Redegørelse for Sjørup-Vridsted

Save this PDF as:
 WORD  PNG  TXT  JPG

Størrelse: px
Starte visningen fra side:

Download "Redegørelse for Sjørup-Vridsted"

Transkript

1 Redegørelse for Sjørup-Vridsted Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011

2 Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk kortlægning, grundvandsmagasin, grundvandsbeskyttelse, grundvandskemi, nitrat, indvinding, vandværk, geofysik, potentialeforhold, strømningsretning, indvindingsopland, boringer, arealanvendelse, forureningskilde, sårbare områder, Områder med Særlige Drikkevandsinteresser. ISBN: Udgiver: Udgiverkategori: Miljøministeriet Naturstyrelsen Holstebrovej 31, 6950 Ringkøbing Telefon Statslig År: 2011 Sprog: Copyright Grundkortmateriale: Dansk Må citeres med kildeangivelse. Miljøministeriet, Naturstyrelsen Copyright Kort- og Matrikelstyrelsen 2 Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011

3 Indholdsfortegnelse Liste over figurer Indledning Beskrivelse af området Udførte undersøgelser Geologiske forhold Overordnet geologisk ramme Landskabsformer i kortlægningsområdet Terrænnære jordlag Grundvandsmagasiner og dæklag Hydrologiske forhold Overfladevand Potentialeforhold Vandindvinding Indvindingsoplande Grundvandskemi Nitrat Sulfat Forvitringsgraden Øvrige parametre Vandtyper Grundvandskemiske problemstillinger Arealanvendelse og forureningskilder Nitratbelastning Jordforurening Områdeudpegning Vandværkernes indvindingsoplande Område med særlige drikkevandsinteresser Nitratfølsomme indvindingsområder Indsatsområder med hensyn til nitrat Anbefalinger og indsatser Vridsted Vandværk Geologiske forhold Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandskemi og sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Indsatser Sjørup Vandværk Geologiske forhold Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandskemi og sårbarhed Arealanvendelse og forureningskilder Indsatser Referencer...46 Redegørelse for Sjørup-Vridsted området

4 4 Redegørelse for Sjørup-Vridsted området 2011

5 Liste over figurer Figur 1.1 Figur 2.1 Figur 2.2 Figur 2.3 Figur 2.4 Figur 2.5 Figur 2.6 Figur 2.7 Figur 2.8 Figur 2.9 Figur 2.10 Figur 2.11 Figur 2.12 Figur 2.13 Figur 2.14 Figur 2.15 Figur 2.16 Figur 2.17 Figur 2.18 Figur 2.19 Figur 3.1 Kortlægningsområde mv. Landskabskort (Per Smed) Terrænoverflade Jordartskort (GEUS) Akkumuleret ler i boringerne Vandløb Potentiale Indvindingsanlæg Indvindingsoplande og partikelbaner Nitratindhold Nitrat- og sulfatindhold sammenholdt med filterdybde Udviklingen i niratindhold Sulfatindhold Udvikling i sulfatindhold Vandtyper Arealanvendelsen Skovrejsningsområder Beskyttet natur Potentiel nitratudvaskning Forureningslokaliteter Indvindingsoplande Liste over figurer 5

6 Figur 3.2 Figur 3.3 Figur 3.4 Figur 4.1 Figur 4.2 Figur 4.3 Figur 4.4 Figur 4.5 Figur 4.6 Figur 4.7 Figur 4.8 Figur 4.9 Figur 4.10 Figur 4.11 Figur 4.12 Figur 4.13 Figur 4.14 Figur 4.15 Akkumuleret ler og vandtyper Revideret NFI Indsatsområde med hensyn til nitrat Boringsplacering og indvinding ved Vridsted Vandværk Geologisk profil ved Vridsted Vandværk Geofysisk lertykkelseskort Indvindingsopland og potentialelinier ved Vridsted Vandværk Indvindingsopland og transporttid ved Vridsted Vandværk Udvikling i sulfatindhold Nitratudvaskning, forureningskilder mv. i oplandet til Vridsted Vandværk Boringsplacering og indvinding ved Sjørup Vandværk Geologisk profil ved Sjørup by kildeplads Geologisk profil ved Sjørup plantage kildeplads Indvindingsopland og potentialelinjer ved Sjørup Vandværk Indvindingsopland og transporttid ved Sjørup Vandværk Indvindingsopland og transporttid ved Sjørup Vandværk med fuld indvinding Udvikling i nitrat- og sulfatindhold Nitratudvaskning, forureningskilder mv. i oplandet til Sjørup Vandværk 6 Liste over figurer

7 1 Indledning Grundvandskortlægningen blev tidligere udført som led i amternes administration af vandforsyningsloven, ifølge hvilken amterne skulle kortlægge vandressourcernes beliggenhed, størrelse, kvalitet og naturlige beskyttelse mod forurening, samt gennemføre en zonering af områder med særlige drikkevandsinteresser (OSD) og af indvindingsoplande til almene vandforsyninger. Grundvandskortlægningen og zoneringen varetages i dag af Naturstyrelsen, som er en del af Miljøministeriet. omhandler anbefalingerne og indsatsforslagene specifikt for hvert vandværk. Formålet med zoneringen er: At opnå en afgrænsning af delområder, der er særligt følsomme overfor én eller flere typer forurening, med angivelse af hvilken eller hvilke typer forurening de anses for følsomme overfor. At opnå en afgrænsning af områder, hvor en særlig indsats til beskyttelse af grundvandet er nødvendig. Zoneringen danner grundlag for udarbejdelse af indsatsplaner for grundvandsbeskyttelsen. Indsatsplanerne udarbejdes af kommunerne jf. Vandforsyningsloven. Denne rapport sammenfatter den hidtidige kortlægning i et område omkring Sjørup og Vridsted og skal således danne grundlag for Viborg Kommunes indsatsplanlægning i dette område. Kortlægningsområdet består af indvindingsoplandene til Sjørup og Vridsted vandværker. På figur 1.1 er vist de reviderede indvindingsoplande til de 2 vandværker, som de fremtræder, efter de er tilpasset kortlægningsresultaterne, se også kapitel 3. Der er ikke udpeget OSD indenfor det område, redegørelsen dækker. Rapporten er opbygget således, at kapitel 2 er et grundlæggende kapitel, som giver et regionalt overblik over områdets geologi og grundvandsforhold i bred forstand. Kapitel 3 omhandler de forskellige områdeudpegninger, og kapitel 4 1 Indledning 7

8 8 1 Indledning Figur 1.1. Kortlægningsområdet omkring Sjørup og Vridsted med angivelse af vandværker, boringer og de reviderede indvindingsoplande.

9 2 Beskrivelse af området Kapitel 2 er en gennemgang af geologiske og hydrologiske forhold samt af vandforsyningsstrukturen og arealanvendelsen. Kortlægningsgrundlaget, som består af kortlægningsresultaterne fra de forskellige kortlægninger og modeller, der er udført og opstillet i området, præsenteres løbende gennem rapporten. 2.1 Udførte undersøgelser TEM Kortlægning ved Sjørup /1/. Kortlægning af modstandsforholdene ned til ca. 150 meters dybde. Kortlægningen dækker et område nord for Sjørup. Der er målt 96 TEM-sonderinger. Kortlægningen viste, at der i de øverste 60 til 100 meter af lagserien primært findes høje modstande, svarende til sandede aflejringer. Der er ikke fundet sammenhængende lavmodstandslag, svarende til lerlag over sandmagasinerne i området. Der er udpeget to lokaliteter som mulige fremtidige kildepladser+ MEP kortlægning ved Vridsted /2/. Kortlægning af modstandsforholdene ned til ca. 70 meters dybde. Kortlægningen dækker et område vest for Vridsted. Der er målt 9,2 km MEP. Kortlægningen viste generelt høje modstande i området, der tolkes som både sandede og siltede aflejringer. Der er kun tolket en meget lille samlet lertykkelse i kortlægningsområdet ved Vridsted. AEM beregning af indvindingsoplande /3/. Der er opstillet en et lags AEM model til beregning af indvindingsoplandene for Sjørup og Vridsted vandværker. Der er taget udgangspunkt i den tilladte indvindingsmængde ved beregning af indvindingsoplandene. Transporttiden for vandpartiklernes bevægelse hen mod boringerne er endvidere beregnet. 2 Beskrivelse af området 9

10 2.2 Geologiske forhold Overordnet geologisk ramme Kortlægningsområdet ved Sjørup og Vridsted er beliggende umiddelbart nord for israndslinjenfra sidste istid (Hovedopholdslinjen). Området er beliggende mellem Karup Ådal og Daugbjerg. Ved Daugbjerg ligger Mønsted Salthorsten, som er kendetegnet ved højtliggende Danien Kalk i et område, hvor undergrunden er præget af tertiære sand- og leraflejringer. Sjørup og Vridsted kortlægningsområdet ligger dog uden for salthorstens afgrænsning og udgøres primært af et sandbundsdomineret morænelandskab fra sidste istid med dødisrelief Landskabsformer i kortlægningsområdet På figur 2.1 er vist et udsnit af Per Smeds Landskabskort over Danmark /4/. Landskabet er mod vest fladt og udgøres af en smeltevandsflodslette, mens det mod øst er forholdsvis kuperet og er præget af dødisrelief Beskrivelse af området

11 Figur 2.1. Udsnit af Per Smeds Landskabskort /4/ med angivelse af indvindingsoplandene (blå polygoner). Sjørup Vandværk er placeret på en bakkeø med dødisrelief foran randmoræner, der er beliggende mod nordøst, mens Vridsted Vandværk er beliggende på smeltevandsflodsletten ved Karup Å. Figur 2.2 viser terrænet i kortlægningsområdet. Datagrundlaget er den digitale højdemodel udleveret af Naturstyrelsen Vestjylland /5/. Højdemodellen viser terrænoverfladens højde. De laveste terrænniveauer optræder i ådalene med niveauer under kote +15 meter. Ådalene gennemskærer højereliggende områder. De højeste niveauer op til omkring kote +55 meter optræder ved Sjørup Plantage. 2 Beskrivelse af området 11

12 Figur 2.2. Terrænoverfladens højde /5/. På kortet er endvidere vist vandløbene. Det ses, at terrænet omkring Sjørup er meget kuperet, og der ses flere områder med terrænkoter op til +55 meter. Vest for Sjørup og i retning mod Vridsted stiger terrænet svagt op mod en langstrakt sydvest-nordøst gående bakke øst for Vroue. Herfra falder terrænet ned mod Vridsted. Ved Vridsted falder terrænet markant ned mod Karup Å fra +30 meter til +5 meter Terrænnære jordlag I kortlægningsområdet udgøres den øverste meter af lagpakken overordnet af aflejringer bestående af sand. Dette ses på figur 2.3, som viser et udsnit af GEUS jordartskort /6/, som angiver jordarten ned til ca. 1 m u.t. I størstedelen af området består aflejringerne Figur 2.3. Uddrag af digitalt Jordartskort 1: udarbejdet af GEUS /6/ Beskrivelse af området

13 af morænesand og smeltevandssand. Der er dog også indslag af ferskvandssand og senglacialt ferskvandssand. Der er god overensstemmelse mellem jordartskortet, terrænforholdene og landskabstyperne i området. Bakkeøerne med dødisrelief er generelt forbundet med morænesand (MS), mens smeltevandsflodssletterne er forbundet med senglacial ferskvandssand (TS). Langs vandløbene ses forekomster af ferskvandssand (FS). lertykkelse i boringer indenfor de øverste 30 m af lagserien er præsenteret. Som det fremgår af figuren, er der begrænset med ler i boringer, navnlig i området ved Sjørup. I indvindingsoplandet til Vridsted er billedet mere broget, idet der ses enkelte boringer med tykke lerlag og boringer helt uden ler Grundvandsmagasiner og dæklag Ved Vridsted indvindes fra et sand/gruslag som er beliggende ca m u.t. Tykkelsen af magasinet er væsentlig mindre end den samlede mægtighed af dæklagene. Over magasinet ses vekslende lag af smeltevandssand, -silt og -ler. Ved Sjørup indvindes fra et sand/gruslag, som er beliggende ca m u.t. Over magasinet ses vekslende lag af smeltevandssand og -silt. Grundvandsmagasinet må betragtes som et frit magasin, som opad afgrænses af vandspejlet. Vandspejlet er her beliggende m u.t. Dæklagene over magasinerne består af vekslende lag dog primært af sandede og siltede aflejringer. En vurdering af de eventuelle beskyttende lerlag ses af figur 2.4, hvor den akkumulerede Figur 2.4. Akkumuleret ler i boringerne indenfor de øverste 30 m. 2 Beskrivelse af området 13

14 2.3 Hydrologiske forhold Beskrivelsen af de hydrologiske forhold i området omfatter en beskrivelse af vandløbene samt de potentiale- og strømningsmæssige forhold. Endvidere redegøres for vandindvindingen i området samt for de beregnede indvindingsoplande til vandværkerne i området. Datagrundlaget bygger på data fra GEUS Jupiter database, Naturstyrelsens temakort med bl.a. vandløb og en AEM grundvandsmodel /3/, der er opstillet i Overfladevand Grundvandsudstrømning til vandløb og søer har sammen med de topografiske forhold betydning for trykniveauet i grundvandet og dermed strømningsretningen af grundvandet. Fjord. Syd for Sjørup Plantage strømmer Sejbæk i retning mod vest ud til Karup Å. Området nord for Sjørup udgør således et område, hvor der udspringer vandløb, der strømmer mod hhv. nordvest og nordøst Potentialeforhold Der er opstillet et potentialekort for det regionale grundvandsmagasin i området /7/, se figur 2.6. Der er i området reelt kun et magasin, da der ikke er et sammenhængende lerlag, der giver mulighed for at adskille magasinerne. Potentialeforholdene er i styret af de topografiske forhold og til en vis grad af vandløbene. Bemærk potentialetoppunktet ved Sjørup og nord herfor. På nedenstående figur 2.5 er vist vandløbene i området. Karup Å strømmer mod nord umiddelbart vest for Vridsted Vandværk. Nord for samme vandværk ligger Børsting Bæk og Tvevadmølle Bæk, der strømmer ud til Karup Å. Umiddelbart øst for Sjørup udspringer Jordbro Å og Præstegårdsbækken (der strømmer til Jordbro Å). Jordbro Å strømmer mod nordøst og ender i Hjarbæk Figur 2.5. Vandløb med vandløbsnavne Beskrivelse af området

15 Figur 2.6. Potentialet for grundvandsmagasinet Vandindvinding Indvindingen i kortlægningsområdet foregår dels til vandværker dels til markvanding. Derudover er der en række enkeltindvindere i området. Den samlede indvinding fra disse er dog begrænset i forhold til vandværker og markvanding. Figur 2.7 viser indvindingsanlæggene i området. Der er taget udgangspunkt i data fra Jupiter databasen. Enkeltindvindere er ikke med på figuren. Figur 2.7. Indvindingsanlæg opdelt efter type. 2 Beskrivelse af området 15

16 Vandværk Indvindingstilladelse (m 3 /år) Aktuel indvinding 2010 (m 3 /år) Aktive indvindingsboringer (DGU nr.) Tabel 2.1. Vandværkerne i området. Sjørup (Sjørup by) (Sjørup Plantage) Vridsted , I området findes to almene vandværker: Sjørup Vandværk og Vridsted Vandværk. Sjørup Vandværk har to kildepladser, én i byen og én i Sjørup Plantage. Vandværkerne indvandt samlet ca m 3 i Der er meddelt en samlet tilladelse til vandværkerne på m 3. Vandværkernes tilladelse, aktuelle indvinding samt aktive indvindingsboringer fremgår af tabel 2.1. Der er til de markvandingsanlæg og andre indvindingsanlæg (ekskl. vandværker), der fremgår af figur 2.7 meddelt indvindingstilladelser på omkring i alt ca m 3 årligt Indvindingsoplande Der er opstillet en AEM-model /3/ med henblik på at beskrive strømningsforholdene i områdets primære grundvandsmagasiner og ikke mindst på at beregne indvindingsoplande til Sjørup Vandværk og Vridsted Vandværk. Da der ikke formodes at være betydende sekundære magasiner i området, er grundvandsforholdene modelleret som ét udbredt magasin. Modellen er opstillet med gennemsnitlige indvindingsdata for perioden for anlæg større end m 3 /år. Grundvandsdannelsen til modellen er fastsat ud fra grundvandsdannelsen til det øverste lag i DK-modellen (2003). Der er en gennemsnitlig grundvandsdannelse i modelområdet på 226 mm/år. AEM-modellen er benyttet til at beregne indvindingsoplande på baggrund af partikelbanetransport. Udgangspunktet for oplandsberegningerne er en årlig tilladt indvinding for Sjørup og Vridsted vandværker på hhv m 3 og m 3, mens den gennemsnitlige indvinding for perioden benyttes for de resterende anlæg. For Sjørup Vandværk er den tilladte indvindingsmængde på m 3 delt ligeligt mellem de 2 kildepladser. Der er dog også gennemført to yderligere oplandsberegninger, hvor der er anvendt en tilladt indvindingsmængde på i alt m 3 ved hver kildeplads, som ses i afsnit 4.2, hvor forholdene ved Sjørup Vandværk præsenteres. For hver aktiv boring hørende til Sjørup Vandværk og Vridsted Vandværk er der tildelt et antal partikler. Partiklernes vej bagud til vandspejlet afgrænser herefter indvindingsoplandet. Resultatet for de beregnede partikelbaner ses på figur 2.8. Partikelbanerne er tematiseret efter alder, hvilket giver mulighed for at vurdere opholdstiden i magasinet. Af figuren ses, at de beregnede partikelbaner til Vridsted Vandværk forløber ca. 4 km i østlig retning fra indvindingsboringerne til et potentialetoppunkt nord for Sjørup. Afgrænsningen af de dele af indvindingsoplandet, der er beliggende længst væk fra kildepladsen er forholdsvis usikker, da indvindingsoplandet er meget smalt og således meget afhængigt af potentialeforholdene. De to kildepladser til Sjørup Vandværk ligger ca. 750 m fra hinanden, hvilket afstedkommer to forskellige partikelbaneretninger. Den nordlige kildeplads er beliggende i et saddelpunkt i det beregnede potentialekort, hvilket medfører en opsplitning af partikelbanerne i en nordvestlig og sydøstlig retning. Partikelbanerne til den sydlige kildeplads i Sjørup Plantage forløber ca. 750 m i nordøstlig retning, hvorfra de drejer skarpt mod sydøst. Det skal nævnes, at potentialet er meget fladt nord for Sjørup, og at eventuelle flere pejlinger fra området kunne ændre potentialebilledet. Det beregnede opland til Sjørup Vandværk er derfor usikker bestemt ved aldre højere end år, idet oplandet befinder sig i et saddelpunkt i potentialekortet /3/ Beskrivelse af området

17 Figur 2.8. Partikelbaner og indvindingsoplande. På figur 2.8 er ligeledes vist de endelig indvindingsoplande. Disse omkredser partikelbanerne, men skærer dog de yderste tynde led af partikelbanerne væk, da disse er forholdsvis usikre. Endvidere er der ved indvindingsoplandet taget hensyn til 300 m beskyttelseszonen rundt om hver vandværksboring. Der er ikke foretaget en beregning af de grundvandsdannende oplande. Da der generelt ikke er et sammenhængende lerdække over grundvandsmagasinerne i området antages det, at der sker en grundvandsdannelse i store dele af området og således også indenfor indvindingsoplandene til de 2 vandværker. De lokale forhold ved Vridsted Vandværk viser dog, at der er finkornede sedimenter i dæklagene over magasinet ved kildepladsen. Den primære grundvandsdannelse til vandværket sker således sandsynligvis et stykke ude i oplandet. For Sjørup Vandværk antages det, at der ske en grundvandsdannelse indenfor hele indvindingsoplandet til vandværkets 2 kildepladser. 2 Beskrivelse af området 17

18 2.4 Grundvandskemi Kendskab til de grundvandskemiske forhold og de enkelte stoffers koncentrationer i grundvandet og ikke mindst den tidslige udvikling i stofkoncentrationerne er væsentlig, når grundvandsressourcens kvalitet og sårbarhed skal vurderes. De data, der præsenteres, er fra Jupiter-databasen (udtrukket 1. oktober 2011). De vandkemiske data er præsenteret med forskellige signaturer efter hvilken dybde, de er filtersat. Med udgangspunkt i den seneste analyse fra hver boring, er der udarbejdet en række kort, der viser indholdet af en række relevante stofparametre i boringerne. Endvidere er der udarbejdet tidsserier for en række stoffer med henblik på at vurdere den tidslige udvikling Nitrat Nitrat er væsentligt i forhold til at vurdere grundvandskvaliteten og grundvandsmagasinets sårbarhed. Nitrat i store koncentrationer er sundhedsskadeligt og vil endvidere være et udtryk for, at magasinet er sårbart for påvirkning fra overfladen, og vil således være et signal om, at der kan være andre forurenende stoffer i grundvandet. Grænseværdien for nitrat i drikkevand er 50 mg/l. Nitrat stammer fra gødningen, som spredes på landbrugsarealerne, men der vil også under naturarealer ske en udvaskning af nitrat i forbindelse med nedbrydningen og omsætningen af det organiske stof i jordbunden. Udvaskningen under naturarealer, som ofte er i størrelsesorden 10 mg/l til 20 mg/l, er dog betydeligt mindre end under landbrugsarealer. Hvorvidt den nedsivende nitrat når grundvandsmagasinet afhænger af jordens evne til at nedbryde og omsætte nitraten. Såfremt dæklagene har tilstrækkelig med reduktionskapacitet, i form af bl.a. pyrit, vil nitraten blive nedbrudt, før det når grundvandsmagasinet. Er der målt nitrat i grundvandet, kan grundvandsmagasinet karakteriseres som sårbart overfor påvirkninger fra overfladen, herunder kan magasinet også være sårbart overfor andre stoffer som f.eks. miljøfremmede stoffer. På figur 2.9 ses fordelingen af nitrat i kortlægningsområdet. Figur 2.9. Nitratindholdet i boringerne, vurderet ud fra seneste analyse Beskrivelse af området

19 0 mg/l Hovedparten af boringerne indeholder ikke nitrat. De boringer, der indeholder nitrat, findes i den centrale og østlige del af området, bl.a. ved Sjørup Vandværk. Dybde til filtertop Der foreligger en analyse med et nitratindhold på 342 mg/l i den centrale del af området. Analysen er dog fra 1967 og den specifikke - meget høje - koncentration skal ikke tillægges nærmere betydning. Boringen er filtersat 11 m u.t., så et nitratindhold af en vis størrelse må forventes. I en boring, i den nordlige del af området ved Dalsgårde, er der fundet 100 mg/l nitrat i en analyse fra Det fremgår ikke af boringsoplysningerne i hvilken dybde, boringen er filtersat. Det antages dog at være indenfor de øverste 25 m u.t. 70 Nitrat Sulfat På figur 2.10 er nitratindholdet sammenholdt med dybden til filtertop. Figur Nitratindhold og sulfatindhold sammenholdt med filtertop. Boringerne med et indhold af nitrat er filtersat indenfor de øverste 40 meter, og 40 m u.t. vurderes umiddelbart at være et udtryk for nitratfronten. Figur Udviklingen i nitratindhold Med udgangspunkt i boringer med et indhold af nitrat (dvs. et indhold over 1 mg/l) er den tidslige udvikling vurderet, idet der er optegnet tidsserier for boringer med 2 eller flere analyser, se figur Der er kun 3 boringer for hvilke, der kan optegnes tidsserier. DGU nr og tilhører Sjørup Vandværk, mens DGU nr er en husholdningsboring. 80 Grundlaget er for spinkelt til, at der kan vurderes en tendens. mg/l Beskrivelse af området 19

20 2.4.2 Sulfat I det nedsivende regnvand er der ofte en naturlig sulfatkoncentration på 20 mg/l til 50 mg/l. Et sulfatindhold over 50 mg/l indikerer, at der er tilført mere sulfat end der naturligt er indeholdt i det nedsivende regnvand. Kilden kan være gødning eller residualt saltvand, men vil ofte skyldespyritoxidation. Pyritoxidation finder sted, når iltet eller nitratholdigt vand passerer pyritholdige jordlag. Pyritoxidationen reducerer ilt- og nitratindholdet under dannelse af bl.a. sulfat. Et højt sulfatindhold indikerer således, at grundvandsmagasinet og/eller de overliggende jordlag kan være belastet med nedsivende nitrat, eller at vandspejlet, som følge af kraftigt oppumpning, ligger lavt således, at der kan trænge ilt dybt ned i jordlagene. Grænseværdien for sulfat i drikkevandet er 250 mg/l. Stort set alle boringer indeholder et sulfatindhold på mellem 50 og 80 mg/l. Indholdet er således lettere forhøjet i forhold til normalt til nedsivende regnvand. Dette hænger sandsynligvis sammen med pyritoxidation som omtalt tidligere. At alle boringer stort set har sammen sulfatindhold, ses også af figur 2.10, der viser sulfatindholdet i forhold til filterdybden. Der ses ingen sammenhæng mellem filterdybde og sulfatindhold. Den tidslige udvikling af sulfatindholdet er vist på figur Der er taget udgangspunkt i boringer med 2 eller flere analyser. Et lavt indhold af sulfat under 20 mg/l indikerer, at der er tale om meget reducerende forhold i magasinet, hvor sulfat omdannes til svovlbrinte. Et lavt indhold af sulfat kan dog også hænge sammen med stillestående gammelt vand, der som udgangsniveau havde et lavt sulfatindhold. På figur 2.12 ses fordelingen af sulfatindholdet i boringerne. Der er ingen sammenhæng mellem sulfatindhold og filterdybde. Figur Sulfatindholdet i boringerne i området Beskrivelse af området

21 Figur Tidslig udvikling i sulfatindholdet. DGU nr og tilhører Vridsted Vandværk. DGU nr og tilhører Sjørup Vandværk Der er forholdsvis få data til at vurdere den tidslige udvikling. De boringer, der kan opstilles en tidsserie for, er alle vandværksboringer. For disse boringer er der en generel stigende tendens. Koncentrationerne er dog ikke alarmerende, men indikerer, at der foregår en nitratreduktion i jordlagene Forvitringsgraden Når der kun sker en opløsning af kalk (calciumkarbonat) med nedsivende kuldioxidholdigt vand, vil der være ligevægt mellem grundvandets indhold af calcium og magnesium i forhold til indholdet af hydrogenkarbonat. Dette forhold (i milliækvivalenter) betegnes forvitringsgraden. En forvitringsgrad på 1 afspejler en grundvandstype, som er et resultat af udvaskning af kalkholdige jordlag med kulsyreholdigt vand. Forvitringsgraden vil blive større end 1 og grundvandet dermed forvitringspræget, når der ikke er kalk i jordlagene, eller når der optræder andre syrer end kulsyre i jordlagene, f.eks. ved oxidation af pyrit, hvorved der dannes svovlsyre. Ved opløsning af kalk (calciumkarbonat) med svovlsyre bliver ikke alt karbonaten omdannet til hydrogenkarbonat, idet en del forsvinder som kuldioxid og vand. Når grundvandet er forvitringspræget, betyder det således, at grundvandet er påvirket af pro- cesser fra overfladen i større eller mindre grad og dermed i et vist omfang sårbart. Alle boringer i området har en forvitringsgrad, der er klart større end 1, og grundvandet er således i høj grad præget af forvitring Øvrige parametre Der er ikke nogle af de øvrige hovedbestanddele, der er kritiske for indvindingen i området. Kloridindholdet ligger generelt på et naturligt niveau, det samme gør natriumindholdet. Aggressiv kuldioxid, som kunne være et problem i forhold til de meget sandede geologiske forhold i området, er kun fundet i få boringer og kun i koncentrationer, der let kan fjernes ved normal vandbehandling. Højeste fundne værdi er knap 5 mg/l. Arsen er analyseret i alle vandværksboringerne. Der er fundet fra 0,73 til 3,1 µg/l. Grænseværdien for drikkevand er 5 µg/l Vandtyper En måde at beskrive de grundvandskemiske forhold er ved at beregne vandtypen. Ud fra en række redoxfølsomme stoffer: Ilt, nitrat, sulfat, jern, methan og forvitringsgrad har Miljøstyrelsen opstillet en klassifikation i 4 vandtyper, jf. Zoneringsvejledningen fra 2000 /8/. På figur 2.14 er vist fordelingen af vandtyperne. Det fremgår, at vandtyperne udgøres af type B og type C. mg/l Vandtype A og B er de sårbare vandtyper, der viser, at grundvandet er påvirket direkte fra overfladen. Vandtype C er den delvist beskyttede vandtype, der viser, at grundvandet kun indirekte er påvirket fra overfladen. Vandtype D er den velbeskyttede vandtype, der ikke er påvirket fra overfladen. Der er ingen vandtype D i området Beskrivelse af området 21

22 Figur Vandtyper i kortlægningsområdet Miljøfremmede stoffer Der er generelt kun analyseret for pesticider i området og kun i vandværksboringerne samt i to husholdningsboringer, der begge har været en del af en større undersøgelse om pesticider i husholdningsboringer. I de 7 boringer, som er analyseret for pesticider, er der fundet BAM i to af boringerne. Boringerne tilhører Sjørup Vandværks kildeplads i Sjørup by. Der er tale om hhv. DGU nr og , hvor sidstnævnte er en overboring af DGU nr , der er altså tale om samme boring. Indholdet har ved seneste prøve fra 2008 i DGU nr været på 0,13 µg/l, altså over grænseværdien på 0,1 µg/l. Der er dog muligvis tale om en vandprøve fra det øverste filter i boringen. Det øverste filter er placeret i mellem 21,7 og 24,7 m u.t. Der foreligger ikke i Jupiter databasen en vandprøve fra det dybe filter. Det dybeste filter er placeret i mellem 38 og 44 m u.t. Det skal bemærkes, at vandværket ikke anvender DGU nr i driften. Der har derudover været analyseret for olieprodukter og MTBE i Vridsted Vandværks boringer, men uden fund. Endelig er der analyseret for AOX i 4 vandværksboringer. AOX er en samleparameter, der anvendes i forbindelse med kontrol af vandkvaliteten. Det repræsenterer summen af organisk bundet chlor, brom og jod, der kan adsorberes på aktivt kul under bestemte betingelser. Ved fund af AOX i grundvandet kan det være klorerede opløsningsmidler som f.eks. trichlorethylen, der er årsagen, men det kan også skyldes naturligt forekommende stoffer. Ved fund af AOX bør der derfor analyseres for en række specifikke klorerede opløsningsmidler for at klarlægge, hvilke stoffer der er årsagen til indholdet af AOX. I to af boringerne er der fundet et mindre indhold af AOX. Der er ikke samtidig analyseret for specifikke klorerede opløsningsmidler. De 2 fund, som er i små koncentrationer, tillægges dog ikke umiddelbar betydning. Generelt anbefales det dog, at der udtages vandprøver til analyse for klorerede opløsningsmidler ved de almene boringskontroller ved vandværkerne Grundvandskemiske problemstillinger Grundvandet i kortlægningsområdet er generelt påvirket fra overfladen enten direkte eller indirekte. Der er således fundet nitrat i boringerne ved Sjørup Vandværk, og der er et lettere forhøjet indhold af sulfat, som er stigende. Det lettere forhøjede sulfatindhold indikerer, at der foregår en nitratreduktion af nedsivende 22 2 Beskrivelse af området

23 nitratholdigt vand med pyritoxidation. Nitratreduktionen er i mange tilfælde tilstrækkelig til at holde grundvandet nitratfrit. At grundvandet er påvirket fra overfladen ses også ved, at stort set alle vandprøver i kortlægningsområdet indeholder vand, der har en høj forvitringsgrad. Den høje forvitringsgrad er et udtryk for, at der enten ikke er kalk tilstede i jordlagene eller at der optræder andre syrer end kulsyre i jordlagene, f.eks. ved oxidation af pyrit, hvorved der dannes svovlsyre. Når grundvandet er forvitringspræget, betyder det, at grundvandet er påvirket af processer fra overfladen i større eller mindre grad og dermed i et vist omfang sårbart. Der er kun fundet pesticider (BAM) ved en af Sjørup Vandværks boringer ved kildepladsen i Sjørup by. Indholdet er over grænseværdien. Generelt synes der dog ikke at være problemer mht. pesticider eller andre miljøfremmede stoffer i grundvandet. Det skal bemærkes, at vandværket ikke anvender den pågældende boring med BAM i driften. 2 Beskrivelse af området 23

24 2.5 Arealanvendelse og forureningskilder I forhold til at vurdere grundvandsmagasinernes robusthed med hensyn til at opretholde en god vandkvalitet er det væsentlig at se på arelanvendelsen i området. Navnlig i områder med stor grundvandsdannelse kan arealanvendelsen have betydning for vandkvaliteten i fremtiden. Ud fra AIS data (Areal Informations System) er den overordnede arealanvendelse vurderet og præsenteret på figur Arealanvendelsen i området er primært landbrug. Nær Vridsted by findes naturarealer og skov, men kun en mindre del indenfor indvindingsoplandet til Vridsted Vandværk. Sjørup Vandværks sydlige kildeplads er beliggende i Sjørup Plantage og stort set hele oplandet er beliggende i skoven. I forbindelse med Regionplan 2005 har Viborg Amt udpeget såkaldte skovrejsningsområder og områder, hvor skovrejsning er uønsket, se figur Som det fremgår, er der mod vest udpeget områder langs Karup Å, hvor skovrejsning er uønsket. Derudover er der udpeget et mindre område ved kirken i Vroue, hvor skovrejsning også er uønsket. Der er ingen væsentlige skovrejsningsområder tæt ved vandværkernes indvindingsoplande. Figur Arealanvendelsen i kortlægningsområdet Beskrivelse af området

25 Figur Skovrejsningsområder og uønskede skovrejsningsområder, jf. Regionplan I området er der udpeget en række beskyttede naturtyper. Se figur Det er primært langs de beskyttede vandløb mod nord og vest, at der er udpeget beskyttede moseog engarealer. Der er nogle mindre søer indenfor indvindingsoplandet til Sjørup Vandværk. Figur Beskyttet naturarealer. 2 Beskrivelse af området 25

26 2.5.1 Nitratbelastning Da langt hovedparten af arealerne i kortlægningsområdet udgøres af landbrugsjord, er det væsentligt at se nærmere på nitratbelastningen. Landbrugsdata er registerdata fra 2009, som er udtrukket og bearbejdet af firmaet Conterra for Naturstyrelsen. Disse data er henholdsvis koblet til en bedrift, det vil sige en punktplacering, og til markblokke. Markblokke er en opdeling af landbrugsarealer i markblokke, bestående af en eller flere marker. Grænserne følger typisk faste grænser i landskabet, som f.eks. hegn og vandløb. I en markblok kan der være marker tilhørende forskellige bedrifter. Den viste potentielle nitratudvaskning på figur 2.18 er en sammenkobling af information fra det Generelle Landbrugsregister (GLR), gødningsregnskaberne og en perkulationsberegning. Beregningerne bygger, som nævnt, på data fra Der kan således i dag lokalt være ændrede forhold, som giver ændret udvaskning af nitrat. I forhold til denne redegørelse og det efterfølgende indsatsplanarbejde kan kortene primært bruges som en screening, der viser områder med intensivt dyrkede landbrugsarealer og dermed arealer, hvor der er risiko for en stor udvaskning af nitrat. I indvindingsoplandet til Vridsted Vandværk er der enkelte markblokke, hvor nitratudvaskningen varierer meget, fra under 25 mg/l til over 100 mg/l. Den gennemsnitlige udvaskning fra landbrugsarealerne indenfor indvindingsoplandet er knap 70 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning fra landbrugsarealerne i det nordligste indvindingsopland til Sjørup Vandværk er knap 80 mg/l. Da landbrugsarealerne kun udgør en mindre del af oplandet, er den samlede gennemsnitlige nitratudvaskning væsentligt lavere Jordforurening Med udgangspunkt i data fra Region Midtjylland i juni 2011 findes der i tilknytning til indvindingsoplandet til Vridsted Vandværk ingen forureningslokaliteter, mens der i tilknytning til Sjørup Vandværks to indvindingsoplande findes i alt 4 forureningslokaliteter, som er registreret i forbindelse med jordforureningskortlægningen. To lokaliteter er V2 kortlagt, to lokaliteter er V1 kortlagt. Lokaliteterne er listet i tabel 2.2 og placeringen er angivet på figur Endvidere er lokaliteterne nærmere vist i forbindelse med vandværksbeskrivelserne i kapitel 4. Figur Den potentielle nitratudvaskning opgjort på markblokniveau Beskrivelse af området

27 Tabel 2.2. Forureningslokaliteter i indvindingsoplande. Lokalitetsnr. Branche Status Planlagt indsats Benzin- og oliesalg V2-kortlagt Ingen indsats, pga. risikovurdering Autoreparation V2-kortlagt Ingen indsats, pga. undersøgelse Gartneri-planteskole V1-kortlagt Indledende V2 undersøgelse Genbrug af metalaffald V1-kortlagt Ingen indsats, ikke omfattet af off. indsats Figur Kortlagte forureningslokaliteter i kortlægningsområdet. 2 Beskrivelse af området 27

28 3 Områdeudpegning I dette afsnit præsenteres resultaterne fra den opstillede grundvandsmodel med hensyn til optegning af indvindingsoplandene til de almene vandværker. Sårbarheden af kortlægningsområdet vurderes, og efterfølgende revideres de nitratfølsomme indvindingsområder. Endelig er der udpeget indsatsområder med hensyn til nitrat. 3.1 Vandværkernes indvindingsoplande 3.2 Område med særlige drikkevandsinteresser Der er ikke er udpeget et OSD i kortlægningsområdet. Nærmeste OSD er mod øst ved Daugbjerg, der er beliggende ca. 3 km fra Sjørup Vandværk. Ved Vridsted Vandværk er det nærmeste OSD ved Iglsø mod nordøst. Dette er beliggende ca. 5 km fra Vridsted Vandværk. Med udgangspunkt i den opstillede grundvandsmodel, se afsnit 2.3.4, er indvindingsoplandene til vandværkerne optegnet, se figur 3.1. Indvindingsoplandet er det område, indenfor hvilket grundvandet strømmer hen til den givne indvindingsboring. Der er ved den endelige optegning af oplandene taget hensyn til, at en 300 m beskyttelseszone om hver indvindingsboring skal være indeholdt i indvindingsoplandet. Figur 3.1. Indvindingsoplande ved Vridsted og Sjørup vandværker Områdeudpegning

29 3.3 Nitratfølsomme indvindingsområder Nitratfølsomme indvindingsområder udpeges, hvor grundvandsmagasinerne er sårbare overfor nitrat indenfor OSD eller indenfor almene vandværkers indvindingsoplande. Udpegningen foretages i henhold til Miljømålslovens 8 a. De nitratfølsomme indvindingsområder er oprindeligt udpeget i amtets regionplan, men med udgangspunkt i den detaljerede kortlægning er udpegningen af denitratfølsomme indvindingsområder og sårbarheden i det hele taget nærmere vurderet. Udpegningen af Nitratfølsomt indvindingsområde tager udgangspunkt i Geo-Vejledning nr. 5, Vurdering af grundvandsmagasinernes sårbarhed /9/. Jf. denne vejledning skal arealerne over grundvandsmagasiner, der er kortlagt til nogen eller stor nitratsårbarhed, som udgangspunkt udpeges som nitratfølsomme indvindingsområder. Vurderingen af grundvandsmagasinernes nitratsårbarhed foretages, som angivet i Miljøstyrelsens zoneringsvejledning /8/. Der tages således udgangspunkt i de dele af grundvandsmagasinet, hvor der sker en grundvandsdannelse. I disse dele af grundvandsmagasinet vurderes nitratsårbarheden, hvor der er nitrat i grundvandet, eller hvor den geologiske beskyttelse er ringe, dvs. hvor der er tynde eller ingen dæklag af ler over grundvandsmagasinet. Nitratsårbarheden skal vurderes i forhold til det primære grundvandsmagasin, hvor indvindingen til de almene vandværker foregår og forventes at foregå fremover. Det primære grundvandsmagasin er i såvel Vridsted og Sjørup området et grundvandsmagasin i smeltevandssand. Der er ingen sammenhængende lerlag, der adskiller dette sandlag fra øvrige sandlag i området, og grundvandsmagasinet må betragtes som et stort sammenhængende frit grundvandsmagasin, hvor vandspejlet udgør den øverste afgrænsning af magasinet. Da der er tale om et frit magasin, er der ingen varierende gradientforhold, og der må forventes at foregå grundvandsdannelse over hele arealet. Kriterierne for vurderingen af nitratsårbarheden bygger således alene på den akkumulerede lertykkelse over magasinet og de grundvandskemiske forhold i magasinet, se tabel 3.1. De geologiske forhold har vist, at der tilsyneladende ikke er større sammenhængende lerlag i området. Dette understreges af figur 3.2, der viser den akkumulerede lertykkelse indenfor de øverste 30 m af lagserien i hver boring. På figuren er endvidere vist vandtyperne i området. Som det fremgår af figur 3.2, er der ingen større sammenhængende lerlag over 5 meter indenfor oplandene, der beskytter grundvandsmagasinet. Der ses dog varierende ler i boringerne til Vridsted Vandværk, der kan have en betydning for vandkvaliteten. Vandkvaliteten ved vandværket er da også uden nitrat. Tabel 3.1. Kriterier for sårbarhedsvurderingen. Lertykkelse < 5 m Lertykkelse 5 til 15 m Lertykkelse > 15 m Vandtype A eller B Stor sårbarhed Stor sårbarhed Stor sårbarhed Vandtype C eller D Stor sårbarhed Nogen sårbarhed Lille sårbarhed 3 Områdeudpegning 29

30 Figur 3.2. Akkumuleret ler i boringer og vandtyperne i området. Grundvandsmagasinet er kortlagt til stor nitratsårbarhed. Som tidligere nævnt, skal de arealer, der er beliggende over grundvandsmagasiner, der er kortlagt til nogen eller stor nitratsårbarhed, som udgangspunkt, udpeges som nitratfølsomme indvindingsområder, jf. Geo- Vejledning nr. 5. På figur 3.3 er vist de reviderede nitratfølsomme indvindingsområder, når der tages udgangspunkt i sårbarhedszoneringen. Der har ikke tidligere været udpeget nitratfølsomme indvindingsområder ved Vridsted og Sjørup. Figur 3.3. Reviderede nitratfølsomme indvindingsområder Områdeudpegning

31 3.4 Indsatsområder med hensyn til nitrat Indsatsområder med hensyn til nitrat udpeges indenfor de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor en særlig indsats er nødvendig for at opretholde en god grundvandskvalitet. Udpegningen er sket på baggrund af en konkret vurdering af arealanvendelse, forureningstrusler og den naturlige beskyttelse af vandressourcerne. De udpegede indsatsområder med hensyn til nitrat er de dele af de nitratfølsomme indvindingsområder, hvor der er et dokumenteret behov for en særlig indsats for at begrænse nitratudvaskningen. Indsatserne i indsatsområderne med hensyn til nitrat kan, som udgangspunkt, prioriteres efter en sårbarhedszonering. Men da grundvandsmagasinet generelt er vurderet til stor sårbarhed, er der ikke foretaget en nærmere prioritering af indsatsområderne med hensyn til nitrat på grund af en sårbarhedszonering. Til gengæld kan indsatsområderne med hensyn til nitrat prioriteres efter vandkvaliteten, således er vandkvaliteten ved Sjørup Vandværk allerede påvirket fra overfladen og anbefales umiddelbart prioriteret. Det skal dog bemærkes, at der ved Vridsted Vandværk er tale om en særdeles god vandkvalitet. En vandkvalitet, som det også er væsentligt at beskytte fremover. Vurderet ud fra sårbarheden og arealanvendelsen i området udgør indsatsområderne med hensyn til nitrat de samme arealer, som er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområde, se figur 3.4. Figur 3.4. Indsatsområde med hensyn til nitrat. 3 Områdeudpegning 31

32 4 Anbefalinger og indsatser I dette kapitel opstilles en række anbefalinger og forslag til indsatser specifikt for hvert vandværk på baggrund af kortlægningsresultaterne. De kortlægningsmæssige resultater og problemstillinger er endvidere sammenfattet for hvert vandværk, således at vandværksafsnittene kan læses uafhængigt af den øvrige rapport Anbefalinger og indsatser

33 4.1 Vridsted Vandværk Vridsted Vandværk indvinder vand fra 2 boringer. Den ene boring er beliggende umiddelbart nord for vandværket, mens den anden boring er beliggende knap 100 m sydøst herfor, se figur 4.1. Der har tidligere været en tredje boring DGU nr i tilknytning til vandværket. Der er dog ingen geologiske eller vandkemiske informationer på denne boring, og boringen er i Jupiter databasen angivet som sløjfet/opgivet. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 pr. år og indvandt i 2010 omkring m 3. Udviklingen i indvindingsmængden ses på figur 4.1. Af figur 4.1 ses, at indvindingen lå forholdsvis højt omkring 1990 og toppede i 1992 med omkring m 3. De seneste par år har indvindingen ligget mellem og m Geologiske forhold Der er på figur 4.2 optegnet et profilsnit fra Vridsted Vandværk og i retning mod øst, svarende til indvindingsoplandets retning, se afsnit På profilet er bl.a. vandværkets boringer med de geologiske lag vist. Figur 4.1. Boringernes placering ved Vridsted Vandværk og udviklingen i indvundne vandmængder m3 pr. år Figur 4.2. Profil for Vridsted Vandværks indvindingsopland. 4 Anbefalinger og indsatser 33

34 Vandværkets boringer indvinder fra et lag i smeltevandssand. Boringerne er filtersat hhv. 35,5 til 41,5 m u.t og 35 til 45 m u.t. og indvinder således fra sammen magasin og i sammen dybde. Magasinet er overlejret af et lag af smeltevandsler (angivet i DGU nr ) og smeltevandssilt (angivet i DGU nr ). Det kan undre, at der ikke er overensstemmelse mellem de 2 boringer, der trods alt ligger forholdsvis tæt, men de øvrige boringer i oplandet viser også en blanding af smeltevandssilt og -ler i den geologiske lagfølge. Under alle omstændigheder kan grundvandsmagasinet, hvorfra der indvindes, være dækket af et 15 til 20 meter tykt lag af finere sedimenter. Umiddelbart under terræn er der generelt sand i alle boringer indenfor oplandet. Lagene af smeltevandsler, smeltevandssilt, og længere ude i oplandet af moræneler, er af meget varierende tykkelse, men dog tilstede i stort set alle boringer. Sandmagasinet, hvorfra der indvindes, synes at tynde ud længere ude i oplandet mod øst. Der er udført en MEP kortlægning /2/ i området ved Vridsted. Jf. denne kortlægning er der kun spredte forekomster af lerlag mellem 15 og 30 meter under terræn, se figur 4.3, hvor modstandsforholdene i jordlagene er omsat til en lertykkelse, hvor grænsemodstanden mellem ler og ikke ler er sat til 50 ohmm. Dybdeintervallet 15 til 30 meter svarer omtrentligt til det interval, hvor der er fundet hhv. ler og silt i vandværkets boringer. Ud fra boringsoplysninger og MEP data må det konkluderes, at der ikke er et sammenhængende og beskyttende lag af ler over grundvandsmagasinet, men mere spredte forekomster af ler og silt. Disse forekomster er dog til stede i stort set alle boringer i området. Disse lag har en ikke uvæsentlig betydning for de grundvandskemiske forhold, herunder reduktionen af nedsivende nitrat Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets strømningsretning er rettet fra øst mod vest. Den opstillede grundvandsmodel /3/ har da også beregnet et indvindingsopland, der strækker sig i retningen mod øst fra vandværket, se figur 4.4. Afgrænsningen af de dele af oplandet, der er beliggende længst væk fra kildepladsen er forholdsvis usikker, da indvindingsoplandet er meget smalt og således meget afhængigt af potentialeforholdene Potentialet falder fra omkring knap kote 30 m i øst til kote m inde omkring vandværket. Figur 4.3. Geofysisk lertykkelse i intervallet 15 til 30 m.u.t. ved Vridsted Vandværk /2/ Anbefalinger og indsatser

35 Figur 4.4. Vandværksboringer, indvindingsopland og potentialelinjer ved Vridsted Vandværk. På figur 4.5 er vist den modelberegnede alder (transporttid) af vandpartiklerne fra et givet sted i oplandet til de når vandværksboringerne. Resultaterne stammer fra den opstillede grundvandsmodel /3/. Figur 4.5. Indvindingsoplande og transporttiden for vandpartiklerne på vej mod boringerne. 4 Anbefalinger og indsatser 35

36 Det kan anbefales, at transporttidens fordeling kan bruges til at prioritere de områder, hvor der evt. skal foregå en indsats i forhold til grundvandsbeskyttelsen, således at områder med kortest transporttid generelt prioriteres højest. Det skal dog ved Vridsted Vandværk bemærkes, at de geologiske forhold ved boringerne viser et lokalt dæklag af finkornede sedimenter der betyder, at den primære grundvandsdannelse ikke sker helt lokalt ved boringerne, men et stykke ude i oplandet Grundvandskemi og sårbarhed Seneste analyse for begge boringer er fra den 20. september 2011, der er analyseret for hovedstoffer og pesticider. Der er ingen fund af pesticider. Der er generelt tale om en fin råvandskvalitet. Der er intet nitrat i boringerne og ingen aggressiv kuldioxid. Sulfatindholdet er lettere forhøjet i forhold til et naturligt indhold i nedsivende regnvand. På figur 4.6 er vist den tidslige udvikling af sulfatindholdet. Som det fremgår af figuren, er sulfatindholdet svagt stigende i alle boringer. Det stigende indhold tyder på, at der foregår en nitratreduktion i jordlagene. Drikkevandet fra Vridsted Vandværk overholder alle grænseværdier Arealanvendelse og forureningskilder Inden for indvindingsoplandet er arealanvendelsen dels byområde dels landbrugsarealer, hvor af sidstnævnte udgør langt hovedparten, se figur 4.7. Vandværket og dets boringer er beliggende i Vridsted by. Endvidere skærer indvindingsoplandet den lille by Vroue. Den øvrige del af oplandet udgøres af landbrugsarealer. Umiddelbart udenfor oplandet og nordøst for vandværket er der et mindre skovområde. Der er ingen forureningslokaliteter indenfor oplandet. I landbrugsområderne ses, at den potentielle nitratudvaskning ligger i intervallet fra 50 mg/l til over 100 mg/l. Hovedparten dog indenfor 75 mg/l til 100 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning indenfor oplandet er omkring 70 mg/l. Som nævnt i afsnit 2.5 er den potentielle nitratudvaskning en sammenkobling af data fra 2009 fra det Generelle Landbrugsregister (GLR), gødningsregnskaberne og en mg/l perkulationsberegning. Der kan således i dag lokalt være ændrede forhold, som giver ændret udvaskning af nitrat. I forhold til denne redegørelse og det efterfølgende indsatsplanarbejde kan kortene primært bruges som en screening, der viser områder med intensivt dyrkede landbrugsarealer og dermed arealer, hvor der er risiko for en stor udvaskning af nitrat. Hele oplandet må betegnes som følsomt overfor påvirkninger fra overfladen, hvilket er baggrunden for, at indvindingsoplandet er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde med hensyn til nitrat Indsatser Med udgangspunkt i bl.a. figur 4.7 kan der fremhæves en række punkter, hvor det anbefales at gøre en indsats for at beskytte grundvandsmagasinet og indvindingen ved Vridsted Vandværk. Indvindingsoplandet strækker sig fra Vridsted by og omkring 4 km i retning mod øst. Afgrænsningen af de dele af oplandet, der er beliggende længst væk fra kildepladsen er forholdsvis usikker, da indvindingsoplandet er meget smalt og således meget afhængigt af potentialeforholdene. De lokale forhold ved kildepladsen viser at der er finkornede sedimenter i dæklagene over magasinet. Den primære grundvandsdannelse sker således sandsynligvis et stykke ude i oplandet. Med udgangspunkt i ovennævnte 2 forhold omkring indvindingsoplandet kan det anbefales, at den primære indsats sker i indvindingsoplandet i området mellem Vridsted by og Vroue by. Figur 4.6. Udviklingen i sulfatindholdet i vandværkets boringer Anbefalinger og indsatser

37 Figur 4.7. Nitratudvaskning, indsatssområde mht. nitrat og forureningslokaliteter ved Vridsted Vandværk. Vandkvaliteten er fin uden nitrat og kun med et moderat forhøjet indhold af sulfat. Der er en tendens til et svagt stigende sulfatindhold i vandværkets boringer. Udviklingen er på ingen måde alarmerende, men det anbefales at udviklingen overvåges i forbindelse med de almindelige boringskontroller. Såfremt sulfat koncentrationerne fortsat stiger, anbefales det at overveje, om der skal iværksættes tiltag til reduktion af nitratbelastningen i indvindingsoplandet, da et stigende sulfatindhold, som udgangspunkt, vil være tegn på en stigende nitratbelastning. Arealanvendelsen er primært landbrugsarealer. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning fra landbrugsarealerne er knap 70 mg/l. Vandkvaliteten tyder på, at der indtil videre er tilstrækkeligt med nitratreduktionskapacitet i jordlagene til at holde grundvandet i vandværkets boringer fri for nitrat. Indenfor indsatsområder med hensyn til nitrat kan kommunerne i indsatsplanerne fastsætte skærpede krav til den maksimale tilladelige nitratbelastning på markniveau. Kommunalbestyrelsen kan i medfør af miljøbeskyttelseslovens 26 a pålægge ejeren af en ejendom rådighedsindskrænkning eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre de nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Der ydes fuldstændig erstatning for pålægget. Bestemmelsen vil således kunne anvendes i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at indgå en frivillig aftale på rimelige vilkår. Et påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 26 a forudsætter, at der er vedtaget en indsatsplan, jf. vandforsyningslovens 13 og 13 a, og at kommunen kan tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende område er følsomt for pesticider, og at påbuddet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. Da magasinet generelt er sårbart, anbefales det, at eventuelle fremtidige ændringer i arealanvendelsen kun sker under hensyntagen til grundvandsbeskyttelsen. Således anbefales det, at arealanvendelsen ikke overgår til mere grundvandstruende aktiviteter. Det kunne være hensigtsmæssigt at udpege hele eller dele af indvindingsoplandet som skovrejsningsområde. Generelt indenfor indvindingsoplandet anbefales det, at der ved miljøtilsyn af virksomheder, herunder landbrug, er fokus på at vurdere risikoen for forurening af grundvandet. Det anbefales at tiltag iværksættes, såfremt der vurderes at være en sådan risiko. 4 Anbefalinger og indsatser 37

38 4.2 Sjørup Vandværk Sjørup Vandværk har 2 kildepladser. Ved kildepladsen i Sjørup by er der 2 boringer. Den ene boring er beliggende umiddelbart ved vandværket, mens den anden boring er beliggende knap 50 m øst herfor, se figur 4.8. Boringen DGU nr er en overboret boring ved en tidligere indvindingsboring benævnt DGU nr Boringen indgår ikke i driften. Det er således kun DGU nr , der anvendes til vandindvindingen. Vandværkets anden kildeplads består af en boring, som er beliggende i Sjørup Plantage. Denne kildeplads har indgået i vandværksdriften siden Af figur 4.8 ses, at indvindingen har været støt stigende siden Det skal bemærkes, at store dele af vandværket er blevet renoveret i Geologiske forhold Der er på figur 4.9 optegnet et profilsnit fra Sjørup Vandværk og i retning mod nord, svarende til indvindingsoplandets retning for kildepladsen i byen, se afsnit På figur 4.10 er der et profilsnit for indvindingsoplandet til kildepladsen i Sjørup Plantage. På begge profiler er bl.a. vandværkets boringer med de geologiske lag vist. Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 pr. år og indvandt i 2010 knap m 3. Udviklingen i indvindingsmængden ses på figur 4.8. m3 pr. år Figur 4.8. Boringernes placering ved Sjørup Vandværk og udviklingen i indvundne vandmængder. Det øverste kort viser boringerne ved kildepladsen i byen, mens det nederste kort viser boringen i Sjørup Plantage. Boring DGU nr indgår ikke i driften Anbefalinger og indsatser

39 Figur 4.9. Profilsnit ved indvindingsoplandet i Sjørup by. Den farvede søjle længst mod nord er en såkaldt TEM sondering /1/. Den røde farve indikerer høje modstandsforhold i jordlagene og dermed sandede lag. TEM sonderingen bekræfter således de sandede forhold, som boringerne viser. Figur Profilsnit ved indvindingsoplandet i Sjørup Plantage. 4 Anbefalinger og indsatser 39

40 Som det fremgår af begge profiler, er der primært sandede aflejringer i området. Der er kun enkelte lerede eller siltede lag i boringerne og kun i begrænset lagtykkelse Potentialeforhold og indvindingsopland Grundvandets potentialeforhold viser, at der generelt er et potentialemæssigt højdedrag i området ved Sjørup. Lokalt er der tale om et saddelpunkt, hvor der strømmer vand til kildepladsen i Sjørup by fra både nord og syd. Potentialeforholdene betyder, at indvindingsoplandene bliver forholdsvis korte og ovale, se figur De potentialemæssige forhold betyder, at den præcise strømningsretning er meget usikker og at eventuelle flere eller nyere pejlinger fra området vil kunne ændre potentialebilledet. På grund af potentialeforholdene er de beregnede oplande til Sjørup Vandværks kildepladser forholdsvis usikre /3/. Potentialet ligger omkring kote 30 m ved Sjørup by kildeplads og i kote m ved Sjørup Plantage kildepladsen. Figur Vandværksboringer, indvindingsopland og potentialelinier ved Sjørup Vandværk Anbefalinger og indsatser

41 Figur Indvindingsoplande og transporttiden for vandpartiklerne på vej mod boringerne. Øverst til venstre ses en del af indvindingsoplandet til Vridsted Vandværk. På figur 4.12 er vist den modelberegnede alder (transporttid) af vandpartiklerne fra et givet sted i oplandet, til de når vandværksboringerne. Resultaterne stammer fra den opstillede grundvandsmodel /3/. Det skal bemærkes, at de optegnede indvindingsoplande tager udgangspunkt i en ligelig fordeling af indvindingstilladelsen på i alt m 3 årligt med m 3 til hver kildeplads. Der er dog også gennemført oplandsberegninger, hvor der tages udgangspunkt i at de m 3 indvindes henholdsvis ved kildepladsen i byen og ved kildepladsen i plantagen. Resultatet fremgår af figur 4.13, hvor begge oplande er vist. 4 Anbefalinger og indsatser 41

42 Figur Indvindingsoplande og transporttiden for vandpartiklerne på vej mod boringerne. Der er taget udgangspunkt i en indvinding på m 3 ved hver kildeplads. Beregningerne er dog ikke foretaget samtidigt. Som det fremgår af figur 4.13 bliver partikelbanerne bredere, men ikke væsentligt længere. Pga. 300 m beskyttelseszonen, som er indarbejdet i de allerede optegnede indvindingsoplande, er langt hovedparten af partikelbanerne ved den større indvinding allerede indeholdt i indvindingsoplandene. Med udgangspunkt i partikelbanerne på figur 4.12 kan det anbefales, at transporttidens fordeling bruges til at prioritere de områder, hvor der evt. skal foregå en indsats i forhold til grundvandsbeskyttelsen, således at områder med kortest transporttid prioriteres højest. Som det fremgår af figuren, er der generelt tale om en forholdsvis kort transporttid, før grundvandet når indvindingsboringerne Grundvandskemi og sårbarhed Der foreligger råvandsanalyser for DGU nr fra den 7. maj 2007 og fra den 30. sept for DGU nr Der foreligger endvidere ældre analyser for DGU nr Denne boring er overboret af DGU nr Der er et mindre indhold af nitrat i begge boringer ved kildepladsen i Sjørup by. Endvidere er der et forhøjet indhold af sulfat, som indikerer, at der sker en nitratreduktion i jordlagene med dannelse af sulfat til følge. Nitratreduktionspotentialet er dog ikke stort nok til at holde grundvandet helt fri for nitrat. mg/l Figur Tidslig udvikling i indholdet af nitrat og sulfat i boringerne ved Sjørup Vandværk (kildepladsen i byen). Boring DGU nr indgår ikke i driften. For DGU nr i Sjørup Plantage er der kun resultater i Jupiter databasen for én analyse for hovedbestanddele fra februar 1993 og én analyse for bakterier fra januar _nitrat _nitrat _sulfat _sulfat 42 4 Anbefalinger og indsatser

43 Nitratindholdet viser, at grundvandsmagasinet er sårbart og påvirket fra overfladen. At magasinet er sårbart ses også ved, at der i DGU nr i 2007 er fund af 0,063 ug/l BAM og 11 ug/l AOX. I DGU nr , der er overboringen til ovennævnte boring, er der i 2008 fundet 0,13 ug/l BAM. Der er dog tale om en vandprøve fra det øverste filter i boringen. Det øverste filter er placeret i mellem 21,7 og 24,7 m u.t. Der foreligger ikke i Jupiter databasen en vandprøve fra det dybe filter. Det dybe filter er placeret mellem 38 og 44 m u.t. Det skal bemærkes, at DGU nr ikke indgår i driften. I vandværkets anden boring DGU nr er der analyseret for pesticider i 2007, og der er ikke fundet BAM, men 8 ug/l AOX. BAM (2,6 dichlorbenzamid) er et nedbrydningsprodukt fra et pesticid (dichlobenil), mens AOX er en samleparametre for organiske stoffer bl.a. klorerede opløsningsmidler. Indholdet af BAM er i forholdsvis store koncentrationer. Et indhold på 0,13 ug/l er over grænseværdien for drikkevand på 0,1 ug/l. I drikkevandet fra vandværket har der været målt BAM fra 2002 til Indholdet har ikke på noget tidspunkt været over grænseværdien på 0,1 ug/l. De seneste 2 års drikkevandsprøver har været uden indhold af BAM. Der foreligger ikke analyser til at vurdere, hvorvidt indholdet også er væk i råvandet. I 2 af boringerne er der fundet et mindre indhold af AOX. Der er ikke samtidig analyseret for specifikke klorerede opløsningsmidler, der kan være årsagen til AOX. De 2 fund, som er i små koncentrationer, tillægges dog ikke umiddelbart betydning. Drikkevandet fra Sjørup Vandværk overholder generelt drikkevandskriterierne, og der har kun været enkelte overskridelser af mangan Arealanvendelse og forureningskilder Indvindingsoplandet til kildepladsen i Sjørup by består stort set kun af selve byområdet og i mindre omfang landbrugsarealer. Indvindingsoplandet til Sjørup Plantage kildepladsen består kun af Sjørup Plantage. 4 Anbefalinger og indsatser 43

44 Indenfor indvindingsoplandet til Sjørup by er der konstateret en række forurenede lokaliteter, se figur Der er en V1 lokalitet samt to V2 lokaliter, sidstnævnte lokaliteter er hhv. et tidligere benzin- og oliesalg samt et autoværksted. Også i indvindingsoplandet til Sjørup Plantage kildepladsen er der konstateret en V1 lokalitet. I de forholdsvis få landbrugsarealer, der er indenfor oplandet til Sjørup by, ses, at den potentielle nitratudvaskning primært ligger i intervallet 75 mg/l til mere end 100 mg/l. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning indenfor oplandets landbrugsarealer er knap 80 mg/l. Landbrugsarealerne udgør dog kun en mindre del af indvindingsoplandet, hvorfor den gennemsnitlige nitratudvaskning fra hele oplandet er betydeligt mindre. Begge indvindingsoplande må betegnes som sårbare overfor påvirkninger fra overfladen, og begge indvindingsoplande er udpeget som nitratfølsomt indvindingsområde og indsatsområde med hensyn til nitrat Indsatser Med udgangspunkt i bl.a. figur 4.15 kan der fremhæves en række punkter, hvor det anbefales at gøre en indsats for at beskytte grundvandsmagasinet og indvindingen ved Sjørup Vandværk. Vandkvaliteten viser et mindre indhold af nitrat og et forhøjet indhold af sulfat. Der er en tendens til et stigende sulfatindhold i vandværkets boringer. Der er ligeledes fundet BAM i en af vandværkets boringer. Denne boring indgår dog ikke i driften. Der er iøvrigt ikke fundet BAM i drikkevandet de seneste 2 år. Der er fundet AOX i 2 boringer i små koncentrationer. Fundene tillægges dog ikke umiddelbart betydning, men generelt anbefales det, at der udtages vandprøver til analyse for klorerede opløsningsmidler ved de almene boringskontroller ved vandværket. Det anbefales at overvåge udviklingen af indholdet af nitrat og sulfat og BAM i forbindelse med de almindelige boringskontroller. Det vurde- Figur Nitratudvaskning, indsatsområde med hensyn til nitrat og forureningslokaliteter ved Sjørup Vandværk Anbefalinger og indsatser

45 res ikke nødvendigt, at udtage boringskontroller hyppigere end allerede anbefalet fra Viborg Kommune. Hvis nitrat og sulfat koncentrationerne stiger i vandværkets boringer, anbefales det at overveje, om der skal iværksættes tiltag til reduktion af nitratbelastningen i indvindingsoplandet. BAM skal overvåges i vandværkets indvindingsboring, da der er BAM i vandværkets anden boring, der dog ikke indgår i driften. Ved fund af BAM anbefales det at sikre, at indholdet ikke overskrider drikkevandskvalitetskriteriet i drikkevandet. Der er ingen beskyttende lerlag over grundvandsmagasinerne i indvindingsoplandene, og magasinet må betegnes som sårbart overfor påvirkninger fra overfladen. Dette er bl.a. baggrunden for, at begge oplande er udpeget som nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder med hensyn til nitrat. Arealanvendelsen er kun i mindre omfang landbrugsarealer. Den gennemsnitlige potentielle nitratudvaskning fra landbrugsarealerne er knap 80 mg/l. Vandkvaliteten viser, at der ikke er tilstrækkeligt med nitratreduktionskapacitet i jordlagene til at holde grundvandet i vandværkets boringer fri for nitrat. Nitratindholdet i vandværkets boringer er dog forholdsvis lavt omkring 10 mg/l og således langt fra grænseværdien for drikkevand på 50 mg/l. Indsatsen i forhold til nitratudvaskningen anbefales at afhænge af udviklingen i nitratindholdet. Målet kan være, at undgå et stigende nitratindhold i grundvandsmagasinet. 26 a forudsætter, at der er vedtaget en indsatsplan, jf. vandforsyningslovens 13 og 13 a, og at kommunen kan tilvejebringe tilstrækkelig dokumentation for, at det pågældende område er følsomt for pesticider, og at påbuddet ikke er mere vidtgående end nødvendigt. Det skal generelt sikres, at fornyet viden om jordforureningslokaliteter indenfor indvindingsoplande til vandværker tilgår kommunen. Som en del af indsatsplanen anbefales det, at der føres en dialog med Region Midtjylland om prioriteringen af jordforureningslokaliteterne indenfor indvindingsoplandene. En eventuel grundvandstruende forurening anbefales fjernet eller afgrænset, så den ikke udgør en trussel overfor grundvandet. Da magasinet generelt er sårbart, anbefales det, at eventuelle fremtidige ændringer i arealanvendelsen kun sker under hensyntagen til grundvandsbeskyttelsen. Således anbefales det, at arealanvendelsen ikke overgår til mere grundvandstruende aktiviteter. Generelt indenfor indvindingsoplandet anbefales det, at der ved miljøtilsyn af virksomheder, herunder landbrug, er fokus på at vurdere risikoen for forurening af grundvandet. Det anbefales at tiltag iværksættes, såfremt der vurderes at være en sådan risiko. Indenfor indsatsområder med hensyn til nitrat kan kommunerne i indsatsplanerne fastsætte skærpede krav til den maksimale tilladelige nitratbelastning på markniveau. Kommunalbestyrelsen kan i medfør af miljøbeskyttelseslovens 26 a pålægge ejeren af en ejendom rådighedsindskrænkning eller andre foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre de nuværende eller fremtidige drikkevandsinteresser mod forurening med nitrat eller pesticider. Der ydes fuldstændig erstatning for pålægget. Bestemmelsen vil således kunne anvendes i de tilfælde, hvor det ikke har været muligt at indgå en frivillig aftale på rimelige vilkår. Et påbud i henhold til miljøbeskyttelseslovens 4 Anbefalinger og indsatser 45

46 5 Referencer /1/ Miljøcenter Ringkøbing, TEM kortlægning ved Sjørup, Alectia, /2/ Miljøcenter Ringkøbing, MEP kortlægning ved Vridsted og Mogenstrup, Alectia, /3/ Miljøcenter Ringkøbing, AEM beregnede indvindingsoplande for Sjørup Vandværk og I/S Vridsted Vandværk, Alectia, /4/ Smed, P., Landskabskort over Danmark. Nordjylland. 1978, Geografforlaget. /5/ Digital højdemodel over DK. /6/ Jordartskort. 1: , DGU. /7/ Miljøcenter Ringkøbing, Regionale potentialekort, Orbicon /8/ Miljøstyrelsen. Zoneringsvejledning. Nr. 3, /9/ GEUS. Geo-Vejledning nr. 5. Vurdering af grundvandsmagasiners nitratsårbarhed Referencer

47 5 Referencer 47

48 Naturstyrelsen Holstebrovej Ringkøbing

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for GKO Odsherred. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for GKO Odsherred Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 7.2.7 Sammenfattende beskrivelse ved Bøsserup Vandværk Bøsserup Vandværk indvinder fra 2 boringer, henholdsvis DGU.nr: 191.124

Læs mere

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen.

Rårup Vandværk er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. er beliggende i Rårup by, mens de to indvindingsboringer er beliggende i det åbne land nord for byen. Vandværket har en indvindingstilladelse på 77.000 m 3 og indvandt i 2013 58.000 m 3. Indvindingen har

Læs mere

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs

Der er på figur 6-17 optegnet et profilsnit i indvindingsoplandet til Dejret Vandværk. 76 Redegørelse for indvindingsoplande uden for OSD Syddjurs Sammenfattende beskrivelse ved Dejret Vandværk Dejret Vandværk har 2 aktive indvindingsboringer, DGU-nr. 90.130 og DGU-nr. 90.142, der begge indvinder fra KS1 i 20-26 meters dybde. Magasinet er frit og

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

As Vandværk og Palsgård Industri

As Vandværk og Palsgård Industri og Palsgård Industri ligger i det åbne land i den østlige del af Overby. Vandværket har 2 indvindingsboringer beliggende tæt ved hinanden, ca. 10 meter fra vandværket, se figur 2. Vandværket har en indvindingstilladelse

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011).

Fig. 1: Hornsyld Vandværk samt graf med udviklingen af indvindingsmængden (til 2011). Vandværk Vandværket, der er placeret centralt i by, er et stort og centralt placeret vandværk for områdets vandforsyning. Området ved er under vækst og et stigende vandforbrug må forventes fremover. Vandværket

Læs mere

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk

Bilag 1 Båstrup-Gl.Sole Vandværk er beliggende mellem Øster Snede og Gammel Sole by ved en landbrugsejendom. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 47.000 m 3 og indvandt i 2016 31.982 m 3. Udviklingen

Læs mere

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by.

Bjerre Vandværk ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. ligger i den vestlige udkant af Bjerre by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 75.000 m 3 og indvandt i 2014 godt 47.000 m 3. I 2006 og 2007 har indvindingen været knap 58.000 m 3. Dette hænger

Læs mere

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Gassum Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Gassum Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet i boringerne

Læs mere

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Enslev & Blenstrup Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Enslev & Blenstrup Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als

Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Kortlægningen af grundvandsforholdene på Als Resultater Peter Erfurt Geolog, By- og Landskabsstyrelsen, 4.5.2010 Hvad vil jeg fortælle? - Om grundvandet på Als med fokus på Nordals De store linjer - Om

Læs mere

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by.

Stenderup Vandværk er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. er beliggende umiddelbart vest for Stenderup by. Vandværket har en indvindingstilladelse på 35.000 m 3 og indvandt i 2013 omkring 42.000 m 3 årligt. Indvindingen har været faldende frem til 1998, hvorefter

Læs mere

3.5 Private vandværker i Århus Kommune

3.5 Private vandværker i Århus Kommune 3.5 Private vandværker i Århus Kommune Kvottrup Vandværk (751.2.24) Vandværket har en indvindingstilladelse på 6. m 3 /år. Tilladelsen er gebyrnedsat fra oprindelig 18. m 3 / år den 16. februar 2. Vandværkets

Læs mere

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Udbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Udbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3.

Vandværket har en indvindingstilladelse på m 3 og indvandt i 2013 omkring m 3. Vandværket er beliggende i det åbne land. Vandværket har 3 indvindingsboringer, som er beliggende tæt ved hinanden i en mindre skov ca. 100 m fra vandværket. Vandværket har en indvindingstilladelse på

Læs mere

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage Dokumentationsrapport, november 2009 Addendum til Kortlægning af grundvandsressourcen i og nord for Klosterhede Plantage

Læs mere

Bilag 1 Løsning Vandværk

Bilag 1 Løsning Vandværk Bilag 1 ligger midt i Løsning by og vandværksdriften udføres af Løsning Fjernvarme. Figur 1:. Foto fra tilsyn i 2010. Vandværket har en indvindingstilladelse på 240.000 m 3 og indvandt i 2016 206.008 m

Læs mere

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning

RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Image size: 7,94 cm x 25,4 cm RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Præsentation af den afsluttede kortlægning Grundvandsrådsmøde i Næstved Kommune 3/9-2014 RINGSTED-SUSÅ KORTLÆGNINGSOMRÅDE Kortlægningsområde:

Læs mere

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering

Notat. 1. Resumé. Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning. Strategisk Miljøvurdering Notat Projekt Kunde Vurdering af geologi og hydrologi i forbindelse med placering af boligområde 1.B.19 ved Auning Norddjurs Kommune Rambøll Danmark A/S Olof Palmes Allé 22 DK-8200 Århus N Danmark Emne

Læs mere

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a.

Herværende indsatsplan tjener således som formål at beskytte kildepladsen ved Dolmer. Indsatsplanen er udarbejdet efter Vandforsyningslovens 13a. Indsatsplan for Vandcenter Djurs a.m.b.a. Dolmer Kildeplads Indledning: Ifølge vandforsyningslovens 13 skal kommunalbestyrelsen vedtage en indsatsplan i områder, som i vandplanen er udpeget som indsatsplanområder

Læs mere

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune

Vandforsyningsplan 2013 Randers Kommune Kommunens vurdering af tilstanden af Verdo s vandværker Vandværk Bunkedal Vandværk Oust Mølle Vandværk Vilstrup Vandværk Østrup Skov Vandværk Beliggenhed Mellem Tjærby og Albæk Ved Oust Møllevej i Randers

Læs mere

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde

Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Ajke og Gørding Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning

Læs mere

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015

Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI 26-05-2015 1 Resultaterne af 10 års grundvandskortlægning Anders Refsgaard, COWI Agenda for præsentationen Konklusioner. Baggrund for grundvandskortlægningen Elementer i grundvandskortlægningen Kommunernes (og andre

Læs mere

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Knejsted Mark Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Knejsted Mark Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Solvarmeanlæg ved Kværndrup

Solvarmeanlæg ved Kværndrup Solvarmeanlæg ved Kværndrup Supplerende redegørelse efter Statens udmelding til Vandplanernes retningslinier 40 og 41 Udarbejdet af: Olav Bojesen Dato: 22. januar 2015 Naturstyrelsens j.nr.: NST-122-430-00034

Læs mere

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Kastbjerg Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Kastbjerg Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen. til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen

» Grundvandskortlægning i Danmark. Kim Dan Jørgensen » Grundvandskortlægning i Danmark Kim Dan Jørgensen »Grundlaget for grundvandskortlægning i Danmark Indvinding af grundvand Grundvandsindvindingen i Danmark bygger på en decentral indvinding uden nævneværdig

Læs mere

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Vejrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Anna Maria Nielsen Geolog, Naturstyrelsen

Læs mere

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN

RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN Til Kommunerne i Herlev-Glostrup kortlægningsområde Dokumenttype Rapport Dato December 2015 RESUMÉ AF GRUND- VANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP KORTLÆGNINGEN RESUMÉ AF GRUNDVANDSKORTLÆGNING HERLEV-GLOSTRUP

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde.

Bilag 2. Bilag 2. Barrit Stationsby Vandværk samt kort med vandværk og borings placering. Udviklingen i indvindingsmængde. Bilag 2 Barrit Stationsby vandværk Barrit Stationsby Vandværk indvinder knap 13.000 m³ årligt. Indvindingen har været svagt stigende de sidste 10 år, men dog faldende i 2009 og 2010 og stigende igen i

Læs mere

Grundvandet på Agersø og Omø

Grundvandet på Agersø og Omø Grundvandet på Agersø og Omø Drikkevand også i fremtiden? Grundvandet skal beskyttes Drikkevandet på Agersø og Omø kommer fra grundvandet, som er en næsten uerstattelig ressource. Det er nødvendigt at

Læs mere

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder

Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder G R E V E K O M M U N E Greve Indsatsplan Vurdering af sårbare områder 2015-08-19 Teknikerbyen 34 2830 Virum Danmark Tlf.: +45 88 19 10 00 Fax: +45 88 19 10 01 CVR nr. 22 27 89 16 www.alectia.com jnku@alectia.com

Læs mere

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale

Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Suså/Ringsted indsatsområder - Gennemgang af eksisterende materiale Titel: Vestsjællands Amt Ringsted kortlægningsområde, fase 2a Detailkortlægning i området øst for Ringsted by. Geografisk dækning: Udgivelsestidspunkt:

Læs mere

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2

Notat. Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS INDHOLD 1 INDLEDNING...2 Notat Skørping Vandværk I/S SKØRPING VANDVÆRK. HYDROGEOLOGISK VURDERING VED HANEHØJ KILDEPLADS 20. december 2012 Projekt nr. 211702 Dokument nr. 125930520 Version 1 Udarbejdet af NCL Kontrolleret af AWV

Læs mere

Udkast til Indsatsplan Hundslund,

Udkast til Indsatsplan Hundslund, Indsatsplan Hundslund Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan Indsatser ved vandværkerne Alrø Vandværk Hadrup Vandværk Hundslund

Læs mere

Administrationsgrundlag - GKO

Administrationsgrundlag - GKO Administrationsgrundlag - GKO Beskyttelse af grundvand og drikkevand 1. Den generelle beskyttelse - Grundvandet skal kunne anvendes som drikkevand uden egentlig rensning (simpel vandbehandling) - Generel

Læs mere

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER

FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER FRA GEOLOGI TIL INDSATSPLAN - BETYDNING AF DEN GEOLOGISKE FORSTÅELSE FOR PRIORITERING AF INDSATSER Hydrogeolog, ph.d. Ulla Lyngs Ladekarl Hydrogeolog, ph.d. Thomas Wernberg Watertech a/s Geolog, cand.scient.

Læs mere

3D Sårbarhedszonering

3D Sårbarhedszonering Projekt: kvalitetsledelsessystem Titel: 3D sårbarhedszonering Udarbejdet af: Rambøll Kvalitetssikret af: AMNIE Godkendt af: JEHAN Dato: 03-02-2017 Version: 1 3D Sårbarhedszonering ANVENDELSE AF 3D TYKKELSER

Læs mere

Orientering fra Miljøcenter Aalborg

Orientering fra Miljøcenter Aalborg Orientering fra Miljøcenter Aalborg Miljøcenter Aalborg har afsluttet grundvandskortlægningen i kortlægningsområderne 1426 Bagterp og 1470 Lønstrup, Hjørring Kommune Peder Møller Landinspektør, Miljøcenter

Læs mere

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde

Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Bjøvlund Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38

Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 1 / 38 Planens indhold Vandværkerne Indsatskatalog Specifikke indsatser Retningslinjer 2 1 / 38 Planens indhold Find dit vandværk Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse på Orø Det overordnede formål med grundvandskortlægningen

Læs mere

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Dalbyneder Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Dalbyneder Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet

Læs mere

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde

Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse. Udvalgsmøde Indsatsplaner for grundvandsbeskyttelse Udvalgsmøde 31-05-2016 STATENS GRUNDVANDSKORTLÆGNING Historik Amtet udpegede områder med særlig drikkevandsinteresse (OSD) i Regionplan 1997 Drikkevandsbetænkningen

Læs mere

Orø kortlægningsområde

Orø kortlægningsområde Oversigt Geologiske forhold Grundvandsmagasiner Forurening fra landbrugsdrift Anden forurening Naturlig grundvandsbeskyttelse Grundvandets sårbarhed over for nitratforurening Udpegning af områder til beskyttelse

Læs mere

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde

Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Sammenstilling og vurdering af eksisterende data i Randers N kortlægningsområde Udført Arbejde Indsamling af eksisterende viden: Geologi, geofysik, hydrogeologi, vandkemi og vandforsyning 5 indsatsområder

Læs mere

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1

Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Miljøcenter Nykøbing Falster Grundvandskortlægning Nord- og Midtfalster Trin 1 Resumé November 2009 COWI A/S Parallelvej 2 2800 Kongens Lyngby Telefon 45 97 22 11 Telefax 45 97 22 12 wwwcowidk Miljøcenter

Læs mere

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1]

Delindsatsplan. Havndal Vandværk. for [1] Delindsatsplan for Havndal Vandværk [1] [2] Indhold Forord... 5 Definitioner/ordforklaring... 5 1 Indledning... 7 2 Områdebeskrivelse... 8 2.1 Vandværket... 8 2.1.1 Boringer... 8 2.1.2 Vandkvalitet på

Læs mere

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Kortlægningsområde. Vamdrup-Skodborg. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Kortlægningsområde Ødis- Vamdrup-Skodborg Redaktion: Naturstyrelsen og Orbicon

Læs mere

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU!

DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! DEN NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING HVAD NU! Kan og skal disse data bruges i fremtiden? Christina Hansen Projektchef Rambøll NATIONALE GRUNDVANDSKORTLÆGNING! Igennem de sidste 15 år er der brugt mellem

Læs mere

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011

Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Redegørelse for Viborg Syd Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 1 Redegørelse for Titel: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Viborg Syd området 2011 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret

Læs mere

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde

Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2012 Titel: Emneord: URL: Redegørelse for Astrup Kortlægningsområde - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning Afgiftsfinansieret

Læs mere

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011

Adresse: Nylandsvej 16 Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september 2011 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 517-V02-20-0002 / 116353 Navn: Adresse: Nylandsvej 16 Kontaktperson: Formand: Sønnik Linnet, Kærgårdvej 5, 6280 Højer Dato for besigtigelse: Den 21. september

Læs mere

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune

Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune Kort over kortlægningsområdet i Jammerbugt Kommune GRUNDVANDSKORTLÆGNING Hvad er det? Hvorfor gør vi det? Hvordan gør vi det? Lovgrundlag og formål Miljømålslovens 6 og 8a Den afgiftsfinansierede grundvandskortlægning

Læs mere

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune

Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune Følgegruppemøde Vesthimmerland Kommune - Arealanvendelse og forureningskilder - Beskyttelsesbehov og anbefalinger -Find materialet 18. maj 2010 Arealanvendelse og forureningskilder 1. Den overordnede arealanvendelse

Læs mere

Forslag til Indsatsplan Boulstrup

Forslag til Indsatsplan Boulstrup Forslag til Indsatsplan Boulstrup Indledning Indsatsplanen er en handlingsplan, der beskriver de nødvendige indsatser for at beskytte grundvandet i et nærmere afgrænset område, så der også i fremtiden

Læs mere

Indsatsområder sagen kort

Indsatsområder sagen kort Miljøudvalget, Miljøudvalget 2013-14 L 72 Bilag 5, L 71 Bilag 5 Offentligt Dato: 26. november 2013 Til: Folketingets Miljøudvalg Sagsbehandler: Bente Villumsen, 4097 3243, bv@dn.dk Indsatsområder sagen

Læs mere

GEUS-NOTAT Side 1 af 3

GEUS-NOTAT Side 1 af 3 Side 1 af 3 Til: Energistyrelsen Fra: Claus Ditlefsen Kopi til: Flemming G. Christensen GEUS-NOTAT nr.: 07-VA-12-05 Dato: 29-10-2012 J.nr.: GEUS-320-00002 Emne: Grundvandsforhold omkring planlagt undersøgelsesboring

Læs mere

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug

Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Fra statslig grundvandskortlægning til kommunal grundvandsbeskyttelse Grundvandsbeskyttelse i forbindelse med miljøgodkendelses af husdyrbrug Charlotte Bamberg, Nikolaj Ludvigsen Conterra Lertykkelseskortet

Læs mere

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde

NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde NYHEDSBREV Grundvandskortlægning i Hadsten kortlægningsområde INDLEDNING Det er nu et godt stykke tid siden, vi mødtes til følgegruppemøde i Kulturhuset InSide, Hammel. Miljøcenter Århus har sammen med

Læs mere

Redegørelse for Skive

Redegørelse for Skive Redegørelse for Skive Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2011 Titel: Afgifts nansieret grundvandskortlægning - Redegørelse for Skive området 2011 Emneord: URL: Afgifts nansieret grundvandskortlægning,

Læs mere

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014

Redegørelse for Hindsholm. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Redegørelse for Hindsholm Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2014 Titel: Redegørelse for Hindsholm Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2014 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune

Velkommen til møde om indsatsplaner. Kolding Kommune Velkommen til møde om indsatsplaner Dagsorden Velkomst & præsentationsrunde Indsatsplanområder i Hvorfor skal der laves indsatsplaner? Hvad indeholder en grundvandskortlægning? Hvad indeholder en indsatsplan?

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1435 Aalborg SØ Søren Bagger Landinspektør, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015

Indsatsplan Boulstrup. Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Vedtaget af Odder Byråd den 18. maj 2015 Indsatsplan Boulstrup Indledning Formål med planen Baggrund for planen Behov for indsats Oversigt over indsatser Indsatsprogram og tidsplan

Læs mere

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET.

Notat. Hydrogeologiske vurderinger 1 INDLEDNING. UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Notat UDKAST Frederikshavn Vand A/S ÅSTED KILDEPLADS - FORNYELSE AF 6 INDVINDINGSBORINGER VED LINDET. Hydrogeologiske vurderinger 16. januar 2012 Projekt nr. 206383 Udarbejdet af HEC Kontrolleret af JAK

Læs mere

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt

Kort- og Matrikelstyrelsen DDOland, COWI. Udgivet af Vejle Amt Damhaven Vejle November Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Udgivet af Vejle Amt Damhaven 12 7100 Vejle November 2006. Redaktion Grundvandsgruppen Vejle Amt Kortmaterialet er bearbejdet af Vejle Amt og fremstillet med tilladelse fra Kort- og Matrikelstyrelsen og

Læs mere

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN

GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN GUDENÅ VANDVÆRK NORDSKOVEN Forsidefoto fra Vandforsyningsplan /1-1/. INDHOLD 1. Generelt 1 2. Boringer 2 3. Vandindvinding 3 3.1 Hydrologi 3 4. Arealanvendelse 5 5. Vandkvalitet

Læs mere

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015

Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Informationsmøde om indsatsplan Sundeved 30. Juni 2015 Indsatsplan Sundeved Naturstyrelsens kortlægning. Geologiske profiler Naturstyrelsens kortlægning, sulfatmålinger Naturstyrelsens kortlægning, vandtyper

Læs mere

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK

DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Aabenraa Kommune Steen Thomsen 2014.07.31 1 Bilag nr. 1 DATABLAD - BARSØ VANDVÆRK Generelle forhold Barsø Vandværk er et alment vandværk i Aabenraa Kommune. Vandværket er beliggende centralt på Barsø (fig.

Læs mere

KATRINEDAL VAND- VÆRK

KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VAND- VÆRK KATRINEDAL VANDVÆRK Forsidefoto: Silkeborg Kommune /1-1/ INDHOLD Generelt 1 Vandindvinding 2 Boringer 4 4. Vandkvalitet og Vandbehandlingsforhold 5 Råvand 5 Rentvand 5 Vandbehandling

Læs mere

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR

TÆT PÅ MENNESKER, TEKNOLOGI OG NATUR Maj 2011 Forord Forord Indsatsplan Venø beskriver problemer med drikkevandet, en gennemgang af de geologiske og hydrogeologiske forhold på Venø, kortlægningsresultaterne af grundvandsressourcen, en gennemgang

Læs mere

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg

Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Orientering fra Naturstyrelsen Aalborg Naturstyrelsen har afsluttet grundvandskortlægning i kortlægningsområdet 1429 Nibe Søren Bagger Koordinator, Naturstyrelsen Aalborg Tlf.: 72 54 37 21 Mail:sorba@nst.dk

Læs mere

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8.

Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider. TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. Skanderborg Kommunes overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider TM 50 - Temadage for indsatsplanlæggere d. 8. oktober 2014 Overvejelser om udpegning af indsatsområder for pesticider Hvorfor

Læs mere

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3

Vandforbrug Type Antal Forbrug m 3 Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0004 / 118041 Navn: Adresse: Løgumklostervej 20 Kontaktperson: Formand: Niels Chr. Schmidt, Løgumklostervej 32, Lovrup, 6780 Skærbæk Dato for

Læs mere

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO)

Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Indsatsplaner og boringsnære beskyttelsesområder (BNBO) Koordinationsforum, Haderslev, 3. oktober 2013 Naturstyrelsens BNBO-rejsehold v/ civilingeniør Gunver Heidemann og jurist Sanne Hjorth Henriksen

Læs mere

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen

Bilag 2. Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen Bilag 2 Bilag 2 Landskabet og resume af kortlægningen 1. Landskabet Indsatsplanområdet ligger mellem de store dale med Horsens Fjord og Vejle Fjord. Dalene eksisterede allerede under istiderne i Kvartærtiden.

Læs mere

Grundvandet på Orø en sårbar ressource

Grundvandet på Orø en sårbar ressource Grundvandet på Orø en sårbar ressource Derfor skal vi beskytte grundvandet Grundvandet på Orø er en værdifuld drikkevandsressource. Men den er sårbar over for forurening. Drikkevandsforsyningen skal bygge

Læs mere

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg

Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Notat - ang. bemærkninger fra Landboforeningen Odder-Skanderborg Skanderborg Kommune vil gerne kvitterer for nogle gode og konstruktive møder med landboforeningen i forbindelse med udarbejdelse af planer

Læs mere

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26.

Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse: 26. Vandværket Generelle data Lokalitet / JUP PlantID: 531-V02-20-0017 / 118055 Navn: Adresse: Renbækvej 12 Kontaktperson: Dan Hausø, Renbækvej 12, Renbæk, 6780 Skærbæk, tlf. 72553230 Dato for besigtigelse:

Læs mere

Indvindingsforhold Geologiske forhold

Indvindingsforhold Geologiske forhold Sorring By Vandværk Indvindingsforhold Sorring By Vandværk blev sat i drift i 1897 og har pr. 2000 en indvindingstilladelse på 84.000 m3/år. De sidste 10 år har indvindingen ligget på omkring 70.000 m3.

Læs mere

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver

Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider. Funktionsleder Martin Skriver Naturstyrelsens tanker om grundvandsbeskyttelse over for pesticider Funktionsleder Martin Skriver Eksisterende håndtag i MBL 21 b. Anvendelse af pesticider, dyrkning og gødskning til erhvervsmæssige og

Læs mere

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA

»Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Hvad kan forsyninger også bruge grundvandskortlægningen til? v. Tina Halkjær Andersen, Teamleder Vand, ALECTIA »Disposition 1) Baggrund Naturstyrelsens grundvandskortlægning 2) Eksempler på anvendelse

Læs mere

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for

Opstartsmøde. Indsatsplanlægning for Opstartsmøde Indsatsplanlægning for Drikkevandsbeskyttelse i Silkeborg Syd Resume af Grundvandskortlægningen for Silkeborg Syd Disposition Oversigtslig gennemgang af statens grundvandskortlægning http://naturstyrelsen.dk/vandmiljoe/vand-ihverdagen/grundvand/grundvandskortlaegning/kortlaegningsomraader/

Læs mere

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015

Redegørelse for Helnæs. Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Redegørelse for Helnæs Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2015 Titel: Redegørelse for Helnæs Udgiver: Naturstyrelsen Haraldsgade 53 2100 København Ø www.nst.dk År: 2015 Kort: Copyright Geodatastyrelsen

Læs mere

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde

Status for udpegning af nitratfølsomme. og indsatsområder mht. nitrat. Amternes arbejde Status for udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder og indsatsområder mht. nitrat Amternes arbejde Birgitte Hansen, Claus Holst Iversen, Anne Mette Nielsen og Verner Søndergaard DE NATIONALE GEOLOGISKE

Læs mere

Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord

Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Indsatsplan Sjælsø - Tillæg Allerød Nord Allerød Kommune Bjarkesvej 2 3450 Allerød Telefon 48 10 01 00 E-mail kommunen@alleroed.dk Rådgiver Orbicon A/S Ringstedvej 20 4000 Roskilde Projektnummer

Læs mere

Sønderborg Kommune

Sønderborg Kommune Sønderborg Kommune post@sonderborg.dk hzyr@sonderborg.dk Ribe vand J.nr. NST-463-00554 Ref. Jedbe/jarei Den 10. maj 2012 Udpegning af nitratfølsomme indvindingsområder (NFI) og indsatsområder mht. nitrat

Læs mere

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder

Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder Bilag 4. Fund af pesticider Fra Dato Teknik og Miljø Klik her for at angive en dato. Bilag til byrådsindstilling. Drikkevandsbeskyttelse - Opfølgning på Indsatsplan Beder RESUMÉ En gennemgang af fund i

Læs mere

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Notat. Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring Notat Kokbjerg 5 6000 Kolding Danmark T +45 8228 1400 F +45 8228 1401 www.grontmij.dk CVR-nr. 48233511 Redegørelse om grundvandsbeskyttelse indenfor lokalplanområdet - Boligområde ved Røvedvej i Spørring

Læs mere

SOLVARMEANLÆG VED HAVDRUP

SOLVARMEANLÆG VED HAVDRUP Til Solrød Kommune Dokumenttype Grundvandsredegørelse Dato December, 2015 SOLVARMEANLÆG VED HAVDRUP GRUNDVANDSREDEGØRELSE EFTER VAND- PLANERNES RETNINGSLINJER 40 OG 41 GRUNDVANDSREDEGØRELSE EFTER VANDPLANERNES

Læs mere

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013

Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Redegørelse for Ørum Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Titel: Redegørelse for Ørum - Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning 2013 Emneord: URL: Afgiftsfinansieret grundvandskortlægning, geologisk

Læs mere

3.4 Lokal grundvandskemi

3.4 Lokal grundvandskemi Lemvig Vandværk III Den nordligste halvdel af indvindingsoplandet består hovedsageligt af landbrugsarealer, hvoraf cirka halvdelen har en nitratudvaskning på over 50 mg/l. En meget stor del af det store

Læs mere

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Indsatsplan for grundvandsbeskyttelse Forslag til indsatsplan 1442 Rønhøj og 1443 Farsø & Hvalpsund Maj 2013 Forord Denne indsatsplanen er udarbejdet af Vesthimmerlands Kommune, Natur og Miljø i samarbejde

Læs mere

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune

Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Grundvandsressourcen i Favrskov Kommune Udarbejdet af Virksomheder & Grundvand Favrskov Kommune Maj 2016 Indhold Grundvandssårbarhed og beskyttelse i Favrskov Kommune... 3 Grundvandsressourcen i Favrskov

Læs mere

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND

FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND FORSLAG TIL INDSATSPLAN FOR GRUNDVANDSBESKYT- TELSE FOR MIDTLOLLAND APRIL 2016 Revision 2 Dato April 2015 Udarbejdet af Lolland Kommune Politisk behandling: Udkast til indsatsplan for grundvandsbeskyttelse

Læs mere

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst

Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Tillæg til Delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse Aalborg Sydøst Aalborg Kommune, Forsyningsvirksomhederne, marts 2008 Forord Dette tillæg til delindsatsplan for grundvandsbeskyttelse i Aalborg Sydøst

Læs mere

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By.

Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. NOTAT Sagsnr.: 15-12874 Dokumentnr.: 94238/15 Udtalelse til miljøansøgning for Lynggård Biogasanlæg, Peder Andersen, Over Lyngen 4, 4720 Præstø, Matr.nr. 9a mfl., Stavreby By. Lynggård Biogasanlæg har

Læs mere