Digitale redskaber i dagtilbud og digital dannelse

Transkript

1 Digitale redskaber i dagtilbud og digital dannelse Væsentlige temaer fra høring den 28. oktober 2014 afholdt af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold om digitale redskaber i dagtilbud og digital dannelse 1

2 Der er de seneste 2-3 år sket et teknologisk kvantespring, og digitalisering er efterhånden en uomgængelig del af vores hverdag - ikke mindst for børnene. 88 pct. af de 3-6 årige børn har adgang til en tablet i hjemmet, og danske børn bruger i gennemsnit 1 time og 45 minutter dagligt på diverse digitale redskaber (Touch Screen Natives: Norstat for DR Medieforskning, 2014). Udviklingen sker ikke kun i hjemmet, men også i rigtig mange dagtilbud, hvor digitale redskaber allerede er blevet en integreret del af hverdagen. Den 28. oktober 2014 satte Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold i samarbejde med Styrelsen for It og Læring, Medierådet for Børn og Unge og KL fokus på brugen af digitale redskaber i dagtilbud og digital dannelse. Formålet med høringen var at vække debatten om, hvilken betydning digitale redskaber har for børns udvikling, trivsel og læring. På høringen var der både oplæg fra forskere, praktikere og leverandører. KL samler i denne guide op på væsentlige pointer fra høringen. Hvert emne i teksten er sammensat på baggrund af det, der er fremkommet fra høringens forskellige oplæg og debatter om brugen af digitale redskaber i dagtilbud og om digital dannelse. Formålet med guiden er således at bidrage til mere viden om, hvilke områder vi bør have fokus på i den øgede anvendelse af digitale redskaber i dagtilbud. Tablets og digitalkameraer er blevet en ligeså almindelig del af børns hverdag og leg som dukker og lego. Børnene har en naturlig tilgang til de her digitale medier, og ved at bruge dem kan de udvikle deres læring. Men det kræver, at vi voksne både forældre og fagfolk i børnenes hverdag er ved børnenes side, når rejsen går ind i den digitale verden. Vi må tage ansvar for, at de får den digitale dannelse, de har brug for. I folkeskolen er vi allerede i gang nu gælder det vores dagtilbud. Og den diskussion tager vi fat på nu. Manu Sareen, socialminister Foto: Google Pictures 2

3 Legende læring Sproget skal skærpes omkring legens kvalitet på samme niveau, som når vi taler om læring. Tablets skal indgå i læreprocesser ligeså vel som i legeprocesser, og leg og læring skal understøtte hinanden. Børn tænker ikke i gaming. De udforsker. Vi skal sikre alle børn lige adgang, indgang og øvelsestid. Børn er ikke født digitale brugere det er noget, de bliver. Når vi taler om leg, skal vi kvalificere det på samme niveau, som når vi taler om læring. Vi skal have mere fokus på, hvordan lege- og læreprocesser kan understøtte hinanden og ikke opfatte dem som hinandens modsætninger. Vi skal passe på ikke at diskvalificere legen, og her er det pædagogernes opgave at tale legens sprog på en kvalificeret måde. Digitale redskaber er med til at pirre nysgerrigheden og kan i den grad være med til at udvikle børns legende læring. 0-6 årige børn tænker nemlig ikke i gaming, og når de spiller på en tablet, handler det i høj grad om, at de udforsker. Og når de udforsker, lærer de også. Vi skal derfor være opmærksomme på, hvor læring opstår, når børnene leger med forskellige digitale enheder. Børn har en intuitiv tilgang til digitale medier, og digitale medier er en afgørende, men også naturlig, del af deres opvækst. De vokser op med dem. Vi skal give børnene mod på at udvikle deres sprog, og de skal lære, hvordan man lærer. I den sammenhæng spiller vuggestuer, dagplejer, børnehaver og skoler en vigtig rolle. Tablets og andre digitale devices er allerede integreret i de fleste skolers hverdag. Men når det kommer til dagtilbud, er diskussionerne om brugen af digitale redskaber relativt nye. Der er stor forskel på, hvor langt de enkelte dagtilbud er med at integrere digitale redskaber som en naturlig del af hverdagen. Dagtilbuddene har en vigtig rolle i at sikre alle børn lige adgang, indgang og øvelsestid. Børn er ikke født digitale brugere det er noget de bliver, og ikke alle har mulighed for at øve og deltage i digital mediebrug hjemmefra. Det er derfor væsentligt, at vi giver børn i dagtilbud fri adgang til at udforske, lege med og øve sig i at bruge digitale redskaber også uden de voksnes indblanden. Det er vigtigt, at børn får tid og rum til at finde deres egen udøvelsesform og stil. 3

4 Den pædagogiske opgave er at sikre adgang for alle børn til at opleve, lege med og deltage i digital mediebrug. Helle Skovbjerg Karoff, adjunkt Aalborg Universitet Foto: Børnehaven Nyrup, Helsingør kommune Alsidighed i kerneopgaven Vi skal have fokus på alsidighed. Vi skal være opmærksomme på, hvilke sammenhænge redskaberne kan indgå i, og hvilken funktion de får. Vi skal hjælpe med at skabe situationer for børnene, hvor de kan få glæde af redskabernes forskellige funktioner. Vi skal forholde os kritisk og hele tiden være opmærksomme på, hvornår det analoge eller det digitale giver mest mening, men uden at udskille det ene fra det andet. Vi tænker ikke kun med hjernen, men også med krop og handlinger. Digitale redskaber kan være med til at sætte fysisk aktivitet, stimulering af sanser og bevægelse i gang. Det digitale skal tænkes ind som en del af hverdagen i dagtilbuddene, hvor kerneopgaven er trivsel, udvikling og læring. Et fokus kan være alsidighed. Når vi både skal navigere analogt og digitalt, handler det netop om at kunne være alsidig. Men er vi alsidige i den måde, vi inddrager børnene i brugen af digitale redskaber på, eller tilbyder vi bare børnene en tablet uden at forholde os til dens muligheder? Alsidighed, i forhold til hvilke redskaber vi bruger, og hvordan vi bruger dem, er væsentlig. Vi skal også være opmærksomme på, hvordan vi arbejder med den analoge dimension, når vi arbejder med digitale redskaber, og hvordan vi med digitale redskaber stadigvæk får brugt kroppen og omgivelserne. Digitale redskaber kan være med til at sætte leg, bevægelse og ideer i gang og dermed blive drivkraften for aktiviteter. Det er centralt, om vi afviser nogle typer af praksisser, eller om vi inddrager alle. De 4

5 praksistyper, der er energi i, og dem man kan få sjov ud af, kan have det svært i den digitale sammenhæng. Derfor bør vi overveje, hvilke typer af digitale medier vi bruger, og hvilke typer af praksis vi lægger op til, når vi inddrager digitale redskaber som en del af hverdagen i børnehaven, dagplejen eller vuggestuen. Digitale redskaber kan sagtens være drivkraften for aktiviteter, hvor man går, løber, springer, hopper, trykker, splatter og pjatter. Børn er ligeglade med, om oplevelserne er digitale eller analoge. Den væsentligste opgave for os voksne er at se, hvornår det ene dur, og hvornår det andet dur, og vi voksne skal hjælpe med at skabe situationer, hvor de kan bruge begge ting. Helle Skovbjerg Karoff, adjunkt Aalborg Universitet Dannelse i en digital verden Analog og digital dannelse er ophørt med at være hinandens modsætninger. Vi bør tale om dannelse i en digital verden frem for digital dannelse. Det handler om basale værdier, som gør sig gældende i begge henseender. Vi skal lære børnene at forholde sig kritisk og demokratisk i brugen af digitale redskaber. Børnene skal tilegne sig digitale verdensborgerkompetencer for at kunne indgå i en global kontekst. Udviklingen er gået fra, at vi tænker analog og digital dannelse adskilt, til at vi nu er der, hvor analog og digital dannelse er ophørt med at være hinandens modsætninger. Digitalisering er blevet et vilkår i den moderne verden, og derfor bør vi tale om dannelse i en digital verden fremfor digital dannelse. Digitalisering skal forstås som en del af det moderne menneskes almindelige dannelse, og de værdier, vi lægger vægt på, når vi snakker digital dannelse, gør sig ligeledes gældende som almene værdier. Vi skal have dannelsesbegrebet og den digitale forståelse ned i børnehøjde. Vi skal undersøge og forstå, hvad der er meningsfuldt for børnene selv, og hvad de er interesserede i. Voksne bruger ofte medier til et bestemt formål, men børn bruger dem oftere spontant og instinktivt. Ved at forfølge det som børnene lukker op for, kan vi få øje på, hvordan børnene egentlig oplever medierne, og hvordan medierne indgår i deres verden. Det er også vigtigt, at vi forholder os kritisk til digitale medier, og at vi inkluderer de digitale redskaber i pædagogikken. Vi skal handle pædagogisk og ikke tilfældigt, når vi bruger de digitale redskaber 5

6 sammen med børnene. Samtidig skal vi også lære børnene en kritisk og demokratisk forståelse i brugen af de digitale redskaber. Retten til at udtrykke sig og være medproducent i eget liv er essentielt i et demokratisk samfund. Digitale medier kan understøtte børns læringsproces omkring dette, hvis vi bruger dem bevidst, og hvis vi samtidig lærer børnene at forholde sig bevidst til dem. Samtidig betyder de digitale medier, at vi i højere grad end tidligere indgår i en global kontekst, som vi også skal klæde børnene på til at begå sig i. Dannelse i en digital verden handler om at forholde sig til sig selv og den verden, der omgiver os. Fremtidens voksne bliver borgere i et digitaliseret verdenssamfund, og de får derfor brug for at kunne kommunikere globalt. Det handler helt grundlæggende om, at børnene skal tilegne sig digitale verdensborgerkompetencer, så de både kan deltage aktivt og forstå den globale kontekst, de indgår i. Digitale verdensborgerkompetencer Kunne transformere fortælling og teknologi Kunne fortælle til sig selv, hinanden og til andre Kunne konstruere kulturelle processer Kunne overskride kontekster Kunne reflektere over at være verdensborger Kunne lege som metakompetence Foto: Børnehaven Nyrup, Helsingør kommune Klaus Thestrup, adjunkt Aarhus Universitet Fokus på målsætningen Vi skal have fokus på målsætningen og spørge os selv, hvorfor vi bruger digitale redskaber, fremfor hvordan vi bruger dem. Digitale redskaber skal inkluderes i den pædagogiske praksis, når det giver mening. Vi skal sætte pædagogiske mål og værdier som udgangspunkt for vores handlinger. Digitale redskaber skal bruges, når de kan være understøttende og fremmende for børns udvikling, trivsel og læring. 6

7 Udviklingen er på vej derhen, hvor vi ikke skal spørge om, hvordan vi bruger digitale redskaber, men derimod hvorfor vi bruger dem. Fokus bør ligge på målsætningen i det pædagogiske arbejde, og hvordan digitale redskaber kan bidrage hertil. Digitale redskaber skal ikke udskilles fra den pædagogiske praksis, men inkluderes i vores pædagogiske værdier og handlinger i det omfang, de kan understøtte vores målsætninger. Digitale redskaber åbner for, at vi kan tilrettelægge og udføre den pædagogiske praksis på nye måder og med nye muligheder. Børnene kan mange gange også vise os vejen mod, hvad vi kan bruge redskaberne til, og hvordan vi kan lære og lege med dem. Digitale redskaber kan bruges positivt til at sætte ekstra perspektiv på sociale relationer og alt det, som er fremmende for børns udvikling og læring. Vi skal bruge digitale redskaber med udgangspunkt i den pædagogiske praksis og ikke med udgangspunkt i de digitale redskaber. Det kræver italesættelse og kritisk pædagogik, at skabe en kreativ balance i brugen af digitale medier. Man kan ikke være den store viden og ekspertise, man har om børn foruden, når man skal eksperimentere med digitale medier. Medieleg skal tænkes ind i den eksisterende pædagogiske praksis: Årshjul Pædagogiske læreplaner Projektbeskrivelse Målsætning og evaluering Inklusion Ledelsesudfordringen er at finde tiden til det, for nogle børn løber stærkt, og det skal de have lov til. Så må vi følge med. Eva Meyer, leder, Børnehuset Nyrup, Helsingør Voksenrelationer Børn har brug for betydningsfulde voksenrelationer, og tablets må aldrig blive en erstatning for barnets relation til en betydningsfuld voksen. Digitale redskaber kan være med til at igangsætte samarbejder på tværs af børn og voksne. Børnene bør have fri adgang til de digitale redskaber og frirum til at eksperimentere med dem. Dagtilbuddet kan danne rammen for det eksperimenterende fællesskab. 7

8 Barnet har brug for en betydningsfuld voksen, der møder barnet med empati, omsorg og nærvær. Det må tablets aldrig blive en erstatning for! Børnene udvikler sig både i samspil med hinanden og med voksne, og digitale redskaber kan være med til at igangsætte samarbejder på tværs af børn og voksne, når de er sammen om medierne. Pædagogerne skal skabe det uformelle pædagogiske rum, hvor børn og voksne sammen kan gå på opdagelse i de digitale medier, og de voksne skal tilpasse brugen af digitale redskaber ud fra børnenes alder og behov. Mål for arbejdet med de digitale medier i børneinstitutionen Byskovgård: Vuggestuen Introducere de digitale medier og udvikle børnenes nysgerrighed omkring disse. Børnenes basale digitale færdigheder udvikles i samarbejde med de voksne. Børnehaven De digitale medier skal være tilgængelige for børnene på lige fod med andre redskaber og materialer, så de kan anvende dem i både aktiviteter og lege. Det kræver, at vi voksne viser dem, hvordan de kan bruge de digitale medier, samt giver lov, og skaber rum til, at børnene selv kan eksperimentere med dem. Børn med særlige forudsætninger Udover de ovenstående mål, skal de digitale medier også bruges til at understøtte leg og læring hos vores børn med særlige forudsætninger til fx - sprogudvikling og kommunikation - hjælpemiddel til styrkning af læreprocesser - dokumentation og bearbejdning af læringsprocesser Karen Louise Dalby Sieling, pædagog, Byskovgård, Slagelse Samtidig skal de voksne være opmærksomme på, hvordan børnenes leg og ideer med medierne kan være indgangen til nye projekter og aktiviteter. Børnene bør derfor have fri adgang til de digitale redskaber og have frirum til at eksperimentere. Pædagogerne kan på den måde gribe børnenes ideer og være iværksættere på dem. Det handler således om at skabe en balance mellem børnenes selvorganiserede leg med digitale redskaber og det fællesskab, hvor børn og voksne sammen eksperimenterer, udforsker og går på opdagelse i de digitale redskaber. Dagtilbuddet kan med digitale redskaber på en ny måde danne 8

9 rammen for eksperimenterende fællesskaber, hvor digitale redskaber kan være med til at åbne for nye muligheder og samarbejder, fx med andre dagtilbud på tværs af tid og sted. Det eksperimenterende fællesskab online Dagtilbuddet midt i verden, der kommunikerer på mange måder med andre lokalt, nationalt og globalt Dagtilbuddet som det eksperimenterende fællesskab, hvor børn og pædagoger i fællesskab undersøger og producerer brændpunkter Dagtilbuddet som åbent laboratorium, hvor børn transformerer enhver fortælling, enhver teknologi og enhver værdi Dagtilbuddet som mødet om fælles interesser - og ikke udstilling af svaghed Klaus Thestrup, adjunkt Aarhus Universitet Foto: Det Danske Filminstitut Påvirkning af hjernen Digitale redskaber er med til at forme, hvordan vi tænker. Derfor skal det følelsesmæssige og sociale også være med. Multimodalitet børn skal have muligheden for at lære på mange forskellige måder. Der skal være balance i den måde, børn lærer på. Begge læringsmåder (Hurtigt system 1 og Langsomt system 2) skal være til stede. I forhold til tablets er der meget, vi kan bruge, men det, vi skal være opmærksomme på, er det emotionelle, det sociale og det kropslige. Det er ikke kun afgørende for børns udvikling, at de lærer noget, men det handler også om, hvordan de lærer det. Individets mentale funktioner bliver formet af omgivelserne, og derfor er læring afhængig af den situation, barnet befinder sig i. Omgivelserne former hjernen, og individet former omgivelserne. På den måde er digitale redskaber også med til at forme, hvordan vi tænker. Hvis den digitale læring skal give mening, skal det følelsesmæssige og sociale også være med. Vedholdenhed og koncentration er afgørende 9

10 for børns læring og udvikling. Vi skal være opmærksomme på, at perceptionsprocessen er multimodal. Derfor kan tilgangen til læring kombineres på mange måder. Læring er ikke én ting, men mange forskellige ting, og individet tænker og lærer på forskellige måder. Der er tale om bricolage, når barnet udvikler strategier, mens det går vejen. Barnet har ikke en manual til den opgave, det arbejder med, men strategier udvikles undervejs efter de forhåndenværende søms princip. Der er to tænkesystemer og dermed generelt to måder at lære på. Bricolage tilhører det hurtige/ubevidste system: Hurtigt System 1 Bricolage Adaptiv strategi Ideudvikling Implicit læring Langsomt System 2 Planlægning Teknisk strategi Styring og kontrol Eksplicit læring Lavt energiforbrug Inddrager konteksten (omverden) Ydre opmærksomhed Højt energiforbrug Risiko for overbelastning ( overload ) Indre opmærksomhed Kilde: Kjeld Fredens, adj. Professor Aalborg Universitet De to læremåder (hurtigt og langsomt system) er komplementære. De er afhængige af hinanden. Hvis voksne skal lære noget for første gang, vil de bruge den indre opmærksomhed (langsomt system 2), mens børn lærer det med det samme, fordi de bruger den ydre opmærksomhed (hurtigt system 1). De lærer det ved at have målet foran sig. Hvis de vil lære at gå på stylter, ved de ubevidst, at de holder balancen, når de vender samme vej, som det træ de går hen imod de inddrager konteksten. Voksne skal derimod finde balancen før de tør bevæge sig. Foto: Rie Neuchs 10

11 Hurtigt System 1 og Langsomt System 2 Vi skal i dagtilbud være opmærksomme på, at begge læremåder skal være til stede. Hvis voksne skal lære noget for første gang, vil man bruge den indre opmærksomhed (langsomt system 2), mens børn lærer det med det samme, fordi de lægger opmærksomheden ud i omgivelserne. De lærer det ved at have målet foran sig, og de inddrager konteksten. Der er et komplementært forhold mellem de to læringsformer. Kjeld Fredens, adj. Professor Aalborg Universitet Foto: Rie Neuchs Muligheder i det pædagogiske arbejde Digitale redskaber giver mulighed for nye og anderledes kommunikationsformer på tværs af tid og rum. Digitale redskaber kan være med til at skabe forandringer, hvor børnene får mulighed for at indtage nye roller og positioner. Digitale redskaber skal bruges aktivt og fysisk en moderne pendant til en høvlebænk. Børnene skal være medredaktører og medproducenter. Hvordan kommunikerer vi med billede, krop, tale, fortælling og leg? Der er mange forskellige måder at kommunikere på gennem og med digitale redskaber på tværs af tid og rum. Digitale redskaber giver mulighed for at kommunikere og udtrykke sig på nye og anderledes måder, og der ligger et inkluderende potentiale i redskaberne, hvis de bliver brugt hensigtsmæssigt. Det digitale kan åbne for en hidtil ukendt verden, hvor børn har mulighed for at indtage nye roller og positioner. Samtidig skal vi være 11

12 opmærksomme på, hvordan børnene har forskellige tilgange til og håndtering af medierne. Der skal være plads til det hele, og digitale redskaber skal kunne indgå i de fysiske aktiviteter og bør ses som en moderne pendant til en høvlebænk. Vi skal arbejde med at inddrage børn og lade dem være medredaktører i arbejdet med de digitale redskaber og medproducenter i eget liv. Børnenes interesser, meningsproduktion og tingsverden bør være i centrum, både for deltagelse, leg og oplevelser - og for samtalen, hvor de forholder sig til sig selv, andre børn og verden omkring os. Foto: Klaus Thestrup 12