Mundtlig beretning 2018:

Transkript

1 Mundtlig beretning 2018: Hvis nogle af jer ser den amerikanske serie Homeland vil I vide, at hovedpersonen - under indflydelsen af hendes bipolare sygdom ser konspirationsteorier overalt. Men selv om man lider af forfølgelsesvanvid kan man altså godt være forfulgt! Konflikten på både det statslige og det kommunale område drejer sig på overfladen om løn, lærernes arbejdstid og frokostpausen for de statslige ansatte. Fra arbejdsgiverens side har de meget travlt med, at landet slet ikke har råd til, at de offentligt ansatte sikres samme lønudvikling, som de privatansatte. Reelt drejer uenigheden sig om ca. 1 % af den samlede lønsum. Vi skal fyre siger Michael Ziegler. Men sådan hænger det ikke sammen. De har i de seneste år fyret ca offentligt ansatte og det har da ikke betydet mere i løn til os, der er tilbage! Men for at blive i forfølgelsesteorien der er andre og mere alvorlige kræfter på spil end blot løn og arbejdsforhold. Det er en helt klar strategi fra statens side, at der skal ske et opgør med de offentlige ansattes overenskomster. I 2011 underskrev VK-regeringen den såkaldte europluspagt. Pagten forpligter underskriverne i EU til, at de offentlige ansattes lønninger forbliver under lønningerne på det private arbejdsmarked dette af hensyn til konkurrence evnen. Derudover skal medlemslandene have særlige opmærksomhed på reformer af lønfastsættelsesordninger med henblik på at sikre decentrale lønaftaler Lønfastsættelsesordninger er i Danmark vores overenskomster. Med andre ord regeringen har forpligtet sig til at gøre lønningerne meget mere individuelle af hensyn til de private virksomheders profitter. Den nuværende regering ønsker, at mindst 25 % af lønnen skal forhandles individuelt mellem leder og medarbejder altså helt uden om fagforeningen! Den helt store ændring var da den socialdemokratiske minister Bjarne Corydon i 2011 lagde Økonomistyrelsen og Personalestyrelsen sammen til Moderniseringsstyrelsen Moderniseringsstyrelsens arbejde er helt klart defineret: Der står i Mål-og resultatplanen for Moderniseringsstyrelse, at de skal: Gøre løn og arbejdstid i det offentlige til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitiske gennem arbejdet med overenskomsterne, implementering af god arbejdsgiveradfærd, samt skabe grundlag for modernisering af løn og arbejdsvilkår i det offentlige. På lidt mere forståeligt dansk: Udgifterne til den offentlige sektor skal forringes ved at svække overenskomsterne og derved de ansattes løn og arbejdsvilkår I en resultatkontrakt mellem Finansministeriet og Moderniseringsstyrelsen hedder det, at: OK-13 skal være en løftestang for at fremme Moderniseringsstyrelsens dagsorden om at gøre løn og arbejdstid i staten til en væsentlig og integreret del af udgiftspolitikken Og i 2013 fik direktøren for moderniseringsstyrelsen en resultatlønskontrakt, der blev udløst, hvis det lykkedes ham at forringe lærernes løn og arbejdsvilkår. Han er i dag ansat i det private konsulentfirmaet McKinsey. 1

2 Den forhandlingsleder, der sad for bordenden for kommunerne ved overenskomstforhandlingerne i 2015, Sine Sunesen, blev fyret kort efter at hun landede et resultat med lærerne hun var for blød. I 2016 bad man McKinsey hvor Bjarne Corydon, der oprettede Moderniseringsstyrelsen nu også var blevet direktør om at udarbejde et forslag til god arbejdsgiveradfærd og det er ikke et spørgsmål om, hvorvidt der skal være fredagsbar! Modellen indebar, at man skulle give medarbejderne karakter efter 13 skalaen og så skulle lønnen fastsættes ud fra det! Det er new Public Management i sin yderste konsekvens! Det er total magtarrogance, når Sophie Løhde udtaler om de offentligt ansatte: De er mest optaget af at tage og ikke af at give! Og Michael Ziegler udtalte på KL s topmøde i forrige uge, at: KL har fremlagt konkrete forslag til lærernes arbejdstid men lærerne siger bare nej! Det er ikke korrekt de har fremlagt Lov409 med små ligegyldige ændringer. Lærerne har fremlagt flere forslag, som blankt bliver afvist de passer ikke ind i en moderne skole Hvad en moderne skole så er, vides ikke helt! Lige nu er situationen, at organisationerne har varslet strejke for ca medarbejdere i både staten, regionen og kommunerne. Arbejdsgiverne har som modsvar varslet medarbejdere lockoutet. Et voldsomt modsvar. Hele Danmark bliver lagt ned og hvor længe det får lov til at vare, vides ikke. Der forhandles i forligsinstitutionen og et evt. forlig kan stoppe en konflikt. Og hvis forligsmanden ikke kan få et forlig i stand kan et regeringsindgreb stoppe en konflikt, men når Dansk Folkeparti melder ud, at man skylder lærerne og de Radikale og SF tager afstand fra lockouten, kan det måske blive svært at få et regeringsflertal for et indgreb. Og hvor er socialdemokratiet, vil de gå ind og sikre regeringen det flertal, hvis DF, SF og de radikale ikke vil? Udligningsreformen: Andre - og for Ishøj Kommune - en langt større udfordring end en overenskomstkamp - lurer i de næste år nemlig udligningsreformen. Der er nu kommet en stor rapport med 5 forskellige modeller for, hvordan man kan lave udligning mellem de rige kommuner og de fattige kommuner. Ideen om at udligne mellem rige og fattige kommuner er god nok, men at finde de kriterier, der skal lægges til grund for en udligning, er mere end almindeligt svært. Ishøj bliver ramt voldsomt af 2 af de kriterier, som embedsmændene har lagt til grund for modellerne: en halvering af udlændingeudligningen og en fjernelse af beskæftigelsestilskuddet Halveringen af udlændinge udligningen rammer Ishøj særdeles hårdt, da vi er den kommune i landet, der har flest indvandrere og efterkommere af indvandrer. Og fjernelse af beskæftigelsestilskuddet rammer også hårdt, da Ishøj har landets højeste arbejdsløshed. 2

3 Begrundelsen for at fjerne beskæftigelsestilskuddet er, at det skulle give kommunerne et større incitament til at få folk i arbejde! Alle de 5 modeller, der nu er fremlagt, medfører, at Ishøj er den kommune, der vil blive ramt hårdest af alle kommuner vores størrelse taget i betragtning. Vi vil miste omkring 50 millioner kr. årligt. Det er ikke muligt uden store besparelser på budgetterne og en skattestigning vil også være uundgåelig. Vores kommunaldirektør skrev ud i sidste uge til alle lederne og forberedte dem på, at der nok skal findes store besparelser i de kommende år. Jeg tænker ikke, at der er nogle områder i Ishøj Kommune, der har for mange ressourcer, så der kan forventes forringelser af servicen på mange områder. Løn: Da Ishøj Kommune i 2014 opsagde samtlige af vores lønaftaler både dem, der var lavet for hele kommunen og dem, der var indgået på hver enkelt skole brugte vi megen tid på at regne og gøre op, hvor meget der skulle genforhandles på hver skole. På flere af skolerne fik vi ikke forhandlet alle de frigjorte midler tilbage i lærernes lommer så vi har besluttet at tage en ny runde på skolerne i det kommende år. Men Gildbroskolen er kommet os lidt i forkøbet, idet skolelederen har opsagt alle aftalerne pr. 1. juni. Det er ikke optimalt, at lønaftalerne opsiges med jævne mellemrum. Vi skal ikke have elevatorløn. Som ansat skal man kunne regne med, hvad man får i løn og man skal kunne planlægge efter det. Det skal ikke lige pludseligt blive mindre end forventet. I Center for Børn og Forebyggelse har vi anmodet om en lønforhandling. Dette er sket i lyset af, at ledelsen ville give éngangstillæg til 3 medarbejdere og dette fik os til at anmode om en forhandling, for alle de andre medarbejdere også. Vi er ikke blevet færdige med forhandlingerne men det bliver vi forhåbentligt i morgen tidlig. Alle vores medlemmer i Center for Børn og Forebyggelse er konsulenter eller psykologer. Deres lønninger består kun af en grundløn. Alt andet skal forhandles decentralt. Der er både ansat psykologer under Danmarks Lærerforenings overenskomst og under AC s overenskomst. Og de 2 overenskomster er vidt forskellige og der gives tillæg for forskellige ting. Men når medarbejderne sammenligner deres lønsedler, falder det jo i øjnene, at man som AC er får ca kr. årligt for en specialistuddannelse mens en DLF er ikke får noget for specialistuddannelsen! Forklaringen er, at DLF altid har prioriteret grundlønnen højere end diverse tillæg, mens AC prioriterer alle mulige forskellige tillæg højere end grundlønnen. 3

4 Tidligere har det givet anledning til store diskussioner en tidligere leder syntes, at det var synd for AC erne, at deres løn var så lav, så derfor brugte hun af de lokallønsmidler, der var afsat til DLF s medlemmer for at hæve de andres løn. Det var ikke let at gøre lederen forståeligt, at der var forskellige strategier bag opbygningen af lønsystemerne for psykologgrupperne. AC s lønninger begynder lavt og stiger meget hurtigt - mens DLF s lønninger starter højere, men til gengæld ikke stiger nævneværdigt. Men også på lærerområdet oplever vi pres på lønnen. Der har flere gange i løbet af året være ny-ansættelser, hvor skolerne ikke har kunnet matche den løn, som de nye medarbejdere kom med. Det er lykkedes os at tænke kreativt og medarbejderne har også i nogle tilfælde måttet acceptere en lille lønnedgang men på sigt er det uholdbart. Flere af kommunerne omkring os har højere lønninger, og det medvirker til at gøre rekrutteringen meget vanskelig. Og så kan man jo blive edderspændt rasende, når innovationsminister Sophie Løhde udtaler, at de offentlige ansatte er steget for meget i løn når selv samme minister lige har bevilliget sig selv 15 % i lønstigning! Også de kommunale chefer er steget markant mere end almindeligt ansatte og så er der lige blevet færre stillinger i det offentlige! vel at mærke hovedsageligt varme hænder. Det sætter også tingene lidt i perspektiv, at den manglende kontrol med udbytteskatten kostede statskassen 92 milliarder kroner og det vil man ikke forfølge yderligere - mens det er 1,2 milliarder kr., der skiller parterne i lønspørgsmålet her ved ok-forhandlingerne. Og på grund af det vil man kaste medarbejdere i konflikt. Løntjek: Alle de offentlige fagforeninger opfordrer til, at man laver løntjek i oktober måned. Denne gang tog vi ikke rundt på skolerne, men har opfordret til, at man kan få sin TR eller kredsen til at hjælp med at tjekke lønsedlen. Derudover tjekker vi jo løbende lønsedler for jer, hvis I beder om det, eller når vi får en lønseddel i hånden. Samarbejde: Samarbejdet med Ishøj Kommune er stadig ikkeeksisterende. Og jeg skal være ærlig at sige, at jeg heller ikke har forsøgt at sparke døren ind til rådhuset. For flere år siden aftalte skolechefen og jeg, at vi skulle holde kvartalsvise møder og hun indkaldte til møde den 1. mandag i hvert kvartal og hun indkaldte flere år frem i tiden. Der var dog det problem, at i hvert fald 2 af 4 årlige møder lå på tidspunkter, hvor vi ofte ikke var på arbejde. 1. mandag i januar er ikke altid en arbejdsdag og 1. mandag i august er heller ikke optimalt at mødes. Men vi har heller aldrig nået at afvikle de møder da de bliver aflyst hver gang, der nærmer sig et. 4

5 Forrige år hvor vi i samarbejde skulle evaluere bilag 4 de 15 punkter om arbejdstid havde vi ét møde og da jeg pressede på for at holde flere meddelte de, at de var glade for at jeg holdt fokus på opgaven! Og så evaluerede de i øvrigt selv, hvordan skolerne havde implementeret bilag 15! Jeg har lige inden jul skrevet til borgmesteren og foreslået, at han og jeg evaluerer vores administrationsgrundlag. Hans svar var, at han ville vende tilbage efter nytår og det er det jo principielt stadigt! Men jeg har ikke hørt fra ham endnu. Det er meget underligt, at de ikke er interesseret i at vide, hvordan lærerne oplever, at det går på skolerne men er tilfredse med blot at høre skoleledernes udlægning af teksten. På det kommunale plan er der til gengæld et glimrende samarbejde og med stor respekt for medarbejdernes synspunkter. Da borgmesteren sidste år fyrede vores mangeårige kommunaldirektør, satte det en hel lavine i gang. Det er et større apparat, der sættes i sving når der skal ansættes kommunaldirektør. Det konsulent firma som Ishøj Kommune har brugt i den del år, havde samtaler med politikerne, de andre direktører og hele medarbejdergruppe fra HovedMED, om deres tanker om, hvad en kommende kommunaldirektør, skulle have af kompetencer og færdigheder Ud fra det blev der lavet et stillingsopslag. Så kommer hele proceduren med at nedsætte et ansættelsesudvalg udvælgelse af ansøgere 2 samtalerunder med de kvalificerede ansøgere og derefter en endelig beslutning. Ansættelsesudvalget bestod af bl.a. 3 politikere og 3 medarbejder fra HovedMED og som næstformand i HovedMED var jeg selvfølgelig en del af udvalget. Resultatet af hele proceduren var, at vores nye tekniske direktør der havde været konstitueret i stillingen - blev ansat som den ny kommunaldirektør. Og så kunne vi starte forfra, for så skulle vi i gang med at ansætte ny teknisk dirktør. Arbejdstid lokalt: Lærernes arbejdstid i Ishøj reguleres stadig af administrationsgrundlaget og ledernes evne til at være ledere. Og så selvfølgelig Lov 409. Skolerne er ved at få udviklet deres egne regler og nogle af dem holder de meget under radaren. Der er flere steder fundet - gode pragmatiske løsninger. Løsninger, som jeg er sikker på ikke vil blive accepteret opad i systemet, hvis de blev kendt. Men det er stadig løsninger under indflydelse af urimelige regler. Det ville være meget ønskeligt, hvis også skolelederne ville råbe lidt op om. hvordan de oplever, at lærerne har det og hvordan det fungerer på skolerne. Det fleksible skema kan være en god ide men når det bliver udnyttet i sin yderste konsekvens, er det gift for lærernes muligheder for at planlægge bare lidt ud i fremtiden. Og skolelederne har overladt en urimelig opgave til nogle dygtige skemalæggere, der får ansvaret for at en skoledag fungerer! 5

6 Helt uden muligheden for at kunne tage pædagogiske eller menneskelige hensyn. I Ishøj fastholder man, at alle skal arbejde med læringsmålstyret undervisning og man hævder ovenikøbet, at der er forskningsmæssigt belæg for dette, idet man refererer til Hattie og Nottingham. Regeringen og forligskredsen bag folkeskolereformen har vedtaget, at alle færdigheds-og vidensmål nu er blevet vejledende og ikke bindende. Dette er gjort for at give lærerne en øget frihed til selv at tilrettelægge undervisningen, men når så Ishøj Kommune fastholder, at man fortsat skal bruge Meebook som læringsportal, bliver der ikke meget frihed tilbage. Samtidig forsøger alle andre nu at frasige sig ansvaret for den læringsmålsstyret undervisning, og en OECD rapport påviser tillige, at det ikke forbedrer elevernes indlæring. Politikerne bag folkeskolereformen har aldrig besluttet noget om læringsmålstyret undervisning og embedsmændene har ovenikøbet indrømmet, at det er deres opfindelse. Jeg tænker, at undervisningsministeren lige så stille og langsomt er ved at reformere de områder, hun ikke er tilhænger af. I sidste uge sagde hun i et interview at: benhård læringsmålstyring er ikke løsningen, hvis lærernes motivation skal øges. Hvis vi skal komme den omfattende lærermangel til livs, er den»benhårde læringsmålstyring«ikke vejen frem. Det er da også rart, at undervisningsministeren erkender, at der er problemer med rekruttering i folkeskolen, når Michael Ziegler ikke mener, at der er problemer! Arbejdsmiljø: Trivslen blandt lærerne er presset i disse år. Dels ligger der stadig en stor mistillid til politikerne og ledelser ovenpå lockouten i Det vil for altid være et åbent sår hos de lærere, der oplevede den totale mangel på respekt for vores arbejde, som vores arbejdsgiver udviste. I Ishøj bliver vi så heller ikke hjulpet videre, når politikerne ikke ønsker at indgå aftaler, og når nogle skoleledere presser citronen til det yderste. Selv med de vilkår vi bydes, kunne det bedres hvis ledelsen signalerede, at der var forståelse og at de var villige til at støtte og bakke op om lærerne. Min oplevelse er, at det er lærerne selv, der skal sørge for det gode arbejdsmiljø. Så i den situation er det vigtigt, at man som kolleger støtter hinanden og hjælper med råd og vejledning, når nogle har brug for det. Det kan jo tænkes, at besvarelserne på den trivselsmåling, som kører lige nu giver anledning til, at der skal fokuseres på nogle problemer på skolerne UU: Hele området med UU-vejledningen er - igen - ved at blive ændret radikalt. I 2004 blev området udskilt ud fra skolerne og der blev oprettet selvstændige UU-centre. Her i området var et samarbejde mellem Hvidovre, Brøndby, Vallensbæk og Ishøj. For et par år siden trak Vallensbæk Kommune sig ud, idet borgmesteren mente, at det kunne de gøre bedre selv i kommunen. 6

7 Nu er det så en helt ny reform FGU - Forberedende grunduddannelse - der nok splitter det hele op igen. Der skal nu etableres selvstændige institutioner i kommunerne, som skal udbyde den forberedende grunduddannelse. Det vil betyde, at vejlederne flyttes tilbage til ansættelse i kommunerne. Lige nu har vi 13 medlemmer på UU-Center Syd, men når det hele bliver splittet op og vejlederne flyttes til kommunerne, mister vi desværre nok nogle medlemmer igen. Kommunalvalg: Hvor et kommunalvalg nogle steder er omgærdet med stor spænding er det ikke tilfældet i Ishøj. Der er sket 2 udskiftninger Dansk Folkeparti mistede 1 mandat, som gik til Venstre, og så var der en fra socialdemokratiet, der ikke genopstillede, hvorfor der så blev valgt en ny kandidat. Og det er ikke et uprøvet byrådsmedlem, der blev valgt ind. Dels har Johnna Stark siddet i Ishøj Byråd tidligere- blot for SF - dels har hun også tidligere siddet i byrådet i Køge og der var hun formand for undervisningsområdet. Tillige er hun tillidsrepræsentant for HK her i kommunen. Borgmester Ole Bjørstorp fik som altid mange stemmer og socialdemokratiet har absolut flertal. så alt er status quo i Ishøj. Borgmesteren har dog nu en alder, hvor man måske kan forvente, at han stopper i løbet af denne periode. Jeg tror dog ikke at en ny borgmester vil ændre meget på de holdninger, der er til skolen og lærerne. Når jeg ikke har brugt megen tid på at tale om OK-18 og lockout skyldes det, at det er et selvstændigt punkt på dagsordenen, så det kommer der mere om senere. Senere i dag skal vi også bl.a. vælge ny næstformand og der er indtil videre 2 kandidater. Det er dejligt, at der er nogen der har interessen og lysten til at være med til at gøre et stykke arbejde. Jeg vil ønske held og lykke til begge kandidater og uanset hvem der bliver valgt, vil jeg - hvis jeg bliver genvalgt - gøre mit til at vi får et godt samarbejde. 7