Redegørelse for Skive

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse for Skive"

Transkript

1 Redegørelse for Skive Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011

2 Titel: Afgifts nansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Skive området 2011 Emneord: URL: Afgifts nansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin, grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, nitrat, indvinding, vandværk, geofysik, potentialeforhold, strømningsretning, indvindingsopland, boringer, arealanvendelse, forureningskilde, sårbare områder, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: Miljøministeriet Naturstyrelsen Vestjylland Holstebrovej 31, 6950 Ringkøbing Telefon Statslig År: 2011 Sprog: Copyright Grundkortmateriale: Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 2 Redegørelse for Skive området 2011

3 Indholdsfortegnelse 1 Indledning Vandindvindingsstruktur Vandforsyningsforhold Beskrivelse af fokusområdet Gennemførte undersøgelser Geologiske forhold Landskabsanalyse Begravede dale Salt-tektonik Geologisk udvikling Prækvartær Kvartær Hydrostratigraf isk model Grundvandsmagasinernes udstrækning og dæklag Hydrologiske forhold Vandbalance Potentialeforhold og indvindingsoplande Grundvandskemi Datagrundlag Vandtype Nitrat Sulfat Forvitringsgrad Klorid Forsuring Arsen Miljøfremmede stoffer Arealanvendelse og forureningskilder Nitratbelastning Anden arealanvendelse Jordforurening Områdeudpegninger Vandværkernes indvindings-oplande Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Indsatsområder med hensyn til nitrat Anbefalinger til indsatser Indledning Generelle indsatser Fly Vandværk A.m.b.a Geologiske forhold Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandskemi og sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Indsatser...53 Indholdsfortegnelse 3

4 5.4 Højslev Stby. Vandværk I/S Geologiske forhold Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandskemi og sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Indsatser I/S Gammelstrup Vandværk A.m.b.a Geologiske forhold Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandskemi og sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Indsatser I/S Iglsø Vandværk Geologiske forhold Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandskemi og sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Indsatser I/S Kjeldbjerg Vandværk Geologiske forhold Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandskemi og sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Indsatser I/S Stoholm Vandværk Geologiske forhold Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandskemi og sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Indsatser I/S Tastum Vandværk Geologiske forhold Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandskemi og sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Indsatser Nr. Søby Vandværk Geologiske forhold Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandskemi og sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Indsatser Røgind Vandværk Geologiske forhold Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandskemi og sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Indsatser Skive Vand Geologiske forhold Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandskemi og sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Indsatser Indholdsfortegnelse

5 6 Sammenfatning Resultater Geologiske forhold Hydrologiske og indvindingsmæssige forhold Vandkvalitet Arealanvendelse og forureningskilder Udpegninger Problemstillinger Det videre arbejde Referencer...96 Indholdsfortegnelse 5

6 6 Indholdsfortegnelse

7 1 Indledning Grundvandskortlægningen blev tidligere udført som led i amternes administration af vandforsyningsloven, ifølge hvilken amterne skulle kortlægge grundvandsressourcernes beliggenhed, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse mod forurening, samt gennemføre en zonering af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og af indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Formålet med zoneringen var og er stadig: At opnå en afgrænsning af delområder, der er særligt følsomme overfor en eller flere typer forurening, med angivelse af hvilken eller hvilke typer forurening de anses for følsomme overfor. At opnå en afgrænsning af områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af grundvandet er nødvendig. Kommune. En stor del af kortlægningen og efterfølgende opstilling af en hydrologisk model er foranlediget af Skive Vand s behov for at vurdere indvindingsmulighederne i området. Rapporten skal danne grundlag for Skive og Viborg Kommunes indsatsplanlægning i området. Rapporten er opbygget således, at kapitel 2 giver et overblik over vandindvindingsstrukturen i fokusområdet. Kapitel 3 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over fokusområdets geologi og grundvand i bred forstand. Kapitel 4 omhandler de forskellige områdeudpegninger og kapitel 5 omhandler generelle anbefalinger til indsatser i området og anbefalinger specifikt til vandværkerne i området. I kapitel 6 sammenfattes rapportens konklusioner. Zoneringen danner grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for den konkrete grundvandsbeskyttelse. Selve kortlægningen af grundvandsressourcen varetages i dag af Naturstyrelsen, som er en del af Miljøministeriet. Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse udarbejdes fra 1. januar 2007 af kommunerne i henhold til vandforsyningsloven. Denne dokumentationsrapport sammenfatter den hidtidige kortlægning i et område syd for Skive mellem Stoholm i øst, Lånum i syd, Mogenstrup i vest og den sydlige del af Skive mod nord. Området betegnes i denne rapport som fokusområdet og indbefatter et stort område med særlige drikkevandsinteresser (OSD) ved Tastum Sø samt vandværkerne ved Gammelstrup, Stoholm og Nr. Søby. Inden for området med særlige drikkevandsinteresser er vandværkerne ved Skive, Tastum, Fly, Iglsø, Højslev Stby, Røgind og Kjeldbjerg indbefattet. Se Figur 1.1. Den største del af området er beliggende i Viborg Kommune, den nordligste del ligger i Skive 1 Indledning 7

8 8 1 Indledning Figur 1.1. Fokusområdet for dokumentationsrapporten.

9 2 Vandindvindingsstruktur Vandindvindingsstrukturen i fokusområdet er baseret på 9 almene vandforsyningsanlæg, hvoraf 1 er offentligt og 8 er private. Herudover findes 1 mindre fælles vandforsyningsanlæg med en tilladelse på over m³. Desuden findes 26 andre større enkeltindvindingsanlæg (gartnerier og industrier) og 68 anlæg til markvanding. Der er registreret 273 mindre enkeltanlæg, der forsyner 1-2 husstande. Placeringen af indvindingsoplandene til de almene vandværker og indvindingsanlæg og -boringer i fokusområdet ses på Figur 2.1. Figur 2.1. Placering af indvindingsanlæg og -boringer i fokusområdet i forhold til OSD og indvindingsoplande. 2 Vandindvindingsstruktur 9

10 Indvindingstilladelser til markvanding udgør næsten halvdelen af den totale tilladte indvindingsmængde, Figur 2.2. De 10 vandværker i området har en tilladt indvinding på i alt 2,479 mio. m³ om året. I 2008 blev der oppumpet 2,107 mio. m³. Skive Vand indvinder langt den største mængde med knap 2 mio. m³ om året. Den tilladte indvinding og gennemsnitlige indvinding over de seneste 10 år for hvert vandværk ses i Tabel 2.1. Figur 2.2. Indvindingstilladelser fordelt på type. Anlæg Indvinding (tilladt) [m³/år] Indvinding (Gennemsnit over 10 år) [m³/år] Indvindingsboringer DGU nr. Tabel 2.1: Tilladt og aktuel ( ) indvindingsmængde for vandværker i fokusområdet. Fly Vandværk A.m.b.a Højslev Stby. Vandværk I/S , I/S Gammelstrup Vandværk , I/S Iglsø Vandværk , I/S Kjeldbjerg Vandværk ,491, I/S Stoholm Vandværk , 56,615, 56,633 I/S Tastum Vandværk , , Nr. Søby Vandværk I/S , Røgind Vandværk Skive Vand A/S , , , , , , , , , , Vandindvindingsstruktur

11 2.1 Vandforsyningsforhold Vandværkerne er beskrevet i de tidligere Fjends og Skive kommuners vandforsyningsplaner. Begge planer er relativt gamle, fra hhv og De to planer bliver revideret i forbindelse med at både Skive Kommune og Viborg Kommune får nye vandforsyningsplaner i løbet af de kommende år. Vandværkernes aktuelle forsyningsområder indenfor fokusområdet er vist i Figur 2.3. Der er et område nord for Gammelstrup og et område mellem Vridsted og Kjeldbjerg som ikke forsynes af almene vandværker. Med mindre kommunerne ændrer i forsyningsstrukturen vil disse områder skulle forsynes af privat vandforsyning. Figur 2.3. Vandværkernes forsyningsområder. Tegnet af Viborg og Skive kommuner. 2 Vandindvindingsstruktur 11

12 3 Beskrivelse af fokusområdet I dette kapitel gennemgås de geologiske, hydrologiske og grundvandskemiske forhold i fokusområdet. Fokusområdet strækker sig fra Skive by i nordvest til umiddelbart nord for Mønsted, og omkranser således indvindingsoplandene for henholdsvis Fly, Kjeldbjerg, Stoholm, Iglsø, Tastum, Højslev Stby. Nr. Søby, Røgind og Gammelstrup Vandværker samt oplandet for Skive Vands Kildeplads ved Tastum Sø. Langs områdets vestlige kant ses Karup Å, og Jordbro Å gennemskærer det sydøstlige hjørne af området. 3.1 Gennemførte undersøgelser Kortlægningen af området begyndte for alvor i 1995 hvor Skive Kommune og Viborg Amt foretog en undersøgelse af grundvandsmagasinet omkring Tastum Sø /1/. Undersøgelsen omfattede geofysiske målinger, pejlinger, udførelse af undersøgelsesboringer, prøvepumpninger og der blev opstillet en simpel grundvandsmodel og undersøgt vandkvalitet. Sårbarheden af magasinet ved Tastum Sø blev undersøgt i de følgende år ved yderligere hydrogeologiske og grundvandskemiske undersøgelser /1/, /2/. Forureningsrisikoen omkring Tastum Sø har været høj og muligheden for alternative kildepladser i området øst og syd for Skive blev derfor i 1999 undersøgt ved opstilling af en stationær grundvandsmodel /3/. I 2003 blev der udført tilstandsvurdering af Skive Kommunes indvindingsboringer og landbrugsdriften blev kortlagt i indvindingsområder i /4/ og /5/. Fra 2005 til 2007 blev der udført en række undersøgelser af indvindingsmulighederne i Tastum Plantage og udført yderligere geofysiske undersøgelser i /6/, /7/, /8/, /9/ og /10/. Vandkvaliteten i oplandet til Skive Vand og i Tastum Plantage er siden 1989 fulgt under Grumo overvågningen. 3.2 Geologiske forhold Den følgende geologiske beskrivelse af fokusområdet tager primært udgangspunkt i den tidligere opstillede model for Skive /1/, og der foretages en sammenstilling af tidligere udarbejdede rapporter Landskabsanalyse Fokusområdet ligger mellem 5 og 15 km nord for Hovedopholdslinien. Hovedopholdslinien markerer den omtrentlige maksimale udbredelse af isdækket under sidste istid Weichsel. Landskabet umiddelbart syd for Hovedopholdslinien udgøres af Karup Hedeslette, der er dannet under isens afsmeltning og i dag henligger som store flade hedearealer og landbrugsjorde. Landskabet i fokusområdet præges af randmoræner, dødislandskab og smeltevandssletter fra slutningen af sidste istid, samt hævet havbund dannet efter isens bortsmeltning, se Figur 3.1. Som det ses af Figur 3.1 optræder der flere forskellige landskabstyper inden for fokusområdet. Mest iøjnefaldende er området med randmoræner og dødisrelief i den sydøstlige del af kortet, omkring Stoholm. I det meste af den nordlige og vestlige del af området domineres landskabstypen af hedeslette, hvoraf Hjelm Hede udgør en betydelig andel. I det absolut sydøstligste hjørne af fokusområdet ses den øvre del af Jordbro Å, der i dette område løber i en tunneldal. Den tørlagte Tastum Sø ses som det sortskraverede område centralt på kortet Beskrivelse af fokusområdet

13 Figur 3.1. Uddrag af landskabskort over Midtjylland. Topografien i området, Figur 3.2, afspejler de forskellige landskab elementer og de højeste terrænoverflader ses derfor også i områderne med morænelandskab. I dette område er terrænet beliggende mellem kote 40 m og 50 m, op til maksimalt kote 65 m. Lavest beliggende er den gamle havbund ved Tastum Sø. Her ligger terrænet nær kote 0 m, og området holdes derfor kunstigt tørlagt. Lavtliggende, under kote 2,5 m, er også området omkring Skive by og store dele af Karup Ådal. Karup Ådal og Jordbro Å ses tydeligt som relativt lavtliggende områder i henholdsvis den vestlige samt nordvestlige og sydøstlige del af fokusområdet. 3 Beskrivelse af fokusområdet 13

14 Figur 3.2. Topogra sk kort over fokusområdet. Røde farver viser højtliggende terræn og blå farver viser lavtliggende terræn. Det meste af fokusområdet er dækket af sandede aflejringer, hvoraf morænesand (MS) er dominerende omkring Stoholm, Figur 3.3. Udover den nordvestlige del af fokusområdet, som er domineret af senglacial ferskvandssand (TS), ses hovedsagligt sandede glaciale aflejringer. Dog er der omkring Fly et større område med glacial smeltevandsler (DL). Området omkring Tastum Sø og Skive samt en nedre del af Karup Ådal ligger i tidligere marine områder med postglacialt saltvandssand (HS) Beskrivelse af fokusområdet

15 Figur 3.3. Uddrag af digitalt jordartskort, J200 /25/) Begravede dale I området findes en række kortlagte begravede dale, Figur 3.4. Disse har en nord-sydlig orientering i den centrale og østlige del af fokusområdet og en mere øst-vestlig orientering i den vestlige del af området. Mod nord og nordøst er placeringen af disse strukturer noget usikre. Det ses, at der i området omkring Tastum Sø er en stor udbredelse af begravede dale sammenfaldende med store dele af oplandet for Skive Vands kildeplads ved Tastum Sø. Også Tastum Vandværk er berørt af dette dalområde. En mindre begravet dal i den centrale del af fokusområdet kan have indflydelse på geologien ved Iglsø Vandværks oplande. I den nordøstlige del af fokusområdet gennemskærer to til tre dalstrukturer oplandene for henholdsvis Højslev, Røgind og Nr. Søby Vandværker Salt-tektonik Fokusområdet ligger inden for den såkaldte nordjyske salthorstprovins /11/. Dette er et område, hvor bevægelser i permtidens saltaflejringer har skabt massive forskydninger i de overliggende aflejringer. Dette har bevirket, at der findes flere steder med højtliggende karbonataflejringer. Her kan nævnes det kendte område omkring Mønsted, hvor kalkoverfladen når helt op til terræn. Mønsted er beliggende i det sydøstlige hjørne umiddelbart uden for fokusområdet, men saltstrukturen kan have indflydelse på geologien også indenfor områdegrænsen. Også omkring Skive by findes en struktur med højtliggende kalkaflejringer. Denne struktur er ikke så markant som den ved Mønsted, og kalkoverfladen når heller ikke på noget sted op til terræn. Centerpunktet findes umiddelbart nordvest for Skive by, hvor kalk-overfladen befinder sig omkring kote -100 m. Herfra dykker overfladen mod syd og øst gennem fokusområdet, til den når det generelle niveau omkring kote -300 m umiddelbart nordvest for Stoholm. 3.3 Geologisk udvikling For Skive området har specielt de permiske saltaflejringer haft en stor indflydelse på forekomsten og tykkelsen af kridttidsaflejringerne såvel som de efterfølgende aflejringer. Under de første istider i begyndelsen af Pleistocæn sker der store ændringer i de geologiske aflejringsforhold. Hvor aflejringsmekanismerne 3 Beskrivelse af fokusområdet 15

16 Figur 3.4. Kort over begravede dale /24/). tidligere var præget af forholdsvis homogene afsætninger af sedimenter over store områder, er de glaciale aflejringer mere kaotiske, og de vertikale såvel som horisontale udbredelser af disse istidsaflejringer er ofte stærkt afgrænsede Prækvartær Ifølge /16/ forventes lagene under kvartæret overvejende at bestå af eocæne og oligocæne aflejringer i den nordlige del af området, medens der i den sydlige del forefindes miocæne glimmer- og kvartssandsaflejringer. Ifølge de få boringer, der har gennemboret den tykke kvartære lagserie, er der i den sydvestlige del af fokusområdet store forekomster af glimmerler, men også indslag af glimmer- og kvartssand. Nord for Kjeldbjerg - Stoholm træffes i dybe boringer oligocænt, fedt ler under glimmerleret. Det oligocæne ler udgør tillige ofte prækvartæroverfladen i områder, hvor prækvartæret ligger meget dybt, medens glimmer- og kvartssandsaflejringer, overvejende af Miocæn alder, ofte udgør prækvartæroverfladen i områder hvor prækvartæroverfladen er højtliggende som for eksempel ved Skive og i det nord-syd gående højdedrag umiddelbart vest for Jordbro Å. I den nordøstlige del træffes udelukkende glimmerler i de få boringer, der har gennemboret kvartæret. Dybden til prækvartæroverfladen ses i Figur 3.5. Under de lerede og sandede prækvartære sedimenter ligger enorme mængder af karbonataflejringer, som blev afsat i løbet af Kridttiden over hele det danske område. Største aflejringstykkelser findes langs den fennoskandiske Randzone i en linje fra det sydlige Skåne til Viborg. Omkring Skive er den samlede tykkelse af kalk fra øvre Kridt og Danien mellem 1500 m og 2000 m, hvoraf Danienkalken udgør i nærheden af 300 m /12/. Dybden til kalkoverfladen er omkring 110 m i den nordvestlige del af fokusområdet. I de centrale dele er kalkoverfladen ikke observeret i nogen boringer, og først i det absolut sydøstligste hjørne af fokusområdet, sammenfaldende med Mønsted Saltstruktur, observeres kalken igen i boringerne. Her findes den i en dybde af omkring 20 mut. Efter Danien skiftede aflejringerne fra karbonater til mere terrigene materialer, og i det meste af Paleogen afsattes hovedsagligt fede, lerede sedimenter. Afsætningen af de paleogene oftest fede, lerede sedimenter er illustreret i Figur 3.6. Specielt i de centrale dele af fokusområdet, hvor kalkoverfladen ligger dybt, er mægtigheden af Paleogene sedimenter stor, men i områder med saltstrukturer er store dele af disse og overliggende sedimenter borteroderet Beskrivelse af fokusområdet

17 Figur 3.5. Prækvartærover- aden. Fra Miljøcenter Ringkøbing. Figur 3.6. Paleogen stratigra gennem den centrale del af Danmark, mellem Rudkøbing (SØ) og Thisted (NV) efter Heilmann- Clausen /14/. Prækvartær overfladen synes at ligge forholdsvis dybt i et nordøst/sydvestligt strøg gennem området. Geofysiske undersøgelser /10/ viser høje modstande ned til kote -70 m, i området mellem Tastum/Fly og Dommerby/Højslev stby, Figur 3.5. Der er indikationer på, at denne lavning fortsætter nord på og ud under Skive Fjord /1/. Det kan tænkes, at Limfjorden har haft en prækvartær forgænger og ifølge /1/ kan der således, under mildere perioder i løbet af pleiostocæn, have eksisteret en gammel Limfjord i dele af denne prækvartære lavning. De dybeste områder findes under Tastum Sø, og ved Stoholm, hvor prækvartær overfladen ligger under kote -100 m /1/. I begyndelsen af Neogen sker der en udbygning af kystlinjen fra det fennoscandiske område og ind over det danske bassin som følge af en generel opfyldning af bassinet. Gentagende trans- og regressioner resulterer i en række deltaudbygninger fra nord og nordøst, med aflejring af sandede marine og fluviatile sedimenter mellemlejret af glimmerler Kvartær Igennem pleistocæn er den prækvartære lagserie sammen med istidsaflejringerne blevet kraftigt forstyrret som følge af gentagende isoverskridelser. Sedimenterne er blevet eroderet og genaflejret af flere omgange, typisk som moræne- og smeltevandsaflejringer eller som marine/lakustrine aflejringer. De dalstrukturer og lavninger som eksisterede ved starten af pleistocænperioden, har primært været styrende for udbredelsen af gletschertunger og smeltevandsløb. Dette betyder at en lang række af de prækvartære dalsystemer har været aktive gennem store dele af pleistocæn, inden de endeligt er blevet opfyldt med sedimenter. De glaciale processer har fulgt den daværende morfologi og dermed udfyldt dalsystemerne og overlejret prækvartæret med op til 150 m glaciale sedimenter. I lavningerne, som udgør store dele af fokusområdet, er der overvejende aflejret store mængder af smeltevandssand, -silt og -ler samt issøler og enkelte steder morænesand, men sjældent moræneler. I disse gamle dalsystemer findes derfor ofte en række 3 Beskrivelse af fokusområdet 17

18 Figur 3.7. Middelmodstandskort over intervallet fra kote -50 m til -70 m. Røde farver angiver mulige sandforekomster. Fra /8/. Figur 3.8. Middelmodstandskort over intervallet fra kote -90 m til -110 m. Røde farver angiver mulige sandforekomster. Fra /8/ Beskrivelse af fokusområdet

19 store sammenhængende sandlegemer med gode potentialer for indvinding af grundvand, Figur 3.7 og Figur 3.8. I den sydlige del af fokusområdet findes der hovedsagligt store mængder af ældre smeltevandssand og -grus aflejringer. Over smeltevandsaflejringerne ses ofte aflejringer af silt og smeltevandsler, hvilke kan opnå forholdsvis store mægtigheder; for eksempel langs Karup å og Jordbro å samt i området omkring Kjeldbjerg. Fra Kjeldbjerg og nordpå findes også betydelige mægtigheder af smeltevandssand, men aflejringerne domineres fortrinsvis af lerede og siltede sedimenter. I den centrale del af fokusområdet, omkring Tastum og nord for Sønder Feldingbjerg består aflejringerne overvejende af ler og silt. I området gennem Tastum Plantage, Tastum Sø og mod øst er der store forekomster af sandede aflejringer, specielt i den centrale del af området. I den østlige del af Tastum Plantage ses dog en meget tyk forekomst af smeltevandsler over indvindignsmagasinet. I Tastum plantage viser nye boringer også store mængder af ler i de øvre jordlag ned til omkring m u.t. Området omkring Tastum Plantage og Tastum Sø, hvor de dybeste dele af de prækvartære dalstrukturer ligger, ses en del smeltevandssand i boringerne. Dog er der ingen af boringerne, der når gennem de kvartære lag, og vurderingen af forekomsten af magasiner i de dybeste dele er usikker. Dog ses der på TEM målingerne /8/ ret store modstande i dette område, endog til dybere end kote -110 m. Stby og mod randen af fokusområdet ses en del tykke sandlag med mindre indslag af smeltevandsler eller moræneler. 3.4 Hydrostratigrafisk model De vandførende lag og beskyttende dæklag er vurderet i en hydrostratigrafisk model, som er sat op for området i forbindelse med vurderingen af indvindingsforholdene omkring Tastum Plantage /11/. Generelt er vandindvindingsinteresserne i fokusområdet primært knyttet til de kvartære aflejringer. Specielt i de nordlige dele, hvor de underliggende aflejringer består af lerede paleogene sedimenter. Områderne med neogene kvarts- og glimmersandsaflejringer samt de oppressede partier med karbonataflejringer mod sydøst udgør sammen med de dybest liggende kvartære, grovkornede sedimenter områdets dybeste magasiner /1/. Adskillelsen mellem områdets nedre og øvre magasiner udgøres ofte af tykke forekomster af især smeltevandsler, men også af moræneler, som i områdets centrale og sydøstlige del. Fordelingen af de lerede og siltede aflejringer er dog meget kompleks, og der ses ofte store variationer i tykkelse og aflejringsmiljøer inden for relativ korte afstande. Ved Skive Plantage og nord på under Skive by stiger prækvartæroverfladen kraftigt og når forholdsvis tæt på terræn. I dette område træffes næsten udelukkende oligocænt glimmerler under de kvartære aflejringer, som består af et tyndt sandlag, der enten er aflejret direkte på den prækvartære overflade eller på finkornede diluviale sedimenter. Nord for Tastum sø optræder igen store mængder ler. Således er der mellem Brårup og Dommerby observeret smeltevandsler fra terræn til kalkoverfladen i omkring kote -110 m /1/. Videre mod øst til Højslev Stby optræder en ret uensartet fordeling af sandede og lerede/siltede aflejringer, medens der nordpå og ud under Skive Fjord udelukkende observeres lerede aflejringer. På den østlige side af Højslev 3 Beskrivelse af fokusområdet 19

20 3.4.1 Grundvandsmagasinernes udstrækning og dæklag Overordnet kan grundvandsressourcerne inddeles i 3 magasiner: Øvre magasin: Består af kvartære sandlag. Mellemste magasin: Består af kvartære sandlag. Nedre magasin: Består af kvartære og neogene sandlag og kalk. Udbredelsen og tykkelsen af det øverste magasin ses på Figur 3.9. Det øverste magasin er dårligt beskyttet og ofte ikke vandførende. Det har derfor ikke nogen særlig stor indvindingsmæssig interesse. Imellem det øverste sandmagasin og det mellemste sandmagasin findes et lerlag, som hovedsagelig består af smeltevandsler og i den sydlige del af området også af moræneler. Udbredelsen og tykkelsen ses i Figur Lertykkelsen er stor i den centrale del af fokusområdet. Leret er meget tyndt eller helt fraværende omkring Skive Vands kildeplads, i oplandet til Fly Vandværk, Højslev Stby Vandværk og i den centrale og vestlige del af Stoholm Vandværks opland. Det mellemste magasin består ligesom det øverste af kvartære sandmagasiner. Udbredelsen og tykkelsen af magasinet ses i Figur Det mellemste og det nederste magasin er adskilt af et lerlag, som hovedsageligt består af smeltevandsler. Lerlaget er udbredt i det meste af fokusområdet, Figur Undtagelser herfra er den østligste del af Skive Vand s kildeplads, i oplandet til Fly Vandværk og Stoholm Vandværk. I disse områder er det mellemste og det nederste magasin sammenfaldende. Det nedre magasin er udbredt i hele området og består af flere forskellige aflejringer, både dybtliggende kvartære aflejringer i de dybe dale og underliggende sandede eller kalk- og kridtholdige lag, som har hydraulisk kontakt. Dette lag udgør et vigtigt indvindingsmagasin i området på grund af dets generelt gode beskyttelse og vandførende evne Beskrivelse af fokusområdet

21 Figur 3.9. Tykkelse af det øverste grundvandsmagasin. Figur Lertykkelse over det mellemste grundvandsmagasin. 3 Beskrivelse af fokusområdet 21

22 Figur Udbredelse af det mellemste grundvandsmagasin. Figur Udbredelse og tykkelse af lerlag mellem det mellemste grundvandsmagasin og det nedre grundvandsmagasin Beskrivelse af fokusområdet

23 3.5 Hydrologiske forhold Vandbalance Vandbalancen for OSD er afbildet på Figur For grundvandssystemet skelnes mellem det øvre henholdsvis det mellemste og nederste magasin. Denne opdeling er anvendt i henhold til den valgte opgørelse af den udnyttelige grundvandsressource og udnyttelsesgrad. Den årlige infiltration fra rodzonen er 431 mm, hvoraf 367 mm strømmer af i dræn, 10 mm udstrømmer til vandløb som direkte lækage, mens 25 mm strømmer af horisontalt i det øverste magasin. Den resterende mængde på 29 mm tilgår det mellemste magasin som netto dyb grundvandsdannelse. Brutto grundvandsdannelsen til det mellemste magasin er 223 mm. Fra de dybe magasiner oppumpes 36 mm som dels kommer fra det øvre magasin (29 mm) og som horisontal indstrømning (7 mm). I opgørelsen af den udnyttelige grundvandsressource for OSD, er der taget udgangspunkt i den metodik, som GEUS har anvendt i opgørelsen af den nationale grundvandsvandressource. Derved sikres et grundlag som er sammenligneligt med resten af Danmark. Følgende ressource-indikator anvendes: Indikator 2: Udnyttelig ressource vurderet ud fra nuværende dyb grundvandsdannelse, jf. /26/. Det kan med rimelighed antages, at brutto grundvandsdannelsen til det mellemste magasin i OSD kan betragtes som den dybe grundvandsdannelse. Dermed kan den udnyttelige ressource ved Indikator 2 beskrives ved følgende formel, jf. /26/: Indikator 2: 0,30 GVD A / A, hvor: 0,30 GVD: er den af GEUS vurderede kvalitetsmæssige bæredygtige ressource, A : er arealet af området forbundet med nedadrettet gradient og A : er det totale areal af OSD. Figur Vandbalance for OSD: a: mm/år; b: 1000 m³/år. 3 Beskrivelse af fokusområdet 23

24 GVD [mm/år] 0,30 GVD [mm/år] A [km²] A [km²] Indikator 2 [mm/år] Oppumpning [mm/år] Udnyttelsesgrad [%] I Tabel 3.1 er den udnyttelige ressource opgjort sammen med udnyttelsesgraden på baggrund af indikator 2. Udnyttelsesgraden er beregnet som forholdet mellem oppumpning og udnyttelig ressource. Tabel 3.1: Udnyttelig grundvandsressource og udnyttelsesgrad i henhold til Indikator 2, jf. /26/. I henhold til Indikator 2 er udnyttelsesgraden 76 %, jf. Tabel 3.1, hvilket er i den næst-laveste kategori på landsplan, jf. Tabel 3.2 i /26/. Det vurderes endvidere, at det anvendte mål for kvalitetsmæssig bæredygtig ressource på ca. 1/3 af den dybe grundvandsdannelse er et konservativt estimat for OSD, hvilket blot understreger den forholdsvis lille udnyttelsesgrad af ressourcen. Betragtes al dyb grundvandsdannelse som kvalitetsmæssig bæredygtig ressource er udnyttelsesgraden blot 23 % i henhold til Indikator 2. Den distribuerede grundvandsdannelse til det mellemste magasin er vist på Figur Grundvandsdannelsen er relativt høj i store dele af området, over 300 mm/år. I nogle områder er grundvandsdannelsen negativ, hvilket betyder, at vandet siver opad. Det sker f.eks. omkring den tørlagte Tastum Sø, i et sydvest-nordøst gående strøg igennem oplandet til Stoholm Vandværk og omkring Fly Vandværk Potentialeforhold og indvindingsoplande Der er i 2005 udarbejdet et opdateret potentialekort over det mellemste magasin /7/, Figur I flere dele af området er der hydraulisk kontakt mellem det mellemste og det nederste magasin. Potentialekortet repræsenterer derfor også det nederste magasin. Potentialet er et udtryk for vandtrykket i jordlagene. Potentialekortet viser, at grundvandet løber fra den sydlige del af fokusområdet op til et område syd for Skive, som omfatter den tørlagte Tastum Sø. Det stemmer fint overens med at der er opadrettet strømning omkring Tastum Sø, Figur Beskrivelse af fokusområdet

25 Figur Grundvandsdannelse til det mellemste magasin. Figur Potentialekort over det mellemste grundvandsmagasin. 3 Beskrivelse af fokusområdet 25

26 3.6 Grundvandskemi Dette afsnit beskriver de grundvandskemiske forhold i fokusområdet. De grundvandskemiske forhold ved hvert vandværk uddybes i kapitel Datagrundlag Der er indhentet data fra Jupiter d. 23/ Det er herved konstateret, at der i fokusområdet findes 138 indtag med tilhørende vandanalyse. Områdets afgrænsning ses i Figur 3.16, som ligeledes viser alderen af analyser i det anvendte dataudtræk. Af Figur 3.16 ses det, at de seneste analyser (yngre end 5 år) hovedsageligt tilhører vandværker og Grumo-boringer. 44% af analyserne er mindre end 10 år gamle, og der ses områder, hvor analyserne vurderes forældede. Da der er konstateret en udvikling i vandkvaliteten mange steder i området vurderes analyser ældre end 20 år, at være forældede. De ældste analyser (30 år og ældre) findes dog især udenfor OSD og indvindingsoplande. Beskrivelsen af de grundvandskemiske forhold i denne dokumentationsrapport tager udgangspunkt i de stoffer, der er afgørende for vurderingen af et grundvandsmagasins sårbarhed, dvs. de redoxfølsomme stoffer nitrat og sulfat. Endvidere beskrives de stoffer som udover nitrat generelt kan udgøre et problem for drikkevandskvaliteten i området. Det drejer sig om aggressiv kuldioxid, klorid, arsen og miljøfremmede stoffer Vandtype På Figur 3.17 er vist vandtyper for analyser yngre end 20 år. De plottede vandtyper er (ved punktstørrelse) opdelt i 3 dybder adskilt ved, 10 m, m og 30 m. Adskillelsen ved 30 m er valgt, idet vandtype D ses hyppigt dybere end 30 m u.t. Af Figur 3.17 ses det, at de nitratsårbare vandtyper A og B især ses i de korte boringer. Dog ses vandtype B sydligt i området også i de dybere boringer. Vestligt i OSD ses der flere boringer med vandtype A, lidt dybere vandtype C og dybere endnu vandtype C og D. I dette område kan man estimere dybden til nitratfronten til mellem 10 og 30 m. Figur Oversigt over boringer i området med analyser vist tematiseret efter alder Beskrivelse af fokusområdet

27 Figur Oversigt over vandtyper relateret til dybde til ltertop Nitrat Der er ikke alvorlige problemer med nitrat i de eksisterende indvindinger, se Figur I oplandet til Skive Vand ses dog relativt høje indhold (>25 mg/l) af nitrat. I enkelte af de mindre oplande til Kjeldbjerg, Iglsø, Stoholm og Tastum vandværker ses der forhøjet indhold af nitrat. Figur Tematisering af nitratkoncentrationer. 3 Beskrivelse af fokusområdet 27

28 Den maksimale dybde til nitratfronten for området som helhed kan vurderes fra nitrat - dybde plottet vist i Figur Heraf ses det, at nitrat under detektionsgrænsen findes i hele dybdeintervallet fra m u.t. Nitrat over detektionsgrænsen er konstateret ned til ca. 45 m u.t., og over grænseværdien ned til ca. 25 m u.t. Disse omtrentlige dybder vil naturligt variere i forhold til det hydrogeologiske og sedimentkemiske miljø Sulfat Sulfatindholdet er vigtigt til vurdering af et magasins sårbarhed i forhold til især nitrat, men også pesticider. Et forhøjet sulfatindhold kan stamme fra oxidation af pyrit med ilt eller nitrat fra det vand, der nedsiver til magasinet. I Figur 3.20 ses et temakort for sulfatkoncentrationer i området, som giver et overblik over den arealmæssige fordeling. Der ses analyser med høje sulfatkoncentrationer (> 50 mg/l) jævnt fordelt og i samme områder, som boringer med lavere indhold. De meget høje værdier, der ses for sulfat, kan skyldes en uhensigtsmæssig stor sænkning af vandspejlet som resultat af indvinding. Der ses på flere af kildepladserne meget høje sulfatindhold Nitrat i mg/l Figur Nitratindhold vist mod dybden til ltertop. Figur Tematisering af sulfatanalyser Beskrivelse af fokusområdet

29 Grænsen mellem vandtype C og D er vurderet at ligge ved sulfat på ca. 20 mg/l. Dette er vurderet ved at sammenholde sulfat med bl.a. forvitringsgraden fra samme analyser. Desuden ser de korte boringer (med ungt vand uden påvirkning fra pyrit) ud til naturligt at indeholde ca. 20 mg/l. Baggrundsværdien kan dog variere lidt med dybden, idet sulfat tidligere kunne have et højere naturligt indhold. Vandtype D begynder at forekomme hyppigt dybere end 30 m u.t. Vandtype C forekommer helt ned til 115 m u.t. Der ses altså betydelige forskelle indenfor det kortlagte område. Figur 3.21 viser hvordan boringerne i området fordeler sig mellem vandtyper. I området ses rigtig mange boringer med forhøjet eller let forhøjet forvitringsgrad, hvilket er tegn på en udbredt påvirkning af grundvandet fra overfladen, Figur Der ses ikke nogen sammenhængende områder med lave forvitringsgrader. De lave værdier ses som de blå og grønne punkter spredt i området, og der ses kun få indenfor OSD. De røde (og bordeaux) punkter viser boringer med meget stor påvirkning fra overfladen. Meget høje forvitringsgrader kan være ledsaget af højt indhold af aggressiv kuldioxid, som kan give problemer for vandværkerne. Boringerne, der ligger inden for området lav sulfat og høj nitrat, i feltet Meget ungt vand eller fejlbehæftet analyse er analyser fra korte Grumo-boringer, som er under 6 meter dybe. Sulfatindholdet er lavt i det vand der nedsiver, og der er ikke pyritoxidationskapacitet tilbage i boringernes opland Forvitringsgrad Forvitringsgraden fortæller, om der er foregået vigtige redox reaktioner såsom pyritxidation og nitrifikation. Den udregnes som forholdet mellem summen af calcium og magnesium i tælleren og bicarbonat i nævneren. Værdier fra 1,0 til 1,3 er typiske, mens højere værdier kan indikere pyritoxidation. Når forvitiringsgraden overstiger 1 fortæller vandprøven, at der er tilsat syre fra anden kilde end CO. Den ekstra syre stammer fra oxidation af pyrit og gødskning med ammoniak. Figur Sulfat vist mod nitrat Vandtype C Vandtype B og A Vandtype D Meget ungt vand eller fejlbehæftet analyse Nitrat i mg/l 3 Beskrivelse af fokusområdet 29

30 Figur Tematisering af værdien for forvitringsgrad Klorid Der ses forhøjede kloridindhold i flere boringer ved Tastum Sø, ved Skive Fjord og i enkelte øvrige boringer i området, Figur Boringerne ved Tastum Sø er formodentlig påvirket af gammelt havvand. De højeste kloridindhold ligger udenfor OSD. Der er høje kloridværdier nordøst for OSD, hvilket skyldes Lossepladsen ved Nr. Søby. Bl.a. ses klorid på 368 mg/l i boring DGU nr Tidsserierne er gennemgået for at se, om der er en uheldig udvikling i kloridindholdet i nogle af boringerne i området. Der er konstateret stigende indhold af klorid i boringerne vist i Tabel 3.2. Ingen af de observerede stigninger i klorid giver anledning til bekymring for den nuværende indvinding. Boring havde en uheldig udvikling formodentlig med påvirkning fra kysten, men dette vandværk er ikke aktivt længere og indgår ikke i OSD. Figur Tematisering af kloridkoncentrationer Beskrivelse af fokusområdet

31 Tabel 3.2 Boringer med stigende kloridindhold. Boringer, hvor der er forhøjet kloridindhold på grund af saltholdigt vand i de geologiske a ejringer eller fordi der trækkes vand ind fra kysten betegnes hhv. residualt og kyst. DGU nr. Filter m.u.t. Lokalitet OSD Niveau mg/l Periode år Overflade/residualt/ kyst ,5-45,5 Skive Vand Ja Residualt Højslev Dommerby Vandværk Nej Residualt/kyst Skive Vand Ja Residualt _ GRUMO Ja Overflade _2 3-6 GRUMO Ja Overflade GRUMO Ja Overflade Klorid aftager i enkelte boringer. Skive Vands boring DGU nr aftager fra 160 til 20 mg/l fra med markant fald i I overvågningsboring DGU nr aftager klorid fra ca. 60 til 30 mg/l fra med markant fald i Faldet skyldes formentlig ændret indvindingsstrategi Forsuring Forsuring ses især i boringer i områder, hvor kalken er udvasket og/eller ikke aflejret i så høj grad. Manglen på bufferkapacitet fra kalk i jordlagene kan medføre problemer med aggressiv kuldioxid og stoffer frigivet fra primærmineraler som forvitres i fraværet af kalk til ph-bufring. Der er i området 9 boringer med for højt indhold af kalium, hvilket kan skyldes forvitring. I et enkelt tilfælde er det en lossepladsboring. Forsuringen viser sig ved indhold af aggressiv kuldioxid og lavt bikarbonatindhold som igen giver de meget høje forvitringsgrader. Derfor er disse to parametre vist i Figur 3.24 og Figur Figur Tematisering af indholdet af aggressiv CO. 3 Beskrivelse af fokusområdet 31

32 Figur Tematisering af indholdet af bikarbonat. Indholdet af aggressiv CO er højst i de boringer, hvor indholdet af bikarbonat er lavt og forvitringsgraden er meget høj. Dette stemmer med, at forsuringen er fremskredet. Forsuringen er især fremskredet i korte boringer. Der ser ikke ud til at være problemer i forbindelse med vandværksboringerne Arsen Der er i alt 10 filtre med analyser i området, som indeholder arsen > 5 g/l og alle 10 boringer er indvindingsboringer, Figur Det er interessant at finde årsagen til høje arsen koncentrationer for at kunne vurdere risikoen. Hvis der foreslås nye boringslokaliteter er det ligeledes vigtigt at undersøge, hvad der er årsagen til arsenforekomsterne, så disse eventuelt kan undgås ved fremtidig indvinding. Arsen fælder ud sammen med jern ved iltning under vandbehandlingen. Det er derfor af stor betydning for arsenfjernelsen, om der er jern Figur Arsenkoncentrationer i boringer i området Beskrivelse af fokusområdet

33 Figur Analyser og fund af klorerede opløsningsmidler. tilstede i råvandet. Der kan som resultat af lave jernkoncentrationer i boringerne ved f.eks. Skive Vand se ud til, at det kan være svært at fjerne arsen i tilstrækkelig grad fra råvandet til at overholde grænseværdien. Figur Analyser og fund af oliestoffer. 3 Beskrivelse af fokusområdet 33

34 Figur Analyser og fund af pesticider i seneste analyse Miljøfremmede stoffer Der er fundet klorerede opløsningsmidler, Figur 3.27, oliestoffer, Figur 3.28, og pesticider, Figur 3.29, over detektionsgrænsen i flere vandværksboringer. Tabel 3.3 viser hvilke pesticider, der blev konstateret indhold af over detektionsgrænsen ved seneste analyse. Mange af de fundne stoffer er enten ikke genfundne eller der er ikke analyseret igen. Skive Vandforsynings boringer er flere gange ramt af indhold af pesticider og den seneste analyse fra boring DGU nr indeholdt BAM over grænseværdien på 0,1 g/l. I de korte boringer i Tastum Plantage, er der genfundet klorerede opløsningsmidler i form af kloroform. DEIA DGU nr. Dato BAM 2,6-dichlorbenzosyre Desethylatrazin Dichlorprop (2,4-DP) Tabel 3.3. Oversigt over seneste pesticidanalyser med indhold over detektionsgrænsen ,12 g/l 0,03 g/l ,04 g/l 0,04 g/l ,03 g/l ,02 g/l ,02 g/l ,43 g/l 34 3 Beskrivelse af fokusområdet

35 3.7 Arealanvendelse og forureningskilder Området er præget af store landbrugsarealer, byområder og enkelte større skov- eller plantageområder, Figur Flere indvindingsoplande ligger i bymæssig bebyggelse. Kildefelterne i oplandene til Skive Vand, Stoholm Vandværk, Kjeldbjerg Vandværk og Nr. Søby Vandværk ligger således i bebyggede områder med risiko for punktkildeforurening Nitratbelastning Langt den største del af arealet i fokusområdet udgøres af landbrugsarealer, og det er derfor væsentligt at vurdere nitratbelastningen overordnet. Med udgangspunkt i en vurdering af nitratudvaskningen fra landbrugsarealerne og en vurdering af grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor belastninger fra overfladen er det muligt at udpege områder, hvor nitratbelastnin- Figur Arealanvendelsen i fokusområdet med angivelse af OSD og indvindingsoplande. 3 Beskrivelse af fokusområdet 35

36 Figur Nitratudvaskningen i mg/l opgjort på markblokniveau, 2007 data. gen synes at udgøre et problem og mere specifikt skal vurderes. Nitratudvaskningen i mg/l er opgjort på markblokniveau i Figur Udvaskningen er relativ høj i den sydlige del af fokusområdet og i et strøg op mod nordøst. I gennemsnit er den arealvægtede udvaskning af NO fra markblokarealer på 77 mg/l. Udvaskningen er beregnet med udgangspunkt i en sammenkobling af information i det Generelle LandbrugsRegister (GLR), gødningsregnskaberne (GR) og en perkolationsberegning /18/. Det skal understreges, at resultaterne er forbundet med en vis usikkerhed, bl.a. da gødningsoplysningerne er på bedriftsniveau og sædskifter er på markblokniveau. Dertil kommer at data bygger på et enkelt år. Der kan således være skiftende belastning fra år til år, men kortet giver et indtryk af, hvor der findes områder med intensivt dyrkede landbrugsarealer, hvorfra der er stor risiko for udvaskning af nitrat. Ligeledes vil den gennemsnitlige udvaskning fra fokusområdet formentlig også være nogenlunde ens fra år til år Anden arealanvendelse Der er udpeget en række beskyttede naturtyper i fokusområdet. Der er primært tale om hede, eng og mose, Figur Omkring vandløb, moser og eng er skovrejsning uønsket, Figur Det samme gælder området ved Tastum Sø. I den vestlige del af OSD og oplandet til Skive Vand er der udpeget skovrejsningsområde Beskrivelse af fokusområdet

37 Figur Beskyttede naturtyper i fokusområdet. To områder med råstofinteresser berører indvindingsoplande og OSD. Det drejer sig om gravning af ler, og disse er formentlig ikke til gene for vandindvindingen, Figur Jordforurening Med udgangspunkt i data fra Region Midtjylland fra december 2009 findes i alt 145 kortlagte lokaliteter i fokusområdet, hvoraf 11 er lokaliserede men uafklarede, 94 er V1 kortlagte og 40 Figur Skovrejsningsområder og uønsket skovrejsning. 3 Beskrivelse af fokusområdet 37

38 Figur Områder med råsto nteresser. er V2 kortlagte, Figur De kortlagte grunde findes især omkring Skive, Stoholm og Højslev. Derudover er der udbredte kortlægninger vest for Fly, øst for Stoholm, i Tastum Plantage og omkring Vinkel. Region Midtjylland vil i løbet af 2010 gennemgå alle kortlægningerne og tage stilling til prioriteringen af dem. Det store V1-kortlagte areal i Tastum Plantage skyldes tungmetalforurening af de øverste jordlag i et skydeterræn. Forureningen forventes ikke at udgøre en risiko for grundvandet. Figur Kortlagte forureningslokaliteter i fokusområdet Beskrivelse af fokusområdet

39 4 Områdeudpegninger I dette kapitel vurderes afgrænsningen af OSD. Endvidere præsenteres resultaterne fra den eksisterende grundvandsmodel med hensyn til optegning af indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande til vandværkerne. Endelig vurderes sårbarheden af OSD og indvindingsoplandene udenfor OSD, og efterfølgende udpeges nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. 4.1 Vandværkernes indvindingsoplande Indvindingsoplandene er beregnet ud fra tilladte indvindingsmængder undtagen for Skive Vand, hvor der er brugt aktuel indvinding på grund af indvindingens størrelse. Beregningen af oplandene er foretaget på baggrund af den eksisterende grundvandsmodel for Skive og en Analytisk Element Model for Gammelstrup Vandværk fordi vandværksoplandet ligger udenfor modelområdet /11/. I grundvandsmodellen er benyttet partikelbanetransport til beregning af oplandene. Optegningen af de administrative indvindingsoplande følger den 300 m brede hygiejniske zone omkring boringerne. Den hygiejniske zone er et område indenfor hvilket, der ikke må etableres nedsivningsanlæg eller lignende, der kan forurene boringerne. Indvindingsoplandene indeholder den hygiejniske zone og er på den baggrund gjort bredere og er trukket længere nedstrøms boringerne end de hydrologiske oplande beregnet med partikelbaner i /21/. Partikelbaneberegningerne og endepunkterne er benyttet direkte til afgrænsning af indvindingsoplande og de grundvandsdannende områder. Figur 4.1 viser en oversigt over de enkelte partikelbaner og endepunkter. Figur 4.2 viser en tematisering af alderen på partiklerne ved endepunkterne. Alderen kan benyttes til at vurdere tiden fra grundvandsdannelsen til indvindingsboringen. 4 Områdeudpegninger 39

40 Figur 4.1. Oversigt over partikelbaneberegningerne, indvindingsoplande og grundvandsdannende områder i fokusområdet. Figur 4.2. Alder af endepunkter i fokusområdet Områdeudpegninger

41 Figur 4.3. Indvindingsoplande og grundvandsdannende områder. Figur 4.3 viser afgrænsningen af indvindingsoplande og grundvandsdannende områder. Afgrænsningen af indvindingsoplande er baseret på partikelbanerne, mens de grundvandsdannende områder er afgrænset af endepunkterne. 4.2 Område med særlige drikkevandsinteresser Områder med særlige drikkevandsinteresser er udpeget af amterne i forbindelse med region- Figur 4.4. Revideret og tidligere OSD. 4 Områdeudpegninger 41

42 planarbejdet. I forbindelse med kortlægningen har der vist sig forhold som gør det relevant at justere OSD. Beregningen af oplande med grundvandsmodellen har resulteret i, at oplandene til de private fælles vandforsyningsanlæg er blevet fastlagt. OSD er revideret således at oplandene til Skive, Fly, Kjeldbjerg, Iglsø, Tastum, Røgind og Højslev Vandværker er inddraget i forhold til regionplanarbejdet. Nr. Søby og Gammelstrup Vandværker ligger stadig uden for medens en del af oplandet til Stoholm Vandværk ligger indenfor. Nedenstående Figur 4.4 viser tidligere og nu revideret OSD. 4.3 Nitratfølsomme indvindingsområder I forhold til grundvandsmagasinernes sårbarhed overfor nitrat er der 2 karakteristiske områdeudpegninger: Nitratfølsomme indvindingsområder: Er udpeget hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD eller indenfor vandværkernes indvindingsoplande. Indsatsområder med hensyn til nitrat: Er udpeget hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD eller vandværkernes indvindingsoplande, og hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet. og nedre magasin, jf. afsnit 3.4). Der er enkelte indvindingsboringer i det øvre magasin, men dette magasin har ikke nogen stor indvindingsinteresse, fordi det ofte ikke er vandførende eller har en dårlig vandkvalitet. Det mellemste magasin ligger derimod ofte under smeltevandsler eller moræneler. Tykkelsen af lerlaget fremgår af Figur Lerlag yder god beskyttelse, hvis strømningen igennem dem er langsom. Styrende for strømningshastigheden er lækagekoefficienten (hydraulisk ledningsevne divideret med tykkelsen), som er afbildet på Figur 4.5. I store dele af fokusområdet er lækagekoefficienten forholdsvis lille (blå og grønne farver), hvilket indikerer en vis beskyttelse af det mellemste magasin mod nedsivende stoffer. En vurdering af grundvandets alder foretaget med grundvandsmodellen viser, at der flere steder omkring indvindingsboringer trækkes yngre vand ned til magasinerne, Figur 4.6 og Figur 4.7. Generelt kan vand yngre end 50 år være påvirket af f.eks. landbrugets brug af gødning. Figuren viser alderen i forhold til grundvandsdannelsen. Dvs. tiden fra vandet er ved grundvandsspejlet til det ses i magasinet. De nitratfølsomme indvindingsområder er oprindeligt udpeget i amtets regionplan og udpegningen er foretaget ud fra det datagrundlag, der var til stede dengang. Med udgangspunkt i det nye kortlægningsgrundlag er disse områder revideret. Udpegningen af nitratfølsomme indvindingsområder bygger på Miljøstyrelsens Zoneringsvejledning /19/ og /20/. Der tages således udgangspunkt i områder med grundvandsdannelse. I disse områder udpeges nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der er nitrat (over 25 mg/l) i vandet, hvor nitratindholdet er stigende eller hvor den geologiske beskyttelse er ringe dvs. tynde eller ingen dæklag af ler over grundvandsmagasinet. Sårbarheden er vurderet i forhold til det mellemste grundvandsmagasin (den hydrostratigrafiske model opererer med et øvre, mellemste 42 4 Områdeudpegninger

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 1 Redegørelse for Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Viborg Syd området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for Sjørup-Vridsted

Redegørelse for Sjørup-Vridsted Redegørelse for Sjørup-Vridsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll

Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller. Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll Geofysik som input i geologiske og hydrostratigrafiske modeller Jette Sørensen og Niels Richardt, Rambøll 1 Oversigt Eksempel 1: OSD 5, Vendsyssel Eksempel 2: Hadsten, Midtjylland Eksempel 3: Suså, Sydsjælland

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter

Indsatsplan Skive-Stoholm. Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området. Stoholm Fritids- og Kulturcenter Offentligt møde: Indsatsplan for sikring af drikkevandet i Skive-Stoholm-området Stoholm Fritids- og Kulturcenter d. 12. august 2014 Kl. 19.00 side 1 Dagsorden: Velkomst Torsten Nielsen, Formand for Klima

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Thue Weel Jensen. Introduktion

Thue Weel Jensen. Introduktion Geologien i Syddjurs Kommune og dens betydning for vandindvinding til drikkevand Hvad skal de private vandværker være opmærksom på, og hvordan sikrer vi vore vandressourcer i fremtiden Thue Weel Jensen

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE

GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE GOI I VÆREBRO INDSATSOMRÅDE Sektionsleder Anne Steensen Blicher Orbicon A/S Geofysiker Charlotte Beiter Bomme Geolog Kurt Møller Miljøcenter Roskilde ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt og Storstrøms Amt Indsatsområde Suså. Fase 1: Indsamling og sammenstilling af eksisterende viden. Trin 3: Hydrogeologisk

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 1. Trin 3: Hovedrapport: Aktuel tolkningsmodel. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund

BILAG 1 - NOTAT SOLRØD VANDVÆRK. 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse. 1.1 Baggrund BILAG 1 - NOTAT Projekt Solrød Vandværk Kunde Solrød Kommune Notat nr. 1 Dato 2016-05-13 Til Fra Solrød Kommune Rambøll SOLRØD VANDVÆRK Dato2016-05-26 1. Naturudtalelse til vandindvindingstilladelse 1.1

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

1. Status arealer ultimo 2006

1. Status arealer ultimo 2006 1. Status arealer ultimo 2006 Ribe Amt Sønderjyllands Amt Ringkøbing Amt Nordjyllands Amt Viborg Amt Århus Amt Vejle Amt Fyns Amt Bornholm Storstrøms Amt Vestsjællands amt Roskilde amt Frederiksborg amt

Læs mere

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense

Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense GEUS Workshop Kortlægning af kalkmagasiner Kortlægning af Danienkalk/Selandien ved Nyborg og Odense Geolog Peter Sandersen Hydrogeolog Susie Mielby, GEUS 1 Disposition Kortlægning af Danienkalk/Selandien

Læs mere

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17.

Adresse: Arrild Ferieby 21 Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse: 17. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 525-V02-20-0008 / 116925 Navn: Adresse: Arrild Ferieby 21 Kontaktperson: Driftsansvarlig: Kaj Mamsen, Højbjergvej 1, Arrild, 6520 Toftlund Dato for besigtigelse:

Læs mere

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm

Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm Indsatsplan for beskyttelse af drikkevandet i OSD- Skive Stoholm Forslag Oversigtskort over området med særlige drikkevandsinteresser (OSD) Skive - Stoholm, indvindingsoplande for vandværkerne samt private

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD

Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Miljøcenter Ringkøbing e MILJØTEKNISK STATUS FOR JORD Indsæt billede i det grå felt FASTERHOLT Gebyrfinancieret kortlægning i Fasterholt Generelle Indsatsområde Sagsnr.: 30.5480.01 Juni / 2007 Miljøcenter

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

3.4 Lokal grundvandskemi

3.4 Lokal grundvandskemi Lemvig Vandværk III Den nordligste halvdel af indvindingsoplandet består hovedsageligt af landbrugsarealer, hvoraf cirka halvdelen har en nitratudvaskning på over 50 mg/l. En meget stor del af det store

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Havndal Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

SÅRBARHED HVAD ER DET?

SÅRBARHED HVAD ER DET? SÅRBARHED HVAD ER DET? Team- og ekspertisechef, Ph.d., civilingeniør Jacob Birk Jensen NIRAS A/S Naturgeograf Signe Krogh NIRAS A/S ATV MØDE VINTERMØDE OM JORD- OG GRUNDVANDSFORURENING VINGSTEDCENTRET

Læs mere

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde:

Grejs Vandværk. Indvindingsopland: ca. 90 ha. Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha. Arealanvendelse: primært landbrug. V1 og V2 kortlagte grunde: Grejs Vandværk Indvindingsopland: ca. 90 ha Grundvandsdannende opland: ca. 69 ha Arealanvendelse: primært landbrug V1 og V2 kortlagte grunde: ingen i oplandene Gms. pot. nitrat udvask. i GVD: 125 mg/l

Læs mere

Struer Forsyning Vand

Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand Struer Forsyning Vand A/S har i alt tre vandværker beliggende: Struer Vandværk, Holstebrovej 4, 7600 Struer Kobbelhøje Vandværk, Broholmvej 10, Resen, 7600 Struer Fousing Vandværk,

Læs mere

6.3 Redox- og nitratforhold

6.3 Redox- og nitratforhold Prøvetagningsstrategien i ellogboringerne er udformet ud fra behovet for at kende redoxfrontens beliggenhed. I den oxiderede zone udtages der prøver med ca. m afstand, nær redoxfronten kan prøverne ligge

Læs mere

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Læs mere

Kortlægning af grundvandsressourcen i Tranmose-Brejning kortlægningsområde

Kortlægning af grundvandsressourcen i Tranmose-Brejning kortlægningsområde Kortlægning af grundvandsressourcen i Tranmose-Brejning kortlægningsområde Titel: Kortlægning af grundvandsressourcen i Tranmose-Brejning kortlægningsområde Redegørelsesrapport Udgivet: December 2010 Udgiver:

Læs mere

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme.

9. ORDLISTE. Forurenet areal registreret af amtet. Oppumpning af forurenet grundvand, så forureningen ikke spredes. mindst 10 ejendomme. 9. ORDLISTE Affaldsdepot: Afværgepumpning: Almene vandværker: Artesisk vandspejl: BAM: Behandlingskapacitet: Beholderkapacitet: Bekæmpelsesmidler: Beredskabsplan: Danienkalk: Drikkevandsområde: Dæklag:

Læs mere

Der er fremsendt en afrapportering af prøvepumpning og vandanalyser.

Der er fremsendt en afrapportering af prøvepumpning og vandanalyser. TEKNIK & MILJØ Vandmiljø Dato: 25. november 2016 Sagsnr.: 15/19015 Kontaktperson: Iben K. Nilsson Rødding Vandforsyning Vestermarksvej 1 6630 Rødding Dir. tlf.: 7996 6273 E-mail: teknik@vejen.dk Sendt

Læs mere

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg.

Regulering af vandindvindingstilladelse til 170.000 m 3 grundvand årligt fra Skodborg Vandværks kildefelt, matr. nr. 1133, Skodborg Ejerlav, Skodborg. Dato: 23-11-2015 Sagsnr.: 09/21960 Kontaktperson: Iben Nilsson E-mail: teknik@vejen.dk Skodborg Vandværk Gejlager 6A 6630 Rødding Sendt pr. mail til: post@skodborgvandvaerk.dk Regulering af vandindvindingstilladelse

Læs mere

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag

Vandforsyningsplan 2010-2016. Ressourcebilag Vandforsyningsplan 2010-2016 Ressourcebilag Indholdsfortegnelse 1 Indledning...1 1.1 Formål og omfang... 1 1.2 Indsamlet datamateriale... 2 1.3 Generelle vandværksoplysninger... 2 1.4 Grundvands- og sårbarhedskortlægning...

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO.

Dette notat beskriver beregningsmetode og de antagelser, der ligger til grund for beregningerne af BNBO. NOTAT Projekt BNBO Silkeborg Kommune Notat om beregning af BNBO Kunde Silkeborg Kommune Notat nr. 1 Dato 10. oktober Til Fra Kopi til Silkeborg Kommune Charlotte Bamberg [Name] 1. Indledning Dette notat

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk

Kolding Vand A/S - Christiansfeld Vandværk Vandværket Generelle data Lokalitet: 509.V01.10.0001 Navn: Adresse: Toftegårdsvej 34, 6070 Christiansfeld. Kontaktperson: Direktør. Gunnar Hansen, Kolding Vand A/S, Kolding Åpark 1, st. 6000 Kolding. Tlf.

Læs mere