Lokalplan 65. For et villaområde kaldet Eventyrkvarteret. Teknisk Forvaltning, Plan & Byg

Transkript

1 Lokalplan 65 For et villaområde kaldet Eventyrkvarteret Teknisk Forvaltning, Plan & Byg

2 Offentliggørelse: Dato: Steder: Herlev Bladet, plansystem.dk, herlev.dk. Lokalplanen er udarbejdet af Herlev Kommune, Teknisk Forvaltning, Plan & Byg. Der er anvendt udsnit af luftfoto-optagelser udtegnet i kort samt udsnit af matrikeloversigt. Rettighederne til kortene tilhører alene Herlev Kommune. Stilbladene i tegningsmaterialet er udlånt af Ålborg Kommune efter aftale.

3 Indhold Hvad er en lokalplan? Ifølge planloven skal der tilvejebringes en lokalplan med tilhørende redegørelse, 1) når det er nødvendigt for at sikre kommuneplanens virkeliggørelse, og 2) før der gennemføres større udstykninger, større bygge- og anlægsarbejder og væsentlige ændringer i anvendelsen af bygninger eller ubebyggede arealer. Afgørende er blandt andet, om de påtænkte forandringer medfører sådanne ændringer i det bestående miljø, at de bør ses i en større sammenhæng, og at borgerne bør tages med på råd. Lokalplanens bestemmelser Bestemmelserne i lokalplanen tinglyses på de ejendomme, som planen omfatter, og de er bindende for den enkelte borger. I henhold til planloven er overtrædelser af bestemmelserne strafbare. En lokalplan fastlægger bestemmelser for den fremtidige anvendelse, bebyggelse og udformning af det pågældende område i kommunen. Den medfører dog ikke handlepligt. Eksisterende, lovlige forhold må fortsætte uforandrede, men enhver ændring af de eksisterende forhold skal være i overensstemmelse med lokalplanen. I kapitlet om lokalplanens retsvirkninger kan man læse mere om lokalplanens betydning, herunder om mulighederne for dispensation, ekspropriation og erstatning. Lokalplanens kortbilag og tegninger Lokalplanens kort og tegninger er en grafisk fremstilling af lokalplanens bestemmelser. Matrikelvisninger er kun vejledende. Lokalplan 65 for et villaområde kaldet Eventyrkvarteret i Herlev Kommune. Redegørelse Baggrund for lokalplan 2 Eksisterende forhold 2 Lokalplanens indhold 3 Lokalplanområdets placering 4 Forhold til øvrig planlægning 4 Nødvendige tilladelser 6 Bestemmelser 1. Lokalplanens formål 7 2. Områdets afgrænsning og zonestatus 7 3. Områdets anvendelse 8 4. Udstykning 8 5. Vej, sti og parkering 8 6. Teknik 9 7. Bebyggelsens omfang og placering 9 8. Bebyggelsens ydre fremtræden 9 9. Ubebyggede arealer Tilsynsbestemmelser Forudsætninger for ibrugtagning Grundejerforeninger Servitutter/deklarationer Lokalplanens retsvirkninger Vedtagelse 13 Kortbilag 1. Lokalplanområdets placering 2. Lokalplanområdets afgrænsning 3. Udstykningsprincipper Tegninger 1. Stilbladene 4-11 Vejledende bemærkninger Består af illustrationer og bemærkninger, som står ved siden af lokalplanteksten. De skal fremme læsningen af bestemmelserne, men er ikke bindende. Redegørelsen I redegørelsen kan man bl.a. læse om den planmæssige begrundelse for planen.

4 Redegørelse Baggrund for lokalplan Der har i de senere år været stor interesse fra grundejere og professionelle i at udstykke og bebygge de relativt store parcelhusgrunde i området. De sidste 10 år er der givet tilladelse til fortætning i form af dobbelthuse og etagehuse på hen ved tredive ejendomme i området. Disse omdannelser har nogle steder skabt konflikter som følge af øget indblik, skyggevirkning m.m. Planen skal sikre, at området fortsat fremstår som en haveby med rig variation i bebyggelsen, samtidig med at udbygning skal muliggøres i takt med et ændret boligbehov. Således efterspørges villabebyggelse på mindre grundstørrelser end dem, der overvejende præger Eventyrkvarteret idag. Ifølge en rundspørge blandt lokale ejendomsmæglere er der ikke den store efterspørgsel på grunde over 1000m², men derimod på mindre grunde med direkte adgang til egen have fra bolig. Et blandet boligudbud på mindre grunde kan imødegå et generationsskifte, og betyde at ældre kan blive i kvarteret, samtidig med at unge mennesker flytter ind. Eventyrkvarteret som en grøn by. Områdeudvikling med en kombination af rækkehuse og villaer vil give en god variation i området og være i trit med de ændrede livsmønstre. Planen vil forhindre, at der bygges i højden. Omog tilbygning tilpasses den eksisterende bebyggelse i kraft af stilblade, der redegør for karakteristiske bygningstræk i området. Der er i forbindelse med planens udarbejdelse bla. gennemført en byvandring og et møde angående planens principper før udarbejdelsen af denne. Dialoggåturen den 2. februar 2008 involverede mere end 100 beboere i området. Eksisterende forhold Eventyrkvarteret er et af Herlevs ældste villaområder. Det rummer både historie og kulturarv. Kvarteret udgør således en helhed af særlige karakteristiske træk og ligger centralt placeret tæt på by, S-togsstation og butikker. Et af de særlige karakteristiske træk er samspillet mellem bebyggelse og vej. Bygningerne markerer vejene, idet hegningen mange steder er lav og underlagt bebyggelsen, hvilket giver en offentlig og Bebyggelsen ligger flere steder på linje og kan ses fra vejen.

5 Redegørelse åben karakter - man kan se ind på husene og ud på vejen. Langs vejene ligger husene som 1 eller 2 plans villabebyggelse med store baghaver. Matrikel- og vejstrukturen giver en klar afgrænsning af det offentlige liv på vejen, det halvoffentlige liv i forhaven og det private liv i baghaven. En typisk boligstørrelse i området er en villa på ca. 120m². Arkitekturen i området er mangfoldig og repræsenterer et tværsnit af den danske byggetradition gennem de sidste 100 år. Kvarteret rummer således flere bevaringsværdige villaer, idet de er opført i gedigent håndværk med tidstypisk detaljering. Den mest almindelige bolig er en villa på ca. 120m² i 1½ plan. Lokalplanens indhold Indeværende plan erstatter Byplanvedtægt XVI for den del, der dækker vedtægten, medens vedtægten efter realiseringen af denne plan fortsat vil gælde for den del, der ligger syd for Herlev Hovedgade. Planen giver mulighed for en udvidelse på fladen, medens den er en stramning i forhold til at bygge i højden. Med den konverterede byggeret kan haven udstykkes og bebygges, såfremt der kan udstykkes mindst 400m² fra egen matrikel eller 600m² fra flere matrikler, når de bebyggelsesregulerende bestemmelser overholdes. Det bliver muligt at opføre moderne villabebyggelse, men ved om- og tilbygning skal den eksisterende bebyggelse respekteres. Det gælder materialer, proportioner og i det hele taget stilistiske træk. Foruden de eksisterende erhverv skal det være tilladt at drive liberale erhverv, så længe det kan foregå, uden at karakteren af villabebyggelse ændres. Udstykninger i baghaven medfører såkaldte koteletben dvs. en mindre vej, der forbinder det udstykkede areal med vejarealet. Alle udstykninger skal ifølge Byggeloven have selvstændig vejadgang. Ved større udstykninger benyttes samme vejareal til fælles ankomst, herved bevares et større haveareal. Parkering foregår på egen ejendom - gerne som en integreret del af bebyggelsen. Haver anlægges som prydhaver med træer og grønne arealer, hvor belagte arealer modereres. Integreret garage i bebyggelsen. 3

6 Redegørelse Lokalplanområdets placering Lokalplanområdet er beliggende i Kommunens sydøstlige del tæt på bymidten og grænser op til Gladsaxe Kommune. Syd for området ligger Stationspladsen, nord for området ligger B73 med tilhørende boldbaner, og vest for området ligger Herlev Bymidte. (Se kortbilag 1). Forhold til øvrig planlægning Fingerplan 2007 I landsplandirektivet Fingerplan 2007 redegøres for principper for miljørigtig lokalisering, således ligger Eventyrkvarteret indenfor et cirkelslag med radius på 1200m med centrum i Herlev Station, hvilket direktivet udlægger til middelhøje tætheder som eksempelvis tæt-lav boligbebyggelse. Trafikplanlægning Langs Motorring 3 er udlagt en byggelinie, som har betydning for de fleste af grundene, der støder op til vejarealet. I 1958 pålagde Københavns Amts Vejinspektorat byggelinier langs med Herlev Hovedgade på 22,5m fra vejmidten. Disse linier opretholdes, selv om de flere steder er overskredet. De skaber en hensigtsmæssig afstand til vejen for de resterende bygninger. Støjafskærmning mod Motorring 3 er opført, og i 2001 blev langt den største del af Eventyrkvarteret omfattet af en hastighedszone på 40 km/t. Det er planlagt, at den del af Eventyrkvarteret, som ligger øst for Motorringvej 3 ligeledes skal være 40 km/t zone. Eventyrkvarteret er ifølge landsplandirektivet stationsnært. D5 Kommuneplanlægning Kommuneplanens rammeområde B7 dækker hele lokalplanområdet med undtagelse af tankstationen på Herlev Hovedgade, der er omfattet af rammeområde C16. B7 er udlagt til parcelhusområde og/eller kæde- og rækkehusområde, medens C16 er udlagt til centerformål. Begge områder ligger i byzone. Af anvendelsesbestemmelserne fremgår det, at der indenfor B7 og B8 skal være mulighed for placering af forsinkelsesbassin for Kagsmosen. Eventyrkvarteret er desuden udpeget som særlig værdifuld boligbebyggelse. Et kommuneplantillæg skal muliggøre en mindste grundstørrelse på 400m² og en bebyggelsesprocent på 30 %. C5 C1 B7 C16 Lokalplanområdet ligger i Kommuneplanens rammeområde B7 og C16. 4

7 Redegørelse Lokalplanlægning Bebyggelsesprocenten i området fastsættes til 30% som i det nye bygningsreglement. Med den gamle vedtægt kunne 1/6 af grunden bebygges, hvilket i runde tal svarer til 17% i én etage men 34% i to etager. Varmeplanlægning Området er ifølge varmeplanen udlagt til Naturgas. Alternativer til den kollektive forsyning kan dog godkendes af kommunalbestyrelsen. Affaldsplanlægning Der er kildesortering i området, hvilket betyder, at almindeligt skrald, storskrald, flasker og papir afhentes på matriklen. Der er derfor ikke planlagt kollektive affaldsøer i området. Afledningskoefficient: En afledningskoefficient på 0,17 betyder, at der kun må afledes overfladevand til kloaken fra et areal svarende til 17% af grunden set fra luften. Afledes der fra større arealer skal vandet enten forsinkes eller nedsives. 10 mulige punkter til fremme af bæredygtighed: - orientering af bebyggelsen vinduespartier mod syd - befæstede arealer skal tillade regnvand at nedsive - regnvandsbassiner - udendørs tørrepladser - arealer til kompost - brug af solceller og solvarme - græsarealer med naturgræs - frugttræer - valg af hjemmehørende plantearter - fuglekasser til biologisk insektbekæmpelse. Spildevandsplanlægning Området er omfattet af Herlev Kommunes spildevandsplan. Målsætningen for nykloakeringer er, at det skal ske efter separatsystemet. Området er omfattet af en landvæsenskommisionskendelse. Kendelsen indebærer, at afløbskoefficienten for regnvand skal holdes på maksimalt 0,17. Dette kan fx overholdes gennem etablering af et forsinkelsesbassin eller belægninger, der tillader vandet at nedsive. Vandplanlægning Kvarteret grænser mod øst op til det offentlige vandløb Kagsåen. I Vandløbsregulativet for Kagsåen er der i et 2 meter bredt bælte langs vandløbet restriktioner for arealudnyttelsen. Bæredygtighed Lokalplanen lægger op til fortætning i et stationsnært område, hvilket sikrer adgang til offentlig transport. Desuden er der krav til forsinkelse af regnvand på egen grund. Der kan etableres solvarme eller anden alternativ energikilde. Jordforurening Der er konstateret jordforurening på to grunde indenfor området i form af olie og diesel. Der må generelt forventes forurening på jordoverfladen i bynære områder. Miljøvurdering Lokalplanen er screenet for miljøvurdering efter Lov om miljøvurdering af planer og programmer vedtaget den den 21. juli

8 Redegørelse Det blev offenliggjort samtidig med forslaget til Lokalplan 65 og kommuneplantillæg 4, at der ikke skal udarbejdes miljøvurdering. VVM Planen er ikke omfattet af VVM. Nødvendige tilladelser For forhold, der ikke er reguleret i lokalplanen gælder de almindelige bebyggelsesregulerende bestemmelser i Byggeloven og bygningsreglementet. Museumslovens 26 indeholder pligt for ejeren til at standse jordarbejder, hvis man under arbejdet støder på jordfaste fortidsminder. Loven indeholder desuden pligt til at anmelde fund til rigsantikvaren. Lov om forurenet jord forpligter ejeren af ejendommen til at standse bygge- og jordarbejdet, hvis der konstateres jordforurening. Miljøbeskytelsesloven forpligter desuden til at underrette kommunen. 6

9 Bestemmelser Lokalplan 65 I henhold til lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2007, med de ændringer, der følger af 6 i lov nr. 508 af 17. juni 2008 og senere ændringer, fastsættes hermed følgende bestemmelser for det i lokalplanens 2.1. nævnte område: 1. Lokalplanens formål Området udlægges til boligbebyggelse. Planen skal give mulighed for udbygning og et varieret boligudbud. Der skal sikres et enkelt grundlag for udstykning i området. Boligudbygningen afstemmes i forhold til de private friarelaer. Der skal formuleres bevarende bestemmelser for bygningstyper i kvarteret, således at kvarteret bevarer sit særpræg. 2. Områdets afgrænsning og zonestatus 2.1. Området strækker sig fra Ederlandsvej i nord til Herlev Hovedgade i syd og fra Hyrdindestien i vest til kommunegrænsen mod Gladsaxe i øst (kortbilag 2). Området forbliver beliggende i byzone og omfatter matr.nr.: 6aa, 6ab, 6ad, 6ag, 6ah, 6al, 6am, 6an, 6ao, 6aq, 6ar, 6as, 6au, 6av, 6az, 6aø, 6bd, 6be, 6bf, 6bg, 6bh, 6bi, 6bk, 6bl, 6bm, 6bo, 6bp, 6br, 6bs, 6by, 6bz, 6bæ, 6bø, 6cc, 6ce, 6cg, 6ch, 6ck, 6cl, 6cm, 6cn, 6cr, 6cs, 6ct, 6cx, 6cy, 6cz, 6cø, 6db, 6dc, 6df, 6dg, 6dh, 6do, 6ds, 6dt, 6du, 6dv, 6dx, 6dy, 6dz, 6dæ, 6dø, 6ea, 6eb, 6ee, 6ef, 6eg, 6eh, 6ei, 6gu, 6gv, 6gx, 6gy, 6gz, 6gæ, 6gø, 6h, 6hc, 6hd, 6he, 6i, 6k, 6l, 6n, 6p, 6q, 6s, 6t, 6u, 6v, 6y, 6z, 6æ, 6ø, 7aa, 7ab, 7ad, 7ae, 7af, 7ag, 7ah, 7ai, 7ak, 7al, 7an, 7ap, 7aq, 7ar, 7as, 7au, 7av, 7ax, 7ay, 7az, 7aæ, 7ba, 7bb, 7bc, 7bd, 7be, 7bf, 7bg, 7bh, 7bi, 7bk, 7bl, 7bm, 7bn, 7bo, 7bp, 7bq, 7br, 7bs, 7bt, 7bu, 7bø, 7ca, 7cb, 7cc, 7cd, 7ce, 7cf, 7cg, 7ch, 7cn, 7co, 7cp, 7cq, 7cr, 7cs, 7ct, 7cu, 7cv, 7cx, 7cz, 7cø, 7db, 7dd, 7de, 7df, 7dg, 7dh, 7di, 7dk, 7dl, 7dm, 7dn, 7do, 7dp, 7dq, 7dr, 7ds, 7dt, 7du, 7dv, 7dx, 7dy, 7dz, 7dæ, 7dø, 7ea, 7eb, 7ec, 7ed, 7ee, 7ef, 7eg, 7eh, 7ek, 7el, 7em, 7en, 7eo, 7ep, 7eq, 7er, 7es, 7et, 7eu, 7ev, 7ex, 7ey, 7ez, 7eæ, 7eø, 7f, 7fa, 7fb, 7fc, 7fd, 7fe, 7ff, 7fg, 7fh, 7fi, 7fk, 7fl, 7fm, 7fn, 7fo, 7fp, 7fq, 7fr, 7fs, 7ft, 7fu, 7fv, 7fx, 7fy, 7fæ, 7fø, 7g, 7gb, 7gc, 7gd, 7ge, 7gf, 7gg, 7gh, 7gi, 7gl, 7gm, 7gn, 7

10 Bestemmelser 7go, 7gp, 7gr, 7gs, 7gt, 7gu, 7h, 7hg, 7hh, 7hi, 7hk, 7hl, 7hm, 7hn, 7ho, 7hp, 7hq, 7hr, 7hs, 7ht, 7hu, 7hv, 7hx, 7hy, 7hz, 7hæ, 7hø, 7i, 7ia, 7ib, 7id, 7ie, 7if, 7ig, 7ih, 7ii, 7ik, 7il, 7im, 7io, 7ip, 7iq, 7ir, 7is, 7it, 7iu, 7iv, 7ix, 7iy, 7kh, 7ki, 7kk, 7kl, 7km, 7kn, 7kx, 7ky, 7kø, 7la, 7lc, 7ld, 7lf, 7lg, 7lh, 7ll, 7lm, 7lq, 7lr, 7ls, 7lt, 7lu, 7me, 7mf, 7mg, 7mh, 7mm, 7mn, 7mq, 7mr, 7ms, 7mv, 7mx, 7mz, 7mæ, 7mø, 7na, 7nb, 7nc, 7nd, 7ne, 7nf, 7nh, 7ni, 7nk, 7nn, 7no, 7np, 7nq, 7nr, 7ns, 7nt, 7nu, 7nv, 7nx, 7ny, 7nz, 7næ, 7nø, 7o, 7oa, 7ob, 7oc, 7od, 7oe, 7of, 7og, 7oh, 7oi, 7ok, 7ol, 7om, 7on, 7op, 7ot, 7ou, 7oy, 7oz, 7oæ, 7oø, 7pb, 7pd, 7pe, 7pf, 7pg, 7ph, 7pi, 7pk, 7pl, 7pm, 7pn, 7po, 7pp, 7pq, 7pr, 7ps, 7pu, 7pz, 7pæ, 7pø, 7qa, 7qb, 7qc, 7qg, 7qi, 7ql, 7qm, 7qo, 7qq, 7qt, 7qx, 7r, 7rb, 7rd, 7rf, 7rg, 7ri, 7rq, 7rr, 7rs, 7rt, 7ru, 7rx, 7s, 7sa, 7sb, 7sd, 7se, 7si, 7sk, 7sl, 7sm, 7æ, 7ø, 8s, 8u, Herlev. 3. Områdets anvendelse 3.1. Området udlægges til boligformål i form af helårsbeboelse. Det er tilladt at opføre enkeltstående villabebyggelse og rækkehuse. Dobbelthuse er ikke tilladt. Der må kun etableres en boligenhed pr. ejendom. Der kan udføres liberalt erhverv fra egen bolig, hvis karakteren af villabebyggelse ikke ændres, eller erhvervet ikke giver anledning til gener i form af støj, støv, røg, rystelser og lignende. 4. Udstykning 4.1. Mindste grundstørrelse er 600m². Dog fastsættes mindste grundstørrelse til 400m² for udstykning af grunde, der kun modtager areal fra 1 matrikel Alle udstykninger skal have selvstændig vejadgang tilhørende matriklen. Privatfællesvej kan etableres ved udstykning af mere end én matrikel eller ved sammenhængende koteletgrunde Ved udstykning må det eksisterende hus ikke være mere end 1½ etage eller overstige bebyggelsesprocenten (jvf. 7.1.) og afledningskoefficienten (jvf. 6.3.) i området efter endt udstykning. (Forudsætninger for udstykning fremgår af kortbilag 3). 8

11 Bestemmelser P-norm Etageboliger Klub/kollegieværelser Enfamiliehuse Rækkehuse m. fælles p-areal Butikker etc. Kontorer etc. Fremstillings- / lagervirksomhed Hoteller Restauranter Mødelokaler Uddannelse Eksempel på forsinkelse i form af faskine. Anlæg 0,7 pr. bolig 0,3 pr. bolig 2,0 pr. bolig 1,0 pr. bolig 1,0 pr. 30m² 1,0 pr. 60m² 0,7 pr. ansat 1,0 pr. værelse 1,0 pr. 10. plads 1,0 pr. 5. plads 1,0 pr. 10m² Parkeringsnorm. Reserve 0,3 pr. bolig 0,1 pr. bolig 0 0,3 pr. bolig 1,0 pr. 150 m² 1,0 pr. 250 m² 0,2 pr. ansat 0 1,0 pr. 20. plads 1,0 pr. 20. plads 1,0 pr. 450 m² 5. Vej, sti og parkering 5.1. Parkering skal foregå på egen grund og overholde Vejdirektoratets parkeringsnormer Adgangsareal til matriklen skal sikres. Koteletben skal være mindst 3m i bredden under hensyntagen til bestemmelse Faste belægninger skal af hensyn til nedsivning af overfladevand begrænses. Ved befæstelse på egen grund tages hensyn til Teknik 6.1. Forsyningsledninger skal fremføres i jorden Området er i varmeplanen udlagt til Naturgas. Der kan dog efter forudgående henvendelse til Herlev Kommune etableres alternative varmekilder til den kollektive varmeforsyning Vand fra befæstede arealer forsinkes på den enkelte grund, så der maximalt afledes svarende til en afløbskoefficient på 0,17 (med en regnintensitet på 170 l/s/ha). (Se forklaring side 5) Ny bebyggelse skal opføres som minimum lavenergi klasse Bebyggelsens omfang og placering 7.1. Bebyggelsesprocenten for den enkelte grund er 30% beregnet efter gældende bygningsreglement. For de i 8.2. nævnte bygninger gælder et fradrag på 35m². Mindste størrelse pr. boligenhed er 120m² Der er byggelinjer langs Herlev Hovedgade på 22,5m fra vejmidte. Afstanden fra boligareal til nabo- og vejskel er 2,5m. Ved udstykninger må eksisterende bebyggelse ligge i skel mod koteletben Bebyggelse må ikke opføres højere end 1½ etage med udnyttet tagetage. Taghældninger må ikke overstige 45 grader. Der må ikke etableres altaner/balkoner på 1. sal. Tagkviste må ikke give anledning til indbliksgene og skal derfor godkendes i hvert tilfælde. 9

12 Bestemmelser 8. Bebyggelsens ydre fremtræden 8.1. Arkitekturen i området er mange steder bevaringsværdig. Stilbladene 4-11 i tegningsbilag 1 angiver 7 forskellige arkitekturperioder, der er dækkende for det 20 ende århundredes danske villa. Ved om- og tilbygning skal anbefalinger til detaljering og materialer følges i det enkelte stilblad Garager, carporte, udhuse, drivhuse, skure, åbne overdækninger, herunder åbne overdækkede terasser og lignende bygninger tilpasses hovedbygningen med hensyn til materialer og skal opføres i lette konstruktioner Genskinnelige materialer, der kan virke generende på naboen, må ikke anvendes Alternative energianlæg kan etableres og de nødvendige konstruktioner opføres under hensyntagen til helheden og efter godkendelse fra kommunalbestyrelsen Der må ikke finde anden skiltning sted end nummer- og navneskiltning. Dette gælder dog ikke for eksisterende erhvervsejendomme. Ad 8.1. Huse, der er opført på et bestemt tidspunkt, vil ofte bære præg af de arkitektoniske modestrømninger og gængse materialer på opførelsestidspunktet. Flere huse i Eventyrkvarteret er inspireret af europæiske arkitekturstrømninger, andre af den nordiske mytologi og tradition. Nogle huse er rigt dekorerede, mens andre udtrykker et bevidst fravalg af udsmykning på facaderne. Husets stilart fortæller således en historie om byggeskikken, men måske også en historie om dem, der i sin tid byggede huset: Hvorfra kommer inspirationen til huset, hvad skal huset udtrykke, hvilken rolle har huset spillet for kvarteret og for de mennesker, som har boet der? I praksis er der store tidsmæssige overlap mellem de forskellige stilarter, som således har eksisteret side om side i nybyggeriet. 9. Ubebyggede arealer Hegn og beplantning 9.1. Hegning mellem parceller, mod tilstødende ejendomme og mod gader skal foregå med beplantning. Det levende hegn kan suppleres med et let trådhegn på den side, der vender ind mod egen matrikel og højst med samme højde, som det levende udvoksede hegn. Affaldshåndtering 9.2. Afhentning af affald skal foregå på jævn, fast belægning. Brandredning 9.3. Alle veje og anlæg i lokalplanområdet skal tillade, at et 12m langt brandredningskøretøj med sædvanlige drejeradier kan nå frem og vende til max. 40m fra bebyggelsens indgange. Nyetablerede koteletben må således ikke være længere end 40m, da brandredning til disse foregår fra vejen med brandslanger. Ad Affaldshåndtering = ca. 2,5m² pr. bolig. Standardmål: affaldsbeholder 80 liter = H94 x D52 x B45, affaldsbeholder 140 liter = H106,5 x D55 x B48, affaldsbeholder 240 liter = H107,5 x D72,5 x B58. Arealernes fremtræden 9.4. Alle arealer skal fremtræde ryddelige. Udendørs oplag må ikke finde sted. 10

13 Bestemmelser 10. Tilsynsbestemmelser Før noget byggeri påbegyndes eller en ejendoms hidtidige anvendelse ændres, skal der forelægges Kommunalbestyrelsen tegninger, der viser bygningens størrelse, form og placering på grunden, så kommunalbestyrelsen kan påse, om de er i overensstemmelse med lokalplanen. 11. Forudsætninger for ibrugtagning - Der etableres forsinkelse af overfladevand, jvf Ny bebyggelse inden for lokalplanområdet tilsluttes vand og kloak. - Bebyggelse tilsluttes den kollektive varmeforsyning i form af naturgas, med mindre en alternativ varmekilde er godkendt, jvf Ved opførelse af rækkehuse skal en grundejerforening for alle ejere etableres, jvf Grundejerforeninger Der er flere mindre grundejerforeninger i området. Ved rækkehusbebyggelse etableres en grundejerforening. Foreningers vedtægter skal godkendes af Kommunalbestyrelsen. 13. Byplanvedtægt Med vedtagelsen af Lokalplan 65 afløses den del af Byplanvedtægt XVI samt tillæg til denne, som planen dækker. 14. Lokalplanens retsvirkninger En lokalplan medfører ikke handlepligt. Eksisterende, lovlige forhold på de ejendomme, som lokalplanen omfatter, kan fortsætte som hidtil. Men ved ændring af ejendommenes anvendelse, ved opførelse af ny bebyggelse eller nye anlæg og ved større om- og tilbygninger får lokalplanen virkning for den enkelte ejer og bruger af ejendommene. Retsvirkninger af lokalplanen Når lokalplanen er endeligt vedtaget af kommunalbestyrelsen og offentliggjort, må der hverken retligt eller faktisk etableres forhold, der er i strid med planens bestemmelser på de ejendomme, som planen omfatter. Dette følger af planlovens

14 Bestemmelser Dispensation I henhold til planlovens 19 kan kommunalbestyrelsen meddele dispensation fra lokalplanens bestemmelser, hvis dispensationen ikke er i strid med principperne i planen. Dispensationer må således ikke stride mod planens formål eller mod de bestemmelser, der er fastsat ud fra formålet. Disse bestemmelser er typisk bestemmelserne om områdets anvendelse, om fordelingen mellem bebyggelse og friarealer samt hovedtrækkene i områdets fysiske udformning. Afvigelser fra planens principper kan kun gennemføres ved en ny lokalplan. I henhold til planlovens 20 kan kommunalbestyrelsen dog som hovedregel først udnytte sin mulighed for at dispensere, når den har indkaldt de bemærkninger til dispensationen, som ejere og brugere af ejendomme i lokalplanområdet, naboer til den pågældende ejendom og andre med interesse i sagen, måtte have til dispensationen. Denne naboorientering skal have en varighed af mindst 2 uger. Servitutter Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanens indhold, fortrænges af planen. Private tilstandsservitutter, der er uforenelige med lokalplanens formål, ophæves af lokalplanen, hvis ophævelsen udtrykkeligt er anført i planen. Andre private servitutter kan eksproprieres, når det vil være af væsentlig betydning for virkeliggørelsen af planen. Ekspropriation I henhold til 47 i planloven kan kommunalbestyrelsen ekspropriere private ejendomme eller private rettigheder over ejendomme. En forudsætning er dog, at ekspropriationen har væsentlig betydning for virkeliggørelsen af lokalplanen. I henhold til 48 i planloven kan private ejendomme, der udlægges til offentligt formål, imidlertid forlanges overtaget af kommunen mod erstatning. En forudsætning er dog, at den pågældende ejendom ikke længere kan udnyttes på en økonomisk rimelig måde i overensstemmelse med den faktiske udnyttelse af de omkringliggende ejendomme. Ved uenighed afgøres kommunens overtagelses- og erstatningspligt af taksationsmyndighederne. 12

15 Bestemmelser 15. Vedtagelse Lokalplanen er vedtaget af kommunalbestyrelsen den 17. juni På vegne af kommunalbestyrelsen den 25. juni 2009: Kjeld Hansen borgmester Heidi K. Stranddorf teknisk direktør Planen er offentligt bekendtgjort den 7. juli

16 m Sag: Lokalplan 65 Emne: Kortbilag 1, lokalplanområdets placering Dato: Mål:1:25000 Initialer:TKJ

17 Sag: Lokalplan 65 Emne: Kortbilag 2, lokalplanområdets afgrænsning Dato: Mål:1:6000 Initialer:TKJ

18 Forudsætninger for udstykning og ny bebyggelse Udstykning fra egen matrikel 400m² udstykket inkl. koteletben 1. Det eksisterende hus må max. være 1½ etage, af hensyn til indbliksgener. 2. Mindste grundstørrelse på 400m² skal overholdes. 3. Ingen bebyggelse må overstige en bebyggelsesprocent på 30%. 4. Ingen bolig må opføres mindre end 120m² eller i mere end 1½ etage. Udstykning fra flere matrikler 600m² udstykket inkl. koteletben Når der udstykkes fra flere matrikler er mindste grundstørrelse 600m². Øvrige ovennævnte punkter: 1,3 og 4 er stadig forudsætninger. Sag: Lokalplan 65 Emne: Kortbilag 3, udstykning Dato: Mål:- Initialer:TKJ

19 Stilbladene 4-11 er udlånt af Ålborg Kommune. Af hensyn til ophavsretten er originalen ikke ændret. Henvendelse angående bilagene i forbindelse med Lokalplan 65 skal rettes til Herlev Kommune. Sag: Lokalplan 65 Emne: Tegingsbilag 1, Stilbladene 4-11 Dato: Mål:- Initialer:TKJ

20 Stilblad 4 BEDRE BYGGESKIK-HUSET Bedre Byggeskik-bevægelsen blev etableret i Men allerede i 1907 havde akademiske arkitekter etableret Tegnehjælpen, hvor der blev ydet en prisbillig rådgivning til bygherrer og især bygmestre. Man havde i flere år interesseret sig for den enkle, danske byggetradition en stilfærdig saglighed, præget af solide håndværkstraditioner. Det var disse erfaringer, disse traditioner, som man ønskede at udbrede. Tidens byggeboom havde efter bevægelsens opfattelse afsløret så stort ukendskab til kvalitet og tradition blandt bygmestrene, at der var behov for kyndig vejledning. For bevægelsen var stilarten ikke det primære blandt hustyperne var der spor af nybarok, nordisk gotik, nationalromantik, nyklassicisme man forsøgte at skabe en generel forståelse for kvalitet i byggeriet. God, klassisk proportionering, korrekte detaljer og ærlighed i valget af byggematerialer var budskabet. Man ønskede, at husene skulle være enkle, hjemlige og smukke, samt at indretningen skulle være praktisk og tidssvarende. Proportionerne angik især forholdet mellem facaden og taget, vinduernes størrelse i forhold til facaden og ikke mindst deres placering i facaden. Bevægelsen anviste "korrekte" eksempler på udførelse af bygningsdetaljer som skorstene, tagkviste, tagfod, gesimser, murstik, sålbænke m.m. Tanken om det enkle og homogene materialevalg kom til at betyde en synlig forskel. Facaderne kunne opføres i blank mur med røde teglsten eller med en glatpudset overflade, der var kalket. Det gjaldt også for facadernes udsmykning, der begrænsede sig til taggesims og hjørnekvadrer. Det var et opgør med den ellers fremherskende trang til facadedekorationer, eksempelvis vinduesindfatninger og gesimsbånd, udført oppudset i mørtel, illuderende natursten, facadeguirlander udført i stuk, mønstret murværk i kulørte teglsten; det var nu ildeset. Murstensarkitekturen var svaret på den ønskede enkelhed og ærlighed, samtidigt blev teglstenen betragtet som en national reference. Tagbeklædningen var enten naturskifer eller teglsten. Rødstensvillaen i halvanden etage med rødt tegltag og halvvalmede gavle og symmetriske vinduer er den mest kendte eksponent for Bedre Byggeskik; det er dog kun en enkelt af det brede spekter af hustyper, som bevægelsen fremhævede. De engelske ideer om havebyen vandt indpas samtidigt med Bedre Byggeskik-bevægelsen og førte til fine bebyggelser præget af homogenitet.

21 4. BEDRE BYGGESKIK-HUSET ANBEFALINGER Bygningsdele og overflader Bedre Byggeskik-huset kan være djærvt eller meget forfinet, men kendetegnende er de klassiske proportioner og håndværksmæssig kvalitet. Den røde teglstensmur er robust og patinerer smukt. Fugerne vil ofte blive mørnede, og her er en udkrasning og ny opfugning løsningen. Det kalkede murværk har store stoflige kvaliteter, og er underlaget sundt, det vil sige fri for fugtskader, så har kalkningen en relativ lang levetid. Vinduerne er ofte en del af husets klassiske proportionering, hvor der er sammenhæng mellem rudefelternes størrelse og hele vinduets størrelse, som igen er proportioneret efter facadens mål. Ændrer man vinduernes formater, får det betydning for husets helhedsudtryk. De kitfalsede vinduer og den tilhørende profilering af sprosser og karme giver lysindfald af stor kvalitet. Vinduer udført af kernetræ har med den rette overfladebehandling en særdeles lang levetid. Vil man begrænse vinduernes varmetab tilrådes forsatsrammer. Teglsten er sammen med naturskiferplader de anvendte tagmaterialer. De blev betragtet som smukke og ærlige materialer og er væsentlige for husets stoflighed. Eternit, stålplader eller farvede cementsten kan ikke anbefales som tagbeklædning. Glaserede teglsten anvendt på rødstenshuse er for "prangende" i forhold til Bedre Byggeskiks tanker om ærlighed og mådehold i materialevalget. Bygningsændringer og tilbygninger Et Bedre Byggeskikshus proportioneret efter de klassiske regler er ikke umiddelbart disponeret for ændringer og tilbygninger, fordi det vil forstyrre helheden af symmetri og balance. Man kan foretage ændringer og tilbygninger, når man viderefører bygningens formsprog i form af gavlkviste, karnapper, vinterstuer, som i forvejen er kendte elementer i Bedre Byggeskiks formsprog. Større tilbygninger er sjældent mulige uden at helheden lider skade. Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Tlf Nørresundby teknik.miljoe@aalborg.dk August 2008

22 Stilblad 5 NYKLASSICISTISKE HUSE Nyklassicismen er fra tiden omkring første verdenskrig og frem til 1930, og det er den sidste af de såkaldte historiske stilarter. Den er et opgør med den forudgående tids tendens til at overbrodere husene med mere eller mindre tilfældigt valgte facadeeffekter. Nu stilede man efter det enkle udtryk, hvor huset opnåede ro og værdighed alene i kraft af sine proportioner. Enkelheden fandt man inspiration til i den græske antik, klassicismen, hvor man havde raffineret proportioneringskunsten for at præstere den ideale skønhed. Det var ikke målet, at nyklassicismens huse skulle være antikke; de skulle være tidssvarende og saglige, men med antikkens skønhed og til dels også dens monumentalitet. Man benyttede de klassiske regler til proportionering af husene. Reglerne beskrev nøje de "korrekte" forholdstal mellem facadehøjde og -bredde, vinduernes proportioner, forholdet mellem vindueshuller og murpiller, rummenes loftshøjde i forhold til deres arealstørrelse osv. Det nyklassicistiske hus stod frit i sit materialevalg. Det kunne være opført i blank murværk, være pudset groft med en indfarvet mørtel eller være glatpudset med en kalket overflade. Ligesom indramningen af hoveddøren kunne være af granit, kalksandsten, blank murværk eller kalket murværk. Det vigtigste i materialevalget var, at farve og stoflighed ikke virkede påtrængende, men stilfærdigt understøttede husets volumen og proportioner. Nyklassicismen troede på sine enkle virkemidler. Et facadetema var modsætningen mellem de "hele" flader og en enkelt fremhævet bygningsdel. I en velproportioneret facade kunne vinduerne fremstå som anonyme vindueshuller, hvor kun en beskeden sålbænk ragede frem af facaden, medens den centralt placerede hoveddør ville blive fremhævet desto mere effektfuldt af sine klassicistiske indramninger af døren. En stor tagflade, der kun har påbygget en beskeden kvist, centralt placeret, er et andet eksempel på modsætningen mellem helheden og den enkelte bygningsdel. Nyklassicismens formsprog var velegnet til større bygninger, men det lykkedes også at skabe en smuk fortolkning af den almindelige danske halvandenetages hustype. Her var det især proportionerne mellem tagfladen og de murede facader, som var vigtig. Symmetrien var et "must" for nyklassicismen, det kunne give visse bindinger i forhold til en funktionel indretning af husene. Til gengæld var proportioneringsreglerne nærmest garant for velbelyste rum.

23 5. NYKLASSICISTISKE HUSE ANBEFALINGER Bygningsdele og overflader Nyklassicismens huse er ambitiøse i særlig grad. Der er stor opmærksomhed på, at detaljerne er gennembearbejdede, præcise og afstemte i forhold til helheden. De små ruders proportioner kan genfindes i hele vinduets proportioner, og rudestørrelsen skulle helst være den samme i alle vinduer, om det er i kælder, stueplan eller på første sal. Profilering var et vigtigt emne for nyklassicismen; det betød, at man i facaden markerede overgangen mellem tagflade og mur ved en "profileret" taggesims, ligesom man i stuerne markerede overgangen mellem væg og loft med en loftgesims. Denne profilering skulle ifølge teorierne være tydelig og samtidig tilpasset huset, så den ikke ødelagde helheden. Det blanke murværk skulle have et ensartet udtryk og var ofte muret op med en fyldt skrabefuge. Ved kalkede huse er der forskellige farver på murfladen og taggesimsen. Huse pudset med indfarvet mørtel havde ofte gråbrune nuancer, som det er vanskeligt at reparere, men det er vigtigt for at kunne bevare husets unikke stoflighed. Det anbefales at kontakte eksperter i ældre byggeteknologi. Bygningsændringer og tilbygninger De nyklassicistiske huse er tænkt som færdige helheder, hvori indgår proportionerne på vinduer, døre, kviste osv. Tilfører man huset nye formater eller tilbygger ved knopskydning, så ryger helheden og husets kvalitet. Ved tilbygninger og bygningsændringer anbefales det at videreføre det nyklassicistiske koncept. Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Tlf Nørresundby teknik.miljoe@aalborg.dk August 2008

24 Stilblad 6 FUNKISVILLAEN Den internationale funktionalisme markerede sig i 1920'erne og 30'erne med sit nyskabende kubistiske formsprog. Formsproget tog man helhjertet til sig i den danske funkisvilla, medens den nye byggeteknologi med vægge af jernbeton i den danske version blev til teglstensmure med skjulte indbyggede jerndragere, som kunne bære det tunge murværk ovenover de store vinduesåbninger. Netop friheden til at placere vinduer og altaner i facaden efter rent funktionelle krav som lys og udsigt var en central ide i funktionalismen. Facaderne blev forenklet til murflader og vindueshuller, "renset" for ornamenter og dekorationer, så de kunne fremstå med en geometrisk klarhed. I den kubistiske arkitektur ville man fremvise huskroppen som en sammensætning af enkle geometriske volumener kuber, cylindere, skiver osv. Sammensætningen af volumenerne blev bestemt principielt ud fra funktionelle krav, men samtidigt med et blik på den kompositoriske helhed. En skulpturel helhed præget af et dynamisk spil mellem tyngde og lethed var idealet. Tunge altaner, der nærmest svævede ud fra facaden, eller store, massive vægflader opført hen over store vindueshuller med spinkle sprosser var effekter, der kunne "dramatisere" bygningskroppen. Funkisvillaens flade tage og tagterrasser understregede bygningens kubistiske udtryk. Facaderne var oftest muret op og kun sjældent opført i jernbeton. De murede flader kunne være glatpudsede med malerbehandlet eller kalket overflade. De kunne være groft pudsede med en indfarvet mørtel eller de kunne stå i blank mur. Endelig kunne de enkelte bygningsdele være opført i hver sin farve teglsten for at fremhæve volumenerne. Det var vigtigt, at muren fremstod som en ensartet flade. Udvendige trapper eller altaner var formdannende elementer, hvad enten de var integreret i helhedens geometriske udtryk, eller de var udført med spinkle jernbetonkonstruktioner og jerngelændere som kontrast til den massive bygningskrop. Vinduernes formater og udformning var også vitale for det kubistiske udtryk. Et lille cirkulært vindue kunne betone husets tyngde, medens et let udkraget hjørnevindue kunne understrege bygningens præcise volumen.

25 6. FUNKISVILLAEN ANBEFALINGER Bygningsdele og overflader Funkisvillaens moderne kubistiske arkitektur fungerer i kraft af, at bygningsformen fremstår præcis, at overfladerne er en ensartet flade, og at bygningens detaljer er enkle, til tider endda elegante. Det kan ikke anbefales, at man slører bygningens skarphed ved at tilføje gesimser, tagudhæng, udvendige tagrender og -nedløb, kraftige sålbænke ved vinduerne og lignende. Af de forskellige overflader som funkisvillaen fremtræder i er den groftpudsede med indfarvet mørtel den vanskeligste at reparere. Her kan man kontakte eksperter i ældre byggeteknologi. Vandskuring af mure giver en overflade uden funkisvillaens påtænkte skarphed. Vinduerne var udført med en slankhed i rammer og sprosser af jern eller træ, som raffinerede facaden. Brede rammer og flade profiler kan ikke anbefales. Et spinkelt halvtag over indgangsdøren, en udvendig trappe eller altan i jernbeton med et fint svunget gelænder er vigtige bygningselementer for helheden. Bygningsændringer og tilbygninger Den kubistiske arkitektur kan rumme mange udtryk, høj eller lav, åben eller lukket facade, og i princippet kan nye volumener bygges til inden for konceptet. Men de "frie" tilbygningsmuligheder fordrer disciplin i udførelsen. Videreførelse af det enkle formsprog, stofligheden og detaljerne er et must, men vanskeligst er det at skabe en ny harmonisk og dynamisk, kompositorisk helhed. Det kræver kompetent rådgivning. Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Tlf Nørresundby teknik.miljoe@aalborg.dk August 2008

26 Stilblad 7 FUNKISBUNGALOWEN Den internationale funktionalisme fik i 1930'ernes Danmark sin egen version i form af funkisarkitekturen. Bungalowen er en bevidst fortolkning af de moderne strømninger. Den tog det kubistisk inspirerede formsprog til sig i en udgave, der blev tilpasset dansk byggeteknologi og dansk vejrlig. Bungalowen har to karakteristiske, arkitektoniske elementer grundplanens kvadratur og pyramidetaget. Grundplanen kan være et regulært kvadrat eller et modificeret kvadrat, hvor der er "skåret" elementer ud og/eller bygget elementer til kvadratet. Den kvadratiske grundform giver husets volumen karakter af en terning. Terningen bearbejdes i et moderne formsprog med udskæringer til for eksempel hjørnevinduer og terrasser og med tilbygninger af for eksempel udvendige trappeanlæg. Man "legede" med de skulpturelle effekter, men det var dog pyramidetaget med den lave hældningsgrad og det elegante udhæng, som visuelt karakteriserede hustypen og relaterede den til den danske tradition. Bungalowen er opført i teglsten, der kan være pudset og malet eller stå i blank mur. Murværket kan have indbygget vandrette striber eller felter i en kontrasterende farve, en slags geometriske "dekorationer", som indgår i facadens kubistiske udtryk. Tagets beskedne taghældning hindrer en praktisk udnyttelse af tagrummet, derfor er husets stueplan hævet op over terræn, så der kan blive plads til kælder med vinduer. Den forøgede facadehøjde havde en god effekt på husets kubistiske udtryk.

27 7. FUNKISBUNGALOWEN ANBEFALINGER Overflader og bygningsdele Pyramidetaget med den flade taghældning var dækket af enten eternitskifer eller tagpap, medens tage med høj rejsning var dækket af teglsten eller eternitskifer. Ved de lave hældninger er det vigtigt, at taget fremstår med en plan overflade; bølgeeternitplader og lignende profilerede beklædninger slører husets visuelle skarphed. De synlige tagrender i zink har et halvcirkulært eller et rektangulært profil. Tagrendernes præcision i udførelsen er en vigtig detalje for husets fremtræden. Murværket fremstod som en plan flade uden gesimser eller kraftige, murede sålbænke til at forstyrre fladen. Sålbænke var udført i metal med et lille fremspring fra facaden, ofte en elegant detalje. Vinduerne kunne være med rammer af træ eller jern, og de havde lodrette sprossedelinger. Der skabtes en harmoni mellem vinduesformaterne ved at gentage feltstørrelsen fra de små vinduer som oplukkelige felter i de store vinduer. De udvendige trapper kunne have en diskret rolle i helheden eller være udformet som markante, skulpturelle anlæg. De var murede op eller støbt i beton, trinene var ofte beklædt med klinker, for eksempel Hasleklinker. Lette rækværk i jern kontrasterede murværkets tyngde. Bygningsændringer og tilbygninger I princippet er det kubistiske formsprog åbent over for variationer, idet det opererer med forskellige former og formater. Men i praksis udgør facadeudtrykket en kompositorisk helhed. Der er en balance mellem vindueshullernes placeringer, døråbninger, placeringen af udvendige trapper, terrasser, facadelængde og -højde, som er vital for husets udtryk. Ved bygningsændringer anbefales det at videreføre det kubistiske formsprog og have stor opmærksomhed på helheden. Bungalowens enkle udtryksmidler den skarpe tagflade og murfladen med de præcise åbninger understreges af enkelheden i detaljerne. Det betyder også, at typen er sårbar over for at få tilført "fremmede" elementer såsom småsprossede vinduer, vinduer med brede rammer, rokokodøre og lignende. Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Tlf Nørresundby teknik.miljoe@aalborg.dk August 2008

28 Stilblad 8 DEN DANSKE FUNKTIONELLE VILLA Stilarten den funktionelle tradition fra 1930'erne har to inspirationskilder. Fra den internationale funktionalisme kom ideen: at et moderne hus skulle indrettes til en enkel og naturlig ramme om dagliglivet funktionelt. Samtidigt ville man bevare den danske tradition for sagligt byggeri tilpasset klimaet og danske byggematerialer. Kort sagt, man tog de funktionalistiske ideer til sig, men formsproget og materialevalget skulle være dansk. Med de nye ideer som drivkraft videreudviklede man det traditionelle, murede enfamiliehus med tegltag. Huskroppen blev forenklet og raffineret, så den fremstod med en næsten kubistisk klarhed. Væk var de historistiske detaljer og kravet til symmetri i facaderne. Det funktionelle fik betydning. Vinduer og altaner kunne placeres efter sol og udsigt, skorstenen kunne placeres fremme i facaden, når det var hensigtsmæssigt. Huset kunne bestå af flere, præcise bygningskroppe i forskellige størrelser, sammensat så de tilpassede sig terrænet optimalt, diagonalt på grunden, om det skulle være. Husets tværsnit kunne være asymmetrisk med en stor tagflade til den ene side og en lille til den anden. Køkkenet blev udvidet med spiseplads; opholdsstuen blev husets største rum, hvor man prioriterede let adgang til terrasse og have. Den funktionelle tradition var ambitiøs; man ønskede at give "funktionen" en smuk, enkel form. Enkelheden betød omhu med den håndværksmæssige udførelse af bygningsdetaljerne, så de fremstod diskrete og elegante. Man tilstræbte en forfinet materialevirkning. Murværket kunne fremstå som groft afrevet, kalket puds eller i blank mur med blødstrøgne sten i deres diskrete farvespil. Taget var teglbelagt, og man benyttede både lave og stejle hældningsgrader. En detalje som tagfoden blev dyrket ihærdigt i variationer fra tagfod uden udhæng til en beskeden muret gesims, til tagudhæng med synlige spær eller et udhæng med vandret, pudset underside. Vinduerne kunne have forskellige formater og asymmetriske placeringer, men facaden skulle have en kompositorisk ro og helhed. Den engelske cottagestil var med sin begejstring for de enkle konstruktioner, håndværket og det regionale en inspiration for den funktionelle tradition, uden at man overtog cottagestilens hang til nostalgiske og rustikke bygningsdetaljer. Den funktionelle tradition blev en nyskabende stilart, der altid søgte at bevare det danske i udtrykket. En svær balancegang; det måtte ikke være nostalgisk eller modepræget; man sigtede efter et mere tidløst, klassisk udtryk.

29 8. DEN DANSKE FUNKTIONELLE VILLA ANBEFALINGER Bygningsdele og overflader Den funktionelle villa kendetegnes af enkelheden i bygningsdetaljeringen, en raffineret stoflighed, saddeltaget og murværket. Murene kunne være groft pudsede eller blanke, blødstrøgne teglsten med tilbagetrukne fuger, der sammen med tegltaget gav huset stoflig karakter. Vandskuring og lignende behandlinger af murværk samt udskiftning af tagbeklædning med eternitplader, cementtagsten og tilsvarende spolerer stofligheden. Vinduerne kunne være med træ- eller jernkarme og oftest todelte med lodrette sprosser; farverne var afstemt med murværket eller hvide. Nogle hustyper havde vinduer med skodder. Sålbænke var i metal med et lille fremspring. Entredøre var malede eller lakerede pladedøre. Småsprossede vinduer og plasticvinduer er fremmede for husets udtryk. Altaner var opmurede i et kubistisk udtryk, eller, som en kontrast til husets tyngde, en let betonplade med jerngelænder. Tagfodsdetaljen udhæng eller taggesims samt tagrende er vigtig, den strammer husets kontur op. Ved nogle typer er tagrendens rektangulære tværsnit en markant detalje. Bygningsændringer og tilbygninger Den enkelte villas udtryk udgør en kompositorisk helhed. Der er balance mellem huskroppen(ene), tagform, vinduesformater, materialevalg og detaljer. Men konceptet er principielt fleksibelt, det kan ændres og tilbygges, en ny helhed skabes, når husets karakteristika og formsprog respekteres. Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Tlf Nørresundby teknik.miljoe@aalborg.dk August 2008

30 Stilblad 9 STATSLÅNSHUSET Initiativet til statslånshuset medførte både en stigning i byggeriet af "økonomiske" enfamiliehuse og en stimulering af byggebranchen til nytænkning. Udfordringen var at bygge huse inden for den fastsatte økonomiske ramme og dermed opnå de favorable statslån. Løsningen var nye konstruktioner, der minimerede materialeforbruget, nye superfunktionelle planløsninger uden spildplads, og brugen af nye, billigere byggematerialer som gasbeton og letklinkerbeton. Ordningen med statslånshuse fungerede fra 1938 til Der var stor fokus på udviklingen af nye ideer, blandt andet blev der afholdt arkitektkonkurrencer om nye hustyper. Typerne kom i praksis til at spænde fra det beskedne murermesterhus over en nyfortolkning af det enkle, danske, murede hus med saddeltag til det modernistiske elementbyggeri. Fælles var en nøgtern enkelhed i udtrykket. En beskeden facadehøjde og en tagkonstruktion med lav taghældning blev en gængs måde at reducere materialeforbruget på. Nyt var lofter, der fulgte tagets hældning og dermed optimerede den indvendige udnyttelse af tagformen. I indretningen erstattede spisepladsen i køkkenet tidligere tiders spisestue, opholdsstuen blev gjort større, samtidig accepteredes det, at der var direkte adgang til soverum fra opholdsstuen. Cykler og brændsel blev placeret i kælderen, der ofte kun udstrakte sig under en del af huset. Eller man tilbyggede et udhus i beskeden skala. Udhuse påbygget som en forlængelse af taget på hovedhuset blev et nyt og populært motiv. Var der terrænfald på grunden, kunne man økonomisere materialeforbruget ved at lave niveauforskelle i huset og samtidigt opnå afvekslende, rumlige virkninger. Bygningsdetaljer som tagrender, sålbænke, vindskeder osv. fik generelt et enkelt og diskret udtryk. Statslånshuset fik flere udtryk. Fra den stilfærdige fortsættelse af den danske tradition til det arkitektoniske, ambitiøse udtryk, der på selvstændig vis forvalter statslånshusets præmisser en optimal materialeøkonomi i en præcis og funktionel bygningskrop, hvor det dekorative fremkommer via proportioneringen af bygningsdelene og af de robuste materialers stoflighed. Et udtryk, der også ses i den funktionelle tradition og modernismen.

31 9. STATSLÅNSHUSET ANBEFALINGER Bygningsdele og overflader Statslånshuset blev opført i håndværkerregi, men med nye materialer og metoder. Ydervæggene var oftest af teglsten. Nyt var vægge af gasbeton eller letklinkerbetonblokke, der blev pudset og malerbehandlet. Der forekom også ydervægge sammensat af blank mur, pudset overflade og/eller træbeklædning. Vinduerne var med store rudefelter eller todelte, rammerne malet træ, i nogle tilfælde mahogni og hvidmalet træ. Ikke alle vinduer var oplukkelige, enkelte var forsynet med en trækrude. Med de lave facadehøjder kunne man nu erstatte de murede vinduesoverliggere med en tagrem og udføre vinduer og døre som snedkerpartier. Entredøre var oftest pladedøre med lakeret naturtræ. Småsprossede vinduer er fremmede for husets arkitektur og plasticvinduer vil ofte skæmme dets stoflighed. Tagdækningen ved lave taghældninger var eternitskifer eller -bølgeplader. Ved renovering er tagpap på lister et alternativ. Ved farvesætningen ønskede man at skabe kontrast mellem de forskellige bygningsdele murværk, vinduer og træværk. Det udtrykte husets konstruktive og stoflige klarhed, som forsvinder, hvis alle husets overflader males i samme farve. Bygningsændringer og tilbygninger Statslånshuset spænder fra det anonyme til det raffinerede. Alle typer kan principielt tilbygges eller ændres. Men det kræver indlevelse i husets karakteristika og videreførelse af dets skala og udtryk. Teknik- og Miljøforvaltningen Stigsborg Brygge 5 Tlf Nørresundby teknik.miljoe@aalborg.dk August 2008