CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
|
|
- Lilian Larsen
- 8 år siden
- Visninger:
Transkript
1 Bilag 2: Skema Intervention Forfatter, år, land Undersøgelser Population Bias Resultater Evidens Konklusion Kognitiv adfærdstera pi Der er ikke fundet evidens for interventionen kognitiv adfærdsterapi til indlagte voksne Side 1
2 Søvnhygiejne Gardner, et al Australien (53) En ikke randomiseret, parallel gruppe undersøgelse. Quiet time interventionen består af: Ro i et afgrænset tidsrum Restriktion i besøgende i dette tidsrum Restriktion i personalets færden og behandling. Reduktion af stressorer i omgivelserne, som lys og larm fx. telefoner, snak på gangen, TV og radio. Fokus på patientens lejring og smerter før hvil. Patienterne observeres under quiet time i min. 15 sek. på en 3 punktskala. (I relation til observationer under Quiet time refereres der til Olson et al.`s undersøgelse fra Se nedenfor) 299 indkluderede ortopædkirurgiske patienter fra 2 hospitaler. 138 (1 udgår) i interventionsgrup-pen og 161 i kontrolgruppen, (5 udgår). Grund et begræ n- sede midler, blev opfølg ning (hypot ese 3 & 4 i projek tet) på undersøgels en ikke fuldfø rt. (++) Indførelse af en quiet time fra nedsætter støjniveauet i et akut afsnit. Interventionsgrup pen udsættes for 50% af støjniveauet ift. kontrolgruppen. Der findes signifikant sammenhæng mellem støjniveauet og antallet af patienter, der er vågne (p= <0,01) og støjniveauet og antallet af patienter der sover (p= <0,01). ll a Gardner et al. finder signifikant forskel på interventionsgrupp en og kontrolgruppens mulighed for at sove i perioden med quiet time. Olson et al. finder signifikant flere patienter, der sover under quiet time interventionen end før interventionen blev iværksat. Samlet konklusion: Olson og Gardner finder positiv effekt på søvn ved interventionen quiet time. Indsamling af data er sammenlignelige i de 2 undersøgelser og er afprøvet i 2 forskellige patientgrupper. Der ses ikke umiddelbart grunde til at patienter generelt ikke skulle have glæde af interventionen. På Side 2
3 Olson et al USA (13) Pretest-posttest design. Der indføres 2 perioder i døgnet med quiet time : kl og kl Der observeres både på lyd (lightmeter, soundmeter), lys (lux) og søvn. Sygeplejeobservation er 8 gange dagligt (svarende til hver halve time i quiet time ) i min. 5. sek.: sover, vågen eller ikke i stand til at vurdere 239. Neuro-intensiv Interventionsgruppen: 121 Kontrolgruppen: 118 Uklarh ed i frasort ering af patien ter med GCS under 10, som ikke er beskre vet Der var signifikant flere patienter, der sov i den måned quiet time - interventionen var implementeret sammenlignet med den (kontrol) måned før interventionen. En koncentreret indsats fra personalet for at reducere miljømæssige stimuli i et bestemt tidsrum øger sandsynligheden for søvn gennem planlagt quiet time i en neurointensiv afdeling. II a den baggrund vurderes det, at quiet time kan anbefales generelt til indlagte voksne Behov og vilkår for at indfører quiet time variere fra afsnit til afsnit, og interventionens berettigelse må vurderes og afstemmes lokalt. Fysisk aktivitet Kim, 2012 Syd Korea (54) Studiet er et ikkesynkroniseret, ikkeequivalent, kontrolgruppe præ og post-test design. Studiet undersøger fysisk funktion, depression, træthed og søvnforstyrrelse før og efter interventionen. Interventionen er en underholdende sygeplejeledet aktivitet, min. 45 patienter med apopleksi, indlagt på et rehabili-teringsafsnit. 20 i interventionsgrup-pen og 25 i kontrolgruppen. Interv ention en er kun afprøv et på en patien t- grupp e på et afsnit. Patien terne Der findes statistisk signifikans for interventionens virkning (målt med Pittsburg Sleep Quality Index PSQI) på patienternes søvn (p=0,01). IIa Samlet konklusion: Der er ikke fundet evidens for fysisk aktivitet generelt til voksne, indlagte patienter, men der er fundet evidens for, at en sygeplejeledet aktivitet kan mindske søvnforstyrrelse hos patienter indlagt til rehabilitering efter apopleksi. Side 3
4 (Hver anden dag i 2 uger), hvor patienterne konkurrerer med hinanden. Interventionen består af et legetøjsfodboldsæt til at fremme bevægelser i ben samt et golf sæt til træning af overkroppen. Søvn blev målt ved hjælp af Pittsburgh Sleep Quality Index. (PSQR). skal have en vis kognit iv og fysisk funkti on for at kunne deltag e. Inklusi ons og eksklu sions kriteri er er ikke præcis eret. Kultur elle forske lle. Side 4
5 Lys-terapi Der er ikke fundet evidens for behandling med lysterapi til søvnfremme hos indlagte voksne Aromaterapi Der er ikke fundet evidens for aromaterapi ift. søvnfremme hos indlagte, voksne Musik, natur-lyd og video. Hellström, Fagerström og Willman 2011, Sverige (24) Systematisk review. Der blev fundet 2 RCT: Zimmerman & Nieveen 1996, USA (57) og Williamson 1992, USA (56) (++) De 2 undersøgelser er sammenlignelige, men effekten er usikker i forhold til andre patientgrupper. Der findes meget lav evidens pga undersøgelsernes kvalitet og manglende overførbarhed til andre patientgrupper 1a Hellström et al finder ikke belæg for en generisk overførbarhed til alle indlagte patienter, men Zimmermann og Williamsons undersøgelser viser begge effekt af musik, naturlyd og video til patienter efter coronar arterie bypas transplantat Side 5
6 Zimmerman & Nieveen 1996, USA. RCT (57) RCT med 3 grupper: - En musik/video -gruppe (32) - En musikterapi gruppe (32) - en skemalagt hvilegruppe (kontrolgru ppe) (32). Formål er at bestemme effekten af sygeplejeintervention er, som: musik, musik-video og hvileperioder, målt i forhold til smerter og søvnkvalitet på postoperative 96 postoperative hjerte Gennemsnitsalder: 67 år. 32 deltagere i hver gruppe. Rando misering er ikke beskre vet. Deltag ere ikke blinde d. Nedsa t gener aliserb arhed, kun 1 enhed. Søvnd ata først indsa mlet 3. dag Musik/videogruppen havde signifikant effekt på søvnscore på 3. dagen ift. kontrolgruppen. Musikgruppen havde bedre søvnscore end kontrolgruppen 1b (CABG operation). Zimmermann finder effekt af musik og musik/video målt på søvnkvaliteten, efter interventioner hos patienter efter CABG operation. Williamson beskriver brugen af white noise som overbevisende til at understøtte det normale søvnmønster hos patienter, der har været igennem CABG. Su finder, at patienter indlagt på medicinsk intensiv afdeling kan have Side 6
7 Williamson 1992, USA (56) RCT Formålet er at undersøge effekten af naturlige lyde white noise - på nattesøvns-mønstret hos postoperative koronar-bypass patienter efter overflytning fra intensiv afdeling. Interventions-gruppe lytter til white noise (lyden af f.eks. regn eller havets brusen) 60 hjertepatienter efter CABG. Gennemsnitsalder 58 år. 30 i hver gruppe. Nedsa t gener aliserb arhed, kun en enhed. Der redeg øres ikke for de 4 der udgår Søvndybdescoren hos den gruppe, der modtog white noise, var signifikant højere end hos kontrolgruppen, hvilket ifølge forfatterne er tegn på en dybere søvn hos interventionsgrup pen. 1b effekt af beroligende klavermusik i 45 minutter til nat til at slappe af og falde i søvn på, og oplever en forbedret søvnkvalitet. Samlet konklusion: Der findes evidens for at beroligende musik kan være en egnet nonfarmakologisk intervention til at Side 7
8 Su CP, Lai HL, Chang ET, YIIN LM, Perng SJ, Chen PW Taiwan (58) RCT. Deltagerne i interventionsgruppen lytter til musikken i 45 minutter til nat. Kontrolgruppen sover uden musik. Alle deltagere monitoreres, får spørgeskema og søvnen observeres ved hjælp af polysomnografi de første to timer af nattesøvnen. Patienter i alderen indlagt på en medicinsk intensiv afdeling efter alvorlige infektioner 28 deltagere. 14 i inter-ventionsgruppen & 14 i kontrolgruppen. Monitorere s kun de første 2 timer efter senget id. Kun et under søgelsesst ed Bred medici nsk grupp e Kultur elle forske lle. Undersøgelsen finder, at deltagerne i interventionsgrup pen har en kortere stadie N2 søvn (kortere periode med overfladisk søvn), har længere stadie N3 søvn (den dybe søvn) i de første 2 timer af nattesøvnen. Endvidere oplevede deltagerne en forbedret søvnkvalitet sammenlignet med kontrolgruppen. Musikgruppens deltagere havde desuden lavere puls end deltagerne i kontrolgruppen. Undersøgelsens fund viser, at patienter på en medicinsk intensiv afdeling kan have gavn af at falde i søvn til musik til nat i forhold til stabilitet af vitale parametre og søvnkvalitet. 1b forbedre søvn hos indlagte, voksne hjerteopererede patienter og indlagte medicinske patienter på intensiv plejeafdeling. Side 8
9 Afslapning Hellström, Fagerström og Willman 2011, Sverige (24) Richardson 2003, USA. (47) Systematisk review. Fandt 2 RCT: Richardson 2003, USA (6) Richards 1998, USA (7) RCT Interventionen består af afslapningsteknik og visualisering, der gives to dage i træk 3 kategorier: hjertesyge, lunge-syge, andre 36 voksne kritisk syge Gennemsnitsalder:58,4 år. 16 i interventionsgruppen og 20 i kontrolgruppen. (++) På baggrund af undersøgelsernes videnskabelige kvalitet vurderer Hellström et al. evidensen til at være meget lav. Interv ention en er kun afprøv et i en kort period e (2 dage) Afslapning og visualisering havde positiv effekt. Hos mænd efter 1. gang og kvinder efter 2. gang. Resultatet er målt ved hjælp af en visuel analog skala. 1a 1b Hellstrôm et al påpeger, at der er anvendt forskellige målinger, hvilket gør det svært at sammenligne de to undersøgelser. Der findes derfor ikke evidens for en generel anbefaling til indlagte Richardson og Richards finder dog belæg for afslapning og visualisering hos kritisk syge Richardson finder at Side 9
10 Richards 1998, USA. (59) RCT med 3 grupper. Deltagerne randomiseres til 3 grupper: 1) kontrolgruppesædvanlig sygepleje + 6 min. hvileperiode ved sengetid (17). 2) 6 minutters massage (24) 3) Afslapning, visualisering og musik (28) 71 mandlige kritisk syge patienter i alderen fra år. 2 patienter udgår. 17 i kontrolgrup-pen og i interven-tionsgrupper. Rando misering er ikke beskre vet. Kun mandl ige deltag ere. Afslapning visualiserings gruppen viste ikke signifikant forskel ift. søvn. Dog viste gruppen en bedre søvnkvalitet ift. søvnstadierne NONREM søvn og REMsøvn end kontrolgruppen. 1b afslapning og visualisering kan forbedre søvnkvaliteten hos indlagte voksne, kritisk syge Richards finder lille effekt af afslapningsbånd til mandlige kritisk syge Samlet konklusion: Interventionen afslapning og visualisering kan anvendes til at forbedre af søvn hos kritisk syge voksne (hjertesyge, lungesyge og andre), samt bedre søvnkvaliteten hos kritisk syge mandlige Side 10
11 . Stimulation af akupunkter. (akupressur / akupunktur) Der er ikke fundet evidens for stimulation af akupunkter som intervention ift søvn til voksne indlagte patienter Side 11
12 Massage Hellström, Fagerström og Willman 2011, Sverige (24) Systematisk review Beskrives ud fra 2 RCT: Soden, Vincent, Craske et al. 2004, UK (55) Richards 1998, USA (58) Se nedenfor. (++) Der findes meget lav evidens for massage som intervention for insomni pga forskellig tilgang i målinger og undersøgelser. 1a Undersøgelserne beror på forskellige typer af patienter, men pga af forskellige målemetoder kan resultaterne ikke sammenlignes, ifølge Hellström et al. Soden, Vincent, Craske et al. 2004, UK (55) RCT med 3 grupper. 3 grupper: -Massagegruppe (13) -Aromaterapigruppe (16) -Kontrolgruppe (13) Studiet sammenligner aromaterapi massage med massage alene (rygmassage i 30 min. en gang ugentlig i 4 uger), i fht. fysiske og psykiske symptomer, hos patienter med fremskreden kræft. 42 hospice patienter med frem-skreden cancer. 6 udgår. Kontrol-gruppe 16, interventionsgrupper med henholdsvis 16 og 13 deltagere. Interv ention 1 gang om ugen over 4 uger. Der var ingen signifikant forbedring i gennemsnitlig søvn (VSH) score fra start til slut i nogen af grupperne. Når de to grupper blev sammenlignet var der alligevel signifikant (P= 0.04) forskel mellem kontrolgruppen og den kombinerede massagegruppe (massagegruppe og aromaterapimassagegruppen). 1b Soden finder effekt af massage på flere søvnparametre. Undersøgelsen finder at massage kan have en fremmende effekt på søvnkvalitet og være en brugbar intervention til patienter med fremskreden cancer. Richards Samlet konklusion: Undersøgelserne er ikke sammenlignelige, hvorfor der ikke kan udledes en generel anbefaling til Side 12
13 Side 13 Richards 1998, USA. (59) RCT med 3 grupper. Deltagerne randomiseres til 3 grupper: 1) Kontrolgrup pe sædvanlig sygepleje + 6 min. hvileperiod er ved sengetid (17). 2) 6 minutters massage (24). 3) Afslapning, visualisering og musik (28). Søvnanamnese, medicingivning m.m. og monitorering af måleudstyr inddrages. Gruppe 3 deltager i en 5 minutters muskelafslapningssea nce. Når patienten giver udtryk for træthed bliver vedkommende hjulpet med at gøre sig klar til natten. Herefter gives interventionen (kontrolgruppen hviler i 6 minutter). Efter interventionerne/6 min. hvil, fik grupperne besked på, at de nu måtte sove. Herefter blev søvnen registreret resten af natten med polysomnografi. Der indgår 71 patienter - mænd (55-79 år) med hjertesygdom indlagt på intensiv. 2 udgår. Rando m- isering ikke beskre vet. Kun mandl ige deltag ere. 17 i kontrolgrup-pen og i interven-tionsgrupper Datavurder ing og bearb ejdning er svære at genne m- skue. Interventionen rygmassage viser en stor effekt på søvnkvalitet og kvantitet, hvor der bliver målt op til en times længere søvn i interventionsgrup pen sammenlignet med patienterne i kontrolgruppen. Resultatet er målt ved hjælp af polysomnografi den første nat. 1b indlagte voksne Begge undersøgelser finder effekt af rygmassage, henholdsvis til ældre kritisk syge mænd og hospice med fremskreden cancer, hvorfor anbefalingerne er specifikt målrettet disse grupper.
14 Side 14
CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 1: Resume Titel Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Dato Godkendt dato: 13. februar 2014 Revisionsdato: 13. august
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Beskrivelse af anbefalede interventioner Quiet time kan anvendes til at facilitere søvn til voksne indlagte patienter, idet der er fundet sammenhæng mellem forstyrrelser, det nedsatte støjniveau
Læs mereBedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering
Bedømmelse af klinisk retningslinje foretaget af Enhed for Sygeplejeforskning og Evidensbasering Titel (forfatter) Link til retningslinjen Resumé Formål Patientmålgruppe Fagmålgruppe Anbefalinger Nonfarmakologiske
Læs mereHvordan har du sovet?
Hvordan har du sovet? En undersøgelse af faktorer, der påvirker søvnen hos rygkirurgiske I-dese patienter Sygehus Sygeplejerske Randi Jensen Rygkirurgisk sektor Middelfart Baggrund Patienterne klager over
Læs mereEvaluering af søvnhold på CEB
Evaluering af søvnhold på CEB Udarbejdet af udviklingskonsulent Anita Lund Kjær, BSK Sekretariat. Juli 2018 Indledning Søvnproblemer er et udbredt problem i Danmark, hvor de seneste tal fra Hvordan har
Læs mereOFFENTLIG HØRING DECEMBER/JANUAR 2013/2014
Titel Indeksering Arbejdsgruppe Godkendelse Dato Bedømmelse Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter. Søvn og hvile. Indeks
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: 13. Februar 2014 Revisionsdato:
Læs mereSøvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit fokus på metoden
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit fokus på metoden 1 Formål med vores studie At klarlægge hvilke faktorer der kan have betydning for patienternes søvnkvalitet
Læs mereForfatter År Studietype Studiets kvalitet Befolkningstype Intervention Resultater Kommentarer
Bilag 9. Evidenstabeller over inkluderede studier med forebyggelse af sorgreaktioner hos voksne og ældre pårørende til en nærtstående person hvor kurativ behandling ikke er mulig Kissane et al. 2006 RCT
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 4 Bilag 4 Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Befolkningstype Intervention Resultat Kommentarer kvalitet Escalante et Gong, Shun et 2014 RCT, crossover 2014 Metaanalys e + 42 kvinder med
Læs mereSøvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2. Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik afsnit 3161/2, Line Holm Knudstrup
Søvnprojekt Ortopædkirurgisk Klinik 3161/2 Baggrund Søvn er et grundlæggende behov hos mennesket. Manglende søvn bliver kritisk for patienten.. Fra TraumeCentret til Ortopædkirurgisk sengeafsnit Formål
Læs mereFor at vurdere om familier kan indgå i studiet screenes de for om de er i risiko for dårligt psykosocialt udfald vha. Family Relation Index.
Bilag 4: Evidenstabel Forfatter År Studietype Studiets Kissane et al. 2006 Randomiseret kontrolleret studie (Ib) ++ 81 familier med minimum et barn på over 12 år og en døende forælder på 35-70 år med kræft.
Læs mereModel for risikovurdering modul 4 og 6
Modul 4 Aktuelt sygeplejeproblem Teoretisk begrundelse for risici Aktuelt sygeplejeproblem Teoretiske begrundelser for risici Epidemiologiske belæg for risici og forhold, der forstærker risici Eksempelvis:
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Checkliste Andres et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: Andres D et al.: Randomized double-blind trial of the effects of humidified compared with
Læs mereDeltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE
Deltagerinformation om Forskningsprojektet SØVN OG VELVÆRE Deltagerinformation Vi anmoder dig hermed om at deltage i forskningsprojektet Søvn og Velvære (SOV), som udføres af Enhed for Psykoonkologi og
Læs merePsykologisk behandling af søvnproblemer. 2014 Henny Dyrberg
Psykologisk behandling af søvnproblemer 2014 Dagens spørgsmål Hvad kan man selv gøre ved søvnproblemer? Hvornår er søvnløshed behandlingskrævende? Hvor kan man få hjælp? Program n Baggrund n Definition
Læs merePatienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O
Patienters oplevelser af søvnkvaliteten under indlæggelse i Ortopædkirurgisk sengeafsnit O Projektbeskrivelse April 2015 Afdelingssygeplejerske Helle Østergaard Udviklingskonsulent Karen Hvass Ortopædkirurgisk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3 Evidenstabel inkluderede studier. Forfat ter År Studietype / -kvalitet Befolknings type Intervention Resultater (outcome) Kommentarer Lee & Fan 2011 Metaanalyse 4858 postoperative patienter, inkl.
Læs mereScreenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse
Screenings-baseret sygeplejerske navigation til kvinder med brystkræft: En RCT pilot undersøgelse Birgitte Goldschmidt Mertz Niels Kroman Brystkirurgisk Sektion, Rigshospitalet Pernille Envold Bidstrup
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Nonfarmakologiske sygeplejeinterventioner til fastholdelse og forbedring af søvnkvalitet hos voksne indlagte patienter CENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER Dato: Godkendt dato: 13. Februar 2014 Revisionsdato:
Læs mereSøvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på
Søvnkvaliteten hos akutte og elektive patienter indlagt på Ortopædkirurgisk Afsnit Projektbeskrivelse Oktober 2016 Ortopædkirurgisk Afsnit Hospitalsenhed Midt, Viborg Løvendahl BE, Bitsch AM, Nielsen SN,
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER
BILAG 7 Bilag 7. Evidenstabel Forfatter og år Studiedesig n Intervention Endpoint/ målepunkter Resultater Mulige bias/ confounder Konklusion Komm entar Eviden s- styrke/ niveau Daniel s et al 2011 Randomisere
Læs mereSøvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og
Sov godt Søvnproblemer er udbredt blandt voksne danskere, og omfanget af søvnproblemer er afhængigt af elementer som livsstil, adfærd, psykologisk tilstand og faktorer i det omgivende miljø. Undersøgelser
Læs mereValgfag modul 13. Formulering af det gode kliniske spørgsmål. Helle Skovbakke, Adjunkt, UC Syddanmark
Valgfag modul 13 Formulering af det gode kliniske spørgsmål 1 Hvorfor kunne formulere et fokuseret spørgsm rgsmål? Det er et af læringsudbytterne på dette valgfag. Det er en forudsætning for at kunne udvikle
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 4: Evidenstabel Rhondali et al. (50) 2012 Deskriptivt studie (III) ++ 118 uhelbredeligt syge kræftpatienter med akutte symptomer fra deres sygdom eller behandling på > 18 år indlagt på en akut palliativ
Læs mereSøvnpolitik I Hørning Dagtilbud
Søvnpolitik I Hørning Dagtilbud Hørning Dagtilbud AT SOVE I HØRNING DAGTILBUD Al forskning viser, at længden af middagsluren ingen indvirkning har på nattesøvnen for børn indtil ca. 4 år. Barnets biologiske
Læs mereOmsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis. Risk Manager Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord
Omsæt strategi til handling! Retningslinje for basisobservation i klinisk praksis Martin E. Bommersholdt, Sygehus Nord Forandring og udvikling - succes eller fiasko? Oplevet nødvendighed Vision Handlingsplan
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 7: Checkliste Campbell et.al. SfR Checkliste 2: Randomiserede kontrollerede undersøgelser Forfatter, titel: E J Campbell, M D Baker. Subjective effects of humidification of oxygen for delivery by
Læs merePALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens
PALLIATIV INDSATS VED FREMSKREDEN HJERTESYGDOM Anbefalinger og evidens Ann-Dorthe Zwisler, Centerleder, professor Overlæge, speciallæge i kardiologi REHPA, Videncenter for Rehabilitering og Palliation
Læs mereStøj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø
Støj, akustik og det psykiske arbejdsmiljø (SkoleStøj 2) Jesper Kristiansen, Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø Videnskabelig baggrund Virkninger af dårlige akustiske forhold: Læreren taler
Læs mereNATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE
NATIONAL KLINISK RETNINGSLINJE FOR UDREDNING OG BEHANDLING AF ADHD HOS BØRN OG UNGE Quick guide Det er god praksis at anvende en standardiseret rating scale som led i den diagnostiske udredning for ADHD
Læs mereVurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT
Vurdering af det Randomiserede kliniske forsøg RCT Evidensbaseret Praksis DF Region Nord Marts 2011 Jane Andreasen, udviklingsterapeut og forskningsansvarlig, MLP. Ergoterapi- og fysioterapiafdelingen,
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker København 010414 ulbe@si-folkesundhed.dk Danskerne synes følgende er ok:
Læs mereUdarbejdelse af en klinisk retningslinje
Udarbejdelse af en klinisk retningslinje Maiken Bang Hansen, Cand.scient.san.publ, akademisk medarbejder i DMCG-PAL og CKR Årsmøde i DMCG-PAL 2013 6. marts 2013 Hvad er en klinisk retningslinje Et dokument,
Læs mereSØVN OG SØVNSYGDOMME. Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital
SØVN OG SØVNSYGDOMME Tua Preuss, Kristina Bacher Svendsen og Marit Otto Neurologisk søvnklinik Aarhus Universitetshospital OPBYGNING: Den normale søvn Måling af søvn Lidt om drømme og søvnens funktion
Læs mereFormål/mål Beskrivelse Metode Faggruppe Kontaktperson/afsnit Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter. Litteraturgennemgang
Projekt katalog for bachelorstuderende Fysioterapeutiske og ergoterapeutiske projekter Ortoser til ankel Functional Ambulation Category Undersøge el-stimulation til fascialis pareser Gang Pilotstudie på
Læs mereTræthed/Fatigue. Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet
Træthed / Fatigue Karen Anna Riis-Pedersen Sygeplejerske, MKS Onkologisk Afdeling Finsencentret, Rigshospitalet NCCN s definition på cancerrelateret Fatigue Cancer relateret fatigue er en belastende, vedvarende,
Læs merePsykologisk behandling af søvnproblemers. Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Henny Dyrberg
Psykologisk behandling af søvnproblemers Sundhedspsykologisk selskab Februar 2010 Søvn og livskvalitet Baggrund Søvnløshed er et udbredt problem, som medfører forringet livskvalitet Medicinsk behandling
Læs mereF S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n
Sygeplejestudie: Hvorfor ringer patienterne efter udskrivelse? F S O S K o n f e r e n c e 1 8 + 1 9 m a r t s T r i n i t y H o t e l. F r e d e r i c i a. M i r a S ø g a a r d J ø r g e n s e n Overskrifter:
Læs mereHvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen
Hvem skal tilbydes telemedicin? Workshop ved Mette Trøllund Rask & Anne Dorthe Kloster Pedersen Baggrund Intervention i HPF Randomisering (interventions- & kontrolgruppe) Telemedicinsk måleudstyr Telemedicinske
Læs merewidex zen terapi Introduktion
widex zen terapi Introduktion tinnitus har mange ansigter Widex Zen Terapi indeholder systematiske retningslinier, som audiologer og tilpassere kan bruge til behandling af tinnitus ved hjælp af Widex høreapparater
Læs mereArbejdsdokument Evidenstabel
Arbejdsdokument Evidenstabel Dette arbejdspapir kan anvendes til kritisk gennemgang af den litteratur, der skal danne grundlag for retningslinjens anbefalinger. DMCG: DMCG-PAL Retningslinjens titel: Farmakologiske
Læs merePædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom
Pædiatrisk Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom Risikoscoringssystemer også kaldet "Early Warning Score, hvor patientens vitale parametre måles systematisk (McGaughey, Aldernice et al. 2007) Agenda Baggrund
Læs mereDet er ikke nok, at vægtproduktet alene giver en bedre søvn, lindrer symptomer eller giver øget velvære.
Tak for din henvendelse. Ifølge Servicelovens 112 kan et vægtprodukt være et hjælpemiddel, hvis vægtproduktet i væsentlig grad afhjælper de varige følger af en fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
Læs mereSådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn
Sådan undgår du, at stress forstyrrer din søvn Stress og bekymringer forhindrer søvnen. Få råd til at redde din nattesøvn her. November 2012 03 Sov godt uden stress 06 7 stærke fra Chris 2 Sov godt uden
Læs mereDen kropsafgrænsende lejring. Helle Fjederholt Espersen Christina Jakobsen
Den kropsafgrænsende lejring Helle Fjederholt Espersen Christina Jakobsen Dagens program Velkommen Projektet Hvordan opstod metoden? Hvordan bruger vi det nu Miljøsanering og søvnhygiejne Affolter Metodebeskrivelse
Læs mereDet Europæiske Netværk for Posttraumatisk. Træning & Praksis. www.tentsproject.eu
Det Europæiske Netværk for Posttraumatisk Stress Træning & Praksis www.tentsproject.eu Kognitiv terapi og behandling af PTSD og ASD Chris Freeman MD Indholdsfortegnelse Hvad er kognitiv adfærdsterapi (KAT/CBT)
Læs mereEffekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem
Effekt af interventionsprogrammet Bedre hverdag med kræft til personer med fremskreden kræft, der lever i eget hjem Marc Sampedro Pilegaard, ergoterapeut, cand.scient.san, ph.d.- studerende Vejledergruppen:
Læs mereKonditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter
Konditionstræning og forskningsprojektet Line Bjerre Sørensen og Hanne Pallesen Regionshospital Hammel Neurocenter Indhold: I: Hvad siger litteraturen om kondition og apopleksi II: Konditionstræning- hvordan,
Læs mere1. Årlig revidering af Skabelon og Manual til udformning af kliniske retningslinjer
Referat: 19. januar 2012 7. Møde i Videnskabelig Råd Center for Kliniske Retningslinjer Dato. Den 19. januar kl. 11.00-15.00 Deltagere: Svend Sabroe, Preben Ulrich Pedersen, Mette Kildevæld Simonsen, Erik
Læs mereSøvn, Sundhed og Trivsel
Søvn, Sundhed og Trivsel Nyborg 1.december 2016 Allan Hvolby Overlæge, ph.d., forskningskoordinator Børne- og ungdomspsykiatrien, Esbjerg Plan for workshop o Oplæg om søvn n ca. 50 minutter o Arbejde med
Læs mereUdarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning
Udarbejdelse af kliniske retningslinjer: Systematisk og kritisk læsning Første del: det fokuserede spørgsmål DMCG-PAL, 8. april 2010 Annette de Thurah Sygeplejerske, MPH, ph.d. Århus Universitetshospital
Læs mereSov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin
Sov godt! hjælp til en god nattesøvn uden medicin 1 Denne folder er til dig, som gerne vil have inspiration til, hvad du selv kan gøre for at hjælpe gode sovevaner på vej. Sovemedicin løser sjældent problemer
Læs mereHyperaktivitet Smerter. Motorisk & psykisk uro. Sanseforstyrrelser. Depression. Angst. Spasticitet
Hyperaktivitet Smerter Motorisk & psykisk uro Søvnforstyrrelser Depression Sanseforstyrrelser Stress Angst KoncentrationsBESVÆR Spasticitet Forskning dokumenterer effekten Protac Kugledynen forbedrer ADHD-børns
Læs merefor mennesker med Resultater efterår 2014 Vejen ind i Slagelse Kommune Vibeke Møller Lund vicecenterleder
Erfaringer fra Indsats for mennesker med Medicinsk Uforklarede Symptomer Resultater efterår 2014 Vibeke Møller Lund vicecenterleder Helle Hardis mindfulness-instruktør kognitiv terapeut Rune S. Rasmussen
Læs mereIntensivdelirium. - Eller delirium hos intensiv patienter
Intensivdelirium - Eller delirium hos intensiv patienter Definition af delirium (DSM-IV) Forstyrrelse i bevidstheden med nedsat evne til at koncentrere sig, opretholde eller skifte opmærksomhed. En ændring
Læs mereOpgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema
Opgave 2. Opgaver på medicinsk afdeling på sygehus, bedømmelsesskema Sygepleje til indlagte patienter med akutte sygdomme Dommer: Hold nr.: Deltagere: og 1. Planlægning og fordeling af opgaverne Planlægning
Læs mereSøvn og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser. v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck
og betingelserne for en god søvnkvalitet for borgere med demensdiagnoser v/ Ergoterapeut og klinisk researcher Pia Beck Seminarets indhold Søvn I morgen I dag Hvorfor sover vi? Er der fokus på søvn? Ved
Læs mereHvornår er antipsykotisk medicin nødvendig?
Hvornår er antipsykotisk medicin nødvendig? Hvordan kan forbruget af antipsykotisk medicin nedsættes? Demensdagene 8.-9.5.2017 Annette Lolk Psykiatrisk afd. Odense og Demensklinikken OUH Hvad siger Sundhedsstyrelsen?
Læs mereInspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital. Metodekatalog til vidensproduktion
Inspirationsmateriale fra anden type af organisation/hospital Metodekatalog til vidensproduktion Vidensproduktion introduktion til metodekatalog Viden og erfaring anvendes og udvikles i team. Der opstår
Læs mereEN KLINISK RETNINGSLINJE
EN KLINISK RETNINGSLINJE Alle nyfødte er i stand til bevidst at opfatte smerte (Bartocci et al: 2006) Som profession vil vi barnet det godt og anvender derfor evidensbaseret viden i de kliniske beslutninger.
Læs mereProstatakræft. Hospitalsenheden VEST 1 www.vest.rm.dk
Prostatakræft Den hyppigst forekommende kræftform blandt mænd. Årligt dør ca.1200 af sygdommen. Metastaserende prostatakræft behandles med medicinsk kastration. Strålebehandling suppleres med medicinsk
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 3: Inkluderede studier De inkluderede studiers evidensniveau og styrke er vurderet udfra det klassiske medicinske evidenshierarki. Publikation Evidensniveau Evidensstyrke Metaanalyse, systematisk
Læs mereopfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering
opfølgende sygeplejebesøg efter afsluttet behandling i tværfagligt smertecenter - en medicinsk teknologivurdering 2007 Medicinsk Teknologivurdering puljeprojekter 2007; 7(5) Enhed for Medicinsk Teknologivurdering
Læs mereDet sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium
Det sundhedsrelaterede/patientnære ph.d.-stipendium Pernille Heyckendorff Lilholt Institut for Medicin & Sundhedsteknologi, AAU 18.11.2015, Afslutningskonference Navn Pernille Heyckendorff Lilholt Uddannelser
Læs mereSøvnhygiejne: Non-farmakologiske tiltag til en god søvn
Søvnhygiejne: Non-farmakologiske tiltag til en god søvn DemensDagene 2015 12. maj Tivoli Hotel og Congress Center Demenskonsulent, sygeplejerske Susanne Rishøj Kort om søvn og demens Ca. 40-70% af personer
Læs mereEfter indlæggelse på Intensiv afdeling
Efter indlæggelse på Intensiv afdeling Indledning Denne pjece er til dig, som har været indlagt på intensiv afdeling, og dine pårørende. Du har været indlagt på Intensiv afdeling, fordi du har været kritisk
Læs mereDILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation. Studieløbenummer. Dags dato åå mm-dd. Dit studieløbenummer
DILALA studiet Spørgeskema 3: Besvares 12 måneder efte den akutte operation Dags dato åå mm-dd Dit studieløbenummer Dine initialer : Din alder: år Er du mand kvinde EuroQol Angiv ved at sætte kryds i een
Læs mereHospitalsmodelprojekt
Hospitalsmodelprojekt Udvikling af den palliative indsats i onkologisk sengeafsnit vha behovsvurderingsredskabet EORTC QLQ C-30 Onkologisk sengeafsnit D1 og D3 Aalborg Sygehus 2012/2013 Baggrund Patient
Læs merePatientinformation. Søvnambulatoriet. Vælg farve. Kvalitet Døgnet Rundt. Øre-næse-halsklinikken
Patientinformation Søvnambulatoriet Vælg farve Kvalitet Døgnet Rundt Øre-næse-halsklinikken Velkommen i søvnambulatoriet Søvnambulatoriet modtager patienter der er henvist fra egen læge eller special læge
Læs mereHjælp dit barn til gode sovevaner
Hjælp dit barn til gode sovevaner BØRNS SØVN 0-3 ÅR Barnets søvn har væsentlig indflydelse pa dets sundhed og trivsel samt hele familiens hverdag. At etablere gode sovevaner og søvnkvalitet tidligt i spædbarnsalderen
Læs mereSundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning
Sundhed og sygdom hos mennesker med udviklingshæmning EN TVÆRFAGLIG INDSATS - TIL GAVN FOR ALLE - KAN GODT BETALE SIG! Tidlig Opsporing af Kritisk Sygdom (TOKS) kan forebygge indlæggelser og stoppe skaden.
Læs mereIntro. Dorte Dalkjær Projektchef/CoLab Recovery og Rehab
Intro CoLab Recovery & Rehab sætter skub i samarbejdet om nye løsninger, der kan styrke recovery og en rehabiliterende tilgang til borgere med sindslidelser og psykiske handicaps. Vi vil styrke udviklingen
Læs mereSøvnløshed. Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv. Funktionelle Lidelser
Søvnløshed Årsager og behandling fra et psykologisk perspektiv Hvad er insomni? Indsovnings- og/eller gennemsovningsbesvær, som medfører en betydelig nedsættelse i vores daglige funktionsevne. Alle mennesker
Læs mereDagens Program. Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats
Dagens Program Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Dansk Multidisciplinær Cancer Gruppe for Palliativ indsats Den gode kliniske retningslinje - Gennemgang af afsnittene i en klinisk
Læs mereVideo som patientbeslutningsstøtte
Video som patientbeslutningsstøtte Hvad betyder det for patienten, og hvilken effekt har video på patientens valg af behandling? Rapport over et studie gennemført i samarbejde mellem Ortopædkirurgisk Afdeling,,
Læs mereMIDT OM NATTEN. Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017
MIDT OM NATTEN Gå hjem-møde om arbejdstid Forsker Marie Aarrebo Jensen, 25 april 2017 MIDT OM NATTEN Anne Helene Garde (projektleder), Marie Aarrebo Jensen Åse Marie Hansen Jesper Kristiansen Kirsten Nabe-Nielsen
Læs mereHar du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen?
Udviklingsprojekt Har du medicinske uforklarede symptomer og vil du gerne på job igen? [Resultat:22 borgere med Medicinsk Uforklarede Symptomer har fået et 8 ugers kursus i mindfulness, kognitiv terapi
Læs mereEvaluering af NADA-akupunktur
Evaluering af NADA-akupunktur Et 14 ugers gruppeforløb 2013 Evalueringsrapporten er udarbejdet december 2013 Manja Jurkofsky 1 Indhold RESUME:... 3 OPSTILLEDE EFFEKTMÅL FOR DELTAGERNE:... 3 DEN INDSAMLEDE
Læs mereRettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med.
Rettidig diagnose hvorfor er det vigtigt? Steen Hasselbalch Professor, overlæge, dr. med. Rettidig diagnose = rettidig indsats Lette kognitive problemer Let demens Moderat demens Svær demens Medicin Indsats
Læs mereVeje til at mestre langvarige smerter
Veje til at mestre langvarige smerter Til dig, der har smerter På de kommende sider kan du finde enkle og gode råd til hvordan du kan arbejde på at mestre dit liv med smerter og forbedre din livskvalitet.
Læs mereTeknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling
Teknologiassisteret fysisk aktivitet hos indlagte patienter på lungemedicinsk afdeling Et samarbejde mellem: Lungemedicinsk afdeling, Fysio- og ergoterapiafdelingen, Bispebjerg- og Frederiksberg Hospital
Læs mereSeksualitet efter brystkræft.
Seksualitet efter brystkræft. Patient, partner og parforholdet Nina Rottmann 18. maj 2017 Aarhus - maj 2017 REHPA, NYBORG REHABILITERINGSOPHOLD TIL KRÆFTPATIENTER WWW.REHPA.DK 2 BRYSTKRÆFT OG SEKSUALITET
Læs mereHjerterehabilitering: Status og udfordringer. v/ udviklingskonsulent Kristian Serup
Hjerterehabilitering: Status og udfordringer v/ udviklingskonsulent Kristian Serup Dagsorden Baggrund Status Udfordringer Hjerterehabilitering Hospital Hospital Kommune Kommune, almen praksis & foreninger
Læs mereRedskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale.
Redskaber til systematisk opsporing Kursus til dig, der skal undervise frontpersonale i tidlig opsporende samtale. Ulrik Becker Slagelse ulbe@si-folkesundhed.dk Sundhedsloven 141. Kommunalbestyrelsen tilbyder
Læs mereSøvnløshed/søvnbesvær. Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital
Søvnløshed/søvnbesvær Overlæge PhD Kristina Bacher Svendsen Neurologisk Afdeling F, Aarhus Universitetshospital Definition A. Problemer med Initiering, Varighed, Fastholdelse, Kvalitet af søvn B. På trods
Læs mereEn litteraturbaseret klinisk vejledning
En litteraturbaseret klinisk vejledning Patienten med atrieflimren Pernille Palm, Kirsten Larsen, Lotte Boehm, Susanne L. Johansen Kardiologisk afdeling Y, Bispebjerg Hospital FS K og T Landskursus 2011
Læs mereSamarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1
Samarbejde med MAT gør det en forskel for patienten? Ort. konf. marts 2013 MAT 1 Emner og spørgsmål Hvilken effekt har det haft at måle EWS, TOKS? Hvordan samarbejdet fungerer mellem sengeafdelingen og
Læs mereSundhedsstyrelsen har modtaget ni høringssvar til retningslinjen fra nedenstående parter, listet i indkommen rækkefølge:
NOTAT Høringsnotat - national klinisk retningslinje for behandling af obsessivkompulsiv tilstand (OCD) Sundhedsstyrelsen har udarbejdet en national klinisk retningslinje for behandling af OCD, som led
Læs mereSygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme
Sygepleje og rehabilitering til patienter med hjerteklapsygdomme D. 25. september 2013, sygeplejerske Hjertecentret, Rigshospitalet Jeg ville ønske at nogen havde fortalt mig hvor slemt man faktisk kan
Læs mereFØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI
FØR- OG EFTERMÅLING FØRSTE SKRIDT PÅ VEJEN HELLE HANSEN, SFI 1 2 HVORFOR FØR-EFTERMÅLING? Vil gerne se hvordan borgeren UDVIKLER/ÆNDRER sig over tid. Vil gerne indføre en ny indsats og undersøge hvordan
Læs mereCENTER FOR KLINISKE RETNINGSLINJER - CLEARINGHOUSE
Bilag 5: Tjeklister SfR Checkliste 5: Undersøgelser af diagnostiske tests Forfatter, titel: Rhondali W, Hui D, Kim SH, Kilgore K, Kang JH, Nguyen L, Bruera E. Association between patient-reported symptoms
Læs mereMusik, søvn og traumatiserede flygtninge et pilotstudie
Musik, søvn og traumatiserede flygtninge et pilotstudie Kira Vibe Jespersen cand.psych. og BA i musikterapi, har arbejdet for Integrationsnet i Århus og nu ansat på Klinik for Traumatiserede Flygtninge,
Læs mereMINDFULNESS KAN AFHJÆLPE STRESS
HVAD VIRKER? EVIDENS OM EFFEKTER NR. 01 2012 Artiklen bygger på denne Campbell forskningsoversigt: de Vibe, M., Bjorndal, A., Tipton, E., Hammerstrom, K., Kowalski, K.: Mindfulness Based Stress Reduction
Læs mereMORGEN-AFTEN SPØRGESKEMA (Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA)
(Morningness-Eveningness Questionnaire - revised) 1 Selvvurderingsversion (MEQ-SA) Navn: Dato: For hvert spørgsmål bedes du sætte én cirkel om pointværdien ud for det udsagn eller tidspunkt som bedst beskriver
Læs mereBehandling af selvskade. Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS
Sundheds- og Ældreudvalget 2015-16 SUU Alm.del Bilag 554 Offentligt Behandling af selvskade Rasmus Thastum, sociolog, projektleder, ViOSS Behandling af selvskade Selvskade er ingen diagnose Ingen behandling
Læs mereBilag 3d. Option på skemaer. Udbud af Medical Device Information Collection
Bilag 3d Option på skemaer Udbud af INSTRUKTION TIL TILBUDSGIVER: Teksten i dette afsnit er ikke en del af Kontrakten og vil blive fjernet ved kontraktindgåelse. Formål med Bilag: Formålet med dette Bilag
Læs mereKemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse.
Kemohjerne eller kemotåge En tilstand med påvirkning af kognitionen eksempelvis nedsat koncentrationsevne og hukommelse. Ikke en lægelig veldefineret tilstand. Nogle oplever det i forbindelse med behandling
Læs mereEn hjernerystelse der varer ved. en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS).
En hjernerystelse der varer ved en undersøgelse af effekten af et rehabiliteringsforløb for personer, der lider af postcommotionelt syndrom (PCS). De foreløbige tendenser Om postcommotionelt syndrom og
Læs mereWebsite til reducering af selvmordstanker
Website til reducering af selvmordstanker et nyt forskningsprojekt Præsentation af, PhD Psykiatrisk Center København Ny teknologi og selvmordsforebyggelse Innovativt men utestet Oversigt over dagens præsentation
Læs mere