Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

Transkript

1 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012

2 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin, grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, nitrat, indvinding, vandværk, geofysik, potentialeforhold, strømningsretning, indvindingsopland, boringer, arealanvendelse, forureningskilde, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser, nitratfølsomme indvindingsområder, indsatsområder med hensyn til nitrat ISBN: Udgiver: Miljøministeriet Naturstyrelsen Ribe, Sorsigevej 35, 6760 Ribe Udgiverkategori: Statslig År: 2012 Sprog Copyright Grundmateriale Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

3 Indholdsfortegnelse 1. Indledning Sammenfatning Vandindvindingsstruktur Astrup Vandværk Andre vandindvindinger Grundvandsressourcen Gennemførte undersøgelser Grundvandsmagasiner og dæklag Geologiske og landskabsmæssige forhold Geologisk og hydrostratigrafisk model Grundvandsmagasiner Dæklag Hydrologiske forhold Overfladerecipienter Vandbalance og potentialeforhold Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Grundvandskvalitet Naturlige stoffer Vandtype Miljøfremmede stoffer Nitratfront og nitratreduktion Grundvandsressourcens nitratsårbarhed Sammenfatning af grundvandsressourcen Arealanvendelse og forureningskilder Arealanvendelse og planmæssige forhold Byer, byvækstområder og råstofområder Beskyttede naturtyper Skov, skovrejsningsområder og SFL Landbrugsforhold Landbrugsbedrifter Potentiel nitratudvaskning Forureningskilder Kortlagte jordforureninger Øvrige forureningskilder Områdeudpegning Indvindingsoplande Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Indsatsforslag Beskyttelsesbehov Forslag til virkemidler Referencer Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

4 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

5 1. Indledning Denne redegørelse er udarbejdet af Naturstyrelsen Ribe som led i den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning i Astrup Kortlægningsområde. Redegørelsen skal danne grundlaget for Esbjerg Kommunes efterfølgende udarbejdelse af indsatsplan til beskyttelse af grundvand til drikkevand. Det overordnede formål med grundvandskortlægningen og indsatsplanlægningen er, at den nuværende og fremtidige drikkevandsressource beskyttes, således at forsyningen med drikkevand fortsat kan baseres på simpel rensning af grundvandet. Astrup Kortlægningsområde blev sammen med en række andre kortlægningsområder oprindeligt udpeget af det tidligere Ribe Amt i Regionplan inden for Områder med Særlige Drikkevandsinteresser (OSD). Udpegningen af OSD skete med udgangspunkt i vejledningen Udpegning af områder med særlige drikkevandsinteresser /a/, i forbindelse Regionplan Grundvandskortlægning og indsatsplanlægning til beskyttelse af grundvand til drikkevand var fra 1998 og frem til strukturreformen hjemlet i vandforsyningsloven /b/ og blev varetaget af de daværende amter. Grundvandskortlægningen er i dag hjemlet i miljømålslovens 8 a /c/ og varetages af staten (Naturstyrelsen), mens den efterfølgende indsatsplanlægning forsat er hjemlet i vandforsyningslovens 13 /d/ og varetages af kommunerne. I miljømålsloven 8 a står således, at: Områder med særlige drikkevandsinteresser og områder med drikkevandsinteresser skal udpeges Områder med særlige drikkevandsinteresser og indvindingsoplande til almene vandforsyninger uden for disse skal kortlægges Der skal udpeges de delområder inden for disse områder, som er særligt følsomme over for en eller flere typer af forurening (følsomme indvindingsområder), med angivelse af, hvilken eller hvilke typer forurening, de anses følsomme over for. Der skal på baggrund af en vurdering af arealanvendelsen, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne udpeges områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af vandressourcerne er nødvendig til sikring af drikkevandsinteresserne (indsatsområder). Der er derfor i perioden 2010 til 2012 lavet en række undersøgelser i Astrup Kortlægningsområde. Denne redegørelse sammenfatter resultaterne fra undersøgelserne, herunder grundvandsressourcens beliggenhed, naturlige beskyttelse, arealanvendelse og forureningskilder. Endvidere er der i denne redegørelse foretaget en revision af indvindingsoplandet. Endelige er der opstillet en række forslag til den fremtidige grundvandsbeskyttelse og overvågning. Kortlægningsområdet er beliggende nord for Esbjerg og består af et OSD der udgøres af indvindingsoplandet til Astrup Vandværk. På figur 1.1 er vist OSD (og indvindingsoplandet) til Astrup Vandværk. På figur 1.1, og på de efterfølgende figurer i redegørelsen, vises det reviderede OSD og indvindingsopland, som det fremtræder, efter de er tilpasset kortlægningsresultaterne. Se også kapitel 4. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Indledning 1

6 Figur 1.1 Kortlægningsområdets afgrænsning bestående af OSD (indvindingsoplandet til Astrup Vandværk). På kortet er endvidere vist det tidligere OSD og indvindingsopland. Redegørelsen er opbygget således, at kapitel 2 består af en sammenfatning af redegørelsen, som giver et hurtigt overblik over problemstillinger og indsatsforslagene i kortlægningsområdet. Kapitel 3 beskriver vandindvindingsstrukturen i området, mens kapitel 4 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 5 redegør for arealanvendelsen og forureningskilderne, mens kapitel 6 omhandler de forskellige områdeudpegninger. Endelige er der i kapitel 7 opstillet en række forslag til indsatser. Referencerne til baggrundsmaterialet, lovgivningen og de respektive vejledninger fremgår bagerst i rapporten. Referencerne for baggrundsmaterialet i form af de forskellige kortlægninger og undersøgelser er nummeret fortløbende med tal, mens referencerne for lovgivning og vejledninger er angivet med et bogstav. 2 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Indledning

7 2. Sammenfatning Der er udarbejdet en redegørelse for de grundvandsmæssige forhold i Astrup Kortlægningsområdet. Kortlægningsområdet er et OSD, der repræsenterer indvindingsoplandet til Astrup Vandværk. Der er i kortlægningsområdet i 2011 tilladt en samlet vandindvinding på knap 1,1 mio. m 3. Der blev i 2011 indvundet i alt m 3, heraf udgjorde indvindingen til Astrup Vandværk m 3. Der er gennemført en række undersøgelser i kortlægningsområdet. Således er der indsamlet geofysiske data i form af SkyTEM, der har bidraget til forståelsen af de geologiske forhold i området. Der er endvidere udtaget vandprøver og gennemført en synkronpejlerunde. På baggrund af de eksisterende boringsinformationer og de indsamlede data er der opstillet en hydrostratigrafisk model og en hydrologisk model for området. Sidstnævnte er bl.a. brugt til beregning af indvindingsoplandet og det grundvandsdannende område for Astrup Vandværk. Hovedparten af kortlægningsområdet udgøres af et morænelandskab fra næstsidste istid, der overvejende består af sandede aflejringer. Således består de terrænnære jordlag overvejende af smeltevandssand. Der er dog også moræneler, bl.a. i den østlige del af området samt ferskvandsaflejringer i forbindelse med vandløb. De miocæne aflejringer i kortlægningsområdet udgøres hovedsageligt af glimmerler med enkelte tynde lag af glimmersand og enkelte steder tynde lag af kvartssand, og der vurderes ikke at være væsentlige sandede, miocæne aflejringer i området. Karakteristisk for kortlægningsområdet er en markant N-S gående dalstruktur, der kan følges fra Varde Søndre Plantage i nord til Tarp syd for kortlægningsområdet. Dalen varierer i bredden og når en dybde mellem kote -125 og -140 m. Dalen har skåret dybt ned i de prækvartære lag og er opfyldt med kvartært sand og ler. Dalstrukturen udgør et væsentligt grundvandsmagasin for området. Grundvandsressourcen ved Astrup Kortlægningsområde kan karakteriseres ved, at den udgøres dels af et dybtliggende grundvandsmagasin i den før omtalte dalstruktur dels af et grundvandsmagasin, der både er beliggende i dalstrukturen, men også strækker sig ud på flankerne, og stort set er til stede indenfor hele kortlægningsområdet. Det er vurderet, at der generelt sker en grundvandsdannelse i hele kortlægningsområdet, kun langs Astrup bæk er der opadrettet gradient og ingen grundvandsdannelse. Grundvandskvaliteten viser at der lokalt er fundet nitrat i de terrænnære magasiner, men også at nitrat ikke udgør et generelt problem for drikkevandskvaliteten i området. Grundvandsmagasinerne er primært præget af vandtyperne C og D og således kendetegnet ved reducerende forhold. Der er et højt indhold af aggressiv kuldioxid i stort set alle boringer i kortlægningsområdet uanset hvilket magasin der er tale. På samme måde er der generelt et meget højt jernindhold i alle boringerne i området. Der er ikke fundet miljøfremmede stoffer i kortlægningsområde. Arealanvendelsen i kortlægningsområdet består primært af landbrug og i mindre grad af byområde og natur, således udgør landbrugsarealer 85 % af det samlede areal indenfor OSD. Der er i kortlægningsområdet små til mellemstore husdyrsbedrifter. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Sammenfatning 3

8 Den potentielle nitratudvaskning er beregnet som et gennemsnit for Den gennemsnitlige udvaskning fra markblokkene indenfor OSD er beregnet til 39 mg/l. Der er kun én V2 kortlagt forureningslokalitet indenfor OSD. Med udgangspunkt i sårbarheden, vurderet ud fra lertykkelserne over grundvandsmagasinet og vandkvaliteten, er der ikke udpeget nitratfølsomt indvindingsområde eller indsatsområde med hensyn til nitrat. På baggrund af kortlægningen foreslås bl.a. at der indenfor OSD, dog primært i områder med stor eller nogen sårbarhed foreslås, udpeges nye skovrejsningsområder og der iværksættes initiativer til fremme af skovrejsning i eksisterende skovrejsningsområder. Det foreslås endvidere, at da den naturlige grundvandskvalitet ved Astrup Vandværk er problematisk, som følge af forhøjet indhold af jern og aggressiv kuldioxid, vil det være hensigtsmæssigt, at Esbjerg Forsyning sikrer, at der indvindes på en sådan måde at vandkvaliteten ikke forringes yderligere. 4 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Sammenfatning

9 3. Vandindvindingsstruktur I dette kapitel beskrives den nuværende vandindvinding i kortlægningsområdet, herunder fordelingen af indvindingstyper og vandmængder. Der er særlig fokus på de almene vandforsyningers indvinding. Indvindingsstrukturen har betydning i forhold til arealanvendelse og sårbarhed, specielt i de områder, hvor indvindingen anvendes til drikkevand. Indvindingsstrukturen har endvidere betydning for, hvordan grundvandsressourcen belastes. Der er i kortlægningsområdet i 2011 tilladt en samlet vandindvinding på knap 1,1 mio. m 3. Der blev i 2011 indvundet i alt m 3, heraf udgjorde indvindingen til de almene vandforsyninger m Astrup Vandværk Astrup Vandværk blev etableret i 1995 som aflastning for Forum Vandværk. Vandværket anvender 7 boringer til vandindvinding. Alder, dybde og filterinterval for vandværkets indvindingsboringer fremgår af figur 3.1. DGU nr Udført år Dybde m.u.t. Filter m.u.t Figur 3.1 Astrup Vandværks indvindingsboringer. Vandværket har en indvindingstilladelse på 1,2 mio. m 3 /år. Der indvindes omkring m 3. Udviklingen i indvindingen ses på figur 3.2. Figur 3.2 Indvindingen ved Astrup Vandværk. Fordelt på boringerne fordeler indvindingen sig som vist på figur 3.3. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 5

10 Figur 3.3 Indvindingen ved Astrup Vandværk. Boringerne er opdelt i 2 grupper, så figuren er lettere at aflæse. Vandindvindingen har samlet set været faldende gennem hele perioden. De sidste 4 år har indvindingen dog været rimelig stabil. Som det fremgår af figur 3.3 er der stor variation i indvindingen fra den enkelte boring. Esbjerg Forsyning har oplyst, at dette bl.a. hænger sammen med at boringernes anvendelse prioriteres efter redoxforholdene i den enkelte boring. På figur 3.4 er vist er et profilsnit langs med vandværkets indvindingsboringer. Boringerne ligger stort set på en linie over ca. en kilometer i en nordvest til sydøstlig retning. 6 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

11 Figur 3.4 Indvindingsboringerne ved Astrup Vandværk. Profilet går fra nord mod syd. Som det ses af figuren er boringerne filtersat forholdsvis dybt, undtagen DGU , der er filtersat i 2 intervaller hhv m.u.t. og m.u.t. Der indvindes fra et dybtliggende magasin af smeltevandssand. Generelt er der i boringerne meget vekslende lag af smeltevandssand, -silt og -ler samt moræneler. I boring DGU nr er der et tyndt lag af glimmerler, forholdsvis tæt ved terræn. Der er tale om en flage af glimmerler. Der er generelt lidt flere lerlag, som muligvis er sammenhængende, i de nordligste af boringerne. Den del af grundvandsmagasinet hvorfra der indvindes er ikke beskyttet af et sammenhængende dæklag af ler, men de mange mindre lag af ler (smeltevandsler og moræneler) og til dels silt giver sammenlagt en god beskyttelse af magasinet i forhold til påvirkninger fra overfladen. 3.2 Andre vandindvindinger Ud over indvinding af grundvand til Astrup Vandværk, er der i kortlægningsområdet indvinding af vand til markvanding og til vanding af husdyr. Beliggenhed af indvindingsanlæggene er vist på figur 3.5. Oplysningerne stammer fra Jupiter databasen. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur 7

12 Figur 3.5 Beliggenhed af indvindingsanlæg ved Astrup Kortlægningsområde. Indenfor Astrup Kortlægningsområdet ses primært markvandingsanlæg udover Astrup Vandværk. I figur 3.6 er vist de tilladte indvindingsmængder og den samlede indvinding i 2011 indenfor kortlægningsområdet. Indvindingstype Indvinding i m 3 i 2011 Tilladt mængde m 3 pr. år Vandværk Markvanding Andet Figur 3.4 Fordelingen af den tilladte og den faktisk indvundne vandmængde mellem de forskellige indvindingstyper. Langt hovedparten af den tilladte indvindingsmængde er givet til Astrup Vandværk. Den tilladte indvinding til markvanding udgør 18 %. Udover ovennævnte indvindingsanlæg foregår der i kortlægningsområdet indvinding til enkeltindvindere. Disse husholdningsanlæg indvinder i størrelses orden 100 til 200 m 3 årligt og den samlede indvinding fra disse anlæg er minimal i forhold til den øvrige indvinding i området. 8 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Vandindvindingsstruktur

13 4. Grundvandsressourcen Kapitel 4 er en gennemgang og sammenstilling af de eksisterende kortlægningsresultater. Der tages udgangspunkt i følgende emner: Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Grundvandskvalitet Dataene sammenstilles til en samlet vurdering af ressourcen, herunder sårbarheden af denne. Indledningsvis gennemgås kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i området. 4.1 Gennemførte undersøgelser Denne redegørelse bygger på en række nye og tidligere data og undersøgelser. Her er kort beskrevet de undersøgelser, der er udført i forbindelse med statens afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Der kan læses mere om metoder, data og resultater i de rapporter, der nævnes i referencelisten. Rapporterne kan findes i GEUS rapportdatabase: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Database med grundvandsrapporter ). De geofysiske data, boringsoplysninger og vandkemi kan ligeledes findes på GEUS s hjemmeside: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af National geofysisk database eller valg af National boringsdatabase ). Endelig kan den hydrostratigrafiske og hydrologiske model findes på GEUS s hjemmeside: (fanebladet Digitale data og kort og efterfølgende valg af Modeldatabasen ). Trin 1 Naturstyrelsen har i fået udarbejdet en rapport der opsamler de eksisterende data og kortlægninger i kortlægningsområdet (Trin 1 rapport) /8/. Rapporten konkluderede bl.a. at det var hensigtsmæssigt at få indsamlet nye vandkemiske data og få udført en synkronpejlerunde. Geofysiske kortlægninger Der er gennemført en SkyTEM kortlægning /9/. Undersøgelsen havde bl.a. til formål at bidrage som væsentlige data til den geologiske forståelse og den hydrostratigrafiske model for området, herunder kortlægning af dæklag, magasiner og magasinbund. Tolkningen af resultaterne fra de geofysiske undersøgelser giver fordelingen af sand og ler i lagserien inden for den dybde, som i grundvandsmæssig sammenhæng er interessant. Geologisk og hydrostratigrafisk model I 2012 har Naturstyrelsen Ribe fået opstillet en hydrostratigrafisk model for Astrup Kortlægningsområde. /10/. For at den hydrostratigrafiske tolkning kan anvendes til en efterfølgende hydrologisk strømningsmodel, strækker den hydrostratigrafiske model sig ud over kortlægningsområdets afgrænsning og afgrænses bl.a. mod sydvest af kysten mellem Esbjerg og Hjerting. Modellens afgrænsning fremgår af figur 4.1. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 9

14 Hydrologisk strømningsmodel Der er på baggrund af ovennævnte hydrostratigrafiske model fra 2012 opstillet en grundvandsmodel for området ligeledes i 2012 i modelværktøjet GMS /11/. Modellen er bl.a. anvendt til at beregne indvindingsoplande til vandværkerne. Grundvandskemiske undersøgelser Naturstyrelsen Ribe har udtaget 13 vandprøver fra kortlægningsområdet. Data er indberettet til Jupiter. Der er endvidere lavet et notat om de grundvandskemiske forhold i kortlægningsområdet /12/. Indmåling og pejling af boringer Naturstyrelsen Ribe har i forbindelse med kortlægningen indmålt 47 boringer og pejlet i alt 90 filtre. Data er indberettet til Jupiter. Datagrundlaget for bl.a. den geologiske model i området for så vidt angår geofysik og boringer fremgår af figur Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

15 Figur 4.1 Oversigt over de geofysiske undersøgelser og boringer i kortlægningsområdet. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 11

16 Som det fremgår af figuren er der andre geofysiske data end SkyTEM undersøgelsen ved Astrup Kortlægningsområde, bl.a. er der TEM data ved Forumlund og MEP data ved Ravnsbjerg. Disse data er ikke indsamlet i forbindelse med Astrup kortlægningen, men indgår i datagrundlaget for den geologiske og hydrostratigrafiske model. 12 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

17 4.2 Grundvandsmagasiner og dæklag Et af de væsentligste resultater fra den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning er afgrænsningen af grundvandsmagasinerne og deres dæklag. Vurderingerne bygger i høj grad på den geologiske og hydrostratigrafiske model, der er opstillet for Astrup Kortlægningsområdet i 2012/10/ Geologiske og landskabsmæssige forhold De geologiske aflejringer og jordlagene er kortlægningsområdets grundvandsmagasiner og beskyttende dæklag. Derfor er kendskab til aflejringernes fordeling vigtig for de hydrologiske strømningsmønstre, den konkrete mulighed for vandindvinding og for bestemmelse af grundvandets sårbarhed. Desuden er sedimenternes fysiske og mineralogiske forhold vigtige for grundvandsstrømningen og vandkemien. Ud over den nuværende opbygning er det vigtigt at kende lagenes dannelseshistorie, da det kan forklare hydrologiske og vandkemiske problemstillinger. Ligeledes er forståelsen af de dybereliggende strukturer i aflejringerne væsentlig, da disse i høj grad har medvirket til udformningen af grundvandsmagasiner og dæklag. Landskabet og de terrænnære jordlag På figur 4.2 ses de terrænnære jordlag, som de er tolket af GEUS /2/. Den øverste meter af jordlagene består overvejende af smeltevandssand. Der er dog også moræneler, bl.a. i den østlige del af området samt ferskvandsaflejringer i forbindelse med vandløb. Figur 4.2 Jordartskortet for Astrup Kortlægningsområde /2/. På figur 4.3 er vist et udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark /3/. Der er tale om et morænelandskab fra den næstsidste istid Saale med overvejende sandbund, men også med spredte forekomster af lerbund. Området udgør en del af Esbjerg Bakkeø. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 13

18 Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende sandbund. Morænelandskab fra næstsidste istid, overvejende lerbund. Figur 4.3 Uddrag af Per Smeds landskabskort over Danmark /3/. Prækvartæret De prækvartære lag, der har betydning for grundvandet, er fra perioden Miocæn (Neogen). Derover følger de yngre lag fra perioden Kvartær, der består af aflejringer fra istider og mellemistider. Grænsefladen mellem Miocæn og Kvartær kaldes prækvartæroverfladen. De prækvartære sedimenter består af miocæne aflejringer. De miocæne aflejringer stammer fra en periode, hvor havet gentagne gange hhv. oversvømmede landets kystlinje og trak sig tilbage. De miocæne aflejringer i kortlægningsområdet udgøres hovedsageligt af glimmerler med enkelte tynde lag af glimmersand og enkelte steder tynde lag af kvartssand, og der vurderes ikke at være væsentlige sandede, miocæne aflejringer i området. En stratigrafisk beskrivelse af den miocæne lagserie i området baserer sig på Forumlund boringen, DGU nr , der er beliggende i den sydlige del af Varde Søndre Plantage, lige nord for Astrup Kortlægningsområde. Lagserien består på nær af et par tynde sandlag udelukkende af lerede, marine aflejringer, dateret til Hodde og Arnum Formationen /14/. Der foregår en løbende kortlægning af de begravede dale i Danmark /4/. Der er tale om en kortlægning, som Naturstyrelsen bidrager til, men som foregår uafhængigt af kortlægningen i de enkelte kortlægningsområder. Kortlægningen af de begravede dale bygger primært på de geofysiske data, der løbende indsamles i forbindelse med den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning. Udpegningen af disse begravede dale er således alene foretaget, hvor der er data tilstede. Dalenes udbredelse uden for disse kortlægningsområder er derfor ukendt, men dalene må formodes også at være til stede her. Kortlægningen af de begravede dale har vist tilstedeværelsen af en række dalsystemer ved Astrup, hvor prækvartæret gennemsættes af dalstrukturer, der er udformet under Kvartærperioden. Dalene fremgår af figur Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

19 Figur 4.4 Dalstruktur ved Astrup Kortlægningsområde /4/. Der er kortlagt en omtrent N-S gående, veldokumenteret, helt begravet dal, RIB2, der kan følges fra Varde Søndre Plantage i nord til Tarp syd for kortlægningsområdet. Dalen når en dybde mellem kote -125 og -140 m og varierer i bredden mellem 0,7 og 2 km i kote 40 m, men vurderes bredere højere oppe i lagserien /4/. Der er flere mindre, dybe, svagt dokumenteret dale med en ØSØ-VNV orientering i dette dalsystem, se figur 4.4. RIB2 er i de nedre dele eroderet ned i miocænt glimmerler, mens selve dalene er fyldt op med især smeltevandssand med indslag af smeltevandsler /4/. Flere dybe boringer bekræfter sandede aflejringer i den begravede dal, men angiver også, at lagserien er omlejret med omlejrede miocæne sandede og lerede aflejringer i den kvartære lagserie. Den nye SkyTEM kortlægning bekræfter de beskrevne dale med en central nord-syd gående dal ned igennem Astrup Kortlægningsområde med 2 dale vinkelret derpå øst for hoveddalen og en mulig ekstra dal mellem de 2 dale, så der i alt optræder 3 dale vinkelret på hoveddalen. Kvartæret De kvartære aflejringer består overvejende af sandede og grusede smeltevandsaflejringer med vekslende lag af smeltevandsler og silt og stedvist moræneler. Den kvartære mægtighed afhænger overordnet af prækvartæroverfladens kotemæssige beliggenhed. Hvor dalstrukturen er skåret dybt ned i prækvartæret kan den kvartære lagserie være op til 180 m tyk, mens den uden for dalstrukturerne kun er mellem 10 og 50 m tyk. Der beskrives flere boringer i den begravede dal RIB2 med omlejrede miocæne sandede og lerede aflejringer i den kvartære lagserie. Dette ses bl.a. i boringerne DGU nr , , , og ,som er beliggende i den begravede dal RIB2 og indenfor Astrup Kortlægningsområde. Muligvis kan nogle af disse lag tolkes som interglaciale aflejringer og ikke omlejrede miocæne lag. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 15

20 De kvartære aflejringen henføres hovedsageligt til Saale istiden. I den sydlige del af det geologiske modelområde kan der i den kvartære lagserie erkendes marine aflejringer tilhørende Holstein interglacial, og der vil herunder være tale kvartære aflejringer tilhørende Elster istiden eller ældre kvartære aflejringer Geologisk og hydrostratigrafisk model De prækvartære lag består hovedsageligt af mellem til øvre miocæne lerede aflejringer. Der kan således ikke erkendes mulige miocæne grundvandsmagasiner som f.eks. Bastrup og Odderup Formationerne i området. De kvartære aflejringer består som tidligere nævnt overvejende af sandede og grusede smeltevandsaflejringer med vekslende lag af smeltevandsler og silt og stedvist moræneler. Det er vurderet, at der kan erkendes 3 mere eller mindre sammenhængende sandmagasiner i kvartæret. Med udgangspunkt i den geologiske forståelse er der opstillet en 3D model af de geologiske lag, der har betydning for grundvandets strømning. Modellen er en hydrostratigrafisk model, som er opbygget med gennemgående lag, der mere tager sigte på at skelne mellem lagenes hydrauliske egenskaber end på den geologiske dannelse af de enkelte lag. Modelområdet dækker hele kortlægningsområdet og udgør et areal på 162 km 2. Den hydrostratigrafiske model er opdelt i 7 modellag bestående primært af enten sand eller ler svarende til et magasinlag eller et dæklag. Lithologierne silt, ler, tørv og gytje, glimmerler, glimmersilt, kul samt betegnelsen vekslende lag er indeholdt i de hydrostratigrafiske lerlag. Tilsvarende er betegnelserne sand, grus og sten indeholdt i de hydrostratigrafiske sandlag. Den hydrostratigrafiske model består primært af kvartære lag, se figur 4.5, mens de miocæne lerlag udgør bunden af modellen. Kvartær Hydrostratigrafiske lag Ler 1 Sand 1 Ler 2 Sand 2 Ler 3 Sand 3 Lithologi Smeltevandsler, moræneler Smeltevandsand, morænesand, sen- og postglacial sand Smeltevandsler, moræneler, miocæne glimmerlers flager, Holstein aflejringer Smeltevandssand, Holstein sand Smeltevandsler, moræneler, miocæne glimmerlers flager Smeltevandssand, Holstein sand Miocæn Bundlag Glimmerler, stedvist glimmersand Figur 4.5 De tolkede hydrostratigrafiske flader. De kvartære sandlag består af øverste af Sand 1, der er en forholdsvis udbredt sandenhed bestående hovedsageligt af kvartært smeltevandssand, men også sen- og postglacialt sand. Sand 2 er den mellemste kvartære sandenhed, mens Sand 3 er den nederste sandenhed, der primært ses som dalfyld i de begravede dalstrukturer i området Grundvandsmagasiner Med udgangspunkt i lagene fra den hydrostratigrafiske model (se figur 4.5) er udbredelsen af de primære grundvandsmagasiner nærmere gennemgået og præsenteret. Magasin Sand 2 Det øverste primære grundvandsmagasin er Sand 2. Magasinet er rimeligt tykt i forbindelse med dalstrukturerne, og strækker sig ud over dalenes rande, men tynder ud uden for dalstrukturerne. På figur 4.6 ses udbredelsen (tykkelsen) af grundvandsmagasinet. Magasinet er udbredt i stort set hele OSD. 16 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

21 Figur 4.6 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand 2. Magasin Sand 3 Det egentlige dalmagasin Sand 3 fremgår af figur 4.7. Figur 4.7 Udbredelse og tykkelse af magasinet Sand 3. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 17

22 Det er fra Sand 3 magasinet at Astrup Vandværks indvindingsboringer indvinder. Som det fremgår af figur 4.7 er dalmagasinet tolket som værende forholdsvis smalt, mellem 500 og m bredt, men meget tykt i dele af dalen Dæklag Med udgangspunkt i modellagene fra den hydrostratigrafiske model er udbredelsen og tykkelsen af dæklagene over grundvandsmagasinerne beskrevet og præsenteret. Dæklag over det øverste primære magasin Sand 2 Det øverste primære grundvandsmagasin udgøres af Sand 2. Dæklagene over dette magasin udgøres af lerlagene Ler 2, Sand 1 og Ler 1. I forhold til grundvandsbeskyttelsen af magasinet er det de lerede dæklag, der er de væsentligste. Udbredelsen af Ler 1 fremgår af figur 4.8. Figur 4.8 Udbredelse af Ler 1. Da Ler 1 er beliggende helt terrænært, og derfor må forventes at være iltet og opsprækket til en vis dybde, og da laget samtidig kun har en begrænset udbredelse indgår dette lag ikke i beskyttelsen af Sand 2. Det er således alene Ler 2 der giver Sand 2 en beskyttelse mod nedsivningen af nitrat og eventuelle miljøfremmede stoffer fra overfladen. På figur 4.9 er vist lertykkelse over Sand 2, repræsenteret ved Ler 2. Som det ses af figur 4.9, er lerdækket tyndt i den østlige og vestlige del af området, men i den centrale del, (i forbindelse med de begravede dale), er der tykkere lerlag. 18 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

23 Figur 4.9 Udbredelse af Ler 2. Dæklag over det primære magasin Sand 3 Dalmagasinet Sand 3 udgør det egentlige indvindingsmagasin til Astrup Vandværk. Beskyttelsen af grundvandsmagasinet udgøres af lertykkelse over Sand 2 plus tykkelsen af Ler 3. På figur 4.10 er vist den akkumulerede lertykkelse over Sand 3. Denne består af Ler 2 sammenlagt med Ler 3. Figur 4.10 Akkumuleret ler (Ler 2 plus Ler 3) over Sand 3. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 19

24 Der er generelt en god lertykkelse over grundvandsmagasinet Sand 3, hvorfra Astrup Vandværk indvinder. Kun helt kildepladsnært er der tilsyneladende et lidt ringere lerdække over magasinet. 20 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

25 4.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af overfladerecipienterne, herunder navnlig vandløbene, samt en beskrivelse de potentiale- og strømningsmæssige forhold i grundvandsmagasinerne. Beskrivelsen bygger på Jupiter data, Naturstyrelsens temakort med bl.a. vandløb og ikke mindst på den grundvandsmodel /11/, der er opstillet for området Overfladerecipienter Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. Vandløbenes beliggenhed fremgår af figur Kortlægningsområdet ligger ved et vandskel for så vidt angår vandløbene, således udspringer Astrup bæk indenfor kortlægningsområdet og Ålegrøften udspringer umiddelbart vest for og Gjesing bæk udspringer umiddelbart syd for kortlægningsområdet. Alslev Å løber nord for kortlægningsområdet. Alslev Å ender i Ho Bugt. Astrup bæk løber mod nord til Alslev Å. Ligeledes Ålegrøften ender i Alslev Å, dog betydeligt længere nedstrøms end Astrup bæk. Gjesing bæk løber mod syd og ender i Esbjerg Havn. Figur 4.11 Vandløb i kortlægningsområdet. Som det fremgår af figur 4.11 er der en målestation (31.18) med vandføringsdata umiddelbart nord for kortlægningsområdet. Derudover er der en række målesteder, som anvendes ved synkronmålinger i vandløbssystemet. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 21

26 4.3.2 Vandbalance og potentialeforhold Med udgangspunkt i den opstillede hydrostratigrafiske model, jf. afsnit 4.2.2, er der opstillet en grundvandsmodel i området /11/. Grundvandsmodellen dækker et område, der er større end Astrup Kortlægningsområdet og dækker i alt knap 162 km 2. Infiltrationen til grundvandsmagasinerne reduceres med dybden fra 506 mm/år til det øverste terrænnære magasin til 18 mm/år til Sand 3. Omregnet til årlig grundvandsdannelse udgør denne 82 mio. m 3 til det terrænnære magasin og 2,8 mio. m 3 til Sand 3. Af tabel i figur 4.12 ses infiltrationen til de enkelte magasinlag. Endvidere er vist den årlige indvinding fra de enkelte lag i modellen. Det skal bemærkes at tallene gælder hele modelområdet og ikke kun Astrup Kortlægningsområdet. Grundvandsdannelse mm/år Grundvandsdannelse mio. m 3 /år Indvinding mio. m 3 /år Sand ,9 Sand ,6 Sand ,8 1,9 Figur 4.12 Grundvandsdannelsen til de enkelte magasinlag. Den samlede årlige grundvandsdannelse er således betydelig i forhold til den samlede vandindvinding, der foregår i kortlægningsområdet, jf. kapitel 3. Det skal dog bemærkes, at næsten 2/3 af den grundvandsdannelse der sker til det dybe dalmagasin indvindes. Grundvandsdannelsen til det øverste grundvandsmagasiner Sand 1 er i høj grad styret af overfladevandssystemet, således er der opadrettet gradient nær vandløb og drænede områder, dvs. der sker ingen grundvandsdannelse her. Ellers er der er en høj grundvandsdannelse (større end 400 mm) til øverste terrænnære magasin Sand 1 indenfor hele kortlægningsområdet, se figur Figur 4.13 Grundvandsdannelse til magasin Sand Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

27 Udpegningen af områder med opadrettet gradient til det øverste terrænnære magasin skal anvendes i forbindelse med vurderingen af de nitratfølsomme indvindingsområder, se kapitel 6. Vha. grundvandsmodellen er potentialet (vandtrykket) i hvert grundvandsmagasin modelleret. Potentialerne er stort set ens i alle 3 magasiner. Det simulerede potentiale for det primære magasin Sand 3, fremgår af figur Figur 4.14 Modelleret grundvandspotentiale for magasin Sand 3. Der er et grundvandsskel der stort set følger den sydlige afgrænsning af kortlægningsområdet i retningen nordvest-sydøst. Vandet strømmer herfra mod nord ind i kortlægningsområdet og op mod Alslev Å, hvis påvirkning kan ses på potentialet, dog ikke så tydeligt som ved det terrænnære magasin. Der er udarbejdet et potentialekort alene ude fra synkronpejlede data fra Dette kort viser det samme overordnede strømningsbillede, dog med mere lokale variationer af potentialebilledet. Der kan henvises til den hydrologiske model for området /11/ Indvindingsoplande og grundvandsdannende oplande Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel er der beregnet indvindingsopland og grundvandsdannende områder for de Astrup Vandværk. Indvindingsoplandene omfatter de arealer, hvor modellen viser, at der strømmer grundvand til vandværkets indvindingsboringer. De grundvandsdannende områder er de infiltrationsområder, hvor der siver vand ned fra de terrænnære lag og herfra strømmer videre til indvindingsboringerne. Størrelsen af såvel indvindingsoplandene og de grundvandsdannende områder er afhængig af indvindingsmængdens størrelse. Der er ved Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 23

28 beregningerne taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde for vandværket. Indvindingen er fordelt ligeligt mellem boringerne, se figur Vandværk Astrup Vandværk Lag i grundvandsmodellen DGU nr Tilladt indvinding m 3 /år Figur 4.15 Astrup Vandværks boringer. Indvindingstilladelsen delt ud på boringer og indvindingslag for vandindvindingen. For den tilladte indvindingsmængde er indvindingsoplandet og de grundvandsdannende områder beregnet ved backwards tracking af partikler fra indvindingsboringerne, hvor partikler fra indvindingsboringerne er sporet baglæns til grundvands-spejlet nær terræn. Modellen er kørt til stationære forhold dvs. indtil alle partiklerne har nået grundvandsspejlet. Til de yderste partikelbanerne er tillagt en buffer på 100 m, svarende til cellestørrelsen i grundvandsmodellen, jf. GeoVejledning nr. 2 /h/, se figur Denne bufferzone er et udtryk for den usikkerhed der er i modellen. Figur 4.16 Partikelbaner for modelscenariet med den tilladte indvindingsmængde og bufferzone. 24 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

29 For yderligere at vurdere usikkerheden på indvindingsoplandet er der udført 5 modelscenarier, hvor der er ændret på indvindingsmængderne (+ 25%), på nedbørsmængderne (+/- 25%) og på en række af de hydrauliske parametre der indgår i modellen (hydrauliske ledningsevne i Sand 1 og drænkonduktancen). På figur 4.17 er vist den samlede mængde partikelbaner for de forskellige modelscenarier. Indvindingsoplandet indeholder en fællesmængde af langt hovedparten af partikelbanerne. Det er set bort fra enkelte outlayers og de partikelbaner der strækker sig under Alslev Å, da disse ikke vurderes realistisk. Figur 4.17 Indvindingsopland, bufferzone samt partikelbaner for modelscenariet med den tilladte indvindingsmængde og partikelbaner for de 5 øvrige modelscenarier /11/. De grundvandsdannende oplande er ikke afgrænset med en polygon, men udgøres af partikelbanernes endepunkter. På figur 4.18 ses de grundvandsdannende områder ved det modelscenarie, hvor der tages udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde, samt de grundvandsdannende områder for de øvrige modelscenarier, hvor der som tidligere nævnt bl.a. er ændret på indvindingsmængderne og nedbørsmængderne. Som det ses af figur 4.18 foregår al grundvandsdannelse i den sydlige og delvis i den centrale del af indvindingsoplandet. Der er vurderet på grundvandets alder i form af transporttid hen til boringerne, for så vidt angår det modelscenarie, hvor der er taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde. Resultatet ses af figur Som det fremgår af figuren er langt hovedparten af partiklerne under 100 år om at nå vandværkets boringer. Det skal bemærkes, at Esbjerg Forsyning har fået opstillet en grundvandsmodel der bl.a. dækker området ved Astrup. Der er ligeledes beregnet partikelbaner i denne grundvandsmodel. Esbjerg Forsyning har på den baggrund vurderet ovennævnte indvindingsopland, jf. figur 4.17, og er enig i udpegningen af indvindingsoplandet for Astrup Vandværk, som det areal der bør prioriteres i indsatsplanen. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 25

30 Figur 4.18 Grundvandsdannende områder /11/. Figur 4.19 Transporttider hen mod indvindingsboringerne /11/. 26 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

31 4.4 Grundvandskvalitet Grundvandets kemiske sammensætning er et produkt af alle de påvirkninger, vandet har været udsat for på vejen fra terrænoverfladen til indtagsfiltret. Den kemiske sammensætning af en vandprøve afspejler derved indirekte vandets alder, dæklagenes beskaffenhed og det geokemiske miljø generelt. Nedenfor beskrives de væsentligste hovedstoffer, der beskriver de grundvandskemiske forhold og processer i området, samt de hovedstoffer og miljøfremmede stoffer, der udgør et problem for grundvandskvaliteten Naturlige stoffer Nitrat Nitrat er væsentligt i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet, afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt jordlagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt længe før, det når grundvandsmagasinet. Er der målt nitrat i grundvandet, kan grundvandsmagasinet karakteriseres som sårbart overfor påvirkninger fra overfladen, herunder også andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. Der er analyseret for nitrat i 26 boringer i kortlægningsområdet. Det højeste fund er på 83 mg/l, mens middelværdien (inkl. analyser uden fund) er på 7,9 mg/l. Der er fundet nitrat (> 1 mg/l) i 5 boringer, mens der ikke er fundet nitrat eller kun i et meget lille indhold i 21 boringer. Der er således fundet nitrat i grundvandsmagasinerne i ca. en femtedel af de undersøgte boringer. To af de 5 boringer med nitrat indeholder mere en 50 mg/l. I DGU nr er der fundet 66 mg/l. Boringen er filtersat fra 30 til 35 mut. i magasinlag Sand 2. I DGU nr , filter 1 er der fundet 83 mg/l. Denne boring er filtersat fra 36,5 til 38,5 mut. og ligeledes i Sand 2. Det skal bemærkes, at filter 2 i samme boring filtersat fra 23,5 til 26,5 mut er uden nitrat. På figur 4.20 og 4.21 er vist nitratindholdet i de 2 øverste magasiner. Nitrat er kun fundet i de øverste magasiner Sand 1 og Sand 2. Det skal bemærkes, at hovedparten af boringerne i begge magasiner dog er uden nitrat. Det skal endvidere bemærkes, at ingen af Astrup Vandværks indvindingsboringer i Sand 3 indeholder nitrat. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 27

32 Figur 4.20 Nitratindhold i boringerne i Sand 1 Figur 4.21 Nitratindhold i boringerne i Sand 2 28 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

33 Når nitratindholdet sammenholdes med dybden til filtertop ses at de boringer der indeholder nitrat primært er filtersat indenfor de øverste 40 m. Sammenfattende for nitrat kan det konkluderes, at der er fundet nitrat i de øvre dele af de kvartære magasinerne, men at der generelt er tale om fund der kun lokalt udgør et problem. Der er i jordlagene forhold der betyder, at den nedsivende nitrat reduceres inden det når de dybere dele af grundvandsmagasinerne. Sulfat Sulfatindholdet er ikke fundet problematisk i forbindelsen med gennemgangen af de grundvandskemiske forhold, men nitrat og sulfat er de afgørende indikatorer i forhold til at beskrive magasinernes redoxforhold, hvorfor sulfat er gennemgået her. Grænseværdien for sulfat i drikkevand er 250 mg/l og i ingen af boringerne er der fundet et indhold i nærheden af grænseværdien, således er højeste målte indhold 100 mg/l. Der er analyseret for sulfatindhold i 25 boringer. Laveste indhold er 9,5 mg/l og middelværdien er 40 mg/l. Et højt sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der er tilført mere sulfat til grundvandet end der naturligt er indeholdt i nedsivende vand. Kilden vil ofte være pyritoxidation. Pyritoxidation finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer pyritholdige jordlag. Pyritoxidationen reducerer ilt- og nitratindholdet under dannelse af bl.a. sulfat. Et højt sulfatindhold kan derfor skyldes, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende jordlag er belastet med nedsivende nitrat, eller at vandspejlet, som følge af kraftigt oppumpning, ligger lavt således, at der kan trænge ilt dybt ned i jordlagene. I 5 boringer er der et sulfatindhold over 50 mg/l, hvor indholdet bl.a. må tilskrives pyritoxidation, hvor nedsivende nitrat reduceres under dannelse af sulfat. Et lavt indhold af sulfat indikerer, at der er tale om meget reducerende forhold i magasinet, hvor sulfat omdannes til svovlbrinte. Et lavt indhold af sulfat kan dog også hænge sammen med stillestående gammelt vand. Stillestående gammelt vand er et resultat af en ringe gennemstrømning af grundvand i magasinet, og denne type grundvand har som udgangspunkt et lavt sulfatindhold. I 6 boringer er der et lavt sulfatindhold under 20 mg/l, der indikerer, at der er tale om sulfatreducerende forhold i grundvandsmagasinet. Hovedparten af boringerne har et indhold af sulfat mellem 20 og 50 mg/l. På figur 4.22 ses fordelingen af sulfat i boringerne i magasinerne Sand 2, der er det magasin, hvor der primært er fundet sulfatkoncentrationer over 50 mg/l. De 3 af boringerne med sulfat over 50 mg/l er pejleboringer tilhørende Esbjerg Forsyning. DGU nr er en markvandingsboring. Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 29

34 Figur 4.22 Sulfatindhold i boringerne i Sand 2. ph og aggressiv kuldioxid Grundvandets ph-værdi er et udtryk for vandets surhed. Ved neutrale forhold er ph=7, mens ph er lavere ved sure forhold og højere ved basiske forhold. I kortlægningsområdet er der 11 boringer, hvor grundvandet har en ph på eller over 7, mens 15 boringer har en ph værdi under 7. Dette indikerer, at der overvejende er forsuret vand. Det generelt lave ph indikerer aggressivt til forsuret vand. Grundvandet kan indeholde et overskud af kuldioxid, der ikke har reageret med jordlagenes indhold af kalk. Dette overskud af kuldioxid kan bestemmes i en vandprøve som aggressiv kuldioxid. Aggressiv kuldioxid i grundvandet optræder, hvor der ikke er tilstrækkelig med kalk i jordlagene over grundvandsmagasinet til at neutralisere den kuldioxid, der siver ned fra overjorden. Kuldioxid er indeholdt i regnvandet, men dannes også ved omsætning af organisk stof, f.eks. døde plantedele. Der må ikke være aggressiv kuldioxid i drikkevandet, da det opløser de kalkbelægninger, der normalt beskytter bl.a. galvaniserede vandrør mod tæring. Der er fundet relativt høje koncentrationer af aggressiv kuldioxid i stort set alle de 25 boringer, der er analyserede. Kun 1 boring er helt uden aggressiv kuldioxid, mens 22 boringer har et indhold over 10 mg/l. Det højeste fund er på 90 mg/l, mens middelværdien er omkring 25 mg/l. Jern Jern findes generelt i store mængder i jorden. Under iltfrie forhold vil der være jern opløst i vandet, mens der ikke vil være opløst jern i vandet, når der er ilt og nitrat til stede. Ligeledes vil der under sure forhold, f.eks. i prækvartære magasiner eller kvartære magasiner uden dæklag af moræneler fra den seneste istid, være et højt jernindhold, fordi der kan opløses mere jern i surt vand. 30 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen

35 Der er analyseret for jern i 25 boringer i kortlægningsområdet. I 21 boringer fundet et jernindhold, der overskrider over 1 mg/l og kun 3 boringer er helt uden jern. Det højeste fund er på 19 mg/l, mens middelværdien er på 8 mg/l. Ikke mindre end 11 boringer har et jernindhold over 10 mg/l. Det høje jernindhold er fundet i alle de 3 magasiner magasiner. Forskellene på jernindholdet vurderes at være afhængig af de lokale forhold, der er dog en sammenhæng mellem højt jernindhold og stor filterdybde, se figur De højeste jernkoncentrationer er således fundet i det dybeste magasin. Figur 4.23 Jernindhold sammenholdt med filtertop i boringen. Arsen Arsen kan ofte være et problematisk stof, fordi grænseværdien for drikkevand er meget lav (5 µg/l). Et mindre indhold af arsen kan fjernes ved den almindelige vandbehandling på vandværket. Et højere indhold kan kræve en speciel vandbehandling, hvor arsen fældes med jern. Der er målt for arsen i 24 boringer, hvor den højeste koncentration er 3 ug/ Middelværdien er 0,7 ug/l. På baggrund heraf vurderes arsen ikke som et vandkvalitetsmæssigt problem i området Vandtype Ud fra en række af de redoxfølsomme hovedstoffer og beregnede parametre: Ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og forvitringsgrad, har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i 4 vandtyper /f/. Der er i Geo-Vejledning nr. 6 /g/ opstillet en algoritme på baggrund af denne klassifikation. Vandtyperne i kortlægningsområdet er bestemt med udgangspunkt i denne algoritme. På figur 4.24 er vist fordelingen af vandtyperne i magasin Sand 3. Som det fremgår af figur 4.24 har alle boringer i Sand 3 vand af typen C eller D. Vandtype C indikerer mindre sårbare forhold, hvor magasinet kun indirekte er påvirket fra overfladen, mens vandtype D indikerer ikke sårbare forhold, hvor magasinet ikke er påvirket fra overfladen. Vandtyperne i området viser således, at Sand 3 generelt er velbeskyttede fra påvirkninger fra overfladen. Som det fremgår af figur 4.24 er 2 boringer karakteriseret som vandtype Dx. Vandtype Dx er et udtryk for, at der er redoxmodsætninger i vandprøverne. Der skyldes at vandet er forvitret samtidig med at det er reduce- Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen 31

36 ret. Normalt vil forvitret vand, dvs. vand hvor der er forholdsvis mere calcium og magnesium opløst i vandet end hydrogencarbonat, optræde ved de mere overfladepåvirkede vandtyper A og B, og ikke ved den beskyttede vandtype D. Dette forhold hænger sammen med at generelt er tale om kalkfattige jordlag i kortlægningsområdet. I sådanne jordlag optræder der ofte forvitret vand, selvom det kun i begrænset omfang er påvirket fra overfladen. Figur 4.24 Vandtyper i dalmagasinet Sand Miljøfremmede stoffer Der er analyseret for pesticider i 14 boringer. Der er ikke fundet nogle stoffer i området. Der er analyseret for klorerede opløsningsmidler i 9 boringer. Der har været et tidligere fund af 1,1,1- trichlorethan i DGU nr , men stoffet er ikke genfundet. Der er analyseret for aromatiske kulbrinter i 7 boringer. Alle uden fund. Det vurderes på baggrund af ovenstående, at miljøfremmede stoffer ikke udgør et kvalitetsmæssigt problem i kortlægningsområdet Nitratfront og nitratreduktion Der er ikke foretaget nogen egentlig bestemmelse af jordlagenes nitratreduktionskapacitet ud fra sediment kemi el.lign. Nitratfronten er vurderet ud fra nitratindholdet i boringerne og kan på den baggrund bestemmes til omkring 40 mut. Generelt er nitrat vurderet til kun at være en lokalt problem i området og er som sådan ikke trængt 40 mut. overalt i området. 32 Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Grundvandsressourcen