Overenskomstforhandlingerne Side 1 af for 6 samtlige

Transkript

1 ANALYSE Konflikten lurer: Skrækscenariet er et madpakke-sammenbrud Af Henny Christensen Fredag den 16. marts 2018 Lad os nu snakke om løn, lyder fagbevægelsens appel til Forligsmanden, der styrer overenskomstforhandlingerne i hele den offentlige sektor. Et sammenbrud på grund af strid om retten til betalt frokostpause vil være svært at forklare og forsvare. Overenskomstforhandlingerne har udviklet sig til en gyser læs om mulige scenarier her. Innovationsminister Sophie Løhde (V) må tage turen til Forligsinstitutionen efter sammenbruddet i overenskomstforhandlingerne for de statsansatte. Ministeren har efterfølgende varslet lockout af ansatte i staten. Foto: Martin Sylvest/Ritzau Scanpix Bliver der storkonflikt i Danmark? Vil strejke og lockout blandt læger, sygeplejersker, portører og sosumedarbejdere snart lamme landets hospitaler? Vil forældre møde lukkede døre til skoler og daginstitutioner, når de kommer for at aflevere deres børn? Og må danskerne indstille sig på at gå forgæves til jobcentret og kommunens borgerservice, og at telefonopkald til Skat ikke bliver besvaret? Overenskomstforhandlingerne Side 1 af for 6 samtlige

2 Overenskomstforhandlingerne for samtlige offentligt ansatte er brudt sammen og rykket videre til Forligsinstitutionen, strejke- og lockoutvarsler er afsendt - konflikten lurer. Om konflikten bliver en realitet, afhænger af, om forligsmand Mette Christensen denne gang lykkes med at forene de faglige organisationer og de offentlige arbejdsgivere. Hun jonglerer med lønkrav, lærernes arbejdstid og retten til betalt spisepause og møder en lønmodtager-delegation, der har svoret en sjælden musketéred på, at de står sammen om at få alle krav opfyldt. At pengene er den mulige nøgle til et forlig understreges af, at lønmodtagerne nu direkte appellerer til Forligsmanden om at sætte lønnen på dagsordenen i forhandlingerne. Det huer ikke forbundsformændene at skulle forsvare og forklare et sammenbrud på grund af strid om retten til betalt frokostpause. Helt uden at overdrive kan man sige, at forhandlingsprocessen er kompliceret, sammenfiltret og uforudsigelig. Og på sidelinjen står centrale Christiansborgpolitikere og hepper usædvanligt højlydt på deres favoritter ved forhandlingsbordet. Sikkert er det, at en konflikt, hvor over halvdelen af medarbejderne i staten, kommunerne og regionerne ikke er på job, vil ramme hverdagen for så godt som alle danskere. Både de, der arbejder på området, og de, der har børn i folkeskolen, får besøg af kommunens udsendte sosu'er, venter på at blive opereret eller på anden måde bruger de offentlige tilbud. Hvad ender det så med? Der er flere mulige scenarier. Parterne bliver enige konflikten afblæses Lykkes det forligsmand Mette Christensen at forene parterne i både staten, kommunerne og regionerne, har hun for alvor bevist sit værd. Hun vil være kvinden, der fandt og formidlede det svære kompromis mellem arbejdsgiverne, innovationsminister Sophie Løhde (V), Kommunernes Landsforenings topforhandler Michael Ziegler (K) og regionernes ditto, Anders Kühnau (S) og lønmodtager-trioen, statens topforhandler, Flemming Vinther, de kommunalt ansattes Anders Bondo Christensen og Grete Christensen, der repræsenterer de ansatte i sundhedssektoren. Et mæglingsforslag skal dog godkendes i arbejdsgivernes kompetente organer og til afstemning blandt lønmodtagerne, før de varslede konflikter kan stryges helt af kalenderen. Foreløbig har Forligsmanden Side 2 haft 6drøftelser med

3 Foreløbig har Forligsmanden haft drøftelser med forhandlerne på statens område dét er her, blandt akademikerne, at spørgsmålet om retten til den betalte spisepause presser sig mest på. Lærerne og de kommunale arbejdsgivere har også været kaldt til Forligsinstitutionen to gange. De lægger arm om lærernes arbejdstid, der i dag er reguleret af den lov, som blev resultatet af det politiske indgreb i konflikten i Lærerne vil have arbejdstiden tilbage til overenskomsten, men det kniber med enighed om indholdet. Forligsmanden udsætter konflikten Forhandlingerne i Forligsinstitutionen er omgærdet af tavshedspligt. Men at dømme efter budskaber i blandt andet forhandlernes digitale overenskomstdagbøger, kritik af upræcise lockout-varsler og øvrig skarp 'vi-er-klar-til-atgå-linen-ud- retorik,' er en aftale ikke lige om hjørnet. Invitationer til tillidsfolk på kryds og tværs af fag og placering i arbejdspladsernes hierarki er sendt ud med opfordring til at drage til stormøde i Fredericia den 22. marts. Efter de første møder i Forligsinstitutionen er forhandlerne sendt retur med besked om at udføre diverse hjemmearbejde. Mandag og tirsdag i næste uge er statens forhandlere og lærerne og de kommunale arbejdsgivere indkaldt igen. Forhandlere på det regionale område, der primært dækker sundhedssektoren, må finde sig i at skulle vente med at blive hidkaldt. Det er Forligsmanden, der suverænt styrer forløbet i lokalerne på Sankt Annæ Plads i det indre København. Set i det lys er det ret usædvanligt, at de faglige organisationer tidligere på ugen sendte en direkte appel - et brev stilet til Mette Christensen om at få sat gang i forhandlingerne om løn. Bevægelse i forhandlinger om lønnen er, signalerer flere forhandlere, nøglen til at komme videre. Logikken er, at alle faggrupper - fra pedel til akademiker - er optagede af løn. Det samme kan ikke trods en ellers stærk musketéred - siges om frokostpausen og lærernes arbejdstid, erkender de. En konflikt udløst af et madpakkesammenbrud eller uløste knuder i lærer-arbejdstiden vil være uhyre vanskelig at forklare over for medlemmerne. Derfor er de faglige ledere nu optagede af, at pengene overenskomstens økonomiske ramme kommer på bordet hos Forligsmanden. Før forhandlerne fortrak Side bag de 3 af lukkede 6 døre i

4 Før forhandlerne fortrak bag de lukkede døre i Forligsinstitutionen kom det frem, at det var en lønstigning på 1,5 procent, der skilte parterne på statens område. De statsansattes topforhandler, Flemming Vinther, afviste at byde sine medlemmer de 6,7 procent, som Sophie Løhde havde spillet ud med. Hun sagde nej til de statsansattes krav om 8,2 procent over tre år. Med til at gøre lønforhandlingerne ekstra giftige denne gang er Løhdes melding om, at de offentligt ansatte 'skylder', fordi deres løn siden 2008 er steget mere end de privatansattes. Faktisk findes der en hensigtserklæring underskrevet af de to topforhandlere fra 2015, Flemming Vinther og daværende finansminister Bjarne Corydon (S), om at udligne forskelle på lønudviklingen i staten og i det private. I dag stejler lønmodtagersiden imidlertid over at tage udgangspunkt i lige præcis 2008, hvor der blev pæne lønstigninger til de offentligt ansatte. Ved at tage udgangspunkt i et andet år, ville billedet være et andet. Forligsmanden har mulighed for at udskyde konflikten i to gange 14 dage, hvis hun øjner en mulighed for, at ekstra tid kan få parterne til at indgå en aftale. Sker det, vil den varslede strejke tidligst kunne træde i kraft efter den 18. april og lockouten efter den 24. april. En udskydelse af konflikten efterlader indtrykket af, at der vitterligt er gjort forsøg på at nå et resultat, og at opgaven er svær. Konflikten bryder ud - regeringen griber ind Må Forligsmanden give op, bliver der konflikt i Danmark. Samlet set har arbejdsgiverne varslet lockout for ansatte i staten, kommuner og regioner. De faglige organisationers strejkevarsel omfatter omkring lønmodtagere. Konflikten kan dermed blive så bred, at den berører langt de fleste danskeres hverdag. Både innovationsminister Sophie Løhde og kommunernes topforhandler, Michael Ziegler, har begrundet deres lockout-varsler med, at et hårdt modsvar til strejkevarslerne er nødvendigt, hvis en lang konflikt skal undgås. Regionernes retorik er anderledes: Herfra lyder det, at man ikke vil bruge lønkroner på medarbejdere, hvis arbejdsopgaver bliver lammet som konsekvens af den varslede strejke. Derfor bliver de lockoutet. Hvor lang tid en så omfattende konflikt vil kunne løbe, er det umuligt at konkludere noget om på forhånd. Det afhænger dels af, hvor langt pengene i fagbevægelsens strejkekasser rækker. Og af hvor længe regeringen vil se på, at store dele af den offentlige sektor trods nødberedskaber - er sat ud af spil. Det siger sig selv, at fagbevægelsen Side 4 af 6 kan holde skansen

5 Det siger sig selv, at fagbevægelsen kan holde skansen længere, hvis det kun er en strejke blandt medlemmer, der skal finansieres. Men skal der også udbetales økonomisk kompensation til de langt flere lockoutede, ja, så tæres der for alvor på kassebeholdningen. Og Christiansborg? I kølvandet på sidste uges lockoutvarsler har både Enhedslistens Pernille Skipper, SFs Pia Olsen Dyhr, De Radikales Morten Østergaard og Dansk Folkepartis Kristian Thulesen Dahl været fremme med kritik af arbejdsgivernes kampskridt med støtte til de offentligt ansatte. Mest bemærkelsesværdigt er Morten Østergaard og Kristian Thulesen Dahls utvetydige opbakning til lærerne. Lærernes formand, Anders Bondo Christensen, der ellers ikke hylder politikeres indblanding i overenskomstforhandlingerne, har prompte kvitteret for netop Østergaard og Thulesen Dahls meldinger. Ikke mindst DF-fomandens signal på TV2 til de offentlige arbejdsgivere om, at der er en bodsgang at gå over for lærerne, der blev kørt fuldstændig over ved sidste konflikt, har Bondo noteret sig. Med den bemærkning steg sandsynligheden for, at lærerne ender i konflikt igen, og at de vil spekulere i et politisk indgreb, der tilgodeser dem bedre end i 2013, lyder aktuelle forudsigelser nu. Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) og Socialdemokratiets formand, Mette Frederiksen, har begge søgt at holde behørig afstand til forhandlingerne. Løkke har på ingen måde brug for at komme på kant med offentligt ansatte ved at sende dem i storkonflikt. Med et efterfølgende indgreb som sandsynlig konsekvens. Så længe til Folketingsvalget er der heller ikke. Også Mette Frederiksen holder vejret vel vidende, at hun skal beslutte sin eventuelle støtte til et indgreb, hvis konflikten bryder ud. Side 5 af 6

6 Side 6 af 6