2 Minutter er et nyhedsbrev fra»cancer i Praksis«

Transkript

1 1. december 2018 Nyhedsbrevet 2 Minutter Symbolforklaring Indholdsfortegnelse I dette nummer kan du læse om Klinisk udredning og diagnose for patienter med uspecifikke symptomer. Kræftrisiko for patienter med uspecifikke symptomer, der henvises i nyt kræftpakkeforløb Negative forestillinger om kræft har betydning for, hvor hurtig patienten søger læge... Børnekræft og social ulighed Prøve for blod i afføringen kan bidrage til diagnostik af kræft. KORT NYT Husk at sætte kryds i kalenderen fredag, d. 10. maj til Store Praksisdag. CiP holder session om Kræftopfølgning i Praksis 2 Minutter er et nyhedsbrev fra»«med 2 Minutter ønsker vi at lette almen praksis adgang til opdateret viden om kræft. Det gælder både CiPrelaterede aktiviteter og nyheder inden for dansk almen medicinsk kræftforskning. I hvert nyhedsbrev formidler vi resultater af ny almen medicinsk forskning primært med fokus på cancer. Nyhedsbrevet 2 Minutter udkommer, når der er nyt på området. God fornøjelse! Rikke Pilegaard Hansen og Søs Malherbes Jensen Ros og ris og gode ideer modtages gerne, send os en mail på rph@au.dk.

2 læs den lange version Klinisk udredning og diagnose for patienter med uspecifikke symptomer En stor del af symptomer på kræft er uspecifikke og vage, f.eks. vægttab og træthed. De diagnostiske centre, hvor patienter med uspecifikke og vage symptomer på kræft eller anden alvorlig sygdom kan sendes til hurtig udredningsforløb i en kræftpakke, fandt kræftsygdom hos 13 pct. af henviste patienter og centrene spiller en væsentlig rolle i forhold til prognosen for kræft. Henvisning til særlig hurtigt udredningsforløb, som kan be- eller afkræfte mistanke om alvorlig sygdom, er vigtig i forhold til prognosen for kræft for patienter med uspecifikke og vage symptomer.. Patienterne med vage eller uspecifikke symptomer, hvor lægen har mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom, kan få en hurtig udredning i et kræftpakkeforløb. Denne udredning er vigtig i forhold til patienternes prognose. Esben Næser Diagnosis, clinical assessment and prognosis in patients with non-specific serious symptoms Ph.d.-afhandling, Graduate School of Health, Aarhus Universitet, januar 2018 i midler Konce rn Kvalite t, kvalitet og læge Cancer Praksis

3 Klinisk udredning og diagnose for patienter med uspecifikke symptomer Kræftdiagnostik i almen praksis er en stor udfordring, da potentielle kræftsymptomer er hyppige, men symptomernes evne til at forudsige kræft er ofte ringe. De fleste symptomer på kræft er uspecifikke og vage, f.eks. vægttab og træthed. Hvilken ny viden giver dette studie? Denne ph.d.-afhandling fokuserer på kræftpakken for uspecifikke symptomer på kræft eller anden alvorlig sygdom, som blev indført i Danmark i Kræftpakken giver praktiserende læger mulighed for at henvise patienter til et særligt hurtigt udredningsforløb, som kan bekræfte eller afkræfte mistanken om alvorlig sygdom. Afhandlingen har undersøgt den kliniske udredning, diagnosen og prognosen hos patienter, der henvises fra egen læge til udredning via pakken for uspecifikke symptomer på Regionshospitalet Silkeborg. Risikoen for alvorlig sygdom er høj blandt patienter, der bliver udredt på det diagnostiske center via dette pakkeforløb. Der blev fundet kræft sygdom hos 13 pct. af patienterne og anden alvorlig sygdom hos 22 pct. af patienterne. Det viser, at de diagnostiske centre spiller en vigtig rolle for patienter og deres egen læge, da de giver hurtig adgang til den komplekse udredning af patienter med uspecifikke tegn på alvorlig sygdom. Projektet viser, at prognosen hos kræftpatienter med uspecifikke symptomer er sammenlignelig med prognosen hos andre kræftpatienter, som er udredt via de almindelige kræftpakker. Det kunne tyde på, at det diagnostiske center spiller en vigtig rolle i forhold til prognosen for kræft. Afhandlingen giver ny viden om samspillet mellem uspecifikke alvorlige symptomer, den kliniske udredning og prognosen hos henviste patienter. Henvisning til særlig hurtigt udredningsforløb, som kan be- eller afkræfte mistanke om alvorlig sygdom, er vigtig i forhold til prognosen for kræft for patienter med uspecifikke og vage symptomer. Patienterne med vage eller uspecifikke symptomer, hvor lægen har mistanke om kræft eller anden alvorlig sygdom, kan få en hurtig udredning i et kræftpakkeforløb Esben Næser Diagnosis, clinical assessment and prognosis in patients with non-specific serious symptoms Ph.d.-afhandling, Graduate School of Health, Aarhus Universitet, januar 2018

4 læs den lange version Kræftrisiko for patienter med uspecifikke symptomer, der henvises i nyt kræftpakkeforløb Tidligere undersøgelser har vist, at implementeringen af kræftpak keforløbene har medført forbedret kræftoverlevelse i Danmark. Hver 20. patient med uspecifikke symptomer, som i første kræftpakkeforløb blev frikendt for kræft, henvises i løbet af et halvt år til nyt kræftpakkeforløb inden for samme anatomiske område som tidligere. Risikoen for en kræftdiagnose er lidt over 4 pct., hvis man henvises i et nyt pakkeforløb mod 0,6 pct. risiko for at få kræft, hvis man ikke henvises i et nyt kræftpakkeforløb 6 måneder efter afslutning af det første kræftpakkeforløb. Studiets resultater tyder på, at nogle kræfttilfælde ikke opdages i første kræftforløb. At patienter, som vedbliver med at have de samme uspecifikke og vage symptomer efter det første kræftpakkeforløb, hvor de frikendes for kræft, måske skal undersøges igen i yderligere et kræftpakkeforløb. Nielsen N, Vedsted P, Jensen H Risk of cancer and repeated urgent referral after negative investigation for cancer Fam Pract Feb 6. doi: /fampra/cmx138. [Epub ahead of print]

5 Kræftrisiko for patienter med uspecifikke symptomer, der henvises i nyt kræftpakkeforløb Tidligere undersøgelser har vist, at implementeringen af kræftpakkeforløbene har medført forbedret kræftoverlevelse i Danmark. Men kræftdiagnostik er fortsat ofte en udfordring, fordi en del af patienternes symptomer er uspecifikke og vage. Standardiserede kræftpakkeforløb har medført hurtigere udredning og behandling af kræftpatienter i Danmark. Det kan dog stadig være svært for den praktiserende læge at identificere de patienter, som kunne have kræft, da halvdelen af patienterne henvender sig med mange uspecifikke symptomer, som kan skyldes mange forskellige former for kræft. Dette registerstudie, der omfatter personer, viser, at hver 20. person, som i første omgang blev frikendt for kræft, henvises til et nyt kræftpakkeforløb. I alt 6 pct. gennemgik et nyt pakkeforløb inden for et halvt år efter afslutning af det første pakkeforløb. Mange af disse nye kræftpakkeforløb var i samme anatomiske område som det første kræftpakkeforløb, særligt i mave-tarm-regionen. Studiet viser, at 0,6 pct. fik en kræftdiagnose i løbet af det første halve år efter afslutningen af det første pakkeforløb. Hvis patienten gennemgik et nyt kræftpakkeforløb var risikoen for at have kræft lidt over 4 pct. Studiets resultater tyder derfor på, at nogle kræfttilfælde ikke opdages i det første kræftpakkeforløb. At patienter, som vedbliver med at have de samme uspecifikke og vage symptomer efter det første kræftpakkeforløb, hvor de frikendes for kræft, måske skal undersøges igen i yderligere et kræftpakkeforløb Nielsen N, Vedsted P, Jensen H Risk of cancer and repeated urgent referral after negative investigation for cancer Fam Pract Feb 6. doi: /fampra/cmx138. [Epub ahead of print

6 læs den lange version Negative forestillinger om kræft har betydning for, hvor hurtig patienten søger læge Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem tidlig/sen lægesøgning og patientens viden om kræftsymptomer. Jo større viden, des hurtigere lægesøgning. Resultaterne fra denne undersøgelse viser, at hvis patienten har viden om tegn på kræft, men samtidig har en negativ holdning til kræft, så har patienten samme lave sandsynlighed for hurtig lægesøgning, som hvis patienten ikke havde viden om tegn på kræft. Almen praksis kan med denne viden være med til at forebygge eventuelle urealistiske forestillinger om kræft hos aktuelle patienter. Patienter kan eventuelt få mere realistisk forestilling om den aktuelle kræftsygdom. Pedersen AF, Forbes L, Brain K, Hvidberg L, Wulff CN, Lagerlund M, Hajdarevic C, Quaife SL, Vedsted P Negative cancer belief, recognition of cancer symptoms and anticipated time to help-seeking: an international cancer benchmarking partnership (ICBP) study BMC Cancer Apr 2;18(1):363. doi: /s

7 Negative forestillinger om kræft har betydning for, hvor hurtig patienten søger læge Undersøgelser har vist en sammenhæng mellem tidlig/sen lægesøgning og patientens viden om kræftsymptomer. Jo større viden, des hurtigere lægesøgning. Derudover ved vi, at jo hurtigere patienten diagnosticeres og behandles, des større kan kræftoverlevelsen være. Tidlig diagnostik af kræftsygdomme kræver, at vi ved, hvad der kan anspore eller stå i vejen for lægesøgning hos personer med symptomer på mulig kræft. Denne undersøgelse viser, at personer med godt kendskab til kræftsymptomer og/eller få negative holdninger til kræft angiver, at de ville søge læge hurtigt, hvis de oplevede længerevarende hoste eller blødning fra endetarmen. Resultaterne viser også, at mange negative holdninger til kræft ser ud til at kunne ophæve den positive effekt af kendskab til kræftsymptomer i forhold til forventet hurtig lægesøgning ved blødning fra endetarmen. Det betyder, at hvis man er klar over at blødning fra endetarmen kan være tegn på kræft, men samtidig har mange negative holdninger til kræft, så har man samme lave sandsynlighed for hurtig lægesøgning, som hvis man ikke vidste, at blødning fra endetarmen kan være tegn på kræft. Undersøgelsen bygger på telefoninterviews af personer (50+) fra Storbritannien, Australien, Canada, Danmark, Norge og Sverige med hjælp fra den standardiserede interviewguide The Awareness and Beliefs about Cancer Measure (ABC). I ABC spørges bl.a. til, hvorvidt længerevarende hoste og blødning fra endetarmen kan være tegn på kræft, og hvornår man ville søge læge, hvis man oplevede disse symptomer. Kort tid til lægesøgning blev defineret som mindre end en måned for længerevarende hoste og mindre end 1 uge for blødning fra endetarmen. Negative holdninger til kræft blev også målt med ABC i form af vurdering af udsagn som f. eks. Kræft er en dødsdom og Jeg ville foretrække ikke at vide det, hvis jeg havde kræft. Undersøgelsens resultater peger på, at fremtidige kampagner, som har til formål at fremme tidlig diagnostik af kræftsygdomme, skal øge kendskabet til mulige symptomer på kræft og samtidig adressere overdrevent negative holdninger til kræft. Almen praksis kan være med til at forebygge eventuelle vrangforestillinger om kræft hos aktuelle patienter. Patienter kan eventuelt få mere realistisk forestilling om den aktuelle kræftsygdom. Når resultaterne fra denne undersøgelse tyder på, at vore forestillinger om kræft påvirkes af vores erfaringer med kræft, betyder det, at forestillingerne om kræft vil kunne adresseres i populationsbaserede interventioner. På denne måde vil eventuelle vrangforestillinger om kræft kunne forebygges. Pedersen AF, Vedsted P Cancer beliefs in cancer survivors, cancer relatives and persons with no cancer experience Scand J Public Health Jul 1: doi: / [Epub ahead of print]

8 læs den lange version Børnekræft og social ulighed Det er svært at stille en kræftdiagnose på børn, fordi kun få børn kommer med alarmsymptomer. Prognosen er som oftest god, hvis diagnosen stilles tidligt. Sandsynligheden for at overleve børnekræft påvirkes af familiens socioøkonomiske position. Lavere uddannelsesniveau og lavere kendskab til symptomer og risikofaktorer for kræft hos moderen betyder generelt senere lægesøgning med barnet. Kommunikationen mellem den praktiserende læge og barnets forældre er afgørende i den diagnostiske proces, som ofte vanskeliggøres af vage symptomer. At praktiserende læger har endnu større fokus på kendskabet til patienterne med henblik på at kunne målrette indsatsen for barnet/familien bedst muligt. Abrahamsen CF, Ahrensberg J, Vedsted P Børnekræft og social ulighed en udfordring i almen praksis Månedsskrift for Almen Praksis. Februar 2018

9 Børnekræft og social ulighed Kræft er sjældent forekommende blandt børn. Det er svært at stille en kræftdiagnose på børn, fordi kun få børn kommer med alarmsymptomer. Der diagnosticeres nye tilfælde om året i Danmark. Prognosen er oftest god, hvis diagnosen stilles tidligt. Hvilken ny viden giver dette studie? Kræft hos børn er en sjælden, men alvorlig sygdom. Prognosen for sygdommen er som oftest god, hvis diagnosen stilles tidligt. Men det er svært at stille diagnosen, fordi kun få børn med kræft kommer med alarmsymptomer. Sandsynligheden for at overleve børnekræft påvirkes af familiens socioøkonomiske position. Lavere uddannelsesniveau hos moderen betyder generelt lavere kendskab til symptomer og risikofaktorer for kræft og dette kan betyde senere lægesøgning med barnet - og dermed også et forsinket udredningsforløb. Forældrenes uddannelsesniveau kan have betydning for, hvordan de tolker symptomer, navigerer i sundhedsvæsenet og hvor godt sundhedspersonalet kommunikerer med familien. Et godt sikkerhedsnet og en god dialog mellem den praktiserende læge og forældrene er derfor afgørende for at sikre et optimalt forløb og undgå en forsinket kræftdiagnose. Kommunikationen mellem den praktiserende læge og barnets forældre er afgørende i den diagnostiske proces, som oftest vanskeliggøres af vage symptomer. Hvis der anvendes en vent-og-se strategi, er det vigtigt at få skabt et godt sikkerhedsnet og en god kommunikation mellem den praktiserende læge og forældrene. Derudover er det vigtigt at tage hensyn til forældrenes ressourcer. Dialogen udfordres, hvis forældrene har en lav grad af sundhedskompetence, få ressourcer, dårligt netværk eller hvis de oplever, at sundhedsvæsnet ikke fremmer lægesøgning. For at undgå unødig ventetid og fejl er det derfor vigtigt at få etableret en god relation og et eksplicit sikkerhedsnet hos denne gruppe. At praktiserende læger har endnu større fokus på kendskabet til patienterne med henblik på at kunne målrette indsatsen for barnet/familien bedst muligt, idet social ulighed kan have betydning for familiens lægesøgningsadfærd og prognose for børnekræft. Abrahamsen CF, Ahrensberg J, Vedsted P Børnekræft og social ulighed en udfordring i almen praksis Månedsskrift for Almen Praksis. Februar 2018

10 læs den lange version Prøve for blod i afføringen kan bidrage til diagnostik af kræft Tarmkræft debuterer ofte med andre symptomer og tegn end alarmsymptomer. Resultaterne af dette studie tyder på, at en prøve for blod i afføringen kan bruges i diagnostik af tyktarmskræft i almen praksis hos patienter med symptomer, som ikke tolkes som alarmsymptomer, men hvor lægen ønsker et værktøj til at bekræfte en mistanke om sygdom. Lægen har mulighed for at få bekræftet en mistanke om kræft. Patienten kan ved bekræftet mistanke hurtigere sendes til udredning og behandling. Juul JS, Hornung N, Andersen B, Laurberg S, Olesen F, Vedsted P The value of using the faecal immunochemical test in general practice on patients presenting with non-alarm symptoms of colorectal cancer Br J Cancer Aug 1. doi: /s [Epub ahead of print]

11 Prøve for blod i afføringen kan bidrage til diagnostik af kræft Hvilken ny viden giver dette studie? Tarmkræft debuterer ofte med andre symptomer og tegn end alarmsymptomer. For 25% af alle med tyktarmskræft i Danmark stilles diagnosen i stadie 4, dvs. med fjernmetastaser. Dette studie har undersøgt, om en prøve for blod i afføringen (FIT) kan bruges til at diagnosticere tyktarmskræft hos patienter, som kontakter almen praksis med symptomer, der kunne stamme fra tyktarmskræft, men som ikke tolkes som alarmsymptomer. Ud af rekvirerede prøver havde 540 (15,6 pct.) patienter blod i afføringen. Ud af dem med en positiv FIT (dvs. blod i afføringen) havde 51 (9,4 pct.) tyktarmskræft (5,5 pct.) og 73 (13,5 pct.) havde en anden alvorlig (typisk inflammatorisk) tarmsygdom. 66 pct. af tilfældene af tyktarmskræft blev diagnosticeret i stadie I og II. Falsk-negativ raten var under 0,1 pct. efter 3 måneder. Resultaterne tyder på, at FIT kan bruges i diagnostikken af tyktarmskræft i almen praksis hos patienter med symptomer, som ikke tolkes som alarmsymptomer, men hvor lægen ønsker et værktøj til at bekræfte en mistanke om sygdom. Studiet er udført i Region Midt med deltagelse af mange praktiserende læger. En del af disse deltog forud for projektet i efteruddannelsestilbud om diagnostik af tarmkræft, som CiP var med til at arrangere. Lægen har mulighed for at få bekræftet en mistanke om kræft. Patienten kan ved bekræftet mistanke hurtigere sendes til udredning og behandling. Juul JS, Hornung N, Andersen B, Laurberg S, Olesen F, Vedsted P The value of using the faecal immunochemical test in general practice on patients presenting with non-alarm symptoms of colorectal cancer Br J Cancer Aug 1. doi: /s [Epub ahead of print]