rummede de stadig et vist styringselement, idet vi på forhånd havde visse erkendelsesinteresser eller forskningsemner som vi ønskede belyst (Halkier 2012 p. 41). Vores interviewguide var således et semistruktureret og fleksibelt redskab, som i interviewøjemed tillod os at udelade spørgsmål, hvor informanterne allerede havde belyst disse. SP Etiske overvejelser og jura Da vores problemformulering søger viden om ambulante patienters oplevelse af coloskopi, foranledigede vores litteratursøgning til at søge efter allerede eksisterende empiri på området. Denne fremkom dog ikke med brugbare resultater inden for vores undersøgelsesramme, hvorfor vi valgte at indhente empiri via et fokusgruppeinterview med 4 informanter. Overvejelsen om at søge eksisterende empiri beroede på De etiske retningslinjer for Sygeplejeforskning i Norden, som foreskriver, at man i forskningsøjemed, når denne involverer mennesker, skal overveje, hvorvidt den efterspurgte viden kan indhentes på anden vis (SSN 2003). I det følgende vil vi redegøre for vores etiske overvejelser og tiltag i forbindelse med fokusgruppeinterviewet ud fra De etiske retningslinjer for Sygeplejeforkning i Norden, hvilke var i overensstemmelse med specifikke forskningskrav (ibid). Informations- & samtykkekravet Efter skriftligt samtykke, tilladelse fra og samarbejde med Endoskopisk Afsnits afdelingssygeplejerske samt kliniske vejleder, hvervede vi 4 informanter pr. telefon til deltagelse i fokusgruppeinterviewet. Under telefonkontakten præciserede og tydeliggjorde vi vores hensigt og formål med fokusgruppeinterviewet. Da mennesker, som deltager i et forskningsprojekt ikke kun har krav på mundtlig information herom, men også skriftlig, udarbejdede vi et skriftligt informationsmateriale, som informanterne hver især, efter aftale med afsnittet, modtog på deres respektive undersøgelsesdage (ibid). Alle informanterne underskrev ligeledes frivilligt en skriftlig samtykkeerklæring på et velinformeret grundlag (Kvale & Brinkmann 2009 p. 81, BILAG E). Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 15

22 Fortrolighedskravet Informanterne blev ligeledes informeret om de tekniske foranstaltninger som ville gøre sig gældende under fokusgruppeinterviewet: at deres udsagn ville blive optaget på diktafon samt at de ville blive videofilmet undervejs, for vi kunne sikre vores empiriske data til videre analyse (Kvale & Brinkmann p. 201). I den forbindelse blev de stillet i udsigt, at vi ville værne om deres identiteter ved at opbevare lyd- og videooptagelserne fortroligt og at disse ville blive destrueret efter endt eksamen (SNN 2003 p. 7). LL Databearbejdning Transkription Transkription er når verbale samtaler omkonverteres til skriftlig form. Denne konstruktion gør det muligt at bearbejde og analysere de fremproducerede data. Da der ikke findes nogle standardregler herfor, vil vi i det følgende redegøre for vores valg i transkriptionsøjemed (Kvale & Brinkmann 2009 p ). Fokusgruppeinterviewet blev optaget på både diktafon og video ud fra en forudgående overvejelse om, at de empiriske data stadig ville være tilgængelige, hvis én af de tekniske foranstaltninger skulle svigte før eller under fokusgruppeinterviewet (ibid p. 201). For at validere vores transkription blev denne udført af os begge hver for sig og siden sammen. Vi valgte at udføre transkriptionen ordret de følgende to dage efter fokusgruppeinterviewet ud fra diktafonlydoptagelsen, da vi måtte konstatere at lyden på videokameraet var af ringe kvalitet. Vi kunne derimod anvende videokameraets optagelse til at genkalde os informanternes kropssprog, hvorfor dette blev medtaget i transkriptionen, hvor det fandtes underbyggende for informanternes udtalelser fx [peger på abdomen]. Vi medtog også pauser ( ), følelsesudtryk herunder [latter]og ord som Øhh og Njaarh samt hyppige gentagelser men men for ikke at reducere de empiriske data for meget. Af samme årsag forsøgte vi også at transskribere så meget optaget tale som muligt, når informanterne talte i munden på hinanden (ibid p. 203, p. 71). Allerede i transskriptionsøjemed slørede vi informanternes navne samt fx nævnte bynavne for at værne om patienternes identiteter (Kvale & Brinkmann 2009). Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 16

23 Analysemetode Til analyseprocessen af vores empiriske og transkriberede data, har vi valgt at tage udgangspunkt i Kvale & Brinkmannns (2009) analytiske redskab interviewanalyse med fokus på mening. Analyseredskabet rummer tre centrale faser i analyse- og fortolkningsprocessen, som er meningskodning, meningskondensering og meningsfortolkning (ibid p. 223). Meningskodning indebærer at der knyttes ét eller flere nøgleord til et tekstafsnit, hvorfor vi gjorde dette med henblik på senere at kunne identificere udtalelserne. Meningskondensering indebærer, at hovedbetydningen af de meninger, som interviewpersonerne udtrykte blev omformuleret i få ord. Meningskodning og meningskondensering har således skabt struktur over vores interviewtekst. For at strukturere informanternes udtalelser yderligere har vi med afsæt i vores problemformulering samt vores interviewguide formuleret en række analytiske spørgsmål, som er struktureret efter coloskopiundersøgelsens kronologi. Informanternes udtalelser - naturlige enheder blev således struktureret efter disses præ-, per-, post- samt periskopiske oplevelser. Eksempler på dette: - Perskopisk: Hvordan oplevede patienterne sygeplejerskens rolle under coloskopiundersøgelsen? - Postskopisk: Hvordan havde patienterne det umiddelbart efter coloskopiundersøgelsen? I meningsfortolkningen har vi i alt udvundet 11 meningsfortolkningstemaer, hvoraf vi har udvalgt 3 temaer til videre bearbejdelse og fortolkning af i analyse- og diskussionsafsnittet. De udvalgte temaer er Angst for fund, Smerter og At tage sig tiden i det korte møde, da vi finder disse som værende af størst betydning for informanternes oplevelse af coloskopi på Endoskopisk Afsnit. SP Teoretisk tilgang I den senere diskussion af ovennævnte temaer vil vi inddrage Katie Erikssons lidelsesteori herunder begrebet sygdomlidelse under temaet Angst for fund. Temaet Smerter vil vi diskutere med inddragelse af vores viden om smertelindrende praksis på Endoskopisk Afsnit. Slutteligt vil vi diskutere Kari Martinsens omsorgsteori vedrørende tid og sansning under temaet At tage sig tiden i det korte møde. Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 17

24 Katie Eriksson Katie Eriksson (f. 1943) er finsk sygeplejeteoretiker. Eriksson er bl.a. uddannet sygeplejerske ved Helsinki Swedish School of Nursing i Gennem årene har Eriksson taget en master i filosofi og har arbejdet inden for forskning og undervisning desuden udviklede Eriksson sygeplejeprocesmodellen med inspiration fra amerikanske sygeplejeteoretikere. I sin bog Det lidende menneske beskriver hun at det levede liv bl.a. indebærer lidelse. Lidelsen har ingen mening i sig selv, men mennesket, der lider kan ved at gå gennem sin lidelse finde mening med den. Sygeplejersken må derfor tage udgangspunkt i det andet menneskes lidelse, her informanternes, ved at tale om og beskrive lidelsen for blive i stand til at eliminere den, hvilket ifølge Eriksson altid har været sygeplejens mål (1995). Vi vil i diskussionsafsnittet tage udgangspunkt i Erikssons begreb sygdomslidelse, hvor dette vil blive uddybet (Eriksson 1995). Kari Martinsen Kari Martinsen (f. 1943) er norsk sygeplejeteoretiker med en baggrund som sygeplejerske med magister i filosofi, dr. phil i historie samt professor ved Høgskolen i Harstad samt ved Haraldsplass Diakonale Høgskole i Bergen (Martinsen 2012). Martinsen har i sit store forfatterskab lagt vægt på omsorg og moralsk praksis i sygeplejen. Ud fra et kritisk fænomenologisk ståsted har hun bl.a. udfordret sundhedsvæsenet og dets professionelle omsorgsgivere, da hun mener omsorgen har svære vilkår i et positivistisk tænkende sundhedsvæsen, som er præget af effektivitet og teknisk rationalitet (ibid). Martinsen taler derimod for en sanselig og nærværende sygepleje, hvor sygeplejersken anvender sine sanser til at stille sig åben over for verden og den anden, her vores informanter, hvilket vi vil uddybe i diskussionsafsnittet (Martinsen 2006, Bydam 2005 p ). LL Præsentation af informanter I det følgende præsenterer vi vores 4 informanter, som har fået foretaget coloskopi på Endoskopisk Afsnit, Regionshospitalet Randers. Vi har valgt at benævne dem hhv. informant A, B, C og D for at værne om deres identiteter. Informant A er en 60årig kvinde, som arbejder som pædagog. Hun har for 28 år siden fået konstateret colitis ulcerosa 4, men har dog ikke oplevet udbrud af 4 Colitis ulcerosa: Kronisk inflammatorisk tarmsygdom, som næsten altid involverer rectum og eventuelt kan brede sig helt til coecum. Den inflammatoriske udbredning er kontinuerlig og begrænset til slimhinden (Rosenberg et al 2010 p ). Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 18

25 sygdommen. Hendes ældste datter har morbus crohn 5 ligesom hendes mor havde. Moderen døde af kræft. Med to års mellemrum får informant A foretaget coloskopi. Informant A har fået foretaget coloskopikontrol på interviewdagen. Hun fik ikke sedoanalgesi perskopisk. Informant B er en 60 årig mand, som har været førtidspensioneret i 20 år. I 1994 fik han konstateret morbus crohn og har løbende gået til coloskopikontrol. Informant B har været i medicinsk behandling indtil for to år siden, men har i de sidste to måneder oplevet gener og smerter, hvorfor han undersøges igen på interviewdagen Informant B fik smerteprofylaktisk sedoanalgesi perskopisk. Informant C er en 72 årig mand, som tidligere har været konsulent i et bølgepapfirma. I 2009 fik han grundet cancer reseceret polypper og en sektion af ileum og colon, hvorfor han nu går til halvårlig kontrol, heraf den sidste 6 dage før fokusgruppeinterviewet, hvor alt så fredeligt ud. Informant C fik ikke sedoanalgesi perskopisk. Informant D er en 72 årig pensioneret kvinde, som tidligere har haft tyktarmsbetændelse, hvorfor hun 5 dage før fokusgruppeinterviewet har været til coloskopikontrol. Det er anden gang informant Informant D får fortaget coloskopi. Tidligere undersøgelse foregik på et andet sygehus. Informant D har fået sedoanalgesi perskopisk denne gang. Præsentation af meningsfortolkningsfund I det følgende vil vi præsentere vores analytiske meningsfortolkningsfund af de 3 udvundne temaer Angst for fund, Smerter samt At tage sig tiden i det korte møde, som vil blive understøttet af relevant forskningsempiri. Tema 1 Smerter Som tidligere nævnt er Smerter et centralt og gennemgribende tema som alle deltagende informanter har oplevet perskopisk samt ytret sig om under fokusgruppeinterviewet: [Det gjorde] Viildt ondt (Informant B). 5 Morbus Crohn: kan inddrage alle afsnit i fordøjelseskanalen, fra mund til anus, men ses især i terminale ileum, coecum og andre dele af colon. Den inflammatoriske udbredning er segmentær, og inddrager alle tarmvæggens lag (ibid). Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 19

26 Informant A, som var flergangsskoperet nævnte, at hun var bekendt med undersøgelsen var periodisk smerteforbundet. Perskopisk blev smerterne dog pludselig uudholdelige, hvorfor hun overvejede, om hun skulle bede om sedoanalgesi. Tanken blev imidlertid tilsidesat da hun vidste at medicinbivirkninger ville hindre hende i at køre hjem postskopisk. En sygeplejerskestuderende som var til stede perskopisk forsøgte forgæves, angiveligt pga. uerfarenhed, at smertelindre informanten ved at gøre brug af rolig og afledende tale: ( )Øhh [rømmer sig]men altså hun [Sygeplejestuderende] det var ikke lige mig hun skulle bruge det på.. og sidde og snakke om hvad jeg lavede og alt muligt ikke? For koncentrerede mig bare om at øh holde på min mave og så kigge på skærmen men det var da sødt af hende. (Informant A). Ulig Informant As manglende gavn af den sygeplejerskestuderendes rolige og afledende tale, viser et finsk kvantitativt studie blandt coloskoperede patienter at non-drug-interventioner såsom sygeplejerskens rolige tale, årsagforklaring af smerte samt guidning hjalp både angste og ikke-angste patienter med at håndtere perskopiske smerter (Ylinen et al 2009b, Ylinen 2010). Informant D fik sedoanalgesi perskopisk, da hun fandt undersøgelsen så smertelig, at hun udtrykte angst for evt. reskopering. Både sedoanalgesien samt sygeplejerskens non-drug interventioner syntes heller ikke at bidrage til smertelindring perskopisk: Så begyndte hun [sygeplejersken] at holde på min mave, det hjalp ikke det der lignede ( ) Jamen der fik jeg dog noget ind i hånden men hvad der var det ved jeg ikke.. hun [Sygeplejersken] sagde bare det var for at berolige mig lidt for smerter og hvad det var, det ved jeg ikke, men jeg må nok sige at jeg var SÅ overrasket over den smerte der var heroppe (...) (Informant D). Flere informanter tilkendegav dog, at de, når sygeplejersken med sin viden om smertefysiologi og lindring guidede informanterne til at holde en støttende hånd på deres maver, faktisk fandt en vis smertelindring. Ja.. det gør ( ) afsindigt ondt ( ) men det, det er øhh nu er det rigtigt at det godt kan være en god idé en gang i mellem at trykke [på abdomen] ( ) Under fokusgruppeinterviewet spurgte vi om, hvorvidt der var et bestemt tidspunkt perskopisk, hvor smerten var mest intens. Hertil var alle enige om at dette var når O 2-insuffleringen blev påbegyndt. Informant A tilføjede desuden, at det gjorde særlig Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 20

27 ondt, når den skoperende læge passerede et specifikt anatomisk sted med coloskopet: Jeg synes sådan midt i forløbet, jeg ved ikke, der er sådan et sted herovre [peger på venstre kurvatur] hvor det bare går galt hver gang. (Informant A). Indledningsvist beskriver et finsk studie fra 2009 ligeledes, at perskopiske smerter kan være associeret til slyngedannelse på coloskopet, hvilke forårsager træk på colon. Her foruden nævnes at kvinder anatomisk tenderer til at have en længere tarm, hvorfor risikoen for slyngedannelse og dermed træk på colon er større hos kvinder (Ylinen et al. 2009). For flere informanter blev O 2-insuffleringen oplevet som smertefuld, da O 2 kun kan passeres ad samme vej, som den er kommet ind, hvorfor patienterne beskrev besvær med at komme af med den igen (Fernández-Calderón et al 2012). Informant B uddybede, at smerterne relateret hertil influerede negativt på hans bevægelsesfrihed indtil det følgende døgn: Arhh det er først i morgen du ligesom kan sige nu kan jeg ikke mærke mere ( ) nu er der ingen efterveer mere ( ) Du bliver sådan med bevidste bevægelser mindet om av du er sgu da øm jeg vil ikke sige det gør ondt men ( )Man kan godt mærke der har været noget inde og rumstere (Informant B). I et japansk dobbelt blindet studie fra 2010 har man blandt andet undersøgt coloskoperede patienters oplevelse af smerter postskopisk fra hhv. en O 2-insuffleret patientgruppe og en CO 2-insuffleret patientgruppe. Her fandt man en signifikant forskel i patientgruppernes smerteoplevelse, når denne blev målt 30 min. efter, 1 time og 3 timer efter skopi. Konklusionen var, at den O 2-insufflerede patientgruppe oplevede signifikant flere smerter postskopisk sammenlignet med patienterne i CO 2- gruppen, da CO 2 modsat O 2 også kan udskilles via eksspiration (ibid, Yamano et al 2010). Noget vi fandt overraskende var, at informanternes udsagn om deres smerteoplevelser var inkonsistente, idet de blev tilsidesat og accepteret sammenlignet med angsten for fund: Men da der så ikke var noget [malignt] så blev det overstået inden for en grænse, hvor smerterne de var til at holde ud. (Informant C). Stine Petersen & Louise Lynge Heilmann Kleemann 21